Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017AE4948

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om økonomisk og social samhørighed og europæisk integration af det vestlige Balkan — udfordringer og prioriteter (sonderende udtalelse)

EESC 2017/04948

EUT C 262 af 25.7.2018, p. 15–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/15


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om økonomisk og social samhørighed og europæisk integration af det vestlige Balkan — udfordringer og prioriteter

(sonderende udtalelse)

(2018/C 262/03)

Ordfører:

Andrej ZORKO

Ordfører:

Dimitris DIMITRIADIS

Anmodning om udtalelse Det bulgarske formandskab,

5.9.2017

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Forretningsordenens artikel 30

 

 

Kompetence

REX

Vedtaget i sektionen

28.3.2018

Vedtaget på plenarforsamlingen

19.4.2018

Plenarforsamling nr.

534

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

189/2/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over, at de vestlige Balkanlandes integration i EU og deres økonomiske og sociale samhørighed er en af prioriteterne for det bulgarske rådsformandskab.

1.2.

EØSU er overbevist om, at udvidelsen af Den Europæiske Union og navnlig udbredelsen af dens demokratiske værdier og juridiske standarder til den vestlige Balkanregion er i både de vestlige Balkanlandes og i EU's interesse. Udvidelsespolitikken er et centralt element i EU's globale strategi og også hjørnestenen for Europas stabilitet og velstand. Derfor foreslår EØSU, at integration af landene i det vestlige Balkan bliver en af de vigtigste prioriteter for EU i fremtiden, forudsat at disse lande fortsætter deres vej hen imod opfyldelsen af de nødvendige betingelser for EU-tiltrædelse (1).

1.3.

EØSU glæder sig over, at der den 17. maj i Sofia vil blive afholdt et topmøde mellem stats- og regeringscheferne i EU og det vestlige Balkan. EØSU vil i et samarbejde med sine partnere være medarrangør af konferencen »Civilsamfundet i det vestlige Balkan« (15. maj i Sofia) forud for topmødet. EØSU er fast besluttet på forud for ethvert topmøde af den art at tilrettelægge et fælles arrangement med repræsentanter for civilsamfundsorganisationer (2) fra det vestlige Balkan og EU. EØSU opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til regelmæssigt at inddrage stats- og regeringscheferne fra landene på Vestbalkan i EU's topmøder som et bevis på, at EU betragter denne region som en del af sin fremtid.

1.4.

EØSU håber, at topmødet i Sofia vil være med til at bekræfte den fornyede fremdrift i EU's engagement i regionen og tilskynde andre fremtidige rådsformandskaber til at blive ved med at prioritere integration af landene i det vestlige Balkan højt. Udvidelsen af EU med de vestlige Balkanlande bør ledsages af en styrkelse af det politiske projekt for EU og dets institutioner.

1.5.

EØSU opfordrer stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i Sofia til at afgive et klart tilsagn om mere konsekvent og direkte støtte til civilsamfundets organisationer på alle niveauer. På topmødet bør man også tilskynde til mere direkte offentlig støtte til de uafhængige medier.

1.6.

EØSU tilskynder stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i Sofia til at påtage sig en proaktiv rolle i bilaterale tvister ved at fremme et målrettet samarbejde med såvel OSCE og Europarådet og ved at støtte civilsamfundets rolle i bilæggelsen af bilaterale tvister.

1.7.

EØSU er tillige overbevist om, at den faktiske udvidelse af Den Europæiske Union og fremme af dens værdier i de vestlige Balkanlande garanterer sikkerhed og stabilitet, fremskynder social og økonomisk udvikling samt velstand, konsoliderer demokrati og retsstatsprincippet, letter menneskers og varers fri bevægelighed samt fremmer investeringspolitik og mobilitet.

1.8.

EØSU mener, at overholdelsen af retsstatsprincippet og mindretals rettigheder er af afgørende betydning for den demokratiske, økonomiske og sociale udvikling i landene på Vestbalkan.

1.9.

EØSU mener tillige, at den rolle, som uddannelse og fri og uafhængig mediedækning spiller, er meget vigtig for at overvinde fortidens uoverensstemmelser og styrke de demokratiske værdier.

1.10.

EØSU bemærker at EU-tiltrædelsesprocessen forbliver en afgørende motivationsfaktor for reformer i landene på Vestbalkan. EØSU påpeger den manglende fokus på de økonomiske og sociale virkninger af de reformer, der gennemføres, i betragtning af den store forskel på folks økonomiske og sociale sikkerhed mellem EU-medlemsstater og EU-kandidatlande. Derfor anbefaler EØSU, at den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed vurderes, når man evaluerer opfyldelsen af kriterierne for EU-medlemskab.

1.11.

EØSU mener, at infrastruktur-, transport- og energianliggender skal prioriteres højt i forhandlingerne med de vestlige Balkanlande. EØSU mener tillige, at etableringen af et digitalt samfund og udviklingen af digitale færdigheder i alle lande på Vestbalkan bør være til gavn for både den offentlige og den private sektor. EU kan og bør bidrage til at forbedre infrastrukturen og udbrede højhastighedsbredbånd i disse lande, som i nogle tilfælde er langt under det europæiske gennemsnit.

1.12.

EØSU foreslår, at EU-institutionerne overvejer at indføre en velfungerende social og civil dialog på nationalt plan som et af kriterierne for EU-medlemskab.

1.13.

EU bør udarbejde en specifik køreplan for forhandlingerne med landene i det vestlige Balkan med en præcis tidsplan og konkrete forpligtelser for hvert enkelt land på Vestbalkan. Det vil også være nødvendigt at udarbejde en kommunikationsstrategi for EU's medlemsstater, som skal fremhæve fordelene ved EU's udvidelsespolitik for de vestlige Balkanlande. Navnlig med hensyn til at sikre fred, stabilitet, velstand og økonomisk og social udvikling.

1.14.

EØSU opfordrer Kommissionen til at medtage overholdelse af mindretals rettigheder og ligestilling mellem kønnene blandt de vigtigste prioriteter under EU's tiltrædelsesforhandlinger med landene i det vestlige Balkan.

1.15.

EØSU glæder sig over Kommissionens nye strategi for det vestlige Balkan: »Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side« (3), der blev offentliggjort den 6. februar 2018, og dens seks flagskibsinitiativer, der spænder fra en styrkelse af retsstaten, styrkelse af samarbejdet om sikkerhed og migration gennem fælles efterforskningshold, den europæiske grænse- og kystvagt, udvidelse af EU's energiunion til det vestlige Balkan, sænkning af roamingtaksterne og udbredelse af bredbåndsnet i regionen.

1.16.

EØSU udtrykker sin beredvillighed til at inddrage civilsamfundet i det vestlige Balkan for at bidrage til at træffe konkrete tiltag på områderne retsstatsforhold, sikkerhed og migration, socioøkonomisk udvikling, konnektivitet, den digitale dagsorden og forsoning og gode naboskabsforbindelser, som angivet i handlingsplanen til støtte for omstilling af det vestlige Balkan for 2018-2020.

1.17.

EØSU er overbevist om, at Kommissionen kunne udvikle særlige programmer, der vil gøre det muligt for landene i det vestlige Balkan at opnå hurtigere social konvergens. Ujævne og langsomme fremskridt med at få løst disse problemer er helt klart en medvirkende årsag til deres langsomme integration i EU generelt. Der er hårdt brug for fornyet fremdrift i europæiseringen.

1.18.

Arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer, såvel på EU- som på nationalt plan, bør inddrages på en meningsfuld måde i hele processen for de vestlige Balkanlandes integrationen i EU. Det er nødvendigt at styrke civilsamfundsorganisationernes kapacitet gennem teknisk og økonomisk støtte ved at lette deres adgang til EU-finansieringskilder (Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank, EBRD osv.) samt orientere dem rettidigt og detaljeret om tiltrædelsesforhandlingernes forløb.

1.19.

EØSU opfordrer arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i landene i det vestlige Balkan til at arbejde tæt sammen i processen hen imod EU-integration, både på nationalt og på regionalt plan.

2.   Den politiske situation

2.1.

Det vestlige Balkan er fortsat en politisk ustabil region, men det er også en region i vækst, som har et stort potentiale.

2.2.

EØSU anbefaler, at Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet intensiverer deres kommunikationsindsats for at videreformidle fordelene og udfordringerne ved udvidelsespolitikken til de europæiske borgere, og civilsamfundsorganisationerne bør være nære partnere og budbringere i denne proces (4).

2.3.

Det er særdeles vigtigt, at integration af det vestlige Balkan fortsat vil være en prioritet for EU i fremtiden — ikke kun under det bulgarske rådsformandskab — og at EU aktivt bidrager til stabiliteten og freden på Vestbalkan og giver udsigt til en optagelse i de euro-atlantiske organisationer. Sådanne medlemskaber kan også bidrage til stabilitet i regionen ved at garantere dens sikkerhed og velstand og giver nationer udsigt til at blive genforenet i et grænseløst Europa.

2.4.

EØSU glæder sig over det bebudede EU-topmøde i Sofia mellem lederne i EU og de vestlige Balkanlande, men er af den opfattelse, at EU-topmødet også bør sikre en mere aktiv rolle for repræsentanter for civilsamfundsorganisationer på EU-plan.

2.5.

EØSU glæder sig over den nyligt bebudede dagsorden (5): »Berlinprocessen Plus«, som giver særlige midler til udvikling af virksomheder, erhvervsuddannelse, infrastruktur og teknologi samt projekter, der omfatter transportforbindelser mellem de dårligst forbundne lande i regionen. Denne »Marshallplan« forventes at fremskynde en toldunion og et fælles marked på Balkan. Dette regionale samarbejde bør dog ikke forsinke udvidelsesprocessen eller betragtes som et alternativ til denne.

2.6.

EØSU gør opmærksom på, at der i landene på Vestbalkan er et ønske om og vilje til reformer, der vil føre til integration i Den Europæiske Union, men understreger, at succesen fortsat afhænger af, i hvor høj grad de statslige institutioner er i stand til på effektiv vis at gennemføre og håndhæve dem, samt hvor stor indflydelse civilsamfundsorganisationer og befolkningen generelt har på processen. En specifik køreplan for tiltrædelsesforhandlinger med en præcis tidsplan og konkrete forpligtelser for hvert enkelt land i det vestlige Balkan kunne tilskynde disse lande til hurtigere at gennemføre de nødvendige reformer.

2.7.

EØSU understreger, at det har udviklet gode forbindelser med civilsamfundsorganisationer i det vestlige Balkan, og at det er udmærket bekendt med situationen i disse lande. EØSU er overbevist om, at civilsamfundets blandede rådgivende udvalg bør forsøge at udfylde »tomme nicher«, som ikke dækkes af andre organer i forhandlingsprocessen, og fokusere på et antal udvalgte områder. I den henseende efterlyser EØSU en bedre informationsudveksling mellem de blandede rådgivende udvalg og Kommissionen, Rådet samt Europa-Parlamentet. EØSU opfordrer til en styrkelse af den rolle, som civilsamfundets blandede rådgivende udvalg spiller (6).

2.8.

Korruption og konsekvenserne af organiseret kriminalitet, de statslige institutioners og retsstatsprincippets generelle svaghed, bilaterale tvister samt forskelsbehandling af minoritetsgrupper udgør ligeledes større og vedvarende hindringer for såvel deltagelse som integration.

2.9.

Københavnskriterierne er de regler, der definerer, hvorvidt et land er berettiget til at tiltræde EU (7). Kriterierne medfører krav om, at et land har institutioner, der kan sikre demokratisk forvaltning og retsstatsforhold, overholdelse af menneskerettighederne, har en velfungerende markedsøkonomi samt overholder EU's forpligtelser og målsætninger.

2.10.

Alle landene på Vestbalkan kan ikke tiltræde EU samtidig. EØSU glæder sig over, at Serbien og Montenegro er de nuværende frontløbere i integrationsprocessen. Udvalget udtrykker desuden forventning om, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Albanien snarest muligt vil indlede forhandlinger med EU. Udvalget glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina har indgivet sin besvarelse på Kommissionens spørgeskema, og at Kommissionen er i færd med at vurdere muligheden for at give landet status som kandidatland.

2.11.

Landene i det vestlige Balkan er stadig påvirkede af sårene efter krige og konflikter, etnisk had, genforeningsstrømninger og fastfrosne konflikter, som risikerer at blusse op igen. Det er nødvendigt kraftigt at tilskynde til afvikling af de mest presserende bilaterale spørgsmål inden landenes tiltrædelse, selv om det kan forsinke denne proces at insistere på at finde løsninger på alle udestående problemer.

2.12.

EØSU mener også, at civilsamfundet kan spille en vigtig rolle ved at samle de yngre generationer fra forskellige lande og indlede en offentlig dialog om en række emner, der er af altafgørende betydning for regionen. Økonomisk udvikling, forbedring af levestandarden og beskæftigelse samt social sikkerhed er befordrende for en fredelig regional sameksistens.

2.13.

Landene i det vestlige Balkan kunne oprette nationale råd for europæisk integration, som regelmæssigt samler højtstående politiske myndigheder og vigtige civilsamfundsorganisationer med henblik på at gøre EU-integrationsprocessen mere gennemsigtig og videreformidle den i større udstrækning (8).

2.14.

EØSU har allerede gjort civilsamfundets rolle klar under tiltrædelsesprocessen og gjort det helt tydeligt, at civilsamfundets engagement i tiltrædelsesprocessen består i: 1) direkte inddragelse i de egentlige forhandlinger (dvs. screening, udarbejdelse af de nationale synspunkter og tilsyn med forløbet, 2) den sociale og civile dialog i relation til udformningen af politikkerne og lovgivningens harmonisering med gældende EU-ret, 3) deltagelse i programmeringen af førtiltrædelsesfinansieringen og 4) uafhængig overvågning af fremskridt i reformprocesserne og de sociale virkninger. Varetagelsen af disse roller kræver passende finansiel støtte via nationale offentlige midler og førtiltrædelsesfinansiering (9).

2.15.

EØSU konstaterer, at EU's interesse for hurtigt og effektivt at integrere landene på Vestbalkan i EU er faldet som følge af andre politiske prioriteter og den manglende europæiske udvidelsesstrategi, men også på grund af forskellige tilgange fra medlemsstaternes side. I de seneste år har der på Vestbalkan været en stigende skepsis over for EU pga. skuffede forventninger. Dette har svækket virkningen af tiltrædelseskriterierne og bremset reformer. Dette er særligt tydeligt for så vidt angår sikring af retsstatsprincipperne, frie medier og forebyggelse af korruption.

2.16.

Landene på Vestbalkan er i færd med reformer, men i meget forskelligt tempo. Der bør gøres langt mere for at bekæmpe den omsiggribende korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge. Retsvæsenets uafhængighed er også afgørende for et sundt demokrati.

2.17.

EØSU anser det for nødvendigt at styrke kampen mod terrorisme i landene i det vestlige Balkan og støtter kraftigt de vestlige Balkanlandes initiativ om terrorbekæmpelse (WBCTi) (10).

2.18.

EØSU mener, at samarbejde mellem landene på Vestbalkan og EU og dets relevante agenturer (f.eks. Europol) bør udbygges yderligere for at fremskynde udvidelsesprocessen. Denne foranstaltning er særligt presserende for områder som sikkerhed og migration.

3.   Økonomisk stabilitet og velstand

3.1.

Økonomierne på Vestbalkan fortsætter med at vokse, og regionens reelle vækst i BNP forventedes at stige med 2,6 % i 2017. Tallet forventes at stige til 3 % i løbet af 2018 takket være privat forbrug og investering såvel som en gradvis genopretning af kreditmuligheder, pengeoverførsler og større infrastrukturprojekter. Set i forhold til situationen i 1995 er levestandarden steget betragteligt i alle seks vestlige balkanlande. På trods af dette er de seks lande stadig blandt de fattigste i Europa. Desuden har den økonomiske konvergens mellem landene på Vestbalkan mistet fremdrift siden krisen og når ikke op på det niveau for konvergens, der findes i nye EU-medlemsstater fra det centrale og sydlige Østeuropa.

3.2.

Processen med økonomisk konvergens i det vestlige Balkan er meget lang. Det er derfor afgørende at skabe et miljø, der vil muliggøre/fremskynde udenlandske investeringer, samt gennemføre passende økonomiske reformer, booste konkurrenceevnen og skabe arbejdspladser af høj kvalitet.

3.3.

EØSU bifalder de fremskridt, der er gjort med hensyn til den økonomiske integration af Vestbalkan, eftersom lederne af regionen har afgivet løfte om at ville uddybe forbindelser og samarbejde med henblik på at tiltræde Den Europæiske Union, og dette kræver større inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen af økonomiske reformprogrammer (ERP'er) samt fælles konklusioner med specifikke henstillinger til hvert enkelt land i regionen (11).

3.4.

EØSU er overbevist om, at kandidatlande har brug for stærkere incitamenter til reformer. Det er især nødvendigt at tilskynde til et tættere regionalt samarbejde med henblik på at lette opfyldelsen af kriterierne for medlemskab af EU.

3.5.

EØSU mener, at det er nødvendigt at tiltrække de nye tilstrømninger af direkte udenlandske investeringer i produktionssektorerne ved at støtte lokale forsyningskæder og opgradere SMV'ers færdigheder og teknologiske kapacitet.

3.6.

Energi og transport bør være en faktor for udvikling og sammenkobling i regionen. Dette vil være med til at sikre, at borgerne i det vestlige Balkan får en klar idé om de sociale, økonomiske og miljømæssige fordele ved en tiltrædelse af EU. Energieffektivitet og energibesparelser er eksempelvis faktorer, der fremmer aktivitetsmuligheder for virksomhederne og skaber såvel grønne som traditionelle job.

3.7.

EØSU støtter transportfællesskabstraktaten, der blev undertegnet af EU og de vestlige Balkanlande den 12. juli 2017, og opfordrer parterne til at videreudvikle den. I den henseende bør Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og de vestlige Balkanlande i deres investeringer fokusere på at skabe forbindelser mellem EU's TEN-T-hovednet og infrastrukturen på det vestlige Balkan. Et fælles program med angivelse af de disponible midler og fastlæggelse af en fælles tidsplan er derfor nødvendigt.

3.8.

En forbedring af infrastrukturen vil nedbringe transport- og energiomkostningerne og lette større investeringer i området. Fremme af den digitale omlægning på Vestbalkan vil desuden bidrage til erhvervsudvikling, øget produktivitet og forbedret livskvalitet.

3.9.

EØSU mener desuden, at investeringer i supplerende tilgange til traditionelle økonomiske politikker (cirkulær økonomi, socialøkonomi, integration af mål for bæredygtig udvikling) kan sikre overordnet vækst og beskæftigelse.

3.10.

EØSU bemærker, at statens rolle i alle vestlige Balkanlande stadig er overdimensioneret, mens den private sektor er mindre end i de syv små overgangsøkonomier i Europa (12).

3.11.

EØSU mener, at staten er nødt til at blive en mere effektiv og pålidelig leverandør af offentlige tjenester og dermed sikre et gunstigt miljø for private virksomheder.

3.12.

EØSU er af den opfattelse, at små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af virksomhederne, kan blive en drivkraft for økonomisk vækst i alle seks vestlige Balkanlande. For at dette kan opnås, er der behov for mindre bureaukrati, mere gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, bekæmpelse af korruption og et fuldstændig uafhængigt retsvæsen.

3.13.

EØSU støtter konklusionerne fra det 6. civilsamfundsforum for det vestlige Balkan og udtrykker dyb bekymring over, at civilsamfundet får stadig mindre plads i stadig flere lande i det vestlige Balkan. Udvalget noterer sig, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at fremme civilsamfundets råderum og øge støtten til kapacitetsopbygning i civilsamfundsorganisationer for at styrke deres stemme i udviklingsprocessen og for at fremme den politiske, sociale og økonomiske dialog.

3.14.

EØSU gør opmærksom på, at civilsamfundsorganisationer bør inddrages på en meningsfuld måde i den økonomiske, sociale, offentlige og lovgivningsmæssige reformproces i alle landene i det vestlige Balkan. Det er nødvendigt at styrke deres kapacitet gennem teknisk og økonomisk støtte ved at lette deres adgang til europæiske finansieringskilder samt orientere dem rettidigt og detaljeret om tiltrædelsesforhandlingernes forløb.

4.   Social stabilitet — arbejdsløshed — udvandring

4.1.

Siden den økonomiske krise har indkomstkonvergensen og navnlig den sociale konvergens mellem de fattige og rige lande i EU været faldende og er i visse tilfælde gået den modsatte vej. Dette undergraver EU's egne ambitioner og sår tvivl om Unionens tiltrækningskraft over for fremtidige medlemmer. Fattigdom, høj arbejdsløshed, uformel økonomi, lave lønninger, korruption, embedsmisbrug, udvandring af kvalificeret arbejdskraft, diskrimination mod mindretal og hjerneflugt påvirker samtlige lande på Vestbalkan.

4.2.

Selv om landene på Vestbalkan viser konvergens i retning af EU28-niveauer, går det i temmelig langsomt tempo, og landene halter bagefter regionen EU. Ifølge data kan fuldstændig konvergens med EU's levestandard tage op til 40 år.

4.3.

Man har ikke opnået lønmæssig konvergens i de vestlige Balkanlande. I nogle lande er lønforskellene med EU endda blevet større, hvilket påvirker den økonomiske og sociale sikkerhed for borgerne i landene på Vestbalkan. De fleste lande i det vestlige Balkan har ikke oplevet nogen reallønstigning siden krisen. Selv om der findes lovbestemte minimumslønninger i alle lande på Vestbalkan, omfatter disse i mange tilfælde ikke et eksistensminimum for familier.

4.4.

EØSU noterer sig også, at som følge af den høje arbejdsløshed, er arbejdskraftmigration fra alle seks lande på Vestbalkan stadig et altoverskyggende problem. Det skønnes, at en fjerdedel af befolkningen i de seks vestlige Balkanlande er flyttet til udlandet. Selv om pengeoverførsler fra vandrende arbejdstagere er en vigtig indtægtskilde og bidrager til den indenlandske økonomi på kort sigt, har massemigration og faldende befolkningstal alvorlige langsigtede konsekvenser for disse landes økonomiske udviklingspotentiale (13).

4.5.

Med undtagelse af Montenegro er det hovedsageligt lavtuddannede unge og kvinder, der er blevet hårdest ramt af nedgangen i beskæftigelsen i den vestlige Balkanregion. Det er også afgørende, at mere end 70 % af de arbejdsløse i alle seks vestlige Balkanlande i 2015 i gennemsnit var uden arbejde i mere end et år (14).

4.6.

EØSU er overbevist om, at EU og landene i det vestlige Balkan bør lægge større vægt på livskvalitet og social sikring for disse staters borgere. EØSU foreslår, at man overvejer muligheden for at anvende principperne om den europæiske søjle for sociale rettigheder, når man vurderer hvorvidt betingelserne for medlemsskab af EU er opfyldt. Kommissionen kunne også udvikle særlige programmer, der vil sætte landene i det vestlige Balkan i stand til at opnå hurtigere social konvergens.

4.7.

EØSU udtrykker forventning om, at der er behov for yderligere at styrke konkurrenceevnen og at understøtte strukturreformerne i alle seks lande på Vestbalkan for at styrke arbejdsmarkedet og bremse udvandringen. Civilsamfundets organisationer bør reelt høres ved udarbejdelsen af strukturreformer (15).

4.8.

EØSU understreger, at tendenser på arbejdsmarkedet i regionen afslører lav erhvervsfrekvens blandt kvinder, og opfordrer regeringerne til at yde støtte for at sikre, at der opnås højere beskæftigelse for kvinder. EØSU opfordrer ligeledes Kommissionen til at medtage ligestilling mellem kønnene blandt de vigtigste prioriteter i EU's tiltrædelsesforhandlinger med landene i det vestlige Balkan.

4.9.

EØSU er overbevist om, at respekt for mindretals rettigheder og deres kultur er afgørende for udviklingen af et demokratisk civilsamfund i alle landene på Vestbalkan.

4.10.

EØSU mener, at uddannelse spiller en altafgørende rolle i alle landene på Vestbalkan, herunder lige adgang til uddannelsessystemerne, med hensyn til fremme af europæiske værdier, tolerance over for mindretal, bekæmpelse af fordomme og styrkelse af den sociale samhørighed.

4.11.

EØSU mener også, at en »social samhørighedsdagsorden« vil afhjælpe kompetencegab og manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer ved at forbedre uddannelsessystemernes produktivitet og effektivitet. Øget finansiel støtte til programmer for faglig uddannelse ville bidrage til at rette op på misforholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen efter kvalifikationer på arbejdsmarkedet samt nedbringe den høje arbejdsløshed.

4.12.

EØSU glæder sig over initiativer, der er iværksat af enten statslige uddannelses- og kulturinstitutioner eller civilsamfundsorganisationer med henblik på forsoning, gode naboskabsforbindelser og en kritisk tilgang til fortiden.

Bruxelles, den 19. april 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  De grundlæggende principper i EU's strategi for det vestlige Balkan blev fastlagt af Kommissionen den 6. februar 2018 i meddelelsen Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side, COM(2018) 65 final.

(2)  I henhold til EØSU's faste terminologi, indbefatter begreberne »civilsamfundet« og »civilsamfundsorganisationer« i denne udtalelse arbejdsmarkedets parter (dvs. arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og andre ikke-statslige aktører.

(3)  COM(2018) 65 final af 6.2.2018.

(4)  EUT C 133 af 14.4 2016, s. 31.

(5)  http://shtetiweb.org/berlin-process/

(6)  EUT C 133 af 14.4 2016, s. 31.

(7)  https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/policy/glossary/terms/accession-criteria_en

(8)  EUT C 133 af 14.4 2016, s. 31.

(9)  EUT C 133 af 14.4 2016, s. 31.

(10)  http://wbcti.wb-iisg.com/, https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/sites/near/files/ipa_ii_2016_039-858.13_mc_pcve.pdf

(11)  Endelig erklæring fra det 6. civilsamfundsforum for det vestlige Balkan

(12)  World Bank Group, The Western Balkans: Revving up the Engines of Growth and Prosperity, 2017

(13)  »Arbejdsløsheden i den vestlige Balkanregion er betydeligt højere end EU28-gennemsnittet med nogle forbedringer i de seneste år. Navnlig Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Montenegro lider under vedvarende høj arbejdsløshed, men selv den nuværende arbejdsløshedsprocent på 13,5 % i Serbien, bedste tal i regionen efter de seneste forbedringer, er alt for høj i sammenligning med EU's medlemsstater. Til trods for den foruroligende høje arbejdsløshed blev der skabt 230 000 arbejdspladser i regionen i de 12 måneder indtil juni 2017 (en stigning på 3,8 %) med mere end halvdelen i den private sektor. Som følge heraf nåede beskæftigelsen (målt i antal arbejdspladser, ikke i arbejdstimer) niveauet fra før 2008 i alle landene på Vestbalkan med undtagelse af Bosnien-Hercegovina«. World Bank Group, Western Balkans Regular Economic Report, nr. 12, Efteråret 2017.

(14)  Verdensbankgruppen, Western Balkans Labor Market Trends 2017

(15)  Som beskrevet i EØSU's udtalelse: EU's udvidelsesstrategi (EUT C 133 af 14.4.2016, s. 31) og i sluterklæringen fra EØSU's 6. forum for civilsamfundet i det vestlige Balkan, der blev afholdt i Sarajevo den 10.-11. juli 2017.


Top