31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/117

—

der henviser til indledningen af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien den 13. oktober 2015,

—

der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 3, 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til kommissær Cecilia Malmströms erklæringer af 13. oktober 2015 i Tunis i forbindelse med indledningen af forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale mellem EU og Tunesien,

—

der henviser til tildelingen den 9. oktober 2015 af Nobels fredspris for 2015 til bevægelsen »Quartet du dialogue national«, som repræsenterer det tunesiske civilsamfund,

—

der henviser til Rådet for Den Europæiske Unions konklusioner af 20. juli 2015 om Tunesien (1),

—

der henviser til henstilling nr. 1/2015 fra Associeringsrådet EU-Tunesien af 17. marts 2015 om gennemførelsen af handlingsplanen EU-Tunesien (2013-2017) om gennemførelse af det privilegerede partnerskab inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 534/2014/EU af 15. maj 2014 om makrofinansiel bistand til Tunesien (3) og til, at den første rate blev stillet til rådighed den 26. april 2015,

—

der henviser til Ecorys analyser af handelens indvirkning på bæredygtig udvikling til støtte for forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale mellem EU og Tunesien (4),

—

der henviser til bæredygtighedsvurderingen af Euro-Middelhavs-frihandelszonen, den endelige rapport om SIA-EMFTA-projektet samt udkastet til høring fra september 2007, som blev udarbejdet af Impact Assessment Research Centre Institute for Development Policy and Management, University of Manchester (5);

—

der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Tunesien på den anden side (6),

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. november 2015 om en revision af den europæiske naboskabspolitik,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Middelhavsunionen og om de sydlige nabolande, især beslutningen af 10. maj 2012 med titlen »Handel som middel til forandring: EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner« (7),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om International Handel,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at EU og Tunesien længe har haft tætte forbindelser, at EU er Tunesiens største handelspartner, og at Tunesien er Unionens 34. handelspartner;

B.

der henviser til, at den første handelsaftale mellem de to partnere blev indgået i 1969, og at Tunesien i 1995 blev det første land i det sydlige Middelhavsområde til at indgå en associeringsaftale med EU;

C.

der henviser til, at EU og Tunesien den 13. oktober 2015 indledte forhandlinger om en ambitiøs frihandelsaftale på grundlag af det mandat, som blev enstemmigt vedtaget af EU-medlemsstaterne den 14. december 2011, og at den første forhandlingsrunde fandt sted den 19.-22. oktober 2015;

D.

der henviser til, at de indledende drøftelser mellem Den Europæiske Union og Tunesien om DCFTA'en har varet fire år, og at Tunesien har nedsat et nationalt udvalg med henblik på at fastlægge sine prioriteter;

E.

der henviser til, at styrkelsen af handelsforbindelserne mellem EU og Tunesien gennem indgåelsen af et ambitiøst handelspartnerskab skal åbne perspektiver for vækst og tilnærmelse for Tunesiens og EU's økonomier; partnerskabet bør bidrage til Tunesiens politiske og demokratiske stabilisering;

F.

der henviser til, at handelspartnerskabet er en del af en bredere ramme af naboskabsforbindelser mellem EU og Tunesien, der er reguleret ved Middelhavs-associeringsaftalen fra 1995, hvorefter der skal oprettes et frihandelsområde, og som indeholder bestemmelser om landbrug og tjenesteydelser; Associeringsrådet EU-Tunesien vedtog den 17. marts 2015 en ny handlingsplan om gennemførelse af det privilegerede partnerskab for at opnå en høj grad af økonomisk integration; revisionen af den europæiske naboskabspolitik bør fremme EU's og Tunesiens fælles værdier og interesser, en solidarisk socioøkonomisk udvikling og jobskabelse for unge og føre til økonomisk stabilisering;

G.

der henviser til, at Tunesien, hvor begivenhederne, der kaldes »Det Arabiske Forår«, startede, er det eneste land i regionen Mellemøsten og Nordafrika, hvor der er blevet gennemført en demokratisk og politisk overgangsproces, og at landet dermed er et forbillede for hele regionen;

H.

der henviser til, at politisk stabilitet og økonomisk udvikling går hånd i hånd, og at denne handelsaftale bør have til formål at give den tunesiske og den europæiske økonomi reelle muligheder;

I.

der henviser til, at EU sideløbende med disse forhandlinger bør fortsætte og øge sin bistand til Tunesien og yde landet tilstrækkelig og passende finansiel og teknisk bistand under forhandlingerne og derefter i forbindelse med gennemførelsen af aftalens bestemmelser gennem udvikling af et reelt partnerskab, hvor der kan tages hensyn til interesserne hos befolkningerne på begge sider af Middelhavet;

J.

der henviser til, at Tunesien og EU har stor interesse i at fremme og styrke den regionale syd-syd-integrationsproces mellem Tunesien og landets nabostater, navnlig ved hjælp af Agadir-aftalen; frihandelsforhandlingerne mellem EU og Tunesien bør supplere disse bestræbelser;

K.

der henviser til, at Tunesiens overgang til demokrati fortsat tjener som et godt eksempel for de øvrige lande i regionen; den konstituerende nationalforsamling vedtog den 26. januar 2014 en ny forfatning for Tunesien; forfatningen yder eksemplarisk beskyttelse af rettigheder og frihedsrettigheder; Beji Caid Essebsi blev den 21. december 2014 valgt til præsident for Republikken Tunesien ved et frit, pluralistisk og gennemsigtigt valg;

L.

der henviser til, at det tunesiske civilsamfund — i kraft af sin dynamik og sit uddannelsesniveau — spiller en afgørende rolle i landets overgang til demokrati; det skal fortsat være stærkt involveret i de politiske drøftelser, herunder i de igangværende forhandlinger;

M.

der henviser til, at tildelingen af Nobels fredspris til den tunesiske demokratibevægelse »Quartet du dialogue national« er en anerkendelse af de bestræbelser, der er gjort for at konsolidere demokratiet, og en tilskyndelse til at fortsætte arbejdet i denne retning; det er afgørende, at der indgås en forbilledlig aftale, som kan dæmpe de bekymringer, civilsamfundet har givet udtryk for;

1.

fordømmer på det kraftigste de terrorangreb, der er begået i Tunesien i løbet af de seneste måneder og har medført et uhyre stort antal ofre; mener, at Tunesien står over for en meget høj terrortrussel, og minder om, at attentatet den 24. november 2015, som var rettet mod en bus tilhørende præsidentens sikkerhedsvagter, terrorangrebet den 26. juni 2015 i Sousse og attentatet på Bardo-museet den 18. marts 2015 fik alvorlige negative følger for turismen for sommeren 2015 i et land, hvor turisme og de dertil knyttede sektorer repræsenterer 15 % af BNP; udtrykker sin solidaritet med Tunesien og gentager sin støtte til de tunesiske myndigheder i kampen mod terrorisme under overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

2.

konstaterer, at den tunesiske økonomi står over for store vanskeligheder, at væksten i BNP var på 2,3 % i 2014, at arbejdsløsheden i 2015 ligger på 15 % af den erhvervsaktive del af befolkningen, at 28,6 % af de personer, der har en videregående uddannelse, er ramt af arbejdsløshed, og at arbejdsløsheden blandt unge tunesere er stigende;

3.

bemærker, at der er en tydelig demografisk og økonomisk skævhed mellem Den Europæiske Union og Tunesien, og at den begrunder en asymmetrisk og progressiv strategi i forhandlingerne;

4.

minder om, at Tunesien er karakteriseret ved store regionale forskelle mellem hovedstaden, Tunis, og resten af landet, med meget betydelige forskelle i udviklingsniveauet mellem landets kystområde og indlandet, især for så vidt angår arbejdsløshed, adgang til sundhedspleje og uddannelse, og at disse forskelle kan blive forværret på grund at klimaændringerne;

5.

minder om, at der i Tunesien er store beskæftigelsesmæssige forskelle mellem de forskellige sektorer, der er omfattet af handelsaftalen, hvilket, hvis de ikke bliver afhjulpet, vil kunne føre til overskud på arbejdskraft i landbrugssektoren og til, at andre sektorer, der er vigtige for den tunesiske økonomis diversificering, såsom fremstillingsvirksomhed og minedrift, forsvinder;

6.

noterer sig, at Tunesiens overgangsproces til demokrati er den mest vellykkede i regionen, og at landet har valgt en politisk model og en økonomisk udviklingsmodel, som er unik blandt landene ved Middelhavets sydlige kyst, og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn hertil i forhandlingerne; mener, at EU bør træffe alle mulige foranstaltninger for at støtte Tunesien i landets demokratiske overgang til et stabilt og pluralistisk samfund;

7.

konstaterer, at Tunesien lider under en meget ustabil regional situation, som navnlig skyldes konflikten i nabolandet Libyen og den punktvise vold i det andet naboland Algeriet;

8.

konstaterer, at Tunesien har taget imod over 1,8 millioner libyske flygtninge, hvilket svarer til 16 % af Tunesiens samlede befolkning;

9.

glæder sig over indledningen af forhandlinger i efteråret 2015 med henblik på indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien på grundlag af det mandat, der blev vedtaget af Rådet i 2011 i kølvandet på »Det Arabiske Forår«; konstaterer, at Tunesien siden 2011 har styrket sin demokratiske overgang, med proklamationen af den nye forfatning den 26. januar 2014 og med afholdelsen af parlaments- og præsidentvalg henholdsvis den 26. oktober og den 23. november 2014;

10.

mener, at denne aftale omfatter mere end blot handelsdimensionen, og at den skal tilsigte at bidrage til Tunesiens stabilitet, at konsolidere demokratiet og på ny at sætte skub i landets økonomi gennem en positiv indvirkning på forbrugerpriserne og på beskæftigelsen, på lønningerne for de faglærte arbejdstagere og de ufaglærte arbejdstagere og på mindskelsen af uligheder; kræver, at indholdet af aftalen løser disse væsentlige udfordringer, før der indgås en aftale;

11.

opfordrer indtrængende forhandlerne til at indgå en progressiv og asymmetrisk aftale under hensyntagen til de store økonomiske forskelle mellem de to parter, til at udvise fleksibilitet, reaktionsevne, innovation og tilpasningsevne, til at holde sig for øje, at aftalen først og fremmest bør være til gavn for økonomierne og samfundene i Tunesien og EU, under behørig respekt for de respektive og særegne forskelle, følsomme områder og den samfundsøkonomiske og kulturelle kontekst, uden at det fører til en fordrejning af Tunesiens intraregionale handel med landene i regionen;

12.

glæder sig over, at den tunesiske regering har fremlagt en femårsplan (2015-2020) med økonomiske reformer, der sigter mod at mindske arbejdsløsheden og de regionale forskelle i landet og at diversificere den økonomiske struktur; mener, at frihandelsaftalen skal være i overensstemmelse med målsætningerne for denne plan;

13.

minder om, at det drejer sig om de første handelsforhandlinger af denne størrelse for Tunesien, og at det derfor er vigtigt, at åbningen af landets økonomiske sektorer sker på en progressiv, gradvis og asymmetrisk måde, og at der fastsættes overgangsperioder for følsomme sektorer, samtidig med at visse produkter, som parterne finder følsomme, udelukkes fra forhandlingerne;

14.

mener, at det er afgørende, at Tunesien modtager væsentlig finansiel og teknisk bistand fra EU til handelsforhandlingerne med henblik på at gennemføre frihandelsaftalens forskellige bestemmelser korrekt; anmoder om, at den finansielle bistand ydes på gennemsigtig vis, og at den faktisk kommer til modtagerne til gode;

15.

glæder sig over Den Europæiske Centralbanks støtte til et stort antal projekter i Tunesien; understreger, at denne støtte bidrager til Tunesiens økonomiske diversificering samt til skabelsen af arbejdspladser, især for de unge;

16.

glæder sig over, at EU behandler Tunesien som et af de prioriterede lande i sin naboskabspolitik over for landene i det sydlige Middelhavsområde, og at det har ydet et lån på 300 mio. EUR i makrofinansiel bistand til Tunesien til gennemførelse af økonomiske reformer;

17.

opfordrer imidlertid EU til, på samme måde som dets medlemsstater, EIB og EBRD, fortsat at stå ved tunesernes side og intensivere sine hjælpe- og bistandsprogrammer, herunder gennem indførelse af ekstraordinære autonome handelsforanstaltninger, for at hjælpe Tunesien med at konsolidere sin demokratiske proces; glæder sig over visse medlemsstaters iværksættelse af »partnerskaber for omdannelse af Tunesien«; opfordrer EU til at fortsætte sit program for mindskelse af regionale uligheder for så vidt angår adgang til basale sundhedsydelser i Tunesien;

18.

opfordrer EU til under forhandlingerne at tage højde for Tunesiens særlige situation, navnlig med hensyn til landets skrøbelige overgang til demokrati og de indbyrdes forskelle for så vidt angår økonomisk udvikling, der er mellem EU og Tunesien, og til altid at huske på, at de bedste løsninger er dem, der er til gavn for begge parter;

19.

opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse forhandlinger hurtigt giver konkrete gevinster inden for nøglesektorer i den europæiske og den tunesiske økonomi samt for alle de berørte aktører, navnlig SMV'er og mikrovirksomheder;

20.

understreger, at denne aftale bør bidrage til at udvikle og diversificere den tunesiske økonomi, der i dag frem for alt er koncentreret om landbrug, samt til at reducere de regionale forskelle, og at den bør give konkrete fordele for alle tunesere og alle europæere;

21.

glæder sig over, at Tunesien har indledt betydelige sociale og økonomiske reformer; betoner, at disse reformer skal videreføres i forhandlingsperioden, således at landet kan få størst mulig fordel af aftalen;

22.

mener, at aftalen bør bidrage til en uddybning af det økonomiske samarbejde mellem EU og Tunesien, som allerede er på et fremskredent niveau takket være afskaffelsen af told på industrivarer i overensstemmelse med associeringsaftalen; foreslår således den nye betegnelse »økonomisk partnerskab mellem Den Europæiske Union og Tunesien«;

23.

opfordrer på det kraftigste Kommissionen og den tunesiske regering til at gennemføre en klar og præcis proces for inddragelse af det tunesiske og det europæiske civilsamfund i løbet af forhandlingerne og til at være innovative; er i denne forbindelse tilfreds med de tunesiske civilsamfunds rolle i den første runde af forhandlinger og kræver, at høringerne er åbne og gennemsigtige og tager større hensyn til det tunesiske civilsamfunds forskellige komponenter ved at bygge på bedste praksis som fastsat under andre lignende forhandlinger;

24.

glæder sig i denne henseende over handels- og håndværksministeriets oprettelse af et særligt websted for kommunikation om DCFTA'en til offentligheden og forhandlernes vilje til at offentliggøre den endelige tekst på tre sprog; er af den opfattelse, at det tunesiske civilsamfund ligeledes kunne tilknyttes forhandlingerne gennem et udvalg for tilsyn med konsekvensanalyserne;

25.

opfordrer indtrængende Rådet til at offentliggøre det forhandlingsmandat, som medlemsstaterne vedtog enstemmigt den 14. december 2011;

26.

håber, at der indledes en regelmæssig dialog mellem tunesiske og europæiske parlamentsmedlemmer, og at den fortsætter under hele forhandlingsforløbet; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af et blandet parlamentarisk udvalg EU-Tunesien, som vil spille en central rolle ved at gøre det muligt for de europæiske og tunesiske parlamentsmedlemmer at mødes regelmæssigt samt at gennemføre en effektiv opfølgning på forhandlingerne om frihandelsaftalen;

27.

håber, at denne dialog vil gøre det muligt at vurdere de to parters forventninger og bekymringer bedre og derved at forbedre aftalens betingelser;

28.

minder om, at Middelhavsunionen støtter udviklingen af konkrete projekter i regionen og i denne henseende kan yde ekspertbistand under forhandlingerne om aftalen;

29.

opfordrer til, at der gennemføres konsekvensanalyser og sektorspecifikke, strenge og gennemsigtige vurderinger på begge sider, herunder af Europa-Parlamentet med deltagelse af eksperter fra Tunesien, af aftalens virkninger inden for forskellige områder, navnlig tjenesteydelser, offentlige udbud, SMV'ers konkurrenceevne, landbruget, miljøet og alle andre prioriterede sektorer; noterer sig, at Tunesien fra begyndelsen ønsker at inddrage tunesiske eksperter med henblik på at sikre troværdigheden af oplysningerne i konsekvensanalysen i selve Tunesien;

30.

anmoder om, at disse konsekvensanalyser og sektorvurderinger finansieres af Den Europæiske Union, og at der forud for disse, i overensstemmelse med anmodninger fra flere tunesiske civilsamfundsorganisationer, eventuelt foretages en efterfølgende vurdering af de socioøkonomiske virkninger af associeringsaftalen fra 1995;

31.

opfordrer kraftigt Kommissionen til hurtigst muligt at fastlægge, om aftalen skal være af blandet eller eksklusiv art, og opfordrer Kommissionen til at inddrage medlemsstaternes nationale parlamenter i debatten allerede fra indledningen af drøftelserne;

32.

understreger, at de miljømæssige forhold i Middelhavsområdet, navnlig vandknapheden, som skader de landbrugsmæssige aktiviteter, bør tages i betragtning i forhandlingerne, og at man skal fremme en økonomisk model, der er bæredygtig miljømæssigt og med hensyn til forvaltning af naturressourcer;

33.

understreger, at handelsforhandlingerne med Tunesien finder sted inden for den bredere ramme for handelsforbindelserne mellem EU og Middelhavsområdet; insisterer på, at Middelhavsunionens tiende handelsministerkonference, der er blevet udskudt på ubestemt tid siden 2013, afholdes snarest med henblik på at undersøge de kommercielle interesser i regionen og de arbejdsprioriteter, der skal fastsættes for de kommende år;

34.

kræver, at aftalen tilgodeser servicesektoren i passende omfang, da den har et stærkt vækstpotentiale for den tunesiske økonomi og bør tiltrække strategiske investeringer; mener, i betragtning af at dette er den første frihandelsaftale af dette omfang for Tunesien, at kapitlet om tjenesteydelser udtrykkeligt bør identificere de sektorer, som parterne ønsker at indgå forpligtelser i for så vidt angår markedsadgang og national behandling;

35.

minder om, at den offentlige sektor er af afgørende betydning for Tunesien, og at den samler størstedelen af den kvalificerede tunesiske arbejdskraft;

36.

minder om, at Tunesien har mange dynamiske nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er inden for højteknologi, og opfordrer til, at aftalen fremmer deres kapaciteter til udvikling og internationalisering; noterer sig anmodningen fra tunesisk side om, at der indarbejdes ambitiøse og afbalancerede bestemmelser om e-handel i aftalen;

37.

opfordrer parterne til bl.a. med fælles initiativer at øge beskæftigelsesniveauet, hvilket er en væsentlig betingelse for økonomisk opsving og politisk stabilitet i Tunesien;

38.

mener, at aftalen bør være fordelagtig for små producenter og små erhvervsdrivende i Tunesien, som er af afgørende betydning for den tunesiske økonomi; støtter udviklingen af en regelmæssig dialog mellem iværksættere, faglige organisationer og uddannelsesorganisationer, som især vil gøre det muligt at fremme god praksis og bedre forståelse af den enkeltes vanskeligheder og forventninger;

39.

finder, at det inden for rammerne af forhandlingen om et kapitel om konkurrence er vigtigt agere med forsigtighed, progressivitet og fleksibilitet i betragtning af statsstøttens strategiske betydning for udviklingen af den tunesiske økonomi;

40.

minder om vigtigheden af at skabe bilaterale handelskamre, som vil repræsentere permanente fora og således gøre det muligt for forskellige aktører at skabe indbyrdes partnerskaber og udvikle deres økonomiske og handelsmæssige aktiviteter;

41.

opfordrer Kommissionen til at lempe udstedelsen af visa til kortvarige ophold med henblik på udførelse af tjenesteydelser af typen »Move IV«, som kræver personers bevægelighed for et begrænset tidsrum under præcise betingelser, som fastsættes i kontrakten og i den nationale lovgivning; understreger, at intet i aftalen bør forhindre EU og dets medlemsstater i at anvende foranstaltninger for at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på dets område, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en velorganiseret bevægelse af fysiske personer over dets grænser, såsom f.eks. betingelser for indrejse;

42.

ønsker, at denne aftale bidrager til at skabe et varigt klima i Tunesien, som er gunstigt for og tilskynder til langsigtede investeringer inden for vigtige og dynamiske økonomiske sektorer med betydelig merværdi, såsom turisme, energi, herunder vedvarende energikilder, højteknologiske tjenesteydelser, den digitale økonomi og udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til at medtage et kapitel om investeringer med henblik på at lette direkte udenlandske investeringer mellem EU og Tunesien og til at fremskynde iværksættelsen af handels- og investeringsfremmende Euro-Middelhavsfacilitet, som vil tillade indsamling af relevante oplysninger og data, styrke handelspartnerskaber og gavne især Tunesien;

43.

mener, at aftalen bør indeholde bestemmelser om offentlige udbud, idet der forhandles med forsigtighed om graden af åbenhed på både EU's og Tunesiens side, samtidig med at der tages hensyn til tunesiske økonomis særlige struktur og forhold;

44.

mener, at EU og Tunesien har alt at vinde ved en bedre gensidig adgang til deres landbrugsmarkeder, og at aftalen bør bidrage til at sænke toldtarifferne, fjerne ikke-toldmæssige hindringer og forbedre eksportprocedurerne;

45.

bemærker, at Tunesien har fokus på udviklingen af økologisk landbrug, og at aftalen bør give mulighed for, at økologiske landbrugsprodukter fra Tunesien kan få adgang til nye markeder;

46.

ønsker, at forhandlingerne ikke skader nogen af de to parters økonomi; kræver, at Unionen og Tunesien tager hensyn til, at der findes forskellige følsomme landbrugsprodukter på begge sider af Middelhavet, og at det er nødvendigt i forhandlingsforløbet at nå til enighed om udtømmende lister over disse, med passende overgangsperioder og kvoter, og om nødvendigt at udelukke dem fra forhandlingerne;

47.

tilskynder Kommissionen til at forhandle strenge standarder om en høj kvalitet på plads for så vidt angår sundhed og plantesundhed og finde en løsning på de vedvarende problemer i Tunesien på området for veterinære anliggender og kontrol af kød og frugt og grønt; opfordrer Kommissionen til at indføre specifikke bestemmelser om teknisk bistand for at hjælpe de tunesiske producenter med at opfylde EU's strenge sundheds- og plantesundhedsstandarder;

48.

finder, at aftalen bør fastsætte normer af høj kvalitet på området bæredygtig udvikling, især hvad angår sociale normer;

49.

opfordrer den tunesiske regering og de europæiske institutioner til at sørge for bestemmelser, der skaber klarhed omkring de tunesiske produkters oprindelse og proveniens samt sporbarhed og sikrer større gennemsigtighed for producenter, mellemled og forbrugere;

50.

håber, at aftalen omfatter et ambitiøst kapitel om intellektuel ejendomsret, herunder anerkendelse og skærpet beskyttelse af geografiske betegnelser, således at den sikrer fuld anerkendelse af geografiske betegnelser fra henholdsvis EU og Tunesien, de berørte produkters sporbarhed og beskyttelse af producenternes knowhow;

51.

opfordrer Kommissionen til især i denne aftale at udvide beskyttelsen af geografiske betegnelser til også at omfatte ikke-landbrugsprodukter, forudsat at Tunesien for sit vedkommende også anerkender disse;

52.

håber, at aftalen vil give den tunesiske industri mulighed for at modernisere sig og styrke sin ekspertise med henblik på at dække større dele af forsyningskæderne for færdigvarer og derved udnytte højere kompetenceniveauer og ansætte lokalt personale med højere kvalifikationer;

53.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i aftalen at medtage et ambitiøst kapitel om energi og råstoffer, som kan give mulighed for styrket forskning og samarbejde inden for sektorerne for elektricitet, gas, vind- og solenergi og andre vedvarende energikilder;

54.

håber, at aftalen vil styrke det videnskabelige samarbejde mellem universiteter, forskningscentre og uddannelsesinstitutioner i Europa og Tunesien, inden for forskning, innovation og udvikling af nye teknologier og inden for kultur og uddannelse i almindelighed, og at disse initiativer også kan bidrage til at hjælpe det tunesiske arbejdsmarked;

55.

glæder sig over, at Tunesien er kommet med i det europæiske forskningsprogram »Horisont 2020«, og opfordrer indtrængende Kommissionen og den tunesiske regering til i aftalen at medtage et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, der kan fremme høje sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner og miljøstandarderne i de multilaterale aftaler på området;

56.

minder om, at Tunesien har ratificeret alle ILO's konventioner, men at landet ifølge en uafhængig kontrolinstans skal bestræbe sig på at fremme høje arbejdsmæssige standarder; ønsker, at DCFTA'en hjælper Tunesien med at udarbejde sociale og arbejdsmæssige normer, der yder bedre beskyttelse, især for så vidt angår respekten for fagforeningsrettigheder; forventer, at DCFTA'en i den tunesiske sammenhæng, som er præget af overgangen til demokrati og af terrortruslen, støtter en styrkelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder, især foreningsfrihed, ytringsfrihed og informationsfrihed;

57.

opfordrer Kommissionen til i aftaleteksten at medtage en menneskerettighedsklausul, som gør det muligt for EU ensidigt at suspendere anvendelsen af aftalen, hvis menneskerettighederne krænkes af modparten;

58.

anmoder parterne om at overveje indførelse af en klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet, som bygger på Kommissionens platform for god forvaltningspraksis på skatteområdet, med henblik på at undgå enhver situation med dobbelt ikke-beskatning;

59.

glæder sig over den delte interesse i at udvide det mobilitetspartnerskab, som blev indgået den 3. marts 2014, og håber, at der indgås en aftale om visumlempelse og en tilbagetagelsesaftale;

60.

opfordrer EU-institutionerne til at sikre passende kompensationsforanstaltninger i tilfælde af faktiske eller mulige skader i en eller flere af de handelssektorer, der er omfattet af aftalen;

61.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.