Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017M8460

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8460 — Peugeot/BNP Paribas/Opel Vauxhall Fincos) (EØS-relevant tekst. )

    EUT C 223 af 12.7.2017, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.7.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 223/4


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.8460 — Peugeot/BNP Paribas/Opel Vauxhall Fincos)

    (EØS-relevant tekst)

    (2017/C 223/06)

    1.

    Den 4. juli 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Peugeot S.A. (»PSA«, Frankrig) og BNP Paribas (»BNPP«, Frankrig) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over General Motors europæiske finansielle datterselskaber og filialer (»Finansieringsselskaberne«).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    —   PSA: børsnoteret virksomhed med hovedkontor i Frankrig, som er aktiv i hele verden inden for udvikling, fremstilling og distribution af køretøjer af tre mærker: Peugeot, Citroën og DS. Gennem sit helejede datterselskab Banque PSA Finance tilbyder virksomheden lån og leasingaftaler til køb af PSA's køretøjer og lån til forhandlere af PSA-biler

    —   BNPP: børsnoteret virksomhed med hovedkontor i Frankrig, som er aktiv i hele verden inden for banktjenester til detailkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Gennem sit helejede datterselskab BNPP Personal Finance tilbyder virksomheden hele viften af personlige kreditprodukter på salgssteder, hos bilforhandlere og direkte til forbrugerne, og den tilbyder også forsikring og opsparingsmuligheder i visse lande

    —   Finansieringsselskaberne: 23 enheder i Frankrig, Tyskland, Italien, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Spanien, Sverige og Schweiz, som udgør Opels og Vauxhalls finansieringsvirksomheder, og de tilbyder køretøjsfinansieringsløsninger og tilhørende tjenester, primært til bilforhandlere af og kunder til køretøjer af mærkerne Opel/Vauxhall.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

    4.

    Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8460 — Peugeot/BNP Paribas/Opel Vauxhall Fincos sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (“fusionsforordningen”).


    Top