Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2016/C 185/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»PAŠKA JANJETINA«

EU-nr.: HR-PDO-0005-01347 — 19.6.2015

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Paška janjetina« (lammekød fra Pag) er fersk kød, som opnås ved slagtning af dielam (hanner og hunner), som er født på øen Pag af får af den autoktone kroatiske race, som kun opdrættes på øen Pag og er opkaldt efter øen, nemlig »Paška ovca«»får fra Pag«.

Til produktionen af »Paška janjetina« slagtes unge, lette lam, som på tidspunktet for slagtningen højst må være 45 dage gamle (regnes fra datoen for læmningen til datoen for slagtning), og som indtil slagtningen er blevet holdt sammen med fårene på græsgangene og udelukkende er blevet ernæret med fåremælk.

Slagtekroppen af lam, der anvendes til produktionen af »Paška janjetina«, hører til i kategorien af slagtekroppe, der vejer op til 13 kg. Slagtekroppen er højst 62 cm lang og vejer 4-10 kg. Kødet er blegt lyserødt med fine, bløde fedtmarmorerede muskelfibre. Det indeholder en lille mængde fedt- og bindevæv og har ingen udtalt lugt af lammekød (får).

Fedtvævet (underhudsfedt og bugfedt) hos de lam fra Pag, der anvendes til produktionen af »Paška janjetina« skal være hvidt og uden nogen form for gulligt eller gult skær. Slagtekroppen af det slagtede lam er dækket af et meget tyndt, næsten gennemsigtigt lagt underhudsfedt.

»Paška janjetina« markedsføres udelukkende fersk og som hel eller halv slagtekrop (den halve slagtekrop fås ved at dele slagtekroppen langs den linje, der løber gennem midten af hver hvirvel og hovedet og gennem midten af korsbenet, brystbenet og sædebenet) uden fordøjelsesorganer, milt, skind og nedre dele af benene. Desuden udgør hovedet, nyrerne med nyrefedt samt lungerne med strubehovedet, hjertet og leveren en del af slagtekroppen.

»Paška janjetina« indtages udelukkende efter være blevet varmebehandlet, og kødet er udtalt saftigt og blødt med en behagelig smag og mild aroma, da det stammer fra unge dielam.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

De lam, der anvendes til produktionen af »Paška janjetina« ernæres udelukkende med fåremælk, før de slagtes.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen af »Paška janjetina« skal finde sted i det geografiske område, der er defineret i punkt 4.

Produktionsprocessen omfatter:

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Paška janjetina« markedsføres fersk i form af en halv eller en hel flået slagtekrop med hoved, uden den nedre del af benene og med indvolde dvs. organerne i bryst- og bughulen (lever, lunger med strubehoved og hjerte, nyrer og nyrefedt). Ved markedsføring skal »Paška janjetina« være pakket ind i gennemsigtig selvklæbende plastfolie.

»Paška janjetina« emballeres, dvs. pakkes ind i plastfolie efter slagtningen på slagterier på øen Pag, før produktet markedsføres, for at kødet holder sig frisk, og for, at dets kvalitet og især hygiejne opretholdes. Ved at emballere »Paška janjetina« på slagterierne, efter slagtningen, forhindres det, at kødet bliver udsat for mikrobiel forurening, når det bliver håndteret eller transporteret. Desuden forhindrer emballeringen af »Paška janjetina« i plastfolie på de slagterier, hvor lammene slagtes, at kødet kommer i kontakt med luften, hvilket kan føre til nedbrydning af proteinet i kødet og forårsage slim på kødets overflade samt ubehagelige lugte.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

»Paška janjetina« produceres på hele øen Pags område. Det geografiske produktionsområdes grænser er øen Pags kystlinje. Øen Pag ligger mellem Velebit- og Kvarnerkanalen og mellem øerne Rab, Olib og Vir.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Produktets egenart

»Paška janjetina« er kød, der fås fra unge og lette lam fra Pag, som udelukkende er fodret med fåremælk. Ifølge de fastlagte gennemsnitfarveværdier L*, a* og b*, som måles efter en internationalt anerkendt metode, hører kødet fra lam fra Pag til i kategorien blegt lyserød. Da lam fra Pag slagtes tidligt, har slagtekroppene særlige egenskaber (Mioč, B., Vnučec, I. 2010: Paška janjetina, Dani paške ovce i paškog sira (Dagene for får og ost fra Pag), konferencemateriale).

Ved en sammenligning af den kemiske sammensætning af muskelvævet hos lam af fårene på Pag, af den dalmatinske race Pramenka og af den istriske race er der fastslået væsentlige forskelle i andelen af fedt (lammene fra Pag har langt den største andel af fedt), protein og tørstof (mindst i lammene fra Pag) og fedt i tørstoffet (mest i lammene fra Pag) (Vnučec, I. (2011): Odlike trupa i kakvoća mesa janjadi iz različitih sustava uzgoja (Slagtekroppens egenskaber og kvaliteten af kødet fra lam fra forskellige opdrætssystemer), doktorafhandling, landbrugsvidenskabeligt fakultet, Zagreb).

»Paška janjetina« er noget særligt, fordi fårehyrderne på Pag har en lang tradition for ikke at skille lammene fra fårene og for at slagte dielam. Sådan produceres lammekødet. I modsætning til kødet fra ældre lam har »Paška janjetina« ingen særlig lugt, da kødet stammer fra meget unge dielam (Barać m.fl., 2008: Paška ovca — hrvatska izvorna pasmina (Får fra Pag — en autokton kroatisk race), Novalja).

I modsætning til traditionen på øen Pag, hvor man for at kunne producere mælk og ost slagter meget unge og lette lam, slagter man i de omkringliggende områder med lignende mediterrane betingelser (f.eks. på øen Cres og halvøen Istrien) ældre lam med en højere gennemsnitsvægt (ca. 20 kg), mestendels for at producere kød, dvs. lam med en slagtekrop på ca. 12 kg beregnet til stegning på spyd.

De første skriftlige optegnelser om lam og lammekød fra Pag går langt tilbage i tiden. Således fremhævede historikeren Sabollico allerede i 1554, at lam fra Pag var de mest velsmagende i hele Illyrien (Karavanić, B. 2006: Građa za povijest grada i otoka Paga (Byen og øen Pags historie), domkapitlet i Skt. Anastasia).

Som talrige historiske optegnelser vidner om, er »Paška janjetina« den betegnelse, der altid er blevet brugt, og det er den samme betegnelse, der bruges i dag i daglig tale og i handlen (bevis for brugen af betegnelse i daglig tale og i handlen).

Udbuddet af »Paška janjetina« afhænger i vid udstrækning af årstiden, eftersom de får, der anvendes til produktionen af »Paška janjetina« for det meste parrer sig fra juni til oktober, sædvanligvis ved planlagt parring, således at læmningen varer fra november til marts og de fleste lam fødes i januar.

Det geografiske områdes egenart

Naturbestemte faktorer

Øen Pag har fortrinsvis middelhavsklima med varme og tørre somre og noget koldere vintre. Et af øen Pags særlige kendetegn er karstgræsgangene, som blæses tørre og bare af boraen og er indhegnet med stenmure på kryds og tværs. Denne type natur er enestående i Kroatien. Ingen anden ø i Kroatien er påvirket af boraen i samme omfang, og det gør Pag til Adriaterhavets tørreste og bareste ø. Størstedelen af øens overflade udgøres af stenede græsgange med affodil og chrysopogon, planter der udgør grundlaget for at holde får på økologisk vis på øen, samt af stenjord dækket med fjergræs og salvie, som er plantearter, der er tilpasset til tørre vækstbetingelser. Der gror over 300 plantearter på de stenede græsgange på øen Pag, hvor fårene græsser. Heraf hører de fleste til middelhavsfloraen.

Takket være sin koniske hovedform og kæberne og læbernes bevægelighed kan fårene på Pag nå græsstrå, der vokser mellem og under stenene såvel som i sten og buske. På denne måde overlever og modstår fårene de barske betingelser.

Jorden på Pag kan inddeles groft i to kategorier: antropogen jord (alle agerjorde) og jorde på græsgange, enge og i skove (jorde, som er udviklet i ringe omfang og som består af dolomitkalkjord og sten, brunjord på flad grund og terra rossa), som fårene på Pag græsser på.

Boraen er den fremherskende vind på Pag. Den blæser ofte med stormstyrke og fører stænk af havvand med sig, som spredes ud over hele øen, hvilket forårsager »saltning« og øger koncentrationen af salt i jorden og vegetationen væsentligt.

Menneskelige faktorer

Beboerne på øen Pag har beskæftiget sig med landbrug siden ældgammel tid. En gammel folkesang vidner om, at Pag længe har været synonym med lammekød: »Pagu grade, naša mila diko, u teb ima svega preveliko. Sira, vina, a i janjetine, da bi bilo za duge godine« (Oh Pag, vor stolthed og glæde, hos dig findes overflod af alt. Tilstrækkeligt med ost, vin og lammekød til mange år).

Traditionen med at holde får er forskellig fra region til region i Kroatien og afhænger af produktets slutdestination og forbrugernes veletablerede vaner. Alderen og vægten af de lam, der anvendes til at producere »Paška janjetina«, er resultatet af Pags tradition for at slagte lammene, når de er meget unge (højst 45 dage gamle), med henblik på at opnå lette slagtekroppe (op til 10 kg). Den primære grund til at slagte unge og lette lam er, at man derved kan påbegynde malkningen tidligere og udnytte malkeperioden bedst muligt til at producere den mælk, der anvendes ved fremstilling af ost fra Pag.

Sammenhængen mellem det geografiske område og produktet

»Paška janjetina« har fået sit navn fra øen Pag, hvor fårene opdrættes.

I overensstemmelse med traditionen for fårehold opdrættes fårene på øen Pag primært til produktion af mælk til fremstilling af ost fra Pag. Hele fåreopdrættet er koncentreret om dette, og fårehyrderne tjener størstedelen af deres indkomst ved salg af fåremælk. Til forskel fra naboregionerne, slagtes lammene på øen Pag derfor, når de er meget unge og lette, og de ernæres med fåremælk. Som resultat heraf har »Paška janjetinas« kød en blegt lyserød farve. De stærke bånd mellem »Paška janjetina« og det geografiske område er resultatet af tradition og et sammenfald af forskellige omstændigheder: fårene på Pag er øen Pags autoktone race og opdrættes kun på Pag. Fra fødsel til slagtning opholder lammene sig hele tiden sammen med fårene, så de kan die. Lammene slagtes, når de er højst 45 dage gamle, på godkendte slagterier på øen Pag for at forhindre, at lammene bliver stressede eller dør under transport til andre områder. Undersøgelser har vist, at lam fra Pag adskiller sig fra lam af lignende racer gennem slagtekroppens egenskaber og kødets kvalitet, hvilket først og fremmest skyldes den tidlige slagtning, som følger af Pags tradition for fårehold. Den høje andel af fedt i muskelvævet hos lammene fra Pag kan tilskrives racen og den omstændighed, at lammene ernæres med mælk fra fårene på Pag, som grundet mælkens høje fedtindhold er særdeles rig på energi.

Grundet det milde middelhavsklima tilbringer fårene og lammene på Pag deres liv i det fri. Fårene og lammene holdes i det fri døgnet rundt, i boraens blæst og i sol, på græsgange, der ikke er forurenet, og i den friske havluft, og dette påvirker også kødets kvalitet og gør, at det er anderledes end kødet fra lam fra områder på fastlandet. Sammensætningen af floraen på øen Pags græsgange, der ligger på klippegrund, kommer til udtryk i kvaliteten af mælken fra fårene på øen og af kødet fra lammene, der ernæres med fåremælk (videnskabeligt arbejde, I. Ljubičić m.fl., 2012, Florni sastav ovčarskih pašnjaka otoka Paga (Sammensætningen af floraen på øen Pags græsgange for får). Takket være Pags særlige agroklimatiske forhold, vegetationens særlige egenskaber og forskelligartethed med talrige krydder- og lægeurter, har »Paška janjetina« en karakteristisk og typisk »middelhavssmag«. Den høje koncentration af salt i jorden og den hyppige forekomst af saltaflejninger indvirker direkte på vegetationens sammensætning og kvalitet og derigennem på mælken fra fårene fra Pag og på »Paška janjetinas« kød (Mioč m.fl., 2011, Program uzgoja ovaca u Republici Hrvatskoj (Program for fåreavl i Kroatien), Zagreb).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

http://www.mps.hr/UserDocsImages/HRANA/PASKA%20JANJETINA/Specifikacija%20Paška%20janjetina0001.pdf

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.