52018AE2993

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE2993 - EN

Document 52018AE2993

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2018) 447 final — 2018/0236 (COD))

EESC 2018/02993

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 51–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/51

(COM(2018) 447 final — 2018/0236 (COD))

(2019/C 62/08)

Ordfører:

Raymond HENCKS

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 12.7.2018 Rådet, 13.7.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	189/3/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EU har opnået meget på rumområdet. Unionen tager med sine rumprogrammer nogle af de store globale udfordringer op, herunder udfordringer i forhold til klimaændringerne, sikkerhedsaspektet og forbedring af borgernes daglige levevilkår, samtidig med at EU bevarer sin suverænitet og strategiske uafhængighed i forhold til andre rummagter.

1.2.

EØSU støtter Unionen i dens ekstra indsats for at fastholde sin position som en stor, uafhængig rummagt. Udvalget bifalder, at EU afsætter midler, der svarer til ambitionsniveauet, dvs. et »primært referencebeløb« på 16 mia. EUR, som efter EØSU's opfattelse udgør en minimal finansieringsramme. EØSU gentager sin opfordring til sammen med Den Europæiske Investeringsbank at finde frem til nye finansieringsmuligheder til støtte for private virksomheders, SMV'ers og start up-virksomheders projekter inden for forskning, udformning og fremstilling på rumområdet.

1.3.

For så vidt angår det europæiske rumprograms specifikke målsætninger, glæder EØSU sig over, at EU ud over den vedvarende udvikling af programmets to flagskibe (Galileo og Copernicus) tillægger overvågning og sporing i rummet større autonomi og kapaciteter for at beskytte ruminfrastrukturen mod risici forbundet med de utallige vragstumper i kredsløb rundt om jorden. Udvalget glæder sig endvidere over det nye initiativ vedrørende Govsatcom-systemet til opfyldelse af behovene for sikker europæisk satellitkommunikation.

1.4.

EØSU konstaterer dog, at EU's kommunikation over for borgerne, hvad angår EU-rumaktiviteternes fordele for samfundet og økonomien, fortsat er meget beskeden. Udvalget foreslår en passende kampagne, således at borgerne får øjnene op for den merværdi, de europæiske rumaktiviteter medfører, idet disse er blevet uundværlige i dagligdagen, stimulerer beskæftigelsen, væksten og investeringsniveauet og udgør en sikkerhedsmæssig fordel for dem.

1.5.

Desuden er vi langt fra bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for EU-økonomien. De fordele, som er forbundet med EU's jordobservationsprogram og udnyttelsen af de enorme datamængder, programmet fremstiller, foregår i alt for ringe omfang. EØSU opfordrer til, at man iværksætter en informations- og oplysningskampagne over for de potentielle støttemodtagere, navnlig inden for den marine sektor og landbrugssektoren.

1.6.

På internationalt niveau udsættes den europæiske rumsektor for yderst hård konkurrence, da rumaktiviteterne bliver stadig mere kommercielle som følge af den private sektors stigende deltagelse i markedet uden for EU. Følgelig er det absolut nødvendigt at styrke det indre markeds rolle og anvende et princip om »europæisk præference« inden for rumsektoren.

1.7.

EU har behov for konkurrencedygtige løfteraketter, der er tilpasset de kommercielle og institutionelle markeder, hvis man vil bevare sin frie adgang til rummet over for et stigende antal løfteraketter og en hård konkurrence. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at understøtte forskningen og den europæiske opsendelsesinfrastruktur.

1.8.

EØSU vurderer, at det fremtidige projekt for udvinding og genvinding af naturressourcer uden for jordens kredsløb (space mining), hvor en af medlemsstaterne indtager en pionerrolle, fortjener, at EU nøje følger udviklingen for fortsat at kunne sikre en klar europæisk merværdi.

2. Indledning

2.1.

Siden 1990 har EU udviklet en fælles rumpolitik, hvor omdrejningspunktet er uafhængighed i forhold til andre rummagter, navnlig gennem udviklingen af programmer og applikationer i vigtige industrisektorer såsom kommunikation, sikkerhed, nødtjenester, navigationstjenester, information, transmission af begivenheder, klimaændringer, vejrprognoser osv.

2.2.

EU har med bistand fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) været i stand til at opbygge et omfattende satellitnet og egen rumadgang ved hjælp af europæiske løfteraketter på Fransk Guyanas område. ESA's medlemsstater (1) råder endvidere over egne rumagenturer og egne programmer, forskningscentre, anlæg på jorden og betydelige industrielle kapaciteter. Disse har helt overordnet ført til de initiativer på rumområdet, som senere er blevet videreført i EU- eller ESA-regi.

2.3.

EU's arbejde kommer navnlig til udtryk i opbygningen, den fulde finansiering og udnyttelsen af følgende rumprogrammer, som EU har hovedansvaret for, hvad angår deres gennemførelse, herunder på sikkerhedsområdet:

—	Galileo er den første infrastruktur for satellitbaseret højpræcisionsnavigation og positionsbestemmelse, rettet specifikt mod civile formål og gratis for brugerne;

—	Copernicus er leverandør af jordobservationsdata, der omfatter seks områder: overvågning af jorden, det marine miljø, atmosfæren, klimaændringer samt forvaltning af nødtjenester og sikkerhed;

—	EGNOS er et paneuropæisk system bestående af tre satellitter, der forbedrer kvaliteten af de åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer og leverer mere præcise geolokaliseringsdata;

—	SST (space surveillance and tracking) er et system til overvågning og sporing i rummet af omkring 780 000 stykker rumaffald (vraggods i verdensrummet) i kredsløb rundt om jorden;

—	Govsatcom er en statslig satellitkommunikationstjeneste (civil og militær) og anerkendt for at udgøre et af elementerne i den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

2.4.

Kommissionen har i øjeblikket uddelegeret udviklingen og anvendelsen af ruminfrastrukturen til ESA, som har ansvaret for at udnytte Galileo-infrastrukturen, mens EU's agentur i Prag (Det Europæiske GNSS-agentur — GSA) har ansvaret for at styrke Galileos markedsudbredelse. ESA forvalter endvidere en del af Copernicus-aktiviteterne.

2.5.

Den europæiske rumsektor beskæftiger over 231 000 personer, hvoraf de 41 333 arbejder inden for rumkonstruktionssektoren, og genererer en merværdi, som ifølge Kommissionens vurdering i 2017 lå mellem 53 og 62 mia. EUR.

3. Kommissionens forslag

3.1.

Det foreslåede rumprogram stemmer overens med den industrielle strategi, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker fremlagde i sin tale om EU's tilstand i 2017 samt med Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 om en ny »rumstrategi for Europa«.

3.2.

Følgende

—	forordning (EU) nr. 1285/2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer, Galileo og EGNOS,

—	forordning (EU) nr. 377/2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet,

—	afgørelse nr. 541/2014/EU om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) samt

—

forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur

ophæves og erstattes af den forelagte forordning, der indeholder fælles bestemmelser for alle programmets elementer. Herved er der navnlig fokus på bidrag og budgetordninger, finansielle bestemmelser, offentlige udbud, forvaltning og sikkerhed. I denne forordning er der endvidere fastsat en række specifikke regler for de enkelte elementer.

3.3.

Det Europæiske GNSS-agentur, som har til opgave at sikre gennemførelsen af en ny generation af satellitnavigationssystemer (GNSS), ændres til »Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet«, som har til opgave at bidrage til programmet, navnlig hvad angår sikkerhedsområdet, kommunikations- og PR-aktiviteterne samt aktiviteterne vedrørende kommercialisering af de tjenester, der tilbydes af Galileo og EGNOS.

3.4.

Det nye rumprogram har til formål at:

—	tilvejebringe ajourførte og i givet fald sikre rumdata, -informationer og -tjenester af høj kvalitet,

—	optimere de samfundsøkonomiske fordele,

—	øge sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater,

—	fremme EU's rolle på den internationale scene som en førende aktør i rumsektoren.

3.5.

I forslaget til forordning er den samlede budgettildeling til EU's rumaktiviteter, herunder forskning, for perioden 2021-2027 fastsat til 16 mia. EUR (sammenlignet med 12,6 mia. EUR for perioden 2014-2020). Denne finansieringsramme udgør det primære referencebeløb i henhold til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 om budgetdisciplin og fordeles således:

—	Galileo + EGNOS 9,7 mia. EUR

—	Copernicus 5,8 mia. EUR

—	SST/Govsatcom 0,5 mia. EUR

3.6.

Den nye forordning behandler endvidere de forskellige former for samarbejde og partnerskab mellem de interesserede parter samt forbindelserne til internationale organisationer og tredjelande.

3.7.

Kommissionen fremlægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af rumprogrammet på baggrund af performanceindikatorer, som stadig mangler at blive fastlagt.

3.8.

Derudover skal programmet evalueres mindst én gang hvert fjerde år. Konklusionerne på evalueringerne samt Kommissionens bemærkninger vil blive meddelt Europa-Parlamentet, Rådet, EØSU og Det Europæiske Regionsudvalg.

4. Generelle bemærkninger

4.1.

Det må helt generelt erkendes, at EU kan nyde godt af i god tid at have udarbejdet sin egen rumpolitik og i dag er uafhængig af andre rummagter, herunder dem, der tidligere blev anset som pålidelige partnere, men som i dag må anses som uforudsigelige.

4.2.

EØSU støtter EU's yderligere bestræbelser på at fastholde sin position som vigtig uafhængig rummagt og EU's tilvejebringelse af midler til at konsolidere sin teknologiske force. Rummet udgør et område, der kræver betydelige økonomiske ressourcer. Forudsætningen for en ambitiøs rumpolitik er således et tilsvarende budget.

4.3.

Udvalget kan derfor kun bifalde, at udkastet til forordning indeholder tilsagn om at bevilge økonomiske midler i en størrelsesorden, der svarer til EU's ambitionsniveau, nemlig en finansieringsramme for programmet på 16 mia. EUR, hvilket udgør det »primære minimumsreferencebeløb«. Det siger sig selv, at Europa-Parlamentet og Rådet samt Kommissionen, når denne udarbejder sit budgetforslag, forpligter sig til ikke at afvige fra dette beløb med mere end 10 % i hele programmets løbetid (medmindre der opstår ekstraordinære omstændigheder). EØSU gentager imidlertid sin opfordring til sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) at finde frem til nye finansieringsmuligheder til støtte for private virksomheders, SMV'ers og start up-virksomheders projekter inden for forskning, udformning og fremstilling på rumområdet af eksempelvis nanosatellitter, miniaturefremdriftssystemer, forlængelse af satellitters levetid, nye applikationer for jordobservation, osv.

4.4.

Derudover kan forskning og innovation på rumområdet, som skal fremmes betydeligt, hvis EU ønsker at fastholde sin førerposition, finansieres gennem Horisont Europa-programmet inden for rammerne af arbejdsprogrammet »Lederskab inden for støtte- og industriteknologier« med et budget på 13,5 mia. EUR.

4.5.

Udvalget kan i den forbindelse kun bifalde den kendsgerning, at Det Forenede Kongerige også efter brexit fortsat ønsker at deltage i det europæiske rumprogram. EØSU beklager dog, at kun 20 af EU's nuværende 28 medlemsstater er medlemmer af ESA.

4.6.

For så vidt angår rumprogrammets specifikke mål bifalder EØSU, at de nye anvendelsesområder og nye tjenester tager højde for fremskridtene i form af selvkørende biler, droner, robotter og tingenes internet (Galileo) og i menneskehedens interesse har fokus på overvågning af klimaændringer (eksempelvis overvågning af antropogene CO2-emissioner og drivhusgasemissioner), arealudnyttelse til støtte for landbruget, observation af polarområder, skov- og vandforvaltning samt registrering af små objekter (eksempelvis fartøjer) til overvågning af ulovlig trafik (Copernicus).

4.7.

EØSU støtter ligeledes forslaget om at bidrage til en mere uafhængig og omfattende SST for at beskytte ruminfrastrukturen og jorden mod rumrelaterede risici samt oprettelsen af nye aktiviteter til observation af rumaffald samt ekstreme vejrforhold i rummet, der skyldes solpletaktiviteten eller asteroider og kometer (jordnære objekter). Over 60 stater med aktuelt ejerskab over og drift af satellitter er direkte berørt af rumaffaldsspørgsmålet. Denne rumovervågning er helt afgørende, idet der er risiko for, at vigtig infrastruktur for borgernes dagligdag kan blive beskadiget med driftsforstyrrelser, ubehageligheder og økonomiske tab til følge.

4.8.

Det nye initiativ vedrørende Govsatcom-systemet opfylder behovene for sikker europæisk satellitkommunikation (grænseovervågning, havfællesskab, politimissioner, civil beskyttelse, humanitær bistand, EU's optræden udadtil osv.) og giver mulighed for en forbedret sikkerhed og europæisk uafhængighed for de fremtidige systemer og sikrede kommunikationstjenester, hvilket EØSU klart kan bifalde.

4.9.

EU kan derfor siges at have opnået meget på rumområdet. EØSU konstaterer dog, at EU's kommunikation over for borgerne, hvad angår rummets fordele for samfundet og økonomien, fortsat er meget beskeden. Mange borgere er ikke opmærksomme på, at de rent faktisk gør brug af rumtjenester, når de eksempelvis bruger deres mobiltelefon eller smartphone, benytter sig af navigationssystemer, ser satellit-tv, rejser ad land-, sø- eller luftvejen eller hæver penge. Derfor vil det være en god idé gennem en passende oplysningskampagne at få gjort borgerne opmærksomme på de europæiske rumaktiviteter, som er uundværlige i deres dagligdag, og på, at de stimulerer beskæftigelsen, væksten og investeringsniveauet og udgør en sikkerhedsmæssig fordel for dem.

4.10.

Samtidig udnytter vi langt fra mest muligt de fordele, rummet har for EU-økonomien. De fordele, som er forbundet med EU's jordobservationsprogram og udnyttelsen af de enorme datamængder, programmet fremstiller, foregår i alt for ringe omfang. EØSU opfordrer til, at man iværksætter en informations- og oplysningskampagne over for de potentielle støttemodtagere, navnlig inden for den marine sektor og landbrugssektoren.

4.11.

Som Kommissionen har gjort opmærksom på, er rumsektoren stødt på en række vanskeligheder i forbindelse med dens manglende kapacitet til at ansætte passende personale. EØSU mener, at rumvidenskab bør integreres i skolesystemet, og at medlemsstaternes universiteter bør gøres bevidste om problemstillingen, med henblik på at udbyde en master i ingeniørvidenskab inden for rumfart.

4.12.

På internationalt niveau skal den europæiske rumsektor klare sig i en yderst hård konkurrence, idet rumaktiviteterne bliver stadig mere kommercielle som følge af den private sektors stigende deltagelse. Størstedelen af de store europæiske aktørers aktiviteter udføres uden for Europa. Følgelig er det absolut nødvendigt at styrke den rolle, det indre marked spiller, og anvende et princip om »europæisk præference« inden for rumsektoren.

4.13.

Rummet er — som fremhævet af Kommissionen — en del af den globale værdikæde, der står over for store forandringer, som flytter de traditionelle grænser i rumsektoren. Det såkaldte »New Space« revolutionerer rumsektoren, ikke kun ud fra et teknologisk synspunkt, men også når det gælder forretningsmodeller. Det har derfor afgørende betydning, at EU støtter hele rumsektoren aktivt, navnlig når det gælder forskning og udvikling, nystartede virksomheder og virksomhedsinkubatorer, som er aktive i rumsektoren. EØSU beklager, at Kommissionen i den forelagte forordning begrænser sig til at meddele, at rumprogrammet støtter samarbejdet mellem virksomheder i form af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører fra rumsektoren og den digitale sektor uden yderligere angivelse af funktion eller finansiering af sådanne centre.

Et sådant »New Space«-projekt kunne indgå i udviklingen af en økonomi for rumbaserede ressourcer (space mining) med det mål at udvinde og genvinde naturressourcer uden for jordens kredsløb. Asteroider kan eksempelvis indeholde nikkel, platin, jern og kobolt. NASA vurderer, at asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter (som tæller over én million asteroider) er 700 billioner USD værd. Ressourcerne vil enten kunne hentes ned på jorden eller kunne udnyttes i rummet i form af energi til satellitter eller til at anlægge baser til udforskning af det ydre rum.

4.14.

Luxembourg indtager på verdensplan en andenplads lige efter USA i forhold til oprettelsen af en juridisk ramme, som nogle stiller spørgsmålstegn ved, der muliggør den kommercielle udvinding og udnyttelse af rumbaserede ressourcer. EIB deltager også i projektet med en rådgivende mission på samme måde som ESA med en hensigt om at bidrage med udtalelser og vejledning gennem sin finansielle rådgivningstjeneste på innovationsområdet.

4.15.

EØSU vurderer, at EU i højere grad bør inddrages i forskningen inden for space mining ud fra en teknologisk, finansiel og juridisk synsvinkel og sikre, at projektet opretholder en klar værdi for Europa, da andre amerikanske, arabiske og asiatiske organisationer eller virksomheder allerede nu deltager i projektet.

4.16.

Europa har brug for løfteraketter, der er tilpasset det kommercielle og institutionelle marked, hvis målet er at bevare sin uafhængighed, hvad adgangen til rummet angår. De genanvendelige raketter udgør et særligt lovende fremskridt, som vil nedbringe omkostningerne og rotationsforsinkelsen mellem opsendelserne. Konkurrencen på det kommercielle marked er fortsat hård og til tider illoyal. EØSE opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at understøtte forskningen og den europæiske opsendelsesinfrastruktur, samtidig med at den for Europa så vigtige uafhængige adgang til rummet bevares.

4.17.

Selvom medlemsstaterne i henhold til TEUF har kompetence til at fastlægge tjenesterne af almen interesse, ændrer det ikke ved det forhold, at EU selv kan fastlægge disse tjenester, så snart det viser sig at være nødvendigt for at kunne opfylde EU-målene. EØSU opfordrer til, at EU-institutionerne erkender, at der findes, og at der er behov for EU-tjenester af almen interesse inden for de områder, hvor EU er mest effektiv, hvad målopfyldelsen angår, navnlig inden for rumsektoren.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) 22 EU-medlemsstater er medlem af ESA. De nationale organer med ansvar for spørgsmål om rummet i følgende lande sidder i ESA's styrelsesråd: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Canada deltager også i styrelsesrådet samt i visse projekter inden for rammerne af en samarbejdsaftale. Slovenien er associeret medlem. Syv andre EU-medlemsstater har indgået samarbejdsaftaler med ESA: Bulgarien, Cypern, Kroatien, Letland, Litauen, Malta og Slovakiet.

Top