15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/20

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at ungdomsarbejdsløsheden stadig både udgør en større socioøkonomisk udfordring trods bestræbelserne på at nedbringe den og underminerer den retfærdighed, lighed og solidaritet, som danner grundlag for det europæiske projekt;

2.

glæder sig over Kommissionens initiativ, der bygger på den bekymring, som Kommissionens formand har givet udtryk for angående den vanskelige situation, som en stor del af de unge, som er hårdt ramt af krisen, befinder sig i, og som har skabt grundlag for to initiativer, nemlig »Investering i Europas unge« og »Et europæisk solidaritetskorps«;

3.

understreger, at inddragelse af såvel myndigheder som den private sektor og aktørerne i den tredje sektor er vigtige for gennemførelsen af foranstaltninger til sikring af unges integration på arbejdsmarkedet;

4.

opfordrer EU-institutionerne til at samarbejde med den private sektor og aktørerne i den tredje sektor og til i samarbejde med disse at udarbejde programmer, der skal sikre, at arbejdstagernes kvalifikationer i højere grad tilpasses arbejdsmarkedets behov;

5.

understreger, at ungdomsarbejdsløsheden har konsekvenser på både lokalt, nationalt og europæisk niveau, at uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at EU i henhold til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag, eftersom fremme af beskæftigelsen er et område af fælles interesse. Udvalget henviser til, at successen af de relevante EU-foranstaltninger, som skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, derfor afhænger af samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder.

6.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at sikring af lige muligheder, fremme af social inklusion og forbedring af unges konkurrencedygtighed på arbejdsmarkedet samt fremme af de unges deltagelse og selvbestemmelse i deres uddannelsesforløb og beskæftigelse, styrkelse af ungdomsarbejde arbejde, ikke-diskrimination og interkulturel forståelse skal stå i centrum for målene i EU's ungdomspolitik. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på, at adgang til transport og information også er vigtige faktorer i at sikre lige muligheder, og at dette skal tages i betragtning;

7.

støtter et integreret incitament til aktivt partnerskab på alle regerings- og forvaltningsniveauer, der samarbejder med unge og ungdomsorganisationer;

8.

er ligeledes overbevist om, at der bør træffes foranstaltninger til at give unge en bedre start på et aktivt liv ved at investere i deres tekniske og adfærdsmæssige viden, arbejdsmæssige færdigheder og kompetencer og erfaring i social interaktion og ved at hjælpe dem med at blive integreret på arbejdsmarkedet ved at skabe deres eget arbejde eller gennem ansættelse i et job, der passer til deres profil, eller investere i en model, som fremmer muligheden for videreuddannelse, der kan give dem nye muligheder for beskæftigelse;

9.

foreslår, at man som en specifik foranstaltning udvikler og støtter workshops, hvor unge kan afprøve forskellige erhverv og således potentielt opdage et nyt, interessant arbejdsområde;

10.

er af den opfattelse, at de forskellige former for investering i ungdommen — på såvel det formelle som ikkeformelle uddannelsesområde — er grundlaget for udformningen af et mere retfærdigt, åbent, inklusivt og velfungerende demokratisk samfund, der er kendetegnet af social mobilitet, interkulturel integration samt bæredygtig udvikling og bæredygtig vækst. Det er endvidere overbevist om vigtigheden af at skabe muligheder for de unge, som gør, at de har en rimelig adgang til de fælles goder, der skabes af EU, og af, at de sættes i stand til at bidrage mere aktivt til solidaritetsprojekter og til at forme Europas fremtid;

11.

henviser til, at arbejdsmarkedssituationen for unge i mange af medlemsstaterne har forbedret sig markant i de seneste år, men at de 4 mio. unge arbejdsløse giver anledning til stor bekymring, idet der forekommer betydelige afvigelser, både mellem medlemsstaterne og inden for samme stat. Udvalget konstaterer, at der trods de foranstaltninger og projekter, der er truffet på europæisk og nationalt niveau i de senere år med henblik på en stærkere erhvervsmæssig aktivering og en forhøjelse af de unges beskæftigelsesgrad, fortsat er brug for en indsats fra medlemsstaternes og EU's side;

12.

er især bekymret over, at en væsentlig del af de unge har gennemført en uddannelse, som ikke kan leve op til det moderne arbejdsmarkeds udfordringer, at der ikke findes tilstrækkelig støtte til at gennemføre iværksætterprojekter, innovation og forskning, og at udviklingen i medlemsstaternes uddannelsessystemer halter bagefter de dynamiske økonomiske og samfundsmæssige forandringer. Resultatet er, at mange unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, ikke lever op til samfundets og deres egne forventninger;

13.

mener, at de forskningsresultater, der viser, at mere end halvdelen af de unge europæere betragter sig selv som samfundsmæssigt, økonomisk og politisk udstødte, selv om de samtidig tydeligt giver udtryk for, at de er parate til at engagere sig på disse områder i deres hjemland, giver anledning til stor bekymring. Udvalget påpeger endvidere, at de unge samtidig forholder sig stadig mere passivt til samfundsproblemerne samt den økonomiske og politiske situation;

14.

bemærker med tilfredshed Kommissionens erkendelse af, at foranstaltninger på ovennævnte område hovedsageligt bør koncentreres om medlemsstaterne. Udvalget er enigt i, at det først og fremmest er medlemsstaternes og deres regionale og lokale myndigheders opgave at finde passende metoder og midler til at opfylde de opstillede mål. Derfor bør Kommissionen yde mest mulig støtte til disse foranstaltninger og effektivt koordinere de enkelte medlemsstaters indsats med henblik på at sikre en positiv multiplikatoreffekt i hele EU;

15.

henviser i den forbindelse navnlig til, at myndighederne bør spille en afgørende rolle i gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger i de enkelte medlemsstater;

16.

mener, at de lokale og regionale myndigheder bedst kender til de specifikke forhold på lokalt, supralokalt og regionalt plan, da de befinder sig tæt på de mest presserende samfundsproblemer. Samtidig råder de over allerede eksisterende, som regel effektive institutioner, som gennem flere år har beskæftiget sig med udfordringerne på området. Udvalget mener, at forenede kræfter og midler via disse velafprøvede og af lokalsamfundene demokratisk legitimerede institutioner er den mest effektive måde, hvorpå de planlagte foranstaltninger kan gennemføres hurtigst muligt og effektivt;

17.

påskønner den lange række foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Det forventer, at den kommende revision af FFR også efter 2020 vil tage behørigt højde for EU's mange sociale udfordringer, bl.a. uddannelse, ungdomsbeskæftigelse og social inklusion, og at der vil være særlig fokus på de mindst begunstigede regioner i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF;

18.

hilser også den Europæiske Investeringsbanks (EIB) foranstaltninger vedrørende unge iværksættere velkommen og understreger vigtigheden af adgang til finansiering samtidig med, at det kraftigt opfordrer til at fortsætte sådanne foranstaltninger;

19.

gentager sin støtte til »ungdomsgarantiordningen«. I lyset af nogle af de lokale og regionale udfordringer, der skal tackles, opfordrer det Rådet til at arbejde hen imod en forenkling af procedurerne for aflønning under praktikophold for at sikre, at procedurerne ikke får afskrækkende virkning;

20.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de lokale og regionale myndigheders synspunkter i forbindelse med revisionen af EU's strategi for unge efter 2018;

21.

understreger endvidere, at Kommissionen i sine bestræbelser på at sikre faglige uddannelser af høj kvalitet og udvikle erhvervsuddannelsessystemer, der letter unges overgang til arbejdsmarkedet, også bør tage hensyn til spørgsmålet om unges erhvervelse af viden og færdigheder, navnlig praktiske færdigheder, der kan opnås gennem uformel læring og ikkeformel uddannelse. Udvalget gentager i denne forbindelse sin opfordring til at udvikle et samarbejde på grundlag af et partnerskab mellem myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau, virksomheder, arbejdstagere og deres organisationer samt aktører inden for civilsamfundet for dermed i højere grad at udnytte færdigheder og kvalifikationer, som opnås gennem ikkeformel og uformel læring (1). Desuden er det vigtigt at fastlægge harmoniserede valideringssystemer, der giver mulighed for anerkendelse og formalisering af tværgående kompetencer erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, og tilskynde arbejdsmarkedet til at anerkende deres værdi på linje med formelle uddannelsesbeviser;

22.

bifalder især, at Kommissionen anerkender Erasmus+-programmets betydning som et af de vigtigste instrumenter til udvikling af de unges internationale aktiviteter samt faglige og personlige uddannelse og bevidstgørelse om Europa og det globale marked. Udvalget påskønner de internationale aktiviteter, der udøves af alle aktører, som er centralt placeret i denne udveksling, heriblandt skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Udvalget understreger, at dette program bør udvikles yderligere, bl.a. ved at forhøje de midler, der er afsat hertil i de aktuelle budgetrammer. Udvalget påpeger i den forbindelse, at en samtidig styrkelse af den rolle, som de højere læreanstalter og organisationerne i den tertiære sektor (som er direkte involveret i gennemførelsen af dette program) spiller, bør udgøre en af metoderne til at fremme effektiviteten af mobilitets- og (formelle og ikkeformelle) uddannelsesinstrumenter inden for rammerne af Erasmus+. Udvalget opfordrer derfor til løsninger, som giver højere læreanstalter og NGO'er mulighed for at udvikle endnu mere effektive instrumenter til udbygningen af internationale mobilitets- og uddannelsesinstrumenter.

23.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser idéen om at oprette et europæisk solidaritetskorps (ESC) velkommen og sætter stor pris på, at der med en speciel internetportal er valgt en tidssvarende måde til registrering af personer, der interesserer sig for det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter. Denne registreringsform bør kunne suppleres med andre kanaler, som gør det muligt og lettere for alle unge at deltage, især de mest sårbare. En sådan metode bør føre til en større udbredelse af det europæiske solidaritetskorps' idéer, navnlig solidaritetens betydning som den vigtigste værdi, der binder Det Europæiske Fællesskab sammen. Udvalget understreger i den forbindelse, at der bør vælges løsninger, som gør det muligt for unge at deltage i det europæiske solidaritetskorps, uanset hvilken socioøkonomisk situation de befinder sig i og deres uddannelsesniveau. Derudover bør det sikres, at unge med begrænset internetadgang kan deltage i det europæiske solidaritetskorps;

24.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til hurtigt at etablere retsgrundlaget for et europæisk solidaritetskorps (ESC) og foreslå en bæredygtig måde at finansiere korpset på i tiden efter 2017 for derigennem at undgå at overbebyrde eksisterende finansieringsprogrammer som f.eks. Erasmus+ og kunne leve op til forventningerne hos et hurtigt voksende antal unge, som ønsker at slutte sig til ESC;

25.

påpeger, at dette initiativ ikke må skabe overflødige administrative byrder for unge, der ønsker at deltage, og at det bør omfatte medlemsstaternes allerede eksisterende ungdomsorganisationer og de institutioner, der især findes på lokalt, supralokalt og regionalt niveau, og som beskæftiger sig med ungdomspolitik og støtte til ungdomsorganisationer;

26.

peger på det nødvendige i at fremme det europæiske solidaritetskorps ved at indføre et forvaltningssystem, som forenkler deltagelsen i frivillige aktiviteter både for deltagerne og for civilsamfundets organisationer;

27.

understreger, at de to søjler i det europæiske solidaritetskorps (erhvervsarbejde og frivilligt arbejde) bør supplere hinanden, men klart bør holdes adskilt med det mål at indføre de nødvendige mekanismer til forebyggelse af sort arbejde. Samtidig bør ESC ikke anvendes til at erstatte lønnede job med ulønnet frivilligt arbejde;

28.

påpeger, at der i det europæiske solidaritetskorps' charter bør lægges særlig vægt på de praktiske aspekter af europæisk solidaritet, dvs. etablering af varige forbindelser mellem de folk, som udgør Det Europæiske Fællesskab, hvilket styrker følelsen af europæisk identitet;

29.

bemærker med tilfredshed, at værdien af interregionalt og grænseoverskridende samarbejde fremhæves, men insisterer på, at det europæiske solidaritetskorps også bør fokusere på frivilligt arbejde på lokalt niveau. En væsentlig del af det frivillige arbejde finder sted der, hvor de frivillige bor. En fokusering på en sådan form for frivilligt arbejde, der gavner den lokale befolkning, kan samtidig bidrage til at styrke arbejdsmarkedet, forebygge social udstødelse og forebygge affolkning af landdistrikterne;

30.

støtter det europæiske solidaritetskorps' målsætning om at hjælpe, hvor der er behov for det. Udvalget er af den opfattelse, at den lokale befolknings behov og forventninger bør være et vigtigt kriterium ved vurderingen af projekternes kvalitet;

31.

bemærker, at der bør udarbejdes en fælles ramme for samarbejde mellem det europæiske solidaritetskorps, FN's program for frivilligt arbejde (UNV — United Nations Volunteers Programme), United States Peace Corps og andre lignende organisationer;

32.

understreger, at det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter bør udformes således, at de europæiske ungdomsorganisationers eksisterende potentiale og det frivillige arbejde, der udføres af disse organisationers medlemmer, kan udnyttes. Udvalget mener, at det europæiske solidaritetskorps hverken skal have til formål at overtage disse organisationers aktiviteter eller erstatte dem, men blot supplere disse, og påpeger, at det europæiske solidaritetskorps' succes afhænger af, om de ungdomsorganisationer, der udøver deres aktiviteter i Europa, inddrages og derigennem tilskyndes til at samarbejde med dette korps. Udvalget understreger endvidere det vigtige i, at man i forbindelse med udformningen af strategien for det europæiske solidaritetskorps anerkender, at den erfaring inden for organisering af frivillige og udvikling af lokalsamfundet, som de europæiske ungdomsorganisationer har samlet gennem flere årtier, spiller en uhyre vigtig rolle, og at man udnytter denne videnbase;

33.

fremhæver nødvendigheden af at fastlægge instrumenter, der giver mulighed for opfølgning og ledsagelse af de unge deltagere, for at sikre kvaliteten af de aktiviteter, der udbydes af Det Europæiske Solidaritetskorps. Man må også sørge for, at de unge udstyres med de nødvendige færdigheder og forberedes på deres deltagelse i korpsets forskellige aktiviteter. Desuden bør de værtsorganisationer, der deltager i den beskæftigelsesmæssige del, især i forbindelse med praktikophold og lærlingeforløb, overholde principper og standarder lig dem, der er beskrevet i det europæiske kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser, for at garantere, at jobtilbuddene er af kvalitet;

34.

mener, at det desuden bør præciseres, hvilke relationer der bør være mellem det europæiske solidaritetskorps og den europæiske volontørtjeneste for at undgå overlapninger og sikre kontinuitet og fleksibilitet i de muligheder, som EU stiller til rådighed;

35.

påpeger, at der ud over oprettelsen af det europæiske solidaritetskorps også bør udvikles et system til anerkendelse af færdigheder, der erhverves i forbindelse med frivilligt arbejde, både i den offentlige og private sektor og i de videregående uddannelsesinstitutioner. Sådanne færdigheder hører under ikkeformel uddannelse, som i øjeblikket ikke hører under noget passende system for officiel anerkendelse af færdigheder;

36.

understreger, at foranstaltninger, der giver unge mulighed for at erhverve nye færdigheder gennem erhvervsarbejde eller frivilligt arbejde, har en positiv indvirkning både på den offentlige og den private sektor, idet de øger unges beskæftigelsesegnethed ved at skabe en mere konkurrencedygtig talentmasse for udvælgelse af nye medarbejdere. Udvalget opfordrer derfor til at samarbejde med den private sektor med henblik på at undersøge, hvordan de erhvervede færdigheder bedre kan tilpasses arbejdsmarkedets behov.