17.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/14

1.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser en vidtspændende, bæredygtig EU-politik for fødevarer. Den bør være demokratisk udformet med en fælles og langsigtet vision på grundlag af den seneste videnskabelige viden og efter princippet om flerniveaustyring. Den bør anlægge en tilgang til fødevareproduktion og ernæring, som i højere grad tager højde for alle aspekter, idet den bør fremme mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, etablere forbindelser på tværs af forskellige politikområder, herunder fødevareproduktion, landbrug, miljø, sundhed, forbrugerpolitik, beskæftigelse og landdistriktudvikling, og skabe arbejdspladser og vækst i Europas regioner og byer. Det opfordrer Europa-Parlamentet og Kommissionen til sammen md RU at iværksætte et fælles pilotprojekt for at fremme udviklingen af en bæredygtig EU-politik for fødevarer;

2.

fremhæver behovet for at finde en balance, hvor den nødvendige fleksibilitet bevares, så der ikke bliver tale om en universalløsning for fødevarepolitikken, og den ikke nationaliseres. Større sammenhæng i lovgivningen vil bidrage til at garantere sikkerheden for forbrugerne, et velfungerende indre marked og overholdelse af nærhedsprincippet;

3.

betoner vigtigheden af vertikal integration af fødevarepolitikker baseret på bæredygtighedskriterier, således at sammenhængen sikres på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau. Det er velkendt, at fødevaresystemer og spørgsmål knyttet dertil (miljømæssige, sociale og økonomiske) har en helt særlig og lokal dimension. Byer og regioner kan derfor spille en nøglerolle, når det gælder om at tackle udfordringerne forbundet med fødevaresystemerne, hvilket der bør tages højde for ved udformningen af en bæredygtig EU-fødevarepolitik;

4.

understreger vigtigheden af, at der fastlægges en overordnet europæisk vision og strategi for en sikker, pålidelig og bæredygtig fødevareforsyning hvad angår kvalitet, prisniveau og kvantitet, der er baseret på bæredygtighedskriterier. En sådan EU-fødevarepolitik bør følge en tilgang, hvor der tages hensyn til alle aspekter og til den globale karakter af fødevareforsyningskæderne, herunder landbrug, fødevareforarbejdning, miljø og sundhed. Kommissionen bør sikre, at al relevant EU-lovgivning og økonomiske incitamenter er forenelige med denne vision og strategi;

5.

gentager sin opfordring til en EU-fødevarepolitik, der fremmer bæredygtige produktionsmetoder for det europæiske landbrug, idet det bør tilstræbes at udvikle synergier på tværs af sektorer for fødevarer og miljø, herunder landbrugs- og fiskeripolitik, klima- og energipolitik, regionalpolitik og forskningspolitik (1);

6.

gør opmærksom på, at økosystemværdier ikke medregnes korrekt i beslutninger vedrørende naturressourcer. For øjeblikket eksternaliseres miljøomkostningerne i fødevareproduktionen, hvilket skaber en situation, hvor fødevarer, der produceres på en mere bæredygtig måde, fremstår som dyrere, hvilket primært skyldes højere produktionsomkostninger. Derimod rummer modellen med økosystemtjenester en vigtig mulighed for at udvikle en politikramme, der kan understøtte fornuftig brug af biodiversitet og andre naturressourcer. For nuværende betragtes omkostninger forbundet med ernæringsbetingede sygdomme og skade på vand, jordbund, vilde dyr og planter samt klima som eksterne omkostninger. Som sådan medregnes de ikke i den endelige pris på fødevarer, uanset at hele samfundet indirekte (og ofte uden at vide det) betaler for dem. På den baggrund bør Kommissionen fremme gennemførelsen af foranstaltninger, der gør, at den reelle pris på fødevarer afspejles med henblik på at fremme en bæredygtig økonomi;

7.

gør igen opmærksom på behovet for at styrke forbindelserne mellem de forskellige sektorer knyttet til fødevarer såsom energi, skovbrug, havressourcer, vand, affald, landbrug, klimaændringer, videnskab og forskning samt arealanvendelse, eftersom de alle spiller en afgørende rolle for, at en grøn økonomi kan udvikles (2). Under denne tilgang bør der ses på EU's cirkulære økonomi og lignende internationale rammer, hvor mulighederne for innovation kan maksimeres;

8.

understreger betydningen af bestemte områder i EU for bevarelsen og videreudviklingen af bæredygtige fødevaresystemer som f.eks. bjergregioner med lange traditioner for fødevareproduktion i et barsk naturmiljø;

9.

fremhæver vigtigheden af yderligere revision af EU's fælles landbrugspolitik for at skabe incitamenter ikke bare for landbrugere, men også for fødevareproducenter, for bæredygtig produktion gennem garanti for konsekvent gennemførelse af EU's krydsoverensstemmelsesmekanisme, som fastlægger indkomststøtte til producenter, der opfylder miljøkrav og dyrevelfærdsstandarder;

10.

mener, at det er vigtigt, at den gældende politik for vedvarende energi medtænkes i forbindelse med udviklingen af en mere vidtspændende fødevarepolitik, der er baseret på bæredygtighedskriterier. I den henseende er det vigtigt at udarbejde foranstaltninger, der fremmer produktion af de biobrændstoffer, som ikke konkurrerer med fødevareafgrøder, og parallelt hermed på lang sigt og på en måde, der er forudsigelig for virksomheder og arbejdstagere, søge at begrænse produktionen af ikkebæredygtige førstegenerationsbiobrændstoffer, der fremstilles af råvarer af fødevarekvalitet som f.eks. vegetabilske olier;

11.

anbefaler med henblik på fortsat vækst i EU, at der indgås frihandelsaftaler med tredjelande og andre regioner i verden med en indenlandsk agroøkologisk produktion, der ligger på linje med EU's og således har et stærkt fokus på miljø- og bæredygtighedsaspekter. Et sådant tiltag ville sikre, at håndhævelsen af skrappe krav til EU's fødevarekæde ikke resulterer i en ren udflytning af fødevareproduktionen;

12.

gentager opfordringen fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation om i højere grad at integrere katastrofeforebyggelse og -modstandsdygtighed i landbrugssektorerne, især i regioner, der igen og igen rammes af katastrofer, og hvor landbruget spiller en stor rolle.

13.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger vigtigheden af en sund og levende jordbund som nøglen til at garantere fødevaresikkerhed og bevarelse af biodiversiteten. Især bør tiltag for at fremme diversificeringen af dyrkede arter, ekstensivt, integreret og økologisk landbrug samt højere dyrevelfærdsstandarder betragtes som flagskibene for en bæredygtig EU-politik for fødevarer. En realisering af disse vigtige mål vil endvidere bidrage til at genoprette borgernes tillid til det europæiske projekt;

14.

fremhæver behovet for at tilskynde og understøtte, herunder økonomisk, udviklingen af smålandbrugssystemer, især i sårbare områder og i udkanten af byer. Smålandbrugssystemer er et enkelt og let tilgængeligt redskab, som lokale myndigheder kan anvende til at håndtere mange praktiske problemstillinger, herunder social ulighed, miljømæssige udfordringer og sundhedsproblemer. Derudover kan disse systemer forsyne forstæder med bæredygtig produktion af lokale, friske og sunde fødevarer i sæson, som også lavindkomstfamilier vil kunne få adgang til. Smålandbrugssystemer er anerkendt som en socialt bevidst model, der er miljøvenlig, mindsker emballage- og fødevarespild, begrænser CO2-udledningen og understøtter bæredygtige produktionsmetoder (3). I den henseende har smålandbrugssystemer, især korte fødevareforsyningskæder for landbrugsprodukter, en positiv indvirkning på de lokale økonomier og den lokale beskæftigelse;

15.

gør opmærksom på vigtigheden af korte forsyningskæder for at øge den miljømæssige bæredygtighed af transport mellem forbrugere på forskellige steder. Når afstanden øges, forøges den negative indvirkning i form af forurening fra køretøjer nemlig også;

16.

gentager sin opfordring til at spare mere på brugen af vand, energi, fossile brændstoffer, gødning og plantebeskyttelsesmidler i landbrugsproduktionssystemerne (4);

17.

mener, at manglen på unge, der ønsker en karriere inden for landbruget, bringer landdistrikternes økonomiske bæredygtighed i fare. Støtte til unge landbrugere er en forudsætning for at bevare landbruget i hele EU og for at holde liv i landdistrikterne (5);

18.

understreger, at regionale og lokale forsyningskæder fremmer en bæredygtig fødevarepolitik, som belønner lokale kvalitetsprodukter, tradition og den økonomiske og kulturelle arv. Især er håndværksvirksomhederne i disse kæder af afgørende betydning for mange kommuner og regioner og en faktor, der fremmer salg og succes på udenlandske markeder;

19.

gentager sin opfordring til at gennemføre en »proteinplan« på europæisk plan for at støtte produktionen af protein- og bælgplanteafgrøder i Europa og mindske afhængigheden af importerede råmaterialer af soja og dermed sikre de europæiske kvægavlere autonomi for så vidt angår proteiner, nedbringe forbruget af nitrogenholdig gødning og forbedre jordens frugtbarhed (6);

20.

fremhæver betydningen af bestøvere og efterlyser foranstaltninger, der garanterer bevarelsen af bestøvende insekter, bl.a. mindre brug af skadelige pesticider og fortsat diversificering af afgrøder;

21.

opfordrer Kommissionen til at optrappe støtten til dyrevelfærd og miljøvenlige landbrugs- og produktionsmetoder gennem udvikling af tiltag, der skal modvirke unødvendig gødningsproduktion og emissioner fra transport. Samtidig er det vigtigt at fremme dyrevelfærdsvenlige systemer via gunstige offentlige indkøbsprocedurer og andre relevante foranstaltninger. Generelt er der et behov for støtte til bedre husdyravlsmetoder, hvor bedrifterne anvender mindre antibiotika, og der lægges vægt på dyrevelfærd;

22.

opfatter økologisk landbrug som et redskab, der kan binde mere kulstof i jorden, mindske behovet for vand til kunstig vanding og begrænse forureningen med pesticider og andre kemikalier i jord, luft og vand;

23.

er fortaler for, at der udvikles alternative fødevarenetværk af bl.a. landbrugsmarkeder, lokale fødevarer, økologiske produkter og fairtradevarer. Især er de lokalt organiserede landbrugsmarkeder et vigtigt socialt mødested, hvor de lokale producenter sælger sunde, højkvalitetsfødevarer direkte til forbrugerne til rimelige priser med garanti for miljømæssigt bæredygtige metoder. Dertil kommer, at de er med til at bevare fødevarekulturen i lokalsamfundet og beskytte biodiversiteten.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg betoner behovet for langsigtede sundhedsprogrammer med fokus på fedme og ernæringsbetingede sygdomme gennem en forøgelse af udbuddet af og bedre adgang til lokale, friske fødevarer i sæson. Den slags programmer kan især være effektive, hvis de henvender sig til offentlige institutioner (såsom skoler og hospitaler), og i de byområder, hvor fedme, fravær af landbrugsmarkeder og begrænset adgang til friske fødevarer er et stort problem. Det er værd at bemærke, at disse programmer kan have positiv indvirkning på to områder: dels ved at tilskynde forbrugerne til at ændre adfærd i retning af en nærende og sund kost, dels ved at styre forbrugernes valg i retning af lokale, friske fødevarer i sæson;

25.

anbefaler, at stigningen i forekomsten af fedme begrænses gennem vedvarende informationskampagner på flere niveauer, der skal få forbrugerne til at ændre adfærd og i højere grad vælge en plantebaseret kost bestående af meget frugt og grønt med den konsekvens, at det samlede forbrug af kød, fedt og sukker falder, og få dem til at købe lokale/regionale, friske fødevarer i sæson, der er produceret efter bæredygtige produktionsmetoder. En sådan aktion er af betydelig vigtighed især i de byer i Europa, hvor fødevaresikkerheden ikke er garanteret. Fødevareusikkerhed og fedme forekommer side om side i byerne (dobbeltbelastning gennem fejlernæring), sådan som det f.eks. ses af det stigende antal mennesker, der benytter sig af fødevarebanker og sociale restauranter;

26.

bifalder de initiativer og miljøer, som mindsker det unødige bureaukrati, der forhindrer, at sunde fødevarer kan indsamles og omfordeles til mennesker, der har brug for hjælp.

27.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer indtrængende til, at der fastlægges et omfattende sæt definitioner vedrørende bæredygtige fødevaresystemer, hvori indgår landbrugsfødevareproduktion, fødevareforarbejdning og kost. Dette er nøglen til at udstikke »vejen frem« for en fælles og helhedsorienteret EU-politik for fødevarer. Der bør tilvejebringes passende instrumenter til at sikre effektiv gennemførelse af politikforanstaltningerne;

28.

fremhæver behovet for en standardiseret metode til indsamling og indberetning af data om fødevarers miljøpåvirkning, herunder fødevarespild, med henblik på at sikre sammenlignelighed af data medlemsstaterne imellem og tilskynde til, at de miljø- og samfundsmæssige omkostninger knyttet til fødevarer og kost opgøres økonomisk;

29.

understreger vigtigheden af at fremme udveksling af god praksis, dele data om fødevarers miljøpåvirkning og levere information til hele fødevarekæden, herunder forbrugerne, på en måde, der er mere gennemsigtig og lettere tilgængelig. Anvendelse af god praksis og retningslinjer er afgørende for at fremme indførelsen af hensigtsmæssige bæredygtige foranstaltninger, idet det bør sikres, at de lokale myndigheder har den information, der skal til for at gennemføre denne slags programmer;

30.

understreger behovet for bedre gennemsigtighed i fødevaremærkningen, herunder sammenlignelige oplysninger om fødevarernes miljøpåvirkning. Det bør erkendes, at de nuværende oplysninger om nærings- og kalorieindhold på varedeklarationerne ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om den komplekse forbindelse mellem fødevarer og sundhed, og at de nuværende varedeklarationer fuldstændigt mangler information om fødevarernes miljøpåvirkning. Selvom de fleste forbrugere ved, at deres valg har en vis indvirkning på miljøet, indeholder varedeklarationerne ingen oplysninger, der kan vejlede forbrugerne til at træffe bæredygtige valg. Udvalget mener, at mærkningen skal være klar og relevant, men ikke være alt for indviklet og besværlig for fødevareproducenterne;

31.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger for at skærpe tilsynet og kontrollen med fødevaresektoren, så fødevarer af kvalitet fremmes, og den illoyale konkurrence bekæmpes med den virkning, at forbrugernes tillid og tiltro øges.

32.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at der i offentlige indkøb, som rundt regnet tegner sig for 14 % af EU's BNP, ligger et stærkt potentiale for at sikre en mere bæredygtig fødevareforsyning (lokal og økologisk) via cateringkontrakter til skole- og hospitalskantiner inden for den offentlige sektor. Disse eksempler vil kunne styrke det bånd mellem landdistrikter og byer, som omtales i Habitat III's nye dagsorden for byerne;

33.

opfordrer Kommissionen til at afklare de eksisterende hindringer i reglerne om offentlige indkøb, så der kan anvendes bæredygtighedskriterier. I henhold til EU's konkurrencelovgivning er det ikke tilladt at angive geografiske præferencer (såsom lokale fødevarer) i offentlige indkøbskontrakter.

34.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter oprettelsen af lokale fødevareråd, der skal tilrettelægge processer, herunder aktiviteter som tiltag for at skabe forbindelse mellem producenter og forbrugere, kortlægge fødevareørkener og områder, hvor der kan placeres nye markeder på regionalt plan, og først og fremmest sikre, at borgerne høres i forbindelse med politikudformningen;

35.

henleder opmærksomheden på, at strategisk planlægning på regionalt og lokalt niveau er afgørende for at mindske fødevaresystemets samlede miljøpåvirkning. Produktionsmæssigt er det ofte sådan, at tjenester (tekniske tjenester, kredit, input, ressourcer) ikke er til rådighed i samme udstrækning for producenter i byer og bynære områder som for producenter i landdistrikter;

36.

fremhæver behovet for, at lokale og regionale myndigheder får beføjelser til at iværksætte og forvalte målrettede miljøforanstaltninger og mulighed for at indføre territoriale kontrakter, der underskrives i fællesskab af landmændene eller deres repræsentanter (7);

37.

mener, at en bottom-up-politik for fødevarers bæredygtighed først og fremmest bør udvikles via stærke lokale udviklingspartnerskaber og lokale (regioners og byers) myndigheder (8), hvilket også er i tråd med den nye dagsorden for byerne (9);

38.

anbefaler støtte til flere byers initiativer såsom Milanos Urban Food Policy Pact, som blev vedtaget på Expo 2015 i Milano om »Feeding the planet. Energy for Life« for at fremme retfærdige, bæredygtige og robuste fødevaresystemer.