EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.6.2017
COM(2017) 328 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af arbejdet under programmet for bistand til dekommissionering af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet i 2016 og tidligere år
1Indledning
I denne rapport gennemgås de fremskridt, der er gjort i 2016 og tidligere år under EU's program for bistand til dekommissionering af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet. Den er i overensstemmelse med rapporteringskravene i de relevante forordninger, og skal danne grundlag for vedtagelsen af arbejdsprogrammerne for 2017 under bistandsprogrammerne. Inden for den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020 har Kommissionen aflagt to rapporter om dette emne,.
Ved tiltrædelsen til Unionen forpligtede Bulgarien, Litauen og Slovakiet sig til at lukke otte ældre kernekraftværker af sovjetisk konstruktion inden udløbet af deres planlagte levetid. Unionen forpligtede sig til gengæld til at yde finansiel bistand til dekommissioneringen af de pågældende anlæg:
·Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien (blok 1-4)
·Ignalina-kernekraftværket i Litauen og
·Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet.
Formålet med programmerne for bistand til dekommissionering af kernekraftværker1,2 er at hjælpe de relevante medlemsstater med at gennemføre den fortsatte proces frem mod den endelige dekommissionering og samtidig sikre, at der anvendes de højeste sikkerhedsstandarder.
I alle tre tilfælde defineres sluttilstanden som brownfield: Deponeringen af brugt brændsel og radioaktivt affald i et dybt, geologisk deponeringsanlæg er ikke omfattet af programmerne for bistand til dekommissionering af kernekraftværker og skal fastlægges af hver enkelt medlemsstat i dens nationale program for forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med det relevante direktiv,.
2Forvaltning af programmet
2.1Gennemførelsesmetode
Kommissionen har overdraget gennemførelsen af programmernes budget til søjlevurderede gennemførelsesorganer (indirekte forvaltning), dvs.:
·i Bulgarien til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) med bidrag til Kozloduys internationale fond til støtte for dekommissionering (KIDSF) siden 2001
·i Litauen til EBRD med bidrag til Ignalinas internationale fond til støtte for dekommissionering (IIDSF) siden 2001 og til det centrale projektstyringsagentur (CPMA) siden 2003
·i Slovakiet til EBRD med bidrag til Bohunices internationale fond til støtte for dekommissionering (BIDSF) siden 2001 og til det nationale slovakiske innovations- og energiagentur (SIEA) siden 2016.
For Ignalina- og Bohunice-programmet tilføres EU-midlerne således via to kanaler.
Kommissionen har gennem søjlevurderinger indhentet dokumentation for, at gennemførelsesorganerne (EBRD, CPMA og SIEA) opfylder kravene til indirekte forvaltning som omhandlet i finansforordningens artikel 60.
2.2Årlig programmering og overvågning
Kommissionen ændrede forvaltningen af programmerne for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 med henblik på at opstille klare regler og ansvarsområder og indførte øgede planlægnings-, overvågnings- og rapporteringskrav.
I overensstemmelse med denne ændrede forvaltningstilgang har hver af de pågældende medlemsstater udpeget en programkoordinator (minister eller statssekretær), som er ansvarlig for at programmere, koordinere og overvåge dekommissioneringsprogrammet på nationalt plan. Programkoordinatorerne skal indsende årlige arbejdsprogrammer, som Kommissionen vedtager sammen med finansieringsafgørelserne i henhold til den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
For hver medlemsstat er der nedsat udvalg med overvågnings- og rapporteringsfunktioner, der har en repræsentant for Kommissionen og en programkoordinator som formand. Gennemførelsesorganer overvåger det daglige arbejde. Kommissionen følger desuden nøje projektgennemførelsen via halvårlige skrivebordskontroller og kontroller på stedet. Med henblik på yderligere at støtte denne proces har Kommissionen anmodet støttemodtagerne om at indføre et system for Earned Value Management (EVM), som skal måle projektets resultater og fremskridt på en objektiv måde.
2.3Revision og evaluering
I 2016 har Kommissionen gennemført de alle foranstaltninger, der blev anbefalet efter den interne revision af forvaltningen og overvågningen af bistandsprogrammerne i 2015.
Det væsentligste resultat var den dybdegående vurdering
af robustheden af de pågældende medlemsstaters planer for finansieringen af den sikre gennemførelse af dekommissioneringen. Undersøgelsen bekræftede Kommissionens oprindelige positive konklusioner (dvs. udførlige, relevante og omfattende dekommissioneringsplaner, hensigtsmæssig vurdering af de samlede basisomkostninger til dekommissioneringsprogrammerne og tilstrækkelige ressourcer til at nå 2014-2020-rammens mål og intet finansieringshul). Undersøgelsen omfattede også en analyse af finansieringshullerne efter 2020, især for Litauens vedkommende. Ifølge undersøgelsen kunne det i denne henseende dokumenteres, at de tre økonomier kan fuldføre finansieringen af deres programmer med nationale finansielle ressourcer med ubetydelig indvirkning eller for Litauens vedkommende en indvirkning på omkring 0,3-0,5 % på det årlige statsbudget over syv år.
I september 2016 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret sin revisionsrapport med henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen accepterede henstillingerne enten helt eller delvist og har imødegået eller vil fortsat imødegå dem ved:
-fortsat at støtte videndeling og gennemførelse af bedste praksis
-at præcisere og styrke rammen for national medfinansiering
-at undersøge, om der fortsat bør ydes særlig finansiering til dekommissionering efter 2020
-at lancere en drøftelse om mulighederne for fælles deponering af radioaktivt affald i Unionen
-at vurdere, hvorvidt der redegøres for omkostningerne til dekommissionering og håndtering af radioaktivt affald på en gennemsigtig måde i alle medlemsstater.
I november 2016 indledte Kommissionens tjenestegrene midtvejsevalueringen. Denne evaluering omfatter en offentlig høring og en vurdering af programmernes resultater og virkninger, effektiviteten af ressourceanvendelsen og merværdien for Unionen. Den omhandler også mulighederne for at tilpasse de detaljerede gennemførelsesprocedurer8.
2.4Gennemførelse af budgettet
Kommissionen vedtog de årlige arbejdsprogrammer for 2014, 2015 og 2016 og de dermed forbundne finansieringsafgørelser,,, hvor det tildelte budget forpligtes gennem delegeringsaftaler med EBRD (120,6 mio. EUR til Kozloduy IDSF, 9,0 mio. EUR til Ignalina IDSF og 30,3 mio. EUR til Bohunice IDSF), CPMA (176,6 mio. EUR) og SIEA (62,5 mio. EUR). Kommissionens betalinger var baseret på forventede kontraktmæssige behov og fremskridt med projektgennemførelsen.
3Medfinansiering
Kozloduy-programmet
I perioden 2014-2016 blev der udbetalt et beløb på 42,8 mio. EUR fra nationale ressourcer til dækning af omkostningerne til Kozloduys dekommissioneringsplan, mens udbetalingen fra Kozloduy IDSF beløb sig til 86,1 mio. EUR. Det førte til en medfinansiering på 33 % fra bulgarske ressourcer.
I sin beretning11 anslog Revisionsretten, at det finansielle underskud for perioden 2021-2030 ville beløbe sig til 28 mio. EUR. Bulgarien er imidlertid aktuelt i gang med at gennemføre den treårige revision af dekommissioneringsplanen som fastlagt i den nationale lovgivning. Kommissionen vil vurdere resultaterne af denne revision, når den er forelagt af programkoordinatoren, og vil derefter aflægge rapport til Parlamentet og Rådet.
Ignalina-programmet
Fra programmets start og indtil juni 2016 blev der udbetalt et beløb på 137,9 mio. EUR fra nationale ressourcer til dækning af omkostningerne til Ignalinas dekommissioneringsplan, mens udbetalingen fra Ignalina IDSF beløb sig til 805,8 mio. EUR. Det førte til en medfinansiering på 15 % fra litauiske ressourcer.
Inden for den nuværende flerårige finansielle ramme ses en tendens til øget medfinansiering. Udbetalingerne fra nationale kilder forventes at beløbe sig til 44 mio. EUR i 2016 og 2017. I samme periode forventes Ignalina IDSF og CPMA at bidrage med 176 mio. EUR, hvilket giver en medfinansiering på 20 % fra litauiske ressourcer i 2016 og 2017.
Det finansielle underskud for perioden 2021-2038 vil med 1,561 mia. EUR11 stadig være betydeligt. I henhold til gældende national lovgivning skal den litauiske regering forhandle om yderligere EU-bistand efter 2020. Samme lov forpligter imidlertid til at belaste statsbudgettet med alle omkostninger, såfremt der ikke findes andre finansieringskilder.
Bohunice-programmet
Fra programmets start og indtil udgangen af 2015 udbetalte den slovakiske nationale nuklearfond 148 mio. EUR, mens Bohunice IDSF udbetalte 189 mio. EUR, hvilket gav en medfinansiering på 44 % fra slovakiske ressourcer.
For perioden 2016-2025 (programslut) beløber de tildelte nationale midler sig til 328 mio. EUR, mens midlerne fra Unionen beløber sig til 482 mio. EUR. Det resterende underskud for perioden 2021-2025 beløber sig til 92 mio. EUR11.
4Fremskridt og resultater
I artikel 2 i hver af de to forordninger, defineres de specifikke hovedmål for dekommissioneringsprogrammerne for finansieringsperioden 2014-2020. Disse mål beskrives yderligere i de gennemførelsesprocedurer8, der fastlagde referencescenariet for hvert dekommissioneringsprogram frem til dets sluttilstand.
Alle reaktorerne er nedlukket, og i alle kernerne på nær én er brændslet fjernet. Vigtige milepæle blev nået i 2016: udstedelsen af den nye dekommissioneringstilladelse til Kozloduy blok 3 og 4 og genoptagelse af fjernelsen brændslet i reaktorerne på Ignalina-kernekraftværket. De tre medlemsstater gjorde yderligere fremskridt med demonteringen, således at dekommissioneringsprocessen nu er klart irreversibel.
Disse resultater er også store skridt på vejen til bedre sikkerhed på værkerne. Nøgleresultatindikatorerne viser, at resultaterne generelt er i overensstemmelse med forventningerne og har medvirket til at udpege problemer så tidligt som muligt med henblik på at opstille effektive kompenserende foranstaltninger.
4.1Kozloduy-programmet
Kozloduy-kernekraftværket (blok 1-4) er VVER 440/230-reaktorer: blok 1 og 2 blev lukket ned i 2002, og blok 3 og 4 i 2006.
Siden 2013 er dekommissioneringen er blevet kontrolleret af Bulgariens statslige virksomhed for radioaktivt affald (SERAW), en særlig dekommissioneringsorganisation med ansvar for den sikre forvaltning af radioaktivt affald på Bulgariens område. Energiministeriet fører tilsyn med SERAW, som er licensindehaver/operatør med ansvar for dekommissioneringen af Kozloduy-kernekraftværkets blok 1-4 og det fremtidige nationale deponeringsanlæg (NDF).
Programmets referencescenario
De vigtigste elementer i Kozloduy-programmets referencescenario er følgende: opnåelse af sluttilstanden brownfield inden 2030 og en samlet anslået omkostning på 1,107 mia. EUR (2013). Referencescenariet tager udgangspunkt i dekommissioneringsplanen for Kozloduy-kernekraftværket, som blev godkendt af de bulgarske myndigheder som bekræftet i dekommissioneringstilladelsen.
Fremskridt
Målt på referencedatoen for rapporten var fremskridtet i forhold til målene tilfredsstillende:
-Brændslet fjernes fra reaktorkerner og damme, og dekommissioneringstilladelsen for Kozloduy-kernekraftværkets blok 1-2 og blok 3-4 blev udstedt i henholdsvis november 2014 og juli 2016.
-Demonteringen af turbinehallen er gået fremad (~13430 tons, dvs. en tredjedel af metalkomponenterne er blevet demonteret, og ~5978 tons betonfliser er blevet nedrevet).
-Demonteringen i reaktorbygningerne blev fortsat (~196 tons metalkomponenter blev demonteret).
-Betydelige mængder materialer blev frigivet som ikke-radioaktivt materiale (~13049 tons).
-Infrastrukturen til affaldshåndtering er egnet til de nuværende demonterings- og dekontamineringsaktiviteter, men der er behov for yderligere anlæg i fremtiden. Deponeringsruten for lavaktivt affald (>90 % af den samlede mængde radioaktivt affald) er under udarbejdelse, og opførelsen af det nationale deponeringsanlæg (NDF) vil blive påbegyndt i 2017. Der blev gjort betydelige fremskridt med opførelsen af anlægget til reduktion af store mængder radioaktivt affald og anlægget til fragmentering og dekontaminering, og idriftsættelse planlægges i 2017.
Resultater
I 2016 var resultaterne generelt tilfredsstillende: Demonteringen af metalkomponenter i turbinehallen nåede op på 93 % af de planlagte værdier, og mængden af nedrevne betonkonstruktioner oversteg planen (et halvt år foran planen). Indtil videre er de planlagte mængder imidlertid ikke blevet demonteret i reaktorbygningerne.
Resultaterne var tilfredsstillende for mange dekommissioneringsprojekter, men forsinkelser i nogle projekter kunne imidlertid ikke undgås. Som rapporteret sidste år4 står programmet generelt over for større administrative og juridiske risici end tekniske risici. Disse risici kunne have truet programmets kritiske vej, og de var derfor et punkt på det årlige arbejdsprogram for 2016, hvor de blev afbødet. Miljøkonsekvensvurderingen vedrørende opførelsen af NDF blev eksempelvis gennemført.
Siden 2014 har den oparbejdede værdi ("Earned Value") af programmet gennemført med finansiel bistand fra Unionen været tilpasset de faktiske omkostninger, og dette viser et tilfredsstillende omkostningsresultat.
4.2Litauen – Ignalina-kernekraftværket
Ignalina-kernekraftværket består af to RBMK 1500-reaktorer: Blok 1 og 2 blev lukket ned i henholdsvis 2004 og 2009.
Den litauiske statslige virksomhed INPP (Ignalina-kernekraftværket) er licenshaver/operatør med ansvar for anlægget under dekommissioneringen og for affaldsdeponeringsanlægget. Det hører under energiministeriets kontrol. Gennem det seneste år har INPP yderligere tilpasset sin struktur til en effektiv dekommissioneringsorganisation med øget projektstyringskapacitet.
Programmets referencescenario
De vigtigste elementer i Ignalina-programmets referencescenario er følgende: opnåelse af sluttilstanden brownfield inden 2038 og en samlet anslået omkostning på 3,377 mia. EUR. Programmets referencescenarie understøttes af dekommissioneringsplanen20, som blev godkendt af Litauens energiministerium den 25. august 2014.
Fremskridt
Målt på referencedatoen for rapporten var fremskridtet i forhold til målene tilfredsstillende:
-Fjernelsen af brugte brændselselementer fra hallerne til brugt brændsel i blok 1 og 2 blev indledt i september 2016.
-Betingelserne i driftstilladelsen for Ignalina-kernekraftværkets blok 1 blev tilpasset i oktober 2015, således at yderligere demontering og dekontaminering af udstyr nu er tilladt.
-Demonterings- og dekontamineringsaktiviteter i turbinehallen nåede op på 99 % i blok 1 og over 30 % i blok 2. Det svarer til 19 576 tons demonteret og dekontamineret udstyr fra 2014 til slutningen af juni 2016. Dette er næsten 50 % af målet for den flerårige finansielle ramme.
-Det nye anlæg til midlertidig tøropbevaring af brugt brændsel er taget i brug.
-Infrastrukturen til affaldshåndtering er egnet til de nuværende demonterings- og dekontamineringsaktiviteter, men der er behov for yderligere anlæg i fremtiden. Deponeringsruten for lavaktivt affald (>90 % af den samlede mængde radioaktivt affald) er under udarbejdelse, og planen for overfladedeponering forventes godkendt i 2017. De nye anlæg til behandling og opbevaring af fast affald vil blive sat i drift i 2018.
Resultater
I 2016 blev demonteringen af udstyr afsluttet i et hensigtsmæssigt tempo i turbinehallerne og i de servicebygninger, der forbinder dem med reaktorbygningerne. Affaldshåndteringen var også tilfredsstillende og opfyldte eller oversteg målet.
Overførslen af de første brugte brændselselementer fra reaktorbygningerne til det nye midlertidige oplagringsanlæg blev gennemført som planlagt.
Der er i øjeblikket ingen betydelige kontraktlige tvister, der påvirker programmet. Resultaterne skal imidlertid forbedres på visse områder, f.eks. færdiggørelsen af kommissioneringen af de nye anlæg til behandling og opbevaring af fast affald.
Ifølge Earned Value-analysen er det samlede program efter tre år (2014-2016) seks måneder bagud i forhold til planen.
Siden 2014 har den oparbejdede værdi ("Earned Value") af programmet gennemført med finansiel bistand fra Unionen været tilpasset de faktiske omkostninger, og dette viser et tilfredsstillende omkostningsresultat.
4.3Slovakiet – Bohunice VI-kernekraftværket
Bohunice V1-kernekraftværket består af to VVER 440/230-reaktorer: Blok 1 og 2 blev lukket permanent ned i henholdsvis 2006 og 2008.
Den slovakiske Jadrová a vyraďovacia spoločnosť (JAVYS) er en særlig dekommissioneringsorganisation med ansvar for den sikre dekommissionering af nukleare anlæg, håndtering af brugt nukleart brændsel og håndtering af radioaktivt affald på Slovakiets område. Organisationen hører under økonomiministeriet. JAVYS er licensindehaver/operatør med ansvar for dekommissionering af Bohunice V1-kernekraftværket, håndtering af brugt brændsel og affaldsdeponeringsanlæg.
Programmets referencescenario
De vigtigste elementer i Bohunice-programmets referencescenario er følgende: opnåelse af sluttilstanden brownfield inden 2025 og en samlet anslået omkostning på 1,246 mia. EUR. Programmets referencescenarie understøttes af den detaljerede dekommissioneringsplan for Bohunice V1-kernekraftværket20 af 22. oktober 2014.
Fremskridt
Målt på referencedatoen for rapporten var fremskridtet i forhold til målene tilfredsstillende:
-Brændslet er fjernet fra reaktorkernerne og dammene, og den slovakiske tilsynsmyndighed for kernekraft udstedte tilladelsen til fase 2 (endelig) af dekommissioneringen af Bohunice V1-kernekraftværket i december 2014.
-Alle systemer på nær ét i turbinehallen og hjælpesystembygningerne i reaktor V1 blev demonteret. Demonteringen af køletårnene blev udliciteret på et senere tidspunkt end planlagt, men til en betydeligt lavere pris end oprindeligt anslået og uden indvirkning på den kritiske vej for planen for dekommissionering af Bohunice V1-kernekraftværket.
-Demontering og dekontaminering i reaktorbygningen blev indledt, alle isoleringsmaterialer i de primære kredsløb blev fjernet, dekontamineringen af de primære kredsløb blev påbegyndt igen, og der blev iværksat en udbudsprocedure vedrørende demontering af store komponenter i reaktorkølesystemet.
-Betydelige mængder materialer blev frigivet som ikke-radioaktivt materiale (~74692 tons).
-Infrastrukturen til affaldshåndtering er egnet til de nuværende demonterings- og dekontamineringsaktiviteter, og yderligere anlæg er under planlægning for at imødegå fremtidige behov. Kapaciteten for deponeringsruten for lavaktivt affald (>90 % af den samlede mængde radioaktivt affald) udvides på det eksisterende deponeringsanlæg i Mochovce. Det nye anlæg til midlertidig opbevaring af mellemaktivt affald, som ikke kan deponeres i Mochovce, er også i den endelige anlægsfase.
Resultater
I 2016 blev demonteringen af udstyr i reaktorbygningen gennemført med tilfredsstillende resultater på trods af problemerne under projektet for dekontaminering af de primære kølekredsløb. Som forventet i den foregående rapport4 påvirkede forsinkelserne i dette projekt andre aktiviteter, herunder effektiviteten af behandlingen og konditioneringen af radioaktivt affald.
Ifølge Earned Value-analysen ville programmets slutdato efter tre år (2014-2016) blive udskudt med mindst ét år, hvis afbødende foranstaltninger ikke blev iværksat. Takket være det forbedrede forvaltningssystem, som blev indført for den flerårige finansielle ramme 2014-2020, blev det muligt at detektere problemer på et tidligt tidspunkt, så operatøren i rette tid kunne iværksætte en revision af arbejdsfordelingsstruktur med henblik på at afslutte projektet til tiden (2025). Resultaterne af denne analyse fremgår af midtvejsevalueringen.
Siden 2014 har den oparbejdede værdi ("Earned Value") af programmet gennemført med finansiel bistand fra Unionen været tilpasset de faktiske omkostninger, og dette viser et tilfredsstillende omkostningsresultat.
4.4Energisektorprojekter
Inden for den nuværende flerårige finansielle ramme ydes der under bistandsprogrammet ikke ny finansiel støtte til kompenserende foranstaltninger i energisektoren. Ved udgangen af 2013 havde bistandsprogrammer imidlertid bidraget til projekter i energisektoren i overensstemmelse med de respektive tiltrædelsestraktater og nationale energipolitikker. Mange projekter er afsluttet, men en del af midlerne, som blev forpligtet inden 2014, bruges stadig på igangværende projekter.
Bulgarien
Der blev ydet bistand til energieffektivitetsprojekter (f.eks. i offentlige bygninger, gadebelysning, mineudstyr), eltransmission og -distribution samt elproduktion. Udbetalingerne udgjorde 63 % af forpligtelserne.
Litauen
Alle projekter, der gennemføres gennem Ignalinas internationale fond til støtte for dekommissionering er blevet afsluttet.
Gennem CPMA blev der ydet bistand til energieffektivitetsprojekter (f.eks. i offentlige bygninger samt til gadebelysning). Udbetalingerne udgjorde 63 % af forpligtelserne.
Slovakiet
Bistandsprogrammet bidrog til foranstaltninger i transmissionssektoren samt til energieffektivitetsforanstaltninger i offentlige bygninger. Sidstnævnte sæt projekter blev afsluttet. Større projekter blev ligeledes afsluttet i transmissionssektoren. Udbetalingerne udgjorde 57 % af forpligtelserne.
5Konklusion
Bulgarien, Litauen og Slovakiet gjorde fremskridt med dekommissioneringen af de reaktorer, der er omhandlet i denne rapport. Udarbejdelsen og godkendelsen i 2014 af deres respektive dekommissioneringsplaner var en vigtig milepæl i denne forbindelse. I lyset af fremskridtet med demonteringen kan ingen af disse reaktorer efter Kommissionens opfattelse genstartes økonomisk.
Behovene for finansiering med henblik på at nå sluttilstanden for dekommissionering er blevet fastsat. Den langsigtede forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald ligger uden for anvendelsesområdet for Unionens bistandsprogram og falder derfor ind under medlemsstaternes ansvarsområde i overensstemmelse med det relevante direktiv5.
På grundlag af Kommissionens undersøgelse fra 201610 er finansieringen under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 egnet til at nå de mål, der er fastsat i artikel 2 hver af forordningerne,. Dette vil føre til væsentligt forbedrede sikkerhedsniveauer på anlæggene. For Kozloduy og Bohunice forventes det, at de tilbageværende radiologiske farer vil være minimale, mens målet for Ignalina er at fjerne alt brugt nukleart brændsel fra reaktorblokkene og etablere den infrastruktur, der er nødvendig for at afslutte dekommissioneringen på en sikker måde.
Der forventes ingen finansielle underskud i nogen af de tre lande frem til 2020. For at rejse de yderligere midler, der er nødvendige på lang sigt (efter 2020), skal der ske en omhyggelig opfølgning, navnlig i Litauen.
Inden for de nuværende finansielle rammer er der opnået støt fremskridt med programmerne hen imod de mest udfordrende faser af dekommissioneringen. I Bohunice, hvor programmet er længst fremme, indledte operatøren demonteringen og dekontamineringen af de primære reaktorkredsløb og stødte på indledende vanskeligheder, da programmet nåede til den teknisk mest udfordrende fase. Den etablerede forvaltningsstruktur er derfor egnet til tidligt at detektere problemer gennem overvågning og nøgleresultatindikatorer samt omgående opstilling af afbødende foranstaltninger. Disse erfaringer vil være nyttige for Kozloduy- og Ignalina-programmerne. For sidstnævntes tilfælde gør den specifikke type reaktorkerne det vanskeligere at demontere den, da der kun er begrænset erfaring hermed på verdensplan.
Som det understreges i Revisionsrettens beretning11, har der tidligere været betydelige forsinkelser i gennemførelsen af infrastrukturen til affaldshåndtering, især i Litauen og Bulgarien. Disse langvarige problemer er nu blevet afbødet, og de pågældende projekter er tilbage på sporet under streng overvågning.
De detaljerede mål og indikatorer (foreslået af de tre medlemsstater og godkendt af Kommissionen8) gjorde det muligt at foretage en præcis overvågning af arbejdsprocessen baseret på kvantitative oplysninger. Earned Value Management-metoden, som blev anvendt på de tre programmer (se tabel 2 i bilaget) forbedrede desuden mulighederne for at sammenligne gennemførelsesresultaterne og øgede effektiviteten af Kommissionens tilsyn.
Fremtidsudsigter
Kommissionen agter at gennemføre en midtvejsevaluering af programmerne og forelægge resultaterne for Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2017. I denne forbindelse vil de detaljerede gennemførelsesprocedurer8 blive revideret med henblik på yderligere at strømline programforvaltningen. Andelen af den nationale medfinansiering vil blive undersøgt kritisk, og eventuelle omkostninger, der ikke vedrører dekommissionering, vil blive udpeget.
Følgende forventes navnlig at finde sted på området:
·i Bulgarien indledes opførelsen af det det nationale deponeringsanlæg og færdiggørelsen af andre centrale infrastrukturer til affaldshåndtering
·i Litauen fortsættes fjernelsen af brændsel og forberedelserne til demontering af grafitkernen, som er et unikt projekt af hidtil uset omfang
·i Slovakiet dekontamineres det primære kredsløb, og der indgås nøglekontrakter om demontering.