EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016IP0506

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om situationen for rohingyamindretallet i Myanmar (2016/3027(RSP))

EUT C 238 af 6.7.2018, p. 112–116 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 238/112


P8_TA(2016)0506

Rohingya-mindretallets situation i Myanmar

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om situationen for rohingyamindretallet i Myanmar (2016/3027(RSP))

(2018/C 238/10)

Europa-Parlamentet,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingyamuslimerne, navnlig beslutningen af 7. juli 2016 (1),

der henviser til Rådets konklusioner om en EU-strategi med Myanmar/Burma af 20. juni 2016,

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Elementer i en EU-strategi over for Myanmar/Burma: et særligt partnerskab for demokrati, fred og velstand«,

der henviser til redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om Myanmarunionens nye regering,

der henviser til erklæring fra talsmanden af NF/HR af 2. december 2016 om den nylige optrapning af volden i Myanmar,

der henviser til den fælles pressemeddelelse af 25. november 2016 om den tredje menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar,

der henviser til Rådets konklusioner om statsløshed af 4. december 2015,

der henviser til de seneste briefinger af henholdsvis 29. og 18. november 2016 fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) og FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar vedrørende den forværrede menneskerettighedssituation i den nordlige del af delstaten Rakhine,

der henviser til rapport af 20. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med titlen: »Situation of human rights of Rohingya Muslims and other minorities in Myanmar«,

der henviser til resolutionom menneskerettighedssituationen i Myanmar, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 24. marts 2016 (31/24),

der henviser til rapport af 18. marts 2016 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

der henviser til FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

der henviser til FN-konventionen fra 1954 om flygtninges retsstilling og konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed,

der henviser til den globale handlingsplan 2014-2024 for afskaffelse af statsløshed fra FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR's),

der henviser til artikel 18-21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, ligeledes fra 1966,

der henviser til ASEAN-chartret,

der henviser til rapporten fra april 2015 fra gruppen Parliamentarians for Human Rights under Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) med titlen »The Rohingya Crisis and the Risk of Atrocities in Myanmar: An ASEAN Challenge and Call to Action«,

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, i sin beretning af 20. juni 2016 beskriver de fortsatte alvorlige krænkelser af rohingyaernes rettigheder, herunder vilkårlig fratagelse af statsborgerskab, der gør dem statsløse, alvorlige begrænsninger af retten til fri bevægelighed, trusler mod deres liv og sikkerhed, nægtelse af retten til sundhedspleje og uddannelse, tvangsarbejde, seksuel vold og begrænsninger af deres politiske rettigheder, hvilket ifølge højkommissæren »muligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden«; der henviser til, at Zeid Ra’ad Al Hussein anfører, at rohingyaerne er udelukket fra en række erhverv og har brug for særlige dokumenter for at få adgang til hospitalerne, hvilket har ført til forsinkelser og til, at spædbørn og deres mødre er døde i forbindelse med fødsler; der henviser til John McKissick, leder af UNHCR's kontor i Cox's Bazar i Bangladesh, for nylig officielt har erklæret, at Myanmar forsøger at foretage »etnisk udrensning af det muslimske rohingyamindretal fra sit område«; der påpeger, at menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyamindretallet udgør kollektiv afstraffelse;

B.

der henviser til, at bevæbnede personer den 9. oktober 2016 angreb tre politiforposter i nærheden af grænsen til Bangladesh og efterlod ni dræbte politifolk, mens mange våben forsvandt; der henviser til, at regeringen i Myanmar hævdede, at gerningsmændene var rohingyamilitser, og derefter erklærede Maungdaw-distriktet for »operativ zone« med spærretid og andre alvorlige begrænsninger, herunder for journalister og udefrakommende observatører, som ikke har tilladelse til at rejse ind i området;

C.

der henviser til, at lokale kilder ifølge menneskerettighedsorganisationer rapporterer om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af regeringsstyrker i den såkaldte operative zone; der henviser til, at regeringen i Myanmar har meddelt, at 69 påståede militante oprørere og 17 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet dræbt, en påstand, som ikke kan verificeres af uafhængige kilder på grund af adgangsbegrænsningerne;

D.

der henviser til, at der den 3. november 2016 blev foretaget endnu et angreb på en grænsepost, som kostede en politibetjent livet;

E.

der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer, navnlig Human Rights Watch, på grundlag af satellitbilleder har rapporteret om omfattende ødelæggelser af boliger og andre bygninger i den nordlige del af Rakhine, som i øjeblikket er utilgængelig for ngo'er og uafhængige observatører;

F.

der henviser til, at regeringen i Myanmar den 2.-3. november 2016 arrangerede en rundrejse til nogle af de ramte steder i Maungdaw for en delegation bestående af ni udenlandske ambassadører, herunder FN's stedlige koordinator, som bekræftede, at de havde set nedbrændte bygninger i flere byer;

G.

der henviser til, at mindst 25 000 rohingyaer i de seneste uger er flygtet ind i nabolandet Bangladesh, og at 30 000 personer bosat i Rakhine anslås at være blevet fordrevet på grund af volden; der henviser til, at over 56 000 rohingyaer p.t. er registreret hos UNHCR i Malaysia;

H.

der henviser til, at Myanmar siden 2011 har taget skridt til at reformere sin økonomi og sit politiske system; der påpeger, at hæren imidlertid stadig har uforholdsmæssig stor indflydelse på landets anliggender; der henviser til, at der i november 2015 blev valgt et nyt nationalt parlament, og at der i marts 2016 blev indsat en demokratisk valgt national regering;

I.

der henviser til, EU og andre globale aktører som svar herpå har ophævet sanktionerne og ladet Myanmar genindtræde i de globale politiske og økonomiske strukturer; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har spillet en vigtig rolle i reform- og åbningsprocessen og bl.a. har bidraget med betydelig udviklingsbistand, uddannelse og teknisk samarbejde, fremme af en omfattende national våbenhvileaftale og handel under initiativet »alt undtagen våben« (EBA); der henviser til, at EU og Myanmar afholder årlige menneskerettighedsdialoger;

J.

der henviser til, at der imidlertid fortsat er mange problemer, bl.a. inden for menneskerettigheder og navnlig hvad angår situationen for det muslimske rohingyamindretal; der henviser til, at over 1 million rohingyamuslimer har levet i Myanmar i generationer, men for øjeblikket er et af verdens mest forfulgte mindretal; der henviser til, at de siden vedtagelsen af den burmesiske statsborgerskabslov i 1982 officielt har været statsløse; der henviser til, at rohingyaerne er uønskede af Myanmars myndigheder og af nabolandene, omend nogle af de sidstnævnte huser store flygtningepopulationer; der henviser til, at Myanmars love institutionaliserer forskelsbehandling af mindretal og navnlig gør rohingyaerne statsløse, eftersom deres midlertidige identitetskort (hvide kort) blev erklæret ugyldige i marts 2015, ligesom de siden 2012 ikke har kunnet få udstedt fødselsattester for deres børn;

K.

der henviser til, at myndighederne i Myanmar fortsat nægter rohingyaerne deres mest grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der ifølge en rapport fra april 2015 fra ASEAN Parliamentarians for Human Rights befinder sig omkring 120 000 rohingyaer i mere end 80 lejre for internt fordrevne i Rakhine, med begrænset adgang for humanitære bistandsorganisationer, medens over 100 000 personer i de seneste år er flygtet ad søvejen eller over land, ofte ved menneskesmugleres mellemkomst, til andre lande, og at mange dør under disse farefyldte rejser;

L.

der henviser til forlydender om, at de væbnede styrker i Myanmar i vid udstrækning anvender voldtægt som et regulært våben til at intimidere etniske minoriteter, med katastrofale følger for ofrene; der henviser til, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Hawa Bangura, har udtrykt dyb bekymring herover; der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol medregner voldtægt og andre former for seksuel vold i sin liste over krigsforbrydelser og handlinger, der udgør forbrydelser mod menneskeheden; der fremhæver, at rohingyakvinder er ofre for flere forskellige former for forskelsbehandling, herunder seksuelle overgreb og tvangssterilisering;

M.

der henviser til, at der er alvorlig bekymring over situationen for LGBTI-samfundet i Myanmar, herunder rohingyaerne, som stadig bliver forfulgt og kriminaliseret under påskud af en bestemmelse fra kolonitiden, sektion 377 i straffeloven, og som fortsat udsættes for vilkårlig arrestation og tilbageholdelse, intimidering, fysiske og seksuelle overgreb og nægtelse af sundhedsydelser;

N.

der henviser til, at Aung San Suu Kyi på et møde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, Yanghee Lee, meddelte, at regeringen ikke vil anvende betegnelsen »rohingya« — i videreførelse af den politik, der blev praktiseret under militærdiktaturet — eftersom den anses for at være opildnende i lighed med termen »bengali«, og i stedet foreslår en ny betegnelse: »det muslimske samfund i delstaten Rakhine«;

O.

der henviser til, at Myanmar har gjort sig visse bestræbelser for at fremme fredsprocessen ud over sine forberedelser til en national fredskonference; der henviser til, at det er afgørende at bevare den nationale våbenhvile og inddrage alle etniske væbnede grupper for at sikre fred, velstand og enhed i landet;

1.

er stærkt foruroliget over beretninger om voldsomme sammenstød i den nordlige del af Rakhine og beklager tabet af menneskeliv, levebrød og boliger og rapporterne om overdreven magtanvendelse fra de væbnede styrker i Myanmar; medgiver, at Myanmars myndigheder har pligt til at efterforske angrebene den 9. oktober 2016 og retsforfølge de ansvarlige, men understreger, at det skal ske under overholdelse af menneskerettighedsnormer og -forpligtelser;

2.

opfordrer indtrængende militæret og sikkerhedsstyrkerne til omgående at ophøre med drab, chikane og voldtægter rettet mod rohingyafolket og afbrænding af deres hjem;

3.

påskønner meddelelsen fra regeringen i Myanmar om oprettelsen af en kommission, der skal undersøge de seneste voldshandlinger i delstaten Rakhine; opfordrer regeringen i Myanmar til at give FN og andre eksterne observatører adgang til at bistå med efterforskningen af de seneste begivenheder i Maungdaw-distriktet i Rakhine, herunder angrebene den 9. oktober 2016 og regeringens opfølgning heraf; understreger nødvendigheden af retsforfølgning af de ansvarlige og af retfærdighed for ofrene for krænkelser;

4.

insisterer på, at dette kun bør være det første skridt i en bredere indsats for at bringe straffriheden for forbrydelser mod rohingyamindretallet til ophør; er navnlig forfærdet over forlydender om seksuel vold som et middel til intimidering og krigsvåben i undertrykkelsen af rohingyamindretallet og kræver retsforfølgning af gerningsmændene til disse forbrydelser;

5.

anmoder endvidere regeringen i Myanmar om straks at give adgang for humanitær til alle konfliktområder og fordrevne personer;

6.

kræver, at regeringen og de civile myndigheder i Myanmar omgående bringer den frygtelige forskelsbehandling og segregering af rohingyamindretallet til ophør;

7.

opfordrer derfor Myanmars regering til at reformere loven om statsborgerskab fra 1982 og give rohingyamindretallet deres statsborgerskab tilbage; opfordrer indtrængende Myanmars regering og myndighederne i delstaten Rakhine til straks at begynde at registrere alle børn ved fødslen;

8.

opfordrer Myanmars regering til at ophæve alle unødvendige, diskriminerende og uforholdsmæssige restriktioner i Rakhine;

9.

opfordrer Myanmars regering til at bekæmpe menneskesmugling og grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

10.

opfordrer Myanmars regering til at forbedre sit samarbejde med FN, herunder UNHCR og mandathaverne under de særlige procedurer; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at efterkomme henstillingerne i FN's Menneskerettighedsråds resolution 31/24 om menneskerettighedssituationen i Myanmar; opfordrer Myanmars regering til at indbyde FN's højkommissær for menneskerettigheder til at åbne et kontor i landet, udstyret med et fuldt mandat og tilstrækkeligt personale;

11.

opfordrer Myanmars regering til utvetydigt at fordømme enhver tilskyndelse til racehad eller religiøst had, til at træffe foranstaltninger med henblik på at bringe hadefulde udtalelser, herunder fra radikale buddhistiske grupper, til ophør og bekæmpe social diskrimination og fjendtligheder mod rohingyamindretallet; opfordrer endvidere Myanmars regering til at opretholde den universelle ret til religions- og trosfrihed;

12.

opfordrer Sakharovprismodtageren Aung San Suu Kyi til at benytte sin nøgleposition i Myanmars regering til at forbedre situationen for rohingyamindretallet; minder om erklæringen af 18. maj 2015 fra talspersonen for Aung San Suu Kyis parti om, at regeringen i Myanmar bør give rohingyamindretallet dets ret til statsborgerskab tilbage;

13.

anbefaler, at regeringerne i de lande, der modtager mange rohingyaflygtninge, samarbejder tæt med UNHCR, som har den fornødne tekniske ekspertise til at screene for flygtningestatus og mandat til at beskytte flygtninge og statsløse personer; opfordrer indtrængende disse lande til at respektere princippet om non-refoulement og ikke sende rohingyaflygtninge tilbage, før der er fundet en tilfredsstillende og værdig løsning på deres situation; opfordrer navnlig Bangladesh til at tillade indrejse for rohingyaflygtninge, og udtrykker samtidig sin anerkendelse af den indsats, Bangladesh allerede har gjort for at huse flere hundrede tusinde flygtninge;

14.

bifalder Rådets konklusioner af 20. juni 2016 vedrørende en EU-strategi for Myanmar/Burma; finder, at EU rent faktisk har en strategisk interesse i at styrke sine forbindelser med Myanmar; mener, at den nye regering har en historisk mulighed for såvel som en pligt til at konsolidere demokratiet og skabe fred, national forsoning og velstand; er af den opfattelse, at en yderligere uddybning af forbindelserne mellem EU og Myanmar skal betinges af reelle forbedringer på menneskerettighedsområdet i landet;

15.

tilslutter sig desuden opfordringerne i Rådets konklusioner om opbygning af effektive, demokratiske institutioner og et stærkt civilsamfund, respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt fremme af god regeringsførelse;

16.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte den regelmæssige bilaterale menneskerettighedsdialog og drøfte situationen vedrørende problematisk lovgivning og diskrimination af mindretal, især rohingyafolket, nærmere og til at rapportere tilbage til Parlamentet om resultatet af disse drøftelser;

17.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres støtte til de nye demokratiske strukturer i Myanmar og til især at fokusere på teknisk samarbejde med henblik på at forbedre de forskellige statslige funktioner;

18.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at opretholde overvågningen af Myanmar i FN's Menneskerettighedsråd under dagsordenspunkt 4;

19.

opfordrer EU til fortsat at støtte UNHCR i dets bestræbelser på at hjælpe rohingyaflygtninge i den syd- og sydøstasiatiske region;

20.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte UNHCR's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed 2014-2024;

21.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd;

(1)  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0316.


Top