EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.9.2017

JOIN(2017) 36 final

2017/0236(NLE)

Fælles forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Vedlagte forslag udgør det retlige instrument for undertegnelsen af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (i det følgende benævnt "aftalen").

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union (EU) og Republikken Armenien (Armenien) er i øjeblikket baseret på den partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, som trådte i kraft den 1. juli 1999, i første omgang for en periode på ti år, og som automatisk er blevet forlænget.

Den 29. september 2015 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at føre forhandlinger om en rammeaftale mellem EU og Armenien. Forhandlingerne om aftalen blev indledt den 7. december 2015. Teksten til aftalen blev paraferet den 21. marts 2017.

Rådet er blevet orienteret i hele forhandlingsforløbet. Det er blevet hørt i Gruppen vedrørende Østeuropa og Centralasien og Handelspolitikudvalget. Europa-Parlamentet er også løbende blevet fuldt ud orienteret under forhandlingerne.

Kommissionen og den højtstående repræsentant vurderer, at de mål, der var opstillet i Rådets forhandlingsdirektiver, er nået, og at udkastet til aftale kan forelægges til undertegnelse.

2.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

2.1 Aftalens formål og indhold

Anvendelsesområdet for den nye aftale er omfattende og dækker emner inden for EU's kompetence- og interesseområder, som afspejler det eksisterende bredspektrede samarbejde på det økonomiske, handelsmæssige og politiske område og vedrørende sektorspecifikke politikker. Disse områder udvikles yderligere, således at der tilvejebringes et langsigtet grundlag for yderligere udvikling af forbindelserne mellem EU og Armenien. Ved at styrke den politiske dialog og forbedre samarbejdet på en lang række områder danner aftalen grundlag for et mere effektivt bilateralt engagement med Armenien.

Aftalen indeholder EU's politiske standardklausuler om menneskerettigheder, Den Internationale Straffedomstol, masseødelæggelsesvåben, håndvåben og lette våben og bekæmpelse af terrorisme. Den indeholder også bestemmelser om samarbejde inden for områder som transport, energi, sundhed, miljø, klimaændringer, beskatning, uddannelse og kultur, beskæftigelse og sociale anliggender, bank- og forsikringsvirksomhed, industripolitik, landbrug og udvikling af landdistrikter, turisme, forskning og innovation og minedrift. Derudover omfatter den retligt samarbejde, retsstatsprincippet, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption.

Aftalen indeholder et væsentligt afsnit om handel med vigtige forpligtelser på flere politiske områder. De vil forbedre betingelserne for den bilaterale handel mellem EU og Armenien, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til Armeniens forpligtelser som medlem af Den Eurasiske Økonomiske Union. De vil ligeledes sikre bedre reguleringsmæssige rammer for de erhvervsdrivende på områder som f.eks. handel med varer og tjenesteydelser, etablering og drift af virksomheder, kapitalbevægelser, offentlige indkøb, intellektuel ejendomsret, bæredygtig udvikling og konkurrence.

2.2    Retsgrundlag for den foreslåede afgørelse

Artikel 218, stk. 5, i TEUF indeholder bestemmelser om vedtagelse af en afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af en aftale. Derudover fastsættes det i artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF, at Rådet skal træffe afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt.

Hvad angår en foranstaltning, der samtidig forfølger flere formål, eller som har flere led, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, har Domstolen fastslået, at når forskellige bestemmelser i traktaten således finder anvendelse, skal en sådan foranstaltning undtagelsesvist vedtages med de dertil svarende forskellige retsgrundlag, medmindre de for hver enkelt retsgrundlag fastlagte procedurer er uforenelige med hinanden (sag C-490/10, Europa-Parlamentet mod Rådet, ECLI: EU:C:2012:525, præmis 46).

Aftalen forfølger en række mål og indeholder elementer inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den fælles handelspolitik og udviklingssamarbejde. Disse aspekter af aftalen er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt.

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør derfor indbefatte artikel 37 i TEU, artikel 207 i TEUF og artikel 209 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 5, i TEUF og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF. Der kræves ingen yderligere bestemmelser som hjemmel (jf. sag C-377/12, Kommissionen mod Rådet, ECLI: EU: C: 2014:1903).

Efter at have vurderet aftalens tekst er den højtstående repræsentant og Kommissionen af den opfattelse, at aftalen ikke omfatter nogen områder, der henhører under medlemsstaternes enekompetence, hvilket i juridisk forstand ville kræve anvendelse af en blandet aftale. Da forhandlingsdirektiverne imidlertid blev udstedt med henblik på en blandet aftale, blev teksten til aftalen paraferet som en blandet aftale og foreslås derfor her som sådan med henblik på undertegnelse og indgåelse, idet parterne er Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side.

2.3    Nødvendigheden af den foreslåede afgørelse

I henhold til artikel 216 i TEUF kan Den Europæiske Union indgå en aftale med et eller flere tredjelande, når der i traktaterne er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er nødvendig for i forbindelse med EU's politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i traktaterne, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt eller kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Traktaterne indeholder bestemmelser om indgåelse af aftaler som denne, navnlig i artikel 37 i TEU, artikel 207 i TEUF og artikel 209 i TEUF. Desuden er indgåelsen af aftalen nødvendig for inden for rammerne af EU's politikker at nå de mål, der er anført i traktaterne, herunder styrkelse af menneskerettigheder, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, handel, migration, miljø, energi, klimaændringer, transport, videnskab og teknologi, beskæftigelse og sociale anliggender, uddannelse og landbrug.

Aftalen skal undertegnes, inden den kan indgås på Den Europæiske Unions vegne.

2017/0236 (NLE)

Fælles forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og 209, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

under henvisning til forslaget fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 29. september 2015 bemyndigede Rådet Kommissionen og den højtstående repræsentant til at indlede forhandlinger med Republikken Armenien om en rammeaftale.

(2)Forhandlingerne er blevet afsluttet, og den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (i det følgende benævnt "aftalen") blev paraferet den 21. marts 2017.

(3)I henhold til artikel 385 i aftalen kan aftalen anvendes midlertidigt.

(4)Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne og anvendes midlertidigt med forbehold af opfyldelse af de procedurer, der er nødvendige for dens indgåelse på et senere tidspunkt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Der gives herved på Unionens vegne bemyndigelse til undertegnelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side med forbehold af indgåelse af aftalen.

2. Teksten til den aftale, der skal undertegnes, er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det relevante dokument, der giver den eller de personer, der er udpeget af forhandleren af aftalen, fuldmagt til at undertegne aftalen, med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

1. I henhold til aftalens artikel 385 og med forbehold af de deri omhandlede meddelelser anvendes aftalen midlertidigt i sin helhed mellem Unionen og Republikken Armenien, indtil den træder i kraft.

2. Den dato, fra hvilken aftalen finder midlertidig anvendelse, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

Artikel 4

1. Hvad angår aftalens artikel 240 skal ændringer til aftalen ved afgørelser, der træffes i Underudvalget vedrørende Geografiske Betegnelser, godkendes af Kommissionen på Unionens vegne. Kan de berørte parter ikke nå til enighed efter indsigelser vedrørende en geografisk betegnelse, træffer Kommissionen afgørelse efter proceduren i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 1 .

2. Med henblik på artikel 270, stk. 2, første punktum, bemyndiges Kommissionen til at godkende Unionens holdning med hensyn til ændringer af bilag XI til aftalen.

I forbindelse med aftalens artikel 270, stk. 2, andet punktum, bemyndiges Kommissionen til at rejse indsigelse mod en ændring eller rettelse af bilag XI foreslået af Republikken Armenien.

Artikel 5

Aftalen bør ikke fortolkes således, at den skaber rettigheder eller forpligtelser, som kan påberåbes direkte for Unionens eller medlemsstaternes domstole.

Artikel 6

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.9.2017

JOIN(2017) 36 final

BILAG

til

fælles forslag til Rådets afgørelse

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side.

OMFATTENDE OG UDVIDET PARTNERSKABSAFTALE

MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION

OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

OG DERES MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE

OG REPUBLIKKEN ARMENIEN PÅ DEN ANDEN SIDE

PRÆAMBEL

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, i det følgende benævnt "medlemsstaterne",

DEN EUROPÆISKE UNION og

DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Euratom",

   og

REPUBLIKKEN ARMENIEN

   på den anden side,

i det følgende under et benævnt "parterne",

SOM TAGER HENSYN TIL parternes stærke forbindelser og fælles værdier og deres ønske om at styrke de forbindelser, der hidtil er blevet etableret ved partnerskabs- og samarbejdsaftalen, og fremme et tæt og intensivt samarbejde baseret på ligeværdigt partnerskab inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP) og det østlige partnerskab samt i henhold til denne aftale,

SOM ANERKENDER betydningen af EU's og Armeniens fælles handlingsplan under ENP, herunder de indledende bestemmelser, og betydningen af partnerskabets prioriteter for styrkelsen af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien og støtten til reform- og tilnærmelsesprocessen, som omhandles i det følgende, i Republikken Armenien, hvilket vil bidrage til øget politisk og økonomisk samarbejde,

SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne yderligere, herunder rettighederne for personer, der tilhører minoriteter, de demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse,

SOM ANERKENDER, at interne reformer til styrkelse af demokratiet og markedsøkonomien på den ene side og bæredygtig konfliktløsning på den anden side er knyttet til hinanden. Bæredygtige demokratiske reformprocesser i Republikken Armenien vil derfor bidrage til at skabe tillid og stabilitet i hele regionen,

SOM ER BESLUTTET PÅ at fremme den politiske, socioøkonomiske og institutionelle udvikling i Republikken Armenien yderligere gennem f.eks. udvikling af civilsamfundet, institutionsopbygning, reform af den offentlige forvaltning og af systemet for offentligt ansatte, bekæmpelse af korruption, øget handelsmæssigt og økonomisk samarbejde, herunder god forvaltning på skatteområdet, nedbringelse af fattigdom og omfattende samarbejde inden for en bred vifte af fælles interesseområder, bl.a. inden for retfærdighed, frihed og sikkerhed,

SOM TILSLUTTER SIG en fuldstændig gennemførelse af alle målene, principperne og bestemmelserne i De Forenede Nationers pagt, De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950 ("den europæiske menneskerettighedskonvention") og Helsingforsslutakten fra 1975 fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa ("OSCE's Helsingforsslutakt"),

SOM HENVISER TIL, at de ønsker at styrke international fred og sikkerhed samt deltage i effektiv multilateralisme og fredelig bilæggelse af tvister inden for de aftalte rammer, navnlig via et samarbejde i dette øjemed i De Forenede Nationer (FN) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE),

SOM TILSLUTTER SIG de internationale forpligtelser til at bekæmpe spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler og at samarbejde om nedrustning og ikkespredning samt nuklear sikkerhed,

SOM ANERKENDER betydningen af Republikken Armeniens aktive deltagelse i forskellige former for regionalt samarbejde, herunder også dem, der støttes af Den Europæiske Union, idet den anerkender den betydning, Republikken Armenien tillægger sin deltagelse i internationale organisationer og samarbejdsformer og sine dermed forbundne eksisterende forpligtelser,

SOM ØNSKER at videreføre den regelmæssige politiske dialog om bilaterale og internationale spørgsmål af fælles interesse, herunder regionale aspekter, under hensyntagen til Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og de relevante politikker i Republikken Armenien, idet den anerkender den betydning, Republikken Armenien tillægger sin deltagelse i internationale organisationer og samarbejdsformer og sine dermed forbundne eksisterende forpligtelser,

SOM ANERKENDER betydningen af Republikken Armeniens engagement i en fredelig og varig løsning på Nagorno-Karabakh-konflikten og behovet for at nå frem til en sådan løsning så hurtigt som muligt inden for rammerne af de forhandlinger, der ledes af formændene i OSCE's Minskgruppe, idet den også anerkender behovet for at opnå en løsning på grundlag af de mål og principper, der er nedfældet i FN-pagten og OSCE's Helsingforsslutakt, navnlig dem, der vedrører afståelse fra trusler eller brug af magt, staternes territoriale integritet og folkenes ligeret og selvbestemmelse og er afspejlet i alle de erklæringer, der er fremsat inden for rammerne af medformandskabet for OSCE's Minskgruppe siden det 16. Ministerrådsmøde i OSCE i 2008, som også noterer sig Den Europæiske Unions erklærede tilsagn om at støtte denne proces for at finde en løsning,

SOM ER BESLUTTET PÅ at forebygge og bekæmpe korruption, bekæmpe organiseret kriminalitet og styrke samarbejdet om bekæmpelsen af terrorisme,

SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke deres indbyrdes dialog og samarbejde om migration, asyl og grænseforvaltning gennem en helhedstilgang, som tager hensyn til lovlig migration og til samarbejde om bekæmpelse af ulovlig migration og menneskehandel samt effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen,

SOM BEKRÆFTER, at øget mobilitet for parternes borgere i et sikkert og velforvaltet miljø fortsat er en central målsætning, og som overvejer senere at indlede en visumdialog med Republikken Armenien, forudsat at betingelserne for velforvaltet og sikker mobilitet er til stede, hvilket bl.a. indebærer en effektiv gennemførelse af visumlempelses- og tilbagetagelsesaftalerne,

SOM TILSLUTTER SIG de markedsøkonomiske principper og bekræfter Den Europæiske Unions vilje til at bidrage til de økonomiske reformer i Republikken Armenien,

SOM ANERKENDER parternes vilje til at uddybe det økonomiske samarbejde, herunder på handelsrelaterede områder, i overensstemmelse med de rettigheder og forpligtelser, der følger af parternes medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og til at anvende disse rettigheder og forpligtelser på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde,

SOM ER OVERBEVIST OM, at denne aftale vil skabe et nyt klima for de økonomiske forbindelser mellem de to parter, i særdeleshed for udviklingen af handel og investeringer, og fremme konkurrencen, som er af afgørende betydning for økonomisk omstrukturering og modernisering,

SOM ER BESLUTTET PÅ at efterleve principperne om bæredygtig udvikling,

SOM ER BESLUTTET PÅ at beskytte miljøet, bl.a. ved samarbejde på tværs af grænserne og gennemførelse af multilaterale internationale aftaler,

SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke energiforsyningssikkerheden, lette udviklingen af den relevante infrastruktur, øge markedsintegrationen og den gradvise reguleringsmæssige tilnærmelse til væsentlige dele af den nedenfor nævnte gældende EU-ret ved bl.a. at fremme energieffektiviteten og brugen af vedvarende energikilder under hensyntagen til Republikken Armeniens tilsagn vedrørende principperne om ligebehandling af leverandør-, -transit- og forbrugerlande,

SOM TILSLUTTER SIG de højeste standarder inden for nuklear sikkerhed og sikring som omhandlet i det følgende,

SOM ANERKENDER behovet for øget energisamarbejde og parternes vilje til fuldt ud at respektere energichartertraktaten,

SOM ER VILLIGE TIL at forbedre det offentlige sundheds- og sikkerhedsniveau og beskyttelsen af menneskers sundhed under iagttagelse af principperne for bæredygtig udvikling, miljømæssige behov og klimaændringer,

SOM ØNSKER at styrke den mellemfolkelige kontakt, herunder gennem samarbejde og udvekslinger på det videnskabelige og teknologiske område og inden for uddannelse og kultur, ungdom og sport,

SOM ER BESLUTTET PÅ at fremme grænseoverskridende og interregionalt samarbejde,

SOM ANERKENDER Republikken Armeniens vilje til gradvist at tilnærme sin lovgivning på de relevante områder til Den Europæiske Unions lovgivning, til at gennemføre den effektivt som led i sine mere omfattende reformbestræbelser og til at udvikle sin administrative og institutionelle kapacitet i det omfang, der er nødvendigt for at gennemføre denne aftale, og som anerkender den vedvarende støtte fra Den Europæiske Union i overensstemmelse med alle disponible samarbejdsinstrumenter, herunder teknisk, finansiel og økonomisk bistand i forbindelse med disse bestræbelser, svarerende til reformtempoet og de økonomiske behov i Republikken Armenien,

SOM BEMÆRKER, at hvis parterne inden for rammerne af denne aftale beslutter at indgå specifikke aftaler vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som indgås af Den Europæiske Union i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vil bestemmelserne i sådanne fremtidige aftaler ikke være bindende for Det Forenede Kongerige og/eller Irland, medmindre Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland, for så vidt angår deres respektive tidligere bilaterale forbindelser, meddeler Republikken Armenien, at Det Forenede Kongerige og/eller Irland som en del af Den Europæiske Union er blevet bundet af sådanne aftaler i overensstemmelse med protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Tilsvarende vil eventuelle senere EU-interne foranstaltninger, som måtte vedtages i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at gennemføre denne aftale, ikke være bindende for Det Forenede Kongerige og/eller Irland, medmindre de har meddelt, at de ønsker at deltage i eller acceptere de pågældende foranstaltninger i overensstemmelse med protokol nr. 21, idet parterne endvidere bemærker, at sådanne fremtidige aftaler eller sådanne senere EU-interne foranstaltninger vil falde ind under protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til de nævnte traktater,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFSNIT I

MÅL OG GENERELLE PRINCIPPER

ARTIKEL 1

Målsætninger

Formålene med denne aftale er:

a)    at udvide det omfattende politiske og økonomiske partnerskab og samarbejde mellem parterne på grundlag af fælles værdier og tætte forbindelser, bl.a. ved at øge Republikken Armeniens deltagelse i Den Europæiske Unions politikker, programmer og agenturer,

b)    at styrke rammerne for politisk dialog på alle områder af fælles interesse og således fremme udviklingen af tætte politiske forbindelser mellem parterne

c)    at bidrage til at styrke demokratiet og den politiske, økonomiske og institutionelle stabilitet i Republikken Armenien

d)    at fremme, bevare og styrke fred og stabilitet på både regionalt og internationalt plan, bl.a. gennem fælles bestræbelser på at fjerne kilder til spændinger, forbedre grænsesikkerheden og fremme grænseoverskridende samarbejde og gode naboskabsforbindelser

e)    at forbedre samarbejdet om frihed, sikkerhed og retfærdighed med det formål at styrke retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

f)    at fremme mobilitet og mellemfolkelige kontakter

g)    at støtte Republikken Armeniens bestræbelser på at udvikle sit økonomiske potentiale via internationalt samarbejde, herunder gennem tilnærmelse af landets lovgivning til den gældende EU-ret, som der henvises til nedenfor

h)    at oprette et udvidet handelssamarbejde, som muliggør et vedvarende reguleringsmæssigt samarbejde på relevante områder i overensstemmelse med de rettigheder og forpligtelser, der følger af landets medlemskab af WTO, og

i)    at skabe forudsætninger for stadig tættere samarbejde på andre områder af fælles interesse.

ARTIKEL 2

Almindelige principper

1.    Respekt for de demokratiske principper, retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder som stadfæstet i FN-pagten, OSCE's Helsingforsslutakt og Parischarteret for et nyt Europa fra 1990 samt andre relevante menneskerettighedsinstrumenter, såsom FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og den europæiske menneskerettighedskonvention, skal danne grundlaget for parternes interne og eksterne politik og udgør et væsentligt element i denne aftale.

2.    Parterne bekræfter deres tilslutning til principperne om fri markedsøkonomi, bæredygtig udvikling, regionalt samarbejde og effektiv multilateralisme.

3.    Parterne bekræfter deres respekt for princippet om god regeringsførelse samt for deres internationale forpligtelser, særlig i FN, Europarådet og OSCE.

4.    Parterne tilslutter sig bekæmpelse af korruption, bekæmpelse af de forskellige former for tværnational organiseret kriminalitet og terrorisme, fremme af bæredygtig udvikling, effektiv multilateralisme og bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler, herunder gennem EU's kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare ekspertisecentre for risikobegrænsning. Dette tilsagn er en væsentlig faktor i udviklingen af forbindelserne og samarbejdet mellem parterne og bidrager til fred og stabilitet på regionalt plan.

AFSNIT II

POLITISK DIALOG OG REFORM,
SAMARBEJDE OM UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

ARTIKEL 3

Målene for den politiske dialog

1.    Den politiske dialog på alle områder af fælles interesse, herunder udenrigs- og sikkerhedsanliggender samt intern reform, skal udbygges og styrkes parterne imellem. Denne dialog vil øge det politiske samarbejdes effektivitet inden for udenrigs- og sikkerhedsanliggender, idet den anerkender den betydning, som Republikken Armenien tillægger sin deltagelse i internationale organisationer og samarbejdsformer og sine dermed forbundne eksisterende forpligtelser.

2.    Målene for den politiske dialog er:

a)    at udvikle og styrke den politiske dialog yderligere på alle områder af fælles interesse

b)    at styrke det politiske partnerskab og øge det politiske samarbejdes effektivitet inden for udenrigs- og sikkerhedsanliggender

c)    at fremme den internationale fred, stabilitet og sikkerhed på grundlag af effektiv multilateralisme

d)    at styrke samarbejdet og dialogen mellem parterne om den internationale sikkerhed og krisestyring, særlig med henblik på at håndtere globale og regionale udfordringer og dertil knyttede trusler

e)    at styrke samarbejdet om bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler

f)    at fremme et resultatorienteret og realistisk samarbejde mellem parterne for at skabe fred, sikkerhed og stabilitet på det europæiske kontinent

g)    at øge respekten for de demokratiske principper, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mediefrihed og rettighederne for personer, der tilhører minoriteter, og at bidrage til at konsolidere indenrigspolitiske reformer

h)    at udvikle en dialog og uddybe samarbejdet mellem parterne på sikkerheds- og forsvarsområdet

i)    at fremme fredelig konfliktløsning

j)    at fremme FN's mål og principper som nedfældet i FN-pagten og de retningsgivende principper for forbindelserne mellem de deltagende stater som nedfældet i OSCE's Helsingforsslutakt og

k)    at fremme regionalt samarbejde, udvikle godt naboskab og forbedre den regionale sikkerhed, herunder ved at tage skridt til at åbne grænserne for at fremme regionalt samarbejde og grænseoverskridende bevægelighed.

ARTIKEL 4

Intern reform

Parterne samarbejder på følgende områder:

a)    udbygning, konsolidering og forbedring af de demokratiske institutioners og retsstatens stabilitet og effektivitet

b)    sikring af respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

c)    yderligere fremskridt med reformen af retsvæsenet og lovgivningen for at sikre domstolenes, anklagemyndighedens og de retshåndhævende myndigheders uafhængighed, kvalitet og effektivitet

d)    styrkelse af den administrative kapacitet og sikring af de retshåndhævende myndigheders upartiskhed og effektivitet

e)    videreførelse af reformering af den offentlige forvaltning og udvikling af et ansvarligt, effektivt, gennemsigtigt og professionelt embedsværk og

f)    sikring af effektiv bekæmpelse af korruption, særlig med henblik på at forbedre det internationale samarbejde om bekæmpelse af korruption og sikre effektiv gennemførelse af relevante internationale juridiske instrumenter som f.eks. FN's konvention mod korruption fra 2003.

ARTIKEL 5

Udenrigs- og sikkerhedspolitik

1.    Parterne intensiverer deres dialog og samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, idet de anerkender den betydning, som Republikken Armenien tillægger sin deltagelse i internationale organisationer og samarbejdsformer og sine dermed forbundne eksisterende forpligtelser, og behandler især spørgsmål som konfliktforebyggelse, krisestyring, risikobegrænsning, cybersikkerhed, reform af sikkerhedssektoren, regional stabilitet, nedrustning, ikkespredning, våbenkontrol og våbeneksportkontrol. Samarbejdet baseres på fælles værdier og gensidige interesser og sigter mod at øge dets politiske effektivitet ved at udnytte de bilaterale, internationale og regionale fora, navnlig OSCE.

2.    Parterne bekræfter deres tilslutning til folkerettens principper og normer, herunder dem, som er fastsat i FN-pagten og OSCE's Helsingforsslutakt, og deres vilje til at fremme disse principper i deres bilaterale og multilaterale forbindelser.

ARTIKEL 6

Alvorlige forbrydelser af international betydning og Den Internationale Straffedomstol

1.    Parterne bekræfter, at de mest alvorlige forbrydelser, som berører verdenssamfundet som helhed, ikke må forblive ustraffede, og at de må forfølges effektivt ved at træffe foranstaltninger på nationalt og internationalt plan, herunder på Den Internationale Straffedomstols niveau.

2.    Det er parternes opfattelse, at oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol og dennes effektive funktion er en betydelig gevinst for fred og retfærdighed i verden. Parterne søger at styrke samarbejdet om at fremme fred og international retfærdighed ved ratificering og gennemførelse af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og de dertil hørende instrumenter under hensyntagen til deres retlige og forfatningsmæssige rammer.

3.    Parterne er enige om at arbejde tæt sammen for at forebygge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser ved hjælp af passende bilaterale og multilaterale rammer.

ARTIKEL 7

Konfliktforebyggelse og krisestyring

Parterne udvider det praktiske samarbejde om konfliktforebyggelse og krisestyring, navnlig med henblik på Republikken Armeniens eventuelle deltagelse i EU-ledede civile og militære krisestyringsoperationer samt relevante øvelser og uddannelsestiltag efter en konkret og individuel vurdering.

ARTIKEL 8

Regional stabilitet og fredelig konfliktløsning

1.    Parterne intensiverer deres fælles bestræbelser på at forbedre vilkårene for øget regionalt samarbejde ved at fremme åbne grænser med grænseoverskridende bevægelighed, gode naboskabsforbindelser og demokratisk udvikling, hvilket vil bidrage til øget stabilitet og sikkerhed, og skal arbejde hen imod en fredelig konfliktløsning.

2.    De i stk. 1 omhandlede bestræbelser skal følge de fælles principper for bevarelse af international fred og sikkerhed som fastsat i FN-pagten, OSCE's Helsingforsslutakt og andre relevante multilaterale dokumenter, som parterne har tilsluttet sig. Parterne understreger vigtigheden af de eksisterende aftalte formater for fredelig konfliktløsning.

3.    Parterne understreger, at våbenkontrol og tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger fortsat har stor betydning for sikkerheden, forudsigeligheden og stabiliteten i Europa.

ARTIKEL 9

Masseødelæggelsesvåben, ikkespredning og nedrustning

1.    Parterne vurderer, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige aktører såsom terrorister og andre kriminelle grupper, udgør en af de alvorligste trusler mod international fred og stabilitet. Parterne er derfor enige om at samarbejde og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler gennem fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser. Parterne er enige om, at denne bestemmelse er et væsentligt element i denne aftale.

2.    Parterne er enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved:

a)    at tage skridt til alt efter tilfældet at undertegne, ratificere eller tiltræde og til fulde gennemføre alle andre relevante internationale instrumenter og

b)    at udvikle en effektiv ordning for national eksportkontrol, hvorved eksport og forsendelse af varer med relation til masseødelæggelsesvåben kan kontrolleres, herunder kontrol af den endelige anvendelse af teknologier med dobbelt anvendelsesformål.

3.    Parterne er enige om at etablere en løbende politisk dialog til at ledsage og underbygge de bestemmelser, der er omhandlet i denne artikel.

ARTIKEL 10

Eksportkontrol med lette våben, håndvåben og konventionelle våben

1.    Parterne erkender, at ulovlig fremstilling af og handel med håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, og overdreven akkumulering og dårlig forvaltning heraf, dårligt sikrede lagre og ukontrolleret spredning fortsat udgør en alvorlig trussel mod fred og sikkerhed i verden.

2.    Parterne er enige om at iagttage og fuldt ud opfylde deres respektive forpligtelser til at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, i henhold til eksisterende internationale aftaler, som de er part i, og FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt de tilsagn, de har givet inden for rammerne af andre internationale instrumenter på dette område, f.eks. FN's handlingsprogram til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af alle former for ulovlig handel med håndvåben og lette våben.

3.    Parterne forpligter sig til at samarbejde og sikre koordinering, komplementaritet og synergi i deres indsats for bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, samt destruktion af uforholdsmæssigt store våbenlagre på globalt, regionalt, subregionalt og eventuelt nationalt plan.

4.    Herudover er parterne enige om fortsat at samarbejde om kontrol med konventionelle våben på baggrund af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr 1 og Republikken Armeniens relevante nationale lovgivning.

5.    Parterne er enige om at etablere en løbende politisk dialog til at ledsage og underbygge de bestemmelser, der er omhandlet i denne artikel.

ARTIKEL 11

Bekæmpelse af terrorisme

1.    Parterne bekræfter vigtigheden af at forebygge og bekæmpe terrorisme og er enige om at samarbejde på bilateralt, regionalt og internationalt plan for at forebygge og bekæmpe alle former og udtryk for terrorisme.

2.    Parterne er enige om, at det er afgørende at bekæmpe terrorisme under fuld overholdelse af retsstatsprincippet og folkeretten, herunder folkeretten på menneskerettighedsrettighedsområdet, den internationale flygtningeret og den humanitære folkeret, principperne i FN-pagten og alle relevante internationale instrumenter til terrorismebekæmpelse.

3.    Parterne understreger vigtigheden af, at alle FN's konventioner og protokoller med relation til terrorismebekæmpelse ratificeres og fuldt ud gennemføres universelt. Parterne er enige om fortsat at fremme dialogen om udkastet til generel konvention om bekæmpelse af international terrorisme og om at samarbejde om gennemførelsen af FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi og alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og Europarådets konventioner. Parterne er endvidere enige om at fremme den internationale konsensus om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.

AFSNIT III

RETFÆRDIGHED, FRIHED OG SIKKERHED

ARTIKEL 12

Retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

1.    I forbindelse med samarbejdet inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed lægger parterne særlig vægt på konsolidering af retsstatsprincippet, herunder domstolenes uafhængighed, adgang til klage og domstolsprøvelse og retten til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og retssikkerhedsgarantier i straffesager samt ofres rettigheder.

2.    Parterne vil samarbejde fuldt ud om retshåndhævelses- og retsplejeinstitutioners effektive funktion.

3.    Respekten for menneskerettighederne, ikkediskrimination og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være retningsgivende for alle aspekter af samarbejdet om frihed, sikkerhed og retfærdighed.

ARTIKEL 13

Beskyttelse af personlige oplysninger

Parterne er enige om at samarbejde med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger i overensstemmelse med Den Europæiske Unions og Europarådets retlige instrumenter og standarder samt internationale retlige instrumenter og standarder.

ARTIKEL 14

Samarbejde om migration, asyl og grænseforvaltning

1.    Parterne bekræfter vigtigheden af at forvalte migrationsstrømmene mellem deres territorier i fællesskab og indfører en alsidig dialog om alle migrationsrelaterede emner, herunder lovlig migration, international beskyttelse samt bekæmpelse af ulovlig migration, menneskesmugling og menneskehandel.

2.    Samarbejdet tager udgangspunkt i en specifik behovsvurdering, der foretages ved konsultation mellem parterne og gennemføres i overensstemmelse med deres relevante gældende lovgivning. Det skal navnlig fokusere på:

a)    de grundlæggende årsager til migration

b)    udarbejdelse og gennemførelse af national lovgivning og praksis for så vidt angår international beskyttelse for at opfylde bestemmelserne i Genève-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951, protokollen om flygtninges retsstilling fra 1967 samt andre relevante internationale instrumenter, f.eks. den europæiske konvention om menneskerettigheder, og for at sikre overholdelse af princippet om "non-refoulement"

c)    indrejseregler, de indrejste personers rettigheder og status, redelig behandling og integration af lovligt fastboende ikkestatsborgere, uddannelse og foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad

d)    fastlæggelse af en effektiv og præventiv politik mod ulovlig migration, smugling af migranter og menneskehandel, herunder spørgsmålet om, hvordan netværk af menneskesmuglere og - handlere kan bekæmpes, og hvordan ofrene for smugling og menneskehandel kan beskyttes inden for rammerne af de relevante internationale instrumenter

e)    emner som f.eks. organisation, uddannelse, bedste praksis og andre operationelle foranstaltninger inden for migrationsstyring, dokumentsikkerhed, visumpolitik samt grænseforvaltning og migrationsinformationssystemer.

3.    Samarbejdet kan desuden lette cirkulær migration til gavn for udviklingen.

ARTIKEL 15

Bevægelighed for personer og tilbagetagelse

1.    Parterne, som er bundet af følgende aftaler, sikrer fuldstændig gennemførelse af:

a)    aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, ("tilbagetagelsesaftalen"), der trådte i kraft den 1. januar 2014, og

b)    aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om lempelse af udstedelsen af visa ("visumlempelsesaftalen"), der trådte i kraft den 1. januar 2014.

2.    Parterne fortsætter deres bestræbelser på at fremme borgernes mobilitet gennem visumlempelsesaftalen og overvejer at indlede en rettidig visumdialog, forudsat at betingelserne for velforvaltet og sikker mobilitet er til stede. De samarbejder om at bekæmpe irregulær migration, bl.a. ved at gennemføre tilbagetagelsesaftalen og fremme grænseforvaltningspolitik samt retlige og operationelle rammer.

ARTIKEL 16

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption

1.    Parterne samarbejder om at bekæmpe og forebygge kriminalitet og ulovlige aktiviteter, herunder organiserede, tværnationale aktiviteter, såsom:

a)    smugling af migranter og menneskehandel

b)    smugling af og handel med våben, herunder SALW

c)    smugling af og handel med ulovlig narkotika

d)    smugling og handel med varer

e)    ulovlige økonomiske og finansielle aktiviteter som f.eks. forfalskning, skattesvig og svig i forbindelse med offentlige udbud

f)    underslæb i forbindelse med projekter finansieret af internationale donorer

g)    aktiv og passiv korruption, både i den private og den offentlige sektor

h)    dokumentfalsk og afgivelse af urigtige erklæringer og

i)    cyberkriminalitet.

2.    Parterne styrker det bilaterale, regionale og internationale samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder muligheden for at udvikle samarbejdet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de relevante myndigheder i Republikken Armenien. Parterne forpligter sig til at gennemføre de relevante internationale standarder effektivt, særlig de standarder, der er fastlagt i FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet fra 2000 og de tre protokoller hertil. Parterne samarbejder om at forebygge og bekæmpe korruption i overensstemmelse med FN's konvention mod korruption fra 2003, henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) og OECD, om gennemsigtighed med hensyn til formueangivelser, beskyttelse af whistleblowere og offentliggørelse af oplysninger om slutmodtagerne i retlige enheder.

ARTIKEL 17

Ulovlige narkotika

1.    Parterne samarbejder inden for deres respektive beføjelser og kompetencer om at sikre en afbalanceret og integreret tilgang til at forebygge og bekæmpe ulovlige narkotika og nye psykoaktive stoffer. Politikken og indsatsen på dette område skal rettes mod at styrke strukturerne til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlige narkotika, indskrænkning af udbuddet af, handelen med og efterspørgslen efter ulovlige narkotika, afhjælpning af de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af stofmisbrug for at mindske skadevirkningerne samt mere effektiv forebyggelse af anvendelsen af kemiske prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope eller psykoaktive stoffer.

2.    Parterne træffer aftale om de samarbejdsmetoder, der er nødvendige for at realisere de mål, der er omhandlet i stk. 1. Indsatsen tager udgangspunkt i principper, der aftales i fællesskab, i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner, og søger at gennemføre henstillingerne i slutdokumentet fra FN's Generalforsamlings ekstraordinære samling om verdens narkotikaproblem, der blev afholdt i april 2016.

ARTIKEL 18

Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

1.    Parterne samarbejder om at forhindre, at deres finansielle og relevante ikkefinansielle systemer benyttes til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter i almindelighed og narkotikakriminalitet i særdeleshed og til finansiering af terrorisme. Dette samarbejde omfatter også inddrivelse af aktiver eller midler, som stammer fra kriminelle aktiviteter.

2.    Samarbejdet på dette område skal give mulighed for udveksling af relevante oplysninger inden for rammerne af parternes respektive lovgivning og relevante internationale instrumenter såvel som fastsættelse af passende standarder med henblik på at forebygge og bekæmpe hvidvaskning af penge og finansieringen af terrorisme svarende til dem, der er vedtaget af relevante internationale organer på området som f.eks. Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge.

ARTIKEL 19

Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

1.    Parterne bekræfter i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for terrorismebekæmpelse, jf. artikel 11, vigtigheden af at bekæmpe terrorisme ved en tilgang, der bygger på retshåndhævelse og retspleje, og er enige om at samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, særlig ved at:

a)    udveksle oplysninger om terroristgrupper og individuelle terrorister og deres støttenetværk i overensstemmelse med folkeretten og national ret, særlig hvad angår data- og privatlivsbeskyttelse

b)    udveksle erfaringer om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, midler og metoder og de tekniske aspekter heraf samt om uddannelse i overensstemmelse med den gældende lovgivning

c)    udveksle synspunkter om radikalisering og rekruttering og om, hvordan man modvirker radikalisering og fremmer rehabilitering

d)    udveksle synspunkter og erfaringer vedrørende terrormistænktes grænseoverskridende bevægelser og rejser samt terrortrusler

e)    dele bedste praksis med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne i bekæmpelsen af terrorisme, særlig i forbindelse med straffesager

f)    sikre kriminalisering af terrorhandlinger og

g)    træffe foranstaltninger mod trusler om kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear terrorisme og tage de nødvendige skridt til at forebygge erhvervelse, overdragelse og anvendelse af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer til terrorformål og til at forebygge ulovlige handlinger mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare anlæg i højrisikogruppen.

2.    Samarbejdet tager udgangspunkt i relevante tilgængelige vurderinger og gennemføres af parterne i samråd med hinanden.

ARTIKEL 20

Retligt samarbejde

1.    Parterne er enige om at udbygge samarbejdet på det civil- og handelsretlige område hvad angår forhandling, ratificering og gennemførelse af multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde, særlig konventionerne under Haagerkonferencen om International Privatret vedrørende internationalt retligt samarbejde, grænseoverskridende tvister og beskyttelse af børn.

2.    Hvad angår samarbejdet i strafferetlige spørgsmål tilstræber parterne at styrke samarbejdet om gensidig retlig bistand på grundlag af relevante multilaterale aftaler. Et sådant samarbejde indbefatter, når det er relevant, adgang til og gennemførelse af FN's og Europarådets relevante internationale instrumenter og tættere samarbejde med Eurojust og de kompetente myndigheder i Republikken Armenien.

ARTIKEL 21

Konsulær beskyttelse

Republikken Armenien indvilliger i, at de diplomatiske og konsulære myndigheder fra en repræsenteret medlemsstat yder beskyttelse på samme vilkår, som gælder den pågældende medlemsstats egne statsborgere, til en statsborger fra en medlemsstat, som ikke har en fast repræsentation i Republikken Armenien, der reelt er i en position, hvor den i et givent tilfælde kan yde konsulær beskyttelse.

AFSNIT IV

ØKONOMISK SAMARBEJDE

KAPITEL 1

ØKONOMISK DIALOG

ARTIKEL 22

1.    Den Europæiske Union og Republikken Armenien befordrer den økonomiske reformproces ved at forbedre den fælles forståelse af de grundlæggende elementer i deres respektive økonomier og udformningen og gennemførelsen af økonomiske politikker.

2.    Republikken Armenien tager yderligere skridt til at udvikle en velfungerende markedsøkonomi og gradvis tilnærme sine økonomiske og finansielle regler og politikker til Den Europæiske Unions, når det er hensigtsmæssigt. Den Europæiske Union støtter Republikken Armeniens bestræbelser for at sikre sunde makroøkonomiske politikker, herunder en uafhængig centralbank og prisstabilitet, sunde offentlige finanser og en bæredygtig valutakursordning og betalingsbalance.

ARTIKEL 23

Med henblik herpå er parterne enige om at gennemføre en regelmæssig økonomisk dialog, der tager sigte på:

a)    udveksling af oplysninger om makroøkonomiske tendenser og politikker samt om strukturelle reformer, herunder strategier for økonomisk udvikling

b)    udveksling af ekspertise og bedste praksis på områder som f.eks. offentlige finanser, penge- og valutakurspolitiske rammer, politik for den finansielle sektor og økonomiske statistikker

c)    udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende regional økonomisk integration, herunder Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union og dens funktion

d)    revision af situationen med hensyn til bilateralt samarbejde på det økonomiske, finansielle og statistiske område.

ARTIKEL 24

Intern kontrol i den offentlige sektor og revisionsordninger

Parterne samarbejder inden for offentlig intern finanskontrol og ekstern revision med følgende mål for øje:

a)    videreudvikling og gennemførelse af systemet for offentlig intern kontrol i overensstemmelse med princippet om decentral ledelsesansvarliggørelse, herunder en uafhængig intern revisionsfunktion i hele Republikken Armeniens offentlige sektor, ved hjælp af harmonisering med generelt accepterede internationale standarder, rammer og retningslinjer og god praksis i Den Europæiske Union på grundlag af et reformprogram for offentlig intern finanskontrol, som er godkendt af Republikken Armeniens regering

b)    udvikling af et egnet finansielt kontrolsystem i Republikken Armenien til at supplere, men ikke overlappe, den interne revisionsfunktion

c)    støtte af den centrale harmoniseringsenhed for offentlig intern finanskontrol i Republikken Armenien og styrkelse af dens evne til at styre reformprocessen

d)    yderligere styrkelse af kontrolkammeret som øverste revisionsorgan i Republikken Armenien, navnlig hvad angår dens finansielle, organisatoriske og operationelle uafhængighed i overensstemmelse med internationalt anerkendte eksterne revisionsstandarder (INTOSAI) og

e)    støtte til udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis.

KAPITEL 2

BESKATNING

ARTIKEL 25

Parterne samarbejder om at styrke god forvaltningsskik på skatteområdet med henblik på yderligere at forbedre økonomiske forbindelser, handel, investeringer og loyal konkurrence.

ARTIKEL 26

Parterne, der henviser til artikel 25, anerkender og forpligter sig til at gennemføre principperne om god forvaltningsskik på skatte- og afgiftsområdet, dvs. principperne om gennemsigtighed, informationsudveksling og loyal skattekonkurrence, således som medlemsstaterne gør det på EU-plan. Med henblik herpå, og uden at Den Europæiske Unions og medlemsstaternes kompetencer tilsidesættes, vil parterne forbedre det internationale samarbejde på skatteområdet, lette opkrævningen af skatteindtægter og udvikle foranstaltninger til effektivt at gennemføre disse principper for god forvaltning.

ARTIKEL 27

Parterne uddyber og styrker endvidere deres samarbejde om forbedring og udvikling af Republikken Armeniens skattesystem og -forvaltning, herunder styrkelse af opkrævnings- og kontrolkapaciteten, sikring af effektiv skatteopkrævning og skærpelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Parterne diskriminerer ikke mellem importerede og tilsvarende indenlandske produkter i overensstemmelse med artikel I og III i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 ("GATT 1994"). Parterne bestræber sig på at styrke samarbejdet og udvekslingen af erfaringer med bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, navnlig karruselsvig, samt med hensyn til interne afregningspriser og anti-offshoreregulering.

ARTIKEL 28

Parterne udvikler deres samarbejde med det formål at nå frem til fælles politikker for bekæmpelse af svig og smugling af afgiftsbelagte varer. Samarbejdet skal omfatte udveksling af oplysninger. Med henblik herpå vil parterne søge at styrke deres samarbejde i regional sammenhæng og i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol fra 2003.

ARTIKEL 29

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

KAPITEL 3

STATISTIK

ARTIKEL 30

Parterne udvikler og styrker deres samarbejde på statistikområdet og bidrager derved til det langsigtede mål om at tilvejebringe rettidige, internationalt sammenlignelige og pålidelige statistiske oplysninger. Forventningen er, at et bæredygtigt, effektivt og fagligt uafhængigt nationalt statistisk system skal udarbejde oplysninger, som er relevante for borgerne, virksomhederne og beslutningstagerne i Den Europæiske Union og Republikken Armenien, således at de kan træffe informerede beslutninger på grundlag heraf. Det nationale statistiske system skal iagttage FN's grundlæggende principper for officiel statistik og tilgodese den gældende EU-ret på det statistiske område, herunder adfærdskodeksen for europæiske statistikker, for at tilpasse det nationale statistiske system til de europæiske normer og standarder.

ARTIKEL 31

Det statistiske samarbejde skal tage sigte på:

a)    yderligere styrkelse af det nationale statistiske systems kapacitet, herunder retsgrundlaget, udarbejdelsen af data og metadata af høj kvalitet, formidlingspolitik og brugervenlighed, under hensyntagen til brugere i den offentlige og private sektor, den akademiske verden og samfundet som helhed

b)    gradvis tilpasning af Republikken Armeniens statistiske system til de normer og den praksis, der anvendes i det europæiske statistiske system

c)    finjustering af de data, der fremsendes til Den Europæiske Union, under anvendelse af relevante internationale og europæiske metodologier, herunder klassifikationer

d)    styrkelse af de nationale statistikeres faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer for at fremme anvendelsen af Den Europæiske Unions statistiske standarder og bidrage til udviklingen af Republikken Armeniens statistiske system

e)    udveksling af erfaringer om udviklingen af statistisk knowhow og

f)    fremme af kvalitetssikring og -styring i samtlige statistiske produktionsprocesser og formidling.

ARTIKEL 32

Parterne samarbejder inden for rammerne af det europæiske statistiske system, inden for hvilket Eurostat er Den Europæiske Unions statistiske kontor. Samarbejdet skal sikre, at det statistiske kontor er fagligt uafhængigt og principperne i de europæiske statistikkers adfærdskodeks anvendes, og skal fokusere på følgende områder:

a)    befolkningsstatistikker, herunder folketællinger og socialstatistikker

b)    landbrugsstatistik, herunder landbrugstællinger

c)    virksomhedsstatistik, herunder virksomhedsregistre og anvendelsen af administrative kilder i statistisk øjemed

d)    makroøkonomisk statistik, herunder nationalregnskaber, udenrigshandelsstatistik, betalingsbalancestatistik og statistik over udenlandske direkte investeringer

e)    energi, herunder energibalancer

f)    miljøstatistik

g)    regional statistik og

h)    horisontale aktiviteter, herunder kvalitetssikring og -styring, statistiske klassifikationer, uddannelse, formidling og anvendelsen af moderne informationsteknologi.

ARTIKEL 33

Parterne udveksler bl.a. oplysninger og ekspertise og uddyber deres samarbejde, idet de tager hensyn til de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med reformen af det statistiske system som led i forskellige bistandsprogrammer. Indsatsen rettes mod yderligere tilpasning til den gældende EU-ret på statistikområdet på grundlag af den nationale strategi for udvikling af Republikken Armeniens statistiske system, idet der tages hensyn til udviklingen af det europæiske statistiske system. I forbindelse med produktionen af statistiske data lægges der vægt på den øgede anvendelse af administrative data og harmonisering af stikprøveundersøgelser, samtidig med at behovet for at reducere indberetningsbyrden tages i betragtning. De genererede data skal være relevante for udformningen og overvågningen af politikker på vigtige områder af det samfundsøkonomiske liv.

ARTIKEL 34

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel. Republikken Armenien skal så vidt muligt have adgang til at deltage i aktiviteterne inden for rammerne af det europæiske statistiske system, herunder uddannelse.

ARTIKEL 35

Gradvis tilnærmelse af Republikken Armeniens lovgivning til gældende EU-ret på det statistiske område gennemføres i overensstemmelse med det årligt opdaterede "Statistical Requirements Compendium", som er blevet udarbejdet af Eurostat, der af parterne anses for at være knyttet som bilag til denne aftale.

AFSNIT V

ANDRE SAMARBEJDSPOLITIKKER

KAPITEL 1

TRANSPORT

ARTIKEL 36

Parterne:

a)    udvider og styrker deres transportsamarbejde for at bidrage til udviklingen af bæredygtige transportsystemer

b)    fremmer effektive og sikre transportaktiviteter samt transportsystemernes intermodalitet og interoperabilitet og

c)    bestræber sig på at styrke de vigtigste transportforbindelser mellem deres territorier.

ARTIKEL 37

Transportsamarbejdet omfatter følgende områder:

a)    udviklingen af en bæredygtig national transportpolitik, der omfatter alle transportformer, særlig med henblik på at sikre miljøvenlige, effektive og sikre transportsystemer og fremme integreringen af transportrelaterede hensyn i andre politikområder

b)    udviklingen af sektorspecifikke strategier på baggrund af den nationale transportpolitik (herunder retlige krav til opgradering af teknisk udstyr og transportflåder med henblik på at opfylde de højeste internationale standarder) for vej- og jernbanetransport, transport ad indre vandveje, søfart, luftfart og intermodalitet, herunder tidsplaner og delmål for gennemførelsen, administrative ansvarsområder og finansieringsplaner

c)    forbedringen af infrastrukturpolitikken for bedre at kunne indkredse og evaluere infrastrukturprojekter inden for forskellige transportformer

d)     udviklingen af finansieringsstrategier med fokus på vedligeholdelse, kapacitetsproblemer og manglende infrastrukturforbindelser samt igangsættelse og fremme af den private sektors deltagelse i transportprojekter

e)    tiltrædelse af relevante internationale transportorganisationer og -aftaler, herunder procedurer til sikring af nøje gennemførelse og effektiv håndhævelse af internationale transportaftaler og -konventioner

f)    samarbejde og udvekslingen af oplysninger med henblik på udvikling og forbedring af transportteknologi, f.eks. intelligente transportsystemer og

g)    fremme af anvendelsen af intelligente transportsystemer og informationsteknologi i forbindelse med forvaltning og drift af alle transportformer samt støtte til intermodalitet og samarbejde inden for anvendelse af rumsystemer og kommercielle applikationer, der letter transport.

ARTIKEL 38

1.    Samarbejdet sigter også mod at forbedre passager- og godsbefordringen, så transportstrømmene mellem Republikken Armenien, Den Europæiske Union og tredjelande i regionen bliver mere flydende, fremme åbne grænser med bevægelighed på tværs af grænserne ved at fjerne administrative, tekniske og andre hindringer, fremme driften af de eksisterende transportnet og udvikle infrastruktur, særlig på hovedtrafikforbindelserne mellem parterne.

2.    Samarbejdet omfatter foranstaltninger, der skal lette grænsepassagen, under hensyntagen til de særlige forhold i indlandsstater i henhold til de relevante internationale instrumenter.

3.    Samarbejdet indbefatter informationsudveksling og fælles aktiviteter:

a)    på regionalt plan, navnlig under hensyntagen til fremskridtene i forbindelse med forskellige regionale ordninger for transportsamarbejde, f.eks. transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien (TRACECA) og andre initiativer på transportområdet på internationalt plan, herunder i forbindelse med internationale transportorganisationer og internationale aftaler og konventioner, som parterne har ratificeret og

b)    inden for rammerne af EU's forskellige transportagenturer og det østlige partnerskab.

ARTIKEL 39

1.    Med henblik på at sikre en koordineret udvikling og en gradvis liberalisering af lufttransporten mellem parterne, afpasset efter deres gensidige handelsbehov, bør betingelserne for gensidig markedsadgang inden for lufttransport behandles i henhold til aftalen om oprettelse af et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien.

2.    Forud for indgåelsen af aftalen om oprettelse af et fælles luftfartsområde træffer parterne ingen foranstaltninger, som er mere restriktive eller diskriminerende set i forhold til situationen før denne aftales ikrafttrædelse.

ARTIKEL 40

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

ARTIKEL 41

1.    Republikken Armenien foretager tilnærmelsen af sin lovgivning til Den Europæiske Unions retsakter og internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag I, i henhold til bestemmelserne i nævnte bilag.

2.    Den lovgivningsmæssige tilnærmelse kan også finde sted gennem sektoraftaler.

KAPITEL 2

ENERGISAMARBEJDE, HERUNDER OM NUKLEAR SIKKERHED

ARTIKEL 42

1.    Parterne samarbejder om energispørgsmål på grundlag af principperne om partnerskab, fælles interesser, gennemsigtighed og forudsigelighed. Samarbejdet rettes mod reguleringsmæssig harmonisering inden for energisektorens områder, som omhandles i det følgende, idet der tages hensyn til behovet for at sikre adgang til sikker og miljøvenlig energi til en overkommelig pris.

2.    Dette samarbejde skal bl.a. omfatte følgende områder:

a)    energistrategier og -politikker, herunder fremme af energisikkerhed og diversificering af energiforsyningen og elproduktionen

b)    forbedring af energisikkerheden, bl.a. ved at fremme diversificering af energikilder og forsyningsruter

c)    udvikling af konkurrencedygtige energimarkeder

d)    fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, energieffektivitet og energibesparelser

e)    fremme af regionalt samarbejde på energiområdet og af integration i de regionale markeder

f)    fremme af fælles lovgivningsmæssige rammer for at lette handel med olieprodukter, elektricitet og muligvis andre energiprodukter samt lige konkurrencevilkår med hensyn til nuklear sikkerhed med sigte på et højt niveau af sikkerhed og tryghed

g)    den civile nukleare sektor, under hensyntagen til de særlige forhold i Republikken Armenien og navnlig med fokus på et højt niveau af nuklear sikkerhed på grundlag af Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) standarder og standarder og praksis i Den Europæiske Union, som omhandlet i det følgende, på grundlag af internationale retningslinjer og praksis. Samarbejdet på det område omfatter:

i)    udveksling af teknologier, bedste praksis og uddannelse inden for sikkerhed og håndteringen af affald med henblik på at garantere en sikker drift af atomkraftværker

ii)    lukning og sikker dekommissionering af atomkraftværket i Medzamor samt hurtig vedtagelse af en køreplan eller handlingsplan med henblik herpå i betragtning af behovet for at erstatte atomkraftværket med ny kapacitet, der vil sikre Republikken Armeniens energisikkerhed og skabe vilkårene for bæredygtig udvikling

h)    prispolitikker, transit og transport, navnlig et generelt omkostningsbaseret system for transmission af energiressourcer, hvis og når det er relevant, samt eventuelt yderligere præcisering med hensyn til adgangen til kulbrinter

i)    fremme af reguleringsmæssige aspekter, der afspejler de vigtigste principper for regulering af energimarkedet og ikkediskriminerende adgang til energinet og infrastrukturer til konkurrencedygtige, gennemsigtige og omkostningseffektive priser, samt af et passende og uafhængigt tilsyn

j)    videnskabeligt og teknisk samarbejde, herunder udveksling af oplysninger med henblik på udvikling og forbedring af teknologier inden for energiproduktion, transport, distribution og slutanvendelse med særlig vægt på energieffektive og miljøvenlige teknologier.

ARTIKEL 43

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

ARTIKEL 44

Republikken Armenien foretager tilnærmelsen af sin lovgivning til de instrumenter, der er omhandlet i bilag II, i henhold til bestemmelserne i nævnte bilag.

KAPITEL 3

MILJØ

ARTIKEL 45

Parterne udvikler og styrker deres samarbejde på miljøområdet og bidrager derved til det langsigtede mål om bæredygtig udvikling og en grønnere økonomi. En bedre beskyttelse af miljøet forventes at komme både borgere og virksomheder i Den Europæiske Union og Republikken Armenien til gode, bl.a. i form af en forbedring af folkesundheden, bevaring af naturressourcerne, øget økonomisk og miljømæssig effektivitet samt gennem anvendelsen af moderne, renere teknologier, som bidrager til mere bæredygtige produktionsmønstre. Samarbejdet gennemføres på lige vilkår og til gensidig nytte under hensyntagen til parternes interesser, deres indbyrdes afhængighed på miljøbeskyttelsesområdet og multilaterale aftaler på dette område.

ARTIKEL 46

1.    Samarbejdet sigter mod bevarelse, beskyttelse, forbedring og genopretning af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, bæredygtig anvendelse af naturressourcer samt fremme af internationale foranstaltninger til håndtering af regionale og globale miljøproblemer, bl.a. på følgende områder:

a)    miljøforvaltning og horisontale spørgsmål, herunder strategisk planlægning, vurderinger af indvirkning på miljøet og strategiske miljøvurderinger, uddannelse, overvågning og miljøinformationssystemer, inspektion og håndhævelse, miljøansvar, bekæmpelse af miljøkriminalitet, grænseoverskridende samarbejde, offentlig adgang til miljøoplysninger, beslutningsprocesser og effektive procedurer for administrativ og retslig prøvelse

b)    luftkvalitet

c)    vandkvalitet og forvaltning af vandressourcer, herunder styring af risikoen for oversvømmelser, vandknaphed og tørke

d)    affaldshåndtering

e)    naturbeskyttelse, herunder skovbrug og bevarelse af den biologiske mangfoldighed

f)    forurening fra industrien og industriulykker

g)    kemikalieforvaltning.

2.    Samarbejdet tager også sigte på at integrere miljøhensyn i andre politikområder end miljø.

ARTIKEL 47

Parterne skal bl.a.:

a)    udveksle oplysninger og ekspertviden

b)    samarbejder på regionalt og internationalt plan, navnlig med hensyn til multilaterale miljøaftaler, som parterne har ratificeret, og

c)    samarbejde inden for rammerne af relevante agenturer, når det er hensigtsmæssigt.

ARTIKEL 48

Samarbejdet skal bl.a. have følgende mål for øje:

a)    udviklingen af en omfattende national miljøhandlingsplan for Republikken Armenien, der dækker:

i)    planlagte institutionelle reformer (med tidsplaner), som kan sikre gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivningen

ii)    fordelingen af miljøforvaltningskompetencen på nationalt, regionalt og lokalt plan

iii)    beslutningsprocedurer og gennemførelse af beslutninger

iv)    procedurer til fremme af integrering af miljøet i andre politikområder

v)    fremme af foranstaltninger med henblik på grøn økonomi og økoinnovation, udpegningen af de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer og etablering af en kontrolmekanisme og

b)    udvikling af sektorspecifikke strategier for Republikken Armenien (herunder klart definerede tidsplaner og delmål for gennemførelsen, administrative ansvarsområder samt finansieringsstrategier for investeringer i infrastruktur og teknologi) inden for:

i) luftkvalitet

ii) forvaltning af vandkvalitet og vandressourcer

iii) affaldshåndtering

iv) biodiversitet, naturbeskyttelse og skovbrug

v) forurening fra industrien og industriulykker og

vi) kemikalier.

ARTIKEL 49

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

ARTIKEL 50

Republikken Armenien foretager tilnærmelsen af sin lovgivning til Den Europæiske Unions retsakter og de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag III, i henhold til bestemmelserne i nævnte bilag.

KAPITEL 4

KLIMAINDSATS

ARTIKEL 51

Parterne udvikler og styrker deres samarbejde om bekæmpelse af klimaændringer. Samarbejdet gennemføres på lige vilkår og til gensidig nytte under hensyntagen til parternes interesser samt til den indbyrdes afhængighed mellem bilaterale og multilaterale forpligtelser på området.

ARTIKEL 52

Samarbejdet skal fremme foranstaltninger på nationalt, regionalt og internationalt plan, herunder vedrørende:

a)    modvirkningen af klimaændringer

b)    tilpasning til klimaændringer

c)    markedsbaserede og ikke-markedsbaserede mekanismer til at imødegå klimaændringer

d)    forskning inden for samt udvikling, demonstration, ibrugtagning, overførsel og udbredelse af nye, innovative, sikre og bæredygtige lavemissions- og tilpasningsteknologier

e)    integrering af klimahensyn i generelle og sektorspecifikke politikker og

f)    bevidstgørelse og uddannelse.

ARTIKEL 53

1.    Parterne skal bl.a.:

a)    udveksle oplysninger og ekspertviden

b)    iværksætte fælles forskningsaktiviteter og udveksling af oplysninger om renere og miljøvenlige teknologier

c)    gennemføre fælles aktiviteter på regionalt og internationalt plan, bl.a. i forbindelse med multilaterale miljøaftaler, som parterne har ratificeret, såsom De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer fra 1992 (UNFCCC) og Parisaftalen fra 2015, og fælles aktiviteter inden for rammerne af de relevante agenturer, når det er hensigtsmæssigt.

2.    Parterne er særlig opmærksomme på grænseoverskridende spørgsmål og regionalt samarbejde.

ARTIKEL 54

Samarbejdet skal bl.a. have følgende mål for øje:

a)    foranstaltninger til gennemførelse af Parisaftalen fra 2015 i overensstemmelse med principperne i denne aftale

b)    foranstaltninger til at styrke kapaciteten til at kunne yde en effektiv klimaindsats

c)    udviklingen af en overordnet klimastrategi og -handlingsplan til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på længere sigt

d)    udviklingen af analyser af sårbarhed og tilpasning

e)    udviklingen af en lavemissionsudviklingsplan

f)    udviklingen og gennemførelsen af langsigtede foranstaltninger til at modvirke klimaændringer ved at tage hånd om udledningen af drivhusgasser

g)    forberedende foranstaltninger med henblik på handel med CO2    

h)    foranstaltninger til fremme af teknologioverførsel

i)    foranstaltninger med henblik på integrering af klimahensyn i sektorspecifikke politikker og

j)    foranstaltninger vedrørende ozonnedbrydende stoffer og fluorholdige gasser.

ARTIKEL 55

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

ARTIKEL 56

Republikken Armenien foretager tilnærmelsen af sin lovgivning til Den Europæiske Unions retsakter og de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag IV, i henhold til bestemmelserne i nævnte bilag.

KAPITEL 5

INDUSTRI- OG VIRKSOMHEDSPOLITIK

ARTIKEL 57

Parterne udvikler og styrker deres samarbejde om industri- og virksomhedspolitik og forbedrer derved erhvervsklimaet for alle erhvervsdrivende, men især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Det øgede samarbejde skal forbedre de administrative og lovgivningsmæssige rammer for såvel virksomheder i Den Europæiske Union som virksomheder fra Republikken Armenien, der er aktive i Den Europæiske Union og i Republikken Armenien, og skal baseres på Den Europæiske Unions SMV- og industripolitik under hensyntagen til internationalt anerkendte principper og praksisser på dette område.

ARTIKEL 58

Parterne skal samarbejde for at:

a)    gennemføre strategier for udvikling af SMV'er baseret på principperne i "Small Business Act" for Europa og overvåge gennemførelsesprocessen gennem regelmæssige rapporter og dialog. Der vil i den forbindelse også blive sat fokus på mikro- og håndværksvirksomheder, som er uhyre vigtige for både Den Europæiske Unions og Republikken Armeniens økonomier

b)    skabe bedre rammebetingelser gennem udveksling af oplysninger og god praksis og derved bidrage til forbedring af konkurrenceevnen. Dette samarbejde skal også omfatte forvaltning af strukturelle ændringer (omstrukturering) samt miljø- og energispørgsmål såsom energieffektivitet og renere produktion

c)    forenkle og rationalisere forskrifter og reguleringspraksis med særlig vægt på udveksling af god praksis med hensyn til reguleringsteknik, herunder Den Europæiske Unions principper

d)    tilskynde til udvikling af en innovationspolitik gennem udveksling af oplysninger og god praksis vedrørende kommercialiseringen af forskning og udvikling (herunder instrumenter til støtte for teknologibaserede nyetablerede virksomheder), klyngedannelse og adgang til finansiering

e)    tilskynde til flere kontakter mellem virksomheder i Den Europæiske Union og virksomheder fra Republikken Armenien og mellem disse virksomheder og Den Europæiske Unions og Republikken Armeniens myndigheder

f)    støtte etableringen af eksportfremmeaktiviteter i Republikken Armenien

g)    fremme et mere erhvervsvenligt miljø med henblik på at styrke vækstpotentialet og investeringsmulighederne og

h)    lette moderniseringen og omstruktureringen af visse industrisektorer i Den Europæiske Union og Republikken Armenien.

ARTIKEL 59

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel. Repræsentanter for virksomheder i Den Europæiske Union og Republikken Armenien deltager også i denne dialog.

KAPITEL 6

SELSKABSRET, REGNSKABS- OG REVISIONSVÆSEN
SAMT CORPORATE GOVERNANCE

ARTIKEL 60

1.    Parterne erkender vigtigheden af et effektivt regelsæt og en effektiv praksis inden for selskabsret og corporate governance såvel som inden for regnskabs- og revisionsvæsen i en velfungerende markedsøkonomi med et forudsigeligt og gennemsigtigt erhvervsmiljø og understreger vigtigheden af at fremme reguleringsmæssig overensstemmelse på disse områder.

2.    Parterne samarbejder om:

a)    udvekslingen af bedste praksis med hensyn til at sikre rådighedsstillelse af og adgang til oplysninger om opbygningen og repræsentationen af registrerede virksomheder på en gennemsigtig og lettilgængelig måde

b)    videreudviklingen af en corporate governance-politik i overensstemmelse med internationale standarder og navnlig OECD-standarder

c)    gennemførelsen og den ensartede anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS) i forbindelse med børsnoterede selskabers konsoliderede regnskaber

d)    regulering af og tilsyn med revisor- og bogholdererhvervene

e)    internationale revisionsstandarder og den etiske kodeks fra Den Internationale Revisorsammenslutning (IFAC) med henblik på at forbedre revisorernes faglige niveau gennem faglige organisationers, revisionsorganisationers og revisorers overholdelse af standarder og etiske normer.

KAPITEL 7

SAMARBEJDE OM BANK-
OG FORSIKRINGSVIRKSOMHED SAMT ANDRE FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

ARTIKEL 61

Parterne er enige om vigtigheden af effektiv lovgivning og praksis og om at samarbejde på området for finansielle tjenesteydelser med henblik på at:

a)    forbedre reguleringen af finansielle tjenesteydelser

b)    sikre effektiv og passende beskyttelse af investorer og forbrugere af finansielle tjenesteydelser

c)    bidrage til det globale finansielle systems stabilitet og integritet

d)    fremme samarbejdet mellem forskellige aktører i det finansielle system, herunder regulerings- og tilsynsmyndigheder

e)    fremme uafhængig og effektiv overvågning.

KAPITEL 8

SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSAMFUNDET

ARTIKEL 62

Parterne fremmer deres samarbejde vedrørende udviklingen af informationssamfundet, som vil komme både borgere og virksomheder til gode i form af almindeligt tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og tjenester af bedre kvalitet til overkommelige priser. Dette samarbejde bør tage sigte på at skabe lettere adgang til de elektroniske kommunikationsmarkeder og øge konkurrencen og investeringerne i sektoren.

ARTIKEL 63

Samarbejdet omfatter bl.a. følgende emner:

a)    udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende gennemførelsen af nationale strategier for informationssamfundet, herunder bl.a. initiativer, der har til formål at fremme bredbåndsadgang, forbedre netsikkerheden og udvikle offentlige tjenester på internettet

b)    udveksling af information, bedste praksis og erfaringer med henblik på at fremme udviklingen af et omfattende regelsæt for elektronisk kommunikation og navnlig på at styrke den administrative kapacitet hos den uafhængige nationale tilsynsmyndighed, fremme af en bedre udnyttelse af frekvensressourcer og fremme af nettenes interoperabilitet i Republikken Armenien og mellem Armenien og Den Europæiske Union.

ARTIKEL 64

Parterne fremmer samarbejde mellem Den Europæiske Unions tilsynsmyndigheder og Republikken Armeniens nationale tilsynsmyndigheder inden for elektronisk kommunikation.

ARTIKEL 65

Republikken Armenien foretager tilnærmelsen af sin lovgivning til Den Europæiske Unions retsakter og de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag V, i henhold til bestemmelserne i nævnte bilag.

KAPITEL 9

TURISME

ARTIKEL 66

Parterne samarbejder på turismeområdet med henblik på at styrke udviklingen af en konkurrence- og bæredygtig turismeindustri, der kan skabe økonomisk vækst, myndiggørelse, beskæftigelse og valutaindtjening.

ARTIKEL 67

Samarbejdet på det bilaterale, regionale og europæiske plan baseres på følgende principper:

a)    respekt for lokalsamfundenes integritet og interesser, særlig i landdistrikter

b)    kulturarvens betydning og

c)    positivt samspil mellem turisme og miljøbevarelse.

ARTIKEL 68

I samarbejdet lægges der vægt på følgende:

a)    udvekslingen af oplysninger, bedste praksis, erfaringer samt knowhow, herunder vedrørende innovativ teknologi

b)    etableringen af strategiske partnerskaber, hvor offentlige, private og lokalsamfundsrelaterede interesser er repræsenteret, for at sikre en bæredygtig turismeudvikling

c)    fremme og udvikling af turismeprodukter og -markeder, infrastruktur, menneskelige ressourcer og institutionelle strukturer samt indkredsning og fjernelse af hindringer for rejsetjenesteydelser

d)    udvikling og gennemførelse af effektive politikker og strategier, herunder passende retlige, administrative og finansielle aspekter

e)    uddannelse og opbygning af kapacitet i turismesektoren for at forbedre serviceniveauet og

f)    udvikling og fremme af turismen i lokalsamfundene.

ARTIKEL 69

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

KAPITEL 10

LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

ARTIKEL 70

Parterne samarbejder om at fremme udviklingen af landbrug og landdistrikter, særlig gennem gradvis konvergens af politikker og lovgivning.

ARTIKEL 71

Samarbejdet mellem parterne om udviklingen af landbrug og landdistrikter skal bl.a. have følgende mål for øje:

a)    befordring af den gensidige forståelse af politikkerne for udvikling af landbrug og landdistrikter

b)    styrkelse af den administrative kapacitet på centralt og lokalt plan i forbindelse med planlægning, evaluering og gennemførelse af politikker i overensstemmelse med Den Europæiske Unions retsakter og bedste praksis

c)    fremme af landbrugsproduktionens modernisering og bæredygtighed

d)    deling af viden og bedste praksis vedrørende politikker for udvikling af landdistrikter med henblik på at fremme den økonomiske velfærd i landsamfundene

e)    forbedring af landbrugssektorens konkurrenceevne samt markedernes effektivitet og gennemsigtighed

f)    fremme af kvalitetspolitikker og de hertil knyttede kontrolmekanismer, særlig geografiske betegnelser og økologisk landbrug

g)    formidling af viden og fremme af landbrugskonsulenttjenester og

h)    bedre harmonisering af spørgsmål, som behandles inden for rammerne af internationale organisationer, som begge parter er medlem af.

KAPITEL 11

FISKERI- OG HAVFORVALTNING

ARTIKEL 72

Parterne samarbejder om spørgsmål af fælles interesse vedrørende fiskeri og forvaltning af havene, således at de udvikler et tættere bilateralt, multilateralt og internationalt samarbejde i fiskerisektoren.

ARTIKEL 73

Parterne træffer fælles foranstaltninger, udveksler oplysninger og støtter hinanden for at fremme:

a)    ansvarligt fiskeri og ansvarlig fiskeriforvaltning i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling med det formål at bevare fiskebestandenes og økosystemernes sunde tilstand og

b)    samarbejde gennem relevante multilaterale og internationale organisationer med ansvar for forvaltning og bevarelse af levende akvatiske ressourcer, navnlig ved at styrke hensigtsmæssige internationale overvågnings- og retshåndhævelsesinstrumenter.

ARTIKEL 74

Parterne støtter initiativer såsom udveksling af erfaringer og gensidig støtte for at sikre gennemførelsen af en bæredygtig fiskeripolitik, der omfatter:

a)    forvaltningen af fiske- og akvakulturressourcerne

b)    inspektion og kontrol af fiskeriaktiviteter

c)    indsamlingen af fangst- og landingsdata samt biologiske og økonomiske data

d)    forbedringen af markedernes effektivitet, navnlig ved at fremme producentorganisationer og sørge for forbrugeroplysning og gennem handelsnormer og sporbarhed

e)    bæredygtig udvikling af områder med søbred eller med damme eller et flodbækken, hvor en stor del af befolkningen er beskæftiget inden for fiskeri, og

f)    institutionel udveksling af erfaringer om bæredygtig akvakulturlovgivning og dens praktiske gennemførelse i naturlige bassiner og kunstige søer.

ARTIKEL 75

Under hensyntagen til deres samarbejde inden for fiskeri, transport, miljø og andre havrelaterede politikker støtter parterne også hinanden og samarbejder vedrørende havspørgsmål, når det er relevant, særlig ved aktivt at støtte en integreret tilgang til maritime anliggender og god forvaltningsskik i de relevante regionale og internationale fora.

KAPITEL 12

MINEDRIFT

ARTIKEL 76

Parterne udvikler og styrker deres samarbejde inden for minedrift og produktionen af råstoffer med henblik på at fremme den gensidige forståelse, forbedre erhvervsklimaet, udveksle oplysninger og samarbejde om ikkeenergirelaterede spørgsmål, specielt vedrørende brydning af metalmalme og industrimineraler.

ARTIKEL 77

Parterne skal samarbejde for at:

a)    udveksle oplysninger om udviklingen i deres sektorer for minedrift og råstoffer

b)    udveksle oplysninger om spørgsmål vedrørende handel med råstoffer med det formål at fremme bilaterale udvekslinger

c)    udveksle oplysninger og bedste praksis i forbindelse med den bæredygtige udvikling inden for minedrift og

d)    udveksle oplysninger og bedste praksis i forbindelse med uddannelse, kvalifikationer og sikkerhed inden for minedrift.

KAPITEL 13

SAMARBEJDE OM FORSKNING OG INNOVATION

ARTIKEL 78

Parterne fremmer samarbejde på alle områder af civil videnskabelig forskning og teknologisk udvikling og innovation til gensidig nytte og under forudsætning af passende og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

ARTIKEL 79

Samarbejdet, der er omhandlet i artikel 78, omfatter:

a)    politikrelateret dialog og udveksling af videnskabelige og teknologiske oplysninger

b)    lettelse af passende adgang til parternes respektive programmer

c)    initiativer til at forøge forskningskapaciteten og deltagelsen af Republikken Armeniens forskningsenheder i Den Europæiske Unions rammeprogram for forskning

d)    fremme af fælles forskningsprojekter inden for alle områder af forskning og innovation

e)    uddannelsesaktiviteter og mobilitetsprogrammer for videnskabsfolk, forskere og andet forskningspersonale, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsaktiviteter hos begge parter

f)    lettelse inden for rammerne af den gældende lovgivning af den frie bevægelighed for forskningspersonale, der deltager i de af denne aftale omfattede aktiviteter, og af grænseoverskridende transport af varer, der skal anvendes i forbindelse med disse aktiviteter, og

g)    andre former for samarbejde inden for forskning og innovation efter aftale mellem parterne.

ARTIKEL 80

I forbindelse med gennemførelsen af sådanne samarbejdsaktiviteter bør der findes synergier med aktiviteter finansieret af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (ISTC) og andre aktiviteter, der gennemføres som led i det finansielle samarbejde mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien, jf. afsnit VII, kapitel 1.

KAPITEL 14

FORBRUGERBESKYTTELSE

ARTIKEL 81

Parterne samarbejder for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og gøre deres forbrugerbeskyttelsesordninger indbyrdes forenelige.

ARTIKEL 82

Samarbejdet kan, hvis det er relevant, bl.a. omfatte:

a)    en indsats for tilnærmelse af Republikken Armeniens forbrugerlovgivning til Den Europæiske Unions og samtidig undgå handelshindringer

b)    fremme af udvekslingen af oplysninger om forbrugerbeskyttelsessystemer, herunder forbrugerlovgivning og håndhævelsen heraf, forbrugerproduktsikkerhed, informationsudvekslingssystemer, forbrugeruddannelse samt styrkelse af forbrugernes handlemuligheder og klageadgang

c)    uddannelsestiltag for embedsmænd i den offentlige forvaltning og andre repræsentanter for forbrugernes interesser og

d)    tilskyndelse af udviklingen af uafhængige forbrugersammenslutninger og kontakter mellem forbrugerrepræsentanter.

ARTIKEL 83

Republikken Armenien foretager tilnærmelsen af sin lovgivning til Den Europæiske Unions retsakter og de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag VI, i henhold til bestemmelserne i nævnte bilag.

KAPITEL 15

BESKÆFTIGELSE, SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG LIGE MULIGHEDER

ARTIKEL 84

Parterne styrker deres dialog og samarbejde om fremme af dagsordenen for ordentligt arbejde fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), beskæftigelsespolitik, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social dialog, social beskyttelse, social inklusion, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling og bidrager dermed til at fremme flere og bedre job, nedbringelse af fattigdom, større social samhørighed, bæredygtig udvikling og bedre livskvalitet.

ARTIKEL 85

Samarbejdet, der baseres på udveksling af oplysninger og bedste praksis, kan omfatte en række udvalgte emner, der skal udpeges blandt følgende:

a)    nedbringelse af fattigdom og styrkelse af den sociale samhørighed

b)    beskæftigelsespolitik rettet mod flere og bedre job med ordentlige arbejdsvilkår, herunder også mindskelse af den uformelle økonomi og uformel beskæftigelse

c)    fremme af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og effektiv arbejdsformidling for at modernisere arbejdsmarkedet og tilpasse sig arbejdsmarkedets behov

d)    fremme af et mere rummeligt arbejdsmarked og sociale sikringssystemer med plads til de svage, herunder handicappede og personer, der tilhører minoriteter

e)    lige muligheder og bekæmpelse af forskelsbehandling med henblik på øget ligestilling mellem kønnene og sikring af lige muligheder for kvinder og mænd samt bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

f)    socialpolitik med henblik på at styrke den sociale beskyttelse og modernisere de sociale sikringssystemer med hensyn til kvalitet, tilgængelighed og finansiel bæredygtighed

g)    forbedring af inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og fremme af social dialog, herunder gennem styrkelse af alle relevante interessenters kapacitet

h)    fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og

i)    fremme af virksomhedernes sociale ansvar.

ARTIKEL 86

Parterne tilskynder alle relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer og især arbejdsmarkedets parter, til at deltage i politikudformningen og reformerne i Republikken Armenien og i samarbejdet mellem parterne i forbindelse med denne aftale.

ARTIKEL 87

Parterne sigter mod at styrke samarbejdet om beskæftigelse og socialpolitiske anliggender i alle relevante regionale, multilaterale og internationale fora og organisationer.

ARTIKEL 88

Parterne fremmer virksomhedernes sociale ansvar og generelle ansvarliggørelse og tilskynder til ansvarlig forretningspraksis som f.eks. den, der slås til lyd for i OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, FN's Global Compact, ILO's trepartserklæring om principperne vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik samt ISO 26000

ARTIKEL 89

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

ARTIKEL 90

Republikken Armenien foretager tilnærmelsen af sin lovgivning til Den Europæiske Unions retsakter og de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag VII, i henhold til bestemmelserne i nævnte bilag.

KAPITEL 16

SAMARBEJDE OM SUNDHED

ARTIKEL 91

Parterne udvikler deres samarbejde på folkesundhedsområdet for at forbedre folkesundhedsniveauet i overensstemmelse med fælles sundhedsværdier og -principper og som en forudsætning for bæredygtig udvikling og økonomisk vækst.

ARTIKEL 92

Samarbejdet skal vedrøre forebyggelse og bekæmpelse af overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, herunder ved udvekslingen af sundhedsoplysninger, fremme af en tilgang med sundhed i alle politikker, samarbejde med internationale organisationer, især Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og fremme af gennemførelsen af internationale sundhedsaftaler, f.eks. WHO's rammekonventionen fra 2003 om tobakskontrol og de internationale sundhedsregulativer.

KAPITEL 17

ALMEN UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOMSANLIGGENDER

ARTIKEL 93

Parterne samarbejder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse for at intensivere samarbejdet og den politiske dialog med henblik på at tilnærme Republikken Armeniens uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til Den Europæiske Unions politikker og praksisser. Parterne samarbejder om at fremme livslang læring og tilskynde til samarbejde og gennemsigtighed på alle uddannelsesniveauer med særligt fokus på erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

ARTIKEL 94

Samarbejde på uddannelsesområdet skal blandt andet fokusere på:

a)    fremme af livslang læring, som er afgørende for vækst og job og sætter borgerne i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet

b)    modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, herunder uddannelsessystemer for offentligt ansatte/embedsmænd, forbedring af kvaliteten, relevansen og adgangen på alle niveauer i uddannelsessystemet - fra førskoleundervisning og børnepasning til videregående uddannelse

c)    fremme af konvergens og koordinerede reformer inden for videregående uddannelse i overensstemmelse med Den Europæiske Unions dagsorden for videregående uddannelse samt det europæiske område for videregående uddannelse (Bolognaprocessen)

d)    styrkelse af internationalt akademisk samarbejde, øget deltagelse i Den Europæiske Unions samarbejdsprogrammer og øget mobilitet for studerende og undervisere

e)    fremme af fremmedsprogsundervisning

f)    udvikling af nationale kvalifikationsrammer for at forbedre gennemsigtigheden og anerkendelsen af kvalifikationer og kompetencer inden for det europæiske net af informationscentre og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (ENIC-NARIC) i overensstemmelse med den europæiske referenceramme for kvalifikationer

g)    fremme af samarbejde om yderligere udvikling af erhvervsuddannelser under hensyntagen til god praksis i Den Europæiske Union og

h)    bedre forståelse af og viden om den europæiske integrationsproces, den akademiske dialog mellem EU og det østlige partnerskab og deltagelse i Den Europæiske Unions relevante programmer, herunder inden for offentlig forvaltning.

ARTIKEL 95

Parterne er enige om at samarbejde om ungdomsanliggender med henblik på at:

a)    styrke samarbejdet og udvekslingerne inden for ungdomspolitik og ikkeformel uddannelse for unge og ungdomsarbejdere

b)    lette alle unges aktive deltagelse i samfundslivet

c)    støtte unge og ungdomsarbejderes mobilitet som et middel til at fremme mellemkulturel dialog og erhvervelse af viden, færdigheder og kompetencer uden for de formelle uddannelsessystemer, herunder gennem frivilligt arbejde og

d)    fremme samarbejde mellem ungdomsorganisationer til støtte for civilsamfundet.

KAPITEL 18

SAMARBEJDE PÅ DET KULTURELLE OMRÅDE

ARTIKEL 96

Parterne agter at fremme det kulturelle samarbejde i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO's) konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005. Parterne tilstræber at føre en regelmæssig politisk dialog på områder af fælles interesse, herunder udviklingen af kulturindustrien i Den Europæiske Union og Republikken Armenien. Samarbejdet mellem parterne vil fremme den interkulturelle dialog, bl.a. gennem inddragelse af Den Europæiske Unions og Republikken Armeniens kultursektor og civilsamfund.

ARTIKEL 97

Samarbejdet skal bl.a. koncentreres om:

a)    kultursamarbejde og -udveksling

b)    mobilitet for kunst og kunstnere og styrkelsen af den kulturelle sektors kapacitet

c)    mellemkulturel dialog

d)    kulturpolitisk dialog

e)    programmet "Et Kreativt Europa" og

f)    samarbejde i internationale fora som UNESCO og Europarådet for at fremme den kulturelle mangfoldighed og bevare og værdsætte kulturarven og den historiske arv.

KAPITEL 19

SAMARBEJDE PÅ DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE OG MEDIEOMRÅDET

ARTIKEL 98

Parterne vil fremme samarbejdet på det audiovisuelle område. Samarbejdet skal styrke de audiovisuelle industrier i Den Europæiske Union og Republikken Armenien, navnlig gennem uddannelse af fagfolk og udveksling af oplysninger.

ARTIKEL 99

1.    Parterne udvikler en regelmæssig dialog vedrørende audiovisuelle politikker og mediepolitikker og samarbejder om at styrke mediernes uafhængighed og professionalisme samt forbindelser med Den Europæiske Unions medier i overensstemmelse med europæiske standarder, herunder standarderne i Europarådet og UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005.

2.    Samarbejdet kunne bl.a. omfatte uddannelse af journalister og andre mediefolk samt støtte til medierne.

ARTIKEL 100

Samarbejdet skal bl.a. koncentreres om:

a)    politisk dialog om audiovisuelle politikker og mediepolitikker

b)    samarbejde i internationale fora (som f.eks. UNESCO og WTO) og

c)    samarbejde om audiovisuelle medier og andre medier, herunder samarbejde om film.

KAPITEL 20

SAMARBEJDE OM SPORT OG FYSISK AKTIVITET

ARTIKEL 101

Parterne tilskynder til samarbejde om sport og fysisk aktivitet, navnlig ved udveksling af oplysninger og god praksis for at fremme sund livsstil, god forvaltningsskik samt sportens sociale og uddannelsesmæssige værdier og for at bekæmpe truslerne mod sport som f.eks. doping, racisme og vold i Den Europæiske Union og Republikken Armenien.

KAPITEL 21

SAMARBEJDE I CIVILSAMFUNDET

ARTIKEL 102

Parterne etablerer en dialog om samarbejde i civilsamfundet med følgende mål for øje:

a)    at styrke kontakter og udveksle oplysninger og erfaringer mellem alle sektorer af civilsamfundet i Den Europæiske Union og Republikken Armenien

b)    at sikre bedre viden om og forståelse af Republikken Armenien, herunder landets historie og kultur, i Den Europæiske Union og især blandt civilsamfundsorganisationer baseret i medlemsstaterne for således at skærpe opmærksomheden om de muligheder og udfordringer, der ligger i de fremtidige forbindelser og

c)    at sikre bedre viden om og forståelse af Den Europæiske Union i Republikken Armenien og især blandt landets civilsamfundsorganisationer i Republikken Armenien med fokus på de værdier, Den Europæiske Union er grundlagt på, dens politikker og dens funktionsmåde, uden at dette udelukker andre aspekter.

ARTIKEL 103

1.    Parterne fremmer dialog og samarbejde mellem interessenter i civilsamfundet i begge parter som en integrerende del af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien.

2.    Målene for en sådan dialog og samarbejdet er at:

a)    sikre inddragelse af civilsamfundet i forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien

b)    styrke civilsamfundets deltagelse i den offentlige beslutningsproces, navnlig ved at etablere en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog mellem de offentlige institutioner på den ene side og repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet på den anden side

c)    lette institutionsopbygningsprocessen og konsolideringen af civilsamfundsorganisationer på forskellige måder, herunder bl.a. promoveringsstøtte, uformelle og formelle netværk, gensidige besøg og workshopper, navnlig med henblik på at forbedre de retlige rammer for civilsamfundet, og

d)    give repræsentanter for civilsamfundet i begge parter mulighed for at gøre sig bekendt med hørings- og dialogprocessen mellem civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i den anden part, navnlig med henblik på yderligere inddragelse af civilsamfundet i den offentlige politikudformning i Republikken Armenien.

ARTIKEL 104

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

KAPITEL 22

REGIONAL UDVIKLING OG GRÆNSEOVERSKRIDENDE
OG REGIONALT SAMARBEJDE

ARTIKEL 105

1.    Parterne fremmer gensidig forståelse og bilateralt samarbejde på området regional udviklingspolitik, herunder metoder til udformning og gennemførelse af regionalpolitik, flerniveaustyring og partnerskab, med særlig vægt på udvikling af ugunstigt stillede områder og territorialt samarbejde, med det formål at skabe kommunikationskanaler og styrke udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder, de samfundsøkonomiske aktører og civilsamfundet.

2.    Parterne samarbejder specielt med henblik på at bringe Republikken Armeniens praksis i overensstemmelse med følgende principper:

a)    styrkelse af forvaltning på flere myndighedsniveauer i det omfang, en sådan forvaltning har virkninger på centralt, regionalt og lokalt niveau, med særlig vægt på metoder til at øge inddragelsen af regionale og lokale interessenter

b)    konsolidering af partnerskabet mellem alle de interessenter, der beskæftiger sig med regional udvikling, og

c)    samfinansiering i form af finansielle bidrag fra de parter, der beskæftiger sig med gennemførelsen af programmer og projekter for regional udvikling.

ARTIKEL 106

1.    Parterne støtter og styrker inddragelsen af lokale og regionale myndigheder i regionalpolitisk samarbejde, herunder grænseoverskridende samarbejde og de relevante forvaltningsstrukturer, forbedrer samarbejdet ved indførelse af en understøttende juridisk ramme, befordrer og udvikler kapacitetsopbygningstiltag og arbejder for en styrkelse af de grænseoverskridende og regionale økonomiske netværk og virksomhedsnet.

2.    Parterne samarbejder om at konsolidere den institutionelle og operationelle kapacitet i Republikken Armeniens institutioner inden for regional udvikling og fysisk planlægning gennem bl.a. at:

a)    forbedre koordineringen mellem institutionerne, navnlig mekanismen for vertikalt og horisontalt samspil mellem centrale og lokale administrative myndigheder i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af regionalpolitikker

b)    udvikle regionale og lokale offentlige myndigheders kapacitet til at fremme grænseoverskridende samarbejde under hensyntagen til Den Europæiske Unions bestemmelser og praksis og

c)    dele viden, oplysninger og bedste praksis vedrørende politikker for regional udvikling for at fremme lokalsamfundenes økonomiske velfærd og regionernes ensartede udvikling.

ARTIKEL 107

1.    Parterne styrker og fremmer udviklingen af grænseoverskridende samarbejde på andre områder, der er omfattet af denne aftale, f.eks. transport, energi, miljø, kommunikationsnet, kultur, uddannelse, turisme og sundhed.

2.    Parterne intensiverer samarbejdet mellem deres regioner i form af tværnationale og interregionale programmer, der tilskynder Republikken Armeniens regioner til at deltage i europæiske regionale strukturer og organisationer og fremmer deres økonomiske og institutionelle udvikling ved at gennemføre projekter af fælles interesse.

3.    Aktiviteterne i stk. 2 skal gennemføres som led i:

a)    fortsat territorialt samarbejde med europæiske regioner (herunder via tværnationale og grænseoverskridende samarbejdsprogrammer)

b)    samarbejde inden for rammerne af det østlige partnerskab og med Den Europæiske Unions organer, herunder Regionsudvalget, og deltagelse i forskellige europæiske regionale projekter og initiativer og

c)    samarbejde med bl.a. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og det europæiske observationsnetværk for territorial udvikling og samhørighed (ESPON).

ARTIKEL 108

Der vil blive ført en regelmæssig dialog om emnerne i dette kapitel.

KAPITEL 23

CIVILBESKYTTELSE

ARTIKEL 109

Parterne udvikler og styrker deres samarbejde om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Samarbejdet gennemføres på lige vilkår og til gensidig nytte under hensyntagen til parternes interesser samt til den indbyrdes afhængighed mellem parterne og de multilaterale aktiviteter på området.

ARTIKEL 110

Samarbejdet tager sigte på at forbedre forebyggelsen samt beredskabet og indsatsen i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

ARTIKEL 111

Parterne udveksler bl.a. oplysninger og ekspertise og gennemfører fælles aktiviteter på bilateralt plan og/eller inden for rammerne af multilaterale programmer. Samarbejdet kan bl.a. finde sted via gennemførelse af specifikke aftaler og/eller administrative ordninger, der er vedtaget af parterne, på dette område. Parterne kan i fællesskab træffe beslutning om specifikke retningslinjer og/eller arbejdsplaner for de aktiviteter, som påtænkes eller planlægges i henhold til denne aftale.

ARTIKEL 112

Samarbejdet kan have følgende mål for øje:

a)    udveksling og regelmæssig ajourføring af kontaktoplysninger for at sikre kontinuitet i dialogen og for at sikre, at parterne kan kontakte hinanden døgnet rundt

b)    lettelse af gensidig bistand i tilfælde af større kriser, alt efter behov og såfremt der er tilstrækkelige midler til rådighed

c)    udveksling døgnet rundt af tidlig varsling og ajourførte oplysninger om store katastrofer, der berører Den Europæiske Union eller Republikken Armenien, herunder anmodninger og tilbud om bistand

d)    udveksling af oplysninger om levering af bistand fra parter til tredjelande med henblik på nødsituationer, hvor EU's civilbeskyttelsesordning aktiveres

e)    samarbejde om støtte fra værtsnationen, når der anmodes om eller ydes bistand

f)    udveksling af bedste praksis og retningslinjer for katastrofeforebyggelse, -beredskab og - indsats

g)    samarbejde om katastroferisikoreduktion gennem en indsats vedrørende bl.a.: institutionelle forbindelser og bevidstgørelse, information, uddannelse og kommunikation og bedste praksis med henblik på at forebygge eller afbøde virkningerne af naturkatastrofer

h)    samarbejde med henblik på at forbedre videngrundlaget vedrørende katastrofer og om farer og risikovurderinger for katastrofeforvaltning

i)    samarbejde om vurdering af katastrofers virkninger for miljøet og folkesundheden

j)    indbydelse af eksperter til særlige tekniske workshopper og symposier om civilbeskyttelsesspørgsmål

k)    indbydelse af observatører til særlige øvelser og uddannelsestiltag tilrettelagt af Den Europæiske Union og/eller Armenien i individuelt bedømte tilfælde og

l)    styrkelse af samarbejdet om den mest effektive anvendelse af den eksisterende civilbeskyttelseskapacitet.

AFSNIT VI

HANDEL OG HANDELSRELATEREDE ANLIGGENDER

KAPITEL 1

HANDEL MED VARER

ARTIKEL 113

Mestbegunstigelsesbehandling

1.    Parterne indrømmer hver især varer fra den anden part mestbegunstigelsesbehandling i overensstemmelse med artikel I i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 ("GATT 1994") i bilag 1A til Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen ("WTO-overenskomsten") af 15. april 1994, herunder de fortolkende bemærkninger hertil, som er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

2.    Stk. 1 finder ikke anvendelse på præferencebehandling, som parterne indrømmer varer fra et andet land i overensstemmelse med GATT 1994.

ARTIKEL 114

National behandling

Hver af parterne indrømmer hver især varer fra den anden part national behandling i overensstemmelse med artikel III i GATT 1994, herunder de fortolkende bemærkninger hertil, som er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

ARTIKEL 115

Importtold og -afgifter

Hver part opkræver importtold og -afgifter i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten.

ARTIKEL 116

Eksporttold, -skatter eller andre afgifter

Ingen af parterne må indføre eller opretholde told, skatter eller andre afgifter ved eksport af varer bestemt for den anden parts territorium, som overstiger dem, som pålægges tilsvarende varer bestemt for hjemmemarkedet.

ARTIKEL 117

Import- og eksportrestriktioner

1.    Ingen af parterne må indføre eller opretholde andre forbud eller restriktioner end told, skatter og andre afgifter - det være sig i form af kontingenter, import- eller eksportlicenser eller andre foranstaltninger - ved import af varer fra den anden part eller eksport eller salg til eksport af varer bestemt til den anden parts territorium, jf. artikel XI i GATT 1994 og de fortolkende bemærkninger hertil. Med henblik herpå er artikel XI i GATT 1994, herunder de fortolkende bemærkninger hertil, indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

2.    Parterne udveksler oplysninger og god praksis med hensyn til eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse med henblik på at fremme konvergens af eksportkontrollen i Den Europæiske Union og Republikken Armenien.

ARTIKEL 118

Genfremstillede produkter

1.    Parterne indrømmer genfremstillede varer samme behandling som den, som anvendes for tilsvarende, nye produkter. En part kan kræve særlig mærkning af genfremstillede produkter med det formål at undgå vildledning af forbrugerne.

2.    Det skal præciseres, at artikel 117, stk. 1, finder anvendelse på forbud og restriktioner for genfremstillede produkter.

3.    I overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til denne aftale og WTO-aftalerne kan en part kræve, at genfremstillede produkter:

a)    betegnes som sådanne med henblik på distribution eller salg på dets område og

b)    opfylder alle gældende tekniske krav, som gælder for tilsvarende varer i ny stand.

4.    Hvis en part indfører eller opretholder forbud eller restriktioner for brugte varer, skal disse ikke finde anvendelse på genfremstillede produkter.

5.    I forbindelse med denne artikel forstås ved et genfremstillet produkt et produkt, som:

a)    består helt eller delvis af dele, som stammer fra produkter, der tidligere har været anvendt

b)    har tilsvarende ydeevne og driftsstand som den originale, nye vare og gives den samme garanti som den nye vare.

ARTIKEL 119

Midlertidig indførsel af varer

Hver part indrømmer den anden part fritagelse for importtold og -afgifter på varer, der indføres midlertidigt, i de tilfælde og efter de procedurer, der er fastlagt i internationale aftaler om midlertidig indførsel af varer, som de måtte være bundet af. Denne fritagelse finder anvendelse i henhold til parternes respektive love og bestemmelser.

ARTIKEL 120

Transit

Parterne er enige om, at princippet om transitfrihed er en væsentlig forudsætning for at nå denne aftales mål. I den forbindelse sørger parterne for transitfrihed gennem deres territorium for varer afsendt fra eller bestemt til den anden parts territorium, jf. artikel V i GATT 1994, herunder de fortolkende bemærkninger hertil, der er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

ARTIKEL 121

Handelsbeskyttelse

1.    Intet i denne aftale berører parternes respektive rettigheder og forpligtelser i henhold til:

a)    artikel XIX i GATT 1994 og den aftale om beskyttelsesforanstaltninger, der er indeholdt i bilag 1A til WTO-overenskomsten

b)    artikel 5 i aftalen om landbrug, der er indeholdt i bilag 1A til WTO-aftalen om særlige beskyttelsesbestemmelser, og

c)    Artikel VI i GATT 1994, aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, der er indeholdt i bilag 1A til WTO-overenskomsten, og aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, der er indeholdt i bilag 1A til WTO-overenskomsten.

2.    De eksisterende rettigheder og forpligtelser, som omhandlet i stk. 1, og foranstaltninger som resultat heraf er ikke underlagt tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne aftale.

ARTIKEL 122

Undtagelser

1.    Parterne bekræfter, at deres eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XX i GATT 1994 og de fortolkende bemærkninger hertil finder anvendelse på handel med varer, der er omfattet af denne aftale. Med henblik herpå er artikel XX i GATT 1994, herunder de fortolkende bemærkninger hertil, indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

2.    Parterne er enige om, at en part, der agter at træffe foranstaltninger i henhold til artikel XX, litra i) og j), i GATT 1994, skal give den anden part alle relevante oplysninger med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning. Parterne kan aftale ethvert nødvendigt middel til at bringe vanskelighederne til ophør. Er man ikke nået til enighed senest 30 dage efter afgivelsen af oplysninger, kan parten indføre foranstaltninger for den pågældende vare i henhold til nævnte artikel. Når ekstraordinære og kritiske omstændigheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, udelukker forudgående afgivelse af oplysninger eller undersøgelse, kan den part, der agter at træffe foranstaltningerne, straks indføre sådanne sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe situationen, og skal straks underrette den anden part herom.

KAPITEL 2

TOLD

ARTIKEL 123

Toldsamarbejde

1.    Parterne styrker deres samarbejde på toldområdet for at lette samhandelen, sikre gennemsigtige handelsvilkår, styrke sikkerheden i forsyningskæden, fremme forbrugersikkerheden, hindre varestrømme, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, samt bekæmpe smugling og svig.

2.    Med henblik på at gennemføre de mål, som er omhandlet i stk. 1, og inden for rammerne af de disponible ressourcer samarbejder parterne bl.a. om at:

a)    forbedre toldlovgivning, -bestemmelser, -praksis og relaterede bindende afgørelser og forenkle toldprocedurerne i overensstemmelse med de internationale konventioner og standarder, der gælder for told- og handelslettelser, herunder dem, som er udviklet af Verdenshandelsorganisationen, Verdenstoldorganisationen, navnlig den internationale konvention om forenkling og harmonisering af toldprocedurerne som ændret ("den reviderede Kyoto-konvention"), under hensyntagen til de instrumenter og den gode praksis, som er blevet udviklet af Den Europæiske Union, herunder "blueprints" på toldområdet

b)    indføre moderne toldsystemer, herunder moderne toldbehandlingsteknologi, bestemmelser vedrørende godkendte økonomiske aktører, automatiserede, risikobaserede analyse- og kontrolprocedurer, forenklede procedurer for frigivelse af varer, efterkontrol af toldbehandling, gennemsigtig toldværdiansættelse samt bestemmelser om partnerskaber mellem toldvæsen og erhvervsliv

c)    tilskynde til de højeste standarder for integritet på toldområdet, særlig ved grænsen, gennem anvendelsen af foranstaltninger, der afspejler principperne i toldsamarbejdsrådets erklæring om god regeringsførelse og integritet i toldvæsenet som senest revideret i juni 2003 (Verdenstoldorganisationens reviderede Arushaerklæring)

d)    udveksle bedste praksis samt sørge for uddannelse og teknisk støtte til planlægning og kapacitetsopbygning og til sikring af de højeste standarder for integritet

e)    eventuelt udveksle relevante oplysninger og data under overholdelse af hver parts lovningsmæssige krav angående fortrolig behandling af følsomme oplysninger og beskyttelse af personoplysninger

f)    foranstalte koordinerede toldaktioner mellem parternes toldmyndigheder, hvis det er relevant og hensigtsmæssigt

g)    anerkende den anden parts programmer for godkendte økonomiske aktører og toldkontrolprocedurer, herunder ensartede handelslettelsesforanstaltninger, når det er relevant og hensigtsmæssigt

h)    forfølge muligheder for sammenkobling af deres respektive forsendelsesordninger, når det er relevant og hensigtsmæssigt og

i)    forbedre gennemførelsen af toldrelaterede forpligtelser i handelsforbindelser mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien, herunder samarbejde om varernes oprindelse.

ARTIKEL 124

Gensidig administrativ bistand

Parterne yder hinanden administrativ bistand i toldspørgsmål efter bestemmelserne i protokollen til denne aftale om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, uden at dette indskrænker de øvrige former for samarbejde, der er omhandlet i denne aftale, særlig artikel 123.

ARTIKEL 125

Toldværdiansættelse

1.    Parterne anvender aftalens bestemmelser om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994, med senere ændringer, for toldværdiansættelsen af de varer, der handles mellem parterne. Disse bestemmelser er hermed indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

2.    Parterne skal samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles tilgang til spørgsmål vedrørende toldværdiansættelse.

ARTIKEL 126

Toldunderudvalg

1.    Der nedsættes hermed et toldunderudvalg.

2.    Toldunderudvalget afholder regelmæssige møder og overvåger gennemførelsen og forvaltningen af dette kapitel, herunder spørgsmål om toldsamarbejde, handelslettelser, grænseoverskridende toldsamarbejde og -forvaltning, toldrelateret faglig bistand, oprindelsesregler, toldmyndigheders håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål.

3.    Toldunderudvalget skal bl.a.:

a)    sørge for, at dette kapitel og protokollen til denne aftale om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål fungerer efter hensigten

b)    indføre praktiske ordninger og foranstaltninger med henblik på at gennemføre dette kapitel og protokollen til denne aftale om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, herunder vedrørende udveksling af oplysninger og data, gensidig anerkendelse af toldkontrol og handelspartnerskabsprogrammer samt gensidigt aftalte fordele

c)    udveksle synspunkter om emner af fælles interesse, herunder fremtidige foranstaltninger og de ressourcer, der er nødvendige for at kunne iværksætte og anvende disse, og

d)    eventuelt fremsætte henstillinger til Partnerskabsudvalget.

KAPITEL 3

TEKNISKE HANDELSHINDRINGER

ARTIKEL 127

Mål

Formålet med dette kapitel er at lette handelen med varer mellem parterne ved at skabe et grundlag for forebyggelse, afdækning og fjernelse af unødvendige handelshindringer, der falder ind under den aftale om tekniske handelshindringer, der er indeholdt i bilag 1A til WTO-overenskomsten ("TBT-aftalen").

ARTIKEL 128

Anvendelsesområde og definitioner

1.    Dette kapitel finder anvendelse på hver parts udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af de standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er defineret i TBT-aftalen, og som påvirker eller kan påvirke handelen med varer mellem parterne.

2.    Uanset stk. 1 finder dette kapitel ikke anvendelse på sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger som defineret i bilag A til aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i bilag 1A til WTO-overenskomsten ("SPS-aftalen") og heller ikke på indkøbsspecifikationer udarbejdet af de offentlige myndigheder med henblik på egen produktion eller eget forbrug.

3.    I forbindelse med dette kapitel finder definitionerne i bilag 1 til TBT-aftalen anvendelse.

ARTIKEL 129

TBT-aftalen

Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser over for hinanden i henhold til TBT-aftalen, der hermed er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

ARTIKEL 130

Samarbejde om tekniske handelshindringer

1.    Parterne styrker deres samarbejde om standarder, tekniske forskrifter, metrologi, markedsovervågning, akkreditering og overensstemmelsesvurderingsprocedurer med henblik på at øge den gensidige forståelse af deres respektive ordninger og lette adgangen til hinandens markeder. Til det formål tilstræber parterne at indkredse og udvikle mekanismer og initiativer vedrørende reguleringssamarbejde inden for bestemte emner og sektorer, hvilket kan omfatte, men ikke er begrænset til at:

a)    udveksle oplysninger og erfaringer om udarbejdelsen og anvendelsen af deres respektive tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

b)    arbejde hen imod en eventuel konvergens eller tilpasning af tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

c)    opfordre til samarbejde mellem deres respektive organer med ansvar for metrologi, standardisering, overensstemmelsesvurdering og akkreditering og

d)    udveksle oplysninger om udviklingen i relevante regionale og multilaterale fora vedrørende standarder, tekniske forskrifter, overensstemmelsesvurderingsprocedurer og akkreditering.

2.    Med henblik på at fremme gensidig handel skal parterne:

a)    forsøge at reducere de forskelle, der findes mellem dem, inden for tekniske forskrifter, retslig metrologi, standardisering, markedsovervågning, akkreditering og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, bl.a. ved at tilskynde til anvendelse af relevante, internationalt anerkendte instrumenter på disse områder

b)    i overensstemmelse med internationale regler fremme anvendelsen af akkreditering til støtte for vurderingen af overensstemmelsesvurderingsorganernes tekniske kompetence og aktiviteter og

c)    fremme Republikken Armeniens og relevante nationale organers deltagelse i og eventuelle medlemskab af europæiske og internationale organisationer, hvis aktiviteter vedrører standarder, overensstemmelsesvurdering, akkreditering, metrologi og lignende.

3.    Parterne bestræber sig på at indføre og opretholde en proces, der skal føre til gradvis tilpasning af Republikken Armeniens tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer til dem, der anvendes i Den Europæiske Union.

4.    På områder, hvor der er opnået tilpasning, kan parterne overveje at forhandle om aftaler om overensstemmelsesvurderingsprocedurer og godkendelse af industriprodukter.

ARTIKEL 131

Mærkning

1.    Med hensyn til tekniske forskrifter vedrørende krav til mærkning og etikettering bekræfter parterne principperne i artikel 2.2 i TBT-aftalen om, at der ikke må udarbejdes, vedtages eller anvendes krav, der har til formål eller til virkning at skabe unødvendige hindringer for den internationale handel, jf. dog denne aftales artikel 129. Derfor må krav til mærkning og etikettering ikke være mere handelsbegrænsende end nødvendigt for at opfylde et lovligt mål under hensyntagen til de risici, ikkeopfyldelse af dette mål ville medføre. Parterne fremmer brugen af internationalt harmoniserede krav til mærkning. Parterne bestræber sig, hvor det er relevant, på at acceptere aftagelig, ikkepermanent mærkning.

2.    Vedrørende obligatorisk mærkning eller mærkningskrav skal parterne navnlig:

a)    bestræbe sig på at minimere deres respektive krav for mærkning og etikettering i deres samhandel, bortset fra, hvad der er nødvendigt i forbindelse med sundhedsbeskyttelse, sikkerhed, miljøbeskyttelse eller andre rimelige samfundsmæssige hensyn

b)    bibeholde retten til at kræve, at oplysninger på mærker og etiketter skal affattes på et sprog angivet af en part.

ARTIKEL 132

Gennemsigtighed

1.    Hver part sørger for, at deres procedurer for udarbejdelse af tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer indebærer offentlig høring af de berørte parter på et passende tidligt stadium, således at bemærkninger, der fremkommer ved offentlig høring, stadig kan medtages og tages i betragtning, undtagen når dette ikke er muligt på grund af en nødsituation eller faren for en nødsituation, der vedrører sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller landets sikkerhed, jf. dog kapitel 12.

2.    I overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 2.9 afsætter parterne hver især tid til bemærkninger på et passende tidligt stadium efter at have meddelt forslag til tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Er en høringsprocedure om forslag til tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer åben for offentligheden, tillader parterne hver især, at den anden part eller fysiske eller juridiske personer, som er etableret i den anden part, deltager i de offentlige høringer på vilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes den pågældende parts egne fysiske eller juridiske personer.

3.    Hver part sikrer, at de tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, de vedtager, offentliggøres.

KAPITEL 4

SUNDHED OG PLANTESUNDHED

ARTIKEL 133

Mål

Formålet med dette kapitel er at fastlægge principperne for sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger ("SPS-foranstaltninger") i samhandelen mellem parterne samt samarbejde om dyrevelfærd. Disse principper skal anvendes af parterne på en måde, der letter samhandelen og samtidig bevarer parternes respektive beskyttelsesniveau med hensyn til menneskers, dyrs og planters liv og sundhed.

ARTIKEL 134

Multilaterale forpligtelser

Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen.

ARTIKEL 135

Principper

1.    Parterne sikrer, at SPS-foranstaltninger udarbejdes og anvendes på grundlag af principperne proportionalitet, gennemsigtighed, ikkediskrimination og videnskabelig berettigelse under hensyntagen til internationale standarder som fastsat i den internationale plantebeskyttelseskonvention fra 1951 ("IPPC"), Verdensorganisationen for Dyresundhed ("OIE") og Codex Alimentarius-Kommissionen ("Codex").

2.    Hver part sikrer, at deres SPS-foranstaltninger ikke vilkårligt eller uberettiget diskriminerer mellem deres eget territorium og den anden parts territorium, for så vidt de samme eller tilsvarende forhold gør sig gældende. SPS-foranstaltninger må ikke anvendes på en måde, der kan udgøre en skjult begrænsning af handelen.

3.    Parterne sikrer hver især, at SPS-foranstaltningerne, -procedurerne og -kontrollerne gennemføres.

4.    Parterne besvarer hver især de anmodninger om oplysninger, der modtages fra en kompetent myndighed hos den anden part, senest to måneder efter at have modtaget anmodningen og på en måde, der ikke er mindre gunstig for importerede produkter end for tilsvarende indenlandske produkter.

ARTIKEL 136

Importkrav

1.    Den importerende parts importkrav finder anvendelse på hele den eksporterende parts territorium, jf. dog artikel 137.

2.    Importkravene, der fremgår af attester, baseres på principperne fra Codex, OIE og IPPC, medmindre importkravene er underbygget af en videnskabelig risikovurdering, som er gennemført i overensstemmelse med de gældende internationale regler i SPS-aftalen.

3.    Kravene i importtilladelser må ikke indebære strengere sundheds- og dyresundhedsbetingelser end dem, der er fastlagt i attesterne, jf. stk. 2.

ARTIKEL 137

Foranstaltninger vedrørende dyrs og planters sundhed

1.    Parterne anerkender begrebet parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med en lav forekomst af parasitter eller sygdomme i overensstemmelse med SPS-aftalen og de relevante standarder, retningslinjer og henstillinger fra Codex, OIE og IPPC.

2.    Ved afgrænsningen af parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med en lav forekomst af parasitter eller sygdomme tager parterne hensyn til faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk overvågning samt sundheds- eller plantesundhedskontrollens effektivitet i de pågældende områder.

ARTIKEL 138

Inspektion og revision

Den importerende part kan for egen regning foretage inspektioner og revisioner på den eksporterende parts territorium med henblik på at evaluere sidstnævntes ordninger for inspektion og certificering. Disse inspektioner og revisioner udføres i overensstemmelse med de relevante internationale standarder, retningslinjer og henstillinger.

ARTIKEL 139

Informationsudveksling og samarbejde

1.    Parterne drøfter og udveksler information om eksisterende SPS- og dyrevelfærdsforanstaltninger og om udarbejdelsen og gennemførelsen heraf. Ved disse drøftelser og udvekslinger af oplysninger skal der tages hensyn til SPS-aftalen og eventuelle relevante Codex-, OIE- og IPPC-standarder, retningslinjer og henstillinger.

2.    Parterne samarbejder om dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed gennem udveksling af oplysninger, ekspertise og erfaringer med det formål at opbygge kapacitet på dette område.

3.    Parterne etablerer på anmodning af en part en rettidig dialog om SPS-spørgsmål og alle andre hastende spørgsmål, som falder ind under dette kapitel. Partnerskabsudvalget kan vedtage en forretningsorden for gennemførelsen af sådanne dialoger.

4.    Parterne udpeger og ajourfører regelmæssigt kontaktpunkterne for kommunikation vedrørende forhold, der falder ind under dette kapitel.

ARTIKEL 140

Gennemsigtighed

Hver part skal:

a)    tilstræbe gennemsigtighed hvad angår SPS-foranstaltninger på handelsområdet, særlig dem, der anvendes over for import fra den anden part

b)    på den anden parts anmodning og inden to måneder efter datoen for anmodningen meddele de SPS-krav, som gælder for import af bestemte produkter, herunder om der er behov for en risikovurdering, og

c)    give den anden part meddelelse om alvorlige eller væsentlige risici for folke-, dyre- eller plantesundheden, herunder en eventuel fødevarekrise. Meddelelsen skal ske skriftligt inden for to arbejdsdage fra den dato, hvor denne risiko afsløres.

KAPITEL 5

HANDEL MED TJENESTEYDELSER, ETABLERING OG ELEKTRONISK HANDEL

AFDELING A
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ARTIKEL 141

Mål, anvendelsesområde og dækning

1.    Parterne, der bekræfter deres respektive forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten, fastlægger hermed de ordninger, der er nødvendige for en gradvis og gensidig liberalisering af etablering og handel med tjenesteydelser samt for samarbejde om elektronisk handel.

2.    Intet i dette kapitel må fortolkes på en sådan måde, at der indføres forpligtelser for parterne i forbindelse med offentlige udbud, som er omfattet af kapitel 8.

3.    Dette kapitel finder ikke anvendelse på subsidier, der ydes af en part, som er underlagt kapitel 10.

4.    I overensstemmelse med dette kapitel bevarer parterne retten til at indføre og opretholde forskrifter med henblik på at nå legitime politiske mål.

5.    Dette kapitel finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som vedrører fysiske personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet i en part, og ej heller på foranstaltninger vedrørende statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse.

6.    Intet i dette kapitel er til hinder for, at en part kan anvende foranstaltninger til at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på sit territorium, herunder også sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte fysiske personers integritet og sikre deres ordnede grænsepassage, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de ophæver eller forringer fordelene for en af parterne i henhold til en særlig forpligtelse i dette kapitel og bilagene til denne aftale.

ARTIKEL 142

Definitioner

I forbindelse med dette kapitel forstås ved:

a)    "foranstaltning": enhver foranstaltning truffet af en part, det være sig i form af en lov, forskrift, regel, procedure, beslutning, administrativ handling eller enhver anden form

b)    "foranstaltninger indført eller opretholdt af en part": foranstaltninger truffet af:

i)    en parts centrale, regionale eller lokale myndigheder og

ii)    en parts ikkestatslige organer under udøvelse af beføjelser, der er uddelegeret af denne parts centrale, regionale eller lokale myndigheder

c)    "fysisk person fra/i en part": en statsborger i en medlemsstat eller en statsborger i Republikken Armenien i overensstemmelse med deres respektive lovgivning

d)    "juridisk person": enhver juridisk enhed, der lovligt er oprettet eller på anden måde organiseret i henhold til den relevante lovgivning, uanset om formålet er at skabe fortjeneste eller ej, og uanset om den er privat eller offentligt ejet, herunder enhver koncern, enhver trust, ethvert partnerskab, ethvert joint venture, enhver enkeltmandsvirksomhed eller enhver sammenslutning

e)    "juridisk person fra/i en part": en juridisk person, som er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis lovgivningen i en medlemsstat og Den Europæiske Union eller Republikken Armenien, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på henholdsvis det territorium, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, eller på Republikken Armeniens territorium

Har den juridiske person kun sit vedtægtsmæssige hjemsted eller hovedkontor på det territorium, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, eller på Republikken Armeniens territorium, betragtes den ikke som henholdsvis en juridisk person fra Den Europæiske Union eller Republikken Armenien, medmindre dens virksomhed har en reel og vedvarende forbindelse med henholdsvis Den Europæiske Unions eller Republikken Armeniens økonomi.

f)    Uanset foregående afsnit er rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union eller Republikken Armenien, og som kontrolleres af henholdsvis statsborgere i en medlemsstat eller Republikken Armenien, også omfattet af fordelene ved denne aftale, hvis deres skibe er registreret i overensstemmelse med den respektive lovgivning i den pågældende medlemsstat eller Republikken Armenien og fører en medlemsstats eller Republikken Armeniens flag.

g)    "datterselskab af en juridisk person fra/i en part": en juridisk person, der faktisk kontrolleres af en anden juridisk person i parten 2

h)    "filial af en juridisk person": et forretningssted, der ikke har status som juridisk person, men som udadtil varigt fremtræder som en repræsentation for hovedvirksomheden, med en ledelsesstruktur og materielt udstyret således, at det kan forhandle med tredjemand, således at sidstnævnte, skønt han ved, at der eventuelt opstår en retlig forbindelse med den i udlandet hjemmehørende virksomhed, ikke behøver at henvende sig direkte til denne, men kan indgå aftaler på det forretningssted, som repræsentationen udgør

i)    "etablering":

i)    hvad angår juridiske personer fra/i en part: juridiske personer, der indleder og udøver erhvervsvirksomhed ved oprettelse, herunder erhvervelse, af en juridisk person eller ved oprettelse af en filial eller et repræsentationskontor i henholdsvis Den Europæiske Union eller Republikken Armenien

ii)    hvad angår fysiske personer fra/i en part: fysiske personer, der indleder og udøver selvstændig erhvervsvirksomhed eller opretter foretagender, navnlig virksomheder, som de faktisk kontrollerer

j)    "erhvervsvirksomhed": virksomhed inden for industri, handel og liberale erhverv samt håndværk, men ikke aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed

k)    "drift": udøvelse af erhvervsvirksomhed

l)    "tjenesteydelser": alle tjenesteydelser i alle sektorer, bortset fra tjenesteydelser, der leveres under udøvelse af offentlig myndighed

m)    "tjenesteydelser og andre aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed": tjenesteydelser eller aktiviteter, som ikke udføres på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere økonomiske aktører

n)    "grænseoverskridende levering af tjenesteydelser": levering af en tjenesteydelse:

i)    fra den ene parts område til den anden parts område eller

ii)    på den ene parts territorium til en forbruger af tjenesteydelsen fra den anden part

o)    "tjenesteyder": fra/i en part enhver fysisk eller juridisk person fra/i en part, der leverer eller søger at levere en tjenesteydelse

p)    "erhvervsdrivende": en fysisk eller juridisk person fra/i en part, der udøver eller søger at udøve erhvervsvirksomhed gennem oprettelse af en etablering.

AFDELING B

ETABLERING

ARTIKEL 143

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på foranstaltninger, der indføres eller opretholdes af parterne, og som påvirker etablering inden for alle former for erhvervsvirksomhed, med undtagelse af:

a)    minedrift samt fremstilling og bearbejdning 3 af nukleart materiale

b)    produktion af og handel med våben, ammunition og krigsmateriel

c)    audiovisuelle tjenesteydelser

d)    national cabotagesejlads til søs 4

e)    indenlandske og internationale lufttransportydelser 5 , såvel ruteflyvning som anden flyvning, og tjenesteydelser, der er direkte forbundet med trafikrettigheder, bortset fra:

i)    tjenesteydelser i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af flyvemaskiner, under hvilke et luftfartøj tages ud af drift

ii)    salg og markedsføring af lufttransportydelser

iii)    tjenesteydelser i forbindelse med edb-reservationssystemer

iv)    groundhandlingindtægter og

v)    lufthavnstjenester.

ARTIKEL 144

National behandling og mestbegunstigelsesbehandling

1.    Uden at det berører forbeholdene i bilag VIII-E, indrømmer Republikken Armenien efter denne aftales ikrafttrædelse:

a)    hvad angår etablering af datterselskaber og filialer af fysiske eller juridiske personer fra Den Europæiske Union samt repræsentationskontorer herfor en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, Republikken Armenien indrømmer sine egne juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer eller, hvis den er gunstigere, den behandling, landet indrømmer tredjelandes juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer, og

b)    hvad angår drift af datterselskaber og filialer af fysiske eller juridiske personer fra Den Europæiske Union samt repræsentationskontorer herfor i Republikken Armenien efter etableringen en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, Republikken Armenien indrømmer sine egne juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer eller, hvis den er gunstigere, den behandling, landet indrømmer tredjelandes juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer. 6

2.    Uden at det berører forbeholdene i bilag VIII-A, indrømmer Den Europæiske Union efter denne aftales ikrafttrædelse:

a)    hvad angår etablering af datterselskaber og filialer af fysiske eller juridiske personer fra Republikken Armenien samt repræsentationskontorer herfor en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, Den Europæiske Union indrømmer sine egne juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer eller, hvis den er gunstigere, den behandling, landet indrømmer tredjelandes juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer, og

b)    hvad angår drift af datterselskaber og filialer af fysiske eller juridiske personer fra Republikken Armenien samt repræsentationskontorer herfor i Den Europæiske Union, når de er etableret, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, Den Europæiske Union indrømmer sine egne juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer eller, hvis den er gunstigere, den behandling, landet indrømmer tredjelandes juridiske personer, filialer og repræsentationskontorer. 7

3.    Uden at det berører forbeholdene i bilag VIII-A og VIII-E, indfører parterne ingen nye foranstaltninger, der medfører forskelsbehandling for så vidt angår etableringen af juridiske personer fra den anden part på deres territorium eller disses drift, når de er etableret, sammenlignet med deres egne juridiske personer.

ARTIKEL 145

Gennemgang

Med henblik på en gradvis liberalisering af betingelserne for etablering gennemgår Partnerskabsudvalget, når det mødes i sin handelssammensætning, regelmæssigt de retlige rammer 8 samt etableringsvilkårene.

ARTIKEL 146

Andre aftaler

Intet i dette kapitel må fortolkes således, at det begrænser den ret, parternes investorer har til at nyde godt af en gunstigere behandling i henhold til en eksisterende eller fremtidig international investeringsaftale, i hvilken en medlemsstat og Republikken Armenien er part.

ARTIKEL 147

Norm for behandling af filialer og repræsentationskontorer

1.    Bestemmelserne i artikel 144 er ikke til hinder for, at en part kan anvende særlige foranstaltninger vedrørende etablering og drift på sit territorium af filialer af og repræsentationskontorer for juridiske personer fra den anden part, der ikke er oprettet i henhold til lovgivningen på førstnævnte parts territorium, hvis disse foranstaltninger er begrundet i retlige eller tekniske forskelle mellem sådanne filialer og repræsentationskontorer sammenlignet med filialer af og repræsentationskontorer for juridiske personer, der er oprettet i henhold til lovgivningen på førstnævnte parts territorium, eller, hvad angår finansielle tjenesteydelser, hvis de har en tilsynsmæssig begrundelse.

2.    Forskelsbehandlingen må ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt som følge af sådanne retlige eller tekniske forskelle, eller hvad angår finansielle tjenesteydelser som følge af forsigtighedshensyn.

AFDELING C

GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEVERING AF TJENESTEYDELSER

ARTIKEL 148

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på de af parternes foranstaltninger, der påvirker grænseoverskridende levering af tjenesteydelser i alle servicesektorer, med undtagelse af:

a)    audiovisuelle tjenesteydelser

b)    national cabotagesejlads 9 og

c)    indenlandske og internationale lufttransportydelser 10 , såvel ruteflyvning som anden flyvning, og tjenesteydelser, der er direkte forbundet med trafikrettigheder, bortset fra:

i)    tjenesteydelser i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af flyvemaskiner, under hvilke et luftfartøj tages ud af drift

ii)    salg og markedsføring af lufttransportydelser

iii)    tjenesteydelser i forbindelse med edb-reservationssystemer

iv)    groundhandlingstjenesteydelser og

v)    lufthavnstjenester.

ARTIKEL 149

Markedsadgang

1.    Med hensyn til markedsadgang gennem grænseoverskridende levering af tjenesteydelser indrømmer hver part den anden parts tjenesteydelser og tjenesteydere en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der er fastsat i henhold til de særlige forpligtelser i bilag VIII-B og VIII-F.

2.    I sektorer, hvor der er indgået markedsadgangsforpligtelser, må en part ikke hverken på regionalt plan eller på hele sit territorium indføre eller opretholde følgende foranstaltninger, medmindre andet er fastsat i bilag VIII-B og VIII-F:

a)    begrænsninger af antallet af tjenesteydere i form af numeriske kvoter, monopoler, tjenesteydere med eksklusive rettigheder eller krav om en økonomisk behovsprøve

b)    begrænsninger af den samlede værdi af tjenestetransaktioner eller -aktiver i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve eller

c)    begrænsninger af det samlede antal tjenestetransaktioner eller den samlede produktion af tjenesteydelser udtrykt som angivne numeriske enheder i form af kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve.

ARTIKEL 150

National behandling

1.    I de sektorer, hvor der er anført markedsadgangsforpligtelser i bilag VIII-B og VIII-F og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger indrømmer hver part med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, den anden parts tjenesteydelser og tjenesteydere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, som den indrømmer sine egne tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere.

2.    En part kan opfylde kravet i stk. 1 ved at indrømme tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der enten er formelt identisk med eller formelt forskellig fra den behandling, den indrømmer sine egne tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere.

3.    En formelt identisk eller formelt forskellig behandling betragtes som mindre gunstig, hvis den ændrer konkurrencevilkårene til fordel for partens tjenesteydelser eller tjenesteydere i forhold til den anden parts tilsvarende tjenesteydelser eller tjenesteydere.

4.    Specifikke forpligtelser indgået i henhold til denne artikel må ikke fortolkes således, at det kræves af en part, at den skal kompensere for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende tjenesteydelser eller tjenesteydere er udenlandske.

ARTIKEL 151

Liste over forpligtelser

1.    De sektorer, som hver part liberaliserer i medfør af dette kapitel, og de begrænsninger for markedsadgang og national behandling, der i form af forbehold finder anvendelse på den anden parts tjenesteydelser og tjenesteydere i disse sektorer, fremgår af listerne over forpligtelser i bilag VIII-B og VIII-F.

2.    Listerne over forpligtelser i bilag VIII-B og VIII-F til denne aftale omfatter ikke forpligtelser vedrørende audiovisuelle tjenesteydelser, hvilket dog ikke indskrænker de rettigheder og forpligtelser, parterne har, eller som måtte opstå i forbindelse med Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn fra 1989 og den europæiske konvention om koproduktion af film fra 1992.

ARTIKEL 152

Gennemgang

Med henblik på den gradvise liberalisering af den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser mellem parterne gennemgår Partnerskabsudvalget i dettes handelssammensætning regelmæssigt den i artikel 149-151 omhandlede liste over forpligtelser. Ved gennemgangen tages der bl.a. hensyn til, hvor langt man er nået med den gradvise tilnærmelse, jf. artikel 169, 180 og 192, og hvordan den har medvirket til at fjerne de resterende hindringer for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser mellem parterne.

AFDELING D

FYSISKE PERSONERS MIDLERTIDIGE TILSTEDEVÆRELSE I FORRETNINGSØJEMED

ARTIKEL 153

Anvendelsesområde og definitioner

1.    Denne afdeling finder anvendelse på parternes foranstaltninger vedrørende indrejse i og midlertidigt ophold på deres territorium for nøglepersonale, praktikanter, salgsrepræsentanter, leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog artikel 141, stk. 5.

I forbindelse med denne afdeling forstås ved:

a)    "nøglepersonale": fysiske personer, som er ansat i en juridisk person fra/i en part, dog ikke en nonprofitorganisation 11 , og som er ansvarlige for oprettelsen af eller den nødvendige kontrol med og forvaltning og drift af en etablering, og som er enten "forretningsrejsende" i etableringsøjemed eller "virksomhedsinterne udstationerede"

b)    "forretningsrejsende i etableringsøjemed": fysiske personer i en overordnet stilling, som er ansvarlige for oprettelse af en etablering, og som hverken udbyder eller leverer tjenesteydelser og heller ikke udøver erhvervsvirksomhed ud over, hvad der er nødvendigt i etableringsøjemed, og som ikke modtager vederlag fra en kilde beliggende i værtsparten

c)    "virksomhedsinterne udstationerede": fysiske personer, der i mindst et år har været ansat i en juridisk person fra/i en part eller har været partnere heri, som midlertidigt er overflyttet til en etablering på den anden parts territorium, der kan være et datterselskab eller en filial af den juridiske person eller dennes hovedvirksomhed, og som enten er "ledere" eller "specialister"

d)    "ledere": fysiske personer, der arbejder i en overordnet stilling i en juridisk person, som primært forestår ledelsen af etableringen, og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først og fremmest sorterer under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende, og hvis rolle som minimum indebærer:

i)    at lede etableringen eller en afdeling eller underafdeling heraf

ii)    at føre tilsyn og kontrol med andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejderes arbejde og

iii)    at have personlig beføjelse til at ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse og afskedigelse eller andre personaledispositioner.

e)    "specialister": personer, der arbejder i en juridisk person fra/i en part, og som besidder ekspertviden af afgørende betydning for etableringens produktion, forskningsudstyr, teknikker, processer, procedurer eller ledelse

ved bedømmelsen af en sådan viden tages der ikke blot hensyn til viden, der er specifik for etableringen, men også til, om personen har et højt kvalifikationsniveau, herunder tilstrækkelig erhvervserfaring inden for den type arbejde eller aktivitet, der kræver specifik teknisk viden, herunder medlemskab af en anerkendt faggruppe

f)    "praktikanter": fysiske personer, som har været ansat i en juridisk person fra/i en part eller i en filial heraf i mindst et år, har en universitetsgrad og midlertidigt er overflyttet til en etablering tilhørende den juridiske person på den anden parts territorium i forbindelse med deres faglige udvikling eller for at uddanne sig i bestemte forretningsmetoder 12

g)    "salgsrepræsentanter" 13 : fysiske personer, som repræsenterer en leverandør af varer eller tjenesteydelser fra/i en part, og som søger adgang til og midlertidigt ophold på den anden parts territorium med henblik på at forhandle om salg af varer eller tjenesteydelser eller indgå aftaler om salg af varer eller tjenesteydelser for nævnte leverandør, som ikke er involveret i direkte salg til offentligheden, som ikke modtager vederlag fra en kilde beliggende i værtsparten, og som ikke er provisionslønnede

h)    "leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser": fysiske personer, som er ansat i en juridisk person fra/i en part, som ikke selv er et personaleformidlingsbureau eller handler igennem et sådant, ikke har nogen etablering på den anden parts territorium, og som i god tro har indgået en kontrakt om levering af tjenesteydelser til en endelig forbruger i den anden part, i forbindelse med hvis opfyldelse de ansattes midlertidige tilstedeværelse i denne part er påkrævet 14

i)    "selvstændige erhvervsdrivende": fysiske personer, som er involveret i leveringen af en tjenesteydelse og etableret som selvstændige på en parts territorium, som ikke har nogen etablering på den anden parts territorium, og som i god tro har indgået en kontrakt (på anden måde end gennem et personaleformidlingsbureau) om levering af tjenesteydelser til en endelig forbruger i sidstnævnte part, i forbindelse med hvis opfyldelse deres midlertidige tilstedeværelse i denne part er påkrævet 15

j)    "kvalifikationer": eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser udstedt af en myndighed, som er udpeget i medfør af love og administrative bestemmelser, hvoraf det fremgår, at den pågældende har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

ARTIKEL 154

Nøglepersonale og praktikanter

1.    I de sektorer, for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstemmelse med afdeling B, tillader hver part erhvervsdrivende fra den anden part at beskæftige fysiske personer fra denne anden part i deres etableringer, forudsat at disse ansatte er nøglepersonale eller praktikanter som defineret i artikel 153, jf. dog eventuelle forbehold i bilag VIII-C. Tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for nøglepersonale og praktikanter gives for en periode på op til tre år, når det drejer sig om virksomhedsinterne udstationerede, 90 dage over en periode på 12 måneder for forretningsrejsende i etableringsøjemed og et år for praktikanter.

2.    I de sektorer, for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstemmelse med afdeling B, må en part ikke hverken på regionalt plan eller på hele sit territorium opretholde eller indføre foranstaltninger til begrænsning af det samlede antal fysiske personer, en erhvervsdrivende må beskæftige som nøglepersonale og praktikanter i en specifik sektor, i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve og som diskriminerende begrænsninger, medmindre andet er fastsat i bilag VIII-C.

ARTIKEL 155

Salgsrepræsentanter

I de sektorer, for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstemmelse med afdeling B eller C, giver parterne tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for salgsrepræsentanter i højst 90 dage over en periode på 12 måneder, jf. dog eventuelle forbehold i bilag VIII-C.

ARTIKEL 156

Leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser

1.    Parterne bekræfter deres respektive forpligtelser i henhold til WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser vedrørende indrejse og midlertidigt ophold for leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser.

2.    I overensstemmelse med bilag VIII-D og VIII-G tillader parterne levering af tjenesteydelser på deres territorium, som foretages af leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser fra den anden part, på de følgende betingelser:

a)    de fysiske personer er involveret i levering af en tjenesteydelse på midlertidigt grundlag som ansatte i en juridisk person, der har fået tildelt en tjenesteydelseskontrakt på højst 12 måneder

b)    de fysiske personer, der rejser ind på den anden parts territorium, tilbyder den pågældende tjenesteydelse som ansatte i en juridisk person, der har leveret tjenesteydelserne i mindst et år umiddelbart forud for datoen for indgivelsen af en ansøgning om indrejse i den anden part, og som herudover på datoen for indgivelsen af en ansøgning om indrejse i den anden part har mindst tre års erhvervserfaring 16 i den sektor, kontrakten vedrører.

c)    de fysiske personer, der rejser ind på den anden parts territorium, har:

i)    en universitetsgrad eller et kompetencegivende bevis for viden på et tilsvarende niveau 17 og

ii)    de krævede, erhvervsmæssige kvalifikationer for at kunne udøve en aktivitet i henhold til de gældende love og forskrifter eller andre foranstaltninger i den part, hvor tjenesteydelsen leveres

d)    de fysiske personer modtager ikke vederlag for leveringen af tjenesteydelser på den anden parts territorium ud over det vederlag, der betales af den juridiske person, der beskæftiger den fysiske person

e)    tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer i den pågældende part gives for en samlet periode på højst seks måneder eller for Luxembourgs vedkommende 25 uger over en periode på 12 måneder eller for kontraktens varighed, hvis denne er kortere

f)    adgang, der indrømmes i henhold til denne artikel, vedrører kun den tjenesteydelsesaktivitet, der er genstand for kontrakten, og giver ikke ret til at benytte den faglige titel, der anvendes i den part, hvor tjenesteydelsen leveres, og

g)    antallet af personer, der er omfattet af tjenesteydelseskontrakten, er ikke større end nødvendigt for at kunne opfylde kontrakten i overensstemmelse med lovene og forskrifterne eller andre foranstaltninger i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.

ARTIKEL 157

Selvstændige erhvervsdrivende

I overensstemmelse med bilag VIII-D og VIII-G tillader parterne levering af tjenesteydelser på deres territorium, som foretages af selvstændige erhvervsdrivende fra den anden part, på de følgende betingelser:

a)    de fysiske personer er beskæftiget med levering af en tjenesteydelse på midlertidig basis som selvstændige erhvervsdrivende etableret i den anden part og har fået tildelt en tjenesteydelseskontrakt for en periode på højst 12 måneder

b)    de fysiske personer, der rejser ind på den anden parts territorium, har på datoen for indgivelsen af en ansøgning om indrejse i den anden part mindst seks års erhvervserfaring i den sektor, kontrakten vedrører

c)    de fysiske personer, der rejser ind på den anden parts territorium, har:

i)        en universitetsgrad eller et kompetencegivende bevis for viden på et tilsvarende niveau 18 og

ii)        de krævede, erhvervsmæssige kvalifikationer for at kunne udøve en aktivitet i henhold til de gældende love og forskrifter eller andre foranstaltninger i den part, hvor tjenesteydelsen leveres

d)    tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer i den pågældende part gives for en samlet periode på højst seks måneder eller for Luxembourgs vedkommende 25 uger over en periode på 12 måneder eller for kontraktens varighed, hvis denne er kortere og

e)    adgang, der indrømmes i henhold til denne artikel, vedrører kun den tjenesteydelsesaktivitet, der er genstand for kontrakten, og giver ikke ret til at benytte den faglige titel, der anvendes i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.

AFDELING E

REGULERINGSMÆSSIGE RAMMER

UNDERAFDELING I

INTERN REGULERING

ARTIKEL 158

Anvendelsesområde og definitioner

1.    Denne afdeling finder anvendelse af parterne vedrørende licenskrav og -procedurer samt kvalifikationskrav og -procedurer, der påvirker:

a)    den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser

b)    etablering på deres territorium af juridiske og fysiske personer fra/i en part og

c)    det midlertidige ophold på deres territorium af kategorier af fysiske personer som defineret i artikel 153.

2.    Hvad angår grænseoverskridende levering af tjenesteydelser finder denne sektion kun anvendelse på sektorer, for hvilke en part har indgået særlige forpligtelser, og i det omfang disse særlige forpligtelser finder anvendelse. Hvad angår etablering finder denne sektion ikke anvendelse på sektorer, for hvilke der er opført et forbehold i bilag VIII-A og VIII-E. Hvad angår midlertidigt ophold for fysiske personer finder denne sektion ikke anvendelse på sektorer, for hvilke der er opført et forbehold i overensstemmelse med bilag VIII-C, VIII-D og VIII-G.

3.    Denne sektion finder ikke anvendelse på foranstaltninger, såfremt de udgør begrænsninger, der skal opføres på listerne.

4.    I forbindelse med denne afdeling forstås ved:

a)    "licenskrav": væsentlige krav, undtagen kvalifikationskrav, som en fysisk eller juridisk person skal opfylde for at opnå, ændre eller forny en tilladelse til at udøve de i stk. 1 omhandlede aktiviteter

b)    "licensprocedurer": administrative eller proceduremæssige regler, som en fysisk eller juridisk person, der søger tilladelse til at udøve de i stk. 1 omhandlede aktiviteter, herunder ændring eller fornyelse af en licens, skal følge for at godtgøre efterlevelse af licenskravene

c)    "kvalifikationskrav": væsentlige krav vedrørende en fysisk persons kompetence til at levere en tjenesteydelse, og hvis opfyldelse skal godtgøres for at opnå tilladelse til at levere en tjenesteydelse

d)    "kvalifikationsprocedurer": administrative eller proceduremæssige regler, som en fysisk person skal følge for at godtgøre efterlevelse af kvalifikationskravene med henblik på at opnå tilladelse til at levere en tjenesteydelse, og

e)    "kompetent myndighed": en central, regional eller lokal myndighed, der træffer en afgørelse om tilladelse til levering af en tjenesteydelse, herunder gennem etablering, eller om tilladelse til at udøve en anden erhvervsvirksomhed end levering af tjenesteydelser, eller et ikkestatsligt organ, der under udøvelse af beføjelser, som er delegeret af centrale, regionale eller lokale myndigheder, træffer en sådan afgørelse.

ARTIKEL 159

Betingelser for licensudstedelse og kvalifikation

1.    Hver part sikrer, at foranstaltninger vedrørende licenskrav og -procedurer samt kvalifikationskrav og -procedurer baseres på kriterier, der regulerer udøvelsen af de kompetente myndigheders skønsbeføjelse, så denne ikke udøves vilkårligt.

2.    Kriterierne i stk. 1 skal være:

a)    forholdsmæssigt afpassede efter en samfundsmæssig interesse

b)    klare og utvetydige

c)    objektive

d)    fastsat på forhånd

e)    offentliggjort på forhånd og

f)    gennemsigtige og tilgængelige.

3.    En tilladelse eller licens udstedes, så snart det ved en passende undersøgelse er fastslået, at betingelserne for opnåelse af tilladelsen eller licensen er opfyldt.

4.    Hver part opretholder eller opretter domstole, voldgiftsretter eller forvaltningsdomstole eller procedurer, der efter anmodning fra en berørt erhvervsdrivende eller tjenesteyder drager omsorg for, at der gennemføres en omgående prøvelse og, hvis det er berettiget, en passende afhjælpning af administrative beslutninger, der påvirker etablering, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser eller fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed. Er sådanne procedurer ikke uafhængige af den myndighed, som den pågældende administrative beslutning er betroet, sikrer parterne, at procedurerne faktisk fører til en objektiv og upartisk prøvelse.

5.    Når antallet af mulige licenser for en given form for virksomhed er begrænset på grund af knappe naturlige ressourcer eller begrænset teknisk kapacitet, anvender parterne en procedure for udvælgelse af ansøgere, der giver fuldt betryggende garantier for uvildighed og gennemsigtighed, bl.a. behørig offentliggørelse af indledningen, gennemførelsen og afslutningen af proceduren.

6.    Uden at det berører bestemmelserne i denne artikel, kan parterne ved fastlæggelsen af reglerne for udvælgelsesproceduren tage hensyn til legitime samfundsmæssige interesser, herunder sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og bevarelse af kulturarven.

ARTIKEL 160

Licens- og kvalifikationsprocedurer

1.    Licens- og kvalifikationsprocedurer og licens- og kvalifikationsformaliteter skal være klare, offentliggjort på forhånd og skal give ansøgerne sikkerhed for, at deres anmodning vil blive behandlet objektivt og uvildigt.

2.    Licens- og kvalifikationsprocedurer og licens- og kvalifikationsformaliteter skal være så enkle som muligt og må ikke komplicere eller forsinke udførelsen af tjenesteydelsen unødigt. De licensafgifter 19 , de kan medføre for ansøgerne, skal være rimelige og stå i et rimeligt forhold til omkostningerne i forbindelse med de pågældende procedurer.

3.    Hver part sikrer, at de procedurer, den kompetente myndighed anvender, og de afgørelser den træffer, i forbindelse med udstedelse af licenser eller tilladelser, er upartiske over for alle ansøgere. Den kompetente myndighed træffer sin afgørelse i fuld uafhængighed og står ikke til ansvar over for de tjenesteydere, der skal have licens eller tilladelse.

4.    Er der specifikke tidfrister for indgivelse af ansøgninger, skal disse være rimelige. Den kompetente myndighed skal indlede behandlingen af ansøgningen hurtigst muligt. Når det er muligt, accepteres elektroniske ansøgninger på de samme gyldighedsbetingelser som papiransøgninger.

5.    Hver part sikrer, at en ansøgning behandles, og at der træffes en endelig afgørelse, inden for en rimelig tidsfrist efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning. Hver part bestræber sig på at fastsætte en almindelig tidsfrist for behandlingen af en ansøgning.

6.    Efter modtagelsen af en ansøgning, som den kompetente myndighed anser for at være ufuldstændig, underretter denne inden for en rimelig tidsfrist ansøgeren herom, angiver i det omfang, det er muligt, hvilke oplysninger der mangler, og giver ansøgeren mulighed for at råde bod på manglerne.

7.    Bekræftede kopier accepteres om muligt i stedet for de originale dokumenter.

8.    Hvis den kompetente myndighed giver afslag på en ansøgning, underrettes ansøgeren skriftligt herom så hurtigt som muligt. I princippet skal ansøgeren efter anmodning også underrettes om årsagerne til afslaget og om fristen for at påklage afgørelsen.

9.    Hver part sikrer, at en udstedt licens eller tilladelse får virkning hurtigst muligt i overensstemmelse med de deri fastsatte vilkår og betingelser.

UNDERAFDELING II

ALMENT GÆLDENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 161

Gensidig anerkendelse

1.    Intet i dette kapitel er til hinder for, at en part kan kræve, at fysiske personer skal have de nødvendige kvalifikationer og/eller den nødvendige erhvervserfaring, som er fastsat for den pågældende sektor på det territorium, hvor tjenesteydelsen leveres.

2.    Hver part tilskynder de relevante erhvervsorganisationer på deres territorier til at forelægge henstillinger vedrørende gensidig anerkendelse af kvalifikationer og erhvervserfaring for Partnerskabsudvalget i dettes handelssammensætning med henblik på, at erhvervsdrivende og tjenesteydere helt eller delvist opfylder parternes kriterier for godkendelse af, udstedelse af licenser til, driftsform for og certificering af erhvervsdrivende og tjenesteydere, særlig hvad angår liberale tjenesteydelser.

3.    Når Partnerskabsudvalget i dettes handelssammensætning modtager en henstilling som omhandlet i stk. 2, gennemgår det henstillingen inden for en rimelig frist med henblik på at fastslå, om den er i overensstemmelse med denne aftale, og vurderer på grundlag af de indeholdte oplysninger navnlig:

a)    i hvilket omfang de standarder og kriterier, som parterne hver især anvender med henblik på godkendelse af, udstedelse af licenser til, driftsform for og certificering af tjenesteydere og erhvervsdrivende, er sammenfaldende, og

b)    den potentielle økonomiske værdi af en aftale om gensidig anerkendelse af kvalifikationer og erhvervserfaring.

4.    Er kravene angivet i stk. 3 opfyldt, tager Partnerskabsudvalget i dettes handelssammensætning de nødvendige skridt til at forhandle en aftale om gensidig anerkendelse og derefter anbefale, at parternes kompetente myndigheder indleder forhandlinger.

5.    En sådan aftale skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i WTO-overenskomsten og særlig artikel VII i WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, der er indeholdt i bilag 1B til WTO-overenskomsten (GATS).

ARTIKEL 162

Gennemsigtighed og offentliggørelse af fortrolige oplysninger

1.    Hver part besvarer straks alle anmodninger fra den anden part om specifikke oplysninger vedrørende alle deres alment gældende foranstaltninger eller internationale aftaler, som er relevante for eller berører denne aftale. Hver part opretter desuden et eller flere informationskontorer, der efter anmodning kan give erhvervsdrivende og tjenesteydere fra den anden part specifikke oplysninger om disse forhold. Parterne underretter hinanden om informationskontorerne senest tre måneder efter denne aftales ikrafttrædelse. Informationskontorerne behøver ikke at være depositar for love og administrative bestemmelser.

2.    Intet i denne aftale forpligter en part til at udlevere fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse ville være til hinder for retshåndhævelsen eller på anden måde stride mod offentlige interesser, eller som ville skade bestemte offentlige eller private virksomheders legitime forretningsinteresser.

UNDERAFDELING III

COMPUTERTJENESTEYDELSER

ARTIKEL 163

Forståelse vedrørende computertjenesteydelser

1.    For så vidt computertjenesteydelser liberaliseres i overensstemmelse med afdeling B, C og D, skal parterne efterleve stk. 2 til 4.

2.    Den centrale produktnomenklatur (CPC 20 ) 84, som er De Forenede Nationers kode for computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, dækker de funktioner, der ligger til grund for alle disse tjenesteydelser: edb-programmer defineret som den række instruktioner, der er nødvendige for at få computere til at fungere og kommunikere (herunder udvikling og implementering), databehandling og -lagring og hermed beslægtede tjenesteydelser, f.eks. rådgivning og uddannelse af kunders personale. Den teknologiske udvikling har øget udbuddet af sådanne tjenesteydelser som bundter eller pakker af beslægtede tjenesteydelser, der kan omfatte nogle af eller alle disse grundlæggende funktioner. Tjenesteydelser som f.eks. web- og domænehosting, datamining og grid computing består hver især af en kombination af grundlæggende computertjenesteydelser.

3.    Computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, uanset om de leveres via et netværk, herunder internettet, omfatter alle tjenesteydelser, der vedrører:

a)    rådgivning, strategiudvikling, analyse, planlægning, behovsspecifikation, design, udvikling, installation, implementering, integration, prøvning, fejlfinding, opdatering, support, faglig bistand og forvaltning af computere og edb-systemer

b)    edb-programmer defineret som den række instruktioner, der er nødvendige for at få computere til at fungere og kommunikere (uden videre), samt rådgivning, strategiudvikling, analyse, planlægning, behovsspecifikation, design, udvikling, installation, implementering, integration, prøvning, fejlfinding, opdatering, tilpasning, vedligeholdelse, support, teknisk bistand og forvaltning eller anvendelse af eller vedrørende edb-programmer

c)    databehandling, -lagring og -hosting og databasetjenester

d)    vedligeholdelse og reparation af kontormaskiner og -udstyr, herunder computere, eller

e)    uddannelse af kunders personale i forbindelse med edb-programmer, computere og edb-systemer i.a.n.

4.    Computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser gør det muligt at levere andre tjenesteydelser, f.eks. banktjenester, ved hjælp af elektroniske og andre midler. Det er i sådanne tilfælde vigtigt at skelne mellem den understøttende tjenesteydelse (f.eks. web- eller applikationshosting) og det indhold eller den kernetjeneste, der leveres elektronisk (f.eks. en banktjeneste). I sådanne tilfælde er indholdet eller kernetjenesten ikke omfattet af CPC 84.

UNDERAFDELING IV

POSTTJENESTER 21

ARTIKEL 164

Anvendelsesområde og definitioner

1.    I denne underafdeling fastlægges de reguleringsmæssige principper for alle posttjenester.

2.    I forbindelse med denne underafdeling og i afdeling B, C og D forstås ved:

a)    "licens": en tilladelse, der af en forvaltningsmyndighed udstedes til en individuel leverandør, og som kræves for at kunne udøve virksomhed som leverandør af en bestemt tjenesteydelse, og

b)    "forsyningspligtydelser": et permanent udbud af et minimum af posttjenester af nærmere fastlagt kvalitet alle steder på en parts territorium.

ARTIKEL 165

Forebyggelse af markedsforvridende praksis

Parterne skal hver især sikre, at en leverandør af posttjenester, som er underlagt forsyningspligtydelser eller et postmonopol, ikke udøver markedsforvridende praksis som f.eks. at:

a)    anvende indtægter fra leveringen af en sådan tjeneste til at krydssubsidiere levering af en eksprestjeneste eller en leveringstjeneste, der ikke er omfattet af forsyningspligtydelser, og

b)    skelne uberettiget mellem kunder som f.eks. virksomheder, afsendere af masseforsendelser eller samlegodsspeditører med hensyn til priser og andre vilkår og betingelser for leveringen af en tjeneste, som er underlagt en forsyningspligtydelse eller et postmonopol.

ARTIKEL 166

Forsyningspligtydelser

1.    Parterne kan hver især fastlægge den form for forsyningspligtydelser, de ønsker at opretholde. Disse ydelser vil ikke uden videre blive betragtet som konkurrencebegrænsende, forudsat at de forvaltes på en gennemsigtig, ikkediskriminerende og konkurrencemæssigt neutral måde, og ikke udgør en større byrde end nødvendigt i betragtning af den form for forsyningspligtydelser, parten har fastlagt.

2.    Priserne for forsyningspligtydelser skal være overkommelige, så brugernes behov imødekommes.

ARTIKEL 167

Licenser

1.    Parterne skal hver især bestræbe sig på at erstatte licenser for tjenesteydelser, der ikke falder ind under forsyningspligtydelser, med en simpel registrering.

2.    Hvis der kræves licens:

a)    gøres vilkårene og betingelserne for licenser, som ikke må udgøre en større byrde end nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, offentligt tilgængelige

b)    meddeles begrundelsen for afslag på en ansøgning om licens ansøgeren efter anmodning, og

c)    indfører parterne via en uafhængig instans en klageprocedure, som skal være gennemsigtig, ikkediskriminerende og baseret på objektive kriterier.

ARTIKEL 168

Forvaltningsmyndighedens uafhængighed

Forvaltningsmyndigheden skal være retligt adskilt fra og ikke ansvarlig over for leverandører af post- og kurertjenester. Forvaltningsmyndighedens afgørelser og de procedurer, den anvender, skal være upartiske over for alle markedsdeltagere.

ARTIKEL 169

Gradvis tilnærmelse

Parterne anerkender betydningen af, at Republikken Armeniens lovgivning vedrørende posttjenester gradvist tilnærmes den gældende lovgivning i Den Europæiske Union.

UNDERAFDELING V

ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET OG -TJENESTER

ARTIKEL 170

Anvendelsesområde og definitioner

1.    I denne underafdeling fastlægges de reguleringsmæssige principper for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der liberaliseres i overensstemmelse med afdeling B, C og D.

2.    I forbindelse med denne underafdeling forstås ved:

a)    "elektronisk kommunikationsnet": transmissionssystemer og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, som ikke er aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler

b)    "elektronisk kommunikationstjeneste": en tjenesteydelse, der udelukkende eller hovedsagelig består i overførsel af signaler via elektroniske kommunikationsnet, herunder telekommunikationstjenester og transmissionstjenester via net, der anvendes til radio- og TV-spredning. Definitionen dækker ikke tjenester, der vedrører udbud af eller udøvelse af redaktionel kontrol over indhold, der fremføres via elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

c)    "offentlig elektronisk kommunikationstjeneste": en elektronisk kommunikationstjeneste, der af en part enten udtrykkeligt eller de facto kræves tilbudt offentligheden generelt

d)    "offentligt elektronisk kommunikationsnet": et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende eller overvejende bruges til levering af elektroniske kommunikationstjenester, der er tilgængelige for offentligheden, og danner grundlag for overførsel af information mellem nettermineringspunkter

e)    "offentlig telekommunikationstjeneste": en telekommunikationstjeneste, der af en part enten udtrykkeligt eller de facto kræves tilbudt offentligheden generelt. Sådanne tjenester kan bl.a. omfatte telegraf-, telefon- og telextjenester samt dataoverførsler, der typisk indebærer tidstro overførsel af kundeleverede oplysninger mellem to eller flere punkter uden nogen mellemliggende ændring i kundeoplysningernes form eller indhold

f)    "tilsynsmyndighed i sektoren for elektronisk kommunikation": det eller de organer, der af en part har fået til opgave at føre tilsyn med elektronisk kommunikation som omhandlet i denne underafdeling

g)    "væsentlige faciliteter": faciliteter i et offentligt elektronisk kommunikationsnet og -tjeneste, som

i)    udelukkende eller fortrinsvis stilles til rådighed af en enkelt eller et begrænset antal leverandører, og

ii)    ikke økonomisk eller teknisk set kan erstattes med henblik på levering af en tjenesteydelse

h)    "tilhørende faciliteter": tilhørende tjenester, fysiske infrastrukturer og andre faciliteter eller elementer i tilknytning til et elektronisk kommunikationsnet eller en elektronisk kommunikationstjeneste, som muliggør udbud af tjenester via dette net eller denne tjeneste, eller støtter denne eller har mulighed for at gøre dette, og omfatter bl.a. bygninger eller adgangsveje til bygninger, ledningsnet i bygninger, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, master, mandehuller og skabe

i)    "storleverandør 22 ": i den elektroniske kommunikationssektor en leverandør, der kan påvirke de materielle vilkår for deltagelse, hvad angår priser og udbud, i det relevante marked for elektroniske kommunikationstjenester i kraft af dens kontrol over væsentlige faciliteter eller markedsstilling

j)    "adgang": tilrådighedsstillelse af faciliteter eller tjenester for en anden leverandør på nærmere fastsatte vilkår med henblik på udbud af elektroniske kommunikationstjenester og omfatter bl.a. adgang til:

i)    netelementer og tilhørende faciliteter, der kan indebære tilslutning af udstyr, såvel kabel- som radiobaseret tilslutning, hvilket navnlig omfatter adgang til abonnentledninger og de nødvendige faciliteter og tjenester med henblik på levering af tjenester via abonnentledninger

ii)    fysisk infrastruktur, herunder bygninger, kabelkanaler og master

iii)    relevante softwaresystemer, herunder driftsstøttesystemer

iv)    informationssystemer eller databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering

v)    nummerkonvertering eller systemer, der tilbyder tilsvarende funktioner

vi)    fastnet og mobilnet, navnlig med henblik på roaming, og

vii)    virtuelle nettjenester

k)    "samtrafik": fysisk og logisk sammenkobling af offentlige elektroniske kommunikationsnet, som bruges af den samme eller af en anden leverandør med henblik på at give en tjenesteyders brugere mulighed for at kommunikere indbyrdes eller med en anden tjenesteyders brugere eller få adgang til andre tjenesteyderes tjenester og tjenester, der eventuelt udbydes af de berørte parter eller af andre parter, som har adgang til nettet

l)    "forsyningspligtydelser": det minimum af tjenester af en bestemt kvalitet, som alle brugere på en parts territorium skal have adgang til, uanset hvor de befinder sig geografisk, til overkommelige priser. Deres omfang og gennemførelse fastlægges af parterne hver især

m)    "nummerportabilitet": det forhold, at alle offentlige elektroniske kommunikationstjenesters abonnenter, der anmoder om det, kan beholde de samme telefonnumre på samme sted uden forringelse af kvalitet, pålidelighed eller komfort, når de skifter mellem samme kategori af leverandører af offentlige elektroniske kommunikationstjenester.

ARTIKEL 171

Tilsynsmyndighed

1.    Hver part sikrer, at deres tilsynsmyndigheder for elektroniske kommunikationsnet er retligt adskilt fra og operationelt uafhængige af leverandører af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller elektronisk kommunikationsudstyr.

2.    En part, som bevarer ejerskab til eller kontrol over virksomheder, der stiller elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester til rådighed, sikrer, at der er reel strukturel adskillelse mellem myndighedernes tilsynsfunktion og aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol. Tilsynsmyndigheden handler uafhængigt og må hverken søge eller modtage instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af de opgaver, de er pålagt i henhold til den nationale lovgivning.

3.    Parterne sikrer, at deres tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige beføjelser til at føre tilsyn med sektoren, og at de har tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan varetage de tildelte opgaver. Kun de klageinstanser, som nævnes i stk. 7, har beføjelse til at suspendere eller omstøde tilsynsmyndighedernes afgørelser.

Hvilke opgaver der er betroet tilsynsmyndigheden, offentliggøres lettilgængeligt og klart, navnlig når disse opgaver er fordelt på flere organer. Parterne sikrer hver især, at deres tilsynsmyndigheder har separate årlige budgetter. Budgetterne offentliggøres.

4.    Tilsynsmyndighedernes afgørelser og de procedurer, de anvender, skal være upartiske over for alle markedsdeltagere.

5.    Tilsynsmyndighedernes beføjelser udøves på en gennemsigtig og rettidig måde.

6.    Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at sikre, at leverandører, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, efter anmodning straks giver tilsynsmyndighederne alle de oplysninger, herunder økonomiske, som disse myndigheder behøver for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne underafdeling. De oplysninger, der anmodes om, skal stå i forhold til, hvad forvaltningsmyndighedernes opgaver kræver, og skal behandles i overensstemmelse med kravene om fortrolighed.

7.    En bruger eller leverandør, der berøres af en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed, kan påklage denne til en klageinstans, som er uafhængig af de involverede parter. Denne instans, som kan være en domstol, skal have den nødvendige ekspertise til at udføre sine funktioner effektivt. Der tages behørigt hensyn til sagens omstændigheder, og klagemekanismen skal være effektiv. Er klageinstansen ikke en retsinstans, sikrer parterne hver især, at dens afgørelser altid begrundes skriftligt og desuden skal kunne prøves ved en upartisk og uafhængig retslig myndighed. Afgørelser truffet af klageinstanser skal håndhæves effektivt. Klagesagen har ikke opsættende virkning for den afgørelse, som tilsynsmyndigheden har truffet, medmindre der træffes foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

8.    Parterne sikrer hver især, at lederen af en tilsynsmyndighed eller i givet fald medlemmerne af det kollegiale organ, der varetager ledelsesfunktionen i en tilsynsmyndighed eller deres stedfortrædere, kun kan afskediges, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der kræves for at varetage deres opgaver, som på forhånd er fastlagt i den nationale lovgivning. En eventuel afgørelse om afskedigelse skal offentliggøres på afskedigelsestidspunktet. Den afskedigede leder af tilsynsmyndigheden eller i givet fald de afskedigede medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan modtager en begrundelse, som de har ret til at kræve offentliggjort, hvis det ellers ikke ville ske, hvilket medfører, at den offentliggøres.

ARTIKEL 172

Tilladelse til levering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

1.    Hver part tillader i videst muligt omfang leveringen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efter simpel underretning herom. Efter underretningen stilles der ikke krav om, at den pågældende virksomhed skal indhente en udtrykkelig afgørelse eller anden administrativ handling fra tilsynsmyndighedens side, inden den udøver de rettigheder, tilladelsen indebærer. De rettigheder og forpligtelser, der opstår i medfør af en sådan tilladelse, offentliggøres i en lettilgængelig form. Forpligtelserne bør stå i et rimeligt forhold til den pågældende tjeneste.

2.    En part kan om nødvendigt kræve licens for brugsretten til radiofrekvenser og numre med henblik på at:

a)    undgå skadelig interferens

b)    sikre tjenesters tekniske kvalitet

c)    sikre effektiv udnyttelse af frekvenserne eller

d)    opfylde andre almennyttige målsætninger.

3.    Hvis en part kræver licens, skal den:

a)    offentliggøre alle betingelser for opnåelse af licens og en rimelig frist for behandling af licensansøgningen

b)    meddele begrundelsen for afslag på en ansøgning om licens skriftligt til ansøgeren efter anmodning

c)    give licensansøgeren mulighed for at henvende sig til en klageinstans i de tilfælde, hvor der er blevet givet afslag på en ansøgning om licens.

4.    Eventuelle administrative omkostninger pålægges leverandører på en objektiv, gennemsigtig, forholdsmæssigt afpasset og omkostningsminimerende måde. Eventuelle administrative omkostninger, som en part pålægger leverandører, der udbyder en tjeneste eller et net i henhold til stk. 1 eller en licens i henhold til stk. 2, begrænses til de reelle administrative omkostninger, der almindeligvis er forbundet med administrationen, kontrollen og gennemførelsen af den gældende tilladelse og licens. Disse administrative omkostninger kan omfatte udgifter til internationalt samarbejde, harmonisering og standardisering, markedsanalyse, overensstemmelsesovervågning og anden markedskontrol, samt lovgivningsarbejde vedrørende udarbejdelse og håndhævelse af lovgivning og administrative afgørelser, såsom afgørelser om adgang og samtrafik.

De administrative omkostninger, der er omhandlet i første afsnit, omfatter ikke udgifter til auktioner, udbud eller andre ikkediskriminerende metoder til tildeling af koncessioner og ej heller obligatoriske bidrag til forsyningspligtydelser.

ARTIKEL 173

Knappe ressourcer

1.    Tildelingen og anvendelsen af knappe ressourcer, herunder radiofrekvenser, numre og anlægsrettigheder, gennemføres på en objektiv, forholdsmæssigt afpasset, rettidig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde. Hver part baserer deres procedurer på objektive forholdsmæssigt afpassede, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

2.    Den nuværende allokering af frekvensbånd skal offentliggøres, dog skal der ikke gives detaljerede oplysninger om radiofrekvenser, der er allokeret til særlige statslige anvendelser.

3.    Parterne forbeholder sig hver især ret til at fastlægge og anvende foranstaltninger til forvaltning af spektrum og frekvenser, som kan føre til en begrænsning af antallet af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester, forudsat at dette sker på en måde, der er forenelig med denne aftale. Denne ret omfatter evnen til at allokere frekvensbånd under hensyn til eksisterende og fremtidige behov og frekvensressourcer. Foranstaltninger, der træffes af en part vedrørende allokering, tildeling og forvaltning af frekvenser, betragtes ikke som foranstaltninger, som i sig selv er uforenelige med artikel 144, 149 og 150.

ARTIKEL 174

Adgang og samtrafik

1.    Adgang og samtrafik skal i princippet aftales på grundlag af kommercielle forhandlinger mellem de berørte leverandører.

2.    Hver part sikrer, at leverandører af elektroniske kommunikationstjenester har ret og, efter anmodning fra en anden leverandør, pligt til at forhandle om adgang og samtrafik med hinanden med det formål at kunne levere offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Ingen af parterne må opretholde nogen retlige eller administrative foranstaltninger, som forpligter leverandører, der bevilger adgang eller samtrafik, til at tilbyde forskellige vilkår og betingelser for tilsvarende tjenester til forskellige leverandører, eller som pålægger forpligtelser, som ikke er forbundet med de udbudte tjenester.

3.    Hver part sikrer, at leverandører, der får oplysninger fra en anden leverandør under forhandlingerne om adgangs- eller samtrafikaftaler, udelukkende må anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respekterer, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt.

4.    Parterne sikrer hver især, at en storleverandør på dets territorium giver leverandører af elektroniske kommunikationstjenester adgang til sine væsentlige faciliteter, bl.a. netværkselementer, tilknyttede faciliteter og accessoriske tjenesteydelser, på rimelige og ikke-diskriminerende 23 vilkår og betingelser.

5.    For offentlige telekommunikationstjenester sikres sammenkobling med en storleverandør på ethvert teknisk realisabelt punkt i nettet. Sammenkoblingen bevilges:

a)    på ikkediskriminerende vilkår og betingelser (bl.a. hvad angår tekniske standarder, specifikationer, kvalitet og vedligeholdelse) samt til ikkediskriminerende takster og med en kvalitet, der ikke er ringere end den, der tilbydes i forbindelse med storleverandørens egne tilsvarende tjenester eller ikketilknyttede leverandørers tilsvarende tjenester eller dens datterselskabers eller andre tilknyttede selskabers tilsvarende tjenester

b)    rettidigt på vilkår og betingelser (bl.a. hvad angår tekniske standarder, specifikationer, kvalitet og vedligeholdelse) samt til omkostningsorienterede takster, som er gennemsigtige og rimelige under hensyntagen til de økonomiske muligheder og tilstrækkeligt ubundtede til, at leverandøren ikke er nødt til at betale for netkomponenter eller -faciliteter, som ikke er nødvendige for at kunne levere tjenesteydelsen, og

c)    efter anmodning ved yderligere punkter end de nettermineringspunkter, der tilbydes hovedparten af brugerne, mod betaling af gebyrer, der afspejler omkostningerne ved oprettelsen af de nødvendige yderligere faciliteter.

6.    Parterne sikrer hver især, at procedurerne for sammenkobling med en storleverandør offentliggøres, og at storleverandører offentliggør enten deres sammenkoblingsaftaler eller deres eventuelle standardtilbud på sammenkobling.

ARTIKEL 175

Konkurrencebeskyttelse over for storleverandører

Hver part indfører eller opretholder passende foranstaltninger med henblik på at forhindre leverandører, som alene eller sammen udgør en storleverandør, i at påbegynde eller fortsætte med konkurrencebegrænsende praksis. Konkurrencebegrænsende praksis er navnlig:

a)    konkurrencebegrænsende krydssubsidiering

b)    udnyttelse af oplysninger fra konkurrenter til konkurrencebegrænsende formål og

c)    undladelse af rettidigt at stille tekniske oplysninger om væsentlige faciliteter og kommercielt relevante oplysninger til rådighed for andre tjenesteydere, som har brug for disse oplysninger for at kunne levere tjenesteydelser.

ARTIKEL 176

Forsyningspligtydelser

1.    Parterne kan hver især fastlægge den form for forsyningspligtydelser, de ønsker at opretholde.

2.    Disse forsyningspligtydelser må ikke som sådan betragtes som konkurrencebegrænsende, hvis de forvaltes på en gennemsigtig, objektiv og ikkediskriminerende måde, der står i rimeligt forhold til hensigten. De skal desuden forvaltes på en konkurrencemæssigt neutral måde og må ikke udgøre en større byrde end nødvendigt i betragtning af den form for forsyningspligtydelser, parten har fastlagt.

3.    Alle leverandører af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan komme i betragtning til at varetage forsyningspligtydelser. Leverandørerne af forsyningspligtydelserne udpeges gennem en effektiv, gennemsigtig og ikkediskriminerende ordning. Hver part foretager om nødvendigt en vurdering af, hvorvidt leveringen af forsyningspligtydelser udgør en urimelig byrde for den leverandør, der er udpeget hertil. Hvis det er berettiget ud fra vurderingen og under hensyn til den eventuelle markedsfordel, som opnås af en leverandør, der udbyder forsyningspligtydelserne, træffer tilsynsmyndighederne afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en ordning med kompensation for den berørte leverandør eller fordeling af nettoomkostningerne i forbindelse med forsyningspligten.

ARTIKEL 177

Nummerportabilitet

Parterne sikrer hver især, at leverandører af offentlige elektroniske kommunikationstjenester udbyder nummerportabilitet på rimelige vilkår og betingelser.

ARTIKEL 178

Fortrolighed af oplysninger

Parterne sikrer hver især hemmeligholdelsen af elektronisk kommunikation ved brug af offentlige elektroniske kommunikationsnet og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, både for så vidt angår selve kommunikationen og de dermed forbundne trafikdata, uden at begrænse handelen med tjenesteydelser.

ARTIKEL 179

Bilæggelse af tvister inden for elektronisk kommunikation

1.    Hver part sikrer, at hvis der opstår en tvist mellem leverandører af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester baseret på de i dette kapitel omhandlede rettigheder og forpligtelser, træffer den relevante tilsynsmyndighed efter anmodning fra en af de berørte parter en bindende afgørelse med henblik på at bilægge tvisten så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for fire måneder, bortset fra helt ekstraordinære tilfælde.

2.    Vedrører en sådan tvist grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, koordinerer de berørte tilsynsmyndigheder deres bestræbelser på at bilægge tvisten.

3.    Tilsynsmyndighedens afgørelse offentliggøres, idet der dog tages hensyn til bestemmelserne om fortroligholdelse af forretningshemmeligheder. De berørte parter modtager en fuldstændig redegørelse for de grunde, som afgørelsen bygger på, og har ret til at anke dommen i overensstemmelse med artikel 172, stk. 7.

4.    Proceduren, der er omhandlet i denne artikel, hindrer ikke nogen af de berørte parter i at indbringe sagen for en domstol.

ARTIKEL 180

Gradvis tilnærmelse

Parterne anerkender betydningen af, at Republikken Armeniens lovgivning vedrørende elektroniske kommunikationsnet gradvist tilnærmes den gældende lovgivning i Den Europæiske Union.

UNDERAFDELING VI

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

ARTIKEL 181

Anvendelsesområde og definitioner

1.    Denne underafdeling finder anvendelse på foranstaltninger, der påvirker leveringen af finansielle tjenesteydelser, hvor finansielle tjenesteydelser liberaliseres i henhold til afdeling B, C og D.

2.    I forbindelse med dette afsnit forstås ved "finansiel tjenesteydelse" enhver tjenesteydelse af finansiel art, der tilbydes af en leverandør af finansielle tjenesteydelser fra/i en part. Finansielle tjenesteydelser omfatter forsikring og forsikringsrelaterede tjenesteydelser samt bankmæssige og andre finansielle tjenesteydelser.

3.    Forsikring og forsikringsrelaterede tjenesteydelser som omhandlet i stk. 2 omfatter:

a)    direkte forsikring (inklusive coinsurance):

i)    livsforsikring og

ii)    skadesforsikring

b)    genforsikring og retrocession

c)    forsikringsmægling, såsom forsikringsmægling og agentur, og

d)    tjenesteydelser i tilknytning til forsikring, f.eks. rådgivning, aktuarbistand, risikovurdering og skadebehandling.

4.    Bankmæssige og andre finansielle tjenesteydelser (eksklusive forsikring og forsikringsrelaterede tjenesteydelser) som omhandlet i stk. 2 omfatter:

a)    modtagelse af indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden

b)    långivning af alle typer, herunder forbrugslån, realkredit, factoring og finansiering af handelstransaktioner

c)    finansiel leasing

d)    alle betalings- og pengeoverførselstjenesteydelser, herunder kredit- og betalingskort, rejsechecks og bankveksler

e)    garantier og forpligtelser

f)    handel for egen eller kunders regning på børsen, OTC-markedet eller på en anden af følgende måder:

i)    pengemarkedsinstrumenter (herunder checks, pengesedler, indskudsbeviser)

ii)    udenlandsk valuta

iii)    derivater, herunder, men ikke kun, futures og optioner

iv)    valutakurs- og renteinstrumenter, herunder produkter såsom swaps og aftaler om fremtidig rentesikring

v)    værdipapirer og

iv)    andre omsættelige papirer og finansielle aktiver, herunder guldbarrer

g)    deltagelse i emissioner af enhver form for værdipapirer, herunder garantistillelse og placering i egenskab af agent (enten offentligt eller privat) og levering af tjenesteydelser i forbindelse med sådanne emissioner

h)    "money broking"

i)    forvaltning af aktiver såsom likviditets- og porteføljeforvaltning, alle former for kollektiv investeringspleje, administration af pensionsfonde, forvaring og forvaltning af betroede midler

j)    afregning og clearing i forbindelse med finansielle aktiver, herunder værdipapirer, derivater og andre omsætningspapirer

k)    tilvejebringelse og overførsel af finansielle oplysninger samt software til finansiel databehandling og dermed beslægtet software og

l)    rådgivning og formidling samt andre finansielle tjenesteydelser i forbindelse med de i dette afsnit nævnte aktiviteter, herunder kreditoplysning og -analyse, undersøgelser og rådgivning om investeringer og porteføljer, rådgivning om opkøb og om virksomhedsomstruktureringer og -strategier.

5.    I forbindelse med denne underafdeling forstås ved:

a)    "leverandør af finansielle tjenesteydelser/finansiel tjenesteyder": enhver fysisk eller juridisk person i en part, der søger at levere eller leverer finansielle tjenesteydelser, men omfatter ikke offentlige enheder

b)    ved "offentlig enhed" forstås:

i)    en regering, centralbank eller monetær myndighed i en part, eller en enhed ejet eller kontrolleret af en part, der hovedsagelig beskæftiger sig med at gennemføre regeringsmæssige funktioner eller aktiviteter med regeringsmæssigt formål, men herunder ikke en enhed, der hovedsagelig beskæftiger sig med at levere finansielle tjenesteydelser på kommercielle vilkår, eller

ii)    en privat enhed, som udfører funktioner, der normalt udføres af en centralbank eller monetær myndighed, når den udfører disse funktioner

c)    "ny finansiel tjenesteydelse": en tjenesteydelse af finansiel art, herunder tjenesteydelser vedrørende bestående og nye produkter eller den måde, hvorpå produktet leveres, som ingen anden leverandør af finansielle tjenesteydelser leverer på en parts territorium, men som leveres på den anden parts territorium.

ARTIKEL 182

Tilsynsklausul

1.    Intet i denne aftale forhindrer en part i at indføre eller opretholde foranstaltninger af tilsynsmæssige årsager, f.eks.:

a)    beskyttelse af investorer, indskydere, forsikringstagere eller personer, over for hvem en leverandør af finansielle tjenesteydelser har en tillidsforpligtelse

b)    sikring af dens finansielle systems integritet og stabilitet.

2.    Disse foranstaltninger må ikke udgøre en større byrde end nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.

3.    Intet i denne aftale skal fortolkes således, at en part tvinges til at videregive oplysninger om individuelle forbrugeres forhold og regnskaber eller fortrolige eller retsbeskyttede oplysninger, som er i offentlige organers besiddelse.

ARTIKEL 183

Effektiv og gennemsigtig regulering

1.    Hver part bestræber sig på at underrette alle interesserede personer på forhånd om enhver alment gældende foranstaltning, som de har til hensigt at indføre, således at de pågældende personer kan fremsætte bemærkninger til foranstaltningen. Der gives meddelelse om sådanne foreslåede foranstaltninger:

a)    i en officiel publikation eller

b)    i anden skriftlig eller elektronisk form.

2.    Hver part stiller deres krav til udfyldelse af ansøgninger vedrørende levering af finansielle tjenesteydelser til rådighed for interesserede personer.

Efter anmodning fra en ansøger underretter den berørte part ansøgeren om status for ansøgningen. Hvis den berørte part har brug for yderligere oplysninger fra ansøgeren, underretter den uden unødig forsinkelse ansøgeren herom.

3.    Hver part bestræber sig på at sikre, at internationalt anerkendte standarder for regulering og tilsyn i sektoren for finansielle tjenesteydelser og for bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse gennemføres og anvendes på deres territorium. Sådanne internationalt anerkendte standarder er bl.a.:

a)    Baselkomitéens "Core Principles for Effective Banking Supervision"

b)    Den Internationale Forsikringstilsynsorganisations "Insurance Core Principles"

c)    Den Internationale Børstilsynsorganisations "Objectives and Principles of Securities Regulation"

d)    OECD's aftale om udveksling af oplysninger i skattesager

e)    G20-landenes erklæring om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger til skatteformål og

f)     Den Finansielle Aktionsgruppes 40 anbefalinger vedrørende hvidvaskning af penge og ni særlige anbefalinger vedrørende finansiering af terrorisme.

4.    Parterne noterer sig også de ti hovedprincipper for udveksling af oplysninger, udsendt af G7-landenes finansministre, og søger i videst mulig udstrækning at anvende disse principper indbyrdes.

ARTIKEL 184

Nye finansielle tjenesteydelser

Hver part tillader, at leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part leverer enhver ny finansiel tjenesteydelse af samme art som de tjenesteydelser, de ville tillade deres egne leverandører af finansielle tjenesteydelser at levere i henhold til deres egen lovgivning under tilsvarende omstændigheder. En part kan bestemme den retlige form, gennem hvilken tjenesteydelsen må leveres, og kan kræve, at der skal indhentes tilladelse til levering af tjenesteydelsen. Hvis en sådan tilladelse kræves, skal der træffes en afgørelse inden for en rimelig frist, og tilladelsen kan kun afslås af tilsynsmæssige årsager i overensstemmelse med artikel 182.

ARTIKEL 185

Databehandling

1.    Hver part tillader, at leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part overfører oplysninger i elektronisk eller anden form til og fra deres territorium med henblik på databehandling, når denne er påkrævet som led i den normale forretningsgang hos de pågældende leverandører af finansielle tjenesteydelser.

2.    Intet i stk. 1 begrænser en parts ret til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, så længe denne ret ikke benyttes til at omgå denne aftales bestemmelser.

3.    Hver part indfører eller opretholder passende forholdsregler til beskyttelse af privatlivets fred og af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, særlig hvad angår videregivelse af personoplysninger.

ARTIKEL 186

Specifikke undtagelser

1.    Intet i dette kapitel må fortolkes således, at det forhindrer en part, herunder dens offentlige enheder, i ensidigt på sit territorium at udøve aktiviteter eller levere tjenesteydelser, der er del af en offentlig pensionsplan eller et lovbestemt socialt sikringssystem, undtagen hvor disse aktiviteter i henhold til partens egen lovgivning må udøves af leverandører af finansielle tjenesteydelser i konkurrence med offentlige enheder eller private institutioner.

2.    Intet i denne aftale finder anvendelse på aktiviteter, der udøves af en centralbank eller monetær myndighed eller nogen anden offentlig enhed som led i penge- eller valutapolitikker.

3.    Intet i dette kapitel må fortolkes således, at det forhindrer en part, herunder dens offentlige enheder, i ensidigt på sit territorium at udøve aktiviteter eller levere tjenesteydelser for partens, herunder dens offentlige enheders, regning eller med dens, herunder dens offentlige enheders, garanti eller ved anvendelse af dens, eller dens offentlige enheders, finansielle ressourcer.

ARTIKEL 187

Selvregulerende organisationer

Hvis en part kræver medlemskab af eller deltagelse i eller adgang til selvregulerende organisationer, værdipapir- eller terminsbørser eller -markeder eller en anden organisation eller sammenslutning, for at leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part kan få tilladelse til at levere finansielle tjenesteydelser på lige fod med partens egne leverandører af finansielle tjenesteydelser, eller hvor parten direkte eller indirekte giver sådanne enheder med privilegier eller fordele med hensyn til levering af finansielle tjenesteydelser, sikrer den, at forpligtelserne i artikel 144 og 150 efterleves.

ARTIKEL 188

Clearing- og betalingssystemer

Hver part indrømmer på de vilkår og betingelser for national behandling, der er omhandlet i artikel 144 og 150, leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part, som er etableret på deres territorium, adgang til betalings- og clearingsystemer, der drives af offentlige enheder, samt til offentlige finansierings- og genfinansieringsfaciliteter, der er til rådighed som led i den normale forretningsgang. Dette stykke anses ikke for at give adgang til en parts faciliteter med hensyn til långiver i sidste instans.

ARTIKEL 189

Finansiel stabilitet og regulering af finansielle tjenesteydelser i Republikken Armenien

Parterne anerkender betydningen af en passende regulering af finansielle tjenesteydelser for at sikre finansiel stabilitet, retfærdige og effektive markeder og beskyttelse af investorer, indskydere, forsikringstagere og personer, over for hvem en leverandør af finansielle tjenesteydelser har en tillidsforpligtelse. Ved en sådan regulering af finansielle tjenesteydelser er de internationale standarder for bedste praksis generelt retningsgivende, navnlig for den måde, hvorpå de gennemføres i Den Europæiske Union. I den forbindelse tilnærmer Republikken Armenien så vidt muligt sin regulering af finansielle tjenesteydelser til Den Europæiske Unions lovgivning.

UNDERAFDELING VII

TRANSPORTTJENESTER

ARTIKEL 190

Anvendelsesområde og mål

I denne underafdeling fastlægges principperne for liberaliseringen af internationale transporttjenester i henhold til afdeling B, C og D.

ARTIKEL 191

Definitioner

1.    I forbindelse med denne underafdeling og i afdeling B, C og D forstås ved:

a)    "international søtransport": bl.a. dør til dør-transport og multimodal transport, dvs. transport af gods, hvor der anvendes mere end en transportform, herunder et søled, i henhold til et gennemgående transportdokument, og omfatter med henblik herpå retten til direkte at indgå kontrakt med leverandører af andre transportformer

b)    "håndtering af søgods": aktiviteter, der udføres af stevedorevirksomheder, herunder terminaloperatører, men ikke havnearbejderes aktiviteter som sådan, når disse arbejdere er organiseret uafhængigt af stevedorevirksomheder eller terminaloperatørvirksomheder. Disse aktiviteter omfatter tilrettelæggelse af og tilsyn med:

i)    lastning eller losning af gods

ii)    surring eller afsurring af gods

iii)    modtagelse eller levering og opbevaring af gods inden afsendelse eller efter losning

c)    "tjenesteydelser inden for toldbehandling" (eller alternativt "toldassistance"): aktiviteter, der består i på en anden parts vegne at gennemføre toldformaliteter vedrørende import, eksport eller transport af gods, uanset om denne tjenesteydelse er en hovedaktivitet for tjenesteyderen eller et almindeligt supplement til vedkommendes hovedaktivitet

d)    "tjenesteydelser vedrørende containerterminaler og oplagring": aktiviteter, der består i at oplagre containere såvel i havne som inde i landet med henblik på at fylde eller tømme dem, reparere dem og gøre dem klar til afskibning

e)    "skibsagenturvirksomhed": aktiviteter, der består i som agent inden for et givet geografisk område at repræsentere et eller flere rederiers forretningsinteresser inden for følgende områder:

i)    markedsføring og salg af tjenesteydelser inden for søtransport og i relation dertil, fra udarbejdelse af tilbud til fakturering, og udstedelse af konnossementer på vegne af virksomhederne, erhvervelse og videresalg af de fornødne tilknyttede tjenesteydelser, udarbejdelse af dokumentation samt tilvejebringelse af forretningsoplysninger, og

ii)    handlen på virksomhedernes vegne, organisering af skibsanløb eller overtagelse af gods, når det er påkrævet

f)    "speditørvirksomhed": aktiviteter, der består i at tilrettelægge og kontrollere forsendelsesoperationer på rederiernes vegne ved at erhverve transportydelser og tilknyttede tjenesteydelser, udarbejde dokumentation og tilvejebringe forretningsoplysninger, og

g)    "feederservice": forudgående og efterfølgende transport af internationalt gods ad søvejen, navnlig i containere, mellem havne i en part.

2.    Hvad angår international søtransport sikrer parterne en effektiv anvendelse af princippet om uhindret adgang til laster på et kommercielt grundlag, frihed til at levere internationale søtransporttjenester samt national behandling i forbindelse med leveringen af sådanne tjenesteydelser.

3.    I betragtning af de eksisterende liberaliseringsniveauer mellem parterne inden for international søtransport skal parterne:

a)    effektivt anvende princippet om uhindret adgang til det internationale marked for søtransport og handel på et kommercielt og ikkediskriminerende grundlag og

b)    indrømme skibe, der fører den anden parts flag, eller som drives af tjenesteydere fra den anden part, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer deres egne skibe eller, hvis den er gunstigere, den behandling de indrømmer tredjelandes skibe, bl.a. hvad angår adgang til havne, brug af infrastruktur og havnetjenester og brug af søfartshjælpetjenester samt dermed forbundne gebyrer og afgifter, toldfaciliteter og tildeling af liggeplads og laste- og lossefaciliteter.

4.    Ved anvendelsen af principperne omhandlet i stk. 3 skal parterne:

a)    ikke indføre lastfordelingsaftaler i fremtidige aftaler med tredjelande om internationale søtransporttjenester, herunder transport af tør og flydende bulk og linjefart, og inden for en rimelig frist ophæve alle sådanne lastfordelingsaftaler, som måtte findes i tidligere aftaler, og