17.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 390/25

1.

Den 11. december 2015 forelagde Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder (1) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (2). Forslaget omfatter en revision af ordningen for udstedelse af tilladelser til EU-fiskerfartøjer til at fiske uden for EU-farvande og til tredjelandsfartøjer til at fiske i EU-farvande.

2.

Efter en indgående gennemgang af forslaget i Gruppen vedrørende den Interne og den Eksterne Fiskeripolitik nåede Rådet til enighed om en generel indstilling (3) den 28. juni 2016.

3.

Den 1. marts 2016 besluttede Regionsudvalget at undlade at afgive udtalelse.

4.

Den 25. maj 2016 vedtog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg sin udtalelse (4).

5.

Den 2. februar 2017 vedtog Europa-Parlamentet sin lovgivningsmæssige betænkning indeholdende førstebehandlingsholdningen (5).

6.

Fra februar til begyndelsen af marts 2017 gennemgik Gruppen vedrørende den Interne og den Eksterne Fiskeripolitik rækken af ændringsforslag i Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige betænkning, og den 8. marts 2017 fastlagde Coreper et mandat (6) til forhandlinger med Europa-Parlamentet.

7.

Efter uformelle triloger den 27. april, 30. maj og 20. juni 2017 blev Coreper orienteret om, at der var opnået en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet.

8.

Ved skrivelse af 14. juli 2017 orienterede formanden for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg formanden for Coreper I om, at hvis Rådet formelt sender Europa-Parlamentet sin holdning som indgået, med forbehold af jurist-lingvisternes gennemgang, vil han henstille til plenarforsamlingen, at Rådets holdning accepteres uden ændringer ved Parlamentets andenbehandling.

9.

Den 19. juli 2017 bekræftede Coreper den endelige kompromistekst med henblik på enighed (7), og der blev opnået politisk enighed i Rådet den 25. september 2017 (8).

10.

Formålet med forslaget er at ajourføre den nuværende forordning om de eksterne flåder i overensstemmelse med 2013-reformen af den fælles fiskeripolitik, navnlig ved at forbedre ordningen for udstedelse af tilladelser til EU-fiskerfartøjer til at fiske uden for EU-farvande og til tredjelandsfartøjer til at fiske i EU-farvande. Ud over at præcisere og forenkle de eksisterende regler og bringe dem mere på linje med nøglelovgivning vedtaget i mellemtiden har forslaget til formål at udvide den nuværende forordnings anvendelsesområde til andre relaterede aspekter såsom direkte tilladelser, der indhentes fra tredjelande, omflagning, chartring og forbedring af overvågningen og gennemsigtigheden. Det forventes derfor, at dette sæt ajourførte regler udgør et bedre redskab til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

11.

Rådets holdning støtter generelt Kommissionens forslag med hensyn til at ajourføre fiskeritilladelsesordningen, forenkle rapporteringsforpligtelser og øge gennemsigtigheden. Rådet har dog harmoniseret procedurerne for udstedelse af tilladelser for at mindske deres kompleksitet, nedbringe de tilknyttede administrative byrder og undgå uforholdsmæssige foranstaltninger.

12.

De tre institutioner mente endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt med en enkelt fiskeritilladelse for fartøjer, der kun fisker i EU-farvande, uden yderligere betingelser for tilladelser til EU-fartøjer, der fisker uden for EU-farvande, i forbindelse med tidligere alvorlige overtrædelser (artikel 5 i Rådets holdning), da EU-retten allerede foreskriver passende sanktioner i tilfælde af sådanne overtrædelser. Denne tilgang ansås for at være mere i overensstemmelse med kontrolforordningen.

13.

Med hensyn til yderligere ændringer af Kommissionens forslag bygger Rådet videre på ændringer foreslået af Parlamentet, navnlig for så vidt angår »overvågning af fiskeritilladelser« (ændringsforslag 32) og for at sikre, at planlagte fiskeriaktiviteter er i overensstemmelse med en videnskabelig vurdering (ændringsforslag 49 og 57). Rådet er også enigt i yderligere at præcisere og begrænse delegationen af beføjelser, der allerede er fastlagt i Kommissionens forslag, på basis af et ændringsforslag fra Parlamentet (ændringsforslag 73).

14.

For de tre institutioner gav de bestemmelser, der er blevet tilføjet som følge af reformen af den fælles fiskeripolitik, som f.eks. »omflagning«, anledning til særlig bekymring. Forordningen bør sikre, at fiskerfartøjer, der forlader EU-fiskerflåden, derefter bliver registreret under et tredjelands flag og senere vender tilbage til EU-fiskerflåden, ikke har deltaget i IUU-fiskeri eller fisket under et flag, der tilhører et ikkesamarbejdende land med hensyn til bekæmpelse af IUU-aktiviteter. Rådet gjorde gældende, at et fartøj ikke er berettiget til en tilladelse, når det har fortsat med at fiske i et tredjelands fiskerflåde, efter at det pågældende tredjeland er blevet opført på listen som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, eller som et ikkesamarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri, jf. artikel 33 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008, men ikke når det pågældende tredjeland kun er blevet identificeret som et ikkesamarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri. For at tage højde for Parlamentets betænkeligheder besluttede Rådet dog, at et fartøj heller ikke bør være berettiget til en tilladelse, når det har fortsat med at fiske i tredjelandets fiskerflåde efter seks uger fra den afgørelse, der identificerede det pågældende tredjeland som et ikkesamarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri, medmindre Rådet har besluttet ikke at opføre dette tredjeland på listen som et sådant land (artikel 6, stk. 2, litra d), i Rådets holdning).

15.

I løbet af drøftelserne med Parlamentet og Kommissionen accepterede Rådet endvidere at medtage oplysningskrav vedrørende omladning i henhold til direkte tilladelser og på åbent hav. Det blev også besluttet at medtage et krav om forhåndsmeddelelse af sådanne omladningsaktiviteter til flagmedlemsstaten (ny artikel 26a i Rådets holdning).

16.

Endelig nåede Rådet til enighed om at oprette en EU-database over fiskeritilladelser udstedt i henhold til denne forordning (artikel 39 i Rådets holdning), der skal bestå af en offentligt tilgængelig og en sikker del, hvilket sikrer en bedre balance mellem gennemsigtighed og kontrol og beskytter personoplysninger.

17.

Rådet har under fastlæggelsen af sin holdning fuldt ud taget hensyn til Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning.