Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016XR5700

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Kommissionens arbejdsprogram for 2017

EUT C 185 af 9.6.2017, p. 1–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/1


Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Kommissionens arbejdsprogram for 2017

(2017/C 185/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

som henviser til:

Kommissionens meddelelse om sit arbejdsprogram for 2017 af 25. oktober 2016

sine resolutioner af 4. juni 2015 om prioriteterne for 2015-2020 og af 15. juni 2016 om bidraget til Kommissionens arbejdsprogram for 2017

samarbejdsprotokollen med Kommissionen fra februar 2012,

1.

bemærker med bekymring, at Den Europæiske Union 60 år efter sin grundlæggelse befinder sig i en dyb krise som følge af offentlighedens fortsat lave tillid til det europæiske projekt og må reformeres; fremhæver samtidig, at det år efter år viser sig, at EU-borgerne betragter det lokale og regionale niveau som det mest pålidelige forvaltningsniveau i EU. RU har derfor indledt borgerdialoger, med aktiv deltagelse af lokale og regionale ledere, om temaer valgt på baggrund af lokale behov og karakteristika og bidrager således til overvejelserne om Europa;

2.

er enig med Kommissionen i, at de generelle udfordringer, EU står over for vedrører:

behovet for at sikre, at den økonomiske genopretning resulterer i skabelsen af varige arbejdspladser og mindre ulighed

etablering af europæiske solidaritetsmekanismer, navnlig i forbindelse med migrationsstyring

bevarelse af fred og stabilitet i en stadig mere turbulent verden og sikring af, at EU er rustet til at håndtere en øget terrortrussel

behovet for at opfylde EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen og sikre ambitiøse og afbalancerede politikker for tilpasning til og modvirkning af klimaændringerne og

usikkerheden vedrørende konsekvenserne af den britiske folkeafstemning;

3.

deler Kommissionens overbevisning om, at disse udfordringer kræver en bottom-up, borgerbaseret tilgang på flere myndighedsniveauer, og understreger, at EU's indsats skal fokusere på at give borgerne større indflydelse;

4.

fremhæver behovet for at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af hvidbogen om Europas fremtid og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for RU's udtalelser om dette emne og inddrage udvalget i høringsfasen.

Beskæftigelse, vækst, investeringer og samhørighedspolitik

5.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at arbejdsprogrammet stort set ikke fokuserer på den vigtige rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) spiller i indsatsen for at nå ud til alle borgere og regioner i Europa, styrke samhørigheden, fremme innovation og give udtryk for en reel europæisk solidaritet til gavn for en harmonisk udvikling af EU som helhed; opfordrer Kommissionen til at forberede samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020, idet der er tale om EU's vigtigste investeringspolitik, som skal baseres på en stedbaseret tilgang og en ajourført territorial vision. Parallelt hermed anmoder Regionsudvalget Kommissionen om at videreføre indsatsen for at forbedre og forenkle ESI-procedurerne med det formål at reducere de administrative byrder og optimere udnyttelsen;

6.

gentager kravet om ikke at medregne medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders offentlige udgifter til medfinansiering af ESI-fondene i de strukturelle udgifter, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, eftersom disse investeringer bidrager til de europæiske prioriteter med en supplerende løftestangseffekt for den økonomiske vækst i EU;

7.

bifalder den foreslåede udvidelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) både tidsmæssigt og finansieringsmæssigt, men bemærker, at denne udmelding er kommet uden en samlet konsekvensanalyse eller en uafhængig evaluering forud for Kommissionens forslag; understreger behovet for fortsat at bygge på synergier mellem EFSI- og andre EU-fonde, navnlig ESI-fondene, og for at forenkle procedurerne, således at bureaukratiet kan nedbringes og absorptionen af EU-fondene kan øges; fremhæver, at den tredje søjle i investeringsplanen ligeledes bør styrkes; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at intensivere indsatsen for at øge synligheden og imødegå problemet med EFSI's manglende geografiske balance for at give mulighed for størst mulig integration og synergi mellem investeringerne med henblik på en overordnet planlægning af den samhørighedspolitiske indsats og gøre flere detaljerede oplysninger om EFSI-finansierede projekter offentligt tilgængelige, navnlig under fremhævelse af deres additionalitet;

8.

forpligter sig til på et tidligt stadium at bidrage til drøftelserne af forslaget til den fremtidige flerårige finansielle ramme efter 2020, herunder reformen af egne indtægter;

9.

opfordrer til en hurtig vedtagelse af »omnibusforordningen« med henblik på at øge virkningen og sikre en bedre anvendelse af de programmer under ESI-fondene, der allerede er omfattet af den nuværende programmeringsperiode;

10.

fremhæver behovet for at følge op på gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne og understreger betydningen af at integrere den bymæssige dimension i de øvrige EU-politikker; gentager i den forbindelse sin anmodning om, at der udarbejdes en hvidbog om EU's dagsorden for byerne;

11.

gentager sin efterlysning af en EU-dagsorden for boliger, som på horisontal vis håndterer den indtil i dag fragmenterede tilgang til boligspørgsmålet gennem sektorspecifikke politikker såsom dagsordenen for byer, bæredygtig udvikling, samhørighedspolitik, konkurrencepolitik eller sociale initiativer som f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder;

12.

understreger behovet for en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester 2017 og opfordrer til, at den årlige vækstundersøgelse suppleres med en territorial analyse, herunder et specifikt territorialt kapitel i landerapporterne; opfordrer til, at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne inddrager de lokale og regionale myndigheder i de nationale reformprogrammer;

13.

støtter Kommissionens fortsatte fokus på investeringer, navnlig i form af en kortlægning af foranstaltninger, der kan styrke investeringerne i tilknytning til det europæiske semester. I den henseende henvises der til udvalgets Bratislavaerklæring »Investere og sammenkoble«, der understreger, at den lokale og regionale vækst drevet af investeringer skal tage udgangspunkt i territoriale udviklingsstrategier; fremhæver betydningen af, at offentlige budgetmidler til støtte for kvalitetsinvesteringer agerer i synergi med andre finansieringskilder på regionalt, lokalt, nationalt og europæisk niveau;

14.

bifalder Kommissionens tilsagn om at videreføre indsatsen for at opfylde målene for bæredygtig udvikling og fremhæver, at Europa har brug for en langsigtet strategi til sikring af en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der kan fungere som rettesnor for det europæiske semester. En sådan strategi bør tage udgangspunkt i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien;

15.

glæder sig over Kommissionens fokus på ungdomsarbejdsløshed gennem en styrkelse af EU's ungdomsgaranti, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og iværksættelsen af det europæiske solidaritetskorps, som bør drage fordel af en tidlig, proaktiv og reel inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, ungdomsorganisationer og civilsamfundet generelt;

16.

beklager manglen på initiativer til imødegåelse af langtidsledigheden, bl.a. en vurdering af forskellige former for arbejdsløshedsforsikring på europæisk plan, der kan supplere de nationale ordninger i tilfælde af en alvorlig konjunkturnedgang og bidrage til at forhindre omdannelsen af asymmetriske chok til strukturelle ulemper for hele Europa;

17.

efterspørger, at de lokale og regionale styrker og udfordringer, herunder forskellige lokale og regionale arbejdsmarkedsbehov, tages i betragtning i den nye dagsorden for færdigheder i Europa, og ser frem til at samarbejde om en kvalitetsramme for lærepladser og et forslag om øget mobilitet for lærlinge;

18.

afventer Kommissionens forslag til en bedre håndtering af udfordringerne med at forene arbejds- og privatliv, navnlig set i relation til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

19.

vil under optakten til det europæiske år for kulturarv i 2018 fokusere på kultur og kulturarv såvel som på EU's internationale kulturelle forbindelser, som er vigtige elementer i styrkelsen af den europæiske identitet og formidlingen af EU's grundlæggende værdier, social inklusion, innovation og interkulturel dialog samt kultur- og historieturisme;

20.

understreger behovet for at betragte midtvejsevalueringen af Horisont 2020 og den kommende høring vedrørende det næste rammeprogram for forskning og innovation som én sammenhængende proces, der skal bygge bro over innovationskløften i Europa; gør opmærksom på, at udvalget vil yde et rettidigt bidrag til den revision af handlingsplanen for bioøkonomien, der er planlagt til 2017.

Den Økonomiske og Monetære Union

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at hvidbogen om Europas fremtid også vil omfatte forslag vedrørende ØMU'ens fremtid, og udvalget ser gerne, at der gennemføres reformer, som styrker den demokratiske legitimitet af ØMU'ens styring;

22.

fremhæver, at det for at forbedre ØMU'ens sociale dimension er afgørende at imødegå såvel de sociale som de regionale forskelle; bifalder Kommissionens intention om at foreslå en europæisk søjle for sociale rettigheder, der opstiller principperne for en Union, der bygger på social retfærdighed og respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet;

23.

glæder sig over den foreslåede revision af stabilitets- og vækstpagten, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for behovet for at gøre pagten mere vækstorienteret, især hvad angår investeringer møntet på vækst; minder om sin tidligere opfordring til en gennemgribende vurdering af den territoriale indvirkning af de europæiske statistiske regler på offentlige investeringer.

Energiunion og klimapolitik

24.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme energieffektivitet og vedvarende energi inden for rammerne af en samlet politik for energiunionen, hvilket sammenholdt med hensigtsmæssige forvaltningsregler, passende foranstaltninger til støtte for innovation, en revision af udformningen af elektricitetsmarkedet og en yderligere forbedring af energiinfrastrukturen til sikring af interregionale og grænseoverskridende forbindelser samt støtte til decentralisering af energisystemerne er et skridt i retning af et bæredygtigt og fleksibelt indre marked for energi;

25.

anbefaler navnlig, at EU's politikker vedrørende udformningen af elmarkedet og vedvarende energi bør være koordinerede og afbalancerede på en måde, der tager behørigt hensyn til de lokale og regionale interesser som f.eks. adgang til distributionsnettet for mindre energileverandører;

26.

støtter gennemførelsen af Parisaftalen og påpeger, at hvis der skal slås bro over kløften mellem de nationale tilsagn og den indsats, der er nødvendig for at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 oC, vil det kræve en integration af byer og regioners indsats i de nationale tilsagn samt en både horisontal og vertikal koordinering, herunder på EU- og UNFCCC-niveau. Regionsudvalget anmoder derfor Kommissionen om at støtte udvalgets anmodning om at medtage dette aspekt i de nationalt bestemte tilsagn, forbedre institutionaliseringen af NAZCA og klimaforkæmpernes arbejde i UNFCCC's sekretariat samt fremme erfaringsudveksling på lokalt og regionalt plan; opfordrer ligeledes Kommissionen til at tilskynde til forskningsprojekter om byer, regioner og klimaændringer, der kan bidrage til det fremtidige arbejde i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer;

27.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med RU om at udvikle ideen om regionalt og lokalt fastsatte bidrag for at tilskynde til handling på det lokale og det regionale niveau for at nå de mål, der blev fastlagt under COP21 i Paris;

28.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine klima- og energimål, med henblik på at opnå en reduktion på 50 % af drivhusgasemissionerne inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne, og indarbejde tilpasning i politikker og finansiering på alle niveauer. Kommissionen bør støtte frivillige initiativer til fremme af en kulstoffattig og klimarobust omstilling i byer og regioner. I Kommissionens evalueringsrapport om EU's strategi for tilpasning til klimaændringerne er der behov for en præcisering af regioner og byers beføjelser.

Bæredygtig udvikling

29.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at støtte gennemførelsen af strategier til mindskelse af katastroferisici i byer og regioner, navnlig i grænseoverskridende regioner, og sikre, at EU-investeringer overholder standarder for katastroferisikobegrænsning;

30.

bifalder lanceringen af EU's platform vedrørende fødevaretab og madspild og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger på området madspild ved at fastsætte et ambitiøst reduktionsmål. Dette aspekt bør indarbejdes i en EU-strategi for bæredygtige fødevaresystemer, der omfatter emner som beskyttelse af biodiversitet, miljø, sundhed, handel, ressourceforbrug og fysisk planlægning samt de sociale og kulturelle værdier i tilknytning til fødevarer;

31.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for udvalgets anbefalinger ved gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi og tidligt i 2017 præsentere den planlagte revision af drikkevandsdirektivet, forslaget til en forordning om mindstekrav til kvaliteten af genbrugt vand og strategien for brug, genbrug og genanvendelse af plast, som bør opstille klare og ambitiøse mål for plastaffald og -udvaskning; anmoder om, at Kommissionen foreslår yderligere initiativer møntet på bygge- og nedrivningssektoren, miljøvenligt design og anvendelsen af sekundære råstoffer, materialer og komponenter;

32.

er parat til at intensivere sit samarbejde med Kommissionen om de længe ventede foranstaltninger vedrørende mål 4 i Den Europæiske Unions 7. miljørammeprogram for perioden 2014-2020 gennem den tekniske platform for samarbejde om miljøspørgsmål; beklager, at de planlagte initiativer i 2017 er ikkelovgivningsmæssige og gentager sin opfordring til, at der fremsættes et forslag til EU-direktiv indeholdende bestemmelser, der skal sikre overholdelsen af hele EU's miljølovgivning og et nyt direktiv om domstolsadgang i miljøsager;

33.

gentager i overensstemmelse med den nylige Cork 2.0-erklæring sin anmodning om en hvidbog om landdistrikter, der skal tjene som udgangspunkt for en politik til udvikling af landdistrikterne efter 2020 og opfordrer til, at der træffes praktiske foranstaltninger til »en landdistriktsvurdering« af EU's politikker, idet landdistrikterne ofte overses og kobles af de vigtigste politiske udviklingstendenser;

34.

betoner — som led i forberedelserne af den fælles landbrugspolitik efter 2020 — den stærke sammenhæng, der er mellem udvikling af landdistrikterne og landbruget, og efterlyser derfor understøttende tiltag for familiebedrifter, navnlig for at tackle landbrugsprodukternes prisudsving;

35.

vil fortsat arbejde for en bæredygtig havforvaltning til gavn for de europæiske kyst- og havregioner og deres maritime økonomier. Med det formål at tilskynde til blå vækst og beskæftigelse vil udvalget arbejde tæt sammen med regionerne og samtlige interessenter om forvaltning og kapacitetsopbygning, imødegåelse af udfordringer i fødevarekæden, nedbringelse af det pres på miljøet, der forårsages af ulovligt fiskeri og forurening samt marin viden, forskning og innovation;

36.

beklager, at Kommissionens arbejdsprogram for 2017 ikke lægger tilstrækkelig vægt på sundhed, når Kommissionen bør støtte medlemsstaterne og deres regioner i deres bestræbelser på at øge forebyggelsesindsatsen, reformere og optimere deres sundhedssystemer, navnlig gennem e-sundhedsløsninger, og udvikle sammenhængende strategier for de demografiske udfordringer.

Strategien for det indre marked, SMV'er, industri, konkurrence og det digitale indre marked

37.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser det velkommen, at Kommissionen agter at fremskynde foranstaltninger til styrkelse af det indre marked for varer, navnlig hvad angår gensidig anerkendelse og produkter, der ikke opfylder kravene, og understreger behovet for at fortsætte arbejdet med fuldførelsen af det indre marked for tjenesteydelser, hvilket med rette er et vigtigt fokusområde i strategien for det indre marked;

38.

gentager sin opfordring til, at søjlen med det indre marked optages i det europæiske semester med et system for regelmæssig overvågning og evaluering;

39.

noterer sig Kommissionens hensigt om at gå i brechen for Europas industri og fremhæver, at den europæiske industrielle konkurrenceevne også afhænger af en konkurrencedygtig forsyningskæde, og at handelspolitikken spiller en vigtig rolle i den henseende;

40.

understreger betydningen af at sikre intelligent regulering og reducere de administrative byrder for SMV'er, navnlig ved yderligere at styrke REFIT-programmet og sikre, at konsekvenserne for SMV'er systematisk tages med i betragtning, når nye regler udformes;

41.

støtter oprettelsen af et »Forum for byer om den kollaborative økonomi« med Regionsudvalget som en central aktør; noterer samtidig med beklagelse manglen på forslag til sikring af rettighederne ved nye former for beskæftigelse, der er en konsekvens af digitaliseringen;

42.

fremhæver behovet for en revision af beslutningen og rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI) og opfordrer Kommissionen til at iværksætte en offentlig høring i 2017 med det formål at give de regionale og lokale myndigheder mulighed for at fremsætte deres synspunkter om de vanskeligheder, de står over for i forbindelse med statsstøttekontrollen ved finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

43.

understreger, at effektive systemer for offentlige indkøb spiller en central rolle med hensyn til de regionale og lokale myndigheders muligheder for at opfylde EU's investeringsmål, og opfordrer Kommissionen til at yde bistand til sikring af en fuldstændig gennemførelse af direktiverne om offentlige indkøb samt foretage en vurdering af de vanskeligheder, som regionale og lokale myndigheder står over for ved anvendelsen af direktiverne om offentlige indkøb;

44.

minder om sin efterlysning af en ny europæisk strategi for turisme under en særlig budgetpost for turisme i EU og opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen til finansiering for små og mellemstore turistvirksomheder;

45.

bifalder Kommissionens indsats for at fuldføre gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked, herunder e-indkøb, og vil give et input gennem den nyetablerede fælles deltagerorienterede bredbåndsplatform; understreger behovet for, at alle europæiske områder får gavn af det digitale indre marked gennem adgangen til højhastighedsbredbånd.

Retlige anliggender, sikkerhed, grundlæggende rettigheder og migration

46.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at migration er en kompleks proces, der foregår på mange niveauer, hvor lande, regioner og byer i henholdsvis bestemmelses- og oprindelsesområder spiller en vigtig rolle. Det er vigtigt at fremme en intensiveret dialog og et tættere samarbejde mellem medlemsstater og institutioner i både EU og migranternes oprindelses- og transitlande samt deres respektive regionale og lokale niveauer;

47.

opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til udvalgets anbefalinger vedrørende beskyttelse af flygtninge i deres oprindelseslande og den nye ramme for partnerskabsaftaler;

48.

anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder modtager støtte ved gennemførelsen af reformen af det fælles europæiske asylsystem og de øvrige EU-instrumenter, der er udviklet på grundlag af den europæiske dagsorden for migration såsom de reviderede bestemmelser om lovlig migration og handlingsplanen for integration; opfordrer Kommissionen til at inkludere RU's anbefalinger vedrørende integration af migranter i midtvejsevalueringen af den europæiske dagsorden for migration; minder om, at integration er en proces, der er baseret på såvel rettigheder som pligter;

49.

udtrykker bekymring over vanskelighederne forbundet med at overvåge uledsagede mindreårige og risikoen for, at de bliver genstand for menneskehandel og udnyttelse; opfordrer til, at der gennemføres integrations- og uddannelsesprogrammer for både de mindreårige selv og de lokale og regionale forvaltninger, der modtager dem; opfordrer til at indføre en modtagelsespraksis, der inddrager grupper fra de mindreåriges hjemlande, som allerede opholder sig i værtslandet og etablere et system, som kan garantere, at de mindreårige får mulighed for at bo midlertidigt hos en familie eller under ordnede forhold, hvor deres sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling kan støttes;

50.

opfordrer Kommissionen til at give de lokale og regionale myndigheder en række specifikke og praktiske oplysninger om støttemulighederne ved modtagelse og integration af migranter og gentager sin opfordring til at fremme de lokale og regionale myndigheders direkte adgang til EU's finansieringsinstrumenter;

51.

opfordrer Kommissionen til at støtte de lokale og regionale myndigheder ved udviklingen af forebyggelsesstrategier til imødegåelse af radikalisering, fortsætte indsamlingen og udbredelsen af bedste praksis for forebyggelse af radikalisering gennem en politisk indsats på regionalt og lokalt niveau og støtte samarbejde mellem byer om at tackle radikalisering.

EU's handelspolitik

52.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig, at Kommissionen agter at videreføre handelsforhandlingerne med USA, Japan, Mercosur, Mexico, Tunesien og ASEAN-landene samt søge nye mandater til at indlede forhandlinger med Tyrkiet, Australien, New Zealand og Chile, men mener, at Kommissionen bør gøre en yderligere indsats for at bevise deres merværdi;

53.

minder, navnlig på baggrund af den ambitiøse fremtidige handelsdagsorden, om, at Kommissionen bør sikre, at alle vigtige initiativer på det handelspolitiske område ledsages af territoriale konsekvensanalyser.

Stabilitet og samarbejde uden for Den Europæiske Union

54.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder det faktum, at EU's globale strategi udtrykkeligt opfordrer til modernisering af de eksterne partnerskaber og fastslår, at EU vil støtte forskellige veje til modstandsdygtighed i sit nabolag med fokus på de mest akutte tilfælde af skrøbelighed i regeringsapparat, økonomi, samfund og klima-/energisituationen og udvikle mere effektive migrationspolitikker for Europa og dets partnere;

55.

fremhæver, at udvalget gennem sine blandede rådgivende udvalg og arbejdsgrupper samt tilrettelæggelsen af Udvidelsesdage med partnere fra tiltrædelseslandene bidrager til Kommissionens udvidelsespolitiske mål om at fremme fælles stabilitet og velstand i samarbejde med kandidatlande og potentielle kandidatlande;

56.

understreger, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) kun kan yde et vedvarende bidrag, hvis den har en konkret nytteværdi for alle støttemodtagere, og fremhæver, at der skal fastholdes en balance mellem det østlige og sydlige naboskab; peger på de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til forankringen af demokratiske og retsstatslige principper i samfundet og efterspørger i høj grad, at der ydes en større støtte til decentraliseringsreformer i naboskabslandene;

57.

understreger, at regionalt samarbejde yder et betydeligt bidrag til den globale stabilitet og opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere samarbejdet med Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) samt Regionsudvalgets Taskforce vedrørende Ukraine, navnlig ved gennemførelsen af regionale programmer og nye initiativer;

58.

understreger behovet for i forbindelse med gennemførelsen af den reviderede europæiske naboskabspolitik at give høj prioritet til initiativer, der fremmer decentraliseringsprocesser, venskabsprogrammer og kapacitetsopbygning på subnationalt niveau; henleder opmærksomheden på Nicosiainitiativet, der blev lanceret af RU til støtte for libyske byer, og som har hjulpet til at matche behovene med den tekniske støtte for at genetablere libyske kommuners kapacitet som tjenesteudbydere; opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte denne form for bottom-up-samarbejde og til at skabe de nødvendige forvaltningsmæssige og finansielle forudsætninger for denne indsats; minder på ny om behovet for at indføre nye værktøjer til kapacitetsopbygning i tiltrædelses- og ENP-landene til erstatning af den tidligere lokalforvaltningsordning;

59.

bifalder den seneste udvikling efter fusionen mellem EU's borgmesteraftale om klima og energi og »Compact of Mayors« møntet på at skabe den største sammenslutning af byer, der har forpligtet sig til klimaindsatsen, og er villig til at udnytte sine internationale kanaler, kontakter, modparter og partnerskaber (ARLEM for borgmesteraftalen i syd og i Afrika, CORLEAP for borgmesteraftalen i øst, ICLEI og partnerskabet om urbanisering mellem EU og Kina for Nordamerika og Sydøstasien, osv.) til yderligere at forstærke indsatsen for modvirkning af, tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer og tackling af udfordringerne i tilknytning til en bæredygtig udvikling;

60.

anmoder Kommissionen om at arbejde tæt sammen med udvalget om at inddrage konkrete problemer, erfaringer og bidrag fra de europæiske byer i den nye forvaltningsstruktur for den globale borgmesterpagt;

61.

glæder sig over den foreslåede nye ramme for partnerskaber med tredjelande og den nye plan for europæiske eksterne investeringer og opfordrer til, at de regionale og lokale myndigheder inddrages i denne proces;

62.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte en aktiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i udviklingssamarbejdet under forhandlingerne om den reviderede europæiske konsensus om udvikling og gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling, og om aftalen efter Cotonou, som vil være i fokus på Regionsudvalgets konference om decentralt samarbejde i marts 2017.

Medborgerskab, forvaltning og bedre lovgivning

63.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at revidere forordningen om det europæiske borgerinitiativ (ECI) med det formål at forenkle og forbedre den retlige ramme for dette redskab;

64.

glæder sig over Kommissionen REFIT-initiativ, navnlig forslaget om at vurdere gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol af procedurerne for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og for visse afledte retsakter;

65.

gentager sin anmodning om, at territoriale konsekvensanalyser om nødvendigt inkluderes i konsekvensanalysefasen i forbindelse med ny EU-lovgivning; foreslår et tættere samarbejde mellem RU og Det Fælles Forskningscenters nyetablerede kompetencecenter for territoriale politikker, når gennemførelsen af EU's lovgivning skal vurderes;

66.

opfordrer til øget gennemsigtighed, samarbejde og effektivitet i EU-institutionerne og bifalder deres tilsagn om fælles fastsættelse af overordnede mål og prioriteter, navnlig vedrørende lovforslag, i den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning; opfordrer til, at udvalget inddrages i alle faser af lovgivningsproceduren, så det fuldt ud kan udnytte sit potentiale i lovgivningscyklussen;

67.

forventer et stadig tættere samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet om overvågningen af nærhedsprincippet og i tilknytning til konferencen om nærhedsprincippet i 2017;

68.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, det slovakiske rådsformandskab og formanden for Det Europæiske Råd.

Bruxelles, den 8. december 2016.

Markku MARKKULA

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


Top