Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016PC0191

    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold

    COM/2016/0191 final - 2016/0101 (NLE)

    Bruxelles, den 8.4.2016

    COM(2016) 191 final

    2016/0101(NLE)

    Forslag til

    RÅDETS AFGØRELSE

    om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold


    BEGRUNDELSE

    1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

    I Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 1 fastlægges listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Forordning (EF) nr. 539/2001 finder anvendelse i alle medlemsstater med undtagelse af Irland og Det Forenede Kongerige.

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 2 blev forordning (EF) nr. 539/2001 ændret, idet 19 lande blev overført til bilag II, der indeholder listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt. De 19 lande er: Colombia, Dominica, De Forenede Arabiske Emirater, Grenada, Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Palau, Peru, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Salomonøerne, Samoa, Timor-Leste, Tonga, Trinidad og Tobago, Tuvalu og Vanuatu. Henvisningen til hvert af disse lande i bilag II ledsages af en fodnote, hvori det specificeres, at "visumfritagelsen træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af en visumfritagelsesaftale med Den Europæiske Union".

    Forordning (EU) nr. 509/2014 blev vedtaget den 20. maj 2014 og trådte i kraft den 9. juni 2014. I juli 2014 fremsatte Kommissionen en henstilling til Rådet om at bemyndige den til at indlede forhandlinger om en visumfritagelsesaftale med hvert af følgende 17 lande: Dominica, De Forenede Arabiske Emirater, Grenada, Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Palau, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Salomonøerne, Samoa, Timor-Leste, Tonga, Trinidad og Tobago, Tuvalu og Vanuatu 3 . Den 9. oktober 2014 udstedte Rådet forhandlingsdirektiverne til Kommissionen.

    Den første række visumfritagelsesaftaler blev undertegnet henholdsvis den 6. maj 2015 (De Forenede Arabiske Emirater), den 26. maj 2015 (Timor-Leste) og den 28. maj 2015 (Dominica, Grenada, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, Trinidad og Tobago samt Vanuatu) og fandt midlertidig anvendelse fra datoen for undertegnelsen, indtil de trådte i kraft. Rådet har bemyndiget undertegnelsen af en ny række visumfritagelsesaftaler med Tonga (undertegnet den 20. november 2015), Colombia (undertegnet den 2. december 2015), Kiribati (datoen for undertegnelsen fastsættes senere) og Palau (undertegnet den 7. december 2015). Disse fire aftaler finder midlertidig anvendelse fra dagen efter datoen for undertegnelsen, indtil de træder i kraft.

    Forhandlingerne med Tuvalu blev indledt den 19. november 2014. På mødet blev hele udkastet til aftale gennemgået, og gennem yderligere kontakt blev der opnået enighed om alle aspekter af aftalen. Aftalen blev paraferet af chefforhandlerne i Bruxelles den 8. oktober 2015. Medlemsstaterne blev orienteret på mødet i Rådets arbejdsgruppe vedrørende visa den 26. oktober 2015.

    2.RETSGRUNDLAG

    For EU's vedkommende er retsgrundlaget for aftalen artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med artikel 218.

    Vedlagte forslag udgør det retlige instrument for undertegnelse af aftalen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

    I betragtning af at Tuvalu vil kunne afslutte sin interne ratificeringsprocedure hurtigt, og det lange tidsrum, der er gået, siden Kommissionen første gang foreslog at fritage statsborgere fra Tuvalu for visumpligten (november 2012), fastsættes det i forslaget til afgørelse om undertegnelse af aftalen, at denne finder midlertidig anvendelse fra dagen efter datoen for dens undertegnelse, jf. artikel 218, stk. 5, i TEUF. Da det er nødvendigt at indhente Europa-Parlamentets godkendelse, inden aftalen kan indgås, vil Kommissionen informere Europa-Parlamentet om den midlertidige anvendelse af aftalen.

    3.FORHANDLINGSRESULTATER

    Kommissionen finder, at de mål, Rådet opstillede i sine forhandlingsdirektiver, er nået, og at udkastet til visumfritagelsesaftale er acceptabelt for EU.

    Aftalens endelige indhold kan opsummeres således:

    Formål

    Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Tuvalu ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

    For at sikre ligebehandling af alle unionsborgere er der i aftalen indføjet en bestemmelse om, at Tuvalu kun kan suspendere eller opsige aftalen for alle Den Europæiske Unions medlemsstaters vedkommende, og at EU ligeledes kun kan suspendere eller opsige aftalen for alle sine medlemsstaters vedkommende.

    Det Forenede Kongeriges og Irlands særlige situation er nævnt i præamblen.

    Anvendelsesområde

    Visumfritagelsen gælder for alle kategorier af personer (indehavere af almindeligt pas, diplomatpas, tjenestepas, officielt pas eller særligt pas) og for indrejse med ethvert formål undtagen med det formål at udøve lønnet beskæftigelse. For den sidstnævnte kategori kan hver medlemsstat og Tuvalu opretholde visumpligten for den anden parts statsborgere i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national lovgivning. For at sikre en ensartet anvendelse af aftalen er der som bilag til den knyttet en fælles erklæring om, hvordan den personkategori, der indrejser med det formål at udøve lønnet beskæftigelse, skal afgrænses.

    Opholdets varighed

    Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Tuvalu ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Aftalen er vedlagt en fælles erklæring om, hvordan denne periode på 90 dage inden for en periode på 180 dage skal fortolkes.

    Aftalen tager hensyn til de medlemsstater, der endnu ikke i fuldt omfang anvender Schengenreglerne. Så længe de ikke indgår i Schengenområdet uden indre grænser, giver visumfritagelsesaftalen statsborgere i Tuvalu ret til ophold i 90 dage inden for en periode på 180 dage i hver af de pågældende medlemsstater (der på nuværende tidspunkt er Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien) uafhængigt af den periode, der beregnes for hele Schengenområdet.

    Territorial anvendelse

    Aftalen indeholder bestemmelser om dens territoriale anvendelse: for Frankrigs og Nederlandenes vedkommende giver visumfritagelsesaftalen statsborgere i Tuvalu ret til ophold udelukkende på disse medlemsstaters europæiske områder.

    Erklæringer

    Ud over de ovenfor nævnte fælles erklæringer er der knyttet to andre fælles erklæringer til aftalen:

    om Norges, Islands, Schweiz' og Liechtensteins associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

    om fuld formidling af oplysninger om visumfritagelsesaftalens indhold og konsekvenser samt spørgsmål i forbindelse hermed, f.eks. indrejsebetingelser.

    4.KONKLUSION

    På baggrund af forhandlingsresultaterne foreslår Kommissionen, at Rådet

    beslutter, at aftalen skal undertegnes på EU's vegne, og bemyndiger Rådets formand til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne den på EU's vegne

    godkender aftalens midlertidige anvendelse, indtil den træder i kraft.

    2016/0101 (NLE)

    Forslag til

    RÅDETS AFGØRELSE

    om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 4 blev henvisningen til Tuvalu overført fra bilag I til bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 5 .

    (2)Denne henvisning til Tuvalu ledsages af en fodnote, hvoraf det fremgår, at fritagelsen for visumpligten finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af en aftale om visumfritagelse, der skal indgås med Den Europæiske Union.

    (3)Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Tuvalu om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold (i det følgende benævnt "aftalen").

    (4)Forhandlingerne om en aftale blev indledt den 19. november 2014 og blev afsluttet ved paraferingen af aftalen den 8. oktober 2015.

    (5)Aftalen bør undertegnes og de erklæringer, der er knyttet til aftalen, bør godkendes på Unionens vegne. Aftalen bør finde midlertidig anvendelse fra dagen efter datoen for dens undertegnelse, indtil procedurerne for dens formelle indgåelse er afsluttet.

    (6)Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF 6 ; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

    (7)Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF 7 ; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold (i det følgende benævnt "aftalen") med forbehold af indgåelse af nævnte aftale.

    Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    De erklæringer, der er knyttet til denne afgørelse, godkendes på Unionens vegne.

    Artikel 3

    Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

    Artikel 4

    Aftalen finder midlertidig anvendelse fra dagen efter datoen for dens undertegnelse, indtil procedurerne for dens indgåelse er afsluttet.

    Artikel 5

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den .

       På Rådets vegne

       Formand

    (1) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
    (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67).
    (3) COM(2014) 467 af 17.7.2014.
    (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67).
    (5) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
    (6) Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
    (7) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
    Top

    Bruxelles, den 8.4.2016

    COM(2016) 191 final

    BILAG

    til

    Forslag til Rådets afgørelse

    om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold


    BILAG

    til

    Forslag til Rådets afgørelse

    om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold



    AFTALE

    mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold

    DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU", og

    TUVALU,

    under ét benævnt "de kontraherende parter", ER

    MED HENBLIK PÅ at fremme venskabsforbindelserne mellem de kontraherende parter og ud fra ønsket om at gøre det lettere for deres borgere at rejse ved at sikre dem ret til visumfri indrejse og kortvarigt ophold,

    UNDER HENVISNING TIL Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav 1 , hvorved 19 tredjelande, herunder Tuvalu, blev overført til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt ved kortvarige ophold i medlemsstaterne,

    I BETRAGTNING AF at visumfritagelsen i henhold til artikel 1 i forordning (EU) nr. 509/2014 for disse 19 lande først gælder fra datoen for ikrafttrædelsen af en aftale om visumfritagelse, som skal indgås med Unionen,

    UD FRA ØNSKET OM at fastholde princippet om ligebehandling af alle unionsborgere,

    UNDER HENSYNTAGEN TIL at personer, som indrejser med det formål at udøve lønnet beskæftigelse under deres kortvarige ophold, ikke er omfattet af denne aftale, og at de relevante bestemmelser i EU-retten, medlemsstaternes nationale lovgivning og Tuvalus nationale lovgivning derfor fortsat finder anvendelse på disse personers visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse,

    UNDER HENSYNTAGEN TIL protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bekræftes det, at denne aftales bestemmelser ikke gælder for Det Forenede Kongerige og Irland —

    BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

    ARTIKEL 1

    Formål

    Denne aftale indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Tuvalu ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

    ARTIKEL 2

    Definitioner

    I denne aftale forstås ved:

    a)    "medlemsstat": enhver af Unionens medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland

    b)    "unionsborger": en statsborger i en medlemsstat som defineret i litra a)

    c)    "statsborger i Tuvalu": enhver, som har statsborgerskab i Tuvalu

    d)    "Schengenområdet": det område uden indre grænser, der omfatter områder tilhørende de i litra a) definerede medlemsstater, som i fuldt omfang anvender Schengenreglerne.


    ARTIKEL 3

    Anvendelsesområde

    1.    Unionsborgere, der er indehavere af et gyldigt almindeligt pas, diplomatpas, tjenestepas, officielt pas eller særligt pas udstedt af en medlemsstat, har ret til visumfri indrejse og ophold på Tuvalus område i den opholdsperiode, der er fastsat i artikel 4, stk. 1.

    Statsborgere i Tuvalu, der er indehavere af et gyldigt almindeligt pas, diplomatpas, tjenestepas, officielt pas eller særligt pas udstedt af Tuvalu, har ret til visumfri indrejse og ophold på medlemsstaternes område i den opholdsperiode, der er fastsat i artikel 4, stk. 2.

    2.    Stk. 1 i denne artikel finder ikke anvendelse på personer, der indrejser med det formål at udøve lønnet beskæftigelse.

    For denne kategori af personer kan hver medlemsstat selv indføre visumpligt eller ophæve den for statsborgere i Tuvalu, jf. artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 2 .

    For denne kategori af personer kan Tuvalu i henhold til sin nationale lovgivning indføre visumpligt eller ophæve den for statsborgere i hver enkelt medlemsstat.

    3.    Visumfritagelse efter denne aftale finder anvendelse, uden at dette berører de kontraherende parters lovgivning om betingelser for indrejse og kortvarigt ophold. Medlemsstaterne og Tuvalu forbeholder sig ret til at nægte indrejse og kortvarigt ophold på deres område, hvis en eller flere af sådanne betingelser ikke er opfyldt.

    4.    Visumfritagelsen gælder, uanset hvilket transportmiddel der anvendes til at passere de kontraherende parters grænser.

    5.    Spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, skal afgøres i henhold til EU-retten, medlemsstaternes nationale lovgivning eller Tuvalus nationale lovgivning.

    ARTIKEL 4

    Opholdets varighed

    1.    Unionsborgere må opholde sig på Tuvalus område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

    2.    Statsborgere i Tuvalu må opholde sig på de medlemsstaters område, som fuldt ud anvender Schengenreglerne, i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Ved beregning af denne periode tages der ikke hensyn til ophold i en medlemsstat, der endnu ikke i fuldt omfang anvender Schengenreglerne.

    Statsborgere i Tuvalu må opholde sig i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage på hver af de medlemsstaters område, som endnu ikke i fuldt omfang anvender Schengenreglerne, uden at der tages hensyn til beregningen af opholdsperioden på de medlemsstaters område, som fuldt ud anvender Schengenreglerne.

    3.    Denne aftale berører ikke Tuvalus og medlemsstaternes mulighed for at forlænge opholdsperioden ud over de 90 dage i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning og EU-retten.

    ARTIKEL 5

    Territorial anvendelse

    1.    Denne aftale finder for Den Franske Republiks vedkommende kun anvendelse på Den Franske Republiks europæiske område.

    2.    Denne aftale finder for Kongeriget Nederlandenes vedkommende kun anvendelse på Kongeriget Nederlandenes europæiske område.

    ARTIKEL 6

    Blandet udvalg til forvaltning af aftalen

    1.    De kontraherende parter nedsætter et blandet ekspertudvalg (i det følgende benævnt "udvalget") bestående af repræsentanter for Unionen og repræsentanter for Tuvalu. Unionen repræsenteres af Europa-Kommissionen.

    2.    Udvalget har bl.a. til opgave at:

    a)    føre tilsyn med gennemførelsen af denne aftale

    b)    fremsætte forslag til ændringer af eller tilføjelser til denne aftale

    c)    bilægge tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale.

    3.    Udvalget indkaldes efter behov på anmodning af en af de kontraherende parter.

    4.    Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

    ARTIKEL 7

    Forholdet mellem denne aftale og eksisterende bilaterale visumfritagelsesaftaler
    mellem medlemsstaterne og Tuvalu

    Denne aftale har forrang for enhver bilateral aftale eller ordning indgået mellem enkelte medlemsstater og Tuvalu, for så vidt disse omhandler spørgsmål, der falder inden for denne aftales anvendelsesområde.

    ARTIKEL 8

    Afsluttende bestemmelser

    1.    Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres respektive interne procedurer og træder i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for den sidste af de to meddelelser, hvorved de kontraherende parter underretter hinanden om, at disse procedurer er afsluttet.

    Denne aftale finder midlertidig anvendelse fra dagen efter datoen for dens undertegnelse.

    2.    Denne aftale indgås på ubestemt tid, men kan opsiges efter bestemmelserne i stk. 5.

    3.    Denne aftale kan ændres efter skriftlig aftale mellem de kontraherende parter. Ændringer træder i kraft, efter at de kontraherende parter har givet hinanden meddelelse om, at de interne procedurer, der er nødvendige herfor, er gennemført.

    4.    Hver af de kontraherende parter kan suspendere denne aftale eller dele af den, navnlig når hensyn til den offentlige orden, den nationale sikkerhed eller folkesundheden tilsiger det, eller på grund af irregulær immigration eller en kontraherende parts genindførelse af visumpligt. Afgørelsen herom meddeles den anden kontraherende part senest to måneder før dens planlagte ikrafttræden. Den kontraherende part, der suspenderer anvendelsen af denne aftale, underretter omgående den anden kontraherende part, hvis grundene til suspensionen ikke længere består, og hæver suspensionen.

    5.    Hver kontraherende part kan opsige denne aftale med skriftligt varsel til den anden part. Aftalen ophører 90 dage efter dette varsel.

    6.    Tuvalu kan kun suspendere eller opsige denne aftale for alle medlemsstaters vedkommende.

    7.    Unionen kan kun suspendere eller opsige denne aftale for alle sine medlemsstaters vedkommende.

    Udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

    FÆLLES ERKLÆRING VEDRØRENDE ISLAND, NORGE, SCHWEIZ
    OG LIECHTENSTEIN

    De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Den Europæiske Union og Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, navnlig i henhold til aftalerne af 18. maj 1999 og 26. oktober 2004 om disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.

    Under disse omstændigheder er det ønskeligt, at myndighederne i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein på den ene side og myndighederne i Tuvalu på den anden side snarest indgår bilaterale aftaler om visumfritagelse for kortvarige ophold svarende til denne aftale.

    FÆLLES ERKLÆRING OM, HVORDAN DEN PERSONKATEGORI, DER INDREJSER MED DET FORMÅL AT UDØVE LØNNET BESKÆFTIGELSE,
    JF. AFTALENS ARTIKEL 3, STK. 2, SKAL AFGRÆNSES

    Ud fra ønsket om at sikre en fælles afgrænsning af denne personkategori er de kontraherende parter enedes om, at den kategori af personer, der udøver lønnet beskæftigelse, ved anvendelsen af denne aftale omfatter personer, der indrejser i den anden kontraherende parts område med det formål at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse eller drive virksomhed mod betaling som lønmodtager eller tjenesteyder.

    Denne kategori omfatter ikke:

       forretningsrejsende, dvs. personer, der indrejser i forretningsanliggender (uden at være ansat i den anden kontraherende parts land)

       sportsfolk eller kunstnere, der udøver en aktivitet lejlighedsvis

       journalister udsendt af medier i deres opholdsland

       praktikanter på udvekslingsophold.

    Gennemførelsen af denne erklæring overvåges af det blandede udvalg inden for rammerne af dets opgaver i henhold til aftalens artikel 6, og udvalget kan foreslå ændringer, når det – i lyset af de kontraherende parters erfaringer – skønner det nødvendigt.


    FÆLLES ERKLÆRING OM, HVORDAN PERIODEN PÅ 90 DAGE INDEN FOR
    EN PERIODE PÅ 180 DAGE, JF. AFTALENS ARTIKEL 4, SKAL FORTOLKES

    De kontraherende parter forstår, at perioden på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage som fastsat i denne aftales artikel 4 betyder enten et sammenhængende ophold eller flere på hinanden følgende ophold, hvis samlede varighed ikke overstiger 90 dage inden for en periode på 180 dage.

    Der tages udgangspunkt i en "glidende" periode på 180 dage, hvor der ses tilbage på hver opholdsdag inden for den seneste periode på 180 dage for at kontrollere, om kravet om højst 90 dage inden for en periode på 180 dage fortsat er opfyldt. Det betyder bl.a., at et fravær i en uafbrudt periode på 90 dage giver mulighed for et nyt ophold på højst 90 dage.

    FÆLLES ERKLÆRING OM INFORMATION AF BORGERNE
    OM VISUMFRITAGELSESAFTALEN

    I erkendelse af behovet for åbenhed over for unionsborgere og statsborgere i Tuvalu er de kontraherende parter enedes om at sikre fuld formidling af information om visumfritagelsesaftalens indhold og konsekvenser og om dertil knyttede spørgsmål, bl.a. indrejsebetingelser.

    _________________

    (1) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67.
    (2) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
    Top