a)

Horisont Europas tresøjlestruktur: Som Kommissionen har udtalt, er Horisont Europa ikke en revolution, men en evolution. Det bygger således på tre hovedsøjler: åben videnskab, som omfatter EFR, MSCA og forskningsinfrastruktur; globale udfordringer og industriel konkurrenceevne, som består af fem klynger, nemlig sundhed, inklusive og sikre samfund, det digitale område og industri, klima, energi og mobilitet samt fødevarer og naturressourcer; og åben innovation, som omfatter EIC, de europæiske innovationsøkosystemer og EIT. De tre søjler vil blive understøttet af aktiviteter til styrkelse af det europæiske forskningsrum.

b)

Oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC) for at hjælpe EU med at få en førende position inden for markedsskabende innovation. Europa har forfulgt dette mål i mange år, men på trods af indsatsen, på trods af de fremragende idéer og på trods af et meget stærkt innovations- og forskningsmiljø afspejler niveauet for vækst og jobskabelse ikke de bestræbelser, man har gjort sig. Kommissionens forslag tager derfor sigte på at oprette en one-stop shop for at bringe de mest lovende banebrydende teknologier med et stort potentiale fra laboratoriet til markedet og vil hjælpe de mest innovative opstartsvirksomheder og virksomheder med at opskalere deres idéer. Det nye EIC vil hjælpe med at identificere og finansiere højrisikoinnovationer i hastig udvikling med et stærkt potentiale for at skabe helt nye markeder. Det vil yde direkte støtte til innovatorer ved hjælp af to primære finansieringsinstrumenter, nemlig et til de tidlige stadier og et til udvikling og markedsføring. Det vil supplere Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). EØSU mener, at EIC bør fokusere på de meget innovative og banebrydende SMV'er og opstartsvirksomheder.

c)

Hvad angår EIT, vil forslagene til EIT's fremtidige viden- og innovationsfællesskaber blive angivet i EIT's strategiske innovationsdagsorden. EØSU er af den opfattelse, at disse ikke bør øges væsentligt, og at der kun bør være et begrænset antal i tråd med princippet om forenkling af FoI-landskabet. Endvidere bør de fremtidige videns- og innovationsfællesskaber sikre repræsentationen af de forskellige europæiske lande, når det gælder innovationscentrenes placering. Iværksætteri, der fremmes af den akademiske søjle (f.eks. iværksætteruddannelse, fremme af et stærkt ikkefagspecifikt samarbejde mellem industrien og den akademiske verden samt afdækning af potentielle færdigheder for kommende innovatorer) bør styrkes.

d)

Etablering af EU's FoI-missioner med fokus på globale udfordringer og industriel konkurrenceevne. Denne tilgang kan være et effektivt redskab til at inddrage samfundet og borgerne i de missioner, der skal fastlægges, og vil skabe en fællesskabsfølelse, der kan være vigtig for at opnå væsentlige resultater og virkninger. Eksempler herpå kan være alt lige fra bekæmpelse af kræft til ren transport, plastfri have eller sikkert og rent vand til alle. Disse missioner vil blive udformet i samarbejde med borgerne, de interesserede parter, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Som repræsentant for det organiserede civilsamfund støtter EØSU forslaget og er villig til at bidrage aktivt til den fælles udarbejdelsesproces.

e)

Maksimering af innovationspotentialet i hele EU og styrkelse af det europæiske forskningsrum: Støtten til medlemsstater, der har et lavt FoI-præstationspotentiale, vil blive fordoblet. Desuden vil synergier med de europæiske struktur- og investeringsfonde (f.eks. struktur- og samhørighedsfondene) gøre det let at koordinere og kombinere finansieringen og hjælpe regionerne med at optage innovation og udnytte mulighederne på EU-plan.

f)

Mere åbenhed: Princippet om »åben videnskab/åben innovation« vil være modus operandi i Horisont Europa, hvilket kræver fri brugsret til publikationer og data. Dette vil fremme formidling og udnyttelse af resultaterne, bidrage til markedsudbredelsen og øge innovationspotentialet for de resultater, der er genereret i kraft af EU-finansiering.

g)

En ny generation af europæiske partnerskaber og øget samarbejde med andre EU-programmer: Det forventes, at Horisont Europa vil strømline antallet af partnerskaber, som EU deltager i programlægningen af eller samfinansierer med partnere som industrien, civilsamfundet og finansieringsorganer, med henblik på at øge deres effektivitet og indvirkning, når det gælder om at nå Europas politiske prioriteringer. Horisont Europa vil fremme effektive og operationelle forbindelser med andre fremtidige EU-programmer, såsom samhørighedspolitikken, Den Europæiske Forsvarsfond, programmet for det digitale Europa og Connecting Europe-faciliteten samt det internationale fusionsenergiprojekt ITER.

h)

Det Fælles Forskningscenter (JRC), som er Kommissionens tjeneste for videnskab og viden, vil fortsat bidrage med videnskabelig rådgivning, teknisk støtte og specifik forskning.