52017DC0517

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Maltas nationale reformprogram for 2017

og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram for 2017

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2 ,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 3 ,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 4 , som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 5 , hvori Malta ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 21. marts blev den vedtaget af Rådet 6 .

(2)Da Malta har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Malta sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet, som er afspejlet i henstilling 2 nedenfor.

(3)Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Malta 2017 7 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Maltas fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Maltas nationale Europa 2020-mål 8 .

(4)Den 18. april 2017 fremlagde Malta sit nationale reformprogram for 2017 og den 2. maj 2017 sit stabilitetsprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene 9 kan Kommissionen for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene. Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse bestemmelser 10 .

(6)Malta er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2017 planlægger regeringen samlet set at bevare et overskud i perioden 2017-2020. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et ligevægtigt budget målt i BNP, er fortsat opfyldt med en positiv margen for hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at forblive under referenceværdien på 60 % af BNP og gradvist at falde fra 58,3 % af BNP i 2016 til 47,6 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk for 2017 og forsigtigt for 2018-2020. Budgetgennemførelsen er imidlertid behæftet med mulige implementeringsrisici.

(7)Den 12. juli 2016 henstillede Rådet, at Malta i 2017 opnår en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge de endelige tal nåede Malta allerede sin mellemfristende budgetmålsætning i 2016. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den strukturelle saldo at stige fra et overskud på 0,4 % af BNP i 2017 til 0,7 % af BNP i 2018 og således at forblive over den mellemfristede budgetmålsætning. Rådet er af den generelle opfattelse, at Malta anslås at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2017 og 2018.

(8)Til trods for at Malta har opfyldt sin mellemfristede budgetmålsætning tre år før tid, er udgifterne steget kraftigere end den potentielle outputvækst. Hvis dette varer ved i længere tid, risikerer det at påvirke holdbarheden af de offentlige finanser, særligt i tilfælde af uventede fald i indtægterne. Myndighederne har foretaget udgiftsanalyser på nogle offentlige udgiftsområder, der er særlig relevante for holdbarheden, nemlig sundhed, uddannelse og socialsikring. En rettidig og effektiv gennemførelse af de deraf følgende anbefalinger vil være afgørende for, hvor godt de bidrager til at opfylde målene. Holdbarheden af Maltas offentlige finanser trues desuden på længere sigt af de forventede omkostninger, der knytter sig til befolkningens aldring, bl.a. i forbindelse med sundhedsydelser, langtidspleje og pension. Den markante stigning i de anslåede aldersrelaterede udgifter kan primært tilskrives pensionsudgifterne, som ifølge rapporten om befolkningsaldringen fra 2015 anslås at stige med 3,2 procentpoint af BNP frem mod 2060. Nogle af de senest indførte foranstaltninger vil formodentlig skabe besparelser. Disse besparelser vil imidlertid formodentlig ikke være tilstrækkelige til at veje op for det stigende udgiftspres eller til at sikre en markant forbedring af holdbarheden på lang sigt. Der vil derfor kunne være behov for yderligere foranstaltninger.

(9)Malta har præsenteret adskillige foranstaltninger til at imødegå den dobbelte udfordring for pensionssystemet med hensyn til dets holdbarhed og sikringen af tilstrækkelige pensionsydelser. Foranstaltningerne i budgettet for 2017 ventes at mindske fattigdomsrisikoen for ældre en anelse og føre til en mindre forbedring af dækningsgraden for den garanterede minimumspension. Overordnet set viser indikatorerne for pensionens tilstrækkelighed, at der stadig er betydelig plads til forbedringer, bl.a. når det kommer til at mindske den store forskel på dækningen for mænd og kvinder.

(10)Trafikbelastningen på vejene er begyndt at skabe hindringer for erhvervslivet, og de eksterne omkostninger (både økonomiske og miljømæssige) anslås at løbe op i 274 mio. EUR om året og ventes at stige. Samtidig stiger drivhusgasemissionerne fra trafik fortsat, og Malta vil sandsynligvis ikke opfylde sit 2020-mål for drivhusgasemissioner. Malta har vedtaget en ambitiøs national transportstrategi frem mod 2050 og en operationel helhedsplan på transportområdet frem mod 2025. Disse indeholder mange forskellige tiltag til at mindske brugen af privatbiler, fremme alternative mobilitetsløsninger og sørge for en bedre udnyttelse af multimodale og kollektive transportsystemer. Skønt disse tiltag forventes at skabe betydelige forbedringer, ventes trafiktætheden stadig at stige, mens drivhusgasserne fra transport kun ventes at falde moderat frem mod 2030.

(11)Det finansielle system er kendetegnet ved mange udenlandske institutter, der bl.a. lokkes til landet på grund af de gunstige skatteforhold. Malta er den eneste EU-medlemsstat, som anvender fuld imputationsbeskatning i forbindelse med selskabsskat, og landet tilbyder også en særlig skatterefusionsordning. Malta har indgået en bred vifte af dobbeltbeskatningsaftaler og giver enkeltpersoner en attraktiv status med hensyn til skattemæssig bopæl. Det er imidlertid en udfordring at føre tilsyn med den internationalt orienterede aktivitet. Hovedparten af finanssektorens aktiviteter foregår uden for Malta. Tilsynsmyndigheden er relativt lille, og dens evne til at overvåge det store system, navnlig inden for forsikringssektoren, men også bankvirksomhed, er under pres. Det maltesiske finanstilsyn har i konsultation med ECB for nylig anmodet om inddragelse af licensen til en mindre netbankvirksomhed, som også tager imod indlån fra personer etableret uden for Malta.

(12)Trods fremskridt er der behov for en yderligere effektivisering af retsvæsenet. Der er stillet forslag om nye foranstaltninger vedrørende insolvensbehandling og muligheden for at give iværksættere en ny chance, men de langvarige procedurer for insolvensbehandling og gældssanering forringer erhvervslivets rammevilkår i Malta. Reglerne for gældssanering indeholder desuden ingen bestemmelser om tidsfrister og giver således ikke tilstrækkelig retssikkerhed. For at rette op på disse mangler er det maltesiske parlament i færd med at gennemgå et ændringsudkast til den nationale selskabslov, som indeholder væsentlige ændringer af insolvensreglerne, bl.a. indførelsen af mægling. Effekten af disse ændringer i deres endelige udformning mangler at blive undersøgt nærmere.

(13)Der er ved at opstå mangel på arbejdskraft over hele kompetencespektret, og der er endnu ikke foretaget en afpasning mellem de udbudte kvalifikationer og behovene på arbejdsmarkedet. En betydelig del af den maltesiske arbejdsstyrke har stadig meget lave faglige kvalifikationer. Uddannelsesniveauet stiger, men der er stadig et stort skolefrafald, og mange unge har for få grundlæggende færdigheder. Der konstateres fremgang med hensyn til adgangen til og deltagelsen i livslang læring – med arbejdsgivernes inddragelse – også blandt personer med lave kvalifikationer, men der er imidlertid stadig behov for en betydelig indsats i betragtning af omfanget af udfordringen. De betydelige investeringer i undervisning og uddannelse ventes at bære frugt, navnlig hvis foranstaltningerne opretholdes og styrkes i fremtiden, bl.a. ved hjælp af det nyligt etablerede nationale kvalifikationsråd. Beskæftigelsen stiger støt, og arbejdsløsheden er nu nede under 5 %. Arbejdsmarkedsdeltagelsen er imidlertid stadig blandt de laveste i EU, særligt blandt ældre og kvinder med lave kvalifikationer, hvilket også er tegn på en tilbageværende risiko for eksklusion af de personer, der ikke har forudsætningerne for at tilpasse sig en økonomi under hastig udvikling. De aktuelle poliske investeringer skal derfor opretholdes, og der skal holdes nøje øje med den videre udvikling.

(14)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Maltas økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Malta i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Malta, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(15)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Maltas stabilitetsprogram, og dets holdning 11 afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Malta i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.Udvide fokusområdet for de igangværende udgiftsanalyser til at omfatte den bredere offentlige sektor og indføre en resultatbaseret offentlig udgiftsstyring.

2.Sikre et effektivt tilsyn med de finansieringsinstitutter med internationalt orienterede aktiviteter, som har licens i Malta, i samarbejde med tilsynsmyndighederne i de lande, hvor de er aktive.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand