52017IP0323

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017IP0323 - EN

Document 52017IP0323

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om en rumstrategi for Europa (2016/2325(INI))

EUT C 337 af 20.9.2018, p. 11–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

20.9.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 337/11

P8_TA(2017)0323

En rumstrategi for Europa

Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om en rumstrategi for Europa (2016/2325(INI))

(2018/C 337/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 4 og afsnit XIX i artikel 189, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen »En rumstrategi for Europa« (COM(2016)0705),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. februar 2013 med titlen »EU's politik for rumindustrien« (COM(2013)0108),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 med titlen »En EU-rumstrategi til gavn for borgerne« (COM(2011)0152),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (COM(2016)0587) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2016)0300),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »5G til Europa: En handlingsplan« (COM(2016)0588) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0306),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juni 2010 om en handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (COM(2010)0308),

—	der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur (4),

—	der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og til den ministerielle »Amsterdam-erklæring« af 14. april 2016 om samarbejde på området for sammenkoblet og automatisk kørsel,

—	der henviser til Haag-manifestet om rumpolitik fra juni 2016,

—	der henviser til Den Europæiske Unions og Den Europæiske Rumorganisations fælles erklæring om en fælles vision og fælles mål for Europas fremtid inden for rumpolitikken, der blev undertegnet af Kommissionen og organisationen den 26. oktober 2016,

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa (5),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet (6),

—	der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om EU's politik for rumindustrien — udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren (7),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (8),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer — EU's politik på kort og mellemlang sigt (9),

—	der henviser til undersøgelsen fra januar 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet i Europa (10),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udenrigsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Fiskeriudvalget (A8-0250/2017),

der henviser til, at fordelene ved rummet for samfundet er mangfoldige og kan føre til en mere konkurrencedygtig økonomi for Europa ved at stimulere udviklingen af mange nye produkter og tjenester og støtte landbrug, skovbrug, fiskeri og søtransport; der henviser til, at satellitteknologi kan føre til bedre adgang til kommunikationsteknologi, jordobservationssystemer med høj opløsning, som muliggør udveksling af oplysninger i realtid, en hurtig reaktion på naturkatastrofer og mere effektiv grænse- og sikkerhedskontrol;

B.	der henviser til, at rumteknologier, data og tjenester kan understøtte en række EU-offentlige politikker og centrale politiske prioriteter, såsom styrkelse af det digitale indre marked, stimulering af den europæiske økonomi og håndtering af klimaændringer;

der henviser til, at rummet ikke er en omkostning for europæiske borgere, men en investering, og at en ambitiøs rumstrategi kan sikre EU's autonomi og positionering i strategiske spørgsmål om rummet og samtidig fremme vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i den rumrelaterede fremstillingssektor, drift og downstreamtjenester;

der henviser til, at de politiske beslutninger, der blev truffet af Europa-Parlamentet og Rådet i 2007, gav sig udslag i tildelingen af et budget for de europæiske satellitnavigationsprogrammer — den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og Galileo — og tilvejebragte en aftale om forvaltningen af programmerne;

glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen »En rumstrategi for Europa« og bifalder Kommissionens fulde tilsagn om at maksimere de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved rummet, øge brugen af rumteknologi og applikationer til støtte for offentlige politikker, fremme en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas uafhængighed i rummet og styrke Europas rolle som global aktør, samt det internationale samarbejde i rumsektoren;

minder Kommissionen om, at det er af afgørende betydning at sikre kontinuiteten af EU’s rumprogrammer og reflektere over den fremtidige udvikling i Galileo og Copernicus, især for at skabe et positivt og forudsigeligt investeringsklima i downstreamsektoren; mener, at dette kun kan opnås, hvis der garanteres offentlig finansiering af rumfartøjsprogrammerne og en downstreamdatainfrastruktur på lang sigt, samtidig med at behovet for betydelig inddragelse af den private sektor anerkendes;

fremhæver resultaterne i rummet fra medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Den Europæiske Organisation for Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) under anvendelse af ny teknologi, udforskningsmissioner og jordobservations- og meteorologikapaciteter;

mener, at det er nødvendigt at evaluere Galileo- og Copernicusprogrammerne, inden Kommissionen forelægger sine nye lovgivningsmæssige forslag som led i den næste flerårige finansielle ramme; mener, at denne evaluering blandt andet bør tage fat på den fremtidige rolle, som det europæiske GNSS-agentur (GSA) har i Galileo, og dens potentielle rolle i forbindelse med Copernicus, hvordan man kan forenkle GSA's forbindelser med ESA og den nuværende opdeling mellem organisationens kerneopgaver og uddelegerede opgaver; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at sikre, at agenturet har kapacitet til at påtage sig nye opgaver, inden det tildeles nogen opgaver;

understreger, at resultatet af evalueringen også bør indgå i fremtidige drøftelser om forholdet mellem EU og ESA under hensyntagen til EU’s og ESA’s fælles erklæring, der blev undertegnet den 26. oktober 2016; opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med ESA, at undersøge forskellige muligheder, hvormed den komplicerede institutionelle struktur inden for europæisk rumforvaltning kan forenkles, og derigennem forbedre fordelingen af ansvar med henblik på større effektivitet og omkostningseffektivitet;

understreger, at GSA bør have tilstrækkeligt personale til at sikre en gnidningsløs funktion og drift af de europæiske GNSS-programmer; opfordrer Kommissionen til at undersøge tilstrækkeligheden af de ressourcer, der er afsat til GSA, under hensyntagen til dets nuværende og fremtidige opgaver; mener, at personalepolitikken og proceduren bør tilpasses i overensstemmelse med de nye opgaver, der i medfør af den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 er blevet pålagt GSA;

understreger, at det næste EU-budget bør omfatte et rumbudget, der er større end det nuværende for at støtte hele værdikæden (rum- og jordsegment, jordobservation, navigation og kommunikation), hvilket skal sikres i forbindelse med den kommende gennemgang af FFR; gentager, at den vellykkede udvikling af downstreammarkeder især afhænger af den rettidige gennemførelse og fortsatte udvikling af Galileo- og Copernicusprogrammerne, hvis tilstrækkelige finansiering bør prioriteres; understreger behovet for at bevare og udvikle den europæiske merværdi og det unikke bidrag fra EU's rumprogrammer, når der træffes budgetbeslutninger inden for den næste flerårige finansielle ramme;

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udnytte synergierne mellem EU's rumprogrammer med henblik på at øge effektiviteten og omkostningseffektiviteten; mener også, at det er vigtigt at intensivere informationsudvekslingen mellem de EU-agenturer, der er involveret i EU’s rumpolitik, og de øvrige EU-agenturer for at opnå yderligere synergieffekter; henviser til den tiltagende konvergens af de forskellige aktivitetsområder; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport om arten og omfanget af EU-agenturernes samarbejde;

understreger betydningen af at identificere og imødegå eventuelle eksisterende hindringer for det indre markeds funktion inden for rumbaserede produkter og tjenester;

Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og EU's økonomi

10.

fremhæver, at rumprogrammer og deres tjenester er nøgleaktiver inden for politikområder såsom energi, klima, miljø, sikkerhed og forsvar, sundhed, landbrug, skovbrug, fiskeri, transport, turisme, det digitale marked og mobil kommunikation, regionalpolitik og lokalplanlægning; mener, at der ligger et kæmpestort potentiale i at tackle udfordringer såsom migration, grænseforvaltning og bæredygtig udvikling; understreger endvidere betydningen af en europæisk rumstrategi for EU's samlede havpolitik; noterer sig også de store fordele for samfundet af den økonomiske udnyttelse af telemålingssatellitter og -systemer;

11.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde den fulde økonomiske udnyttelse af Galileo-, EGNOS-, og Copernicusprogrammerne ved at fastsætte passende mål for markedsudvikling og ved at forbedre adgangen til og behandlingen af data fra Copernicus for at gøre det muligt for virksomheder og navnlig SMV'er at udvikle applikationer baseret på rumdata, sikre en bedre integration med andre digitale tjenester — f.eks. intelligente transportsystemer, det europæiske jernbanetrafikstyringssystem, flodinformationstjenester, SafeSeaNet samt konventionelle navigationssystemer — og udvide potentialet for rumbaserede løsninger; understreger fordelene for borgere og virksomheder ved satellitnavigation og jordobservationsdata og -tjenester;

12.

glæder sig over Kommissionens handlinger med hensyn til tilvejebringelse af cloudplatforme til jordobservationsdata for at sikre, at Europa høster den fulde økonomiske fordel af sine flagskibs-rumprogrammer, og for at skabe bæredygtig brugeradgang og kompetenceopbygning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sit arbejde på dette område, således at de første dataplatforme kan være i drift i 2018; mener, at alle bud på disse platforme bør være åbne for private aktører;

13.

anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt Copernicus Entrusted Entities fungerer, navnlig med henblik på at forenkle og strømline deres udbudsprocedurer, for at gøre det lettere for SMV'er at ansøge;

14.

understreger behovet for »rumsikker« lovgivning, og gentager sin anmodning til Kommissionen, som blev fremsat i dets beslutning om udviklingen på rumfartsmarkedet, om at foretage et systematisk »space check«, inden den fremsætter nye lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag; opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringer for anvendelse af rumteknologi i den offentlige sektor, f.eks. til overvågning af overholdelsen af ny og eksisterende europæisk lovgivning; mener, at den offentlige politik kan forbedres betydeligt ved hjælp af rumteknologi på grundlag af eksempler som f.eks. eCall og digitale fartskrivere; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at stimulere optagelsen af rumteknologi af europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, f.eks. ved at købe europæiske jordobservationsdata eller -tjenester med henblik på at opfylde de politiske mål;

15.

henviser til pilotprojektet for et renere verdensrum via udtrækning og anvendelse af innovative materialer til rumudstyr, som er udformet til at afprøve gennemførligheden og effektiviteten af et fremtidigt fælles teknologiinitiativ, der er tilpasset til rumsektoren for at tiltrække investeringer; erkender, at tilstrækkelige ressourcer, både offentlige og private, er afgørende for at sikre den europæiske rumsektors bæredygtighed og konkurrenceevne og for at udvikle EU's rolle som global aktør i rummet;

16.

mener, at Copernicus' bidrag til bekæmpelse af klimaændringer bør udvikles yderligere; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette de Copernicusbaserede kapaciteter til overvågning af drivhusgasemissioner, herunder CO2-emissioner, der for øjeblikket udvikles under Horizon 2020 (11), med henblik på at imødekomme de behov, der er fastlagt i COP21-aftalen og muliggøre en effektiv gennemførelse heraf; støtter udviklingen af fremtidige satellitter dedikeret til overvågning af CO2 og metan;

17.

glæder sig over erklæringen fra Galileo om oprindelige tjenester af 15. december 2016; understreger, at den udbredte brug af Galileo-signalet er en forudsætning for at udvikle et stærkt downstreammarked for rumbaserede applikationer og tjenester, og at der bør træffes passende foranstaltninger, herunder, hvor det er relevant, lovgivningsmæssige, med henblik på at skabe fuld kompatibilitet med Galileo og EGNOS, som er den standard for udstyr, der sælges i EU, og at tilskynde til at indføre af enheder, der er Galileo- og EGNOS-klar, på det globale marked; opfordrer ligeledes Kommissionen til at overveje foranstaltninger til styrkelse af konkurrenceevnen i den europæiske GNSS-aftagerindustri;

18.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at GNSS-baserede ure i kritisk infrastruktur er Galileo- og EGNOS-klar, hvilket er særdeles relevant fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt;

19.

fremhæver, at satellitter er i stand at sikre kontinuerlige forbindelser med meget høj kapacitet, navnlig i fjerntliggende områder og regioner i den yderste periferi, som er afgørende for overvindelsen af den digitale kløft, for udviklingen af højhastigheds-netværk og udvidelsen af tingenes internet, der muliggør tjenester som f.eks. selvkørende biler, smart flåde og -fragtstyring samt applikationer for e-styring, e-læring og e-sundhed; understreger komplementariteten mellem jordbaserede og rumbaserede teknologier til levering af netværk med meget høj kapacitet; insisterer på, at Kommissionen anerkender dette og tager passende hensyn til bidrag fra satellitter på dette område; understreger også behovet for at reservere tilstrækkelige frekvensbånd til driften af sådanne satellitbaserede tjenester; opfordrer til, at dette spørgsmål tages op i det lovgivningsmæssige arbejde om telekommunikationsnet med tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling; mener desuden, at rumstrategien for Europa bør gennemføres i samordning med Kommissionens digitale strategier og med støtte fra medlemsstaterne og industrien med henblik på at fremme effektiv og efterspørgselsbaseret satellitkommunikation med henblik på at fremme allestedsnærværende tilslutningsmuligheder i hele EU;

20.

understreger den vigtige rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) spiller for at stimulere downstreamrummarkeder, især gennem offentlige indkøb, herunder i lande, der endnu ikke har en stor rumsektor, og bemærker, at dette bør indgå i de igangværende drøftelser om den fremtidige samhørighedspolitik; støtter indførelsen af målrettede kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der hjælper medlemsstaterne og regionerne med spirende rummuligheder; fremhæver, at den regionale dimension er afgørende for at bringe fordelene ved rummet til borgerne, og at inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder kan skabe synergier med intelligente specialiseringsstrategier og EU's dagsorden for byer; støtter derfor et øget engagement fra de regionale og lokale myndigheders side i en vellykket rumpolitik for EU, herunder regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier; understreger, at Regionsudvalget bør være fuldt medlem af Copernicus-brugerforummet for at fremhæve de regionale og lokale aktørers betydning som brugere af Copernicus-data;

21.

understreger, at brugere såsom SMV'er og lokale myndigheder stadig ikke er tilstrækkeligt bekendt med finansieringsmulighederne, herunder dem, som Den Europæiske Investeringsbank stiller til rådighed, af projekter med forbindelser til Galileo og Copernicus, og at den målrettede formidling af oplysninger om disse muligheder hurtigst muligt bør forbedres;

22.

anerkender den rolle, som rumteknologier og de to europæiske flagskibsrumprogrammer spiller med hensyn til at gøre land-, sø-, luft- og rumtransport mere intelligent, sikrere og mere bæredygtig samt integreret i strategiske fremtidige sektorer såsom selvkørende og internetforbundne biler og ubemandede luftfartøjer; mener, at rumstrategien kan bidrage til at tilfredsstille nye transportbehov for sikker og sømløs sammenkobling og mere robust lokalisering, intermodalitet og interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at medtage de berørte parter inden for transportsektoren i dialogen med rumsektoren for at sikre gennemsigtigheden og lette anvendelsen af rumteknologi på transportmarkedet med henblik på at øge EU's transporttjenesters konkurrenceevne på de europæiske og globale markeder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på udviklingen inden for rumturisme;

23.

opfordrer Kommissionen til at støtte indførelsen af EGNOS' procedurer ved landinger i mindre lufthavne, men også i større lufthavne; gentager de finansielle fordele og den øgede nøjagtighed, robusthed og sikkerhed, som EGNOS vil kunne levere til brugen af sikkerhedskritiske applikationer såsom luftfartøjslandinger, og gentager betydningen af at udvide EGNOS' dækning til at omfatte Sydøst- og Østeuropa som en prioritet og yderligere Afrika og Mellemøsten; mener desuden, at Galileo kan spille en central rolle i flykontrollen som hjørnesten for overgangen fra radarbaseret til satellitbaseret overvågning;

24.

understreger desuden betydningen af luftfartøjer udstyret med rumbaseret ADS-B-teknologi (Automatic Dependent Surveillance-Broadcast — automatisk positionsovervågning over radio) og af at kræve, at operatører udstyres med ADS-B for at sikre nøjagtighed og pålidelighed for flysporing i realtid samt brændstofbesparelser;

25.

understreger betydningen af EU's rumprogrammer for maritime anliggender, fiskeri og den blå økonomi generelt, f.eks. inden for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, overvågning og vurdering af havenes tilstand og sundhed og fiskebestande, støtte til produktivitet inden for akvakulturbrug, fremme af havforskning og tilvejebringelse af eftersøgnings- og redningstjenester samt satellitforbindelser til ombordværende medicinsk udstyr; påpeger i denne forbindelse, at der er behov for rumbaseret havovervågningskapacitet og god koordinering mellem Galileo-, EGNOS- og Copernicus-tjenester;

Fremme af en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor

26.

understreger, at rumsektorens succes og konkurrencedygtighed og udviklingen af banebrydende teknologier er stærkt afhængig af forskning og innovation; opfordrer til forbedring og udvidelse af den særlige rumbudgetpost under det 9. rammeprogram; understreger betydningen af fuldt samarbejde mellem EU, ESA og medlemsstaterne for at sikre effektivitet og undgå dobbeltarbejde, især på områder, hvor flere aktører yder forskningsfinansiering; mener, at forskning og innovation bør stimuleres og finansieres til gavn for en bred vifte af rumteknologier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide brugen af SMV-instrumentet til at forøge forretningsmulighederne i rumbaserede produkter og tjenester, både inden for Horisont 2020 og i fremtidige rammeprogrammer;

27.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med offentlige indkøb at sikre en fair behandling af EU-virksomheder i forhold til virksomheder fra tredjelande i forbindelse med offentlige indkøb, særlig ved at tage hensyn til de priser, som virksomheder afkræver af andre kunder verden over, for at sikre, at reglerne overholdes, og at markedsaktørerne anvender rimelige praksisser, med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår; påpeger, at den europæiske rumindustri står over for stadig hårdere international konkurrence; glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke anvendelsen af innovative indkøbsordninger;

28.

understreger betydningen af at styrke den europæiske industrielle base og sikre EU's strategiske autonomi ved at diversificere forsyningskilder og udnytte flere EU-udbydere bedst muligt; mener derfor, at inddragelsen af industrien på alle niveauer skal fremmes på en afbalanceret måde, og opfordrer Kommissionen til at støtte den europæiske rumsektor gennem hele værdikæden; mener, at rumgrupper kan spille en nyttig rolle i en rumindustriel strategi;

29.

opfordrer Kommissionen til at støtte den europæiske udvikling af nye rumvirksomhedsmodeller og rumteknologier, der kan revolutionere sektoren og mindske omkostningerne (f.eks. europæiske teknologier, som gør det muligt at sende små satellitter ud i rummet, såsom genanvendelige balloner eller shuttles);

30.

anmoder Kommissionen om med henblik på at skabe lige vilkår for rumfartsvirksomheder at overveje situationen og behovene hos SMV'er, når den fastlægger varigheden af offentlige kontrakter på området for ruminfrastruktur og -tjenester;

31.

understreger, at det er nødvendigt at investere mere effektivt i almen uddannelse og erhvervsuddannelse for europæiske borgere på rumområdet, herunder for fuldt ud at kunne udnytte de muligheder, som rummet skaber i forbindelse med overgangen til et digitalt samfund; fremhæver betydningen af resultaterne inden for rumpolitikken med hensyn til at inspirere kommende generationer og skabe en følelse af europæisk identitet; understreger derfor, at det er nødvendigt at fortsætte og udvide en koordineret tilgang til europæisk rumuddannelse, der kan tilskynde unge til at gøre karriere inden for rumvidenskab og -teknologi;

32.

understreger, at deltagelse i ESA's valgfrie programmer, hvorunder de europæiske virksomheder og universiteter eller forskningsinstitutter er involveret i udviklingen af banebrydende teknologier til rummissioner og systemer, er et grundlæggende og afgørende vigtigt redskab til kapacitetsudvikling af den europæiske rumindustri; understreger, at deltagelse i sådanne programmer åbner vejen til nye forretningsmuligheder på dette område og med tiden vil give adgang til højteknologiske og videnintensive videnskabsprogrammer, der også kan have en positiv indvirkning på transportsektoren;

Styrkelse af Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø

33.

minder om, at EU's rumprogrammer er af civil art, og gentager sit tilsagn om ikke-militarisering af rummet; anerkender ikke desto mindre den strategiske dimension af rumsektoren for Europa og EU og behovet for at forbedre synergierne mellem civile og sikkerheds- samt forsvarsmæssige aspekter, og at udnytte rumkapaciteter til at opfylde sikkerhedsmæssige behov, samtidig med at det geopolitiske miljø og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik tages i betragtning; mener, at Kommissionen bør analysere synergier mellem de europæiske rumprogrammer og den europæiske forsvarshandlingsplan, der blev foreslået i november 2016, for at sikre den overordnede sammenhæng på dette strategiske område;

34.

opfordrer Kommissionen til at samle efterspørgslen fra institutionelle kunder fra EU og medlemsstaterne, for at sikre en uafhængig, omkostningseffektiv og pålidelig adgang til rummet ved hjælp af de europæiske løfteraketter Ariane, Vega og deres fremtidige udvikling; mener, at dette er af afgørende strategisk betydning for beredskabs- og krisestyringsfunktioner og for en modstandsdygtig europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik;

35.

støtter Kommissionens målsætning om at vurdere forskellige måder at støtte europæiske løfteraketsektorfaciliteter, når dette er nødvendigt for at opfylde EU's politiske målsætninger og behov med hensyn til autonomi, sikkerhed og konkurrenceevne; understreger derfor den strategiske betydning af den europæiske rumhavn i Kourou (Fransk Guyana) og nødvendigheden af at tage nøje hensyn til de økonomiske og sociale fordele for det område, hvor den er beliggende;

36.

minder om, at begrebet uafhængig adgang til rummet ikke kan frigøres fra Europas uafhængige kapacitet til at udtænke, udvikle, opsende, drive og udnytte rumsystemer;

37.

noterer sig, at videreførelsen af programmet for løfteraketter i Europa ikke har synlige perspektiver ud over tre til fire år (Ariane 6 og Vega C), og at det samme gælder programmets finansielle forhold; er bekymret over, at der ikke findes nogen mellem- eller langsigtede planlægningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til arbejdsprogram om løfteraketter i Europa for de næste 20 år;

38.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af alternative opsendelsesteknologier og til at tage hensyn til miljøvenligt design i affyrings- og rumanordninger;

39.

mener, at Galileo-infrastrukturens sikkerhed, herunder jordsektoren, den dobbelte anvendelighed af Galileo og Copernicus samt en bedre præcision og kryptering bør udvikles yderligere i de næste generationer af satellitsystemer; minder om, at Galileos statsregulerede tjeneste (PRS), som er begrænset til regeringsgodkendte brugere, i fremtiden bør spille en vigtig rolle for at reagere på nye trusler, især i tilfælde af en krise;

40.

henleder opmærksomheden på ruminfrastrukturs sårbarhed over for indgriben eller angreb fra statslige og ikkestatslige aktører og en række andre trusler, herunder kollisioner med rumaffald eller andre satellitter; minder om, at det er vigtigt at sikre kritisk infrastruktur og kritiske kommunikationsmidler samt udvikle robuste teknologier; anerkender den voksende betydning af rummet og rumbaseret teknologi til dobbelt anvendelse, navnlig i kommunikation, efterretning, overvågning og rekognoscering, katastrofeberedskab og våbenkontrol, og understreger den afgørende betydning af rumbaseret kapacitet ved bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer endvidere til investeringer for at fremskynde udviklingen af ny rumkapacitet og -teknologi; mener, at det er nødvendigt at forbedre mulighederne for at imødegå nye trusler i rummet, hvilket vil ruste Europas rumsektor bedre til at reagere på skiftende markeder, aktører og teknologier;

41.

opfordrer Kommissionen til at afbøde de risici, der er forbundet med rumaffald, ved at styrke de nuværende tjenester til overvågning og sporing i rummet (SST) med henblik på oprettelse af et program for et uafhængigt system, der både kan erkende trusler fra rumaffald mod den europæiske ruminfrastruktur og fremme foranstaltninger til at undgå sammenstød samt aktivt bortskaffe rumaffald på længere sigt; støtter planerne om at udvide anvendelsesområdet for EU's SST for at muliggøre rumbaserede vejrudsigter og foreslår et yderligere fokus på jordnære objekter for at modvirke den potentielt katastrofale risiko for, at et sådant objekt kolliderer med Jorden; understreger, at man bør bygge på og udvide kompetencer og ekspertise inden for disse områder, herunder dem, der er tilgængelige i ESA; bekræfter behovet for at tilvejebringe så mange åbne data som muligt for at fremme forskning og innovation;

42.

erindrer om den stigende betydning af cybersikkerhed for rumprogrammer og bemærker, at dette problem er særlig alvorligt, da en stor del af vores økonomi bygger på rumrelaterede tjenester; opfordrer Kommissionen til at afbøde risiciene for EU's rumaktiver ved at træffe passende foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, anvendelse af kryptering, til beskyttelse af rumrelateret infrastruktur mod internettrusler; anmoder endvidere Kommissionen om at sikre, at alle relevante agenturer har beredskabsplaner til rådighed for mulige internetangreb;

43.

anser det planlagte initiativ for Govsatcom som en lovende foranstaltning for at sikre adgang til sikre, effektive og omkostningseffektive tjenester til europæiske institutionelle aktører, der imødegår brugernes behov på en lang række områder, samtidig med at det stimulerer væksten, konkurrenceevnen og innovationen i hele den europæiske satellittelekommunikationssektor; opfordrer Kommissionen til, hvis konsekvensanalysen er tiltrækkeligt positiv, at udforme det planlagte GOVSATCOM-initiativ på en omkostningseffektiv måde, der kan omfatte samling og deling af kapaciteter, eller køb af tjenester fra kommercielle kommunikationssatelliter, og til at sikre, at initiativet skaber betydelig merværdi og undgår at overlappe eksisterende strukturer;

44.

understreger betydningen af en omfattende europæisk rumpolitik med det formål at bidrage effektivt til at styrke den fælles sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik ved at tilbyde relevante institutioner en uafhængig efterretningstjeneste, såsom situationsbevidsthed i realtid;

Styrkelse af Europas rolle som en global aktør og fremme af internationalt samarbejde

45.

opfordrer Kommissionen til at fremme EU's rumbaserede aktiver og rumindustriel kapacitet i alle relevante aspekter af dens eksterne relationer;

46.

mener, at hvis der skal sikres et fredeligt og sikkert rummiljø, vil det kræve engagement med internationale partnere for at fremme normer for ansvarlig adfærd og bæredygtighed, især i forbindelse med rumforskning, og opfordrer Kommissionen til at samarbejde tæt med EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i denne forbindelse;

47.

fremhæver behovet for international koordination om styring af rumtrafikken og affalds-håndtering, der vil stige på grund af den planlagte installation af såkaldte »megakonstellationer« og trængslen i kredsløb i nærliggende kredsløb, der kan være resultatet af fortsat sænkning af omkostninger ved opsendelse af satellitter;

48.

anmoder Kommissionen om at overvåge eksisterende mål inden for den private sektor på områder såsom minedrift i rummet og til at overveje, hvilke konsekvenser, disse kan have på de nuværende retlige rammer og navnlig traktaten om det ydre rum; mener, at de grundlæggende principper i traktaten må tages til følge, og at det er nødvendigt at undgå et kapløb om udtømmelige ressourcer i rummet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at arbejde hen imod en koordineret europæisk tilgang, og opfordrer Kommissionen til at gå forrest i at mægle om en konsensus; anerkender, at rummet er menneskehedens fælles arv;

49.

glæder sig meget over Kommissionens intention om at anvende økonomisk diplomati til at åbne nye forretningsmuligheder for den europæiske rumindustri; understreger, at europæiske aktører på tredjelandes markeder bør støttes af Kommissionen, ESA og, hvis det er relevant, medlemsstaternes myndigheder enten individuelt eller gennem ESA, og organer såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA); henstiller, at planerne for en sådan koordineret støtte udarbejdes på forhånd;

Sikring af effektiv levering

50.

fremhæver, at Parlamentet bør spille en aktiv rolle i udviklingen af EU's rumpolitik, og at det bør inddrages i alle udvekslinger, som Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten og ESA foretager om rumrelaterede spørgsmål;

51.

mener, at demokratisk støtte er vigtig for investering i rummet; opfordrer Kommissionen til at præsentere en velfungerende og omfattende kommunikationsstrategi om fordelene ved rumteknologi til borgere og virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af denne strategi at basere den på følgende tre søjler, der hver vedrører en vigtig publikumsgruppe: a) øge bevidstheden i offentligheden om nødvendigheden af investeringer i rummet b) informere små og mellemstore virksomheder og iværksættere om mulighederne ved rumfartsprogrammerne; c) inkludere rummet i uddannelser for at lukke færdighedskløften; anmoder Kommissionen om snarest muligt at forelægge Parlamentet en køreplan om oprettelsen af denne kommunikationsstrategi;

52.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der foreslås i strategien, regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen, at foreslå lovgivning, hvor det er nødvendigt, og til at udtænke nødvendige supplerende konkrete og håndgribelige handlinger til på rettidig vis at opfylde de mål, som er beskrevet i strategien;

o o

53.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Rumorganisation.

(1) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.

(3) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227.

(4) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 72.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0267.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0268.

(7) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 12.

(8) EUT C 227 E af 6.8.2013, s. 16.

(9) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 1.

(10) Space Market Uptake in Europe, undersøgelse for ITRE-udvalget, Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling A, 2016, ISBN 978-92-823-8537-1.

(11) https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/wp/2016_2017/main/h2020-wp1617-leit-space_en.pdf, s. 48.

Top