EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.3.2017
COM(2017) 114 final
2017/0048(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæisk erhvervsstatistik,
om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2017) 98 final}
{SWD(2017) 99 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Der er et stigende behov for statistiske oplysninger om virksomheder til beslutningstagning og andre formål. Det Europæiske Statistiske System (ESS) forventes at levere statistiske data af en høj kvalitet på dette område, rettidigt og sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne. Den formidlede ESS-erhvervsstatistik bør danne grundlag for beslutninger om markedsøkonomien baseret på viden og innovation, for forbedring af adgangen til det indre marked for små og mellemstore virksomheder og for fremme af iværksætteri og konkurrenceevne.
Udkastet til forordning om europæisk erhvervsstatistik, om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på erhvervsstatistikområdet (FRIBS) er en del af Europa-Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit), der har til formål at forenkle EU-lovgivningen og mindske unødvendige reguleringsomkostninger, og som har udpeget erhvervsstatik som et af sine prioriterede områder. I henhold til udkastet til forordning skal der ske en integration af statistiske krav og retsakter vedrørende erhvervsstatistik ved at strømline og forenkle dem og reducere den byrde, der pålægges virksomhederne.
Det nuværende system til udarbejdelse af europæisk erhvervsstatistik er opsplittet i adskilte områdespecifikke forordninger. Dette fører til uoverensstemmelser i de indsamlede data og ineffektivitet i udarbejdelsen heraf. FRIBS vil skabe en fælles retlig ramme for udarbejdelse og sammenstilling af ESS-erhvervsstatistik. Det forventes, at FRIBS vil føre til: ESS-virksomhedsregistre af en bedre kvalitet, fælles definitioner, der skal anvendes på alle de statistiske områder, der er omfattet af forordningen, udveksling af identificerbare mikrodata og en integreret datastruktur. Dette bør føre til en rationalisering af produktionsprocesserne for nationale statistikker, bedre anvendelse af eksisterende datakilder og en reduktion af den statistiske byrde, der pålægges respondenterne i forbindelse med sammenstillingen af ESS-erhvervsstatistik. Desuden vil FRIBS skabe harmoniserede datastrukturer og fælles standarder for datakvalitet, som gør det muligt at forbinde forskellige erhvervsstatistikker, hvilket vil gøre de indsamlede oplysninger endnu mere værdifulde.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Der er et voksende behov for pålidelig statistik af høj kvalitet, således at beslutningstagere og virksomheder kan træffe evidensbaserede beslutninger. I den nuværende situation med øget pres på de menneskelige og finansielle ressourcer, der er til rådighed til udarbejdelse af statistik, er det stadigt voksende behov for statistik af høj kvalitet imidlertid blevet en stor udfordring for ESS. Samtidig oplever ESS krav fra dataleverandører (respondenter – virksomheder) om at reducere den administrative byrde. For klare disse udfordringer har Kommissionen (Eurostat) for nylig taget en række initiativer med henblik på at sikre en mere effektiv udarbejdelse af europæisk statistik og mindske respondenternes byrde ved at forenkle og forbedre koordineringen og samarbejdet inden for ESS. Et eksempel er ændringen i 2015 af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker, som præciserede styringen af ESS og styrkede instrumenterne til koordinering og samarbejde både på EU-plan og på nationalt plan. Andre lignende initiativer, f.eks. på området socialstatistik, indgår i Kommissionens Refitprogram og har til formål at forenkle og strømline udarbejdelsen af europæisk statistik på udvalgte områder.
Erhvervsstatistik er en af de tre ESS-søjler i det europæiske statistiske program for 2013-2017. Hver søjle dækker et sæt primærstatistikker, der tjener forskellige behov, leverer input til regnskabssystemer (f.eks. nationalregnskaberne eller betalingsbalancen) og udgør grundlaget for indikatorer til forskellige politikbehov. ESS' vision for 2020, der blev vedtaget af Udvalget for det Europæiske Statistiske System i maj 2014, er ESS strategiske svar på udfordringerne i forbindelse med officiel statistik. Det fastslås, at det bør være muligt at anvende data på tværs af statistiske områder for bedre at kunne analysere nye fænomener (f.eks. globaliseringen) og for bedre at kunne støtte de EU-politikker, der har stor indvirkning. Dataoutputtet bør være baseret på effektive og solide statistiske processer. Programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik ("Meetsprogrammet") banede vejen for gennemførelsen af ESS' vision for 2020 på det erhvervs- og handelsstatistiske område. Der blev iværksat flere aktioner med henblik på integration, forenkling, datalinking og udvikling af harmoniserede metoder.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Et af formålene med FRIBS er at levere statistik, der er velegnet til formålet, og som kan hjælpe med at formulere og overvåge EU-politikker, der påvirker erhvervslivet.
Mere specifikt kan fremskridtene med hensyn til de 10 prioriteter, der er fastlagt af Europa-Kommissionen, navnlig vedrørende beskæftigelse, vækst og investeringer, det digitale indre marked, det indre marked og EU's handelsaftaler, kun overvåges, hvis der findes harmoniseret og sammenlignelig europæiske statistik, som:
beslutningstagerne kan anvende til udformning af politiske initiativer, der opfylder Kommissionens mål, og til at overvåge gennemførelsen heraf
medierne kan anvende, når de dækker de områder, der er angivet i de 10 prioriteter.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. I henhold til denne artikel skal EU-lovgiverne vedtage foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence. I det europæiske statistiske system sikrer medlemsstaterne den faktiske sammenstilling af statistiske oplysninger på nationalt plan. Sammenstillingen af erhvervsstatistik på europæisk plan kræver anvendelse af en harmoniseret metode og fastlæggelse af de fælles resultater, som medlemsstaterne skal levere. Kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske oplysninger i alle medlemsstaterne og udarbejde erhvervsstatistik på europæisk plan på grundlag af den datasammenstilling, der foretages af medlemsstaterne. Den Europæiske Union kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Den foreslåede EU-foranstaltning er derfor fuldt ud berettiget. Dette kan kun opnås fuldt ud gennem en EU-handling.
Desuden kan en bedre overvågning af globaliseringen, som er baseret på bedre viden om multinationale koncerner, kun ske på europæisk plan.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Det vil sikre kvaliteten af europæisk erhvervsstatistik, herunder sammenligneligheden, relevansen og mulighederne for tilpasning på en harmoniseret måde i alle medlemsstater, ved at anvende de samme principper. Den vil føre til større omkostningseffektivitet under hensyntagen til de særlige forhold i medlemsstaternes systemer.
Standardisering af begreber og metoder, eliminering af dobbeltarbejde og mulighed for i højere grad at anvende en kombination af andre kilder end undersøgelser forventes at mindske den økonomiske og administrative byrde for respondenterne. FRIBS-forordningen er i vid udstrækning resultatorienteret, hvilket betyder, at medlemsstaterne er frit stillet med hensyn til valget af input (datakilder), så længe de leverer resultater (statistikker), der er i overensstemmelse med de aftalte definitioner og kvalitetsstandarder. Medlemsstaterne opfordres til så vidt muligt at anvende eksisterende administrative kilder eller innovative kilder som f.eks. big data til at imødekomme de statistiske behov. De nye datakrav, der er indført i FRIBS-forordningen, er blevet testet ved hjælp af pilotundersøgelser for at vise deres gennemførlighed.
EU's nuværende lovgivning om erhvervsstatistik er blevet ændret flere gange i løbet af de seneste år. Dette viser, at en forordning, der fastlægger en fælles ramme for indsamling, behandling og formidling af statistiske data om virksomheder kan gøre disse processer mere effektive (cost-benefit).
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag til forordning derfor ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
•Valg af retsakt
Foreslået retsakt: en forordning.
I betragtning af forslagets mål og indhold er en forordning det bedst egnede middel.
Valget af relevant retsakt afhænger af målet med lovgivningen. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til europæisk statistik primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. En forordning er at foretrække, fordi der herved indføres samme lovgivning i hele Den Europæiske Union, således at medlemsstaterne ikke har mulighed for kun at anvende bestemmelserne i et vist omfang eller selektivt. Den sikrer sammenligneligheden af data inden for EU og dermed europæisk statistik af høj kvalitet. Den gælder umiddelbart, hvilket betyder, at den ikke skal gennemføres i national ret. Anvendelse af en forordning er i overensstemmelse med andre europæiske basisretsakter om statistik, som er vedtaget siden 1997.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Da dette initiativ blev iværksat før vedtagelsen af retningslinjerne for bedre regulering, er der ikke gennemført en specifik evaluering (i overensstemmelse med de fem evalueringskriterier) af den nuværende situation til støtte for initiativet. På baggrund af Kommissionens standarder blev Eurostats system til evaluering af eksisterende lovgivning, herunder evaluering af det europæiske statistiske program, fulgt, og det udgjorde en central del af hele processen. Derudover bliver der hvert år gennemført brugerundersøgelser med henblik på at opnå bedre viden om brugere, deres behov og tilfredsheden med de tjenesteydelser, der leveres af Eurostat. Eurostat anvender evalueringsresultaterne til at forbedre processen for udarbejdelse af statistiske oplysninger og de statistiske resultater. De indgår i forskellige strategiske planer, såsom arbejdsprogrammet og forvaltningsplanen.
•Høringer af interesserede parter
De vigtigste kategorier af interessenter inden for europæisk erhvervsstatistik er databrugere (andre tjenestegrene i Kommissionen, de nationale statistikmyndigheder, der overvåger erhvervssektoren, de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank, erhvervsorganisationer og forskere), myndigheder eller andre, der sammenstiller data (de nationale statistiske kontorer, men også andre som f.eks. de nationale centralbanker), og dataleverandører (virksomheder (herunder SMV'er)).
Den første runde af interessenthøringer omfattede FRIBS' infrastrukturelementer (f.eks. virksomhedsregistre, udveksling af mikrodata, kvalitetsspørgsmål og fortrolighed) og fandt sted mellem juli og oktober 2014. Den anden runde blev iværksat i anden halvdel af 2015 og fokuserede på de ændringer i datakravene, der indføres med FRIBS. I den tredje runde indsamledes interessenternes synspunkter om modernisering af statistik over varehandel inden for Unionen (Intrastat); denne runde fandt sted i efteråret 2015 og i første kvartal af 2016. Hver runde omfattede en målrettet høring af myndigheder, der sammenstiller data (de nationale statistikmyndigheder), og en offentlig høring af dataleverandørerne (virksomheder). De to første runder omfattede også en offentlig høring af databrugerne. Resultaterne af den offentlige høring findes i to rapporter.
De vigtigste resultater af de respektive høringer kan sammenfattes som følger:
Databrugerne meldte om problemer med hensyn til relevansen af den erhvervsstatistik, der i øjeblikket er tilgængelig, og især om problemer med at kombinere data fra forskellige erhvervsstatistikområder på grund af uoverensstemmelser og manglende oplysninger om aspekter som f.eks. servicesektoren og globaliseringen. Én enkelt harmoniseret forordning vil efter deres opfattelse øge erhvervsstatistikkens konsistens.
Dataproducenterne (de nationale statistiske kontorer) er bekymrede over de øgede produktionsomkostninger i forbindelse med opfyldelsen af nye datakrav, som FRIBS medfører, men som imødekommer mangeårige brugerbehov.
Dataleverandørerne er bekymrede over den voksende byrde som følge af yderligere databehov. De målrettede høringer dokumenterede, at moderniseringen af statistikkerne over handel inden for Unionen vil mere end opveje denne voksende byrde.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
FRIBS-projektet er blevet drøftet på adskillige møder med nationale eksperter, der ikke kun arbejder med erhvervsstatistik, men også med makroøkonomiske statistikker og statistikker vedrørende nationalregnskaber og betalingsbalance. Der er med jævne mellemrum blevet forelagt statusrapporter om projektet for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009.
De ovenfor beskrevne høringer af interessenter, som inddrog databrugere og -leverandører, har været en yderligere kilde til ekstern dokumentation, der er blevet anvendt.
•Konsekvensanalyse
Dette forslag ledsages af en konsekvensanalyse, som kortlægger problemerne, indeholder forskellige løsninger til problemerne og vurderer virkningen af løsningerne.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen i juni 2016 (
http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/ia_carried_out/cia_2016_en.htm#estat
).
Konsekvensanalysen afdækkede to problemårsager:
1)
Europæisk erhvervsstatistiks relevans og tilpasningsmuligheder er blevet mindre.
2)
Lovgivningsmæssig fragmentering af erhvervsstatistikken.
For at tackle disse problemårsager, er følgende løsninger blevet vurderet:
løsning A — referencescenariet — ingen ændring af EU-politikken
løsning B — gennemførelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er begrænset til visse erhvervsstatistikområder, herunder alternative løsninger til modernisering af Intrastat
løsning C — modernisering af erhvervsstatistikken inden for én enkelt ramme (FRIBS) ved hjælp af et miks af foranstaltninger, herunder alternative løsninger til modernisering af Intrastat.
På grundlag af konsekvensanalysen synes løsning A ikke acceptabel, da de politiske beslutningstagere og databrugerne ville blive mere og mere utilfredse med de formidlede data og ty til andre datakilder.
Løsning B tackler til en vis grad moderniseringen af det nuværende system for europæisk erhvervsstatistik, navnlig for så vidt angår opgraderingen af dataproduktionen og dataoutputtet for beslutningstagere og andre brugere. Det gælder også for moderniseringen af Intrastatsystemet, der skal mindske byrden for dataleverandørerne. Denne løsning lader imidlertid en række aktuelle mangler være uløst. For det første vil fastholdelsen af 10 særskilte retsakter på erhvervsstatistikområdet betyde, at der skal ydes en større indsats for at mindske uoverensstemmelser og sikre kohærensen af de data og indikatorer, der udarbejdes til de politiske beslutningstager i fremtiden, og forvaltningen og ajourføringen af disse retsakter vil også indebære en stor arbejdsbyrde. De forbedringstiltag, som denne løsning foreslår, skaber ikke rigtigt større smidighed og mulighed for tilpasning til skiftende behov hos politiske beslutningstagere og andre brugere.
Løsning C er den mest avancerede og mest fremsynede, da den moderniserer det europæiske system for erhvervsstatistik, som gøres klar til fremtiden. Den europæiske erhvervsstatistik vil blive integreret i én enkelt retlig ramme — FRIBS — som implicit sikrer, at erhvervsstatistikken bliver langt mere konsistent (f.eks. hvad angår tidspunkt for ændringer og harmonisering af definitioner osv.). Dette gør det muligt at drage større fordel af ESS som helhed og maksimerer samtidig EU's merværdi. Grænserne mellem de forskellige statistiske områder vil mindskes eller endog helt forsvinde. Denne tilpasning vil gøre det muligt bedre at imødekomme de politiske behov, da der kan formidles mere strømlinede indikatorer og kombinationer af indikatorer. Den vil også øge systemets smidighed, hvilket ikke er muligt med de to andre løsninger. Nye politikbehov kan imødekommes med kortere forsinkelser og integreres i et velfungerende og velegnet system. I modsætning til løsning B minimerer den foretrukne løsning C omkostningerne til tilpasning af de formidlede statistikker og den tilgrundliggende retlige ramme, idet det vil blive lettere at indføre alle nødvendige ændringer på én gang. Vigtigst er det, at løsning C har — langt — det største potentiale til at reducere virksomhedernes byrde.
Alt dette gør dermed løsning C til den foretrukne løsning. Løsning C er mest i overensstemmelse med Refitprogrammets målsætninger, idet den reducerer den unødvendige administrative byrde og strømliner de uensartede og inkonsekvente retsakter, der i øjeblikket regulerer erhvervsstatikken, i én sammenhængende retlig ramme.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse, men havde dog tre vigtige anbefalinger til forbedring af konsekvensanalysen. Nemlig:
1) De løsninger, der først blev præsenteret og analyseret, blev ikke anset for fuldstændige, fordi høringsprocessen om de mulige delløsninger vedrørende moderniseringen af statistik over handel inden for Unionen fortsætter efter den første fremlæggelse af konsekvensanalysen for Udvalget for Forskriftskontrol. Eurostat har ajourført listen over de foreslåede løsninger, således at den afspejler ESSC's konklusioner om modernisering af handelen inden for Unionen.
2) Analysen af de mulige budgetmæssige virkninger i de enkelte medlemsstater skulle styrkes, og det skulle fastslås, om gennemførelsen ville være sværere for nogle medlemsstater end for andre, og om der var planer om afhjælpende foranstaltninger for disse medlemsstater. Eurostat har medtaget yderligere præciseringer for så vidt angår de lande, der er mest berørt af ændringerne. Desuden blev der givet en række eksempler på de planlagte forenklinger for mindre lande og det rationaliserings- og moderniseringspotentiale, der ligger i FRIBS, i kraft af de fremtidige omkostningsbesparelsesmuligheder. Det blev også forklaret, at der var afsat finansiering (inden for rammerne af det disponible budget) til foranstaltninger med henblik på udvikling af nye dataindsamlinger.
3) Analysen af den administrative byrdes indvirkning på dataleverandører skulle styrkes og gøres mere nuanceret med hensyn til SMV'er, og det skulle angives, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at beskytte SMV'er mod en øget byrde. Eurostat har redegjort for den administrative byrdes indvirkning på dataleverandørerne. Nogle af de yderligere datakrav, som imødekommer mangeårige specifikke brugerbehov og gør det muligt at overvåge politiktiltagenes betydning for SMV'er, ville ganske rigtigt øge byrden for små og mellemstore virksomheder. Der blev givet en række eksempler på, at der på mange erhvervsstatistikområder er indført særlige foranstaltninger for at sikre, at SMV'er er beskyttet mod urimelige byrder, og at myndigheder, der sammenstiller data, gør en særlig indsats for at mindske byrden for SMV'er for så vidt angår disse nye datakrav.
Siden godkendelsen af konsekvensanalysen er det — efter udtalelsen fra Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik i september 2016 — blevet besluttet at fjerne statistikken over de udenlandske direkte investeringer fra FRIBS-forordningens anvendelsesområde, fordi erhvervsstatistikdimensionen for de udenlandske direkte investeringer er mindre klar end for statistikken over den internationale handel med tjenesteydelser, der i øjeblikket også er omfattet af betalingsbalanceforordningen. De udenlandske direkte investeringer vil derfor fortsat være omfattet af sidstnævnte forordning.Dette ændrer imidlertid ikke konsekvensanalysens konklusioner.
•Målrettet regulering og forenkling
Forslaget opfylder målene om forenkling under Refitprogrammet, navnlig fordi det samler ti forordninger i én enkelt lovgivningsmæssig ramme og mindsker byrden for virksomhederne, navnlig SMV'erne. Gennemførelsesomkostningerne er også fuldt ud taget i betragtning og kontrolleret.
Selv om medlemsstaterne opfordres til i videst muligt omfang at anvende andre administrative og innovative kilder end undersøgelser, herunder nye metoder eller innovative tilgange, så øger imødekommelsen af nye brugerbehov den byrde, der pålægges respondenterne. Denne yderligere byrde bliver imidlertid mere end opvejet af forenklinger, navnlig på området statistik over handel inden for Unionen. Samlet set forventes FRIBS-forordningen at medføre en reduktion af virksomhedernes administrative byrde på mindst 13,5 % om året.
En række af de yderligere datakrav, der er omfattet af FRIBS-forordningen, kan øge byrden for SMV'er, navnlig for så vidt angår udvidelsen af erhvervsstatistikken, således at den også omfatter tjenesteydelser, som ikke tidligere har været omfattet. Dette er imidlertid til dels en konsekvens af imødekommelse af et mangeårigt specifikt behov hos brugerne for at overvåge, hvilken betydning europæiske og nationale politiktiltag har for SMV'er — et område, der i øjeblikket mangler tilstrækkelige oplysninger om, da nogle tjenesteydelser, der også leveres af SMV'er, endnu ikke er omfattet. For at begrænse den yderligere byrde tilskyndes myndigheder, der sammenstiller data, til i videst muligt omfang at anvende eksisterende administrative data (f.eks. fra skattemyndighederne) for at imødekomme denne anmodning om data og minimere brugen af undersøgelser, navnlig for SMV'er.
De planlagte forenklinger af FRIBS med hensyn til statistik over handel inden for Unionen kan reducere byrden for SMV'er. Der vil imidlertid altid være enkelte SMV'er, der måske ikke drager fordel af reduktionen af byrden, og som måske endda vil opleve en større byrde. Selv om der normalt kan forventes en vis sammenhæng mellem størrelsen af en virksomhed og dens handelsvolumen, kan små virksomheder have store handelsvolumener, mens store virksomheder kan have en meget lille eller ingen handel overhovedet.
Forslaget er i overensstemmelse med Refitplatformens udtalelse om statistik over investeringer i miljøbeskyttelse, som indeholder en anbefaling fra flertallet i regeringsgruppen og en række medlemmer af interessentgruppen om, at Kommissionen fortsætter sin vurdering af overlappende indberetningskrav i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 250/2009 (statistik over erhvervsstrukturer) og forordning (EU) nr. 691/2011 om miljøøkonomiske regnskaber og erstatter forordningen om statistik over erhvervsstrukturer med den nye rammeforordning om integreret erhvervsstatistik (FRIBS).
Platformens udtalelse bekræfter Kommissionens konklusion om, at der sker dobbelt indberetning. For at afhjælpe dette indeholder FRIBS-forslaget ikke de aspekter, der vedrører regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter, som således alene vil være omfattet af forordningen om miljøøkonomiske regnskaber (forordning (EU) nr. 691/2011). Der vil derfor ikke være overlapninger/dobbelt indberetning.
Forslaget er også i tråd med den "digitale kontrol", fordi det fremmer interoperabiliteten og genanvendeligheden gennem anvendelse af de samme tekniske specifikationer for datasæt og de samme standarder for fremsendelse af data og metadata og udveksling og deling af oplysninger mellem Eurostat og medlemsstaterne.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De finansielle virkninger af forslaget er af ubegrænset varighed med en indkøringsperiode på 3 år, fra 2019 til 2021. I finansieringsoversigten er der kun taget højde for årene i den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR). Fortsat finansiering vil være afhængig af de aftaler, der indgås for næste FFR, og af, at de specifikke programmer, som finansieringen forventes at komme fra, fortsætter.
For 2019 og 2020 kommer finansieringen fra eksisterende tildelinger til programmer, herunder 19,5 mio. EUR fra forlængelsen af det europæiske statistiske program for 2019 og 2020, og der er ikke behov for yderligere finansiering.
De samlede bevillinger for 2019 og 2020 forventes at være på 46,453 mio. EUR. Finansieringsoversigten indeholder flere oplysninger om virkningerne for budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2017 eller 2018, og Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger. Den første fremsendelse af data i henhold til den nye forordning forventes i 2019.
Den foreslåede retsakt vil blive underlagt en fuldstændig evaluering i overensstemmelse med de fem evalueringskriterier i retningslinjerne for bedre regulering for bl.a. at vurdere, hvor effektiv den har været med hensyn til opfyldelse af målene, og for at afgøre, om der er behov for nye foranstaltninger eller ændringer. I den forbindelse vil en liste over de vigtigste resultatindikatorer for erhvervsstatistik blive overvåget.
Det er vigtigt at henvise til de eksisterende overvågnings- og evalueringsværktøjer, der er gyldige for al statistikproduktion i Eurostat, og som allerede giver mulighed for foretage en god analyse af udviklingen i det nye statistiske initiativs effektivitet og de producerede datas kvalitet. De består af en systematisk midtvejsevaluering og en endelig evaluering af det europæiske statistiske program i overensstemmelse med de fem evalueringskriterier i retningslinjerne for bedre regulering. Erhvervsstatistik er en integreret del af disse indberetningsmekanismer, opfølgningen af de vigtigste resultatindikatorer i Eurostats forvaltningsplan og de regelmæssige brugeres tilfredshedsundersøgelser.
Hvert statistisk område overvåges desuden ved hjælp af kvalitetsrapporter, der regelmæssigt udarbejdes af medlemsstaterne, og som analyseres af Eurostat som en del af den statistiske kvalitetssikringsramme.
Desuden vil omkostningselementerne blive overvåget. Det vil kræve en forbedret og harmoniseret ramme for indberetning af omkostningerne for hele ESS, der identificerer de statistiske produktionsfaser. Dette arbejde er i gang og vil efter planen være færdigt i tide til at muliggøre overvågningen af omkostningerne i forbindelse med FRIBS-forordningen, når den træder i kraft.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den foreslåede forordning består af 23 artikler og tre bilag.
Kapitel I, der indeholder artikel 1-3, omfatter de almindelige bestemmelser. I artikel 1 fastlægges forordningens genstand. De vigtigste begreber i forordningen defineres i artikel 2. I artikel 3 defineres anvendelsesområdet for både erhvervsstatistik og det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre yderligere.
Kapitel II indeholder artikler 5 og 6 og vedrører de datakilder, der skal anvendes til erhvervsstatistik og statistiske virksomhedsregistre. Forslaget giver mulighed for og fremmer anvendelsen af nye dataindsamlingsformer og anvendelsen af alternative datakilder, herunder administrative data og andre kilder såsom skøn ved modellering eller anvendelse af big data. Sidstnævntes rolle defineres yderligere i artikel 4.
Kapitel III vedrører erhvervsstatistik. Erhvervsstatistik dækker de temaområder og de emner, der er anført i artikel 6, og for hvilke Kommissionen i artikel 7 tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende de nødvendige tekniske specifikationer for datasættene. De temaområder, emner og detaljerede emner, der skal indberettes, er anført i bilag I. I bilag II fastsættes den hyppighed, hvormed emnerne skal indberettes. Kommissionen vil kunne specificere temaerne og kendetegnene for de dynamiske emner "IKT-anvendelse og e-handel", "innovation" og "globale værdikæder" ved hjælp af delegerede retsakter. De detaljerede emner i bilag I kan også ændres ved en delegeret retsakt inden for de grænser, der er fastsat i beskyttelsesklausuler.
Kapitel IV indeholder 3 artikler om virksomhedsregistre. I artikel 8 oprettes det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre. I artikel 9 fastsættes kravene til det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre. Elementerne i det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre (registerkendetegn, unik identifikator, tidsplan og hyppighed) er yderligere specificeret i bilag III. Registerkendetegnene kan specificeres yderligere ved gennemførelsesretsakter. Artikel 10 indeholder bestemmelser om udveksling af og adgang til fortrolige data i forbindelse med det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende udvekslingen af fortrolige data i forbindelse med det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre.
Kapitel V indeholder 5 artikler vedrørende udveksling af fortrolige data i forbindelse med statistik over varehandel inden for Unionen. I artikel 11 fastsættes princippet om udveksling af data og metadata til denne statistik. I artikel 12 præciseres det, hvilke statistiske oplysninger der skal udveksles, og i artikel 13 anføres de statistiske dataelementer. Bestemmelserne i artikel 14 regulerer beskyttelsen af udvekslede fortrolige data og artikel 15 adgangen til udvekslede fortrolige data til videnskabelige formål.
Kapitel VI indeholder tre artikler om kvalitet, fremsendelse og formidling: datakvalitet og indberetning af metadata (artikel 16), fremsendelse af data og metadata (artikel 17) og fortrolighed i forbindelse med formidling af statistiske data om international handel med varer (artikel 18).
Kapitel VII omhandler andre vigtige aspekter ved moderniseringen af europæisk erhvervsstatistik:
etablering af pilotundersøgelser for at vurdere relevansen og gennemførligheden af at iværksætte nye dataindsamlinger og forbedre datasættene (artikel 19)
bestemmelser om finansiel støtte til medlemsstaterne under visse betingelser (artikel 20).
Forordningen indeholder i det sidste kapitel bestemmelser om udøvelsen af de delegerede beføjelser (artikel 21) i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra april 2016, udvalgsproceduren (artikel 22), samarbejdet med andre udvalg (artikel 23), bestemmelser om undtagelser, som vil give mere tid til tilpasning til de nye krav i nogle medlemsstater (artikel 24). Dette kapitel omfatter også ændring af en forordning (artikel 25), hvorom de nærmere oplysninger findes i bilag IV, og ophævelsen af ti eksisterende retsakter, som erstattes af den foreslåede rammeforordning (artikel 26).
2017/0048 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæisk erhvervsstatistik,
om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af statistiske oplysninger om den økonomiske aktivitet i medlemsstaternes virksomheder har hidtil været baseret på en række individuelle retsakter. Disse retsakter dækker konjunkturstatistik og statistik over erhvervsstrukturer, statistik over produktion, international handel med varer og tjenesteydelser (inden og uden for EU), udenlandske datterselskaber, forskning og udvikling, innovation samt anvendelse af IKT og e-handel. Endvidere blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 fastlagt en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål i Unionen.
(2)Denne struktur baseret på individuelle retsakter tilvejebringer ikke den nødvendige konsistens mellem individuelle statistiske områder, ligesom den heller ikke fremmer en integreret tilgang til udvikling, udarbejdelse og formidling af erhvervsstatistik. Der bør fastlægges en fælles retlig ramme for at sikre konsistens i de forskellige europæiske erhvervsstatistikker og lette integrationen af de tilhørende statistiske processer.
(3)Bedre integrerede statistiske processer, der er baseret på fælles metodiske principper, definitioner og kvalitetskrav, bør føre til harmoniserede statistikker om Unionens erhvervssektors struktur, økonomiske aktiviteter, transaktioner og resultater, som er tilstrækkelig relevante og detaljerede til at opfylde brugernes behov.
(4)Internationale retningslinjer, f.eks. Frascatimanualen om FoU-statistikker og Oslomanualen om innovationsdata, samt internationale aftaler, som er indgået af De Forenede Nationer, OECD, Den Internationale Valutafond og andre internationale og overnationale organisationer, er relevante for europæisk erhvervsstatistik. Disse retningslinjer bør så vidt muligt følges ved udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af EU-statistikker og af det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre for at sikre, at Unionens statistikker er sammenlignelige med de statistikker, som sammenstilles af EU's vigtigste internationale partnere. Unionens standarder, aftaler og retningslinjer bør dog konsekvent anvendes i forbindelse med indsamlingen af data til europæisk erhvervsstatistik for så vidt angår emnerne "input til forskning og udvikling" og "innovation".
(5)Den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder bør være så begrænset som muligt, idet andre datakilder end undersøgelser så vidt muligt tages i betragtning. For at lette den byrde, der hviler på virksomhederne, bør det være muligt at fastsætte forskellige krav til dataene afhængigt af størrelsen og betydningen af virksomhedernes økonomi i medlemsstaterne.
(6)I det europæiske statistiske systems (ESS) vision for 2020 fastslås det, at data skal anvendes på tværs af statistiske områder, så nye fænomener bedre kan analyseres (f.eks. globaliseringen), og EU-politikker med stor indvirkning bedre kan understøttes. Dataoutputtet bør være baseret på effektive og robuste statistiske processer. Det bredere anvendelsesområde for den fælles retlige ramme for erhvervsstatistik bør åbne mulighed for integrering af indbyrdes afhængige produktionsprocesser, der trækker på flere forskellige kilder.
(7)Det program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets), der blev vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1297/2008/EF og løb fra 2009 til 2013, skulle hjælpe med at tilpasse erhvervs- og handelsstatistikken til nye databehov og justere systemet for udarbejdelse af erhvervsstatistikker. Konklusionerne og anbefalingerne fra dette program vedrørende prioriteter og nye indikatorsæt, strømlining af rammerne for erhvervsrelateret statistik, mere effektiv udarbejdelse af erhvervs- og handelsstatistik og modernisering af Intrastat bør omsættes til retligt bindende bestemmelser.
(8)Der er behov for en mere fleksibel tilgang inden for rammerne af europæisk erhvervsstatistik, således at der bliver mulighed for tilpasninger til den metodemæssige udvikling og rettidig reaktion på brugeres nye og behørigt begrundede behov for data som følge af de omskiftelige økonomiske forhold og det stadig mere globaliserede og komplekse erhvervsliv. Sådanne fremtidige tilpasninger bør understøttes af passende cost-benefit-analyser, og de deraf følgende nye datakrav bør ikke medføre væsentlige yderligere byrder eller omkostninger for medlemsstaterne eller respondenterne.
(9)De nationale statistiske virksomhedsregistres og EuroGroups-registrets rolle som grundlæggende infrastruktur for indsamling og sammenstilling af europæisk erhvervsstatistik bør styrkes. De nationale statistiske virksomhedsregistre bør anvendes som informationskilde til statistisk analyse af virksomhedspopulationen og erhvervsdemografien, til definition af undersøgelsespopulationen og til etablering af forbindelse til administrative datakilder.
(10)For at sikre de nationale statistiske virksomhedsregistres og EuroGroups-registrets rolle bør der fastlægges og indføres én enkelt identifikator for alle relevante enheder.
(11)Den korrekte afgrænsning af koncerner i EuroGroups-registret ved hjælp af rettidige og pålidelige data bør opnås ved at anvende harmoniserede kriterier og regelmæssig opdatering af oplysningerne om kontrolrelationer mellem retlige enheder, der er en del af koncerner.
(12)For at forbedre effektiviteten i de statistiske produktionsprocesser i ESS og lette indberetningsbyrden for respondenterne bør de nationale statistikmyndigheder have ret til hurtig og gratis adgang til alle nationale administrative registre og til at anvende disse registre og integrere dem i statistikker i det omfang, det er nødvendigt for at udvikle, udarbejde og formidle europæisk erhvervsstatistik, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009.
(13)Ved forordning (EF) nr. 223/2009 er der fastlagt en referenceramme for europæisk statistik. I henhold hertil skal principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet overholdes.
(14)Med henblik på at udvikle, udarbejde og formidle national eller europæisk erhvervsstatistik eller forbedre kvaliteten af europæisk erhvervsstatistik bør de nationale statistikmyndigheder, der udarbejder erhvervsstatistik og vedligeholder det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre, kunne udveksle og have adgang til mikrodata. Udveksling af mikrodata bør derfor begrænses til behørigt begrundede tilfælde.
(15)Tilvejebringelsen af en yderligere datakilde, som er baseret på udveksling af mikrodata om eksport af varer inden for Unionen, øger sammen med muligheden for at anvende innovative metoder medlemsstaternes fleksibilitet ved sammenstilling af statistik over varehandel inden for Unionen; dette gør det muligt for medlemsstaterne at reducere virksomhedernes indberetningsbyrde. Udvekslingen skal føre til en effektiv udvikling, udarbejdelse og formidling af europæisk statistik over international handel med varer eller en forbedring af dens kvalitet.
(16)Forhandlingen, gennemførelsen og revisionen af handels- og investeringsaftaler mellem EU og tredjelande eller på multilateralt plan kræver, at de nødvendige statistiske oplysninger om medlemsstaternes handel med tredjelande stilles til rådighed for Kommissionen.
(17)Der bør opretholdes en tæt forbindelse mellem systemet til indsamling af statistiske oplysninger og de skatte- og afgiftsmæssige formaliteter vedrørende merværdiafgift, som findes i forbindelse med handelen med varer mellem medlemsstaterne. Med henblik på statistik over varehandel inden for Unionen gør denne forbindelse det navnlig muligt at identificere eksportører og importører og kontrollere kvaliteten af de indsamlede oplysninger.
(18)Grænseoverskridende varebevægelser, især fra eller til tredjelande, er undergivet toldtilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013. Toldmyndighederne opbevarer eller har adgang til oplysninger eller optegnelser, der vedrører sådanne bevægelser. Oplysninger eller optegnelser, der er knyttet til eller baseret på toldangivelser, bør anvendes til udarbejdelse af statistik over handelen med varer inden for Unionen.
(19)For at kunne udarbejde statistik over international handel med varer og forbedre kvaliteten af denne statistik bør de nationale statistikmyndigheder kunne udveksle oplysninger om import og eksport af varer, der involverer toldmyndighederne i mere end én medlemsstat.
(20)For at kunne udføre sine opgaver i henhold til traktaterne, navnlig opgaver vedrørende det indre markeds funktion, bør Kommissionen råde over fuldstændige, ajourførte og pålidelige oplysninger om produktionen af varer og tjenesteydelser i Unionen og om internationale handelsstrømme. Virksomheder har også brug for sådanne oplysninger til overvågning af deres markeder og disses internationale dimension.
(21)Der er behov for erhvervsstatistik opdelt efter erhvervssektor for at kunne måle produktiviteten hos Unionens virksomheder. Der er navnlig en stigende efterspørgsel efter statistik vedrørende servicesektoren, som er den mest dynamiske sektor i de moderne økonomier, specielt hvad angår denne sektors potentiale for vækst og jobskabelse og med hensyn til forbindelserne til fremstillingssektoren. Statistik over handelen med tjenesteydelser har stor betydning for overvågningen af, hvordan det indre marked for tjenesteydelser fungerer, og vurderingen af, hvilke konsekvenser hindringer har for handelen med tjenesteydelser.
(22)For at overvåge fremskridtene henimod de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien på medlemsstats- og EU-plan, kræves der harmoniseret statistik om Unionens økonomi på områderne forskning og udvikling, innovation og informationssamfundet, der både dækker markedsmæssige og ikkemarkedsmæssige aktiviteter, samt om erhvervslivet som helhed, navnlig erhvervsdemografi og beskæftigelse i forbindelse med markedsmæssige aktiviteter. Ved hjælp af sådanne oplysninger kan beslutningstagerne træffe velunderbyggede politikbeslutninger med henblik på at udvikle en økonomi, der er baseret på viden og innovation, forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til det indre marked, fremme iværksætteri og forbedre konkurrenceevnen.
(23)Koordinering af de økonomiske politikker i Unionen og euroområdet og formidling af oplysninger til de økonomiske aktører i det indre marked kræver, at der findes sammenlignelige data om udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder statistik over lønomkostninger, løn og antallet af besatte og ubesatte stillinger. Endvidere er livslang læring en central faktor til udvikling og fremme af en velkvalificeret, veluddannet og tilpasset arbejdsstyrke, og der bør i virksomhederne lægges særlig vægt på erhvervsuddannelse som et vigtigt bidrag til livslang læring. Sådanne data indsamles hovedsagelig hos virksomhederne og bør i fremtiden være omfattet af lovgivning og integreres bedre med andre erhvervsstatistikker. Der er brug for data om lønomkostningsniveauet og lønomkostningernes sammensætning og om lønstrukturen og lønfordelingen for at kunne vurdere udviklingen på mellemlang sigt i Unionens økonomier. Data om udviklingen i lønomkostningerne og ledige stillinger er nødvendige for overvågning af Unionens økonomier på kort sigt, herunder til pengepolitiske formål. Data om virksomhedernes investeringer i efter- og videreuddannelse, denne uddannelses kendetegn og omfang samt oplysninger om virksomhedernes erhvervsuddannelsesstrategier er nødvendige for at overvåge gennemførelsen af Unionens strategi for et styrket samarbejde om erhvervsuddannelse.
(24)Statistik over innovation, forskning og udviklingsaktiviteter er nødvendige for udviklingen og overvågningen af politikker, der har til formål at styrke konkurrenceevnen i medlemsstaterne og øge deres potentiale for intelligent vækst og beskæftigelse på mellemlang og lang sigt. Den voksende digitale økonomi og den øgede anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier er også blandt de vigtigste drivkræfter for konkurrenceevne og vækst i Unionen, og der er behov for statistiske data for at understøtte de relevante strategier og politikker.
(25)Der er også behov for erhvervsstatistik til sammenstilling af nationale og regionale regnskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013.
(26)Statistik over international handel med tjenesteydelser, som kræves til sammenstillingen af betalingsbalancen for Unionen og euroområdet, fastlægges af Kommissionen (Eurostat) og Den Europæiske Centralbank i tæt samarbejde.
(27)Pålidelig og rettidig statistik er nødvendig for at kunne aflægge rapport om den økonomiske udvikling i hver enkelt medlemsstat inden for rammerne af Unionens økonomiske politik. Den Europæiske Centralbank har brug for hurtigt tilgængelig konjunkturstatistik til vurdering af den økonomiske udvikling i medlemsstaterne som led i en fælles valutapolitik.
(28)Samtidig med at princippet om at levere erhvervsstatistik vedrørende hele økonomien fastholdes, bør datakravene i videst muligt omfang tage hensyn til forenklingsforanstaltninger for at lette byrden for økonomien i medlemsstatsvirksomheder, der er relativt små, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
(29)Internationale standarder, f.eks. initiativet Statistical Data and Metadata Exchange (SDMX), og statistiske eller tekniske standarder, der udarbejdes inden for ESS, f.eks. standarder for metadata og validering, bør i relevant omfang også anvendes til europæiske erhvervsstatistik. Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) har godkendt en ESS-standard for kvalitetsrapporterne i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 223/2009. Disse standarder bør bidrage til harmoniseringen af kvalitetssikring og rapportering i henhold til nærværende forordning.
(30)For at tage højde for den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår de detaljerede emner, der er angivet i bilag I og II, samt dækningsgraden for eksport af varer inden for Unionen. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelser til at supplere de detaljerede emner med temaer og kendetegn for den dynamiske erhvervsstatistik over IKT, innovation og globale værdikæder og de nøjagtige oplysninger, som skal forelægges af skattemyndighederne og toldmyndighederne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(31)For at sikre ensartede betingelser for den tekniske gennemførelse af visse elementer i kravene, herunder for virksomhedsregistre, foranstaltninger vedrørende format, sikkerhed og fortrolighed og proceduren for udveksling af fortrolige data inden for det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre, fremsendelsen af data og metadata, datakvaliteten og rapporterne om metadata samt indrømmelse af undtagelser, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Kommissionen bør med samme formål tillægges yderligere gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de nærmere bestemmelser om og foranstaltninger vedrørende format, sikkerhed og fortrolighed og proceduren for udveksling af fortrolige data med henblik på statistik over varehandel inden for Unionen, specifikationerne for de relevante metadata, tidsplanen, de nærmere bestemmelser om indsamling og sammenstilling af statistiske oplysninger om eksport af varer inden for Unionen, der forelægges importmedlemsstaten, de nærmere bestemmelser om anvendelse af dækningsgraden for den samlede eksport af varer inden for Unionen, de statistiske dataelementer for de mikrodata, der indsamles gennem undersøgelser af varehandelen inden for Unionen, og som skal forelægges importmedlemsstaten, og de tilhørende forenklinger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(32)Om nødvendigt bør Kommissionen foretage cost-benefit-analyser og sikre, at de foranstaltninger, den foreslår, ikke medfører væsentlige yderligere byrder for medlemsstaterne eller respondenterne under hensyntagen til de forventede fordele for brugerne.
(33)Kommissionen kan indrømme undtagelser for anvendelsen af denne forordning eller af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, hvis en sådan anvendelse medfører større ændringer af et nationalt statistisk system i en medlemsstat for så vidt angår tilrettelæggelse af yderligere undersøgelser eller gennemførelse af større tilpasninger af dens statistiske produktionssystem for at tilpasse sig nye datakilder eller muliggøre en kombination af forskellige kilder.
(34)Målet med denne forordning, dvs. fastsættelse af en fælles ramme for europæisk erhvervsstatistik, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af harmonisering og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(35)De foranstaltninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005, bør ændres for så vidt angår henvisningerne til international handel med tjenesteydelser.
(36)Foranstaltningerne i denne forordning bør erstatte foranstaltningerne i Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91, Rådets forordning (EF) nr. 1165/98, Europa-Parlamentets og Rådets beslutning (EF) nr. 1608/2003, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 48/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 716/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009. Disse retsakter bør derfor ophæves.
(37)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt.
(38)Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastlægges der en fælles retlig ramme for:
a)udvikling, udarbejdelse og formidling af europæisk statistik vedrørende virksomheders struktur, økonomiske aktiviteter og resultater samt internationale transaktioner og forsknings- og udviklingsaktiviteter i EU-økonomien (europæisk erhvervsstatistik)
b)det europæiske netværk af nationale statistiske virksomhedsregistre og EuroGroups-registret.
Artikel 2
Definitioner
1.I denne forordning forstås ved:
a)"statistisk enhed": statistiske enheder som defineret i bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 696/93
b)"indberettende enhed": den enhed, der leverer dataene
c)"temaområde": et eller flere datasæt, der er struktureret med henblik på at dække bestemte emner
d)"emne" og "detaljeret emne": indholdet af de oplysninger, der skal sammenstilles om de statistiske enheder. De detaljerede emners detaljeringsgrad er højere end emnernes detaljeringsgrad. Et emne dækker en række detaljerede emner
e)"variabel": et kendetegn ved en enhed, som observeres, og som kan antage mere end én værdi ud af et sæt værdier
f)"kendetegn": en abstraktion af et objekts eller et sæt af objekters egenskab
g)"markedsmæssig aktivitet" og "ikkemarkedsmæssig aktivitet": aktiviteter som defineret i forordning (EU) nr. 549/2013
h)"markedsproducent" og "ikkemarkedsproducent": producenter som defineret i forordning (EU) nr. 549/2013
i)"nationale statistikmyndigheder": de nationale statistiske kontorer, der er udpeget af medlemsstaterne og de øvrige nationale myndigheder, og som er ansvarlige for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæisk statistik, jf. artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 223/2009
j)"autoritativ kilde": den eneste leverandør af dataposter, der indeholder data fra de nationale statistiske virksomhedsregistre og EuroGroups-registret i overensstemmelse med de i artikel 16 nævnte kvalitetsstandarder
k)"mikrodata": individuelle observationer eller målinger af kendetegn for identificerbare indberettende enheder eller statistiske enheder
l)"anvendelse til statistiske formål": anvendelse udelukkende til udvikling og udarbejdelse af statistiske resultater og analyser som defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EF) nr. 223/2009
m)"fortrolige data": data som defineret i artikel 3, nr. 7), i forordning (EF) nr. 223/2009
n)"skattemyndigheder": de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for anvendelsen af Rådets direktiv 2006/112/EF
o)"toldmyndigheder": toldmyndigheder som omhandlet i artikel 5, nr. 1), i forordning (EU) nr. 952/2013.
2.I artikel 11-15 forstås ved:
a)"eksportmedlemsstat": den medlemsstat, fra hvis statistikområde varer eksporteres til deres bestemmelsessted i importmedlemsstaten
b)"importmedlemsstat": den medlemsstat, til hvis statistikområde varer importeres fra eksportmedlemsstaten
c)"varer": alle løsøregenstande, herunder også elektrisk energi og naturgas.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1.Europæisk erhvervsstatistik omfatter:
a)de statistiske enheders struktur, økonomiske aktiviteter og resultater, deres forsknings- og udviklingsaktiviteter og deres innovationsaktiviteter, deres IKT-anvendelse og e-handel samt globale værdikæder
b)produktionen af færdigvarer og tjenesteydelser og den internationale handel med varer og tjenesteydelser.
2.Det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre omfatter de nationale virksomhedsregistre og EuroGroups-registret samt udvekslingen mellem dem.
a)De nationale statistiske virksomhedsregistre omfatter:
i)alle virksomheder, som udøver økonomiske aktiviteter, der bidrager til bruttonationalproduktet (BNP), og deres lokale enheder
ii)de retlige enheder, som disse virksomheder består af
iii)koden for den faglige enhed eller NACE-koden som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 og størrelsen af hver faglig enhed, som disse virksomheder består af, dog begrænset til de virksomheder, som på grund af deres størrelse har en betydelig indflydelse på de aggregerede (nationale) data
iv)koncerner.
b)EuroGroups-registret omfatter:
i)alle virksomheder, som udøver økonomiske aktiviteter, der bidrager til bruttonationalproduktet (BNP), og som er en del af en multinational koncern
ii)de retlige enheder, som disse virksomheder består af
iii)multinationale koncerner.
c)Husholdningerne er ikke omfattet af det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre, eftersom de producerer varer og tjenesteydelser til eget forbrug eller udlejer egen fast ejendom.
d)Udenlandske virksomheders lokale enheder, som ikke udgør særskilte retlige enheder (filialer), og som er klassificeret som kvasiselskaber i henhold til forordning (EU) nr. 549/2013, betragtes som virksomheder i de nationale statistiske virksomhedsregistre og EuroGroups-registret.
e)Koncerner identificeres ud fra kontrolrelationerne mellem deres retlige enheder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 549/2013.
f)Når der henvises til nationale statistiske virksomhedsregistre og EuroGroups-registret, finder denne forordning kun anvendelse på enheder, som udelukkende eller delvis udøver en økonomisk aktivitet. For så vidt angår det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre betragtes enhver aktivitet, der består i at tilbyde varer og tjenesteydelser på et givet marked, som en økonomisk aktivitet. Besiddelse af aktiver og/eller forpligtelser kan også betragtes som en aktivitet. Ikkemarkedsmæssige tjenesteydelser, som bidrager til bruttonationalproduktet, og direkte og indirekte besiddelser af aktive retlige enheder betragtes desuden i forbindelse med det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre som økonomisk aktivitet. Kun i kombination med økonomisk aktive retlige enheder betragtes økonomisk inaktive retlige enheder som en del af en virksomhed.
g)Statistiske enheder inden for det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre defineres som i bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 med forbehold af begrænsningerne i nærværende artikel.
KAPITEL II
DATAKILDER
Artikel 4
Datakilder og metoder
1.Medlemsstaterne udarbejder de statistikker, der er omhandlet i artikel 6 og 7, samt de nationale statistiske virksomhedsregistre, der er omhandlet i artikel 9, idet de anvender alle relevante datakilder, dog uden at pålægge respondenterne en urimelig byrde, og tager behørigt hensyn til de nationale statistikmyndigheders omkostningseffektivitet. De nationale statistikmyndigheder kan anvende følgende datakilder til udarbejdelse af de statistikker og nationale statistiske virksomhedsregistre, der kræves i henhold til denne forordning:
a)undersøgelser: De indberettende enheder er forpligtet til at give rettidige, korrekte og fuldstændige oplysninger til brug for udarbejdelse af de statistikker og de nationale statistiske virksomhedsregistre, der kræves i henhold til denne forordning, når medlemsstaterne anmoder herom
b)administrative registre, herunder oplysninger fra skatte- og toldmyndigheder
c)udvekslede mikrodata
d)andre relevante informationskilder, der er i overensstemmelse med de kvalitetskriterier, der er omhandlet i artikel 16, herunder kombinationer af eksisterende datakilder.
2.Hvis de krævede statistikker ikke kan udarbejdes ved hjælp af de datakilder, der er omhandlet i stk. 1, og som overholder de kvalitetskriterier, der er omhandlet i artikel 16, kan medlemsstaterne anvende videnskabeligt baserede og veldokumenterede statistiske estimations- og imputeringsmetoder til at udarbejde disse statistikker.
Artikel 5
Adgang til administrative registre og meddelelse af oplysninger
1.I overensstemmelse med de principper, der er fastsat i artikel 17a forordning (EF) nr. 223/2009, har de nationale statistikmyndigheder og Kommissionen (Eurostat) ret til hurtig og gratis adgang til alle administrative registre og til at anvende disse registre og integrere dem i andre datakilder for at opfylde de statistiske krav i henhold til nærværende forordning og ajourføre de nationale statistiske virksomhedsregistre og EuroGroups-registret. De nationale statistikmyndigheders og Kommissionens (Eurostats) adgang begrænses til administrative registre inden for deres respektive offentlige administrative systemer.
2.Uden at dette berører stk. 1, giver skattemyndighederne i hver medlemsstat de nationale statistikmyndigheder oplysninger om eksport og import af varer.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at fastlægge de nøjagtige oplysninger, som skattemyndighederne skal fremlægge.
3.Uden at dette berører stk. 1, giver toldmyndighederne i hver medlemsstat den nationale statistikmyndighed oplysninger om eksport og import af varer.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at fastlægge de nøjagtige oplysninger, som toldmyndighederne skal fremlægge.
4.For at udarbejde statistik over international handel med varer og for at forbedre kvaliteten af denne statistik kan de nationale statistikmyndigheder i de berørte medlemsstater udveksle oplysninger om import og eksport af varer, som de har modtaget af deres toldmyndigheder, navnlig hvis eksporten eller importen involverer toldmyndighederne i mere end én medlemsstat.
5.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2, med henblik på at fastlægge de nærmere bestemmelser om udveksling af data i henhold til nærværende artikel.
KAPITEL III
ERHVERVSSTATISTIK
Artikel 6
Datakrav
1.Europæisk erhvervsstatistik skal dække følgende temaområder:
a)konjunkturstatistik
b)erhvervsstatistik på landeniveau
c)regional erhvervsstatistik
d)statistik over internationale aktiviteter.
2.Temaområderne skal omfatte et eller flere af følgende emner, som nærmere beskrevet i bilag I:
a)virksomhedspopulation
b)globale værdikæder
c)IKT-anvendelse og e-handel
d)innovation
e)international handel med varer
f)international handel med tjenesteydelser
g)investeringer
h)forbrug af arbejdskraft
i)output og resultater
j)tilladelser
k)priser
l)køb
m)input til forskning og udvikling.
3.Hyppigheden for hvert emne er fastsat i bilag II.
4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at ændre de detaljerede emner, der er nævnt i bilag I, og med henblik på at fastlægge de temaer og kendetegn, der er omfattet af de detaljerede emner "innovation", "IKT-anvendelse og e-handel" og "globale værdikæder".
5.Ved udøvelsen af sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter sikrer Kommissionen, at følgende tre betingelser er opfyldt:
a)De delegerede retsakter skal sigte mod at være omkostnings- og byrdeneutrale eller omkostnings- og byrdereducerende, og de må under ingen omstændigheder medføre væsentlige yderligere omkostninger eller byrder for medlemsstaterne eller respondenterne.
b)Højst et detaljeret emne for temaområdet "konjunkturstatistik", fem detaljerede emner for temaområdet "erhvervsstatistik på landeniveau", to detaljerede emner for temaområdet "regional erhvervsstatistik" og to detaljerede emner for temaområdet "statistik over internationale aktiviteter" i en eksisterende delegeret retsakt må tilføjes eller erstattes af et andet detaljeret emne over en periode på fem på hinanden følgende år. Dette maksimum gælder ikke for ændringer som skyldes aftaler, traktater og konventioner og andre internationale institutioner, som Unionen er medlem af, og ændringer som følge af ændringer i national- og regionalregnskabssystemet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 549/2013 og betalingsbalancestatistik i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 184/2005. Antal kendetegn for de detaljerede emner i dynamisk erhvervsstatistik må ikke stige betydeligt mellem to på hinanden følgende referenceperioder og må ikke overstige antallet af kendetegn fra det første gennemførelsesår for nærværende forordning.
c) Delegerede retsakter vedtages mindst 15 måneder før udløbet af referenceperioden for dataene med undtagelse af emnerne "innovation" og "IKT-anvendelse og e-handel", hvor de delegerede retsakter vedtages henholdsvis mindst seks måneder og mindst tolv måneder før udløbet af referenceperioden for dataene.
Artikel 7
Tekniske specifikationer for datakravene
1.For de detaljerede emner, der er opført i bilag I, sammenstiller medlemsstaterne data af relevans for hvert detaljeret emne. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på yderligere at specificere følgende elementer i de data, der skal fremsendes i henhold til denne forordning, deres tekniske definitioner og forenklinger:
a)variabler (undtagen for de detaljerede emner "innovation" og "IKT-anvendelse og e-handel" og "globale værdikæder")
b)statistisk enhed
c)måleenhed
d)referenceperiode
e)statistisk population (herunder kravene med hensyn til markedsmæssige/ikke-markedsmæssige aktiviteter eller producenter)
f)klassifikationer (herunder produkt, lande og områder samt lister over transaktionstyper) og opdelinger
g)fremsendelse af individuelle dataposter på frivillig basis
h)anvendelse af approksimationer og kvalitetskrav
i)frist for fremsendelse af data
j)første referenceperiode
k)vægtning og ændring af basisår for temaområdet "konjunkturstatistik"
l)tekniske specifikationer for emnet "international handel med varer".
2.Ved udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede beføjelser for så vidt angår forenklinger tager Kommissionen hensyn til størrelsen og betydningen af virksomhedernes økonomi, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, for at lette byrden for virksomhederne. Desuden sikrer Kommissionen, at det nødvendige input til sammenstilling af national- og regionalregnskabssystemet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 549/2013 og betalingsbalancestatistik i henhold til forordning (EF) nr. 184/2005 opretholdes. Gennemførelsesretsakter, undtagen dem, der regulerer den første gennemførelse af nærværende forordning, vedtages mindst 15 måneder før udløbet af referenceperioden for dataene for de emner, der er anført i bilag I. For emnerne "innovation" og "IKT-anvendelse og e-handel", vedtages gennemførelsesretsakterne henholdsvis mindst seks måneder og mindst tolv måneder før udløbet af referenceperioden for dataene.
3.De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.
KAPITEL IV
VIRKSOMHEDREGISTRE
Artikel 8
Det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre
1.Kommissionen (Eurostat) opretter EuroGroups-registret af multinationale koncerner til statistiske formål på EU-plan.
2.Medlemsstaterne opretter på nationalt plan et eller flere harmoniserede nationale statistiske virksomhedsregistre som grundlag for forberedelse og koordinering af undersøgelser, som informationskilde til statistisk analyse af virksomhedspopulationen og erhvervsdemografien, til anvendelse af administrative data og til identifikation og konstruktion af statistiske enheder.
3.Medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) udveksler data med henblik på det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre som fastsat i artikel 10.
4.De nationale statistiske virksomhedsregistre og EuroGroups-registret er den autoritative kilde til udledning af konsistente og koordinerede registerpopulationer af høj kvalitet i henhold til artikel 16 i nærværende forordning til udarbejdelse af europæiske statistikker.
De nationale statistiske virksomhedsregistre er den autoritative kilde til nationale registerpopulationer. EuroGroups-registret er den autoritative kilde til det europæiske statistiske systems registerpopulation for erhvervsstatistik, der kræver koordinering af grænseoverskridende oplysninger.
Artikel 9
Krav til det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre
1.De statistiske og retlige enheder, der i overensstemmelse med artikel 8 er omfattet af det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre, er kendetegnet ved følgende elementer, som er nærmere angivet i bilag III:
a)registrets detaljerede emner og den unikke identifikator
b)tidsplan og hyppighed.
2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at ændre registrets detaljerede emner, der er angivet i bilag III, således at de afspejler den relevante tekniske og økonomiske udvikling og imødekommer brugernes nye behov.
3.Ved udøvelsen af sine beføjelser til at ændre bilag III sikrer Kommissionen, at følgende to betingelser er opfyldt:
a)Delegerede retsakter må ikke medføre væsentlige yderligere byrder eller omkostninger for medlemsstaterne eller respondenterne.
b)Højst ét detaljeret emne må tilføjes eller erstattes ved en delegeret retsakt i en periode på fem på hinanden følgende år.
4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2, med henblik på yderligere fastlæggelse af den nærmere beskrivelse for hvert af registrets detaljerede emner.
Artikel 10
Udveksling af og adgang til fortrolige data i forbindelse med det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre.
1.Fortrolige data udveksles mellem medlemsstaterne som følger:
a)Udvekslingen af fortrolige data om multinationale koncerner og om enheder, der tilhører sådanne koncerner, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, finder sted, udelukkende til statistiske formål, mellem det personale, som bidrager til udarbejdelsen af EuroGroups-registret hos de nationale statistikmyndigheder i de forskellige medlemsstater, hvis udvekslingen har til formål at sikre kvaliteten af oplysningerne om multinationale koncerner i Unionen. En sådan udveksling kan også finde sted med det formål at reducere indberetningsbyrden.
b)Hvis udvekslingen har til formål at sikre kvaliteten af oplysningerne om multinationale koncerner i Unionen, kan de nationale centralbanker være parter i udvekslingen af fortrolige data, udelukkende til statistiske formål.
2.Fortrolige data udveksles mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne som følger:
a)De nationale statistikmyndigheder fremsender data om multinationale koncerner og om enheder, der tilhører sådanne koncerner, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, til Kommissionen (Eurostat) for at tilvejebringe oplysninger, udelukkende til statistiske formål, om multinationale koncerner i Unionen.
b)For at sikre et sammenhængende sæt af data, udelukkende til statistiske formål, fremsender Kommissionen (Eurostat) til de relevante nationale statistikmyndigheder i hver medlemsstat data om multinationale koncerner, herunder enheder, der tilhører sådanne koncerner, når mindst en retlig enhed i koncernen er beliggende inden for den pågældende medlemsstats område.
c)For at sikre effektivitet og høj kvalitet i forbindelse med udarbejdelsen af EuroGroups-registret, udelukkende til statistiske formål, fremsender Kommissionen (Eurostat) til det personale, som bidrager til udarbejdelsen af EuroGroups-registret hos de nationale statistikmyndigheder, data om alle multinationale koncerner, der er registreret i EuroGroups-registret, herunder enheder, der tilhører disse koncerner.
3.Fortrolige data til identificering af retlige enheder udveksles mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne som følger:
a)De nationale statistikmyndigheder fremsender data om retlige enheder, der er registreret i selskabsform, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, til Kommissionen (Eurostat) udelukkende med henblik på entydig identifikation af retlige enheder i Unionen.
b)For at sikre effektivitet og høj kvalitet i forbindelse med udarbejdelsen af EuroGroups-registret fremsender Kommissionen (Eurostat) data om retlige enheder til de nationale statistiskmyndigheder i hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, udelukkende med henblik på identifikation af retlige enheder i Unionen.
4.Fortrolige data kan udveksles mellem Kommissionen (Eurostat) og centralbankerne som følger:
Udveksling, udelukkende til statistiske formål, af fortrolige data mellem Kommissionen (Eurostat) og de nationale centralbanker samt mellem Kommissionen (Eurostat) og Den Europæiske Centralbank kan finde sted, hvis udvekslingen har til formål at sikre kvaliteten af oplysninger om multinationale koncerner i Unionen, og den relevante nationale statistikmyndighed udtrykkeligt har givet tilladelse til udvekslingen.
5.For at sikre, at de data, der udveksles i henhold til denne artikel, udelukkende anvendes til statistiske formål, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger foranstaltninger vedrørende format, sikkerhed og fortrolighed for sådanne data samt proceduren for dataudvekslingen, i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.
6.Når Kommissionen (Eurostat), de nationale statistikmyndigheder, de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank modtager fortrolige data om enheder, der er beliggende inden eller uden for det nationale område, i henhold til denne artikel, behandler de disse oplysninger fortroligt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.
Fremsendelse af fortrolige data mellem de nationale statistikmyndigheder og Kommissionen (Eurostat) finder sted i det omfang, fremsendelsen er nødvendig for udarbejdelse af europæiske statistikker. Ved enhver yderligere fremsendelse kræves der udtrykkelig tilladelse fra den nationale myndighed, der har indsamlet dataene.
KAPITEL V
UDVEKSLING AF FORTROLIGE DATA MED HENBLIK PÅ STATISTIK OVER VAREHANDEL INDEN FOR UNIONEN
Artikel 11
Udveksling af fortrolige data
1.Udveksling af fortrolige data mellem medlemsstaterne om eksport af varer inden for Unionen finder sted, udelukkende til statistiske formål, mellem de nationale statistikmyndigheder, som bidrager til at udvikle, udarbejde og formidle statistik over varehandel inden for Unionen.
De tekniske specifikationer for datakravene, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på udveksling af fortrolige data i overensstemmelse med dette kapitel.
2.Den nationale statistikmyndighed i eksportmedlemsstaten giver den nationale statistikmyndighed i importmedlemsstaten statistiske oplysninger om sin eksport af varer inden for Unionen til denne medlemsstat, jf. artikel 12.
3.Den nationale statistikmyndighed i eksportmedlemsstaten giver den nationale statistikmyndighed i importmedlemsstaten de metadata, der er relevante for anvendelsen af de udvekslede data til sammenstilling af statistik.
4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge, hvilke oplysninger der skal betragtes som relevante metadata som omhandlet i stk. 3, samt tidsplanen for leveringen af disse oplysninger og de statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.
5.Efter anmodning fra den nationale statistikmyndighed i eksportmedlemsstaten kan importmedlemsstaten give den nationale statistikmyndighed i eksportmedlemsstaten de mikrodata, der er indsamlet om dens import af varer inden for Unionen fra den pågældende eksportmedlemsstat.
Artikel 12
Statistiske oplysninger, der skal udveksles
1. De statistiske oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, består af:
a)mikrodata indsamlet gennem undersøgelser
b)data sammenstillet om særlige varer eller varebevægelser ved hjælp af andre datakilder end undersøgelser
c)data sammenstillet ved hjælp af oplysninger i toldangivelserne.
2.De statistiske oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, skal dække mindst 95 % af værdien af hver medlemsstats samlede eksport af varer inden for Unionen til alle de øvrige medlemsstater tilsammen.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at ændre denne forordning ved at mindske denne dækningsgrad på baggrund af den tekniske og økonomiske udvikling, samtidig med at statistik, der opfylder de gældende kvalitetsstandarder, bevares.
3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2, med henblik på at fastlægge de nærmere bestemmelser om henholdsvis indsamling og sammenstilling af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og med henblik på yderligere at fastlægge de nærmere bestemmelser om anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede dækningsgrad.
Artikel 13
Statistiske dataelementer
1.De mikrodata, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), skal indeholde følgende statistiske dataelementer:
a)det individuelle identifikationsnummer, der er tildelt partneroperatøren i importmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 214 direktiv 2006/112/EF
b)referenceperioden
c)strømmen
d)varen
e)partnermedlemsstaten
f)oprindelseslandet
g)varernes værdi
h)varemængden
i)transaktionstypen.
De mikrodata, der er omhandlet i artikel 12, stk.1, litra a), kan indeholde transportformen, forudsat at eksportmedlemsstaten indsamler data herom.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2, med henblik på at fastlægge de statistiske dataelementer, der er omhandlet i litra a) -i), og til at fastlægge listen over statistiske dataelementer, der gælder for særlige varer eller varebevægelser, og de data, der er indsamlet ved hjælp af oplysningerne i toldangivelserne, jf. artikel 12, stk. 1, litra b) og c).
2.Medlemsstaterne kan under visse betingelser, der opfylder bestemte kvalitetskrav, forenkle de oplysninger, der skal gives vedrørende mindre enkelttransaktioner, forudsat at en sådan forenkling ikke får negative konsekvenser for statistikkens kvalitet.
I særlige tilfælde kan medlemsstaterne indsamle et reduceret sæt statistiske dataelementer som omhandlet i stk. 1 eller indsamle oplysningerne vedrørende visse af disse dataelementer på et mindre detaljeret niveau.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2, med henblik på at fastlægge de nærmere bestemmelser om denne forenkling og den maksimale værdi af den eksport inden for Unionen, der kan drage fordel af denne forenkling.
Artikel 14
Beskyttelse af udvekslede fortrolige data
1.Følgende fortrolighedsbestemmelser finder anvendelse:
a)Mikrodataposter vedrørende en eksportør, hvis anmodning om statistisk fortrolighed i overensstemmelse med artikel 18 er accepteret af den nationale statistikmyndighed i eksportmedlemsstaten, stilles af den nationale statistikmyndighed i eksportmedlemsstaten til rådighed for den nationale statistikmyndighed i importmedlemsstaten med den faktiske værdi og alle de statistiske dataelementer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og med et flag, der angiver, at denne mikrodatapost er underlagt fortrolighedskrav.
b)Den nationale statistikmyndighed i importmedlemsstaten kan gøre brug af mikrodataposter om eksport, som er underlagt fortrolighedskrav, ved sammenstillingen af statistiske resultater vedrørende import inden for Unionen. Hvis den nationale statistikmyndighed i importmedlemsstaten gør brug af mikrodataposter om eksport, som er underlagt fortrolighedskrav, sikrer den, at de statistiske resultater om import inden for Unionen, der formidles af den nationale statistikmyndighed i importmedlemsstaten, overholder den statistiske fortrolighed, som den nationale statistikmyndighed i eksportmedlemsstaten har givet tilsagn om.
2.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at sikre beskyttelsen af de fortrolige data, der udveksles i henhold til dette kapitel, og for at fastlægge formatet, sikkerheden og fortrolighedsforanstaltningerne for sådanne data, herunder de nærmere bestemmelser om anvendelsen af reglerne i stk. 1 samt proceduren for udveksling af data, i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.
3.Medlemsstaterne og Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at forhindre og pålægge sanktioner for enhver krænkelse af princippet om statistisk fortrolighed for de udvekslede data. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
Artikel 15
Adgang til udvekslede fortrolige data til videnskabelige formål
Adgang til de udvekslede fortrolige data kan gives til forskere, der udfører statistiske analyser til videnskabelige formål, i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EF) nr. 223/2009. Der kræves tilladelse fra den nationale statistikmyndighed i den eksportmedlemsstat, som leverede dataene.
KAPITEL VI
KVALITET, FREMSENDELSE OG FORMIDLING
Artikel 16
Kvalitet
1.Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de europæiske erhvervsstatistikker, der fremsendes, og af de nationale statistiske virksomhedsregistre og EuroGroups-registret.
2.Med henblik på nærværende forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse.
3.Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de fremsendte data og metadata.
4.Med henblik herpå fremsender medlemsstaterne:
a) årlige kvalitets- og metadatarapporter for de data, der fremsendes. For flerårige statistikker er rapporternes hyppighed den samme som for statistikkerne
b) årlige kvalitets- og metadatarapporter vedrørende de statistiske virksomhedsregistre.
5.Kommissionen (Eurostat) fremlægger årlige metadata- og kvalitetsrapporter vedrørende EuroGroups-registret for medlemsstaterne.
6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori de nærmere bestemmelser for, indholdet af og fremsendelsesfrister for kvalitets- og metadatarapporterne fastlægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.
7.Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen (Eurostat) om alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, der kan påvirke kvaliteten af de fremsendte data. Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om væsentlige metodemæssige eller andre ændringer, som påvirker kvaliteten af de nationale statistiske virksomhedsregistre. Oplysningerne skal gives så hurtigt som muligt og senest seks måneder efter, at en sådan ændring er trådt i kraft.
8.Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) fremlægger medlemsstaterne yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.
Artikel 17
Fremsendelse af data og metadata
1.Medlemsstaterne fremsender de data og metadata, der kræves i henhold til denne forordning, til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med standarderne for udveksling af data og metadata. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2, med henblik på fastlæggelse af disse standarder samt proceduren for fremsendelse af dataene og metadataene. Hvis de fremsendte data er fortrolige, vil den faktiske værdi blive sendt med et flag, der angiver, at den er underlagt fortrolighedskrav og ikke må videreformidles.
2.Medlemsstaterne foretager statistiske analyser af de nationale statistiske virksomhedsregistre og fremsender resultaterne til Kommissionen (Eurostat) i et format og efter en procedure, som fastlægges i gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.
3.Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) fremsender medlemsstaterne relevante oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om gennemførelsen af denne forordning i medlemsstaterne.
Artikel 18
Fortrolighed vedrørende formidling af statistiske data om international handel med varer
De nationale statistikmyndigheder beslutter efter anmodning fra importøren eller eksportøren, om statistiske resultater, som kan gøre det muligt at identificere den pågældende importør eller eksportør, skal formidles, eller om de statistiske resultater skal ændres, således at den statistiske fortrolighed ikke berøres, i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 223/2009.
KAPITEL VII
PILOTUNDERSØGELSER OG FINANSIERING
Artikel 19
Pilotundersøgelser
1.Hvis Kommissionen (Eurostat) konstaterer, at der er behov for væsentlige nye datakrav eller forbedringer af de datasæt, der er omfattet af denne forordning, kan den iværksætte pilotundersøgelser, der gennemføres af medlemsstaterne på frivillig basis, inden en ny dataindsamling.
2.Pilotundersøgelserne skal afdække, om det er relevant og muligt at tilvejebringe disse data, idet fordelene ved at råde over dataene sættes i relation til indsamlingsomkostningerne og den byrde, der pålægges virksomhederne.
3.De første pilotundersøgelser, der iværksættes, skal omfatte leveringsformer i den internationale handel med tjenesteydelser og den internationale handel med tjenesteydelser efter virksomhedskendetegn.
Artikel 20
Finansiering
1.Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan Unionen give de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder på den liste, der er fastlagt i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, finansiel støtte til omkostningerne i forbindelse med:
a)udvikling eller gennemførelse af datakrav inden for erhvervsstatistik
b)udvikling af metoder til at øge kvaliteten eller reducere omkostningerne og den administrative byrde ved indsamling og udarbejdelse af erhvervsstatistik og til at forbedre det europæiske netværk af statistiske virksomhedsregistre.
2.Unionens finansielle bidrag ydes i overensstemmelse med artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013.
3.EU's økonomiske bidrag må ikke overstige 95 % af de støtteberettigede omkostninger.
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, 6, 9 og 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.
3.Den i artikel 5, 6, 9 og 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, 6, 9 og 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 22
Udvalg
1.Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 23
Samarbejde med andre udvalg
I alle spørgsmål, der hører under den kompetence, der er tillagt Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, der er nedsat ved Rådets afgørelse 2006/856/EF, indhenter Kommissionen dette udvalgs udtalelse, jf. nævnte afgørelse.
Artikel 24
Undtagelser
1.Hvis anvendelsen af denne forordning kræver store tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter indrømme undtagelser fra dens anvendelse i maksimalt tre år, forudsat at disse undtagelser hverken hæmmer sammenligneligheden af medlemsstaternes data eller beregningen af de krævede rettidige og repræsentative europæiske aggregater.
2.Kommissionen vedtager disse gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.
Artikel 25
Ændring af forordning (EF) nr.184/2005
Forordning (EF) nr. 184/2005 ændres således:
a)Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
Formål
Denne forordning fastlægger en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over betalingsbalance og udenlandske direkte investeringer."
b)Artikel 2, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne indberetter data til Kommissionen (Eurostat) om betalingsbalance og udenlandske direkte investeringer som omhandlet i bilag I. Dataene er defineret i bilag II."
c)Artikel 5, stk. 1, litra c), udgår.
d)Artikel 12, litra a), affattes således:
"a) en vurdering af kvaliteten af data om betalingsbalance og FDI".
e)I bilag I ændres tabel 3 (international handel med tjenester) i overensstemmelse med bilag IV til nærværende forordning.
Artikel 26
Ophævelse
1.Forordning (EØF) nr. 3924/91, (EF) nr. 48/2004, (EF) nr. 716/2007, (EF) nr. 177/2008 og (EF) nr. 295/2008 og beslutning nr. 1608/2003/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2019.
2.Forordning (EF) nr. 1165/1998 ophæves med virkning fra den 1. januar 2024.
3.Forordning (EF) nr. 808/2004 ophæves med virkning fra den 1. januar 2020.
4.Forordning (EF) nr. 638/2004 og (EF) nr. 471/2009 ophæves med virkning fra den 1. januar 2020.
5.Henvisninger til de ophævede retsakter gælder som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 27
Ikrafttræden og anvendelse
1.Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2.Den anvendes fra den 1. januar 2019.
3.Artikel 11 og 15 anvendes dog fra den 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Mål
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1..6.Varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæisk erhvervsstatistik
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
2902 – Det europæiske statistiske program
0904 - Horisont 2020
1.3.Forslagets/initiativets art
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
☒ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Overvågningen af de mål, som er fastsat med Juncker-Kommissionens 10 prioriteter på medlemsstats- og EU-plan, kræver harmoniserede og sammenlignelige europæiske statistikker. Den integrerede tilgang i FRIBS sigter mod at levere erhvervsstatistik af høj kvalitet til overvågning af de politiske mål, der er fastsat med disse prioriteter, navnlig på områderne "beskæftigelse, vækst og investeringer", "det digitale indre marked", "det indre marked" og "frihandelsaftalen mellem EU og USA". Dette statistiske input bør udarbejdes så effektivt som muligt ved hjælp af moderne indsamlings- og udarbejdelsesmetoder til statistiske data.
1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 1
Kommissionens arbejdsprogram for 2016, Refit-initiativ nr. 26 – Statistikpakken
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
2902 – Det europæiske statistiske program
0904 - Horisont 2020
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Initiativet bør styrke europæisk erhvervsstatistiks fleksibilitet og evne til at tilpasse sig skiftende brugerbehov samt øge den pågældende statistiks konsistens og kvalitet. Initiativet støtter Kommissionens hovedprioriteter ved at skabe mere konsistente og relevante data til overvågning af f.eks. vækst, jobskabelse, konkurrenceevne, forskning og innovation, det digitale indre marked, virkningerne af globaliseringen og det indre markeds funktion. Det bør også fremme en mere omkostningseffektiv og moderne dataproduktion og give mulighed for en betydelig reduktion af de administrative byrder for dataleverandørerne (virksomheder).
For så vidt angår effektivitet bevirker forslaget i første omgang højere gennemførelsesomkostninger for de myndigheder, der sammenstiller data, som følge af ændringer i dataproduktionsprocesserne og nye datakrav. Disse yderligere kortfristede gennemførelsesomkostninger bør dog opvejes af effektivitetsgevinsterne på systemniveau på længere sigt.
1.4.3.Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
For hver af de operationelle mål, der er opstillet i konsekvensanalysen, gør en central resultatindikator det muligt at foretage en regelmæssig overvågning af gennemførelsen af dette forslag.
Den vigtigste informationskilde til beregningen af de centrale resultatindikatorer er nationale metadata og kvalitetsrapporter samt den årlige brugertilfredshedsundersøgelse, som Eurostat gennemfører, og overvågningsrapporterne om Eurostats elektroniske formidling.
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
På kort og mellemlangt sigt vil de eksisterende forordninger på området europæisk erhvervsstatistik blive integreret, og mangeårige brugerbehov for yderligere oplysninger om virksomheder vil blive opfyldt. Byrden for dataleverandørerne vil blive reduceret.
På lang sigt bør initiativet føre til forbedring af effektiviteten i forbindelse med indsamling og sammenstilling af erhvervsstatistik og dermed reducere omkostningerne for de myndigheder, der sammenstiller data. Derudover vil dataenes relevans blive forbedret, fordi der reageres mere rettidigt på nye vigtige brugerbehov.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side
Arbejdet med at udarbejde statistikker, der er harmoniserede og sammenlignelige på tværs af medlemsstater, og som skal imødekomme EU's behov, kan ikke udføres på nationalt plan alene. EU's statistiske produktion kræver gennemførelse af en harmoniseret metode og definition af fælles output og af kendetegn, der skal leveres af de enkelte medlemsstater, hvilket kun kan opnås gennem EU-tiltag.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
For at sikre nationale data, der er i overensstemmelse med kravene, er en forordning det bedst egnede middel til EU-tiltag. 10 forskellige forordninger om erhvervsstatistik har ført til uoverensstemmelser i de begreber og definitioner, der anvendes.
1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Da det drejer sig om en rammeforordning, vil den, når den er trådt i kraft, strømline de nuværende ti retsgrundlag for udarbejdelse af europæisk erhvervsstatistik. En manual for europæisk erhvervsstatistik vil indeholde metodemæssig vejledning.
1.6.Varighed og finansielle virkninger
◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed
–◻
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–◻
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
☒ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2019 til 2021
–derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–☒ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻
i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Der finder regelmæssig detaljeret kvalitetsrapportering sted for hver statistisk dataindsamling i henhold til specifikke Eurostatregler. Rapporteringen fortsættes og forbedres yderligere under det nye forslag.
Modtagere af tilskud skal levere de indsamlede data og den tilhørende kvalitetsrapport.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Konstaterede risici
Da der forudses direkte forvaltning, er de iboende risici dem, der er forbundet med forvaltning af kontrakter og tilskud.
2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem
Eurostat har fastlagt en kontrolstrategi for 2013-2017, som løber parallelt med afholdelsen af udgifter. Foranstaltningerne og værktøjerne i denne strategi gælder fuldt ud for den foreslåede forordning. Begrænsning af kompleksiteten og anvendelse af omkostningseffektive overvågningsprocedurer samt gennemførelse af risikobaseret forudgående og efterfølgende kontrol vil sigte mod at mindske sandsynligheden for og bidrage til forebyggelsen af svig. I kontrolstrategien indgår specifikke informationsforanstaltninger og relevante kurser vedrørende forebyggelse af svig.
2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko.
Eurostat har indført en kontrolstrategi, der generelt har til formål at begrænse risikoen for manglende overholdelse af væsentlighedskriteriet til 2 % i overensstemmelse med målene for intern kontrol og risikostyring, der er fastlagt i Kommissionens strategiplan for 2016-2020. Alle finansielle transaktioner (og derfor hele budgettet) er underlagt obligatoriske forhåndskontroller i henhold til finansforordningen. Desuden vil kontrol på grundlag af en grundig analyse af den tilgrundliggende dokumentation blive foretaget ud fra en årlig risikovurdering. Kontrollerne kan dække 4-6 % af det samlede budget, der forvaltes af Eurostat.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Den 30. oktober 2013 godkendte Eurostat en strategi til bekæmpelse af svig for 2014-2017 i henhold til Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig af 24. juni 2011 (CAFS). I Eurostats strategi til bekæmpelse af svig er der fastsat tre operationelle mål: i) styrkelse af de eksisterende elementer til bekæmpelse af svig ii) bedre integrering af elementer til bekæmpelse af svig i Eurostats risikovurdering/risikostyring samt i revisioner, planlægning, rapportering og overvågning iii) styrkelse af Eurostats kapacitet til og opmærksomhed på bekæmpelse af svig som en del af Kommissionens kultur om bekæmpelse af svig. Strategien til bekæmpelse af svig ledsages af en handlingsplan til bekæmpelse af svig. I løbet af anvendelsesperioden bliver gennemførelsen af strategien til bekæmpelse af svig kontrolleret to gange om året med rapportering til ledelsen.
Eurostat evaluerer virkningen af strategien i 2017 og ajourfører strategien i henhold hertil. Som en milepæl i evalueringen af strategien reviderede Eurostat i 2016 sin handlingsplan for bekæmpelse af svig.
Både gennemgangen af Eurostats strategi og gennemgangen af handlingsplanen udføres på baggrund af OLAF's ajourførte metode og ajourførte retningslinjer fra februar 2016.
For så vidt angår tilskud er alle potentielle tilskudsmodtagere offentlige organer (nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder som defineret i forordning (EF) nr. 223/2009). Desuden er der tale om tilskud uden indkaldelse af forslag. Der gennemføres kontrol, idet der tages hensyn til disse særlige tilskudsprocedurer. Kontrollen indebærer forudgående og efterfølgende analyse af tilskudsforvaltningen.
Anvendelsen af enhedsomkostninger og faste beløb i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1, i finansforordningen nedsætter i betydelig grad risikoen for fejl i forbindelse med forvaltningen af tilskud og giver mulighed for en væsentligt forenklet forvaltning.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
Nummer[…][Betegnelse]
|
OB/IOB
|
fra EFTAlande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
1a
|
29.020100 –ESP18_20 — Det europæiske statistiske program (ESP) 2018-2020
|
OB
|
JA
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
1a
|
09.040201 — Lederskab inden for informations- og kommunikationsteknologi (Tilk. prog.: HORISONT 2020 — EU's rammeprogram for forskning og innovation (Horisont 2020)
|
OB
|
JA
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
Nummer
|
1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
|
GD: ESTAT
|
|
|
År
2019
|
År
2020
|
I ALT
|
•Aktionsbevillinger
|
|
|
|
Budgetpostens nummer 29.020100
|
Forpligtelser
|
(1)
|
10,285
|
9,185
|
19,470
|
|
Betalinger
|
(2)
|
1,029
|
4,518
|
5,547
|
Budgetpostens nummer
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
|
|
|
|
Betalinger
|
(2 a)
|
|
|
|
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for særprogrammet
|
|
|
|
Budgetpostens nummer
|
|
(3)
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
til GD Eurostat
|
Forpligtelser
|
= 1+1a+3
|
10,285
|
9,185
|
19,470
|
|
Betalinger
|
= 2+2a
+3
|
1,029
|
4,518
|
5,547
|
GD: CNECT
|
|
|
År
2019
|
År
2020
|
I ALT
|
•Aktionsbevillinger
|
|
|
|
Budgetpostens nummer 09.040201
|
Forpligtelser
|
(1)
|
1,000
|
1,000
|
2,000
|
|
Betalinger
|
(2)
|
0,100
|
0,450
|
0,550
|
Budgetpostens nummer
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
|
|
|
|
Betalinger
|
(2 a)
|
|
|
|
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for særprogrammet
|
|
|
|
Budgetpostens nummer
|
|
(3)
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
til DG CNECT
|
Forpligtelser
|
= 1+1a+3
|
1,000
|
1,000
|
2,000
|
|
Betalinger
|
= 2+2a
+3
|
0,100
|
0,450
|
0,550
|
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
• Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
11,285
|
10,185
|
21,470
|
|
Betalinger
|
(5)
|
1,129
|
4,968
|
6,097
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
|
Forpligtelser
|
=4+ 6
|
11,285
|
10,185
|
21,470
|
|
Betalinger
|
=5+ 6
|
1,129
|
4,968
|
6,097
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
5
|
"Administration"
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
År
2019
|
År
2020
|
I ALT
|
GD: ESTAT
|
• Menneskelige ressourcer
|
11,850
|
11,883
|
23,733
|
• Andre administrationsudgifter
|
0,625
|
0,625
|
1,250
|
I ALT GD ESTAT
|
|
12,475
|
12,508
|
24,983
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
12,475
|
12,508
|
24,983
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
År
2019
|
År
2020
|
I ALT
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
23,760
|
22,693
|
46,453
|
|
Betalinger
|
13,604
|
17,476
|
31,080
|
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–☒
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der angives mål og resultater
⇩
|
|
|
År
2019
|
År
2020
|
I ALT
|
|
RESULTATER
|
|
Type
|
Resultaternes gnsntl. omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal resultater i alt
|
Omkostninger i alt
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
EuroGroups-registret
|
|
|
0,750
|
|
0,750
|
|
1,500
|
- Resultat
|
Testning af EuroGroups-registret
|
|
|
0,250
|
|
0,250
|
|
0,500
|
- Resultat
|
Gennemførelse af dataindsamlinger
|
|
|
3,435
|
|
3,935
|
|
7,370
|
- Resultat
|
Metodemæssige undersøgelser og pilotundersøgelser
|
|
|
6,850
|
|
5,250
|
|
12,100
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1
|
|
11,285
|
|
10,185
|
|
21,470
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2
|
|
|
|
|
|
|
OMKOSTNINGER I ALT
|
|
11,285
|
|
10,185
|
|
21,470
|
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.Resumé
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☒
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
UDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
11,850
|
11,883
|
23,733
|
Andre administrationsudgifter
|
0,625
|
0,625
|
1,250
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårige finansielle ramme
|
12,475
|
12,508
|
24,983
|
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
|
|
|
Andre udgifter
af administrativ art
|
|
|
|
Subtotaluden for UDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
I ALT
|
12,475
|
12,508
|
24,983
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–☒
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
År
2019
|
År
2020
|
•
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
29 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
74,67
|
74,92
|
XX 01 01 02 (i delegationer)
|
|
|
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
|
|
|
10 01 05 01 (direkte forskning)
|
|
|
• Eksternt personale (i årsværk)
|
29 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
|
25
|
25
|
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
|
|
|
XX 01 04 yy
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
- i delegationer
|
|
|
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
|
|
|
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
|
|
|
Andre budgetposter (skal angives)
|
|
|
I ALT
|
99,67
|
99,92
|
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
Metodemæssigt arbejde, herunder også vedrørende pilotundersøgelser
IT-arbejde i forbindelse med modtagelse, validering og behandling af data
Dataanalyse, datafrigivelse og brugerstøtte
|
Eksternt personale
|
Metodemæssigt arbejde, herunder også vedrørende pilotundersøgelser
IT-arbejde i forbindelse med modtagelse, validering og behandling af data
|
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–☒
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–◻
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
[…]
–◻
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
[…]
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
2019
|
2020
|
I alt
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
|
p.m
|
p.m
|
p.m.
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
p.m
|
p.m
|
p.m.
|