16.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/2

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til artikel 78 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,

—

der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU’s migrations- og asylpolitik (1),

—

der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa (2),

—

der henviser til Kommissionens tipunktshandlingsplan om migration, som blev præsenteret på den fælles samling i Rådet for Udenrigsanliggender og Rådet for Retlige og Indre Anliggender i Luxembourg den 20. april 2015,

—

der henviser til Kommissionen meddelelse med titlen »En europæisk dagsorden for migration« (COM(2015)0240),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 med titlen: »Handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere« (COM(2016)0377),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (COM(2016)0378),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen: »En dagsorden for nye kvalifikationer for Europa« (COM(2016)0381),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU (COM(2015)0452),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (modtagelsesdirektivet),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter« (COM(2015)0453),

—

der henviser til Kommissionens henstilling om udarbejdelse af en fælles »håndbog om tilbagesendelse«, der skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de udfører opgaver i forbindelse med tilbagesendelse (C(2015)6250),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise« (COM(2015)0454),

—

der henviser til fælles meddelelse af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle« (JOIN(2015)0040),

—

der henviser til Kommissionens afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (C(2015)7293),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Håndtering af flygtningekrisen: Øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration« (COM(2015)0490),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 med titlen »EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020)« (COM(2015)0285),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration« (COM(2015)0510),

—

der henviser til de konklusioner, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd på dets møde i juni 2014, på dets ekstraordinære møde den 23. april 2015, på mødet den 25. og 26. juni 2015, på det uformelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer om migration den 23. september 2015, på mødet den 15. oktober 2015, på møderne den 17. og 18. december 2015 og på møderne den 18. og 19. februar 2016,

—

der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af Rådet om sikre oprindelseslande på mødet den 20. juli 2015, om migration på mødet den 20. juli 2015, om tilbagesendelsespolitikkens fremtid på mødet den 8. oktober 2015, om migration på mødet den 12. oktober 2015, om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen på mødet den 9. november 2015 og om statsløshed på mødet den 4. december 2015,

—

der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. juli 2015, om genbosættelse gennem multilaterale og nationale ordninger af 20 000 fordrevne personer, der har et klart behov for international beskyttelse,

—

der henviser til EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan af 15. oktober 2015,

—

der henviser til erklæringen fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan, der blev vedtaget den 8. oktober 2015, samt til ledernes erklæring fra mødet om flygtningestrømmene ad ruten over det vestlige Balkan i Bruxelles den 25. oktober 2015,

—

der henviser til handlingsplanen og den politiske erklæring, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet om migration i Valletta den 11. og 12. november 2015,

—

der henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring,

—

der henviser til Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport, som ledsagede Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2016,

—

der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution nr. 1994 (2014),

—

der henviser til Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO’s) arbejde og rapporter og navnlig til årsrapporten om situationen på asylområdet i EU i 2014,

—

der henviser til artikel 33, stk. 1 og 2, i FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

—

der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders (FRA’s) arbejde, årsrapporter og undersøgelser, navnlig dets undersøgelser om alvorlige former for udnyttelse af arbejdskraft,

—

der henviser til Temaafdeling A’s undersøgelse af integrationen af migranter og konsekvenserne på arbejdsmarkedet, Temaafdeling C’s undersøgelser af gennemførelsen af artikel 80 i TEUF, om nye strategier, alternative løsninger og veje til adgang til asylprocedurer for personer, der søger international beskyttelse, om undersøgelse af nye muligheder for lovgivning om arbejdskraftmigration til EU, om forbedring af det fælles europæiske asylsystem og alternativer til Dublin og om EU’s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og til Temaafdeling A’s og Temaafdeling D’s arbejdspapirer og dokumenter om EU-midler til migrationspolitikker og integration af flygtninge: analyse af effektivitet og bedste praksis for fremtiden samt til Temaafdeling EXPO’s undersøgelse om migranter i Middelhavet: beskyttelse af menneskerettighederne,

—

der henviser til de undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), navnlig dets undersøgelse om politikker, praksis og data om uledsagede mindreårige,

—

der henviser til FN’s højkommissær for flygtninges arbejde og rapporter,

—

der henviser til FN’s særlige rapportør om migranters menneskerettigheders arbejde og rapporter,

—

der henviser til Den Internationale Organisation for Migrations arbejde og rapporter,

—

der henviser til Det Europæiske Flygtninge- og Eksilråds arbejde og rapporter,

—

der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse »En europæisk dagsorden for migration«, som blev vedtaget på den 115. plenarforsamling den 3.- 4. december 2015,

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser af 10. december 2015 om den europæiske dagsorden for migration og om EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter,

—

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 27. april 2016 om integration af flygtninge i EU,

—

der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (3),

—

der henviser til de indhøstede erfaringer fra Equal-programmet,

—

der henviser til de fælles grundprincipper for medlemsstaternes politik for integration af indvandrere i EU fra 2004, der vedtoges af Rådet for Retlige og Indre Anliggender i november 2004, navnlig principperne 3, 5 og 7,

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om integrationen af migranter, virkningerne for arbejdsmarkedet og den eksterne dimension af koordineringen af de sociale sikringsordninger (4),

—

der henviser til relevante publikationer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), navnlig »Indicators of immigrant integration 2015: Settling in«, »Making Integration Work: Refugees and others in need of protection« og »A New Profile of Migrants in the Aftermath of the Recent Economic Crisis«,

—

der henviser til relevante publikationer fra Eurofound, navnlig »Challenges of policy coordination for third-country nationals« og »Approaches towards the labour market integration of refugees in the EU«,

—

der henviser til IMF’s diskussionsoplæg »The Refugee Surge in Europe: Economic Challenges«,

—

der henviser til årsberetningen 2014-2015 fra Asylum Information Database med titlen »Common Asylum System at a turning point: Refugees caught in Europe's solidarity crisis« (»Det fælles asylsystem ved et vendepunkt: flygtninge fanget i Europas solidaritetskrise«),

—

der henviser til UNHCR's »International Protection Considerations with regard to people fleeing the Syrian Arab Republic, Update II« af 22. oktober 2013,

—

der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (5),

—

der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed (6),

—

der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU (7),

—

der henviser til en undersøgelse udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling C i februar 2016 med titlen »Female refugees and asylum seekers: the issue of integration« (Kvindelige flygtninge og asylansøgere: integrationsspørgsmålet),

—

der henviser til konklusionerne af 16. marts 2016 fra det europæiske sociale trepartstopmøde, navnlig arbejdsmarkedets parters erklæring om flygtningekrisen,

—

der henviser til de internationale forpligtelser i konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og FN's konvention om barnets rettigheder og til alle børns grundlæggende ret til adgang til gratis grundskoleuddannelse, uanset deres køn, racemæssige, etniske eller sociale oprindelse,

—

der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (8),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0204/2016),

A.

der henviser til, at flygtningekrisen først og fremmest er en humanitær krise, der bl.a. skyldes destabiliseringen af stater i EU's nabolag, og at den også har langtrækkende konsekvenser for EU's arbejdsmarked og civilsamfund, som kræver langsigtede og velovervejede svar, der kan bidrage til at sikre den sociale samhørighed på lokalt plan og en vellykket integration af nyankomne i vores samfund;

B.

der henviser til, at Genève-konventionen blev indgået for at beskytte europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig, og til, at den definerer, hvem der er flygtning, og fastsætter en række flygtningerettigheder samt staters forpligtelser;

C.

der henviser til, at personer med tre former for retsstatus har eller kan få international beskyttelse, nemlig personer med flygtningestatus, asylansøgere og personer med subsidiær beskyttelsesstatus; der henviser til, at politikker for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet bør være skræddersyet til deres specifikke behov;

D.

der henviser til, at det er nødvendigt at analysere årsagerne til flygtningekrisen for effektivt at kunne iværksætte en omgående indsats; der desuden henviser til, at konflikter er de vigtigste årsager til flygtningekrisen, og at en løsning af dem drastisk ville nedbringe antallet af flygtninge og gøre det muligt for dem at vende tilbage til deres egne lande;

E.

der henviser til, at antallet af asylansøgere og flygtninge, som blev registreret i Europa i 2014 og 2015, er uden fortilfælde og skyldes den vanskelige humanitære situation i visse lande i EU's nabolag; der henviser til, at bedre adgang til information ved hjælp af ny teknologi ville kunne bidrage til at forhindre menneskehandlere og -smuglere i at trives;

F.

der henviser til, at handlingsplanen og den politiske erklæring, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Afrika om migration i Valletta den 11.-12. november 2015, ikke førte til praktiske og konkrete tiltag;

G.

der henviser til, at integration af flygtninge i samfundet såvel som på arbejdsmarkedet kun kan opnås, hvis der er solidaritet mellem, og hvis der ydes en fælles indsats af alle medlemsstater og deres befolkninger;

H.

der henviser til, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i EU forventes at falde med 7,5 millioner frem til 2020; der henviser til, at prognoserne for udviklingen i arbejdsmarkedets behov i EU peger på begyndende og kommende mangel på arbejdskraft på specifikke områder;

I.

der henviser til, at faglig integration er et springbræt til social inklusion;

J.

der henviser til, at social inklusion og integration af flygtninge i værtssamfundene og navnlig på deres arbejdsmarkeder er en dynamisk dobbeltrettet proces, der også er todimensionel (med både rettigheder og pligter), og som både udgør en udfordring og en chance, idet inklusion af flygtninge kræver samordnede, men præcist afgrænsede ansvarsområder og indsats af flygtningene såvel som af medlemsstaterne, deres lokale og, hvor det er relevant, regionale myndigheder og værtssamfund og desuden kræver inddragelse af og støtte fra arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og frivillige organisationer;

K.

der henviser til, at vellykket integration ikke kun kræver inklusion på arbejdsmarkedet, men også adgang til sprogkurser ved ankomsten, indkvartering, undervisning og uddannelse, social beskyttelse og sundhedspleje, herunder psykisk støtte;

L.

der henviser til, at vilkårene på værtslandenes arbejdsmarkeder er afgørende for en vellykket integration af flygtninge; der henviser til, at arbejdsløsheden i EU, navnlig ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, stadig ligger på foruroligende niveauer, og at afstemning af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet er en vedvarende udfordring;

M.

der henviser til, at hver eneste flygtning er et enkeltindivid med sin egen personlige baggrund, viden, færdigheder, kvalifikationer, arbejds- og livserfaring og behov, som alt sammen fortjener anerkendelse; der henviser til, at flygtninge kan udføre og skabe økonomisk aktivitet, som vil kunne bibringe værtssamfundene positive resultater;

N.

der endvidere henviser til, at 24,4 % af den samlede befolkning i EU lever i risiko for fattigdom og social udstødelse, og at næsten 10 % lider under alvorlige materielle afsavn;

O.

der henviser til, at tredjelandsstatsborgere har mange vanskeligheder med at få anerkendt deres færdigheder og kvalifikationer; der henviser til, at anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande går hånd i hånd med screening af færdigheder;

P.

der henviser til, at anerkendelse af voksne flygtninges uddannelse og kvalifikationer samt særlige bestemmelser for deres opnåelse af akademiske kvalifikationer og specifikke kompetencer er af afgørende betydning for deres indtræden på arbejdsmarkedet;

Q.

der henviser til, at dét at give flygtninge og asylansøgere effektiv adgang til arbejdsmarkedet er vigtigt for at genoprette deres menneskelige værdighed og selvværd og er omkostningseffektivt, og at det desuden er udtryk for en ansvarlig tilgang til offentlige finanser, idet det mindsker udgiftspresset på medlemsstaterne og lokale myndigheder, samtidig med at flygtningene får mulighed for at blive aktive skatteydere;

R.

der henviser til, at kvinder og mindreårige, både flygtninge og asylansøgere, har specifikke behov for beskyttelse; der henviser til, at alle politikker for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet bør omfatte et køns- og børnebeskyttelsesperspektiv;

S.

der henviser til, at mindst 10 000 uledsagede børn ifølge tal fra Europol er forsvundet, efter at de er ankommet til Europa;

T.

der henviser til, at tvangsfordrivelser, konflikter, menneskerettighedskrænkelser og krige kan have alvorlige virkninger på de berørte personers fysiske og psykiske helbred; der henviser til, at kvindelige flygtninge og asylansøgere derudover er udsat for meget hyppige tilfælde af kønsbaseret vold;

U.

der henviser til, at en stor andel af de asylansøgere, der er kommet til Europa, er udsat for umenneskelige og usikre betingelser og lever i lejre uden adgang til ressourcer og tjenester af en tilstrækkelig kvalitet til at dække deres grundlæggende behov;

V.

der henviser til, at det i artikel 33, stk. 1, i FN's konvention af 1951 om flygtninges retsstilling fastsættes, at»Ingen kontraherende stat må på nogen som helst måde udvise eller afvise (»refouler«) en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser«;

W.

der henviser til, at artikl 3, stk.1 og 2, i konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fastslår, at »Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (»refouler«) eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur« og at »[…] de kompetente myndigheder [skal] tage alle de relevante omstændigheder i betragtning, herunder om der i den pågældende stat er et fast mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne«;

X.

der henviser til, at forskelsbehandling sammen med sproglige, uddannelsesmæssige og institutionelle faktorer er en af de væsentligste hindringer for migranters fulde deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet (9);

Y.

der henviser til, at halvdelen af de asylansøgere og flygtninge, der kom til EU i 2015, er mellem 18 og 34 år, og hver fjerde er et barn; der henviser til, at disse børn kommer fra konfliktramte områder, hvor deres skolegang er blevet afbrudt eller indskrænket, nogle gange i lange perioder, eller fra flygtningelejre, hvor kun et fåtal af dem har været i stand til at opnå nogen som helst form for uddannelse eller gå i lokale skoler;

Z.

der henviser til, at det i direktiv 2003/86/EF om flygtninges ret til familiesammenføring bestemmes, at EU-medlemsstaterne ikke må stille betingelser om en mindsteperiode for ophold i landet, før flygtninge kan blive ført sammen med deres familiemedlemmer;

1.

understreger nødvendigheden af, at EU i henhold til artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) baserer sin umiddelbare reaktion på den aktuelle situation på solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling og på en holistisk tilgang, der lægger vægt på at forbedre sikre og lovlige migrationsveje, og som sikrer fuld respekt for eksisterende love og grundlæggende europæiske rettigheder og værdier; fremhæver, at det for at forvalte tilstrømningen af flygtninge og asylansøgere er nødvendigt straks at oprette en permanent flytningsordning for alle medlemsstater;

2.

noterer sig, at begrebet »flygtning« anvendes meget forskelligt og mangler klarhed i den offentlige og politiske diskurs; understreger vigtigheden af en klar definition af flygtninge i overensstemmelse med den juridiske definition, der er fastsat i Genève-konventionen af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og i EU-lovgivningen, særlig artikel 2, litra c), d), e), f), og g), i kvalifikationsdirektivet (2011/95/EU) (10), og artikel 2, litra a), b) og c), i modtagelsesdirektivet; understreger vigtigheden af at foretage en klar sondring mellem flygtninge og økonomiske migranter med henblik på gennemførelse af de forskellige europæiske og internationale politikker;

3.

påpeger, at en person, som er berettiget til subsidiær beskyttelse, er en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som ikke kan anerkendes som flygtning, men som ligeledes befinder sig i en reel risiko for lidelse, tortur eller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf eller en civilperson, mod hvis liv eller fysiske integritet der består en alvorlig og individuel trussel som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt (se kvalifikationsdirektivet);

4.

understreger, at der er betydelige forskelle med hensyn til tidsfrister og metoder for behandling af anmodninger om international beskyttelse i de enkelte medlemsstater; fremhæver, at langsomme og overdrevent bureaukratiske procedurer kan hindre flygtninges og asylansøgeres adgang til undervisning og uddannelse, beskæftigelsesvejledning og arbejdsmarkedet, igangsættelsen af EU- og medlemsstatsprogrammer og den effektive og koordinerede anvendelse af midler på dette område samt øge flygtninges og asylsøgeres sårbarhed over for sort arbejde og usikre arbejdsvilkår; påpeger det presserende behov for indførelse af en fælles asylordning, der kan forbedre anerkendelsesprocedurerne og samtidig sikre det højeste sikkerhedsniveau for flygtninge og de europæiske borgere; anbefaler, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at støtte de medlemsstater, som af geografiske grunde er mere intensivt involveret i den første modtagelse; anerkender, at varigheden af den tildelte opholdstilladelse (især for personer med subsidiær beskyttelse) fungerer som en hindring for integration på arbejdsmarkedet, hvis den kun er af forholdsvis kort varighed;

5.

opfordrer endvidere til, at der uden for EU's område træffes effektive foranstaltninger, således at de, der er berettigede, kan nå sikkert frem til værtslandene, ansøgninger om international beskyttelse kan behandles og udefinerede migrationsstrømme kan standses;

6.

understreger, at det med henblik på at befordre flygtninges sociale inklusion og integration på arbejdsmarkedet er nødvendigt at udvikle en tilgang, der foreskriver hensigtsmæssig tilpasning, og som forudsætter samarbejde, og at finde løsninger på en række alvorlige og mangesidede problemer såsom: alle former for forskelsbehandling, sprogbarrierer, som er den første hindring for integration, validering af færdigheder, forskelle i henseende til socioøkonomisk, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund, boligsituation, sundhedsmæssige behov, herunder psykosocial og posttraumatisk støtte, familiesammenføring, og den betragtelige andel af sårbare grupper blandt flygtninge, navnlig de bekymrende mange børn, herunder uledsagede børn, personer med handicap, ældre og kvinder (11), som alle har behov for løsninger, der er afpasset efter deres særlige behov;

7.

afviser idéen om at oprette særlige arbejdsmarkeder for flygtninge;

8.

slår til lyd for, at de respektive nationale mindstelønninger også forbliver gyldige for flygtninge;

9.

minder om den yderst foruroligende situation for kvinderne i flygtningelejrene i Europa, navnlig med hensyn til deres leve- og hygiejneforhold, der kræver akutte sundhedsforanstaltninger; understreger, at kvinder har andre behov for sundhedspleje end mænd, da de er mere udsat for flere risici, herunder kønsbestemt vold, komplikationer i reproduktiv sundhed og kulturelle hindringer i adgangen til sundhedspleje; mener derfor, at politikken på dette område ikke kan være kønsneutral;

10.

understreger vigtigheden af at skelne mellem nødforanstaltninger og foranstaltninger, der skal træffes på mellemlang til lang sigt for effektivt at løse problemet med forskellige behov;

11.

gentager, at det i forbindelse med behandling af ansøgninger om flygtningestatus er vigtigt lige fra begyndelsen at anerkende kønsdimensionen og at anerkende behovene blandt kvinder, der anmoder om international beskyttelse, og de særlige udfordringer i forbindelse med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, som gør sig gældende for kvinder; opfordrer til lige muligheder for mænd og kvinder i alle politikker og procedurer i forbindelse med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, asyl og migration og til opmærksomhed omkring, at kvinder oftere end mænd har ansvar for omsorg for børn og ældre, syge og andre plejekrævende familiemedlemmer; minder om, at adgang til kvalitetsbetonet og tilgængelig børnepasning og pleje for andre afhængige personer samt fleksible arbejdsordninger er vigtige eksempler på, hvordan adgangen til arbejdsmarkedet kan forbedres for alle forældre, og hvordan deres økonomiske og sociale situation kan blive styrket;

12.

fremhæver de positive virkninger af uddannelse for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet; understreger betydningen af at sikre alle flygtninge, navnlig piger og kvinder adgang til formel, uformel og ikke-formel uddannelse og livslang uddannelse kombineret med erhvervserfaring (12); opfordrer desuden til solide og gennemsigtige procedurer for anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet uden for Den Europæiske Union;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette et sprogundervisningssystem, der knytter en tæt forbindelse mellem almen og erhvervsrettet sprogundervisning;

14.

understreger betydningen af en skræddersyet integrationstilgang, der er baseret på lige muligheder, og som tager det nødvendige hensyn til de forskellige målgruppers behov og udfordringer; understreger i denne forbindelse den store efterspørgsel efter alfabeteringsprogrammer;

15.

mener, at det vil kunne spille en vigtig rolle for genoprettelsen af flygtninges og asylansøgeres menneskelige værdighed og selvværd, hvis deres adgang til bolig, sundhedspleje, undervisning, socialbeskyttelse og arbejdsmarkedet gøres lettere, og der samtidig sikres respekt for deres grundlæggende rettigheder, og arbejdsmarkedet gøres mere inklusivt på lokalt og nationalt plan, og understreger, at dette også er omkostningseffektivt, eftersom det vil sætte dem i stand til at blive selvhjulpne og økonomisk uafhængige og til at bidrage til samfundet på en positiv måde, hvilket er et vigtigt skridt i retning af at inkludere dem i samfundet og en ansvarlig tilgang til offentlige finanser, idet udgiftspresset på medlemsstaterne og lokale dermed mindskes, da integreringen af flygtninge samtidig sætter dem i stand til at blive aktive skatteydere, hvilket vil kunne anses for at gavnlig for deres individuelle vækst, udvikling, selvagtelse og anerkendelse i samfundet samt for samfundet og nærmiljøet som helhed; påpeger, at ikke alle flygtninge, der kommer til EU, er i stand til at arbejde på grund af helbred, alder eller andre omstændigheder; minder om, at kvalifikationsdirektivet og direktivet om modtagelsesforhold giver ret til adgang til arbejdsmarkedet og faglig uddannelse, både for asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse;

16.

anmoder medlemsstaterne om at arbejde med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der er fastsat inden for rammerne af det europæiske semester;

17.

påpeger, at tidlig og kontinuerlig handling er afgørende for bestræbelserne på at sikre social inklusion og integration af flygtninge på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet så effektivt som muligt, hvilket bidrager til at mindske risikoen for, at de senere føler sig isoleret, utilstrækkelige og utilpasset; minder om, at en tidlig indsats bl.a. kan omfatte tidlig inddragelse gennem frivilligt arbejde, praktikophold, mentorordninger og lokalsamfundsengagement;

18.

anerkender betydningen af det arbejde, der udføres af civilsamfundet og frivilligorganisationer, der yder støtte til alle asylansøgeres og flygtninges myndiggørelse, integration og selvhjulpenhed, såvel før som under deres integration på arbejdsmarkedet; understreger, at der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til ordentlig uddannelse af de personer, der frivilligt beskæftiger sig med integration og uddannelse af flygtninge; påpeger betydningen af at oprette og opbygge sociale og lokalsamfundsbaserede netværk blandt og med flygtninge og indvandrere med henblik på at lette deres adgang til arbejdsmarkedet;

19.

fremhæver, at vilkårene på værtslandenes arbejdsmarkeder er en af de afgørende faktorer for en varig og vellykket integration af flygtninge; er opmærksom på, at flygtninge er forskellige med hensyn til alder, færdigheder og viden; understreger, at arbejdsløsheden i EU, i særdeleshed ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, fortsat er alarmerende høj i nogle lande og regioner, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsætte med at prioritere politikker og investeringer, der tilsigter at skabe kvalitetsbeskæftigelse for hele samfundet, med særlig fokus på de mest udsatte grupper, og økonomisk vækst; mindre om, at foranstaltninger for at skabe kvalitetsbeskæftigelse, fremme aktive arbejdsmarkeder samt tackle arbejdsløsheden skal give mening i den lokale sammenhæng, da de ellers ikke vil være effektive;

20.

understreger, at der er store forskelle i de sociale og økonomiske forhold internt i EU; understreger, at det er vigtigt at tage højde herfor i forbindelse med flytning af flygtninge for at maksimere deres muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet, da de alt for ofte først flyttes til steder, hvor de ikke kan blive integreret på arbejdsmarkedet;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at modtagelsen af flygtninge går hånd i hånd med en solid integrationspolitik, f.eks. sprog- og orienteringskurser, som bibringer et omfattende indblik i EU's grundlæggende rettigheder og værdier og social inklusion; understreger, at tilegnelse af sprogfærdigheder spiller en vigtig rolle for en succesfuld integration af flygtninge, især på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at flygtninge, der har udsigt til opnå opholdstilladelse og finde arbejde i værtslandet, følger grundige både generelle og arbejdsrelaterede sprogkurser; mener, at der allerede bør gives sprogundervisning i hotspots og modtagelsescentre;

22.

understreger behovet for en tidlig, retfærdig, gennemsigtig og gratis vurdering af flygtninges og asylansøgeres formelle og uformelle færdigheder og anerkendelse og validering af deres kvalifikationer med henblik på at fremme deres adgang til aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig gennem uddannelse og beskæftigelsesvejledning, herunder foranstaltninger, der sikrer deres adgang til arbejdsmarkedet og til ikkediskriminerende arbejdsbetingelser samt skræddersyede foranstaltninger, der gør det muligt for dem at udnytte deres potentiale fuldt ud, og med henblik på at matche arbejdskraftudbud og -efterspørgsel i værtslandene; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at styrke den europæiske referenceramme for kvalifikationer og af, at der hurtigt indføres mere effektive ordninger for anerkendelse og validering af kvalifikationer, erfaring og færdigheder; påpeger, at EU's borgere som helhed ville have gavn af sådanne effektive ordninger; understreger imidlertid, at en sådan vurdering under ingen omstændigheder må resultere i, at asylansøgere forskelsbehandles med hensyn til kvalifikationer, og at kompetencer og potentiel beskæftigelsesegnethed ikke må være et kriterium ved afgørelser om asylansøgninger; understreger, at de begrænsede ressourcer bør bruges fornuftigt på en rettidig håndtering af asylprocedurerne og på en hurtig og effektiv integration af flygtningene;

23.

fremhæver, at det er sandsynligt, at en offentlig finanspolitik, som dækker de ekstraordinære investeringer i social inklusion og foranstaltninger og programmer til integration på arbejdsmarkedet, på kort sigt vil påvirke det nationale BNP i positiv retning, mens virkningerne på mellemlang og lang sigt vil afhænge af, hvor effektive disse tiltag er;

24.

bifalder i denne forbindelse Kommissionens beslutning om at tage højde for de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelt store tilstrømning af flygtninge, som for medlemsstaterne er forbundet med ekstraordinære udgifter, inden for rammerne af stabilitets- og vækstpakkens præventive og korrigerende del, når de overvejer eventuelle midlertidige afvigelser fra stabilitets- og vækstpagtens krav (13);

25.

fremhæver, at de primære EU-fonde, som kan anvendes til social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, især Den Europæiske Socialfond (ESF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), har forskelligt fokus, forskellige målgrupper og forvaltes forskelligt på medlemsstatsniveau; understreger, at disse fonde støtter målrettede initiativer til at forbedre sproglige og faglige kompetencer, fremme adgangen til tjenesteydelser og til arbejdsmarkedet og støtte oplysningskampagner rettet mod både migranter og værtssamfund; minder om vigtigheden af, at integrationsmidlerne anvendes til reelle integrationsforanstaltninger, og minder medlemsstaterne om betydningen af partnerskabsprincippet for at sikre en effektiv og mere koordineret udnyttelse af disse midler; påpeger imidlertid, at det for at nå målet om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er nødvendigt at tillægge Den Europæiske Socialfond større vægt;

26.

understreger, at disse fonde er utilstrækkelige, at der er brug for yderligere offentlige investeringer og supplerende ressourcer for at kunne give lokale myndigheder, arbejdsmarkedsparter, sociale og økonomiske aktører, civilsamfundet og frivillige organisationer direkte finansiel støtte til foranstaltninger, der tager sigte på en hurtig integration af flygtninge og asylansøgere i samfundet og på arbejdsmarkedet, ikke mindst for at undgå sociale spændinger i de områder, hvor arbejdsløsheden er størst;

27.

anerkender Kommissionens indsats for at forenkle og øge synergierne mellem de tilgængelige finansieringsinstrumenter; understreger imidlertid behovet for yderligere at udvikle disse fondes tilgængelighed, komplementaritet og gennemsigtighed med henblik på at styrke medlemsstaternes kapacitet til at modtage og integrere flygtninge og asylansøgere;

28.

understreger i den forbindelse, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden har opbrugt alle sine midler; opfordrer derfor indtrængende til, at denne fond bevares, når den flerårige finansielle ramme revideres;

29.

fremhæver, at der altid bør tages hensyn til principperne om lige behandling, ikkediskrimination, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene ved udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger med henblik på social inklusion og integration;

30.

fremhæver desuden, at integrations- og inklusionsforanstaltninger rettet mod flygtninge og asylansøgere ikke bør finansieres med midler, der er afsat til programmer, som er målrettet andre ugunstigt stillede grupper, men nødvendigvis må kræve yderligere sociale investeringer, som afspejler behovet for supplerende foranstaltninger; understreger desuden, at de tilgængelige EU-midler bør bruges mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at tage dataene vedrørende arbejdsmarkedet og de sociale forhold i betragtning ved udformningen af sådanne integrationspolitikker for at sikre, at integrationsprocessen ikke forværrer den sociale og økonomiske situation i værtsregionerne;

31.

opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at indføre en mindsteandel på 25 % af budgettet til samhørighedspolitik til Den Europæiske Socialfond ved revisionen af den flerårige finansielle ramme for at sikre passende ressourcer til arbejdsmarkedsintegration på lang sigt; opfordrer Rådet til i forbindelse med den kommende revision af den flerårige finansielle ramme at justere lofterne for de samlede bevillinger og for de enkelte udgiftsområder for at tage højde for de interne og eksterne udfordringer, der er opstået i forbindelse med flygtningekrisen, og bringe dem på linje med behovene i de medlemsstater, der står over for den største integrationsudfordring (14);

32.

påpeger, at medlemsstaterne for at sikre en hensigtsmæssig tildeling inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond bør tilpasse deres relevante nationale regler, når det er nødvendigt for at sikre, at asylansøgere behandles på lige fod med EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der har adgang til arbejdsmarkedet;

33.

understreger behovet for en snæver koordinering af alle de retsakter, der udgør EU’s dagsorden for migration (15), med henblik på at sikre en god håndtering af flygtninge og migranter;

34.

påpeger, at deltagelse af alle samfundets aktører er afgørende, og foreslår derfor at styrke udvekslingen af bedste praksis på integrationsområdet, samtidig med at medlemsstaternes beføjelser hvad angår integrationsforanstaltninger respekteres; understreger, at integrationsforanstaltninger for alle tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold, bør fremme inklusion fremfor isolation; bemærker, at lokale og regionale myndigheder, herunder byer, spiller en central rolle i integrationsprocessen;

35.

er af den faste overbevisning, at integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet vil være vanskelig uden en aktiv, massiv støtte fra mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i EU; er af den opfattelse, at de relevante myndigheder i medlemsstaterne bør give SMV'er en omfattende, skræddersyet støtte og rådgivning i forbindelse med integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet;

36.

støtter Kommissionens bestræbelser på at ajourføre EU’s dagsorden for migration, særligt ved at revidere Dublin III-forordningen, med henblik på at forbedre solidariteten, ansvarsdelingen og harmoniseringen af beskyttelsesstandarder i medlemsstaterne; understreger den positive virkning, som flygtninges mobilitet vil kunne få for på løsninger på behovet for arbejdskraft og arbejdskraftmangel samt for flygtninges inklusion på arbejdsmarkedet, hvori også omfatter aspekter, der kan tilskynde medlemsstaterne til at tillade familiesammenføringer; understreger, at der er brug for flere bestræbelser på at skabe et fuldstændigt ensartet fælles europæisk asylsystem og en omfattende og holdbar EU-politik for lovlig migration med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter færdigheder, og at social inklusion og aktiv integrationspolitik spiller en central rolle heri;

37.

beklager, at Kommissionen var nødsaget til at vedtage 40 afgørelser om traktatbrud mod mange medlemsstater, som havde undladt at gennemføre centrale bestemmelser i det fælles europæiske asylsystem, herunder åbningsskrivelser til 19 medlemsstater for ikke at have informeret om foranstaltninger til gennemførelsen af direktivet om modtagelsesforhold, hvori der er fastsat mindstemål for adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, mindreåriges skolegang og uddannelse, ernæring, boligforhold, sundhedspleje, læge- og psykologhjælp samt bestemmelser vedrørende ugunstigt stillede personer; er af den faste overbevisning, at Kommissionen må gøre mere for at sikre, at de gældende regler gennemføres fuldt ud og effektivt; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at rette op på denne situation i overensstemmelse med menneskerettighederne og de europæiske principper om solidaritet, en rimelig ansvarsfordeling og loyalt samarbejde, som er nedfældet i traktaterne;

38.

noterer sig Jean-Claude Junckers erklæring (16) i hans tale om Unionens tilstand i 2015, hvori han udtrykte sin støtte til at lade asylansøgere få adgang til arbejdsmarkedet, mens deres ansøgning behandles; beklager dog, at Kommissionen har udvist manglende beslutsomhed med hensyn til gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet; er bekymret over, at nogle medlemsstater har valgt at lukke deres interne grænser eller indføre midlertidig grænsekontrol, hvilket bringer den frie bevægelighed inden for Schengenområdet i fare;

39.

beklager, at aftalen fra september 2015 om fordeling af flygtninge blandt medlemsstaterne ikke gennemføres på tilfredsstillende vis; understreger, at kvoterne for modtagelse af flygtninge ikke opfyldes i størstedelen af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre aftalerne og fremskynde processerne for modtagelse og genbosætning af flygtninge;

40.

peger på, at en langvarig behandling af ansøgninger om international beskyttelse og manglende registrering af asylansøgere ved ankomsten ikke alene hindrer flygtninges og asylansøgeres rettidige og lovlige adgang til arbejdsmarkedet, men også genererer betingelserne for, at der udvikles praksis for sort arbejde og alle former for udbytning af arbejdstagere; understreger nødvendigheden af at støtte de medlemsstater, der står i frontlinjen, med håndteringen af registrering af asylansøgere;

41.

understreger, at alle, der er ofre for udbytning og forskelsbehandling, bør sikres adgang til retsmidler og beskyttelse; fremhæver det vigtige arbejde, som udføres af arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, økonomiske og sociale aktører og frivillige organisationer med at nå ud til disse arbejdstagere og give dem de oplysninger, navnlig om deres rettigheder og forpligtelser og den beskyttelse, de har ret til, og den støtte, som de har behov for, bl.a. i betragtning af at flygtningenes ophold måske kun er midlertidigt;

42.

fremhæver vigtigheden af at undgå ghettodannelser for at sikre, at flygtninge integreres effektivt i samfundet;

43.

påskønner, at Kommissionen vil igangsætte et »Redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler«, der skal bidrage til at styrke tidlig identifikation og dokumentation af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer, indføre en vejledning i bedste praksis til at støtte arbejdsmarkedsintegration i medlemsstaterne og forbedre online sprogundervisning for nyankomne asylansøgere gennem Erasmus+ -online sprogkurser;

44.

påskønner Kommissionens »Handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere«, der omhandler foranstaltninger forud for afrejse og ankomst, undervisning, beskæftigelse og erhvervsuddannelse, adgang til basale tjenester, aktiv deltagelse og social inklusion;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre flygtninge hurtig og fuldstændige integration på arbejdsmarkedet og social inklusion i overensstemmelse med princippet om lige behandling, situationen på det nationale arbejdsmarked og EU- og national lovgivning og til at oplyse dem om og tilstå dem adgang til offentlige tjenester, navnlig bolig, sundhedspleje og social beskyttelse, integrationskurser, sprogindlæringsmoduler og andre undervisnings- og uddannelsesforanstaltninger;

46.

opfordrer Kommissionen til at overveje en målrettet revision af direktivet om modtagelsesforhold for at sikre, at personer, der søger om international beskyttelse, får adgang til arbejdsmarkedet hurtigst muligt efter, at de har indgivet deres ansøgning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme opadgående konvergens inden for sociale beskyttelsesstandarder og en hurtig udstedelse af arbejdstilladelser i medlemsstaterne;

47.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at sikre, at flygtninge og asylansøgere får effektiv adgang til arbejdsmarkedet, navnlig ved at kontrollere, at medlemsstaterne ikke indfører for restriktive betingelser for adgang til beskæftigelse, hvilket vil gøre adgangen til beskæftigelse urimeligt vanskelig; opfordrer desuden medlemsstaterne til at mindske bureaukratiet med henblik på at gøre det nemmere for beskæftigelsesegnede personer at komme ind på arbejdsmarkedet; påpeger, at en sådan foranstaltning både vil være fremmende for integrationen af flygtninge og mere generelt komme alle EU-borgere til gavn;

48.

tilskynder medlemsstaterne til at nedbringe behandlingstiden for ansøgninger om international beskyttelse med behørig hensyntagen til de pågældende personers rettigheder og uden at gå på kompromis med beslutningstagningens kvalitet, til at vurdere uddannelsesniveauer og kvalifikationer i modtagefaciliteterne og til dermed mere målrettet at udvide de tidlige foranstaltninger, f.eks. sprogundervisning, vurdering af færdigheder og integrationskurser, herunder kurser i grundlæggende europæiske rettigheder, værdier og kultur, især for de asylansøgere, som har gode chancer for at blive bevilget international beskyttelse, og opfordrer til, at der gives lige adgang til disse foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne med specifikke og effektive foranstaltninger, der kan bidrage til at strømline behandlingen af ansøgninger;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre flygtninge og asylansøgere en tidlig, let og lige adgang til uddannelse, herunder praktikforløb, med henblik på at sikre en hurtig, effektiv og fuldstændig integration i vore samfund og på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at udruste dem med de nødvendige færdigheder til at opbygge en ny fremtid efter deres tilbagevenden; understreger, at dette bør ske i form af initiativer, der træffes i fællesskab af den private sektor, fagforbund og civilsamfundet; opfordrer desuden medlemsstaterne til at anerkende og validere flygtningenes eksisterende færdigheder og formelle og uformelle kompetencer, talenter og knowhow på individuelt basis; minder om, at den første barriere, som flygtninge skal overvinde, er sproget; anbefaler derfor, at der træffes effektive foranstaltninger, der ikke alene sætter dem i stand til at lære og forstå sproget i værtslandet, men også fremmer et gensidigt kendskab mellem forskellige kulturer for at undgå, at der spredes fremmedfjendske og racistiske holdninger;

50.

opfordrer til, at der oprettes en GD EMPL-taskforce i Kommissionen med henblik på hurtigst muligt at udvikle paneuropæiske standarder for bløde kompetencer samt metoder til at katalogisere dem;

51.

bifalder løsninger på flersproget information om muligheder for formel og ikke-formel uddannelse, erhvervsuddannelse, praktikophold og frivilligt arbejde for migranter, flygtninge og asylansøgere; opfordrer derfor til, at disse tilbud udvides;

52.

fremhæver, at innovative instrumenter baseret på nye medier såsom sociale medier og applikationer kan spille en afgørende rolle med hensyn til at lette adgangen til tjenester og udveksling af information om registrering af flygtninge, vurderingen af færdigheder, jobsøgning, sprogundervisning samt direkte bistand til mennesker i nød; opfordrer desuden medlemsstaterne til at oprette særlige platforme og flersprogede internetportaler, der skal give kortfattede og lettilgængelige oplysninger om anerkendelsesmuligheder, eksisterende integrationsprogrammer og lister over de ansvarlige institutioner, da alle EU- og EØS-lande har udpeget nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, som giver mulighed for at sammenligne eksamensbeviser; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at fremme denne tjeneste;

53.

henleder opmærksomheden på udbuddet af tilgængelige uddannelsesmuligheder og -modeller i medlemsstaterne og navnlig på den kombinerede uddannelses- og erhvervsuddannelsesmodel, som er ukendt eller så godt som ukendt i visse medlemsstater og blandt flygtninge og asylansøgere, men som i høj grad kan bidrage til integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet ved at lette overgangen fra uddannelse og erhvervsuddannelse til beskæftigelse, hvorfor arbejdstagere også kan uddannes i ekspertisefag, inden for hvilke der er mangel på nytilkomne;

54.

opfordrer Kommissionen til at foreslå retningslinjer for, hvordan flygtninges eksisterende kvalifikationer og færdigheder kan anerkendes; påpeger i denne forbindelse, at erhvervsuddannelse og processen med at tilegne sig kvalifikationer i flygtninges hjemlande i mange tilfælde ikke lever op til europæiske standarder; foreslår, at Kommissionen udarbejder henstillinger, der sætter medlemsstaterne i stand til nemmere, hurtigere og mere effektivt at identificere flygtninges færdigheder, kompetencer, talenter og viden; påpeger i denne forbindelse forskellene mellem arbejdsmarkederne i medlemsstaterne og deres forskellige behov og håber, at man ved at tage dette i betragtning hurtigere, nemmere og mere effektivt kan opfylde arbejdskravbehov i visse områder, og at flygtninge samtidig integreres hurtigere på arbejdsmarkedet;

55.

opfordrer Kommissionen til at overveje en revision af direktivet om det blå kort;

56.

understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne forstærker bestræbelserne på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, fremmedhad og racisme, blandt andet ved at øge bevidstheden om lovgivningen mod forskelsbehandling, ved at støtte lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og nationale ligestillingsorganer i deres arbejde og ved at intensivere deres kommunikationsindsats over for medierne og EU-borgerne med henblik på at bekæmpe enhver form for misinformation eller fremmedhad, som strider imod grundlæggende europæiske værdier, hvilket alt sammen vil bidrage til social accept og inklusion af flygtninge; tilskynder medlemsstaterne til at anvende midler fra programmet for ligestilling, rettigheder og unionsborgerskab til at undervise i mangfoldighed og til at uddanne og informere flygtninge og migranter, der kommer ind på arbejdsmarkedet, om deres juridiske rettigheder som arbejdstagere for at undgå, at de udsættes for udnyttelse eller udnyttende arbejdsgivere; understreger, at der bør tages højde for flere forskellige former for forskelsbehandling i alle migrations- og integrationspolitikker;

57.

glæder sig over den fælles erklæring af 16. marts 2016 om flygtningekrisen fra arbejdsmarkedets parter på det sociale trepartstopmøde, hvori de understreger deres tilsagn om og vilje til at samarbejde med myndigheder og andre aktører om at udforme og udvikle politikker til at støtte inklusion; er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer er uerstattelige aktører, som har en vigtig rolle at spille med hensyn til inklusion af flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed; opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter baseret på en afbalanceret repræsentation af interesser med henblik på at påpege arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesmuligheder for flygtninge;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at tage ved lære af og lette udvekslingen af erfaringer og praksisser på byplan for at fremme inklusive arbejdsmarkeder for alle borgere, herunder modtagere af international beskyttelse, og til at inddrage byer og lokale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af politikker om social og økonomisk inklusion; mener, at der er behov for et mere effektivt partnerskab mellem de forskellige forvaltningsniveauer, og at EU- og nationale initiativer skal supplere og styrke bymæssige tiltag, der er rettet mod vore borgeres reelle behov; mener, at medlemsstaternes gode praksis inden for effektiv koordination og inddragelse af byer bør anerkendes og synliggøres;

59.

mener, at det er nødvendigt, at såvel flygtninge som myndigheder tilbydes passende undervisning i beskæftigelseslovgivning og ikkeforskelsbehandling for at sikre, at flygtninge ikke udnyttes gennem praksisser for sort arbejde og andre former for grov udnyttelse af arbejdskraft eller udsættes for forskelsbehandling på arbejdspladsen;

60.

opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til tværnationale ordninger, der sikrer overførbarhed og tilpasning af god praksis — såsom peer-to-peer-mentor- og vejledningsprojekter, som inddrager alle forvaltningsniveauer og mange forskellige aktører, og som er udformes og gennemføres af forskellige aktører på EU-plan — og til at sikre, og at de gennemføres effektivt;

61.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad og det nye direktiv om ofre for kriminalitet og til at sikre rettidig efterforskning og retsforfølgelse af enhver tilskyndelse til vold, herunder kønsbaseret vold, mod migranter og asylansøgere, uanset deres opholdsstatus;

62.

fremhæver fremvæksten af hadefulde udtalelser, indvandrerfjendske holdninger og fremmedfjendtlig vold fra både institutioner og enkeltpersoner;

63.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres diplomatiske forbindelser og til at træffe alle nødvendige økonomiske og sociale foranstaltninger, der gør det muligt at sikre stabilisering i flygtningenes hjemlande, således at de kan blive i deres egne lande eller vende tilbage dertil;

64.

opfordrer til, at midler inden for ESF, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, EFRU og Den Europæiske Fond for Bistand til De Socialt Dårligst Stillede omfordeles hurtigst muligt, således at de medlemsstater, som bærer de største byrder i forbindelse med flygtningekrisen, får mere effektiv støtte;

65.

understreger det presserende behov for at sikre, at uledsagede mindreårige modtager særlig beskyttelse mod udnyttelse på arbejdspladsen, vold og menneskehandel; understreger, at der er behov for mentorer og særlige foranstaltninger for især piger, der ofte er mere sårbare og udsatte for forskellige former for udnyttelse, menneskehandel og seksuelt misbrug og i højere grad fratages uddannelsesmuligheder;

66.

opfordrer Kommissionen til at styrke aspekterne kultur, undervisning og uddannelse i de operationelle foranstaltninger, der iværksættes som led i den europæiske dagsorden for migration; opfordrer Kommissionen til at vedtage en særlig politik for interkulturel dialog;

67.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at give forrang til integration igennem tidlige målrettede foranstaltninger inden for undervisning, uddannelse, kultur og sport, samt til værtslandenes udfordringer i forbindelse med navnlig at garantere børns ret til uddannelse, uanset deres flygtningestatus, jf. art. 22 i FN's konvention om barnets rettigheder, der sætter barnets tarv i højsædet;

68.

understreger behovet for en grundig analyse på grundlag af undersøgelser, forskning og statistikker for at nå frem til de bedste forslag til politiske initiativer og foranstaltninger med henblik på at bestemme, hvordan uddannelsesstrategien skal være for flygtninge, navnlig med hensyn til voksenuddannelse, under hensyntagen til deres nuværende kvalifikationer;

69.

understreger den afgørende rolle, som gratis offentlig uddannelse, kultur, interkulturel og interreligiøs dialog, ikke-formel og uformel uddannelse, livslang læring samt ungdoms- og sportspolitik spiller for fremme af integration og social inklusion af flygtninge og asylansøgere i Europa såvel som forståelse og solidaritet i værtslandene i forbindelse med bekæmpelse af racisme, fremmedhad og ekstremisme og i forbindelse med at bidrage til at opbygge et mere sammenhængende og inklusivt samfund, der er baseret på kulturel mangfoldighed og fremme af de fælles europæiske værdier og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder; understreger behovet for at sikre kulturel og sproglig formidling, imens flygtninge og asylansøgere udvikler deres kendskab til værtslandets sprog samt kulturelle og sociale værdier;

70.

understreger sportens vigtige rolle som instrument til fremme af social og interkulturel dialog, der befordrer indgåelse af positive forbindelser mellem lokalbefolkningen og flygtninge og asylansøgere, og opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at gennemføre programmer med sigte på social integration af flygtninge gennem fælles kultur- og sportsbegivenheder; støtter derfor de eksisterende initiativer fra sportsorganisationers side og opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem de forskellige enheder, der deltager i sportsaktiviteter, der tager sigte på social integration af flygtninge;

71.

beklager dybt, at kulturelle netværk i øjeblikket forsvinder som følge af kursændringen for programmet Et Kreativt Europa;

72.

understreger, at der er behov for effektive procedurer til at muliggøre en smidig overgang mellem de uddannelsesfaciliteter, der stilles til rådighed i flygtningelejre, og uddannelsessystemerne i de medlemsstater, de er anbragt i;

73.

insisterer på nødvendigheden af, at medlemsstaterne letter adgangen for studerende flygtninge til alle uddannelsesniveauer, og opfordrer til en større indsats for at fordele eleverne og placere dem effektivt i de nationale skolesystemer;

74.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at etablere »uddannelseskorridorer« ved at fremme aftaler med europæiske universiteter og universiteter i Middelhavsområdet (UNIMED) om at være vært for studerende flygtninge fra konfliktområder med henblik på at lette adgang og fremme støtte fra ligestillede samt frivillige tiltag; bifalder de initiativer, som i denne forbindelse er blevet truffet af en række europæiske universiteter og disses partnerskaber;

75.

glæder sig over de europæiske og nationale programmer såvel som de private initiativer iværksat af non-profit-institutioner, der yder bistand til akademisk uddannede migranter inden for naturvidenskab og andre fagområder, og opfordrer til, at de udvikles og støttes;

76.

opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at sikre, at integrationen påbegyndes straks, at sørge for løsninger for praksisorienteret og forståelig forberedende uddannelsesoplysning på flere sprog;

77.

opfordrer medlemsstaterne til at yde målrettet støtte til flygtninge- og asylsøgende børn og unge, når de indtræder i skolesystemet, f.eks. gennem intensive sprogkurser og almene forberedelsesprogrammer, herunder pædagogisk støtte, så de kan deltage i almindelige klasser så hurtigt som muligt; understreger nødvendigheden af at imødekomme de forskellige former for behov og sårbarhed, der findes i specifikke grupper, navnlig uledsagede mindreårige og voksne uden almen grunduddannelse;

78.

minder EU og medlemsstaterne om deres pligt til at sikre særlig beskyttelse af mindreårige, herunder flygtningebørn i nødsituationer, i overensstemmelse med internationale bestemmelser og navnlig for at sikre deres adgang til skoler og uddannelsesinstitutioner; glæder sig over målet om, at 4 % af EU's samlede budget til humanitære hjælpeforanstaltninger for 2016 skal tildeles finansiering af uddannelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat på internationalt plan at arbejde for en forøgelse af midlerne til uddannelse i nødsituationer inden for eksisterende bistandsprogrammer i forbindelse med det humanitære verdenstopmøde i Istanbul i maj 2016;

79.

anbefaler, at der gives supplerende sprogundervisning i hjemlandets sprog til flygtningebørn;

80.

understreger betydningen af at iværksætte pædagogiske støtteforanstaltninger, navnlig med henblik på at sørge for passende faciliteter i EU's hotspots og knudepunkter, der understøtter den indsats, som udføres af humanitære organisationer og NGO'er, der allerede er begyndt at tilrettelægge undervisningsaktiviteter og andre aktiviteter i lejrene, og at tilskynde til og støtte udviklingen af formelle undervisningsstrukturer i flygtningelejre, herunder dem, der ligger i tredjelande;

81.

glæder sig over de nye indkaldelser af forslag vedrørende kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsmobilitetsprogrammer og -projekter med sigte på interkulturel dialog, kulturel og social inklusion og integration under Et kreativt Europa og Erasmus+; understreger behovet for at tackle udfordringer og fjerne eksisterende hindringer for anvendelsen af projekter, der tager sigte på integration af flygtninge, og at lette adgangen til programmerne for alle;

82.

anmoder medlemsstaterne om at fremme initiativer, der sikrer større samarbejde, sammenhæng mellem de forskellige politikker og dialog mellem offentlige myndigheder, relevante NGO'er, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og flygtningegrupper, med henblik på at øge den gensidige viden og forståelse, og om at evaluere yderligere potentielle initiativer til at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og dermed integrere migranter og flygtninge i et positivt læringsmiljø;

83.

understreger den afgørende rolle, som undervisere spiller for integrationen af flygtninge- og migrantbørn og unge i undervisningssystemet, og understreger behovet for specialiserede undervisere og videreuddannelse for lærere til at kvalificere dem; opfordrer i denne forbindelse til, at EU og medlemsstaterne overvejer at etablere samarbejdskanaler for lærere, således at de kan dele deres erfaringer, udveksle bedste praksis og modtage støtte fra ligestillede;

84.

opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe lærere og undervisere blandt migranterne med at finde undervisningsarbejde, både for at forbedre deres situation og for at stille deres sprog- og undervisningsfærdigheder til rådighed for skolesystemerne;

85.

støtter idéen om at oprette helpdeske for lærere, der tilbyder rettidig støtte til håndtering af de forskellige former for mangfoldighed i klasseværelset, tilskynder til interkulturel dialog og tilbyder vejledning, når de konfronteres med konflikter eller elever, der er i risiko for at blive radikaliseret; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvide deres tilbud om politisk uddannelse og til at sørge for passende yderligere uddannelsesmuligheder og undervisningsmateriale om middel til at afklare, hvorfor folk flygter, og til at bekæmpe ekstremisme;

86.

understreger, at skoler spiller en vigtig rolle ved at yde rådgivning og sproglig og kulturel formidling, herunder i demokratiske værdier, gennem undervisningsprogrammer i medborgerskab og aktivt medborgerskab, og at de spiller en central rolle for fremme og sikring af social og kulturel inklusion og integration, ikke kun af elever og studerende, men også af deres familier;

87.

glæder sig over Rådets beslutning om at dedikere specifikke foranstaltninger i arbejdsplanen for kulturområdet 2015-2018 til den rolle, som kultur, kunst og interkulturel dialog spiller for integration af migranter, og om at gøre status over eksisterende god praksis i medlemsstaterne;

88.

understreger, at brugen af kunst som et middel til integration bør fremmes på en bedre måde, og at flygtninges deltagelse i kunstneriske aktiviteter bør lettes og styrkes;

89.

glæder sig over den nye ekspertgruppe om interkulturel dialog og integration af migranter og flygtninge gennem kunst og dialog (17), der er oprettet af Kommissionen, og som forventes at offentliggøre en håndbog om god praksis ved udgangen af 2017;

90.

fremhæver betydningen af at fremme og videreudvikle uddannelsesrelaterede applikationer, videoer og øvelser samt læringsplatforme for flygtninge med henblik på at fremme og supplere deres uddannelse;

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.