52016DC0486

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.7.2016

COM(2016) 486 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

BESKYTTELSE AF EU-BUDGETTET INDTIL UDGANGEN AF 2015

Indholdsfortegnelse

1.RESUMÉ OG KONKLUSIONER

2.PROCESSER

2.1.Forebyggende mekanismer

2.2.Korrigerende mekanismer

2.3.Forvaltnings- og kontrolsystemernes omkostningseffektivitet

2.4.Offentlig intern kontrol og forvaltning af EU-midler

3.FINANSIELLE KORREKTIONER OG INDDRIVELSER VED UDGANGEN AF 2015

3.1.Finansielle korrektioner og inddrivelser 2015

3.2.Kumulative finansielle korrektioner og inddrivelser ved udgangen af 2015

3.3.Virkning af finansielle korrektioner

4.LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

4.1.Forebyggende foranstaltninger

4.2.Korrigerende foranstaltninger

4.3.Udpegede mangler i medlemsstaternes forvaltning og kontrol og gennemførte foranstaltninger

4.4.Kumulative tal

4.5.Medlemsstaternes korrektioner

5.SAMHØRIGHEDSPOLITIK

5.1.Forebyggende foranstaltninger

5.2.Korrigerende foranstaltninger

5.3.Udpegede mangler i medlemsstaternes forvaltning og kontrol og gennemførte foranstaltninger

5.4.Kumulative tal

5.5.Medlemsstaternes korrektioner

6.DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

BILAG: DETALJEREDE TAL

1.Finansielle korrektioner i 2015 sammenlignet med modtagne EU-betalinger fordelt på medlemsstater

2.Fordeling af faste korrektioner i 2015

3.Fordeling af finansielle korrektioner ved kilden i 2015

4.Fordeling af finansielle nettokorrektioner i 2015

5.Beløb for landbrug inddrevet fra endelige modtagere af medlemsstaterne i 2015

6.Medlemsstaternes egne korrektioner i 2015 anvendt før udbetalinger til støttemodtagerne (ud over Kommissionens rapportering)

7.Kumulative korrektioner ved udgangen af 2015 indberettet af medlemsstaterne inden for rammerne af samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013

1.RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Denne meddelelse indeholder en beskrivelse af de forebyggende og korrigerende mekanismer, der er fastlagt i Den Europæiske Unions ret (EU-retten), og de foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat for at beskytte EU's budget mod ulovlige eller uregelmæssige udgifter. Den indeholder også et kvalificeret skøn over de tal, som er resultatet af brugen af mekanismerne, og angiver, hvordan dette involverer og påvirker medlemsstaterne. Den supplerer oplysningerne i diskussionen og analysen af årsregnskabet for 2015, den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 og de relevante afsnit i de berørte generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter.

Omkring 80 % af EU-budgettet gennemføres af medlemsstaterne, som skal overholde de fælles aftalte regler om budgetgennemførelsen. Medlemsstaterne er Kommissionens partnere med hensyn til at sikre, at EU-retten bliver overholdt, og EU-budgettet bliver beskyttet.

Kommissionen beskytter EU-budgettet, dvs. EU's udgifter, mod uretmæssige eller uregelmæssige udgifter ved hjælp af to centrale mekanismer:

(1)forebyggende mekanismer (f.eks. forudgående kontroller, afbrydelser og suspension af betalinger) og

(2)korrigerende mekanismer (primært finansielle korrektioner pålagt medlemsstaterne, men også inddrivelser fra modtagere af EU-betalinger). Såfremt de forebyggende mekanismer ikke er effektive, skal Kommissionen i sin tilsynsfunktion anvende korrektionsmekanismer som en sidste udvej.

Det primære formål med finansielle korrektioner og inddrivelser er at sikre, at det kun er udgifter, som stemmer overens med de retlige rammer, der finansieres af EU-budgettet. Under delt forvaltning er det primært medlemsstaternes forpligtelse at identificere og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodtagere. For at sikre omkostningseffektiviteten af kontrollerne vil en af de vigtigste arbejdsstrømme, som Kommissionens tjenestegrene vil arbejde videre med i løbet af Kommissionens nuværende embedsperiode, være at rationalisere og strømline kontroller og omfordele ressourcer til de kontroller, der anses som mest hensigtsmæssige til at styre risici med hensyn til lovlighed og formel rigtighed inden for de lovgivningsmæssige rammer. Med hensyn til delt forvaltning er det primære mål at forbedre effektiviteten af medlemsstaternes kontrolsystemer.

For landbrug og udvikling af landdistrikter har finansielle korrektioner altid en nettoeffekt på EU-budgettet ved at inddrive uretmæssigt anvendte beløb, som fører til en tilbagebetaling til EU-budgettet. I henhold til samhørighedspolitikken har medlemsstaterne mulighed for at erstatte ikkestøtteberettigede udgifter med nye støtteberettigede udgifter, så de ikke mister EU-finansiering. Under andre forvaltningstyper anvendes finansielle korrektioner til at gennemføre korrektioner, inden der foretages EU-tilbagebetalinger.

Denne meddelelse har primært fokus på resultaterne af Kommissionens tilsynsfunktion, men indeholder også oplysninger om resultatet af medlemsstaternes kontroller.

Finansielle korrektioner og inddrivelser: resultater i 2015

Med hensyn til virkningen af de korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen har truffet, er nøgletallene for regnskabsåret 2015 følgende:

	mio. EUR
Politikområder	Bekræftede finansielle korrektioner og inddrivelser i alt i 2015	Gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser i alt i 2015
Landbrug og udvikling af landdistrikter	1 292	1 587
Samhørighedspolitik	1 744	1 808
Interne politikker	326	317
Eksterne politikker	132	136
Forvaltning	5	5
I ALT	3 499	3 853

% af budgetbetalinger	2,4 %	2,7 %

Følgende figur indeholder en oversigt pr. politikområde over de forskellige typer af gennemførte korrektioner i 2015 (mio. EUR)

Definitioner af de tre typer korrektioner findes i afsnit 2.2.2.

Finansielle korrektioner og inddrivelser: kumulative resultater

Kumulative tal giver flere nyttige oplysninger om betydningen af Kommissionens korrektionsmekanismer, fordi de inddrager den flerårige karakter, som de fleste EU-udgifter har, og udligner virkningen af enkeltstående begivenheder.

Bekræftede finansielle korrektioner og inddrivelser i 2009-2015 (mio. EUR):

I perioden 2009-2015 var det gennemsnitlige bekræftede beløb 3,3 mia. EUR eller 2,4 % af de samlede gennemsnitlige betalinger fra EU-budgettet, mens det gennemsnitlige gennemførte beløb i perioden var 3 mia. EUR eller 2,2 % af betalingerne (se figur 3.2.1).

For Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) lå den gennemsnitlige korrektionsprocent for Kommissionens finansielle korrektioner for perioden 1999 til udgangen af 2015 på 1,7 % af udgifterne (som alle er finansielle nettokorrektioner) - (se afsnit 4.4).

For Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF) i perioden 2000-2006 (som næsten er afsluttet) lå den kombinerede finansielle korrektionsprocent, baseret på Kommissionens tilsyn alene, ved udgangen af 2015 på 4,2 % af tildelingerne (se afsnit 5.4.1).

Det gennemsnitlige bekræftede beløb under direkte og indirekte forvaltning for perioden 2009-2015 var 380 mio. EUR eller 1,2 % af de samlede gennemsnitlige betalinger.

Kommissionen analyserer oprindelsen af de påviste fejl i tidligere perioder – se rapporten om områder med konsekvent høje fejl og deres grundlæggende årsager.

Beskyttelse af EU-budgettet: vigtigste konklusioner

Et vigtigt mål med Kommissionens resultatfokuserede budgetstrategi er at sikre omkostningseffektivitet ved udformningen og gennemførelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer, der har til formål at forebygge eller identificere og korrigere fejl. Kontrolstrategier bør derfor omfatte en højere grad af kontrol og kontrolhyppighed på de mere risikofyldte områder og sikre omkostningseffektivitet.

Kommissionen fokuserer i stadig højere grad på foranstaltninger, som forebygger uregelmæssige udgifter og hjælper med at undgå sådanne uregelmæssigheder i fremtiden.

Ovenstående tal bekræfter de positive resultater af de flerårige forebyggende og korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne har gennemført, ved at vise, at disse aktiviteter sikrer, at EU-budgettet beskyttes mod retsstridige udgifter.

Finansielle korrektioner og inddrivelser er ligeledes et incitament for medlemsstaterne til at forbedre deres systemer og processer for at forhindre, at der opstår fremtidige fejl.

De korrektioner, som besluttes i løbet af året, er et resultat af registrerede fejl og uregelmæssigheder i de foregående år. 90 % af de finansielle korrektioner, som besluttes, er gennemført inden udgangen af 2015.

Nettokorrektioner, der fører til en tilbagebetaling til EU-budgettet, er kendetegnende for landbrug og udvikling af landdistrikter samt direkte og indirekte forvaltning. For samhørighedspolitikken er nettokorrektioner indtil nu undtagelsen på grund af en anden retlig ramme og budgetforvaltningstype (øget forebyggende mekanisme).

Faste korrektioner indføres, hvis fejlenes virkning ikke kan kvantificeres mere præcist med en forholdsmæssig indsats.

Der indføres specifikke kontrolforanstaltninger for udgifter under direkte og indirekte forvaltning, som primært dækker processen for forvaltning af tilskud, da dette omfatter eksisterende risici.

Kommissionen fremmer og deltager i PIC-netværket (Public Internal Control), der giver medlemsstaterne mulighed for at arbejde sammen om at forbedre deres interne kontrol, herunder forvaltningen af EU-midler, for at identificere god praksis, navnlig hvor gennemførelsen har vist sig at være vanskelig (se rapporten om områder med konsekvent høje fejl og deres grundlæggende årsager).

Forventede forbedringer i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020

Landbrug og udvikling af landdistrikter

Kommissionen er begyndt at anvende en række nyligt tilgængelige forebyggende instrumenter som afbrydelse, suspension og reduktion af EU-finansiering med henblik på at opnå en bedre beskyttelse af EU-budgettet og give medlemsstaterne flere incitamenter til at reducere uregelmæssige betalinger. I denne forbindelse er medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplaner blevet et fremtrædende træk i Kommissionens værktøjskasse til budgetforvaltning. Derudover gør Kommissionen med det formål at videreudvikle den enkelte revisionsmodel også i forvaltningen af den fælles landbrugspolitik en aktiv indsats for at fremme og føre tilsyn med certificeringsorganernes nye rolle med henblik på at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne.

Hvad angår EGFL anmoder Kommissionen konstant medlemsstaterne om at fastholde deres markidentifikationssystem (LPIS), navnlig ved løbende at opdatere det. De medlemsstater, hvor systemet ikke når op på det nødvendige kvalitetsniveau, skal indføre passende handlingsplaner, samtidig med, at de risikerer finansieringssuspensioner, hvis handlingsplanen ikke gennemføres korrekt.

Med hensyn til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) omfattede programmeringsfasen målrettet kontrol af kontrollerbarhed og verificerbarhed af de programmerede foranstaltninger. Derudover afbryder Kommissionen betalinger i tilfælde af problemer og har også mulighed for at indføre suspensioner. Generelt har Kommissionen iværksat en ambitiøs forenklingsproces, som skal reducere kompleksiteten og den administrative byrde, som også bidrager til at nedbringe risikoen for fejl yderligere.

Samhørighed

Den nye retlige ramme omfatter øget ansvarlighed for programforvaltningsmyndighederne, som på fornuftig vis skal verificere indsendelsen af programregnskaberne til tiden hvert år. Årsregnskaberne omfatter finansielle korrektioner, som anvendes af medlemsstaterne vedrørende regnskabsåret. Regnskaber og finansielle korrektioner er underlagt en revisionserklæring fra programrevisionsmyndigheden, som også giver en revisionserklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne baseret på niveauet af identificerede risici, efter alle korrektioner er blevet anvendt.

I løbet af regnskabsåret tilbageholder Kommissionen 10 % af hver mellemliggende betaling, indtil alle kontrolprocedurer er afsluttet, herunder revisioner ved indsendelsen af regnskaberne, anvender procedurer til accept af regnskaberne, betaler eller inddriver efterfølgende den årlige balance og udfører målrettede, risikobaserede revisioner for at sikre, at medlemsstaten ikke mangler at registrere eller korrigere alvorlige mangler, der medfører et væsentligt risikoniveau i de tilbagebetalte udgifter. Ellers skal Kommissionen anvende finansielle nettokorrektioner.

Kommissionen vil også fortsat strengt gennemføre afbrydelses-/suspensionsmekanismerne, der om nødvendigt medfører finansielle korrektioner, hvor der er indikationer på alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne. Den vil også fortsat sikre forebyggende kapacitetsopbyggende foranstaltninger med programmyndighederne for at forbedre kvaliteten af udgifterne og samarbejde tæt med revisionsmyndighederne under den enkelte revisionsmetode for at tage hurtigt og effektivt hånd om risici.

Direkte og indirekte forvaltning

Kommissionen har etableret en kontrolstruktur inden for direkte og indirekte forvaltning, som fokuserer på forudgående kontrol af betalinger, indgående efterfølgende kontroller hos modtagerne, efter omkostninger er blevet afholdt og anmeldt, og verifikationsmissioner til internationale organisationer.

2.PROCESSER

2.1.Forebyggende mekanismer

Kommissionen anvender en række forebyggelsesmekanismer til at beskytte EU-budgettet. Kommissionen fokuserer i stadig højere grad på foranstaltninger, som forebygger uregelmæssige udgifter og hjælper med at undgå sådanne uregelmæssigheder i fremtiden.

Under delt forvaltning (dvs. udgifter vedrørende landbrugs- og samhørighedspolitikken) er medlemsstaterne primært ansvarlige for gennem hele udgiftscyklussen at sikre, at udbetalinger over EU-budgettet er lovlige og formelt rigtige. Kommissionen sørger for rettidigt og nøje tilsyn baseret på europæiske revisionsresultater, nationale revisionsresultater modtaget i løbet af årene, resultater af OLAF-undersøgelser og andre oplysninger, som tjenestegrenene modtager, og som peger på mangler i systemet eller alvorlige uregelmæssigheder, der ikke er afhjulpet. Centrale elementer, der viser, om overvågnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt, revurderes løbende for at forhindre uregelmæssige betalinger.

I forbindelse med direkte og indirekte forvaltning omfatter de præventive foranstaltninger kontroller af støtteberettigelsen for de udgifter, som modtagerne anfører som støtteberettigede, og som udføres af den ansvarlige tjenestegren. Disse efterfølgende kontroller er integreret i programmernes forvaltningsprocedurer og har til formål at give rimelig sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed ved udbetalingen af udgifter. Kommissionens tjenestegrene kan også bistå med vejledning, navnlig vedrørende kontraktmæssige spørgsmål, med henblik på at sikre en sund og effektiv forvaltning af midlerne og dermed sikre en mindre risiko for uregelmæssigheder. Systemet til tidlig påvisning og udelukkelse (EDES) af økonomiske aktører, som er oprettet og styres af Kommissionen, sikrer også, at Unionens finansielle interesser beskyttes.

2.2.Korrigerende mekanismer

2.2.1 Oversigt

En betydelig del af EU's udgifter, f.eks. politikkerne for samhørighed, forskning og udvikling af landdistrikter, er flerårige. I overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, litra e), i finansforordningen 1 tages der hensyn til dette ved udformningen og gennemførelsen af forebyggende og korrigerende foranstaltninger samt ved vurderingen af resultaterne af disse foranstaltninger. Korrigerende foranstaltninger kan opdeles i: a) finansielle korrektioner og b) inddrivelser, som begge foretages på alle stadier af programmets forløb, når udgiften er afholdt, og/eller der er foretaget en udbetaling. Kommissionen er forpligtet til at anvende korrigerende foranstaltninger som en sidste udvej, hvis de forebyggende mekanismer ikke var effektive.

Arbejdsgangen i korrigerende foranstaltninger er som følger:

2.2.2. Finansielle korrektioner

Løbende finansielle korrektioner er den indledende fase, hvor procedurerne vedrørende en finansiel korrektion er blevet indledt, men hvor den kontradiktoriske procedure med den berørte medlemsstat endnu ikke er afsluttet. De anførte beløb er kun foreløbige skøn fra Kommissionens tjenestegrene og kan ændres. De er således foreslået, men endnu ikke accepteret af medlemsstaterne, eller Kommissionen har endnu ikke truffet afgørelse om dem.

En finansiel korrektion er bekræftet, når den er accepteret af medlemsstaten eller er vedtaget af Kommissionen.

En finansiel korrektion anses for gennemført, når korrektionen er blevet anvendt og registreret i Kommissionens regnskab, hvilket betyder, at den finansielle transaktion er blevet godkendt af den anvisningsberettigede i følgende tilfælde: fradrag fra den mellemliggende eller endelige betalingsanmodning, indtægtsordre og/eller en frigørelsestransaktion.

Kommissionen foretager følgende typer finansielle korrektioner af udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt (efterfølgende korrektioner):

- finansielle korrektioner i enkeltsager baseret på en nøjagtig identifikation af de uretmæssigt udbetalte beløb og de finansielle virkninger for budgettet

- ekstrapolerede finansielle korrektioner, hvis det tilknyttede beløb kan kvantificeres på grundlag af en repræsentativ statistisk stikprøve med et tilstrækkeligt konfidensniveau

- faste korrektioner, hvis det tilknyttede beløb ikke kan kvantificeres på grundlag af en repræsentativ statistisk stikprøve, eller hvis enkelte fejls betydning for udgifterne ikke kan kvantificeres præcist (f.eks. finansielle korrektioner af individuelle offentlige kontrakter baseret på aftalte faste satser).

Alle finansielle korrektioner, uanset type, har en negativ indvirkning på de nationale budgetter – også selv om der ikke sker tilbagebetaling til EU-budgettet, fordi midlerne skal bruges til at erstatte ikkestøtteberettigede udgifter.

Finansielle korrektioner "ved kilden" bruges til at gennemføre finansielle korrektioner, inden der er foretaget EU-tilbagebetalinger. De foretages, når medlemsstaten anvender korrektionen til at godkende nye udgifter over for Kommissionen efter og som følge af den afhjælpende handlingsplan, der er aftalt med Kommissionen. Det understreges, at forskellen mellem "efterfølgende" finansielle korrektioner og finansielle korrektioner "ved kilden" er tidsmæssig.

Oversigt over finansielle korrektioner over tid:

Erstatning af udgifter henviser til medlemsstaternes mulighed i henhold til samhørighedslovgivningen for at erstatte ikkestøtteberettigede udgifter med nye støtteberettigede udgifter og dermed undgå at miste EU-midler (dvs. ikke en nettokorrektion, da der ikke skal tilbagebetales penge til EU-budgettet).

En finansiel nettokorrektion er en korrektion, der har en nettopåvirkning af EU-budgettet (dvs. at de korrigerende og inddrevne beløb betales tilbage til EU-budgettet).

Korrektioner vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter (EGFL, ELFUL, EUGFL) medfører altid en tilbagebetaling til EU-budgettet, mens tilbagebetalinger af tidligere betalte beløb til EU-budgettet for Samhørighedspolitikken generelt var undtagelsen under gennemførelsen af programmerne.

I henhold til den retlige ramme for samhørighedspolitikken indtil programmeringsperioden 2007-2013 sker der kun en reel tilbageførsel af penge til EU-budgettet:

-såfremt medlemsstaterne ikke er i stand til at fremlægge tilstrækkelige støtteberettigede udgifter

-efter at de programmer, hvor det ikke længere er muligt at erstatte udgifter, er afsluttet

-hvis der opstår uenighed med Kommissionen.

Der blev dog indført en væsentlig ændring for perioden 2014-2020: Kommissionen har pligt til at anvende en finansiel nettokorrektion, når man ved EU-revision efter indsendelse af vishedspakkerne finder alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemets funktion, der ikke hidtil har været påvist, indberettet eller afhjulpet af medlemsstaten. I sådanne tilfælde fjernes muligheden i tidligere programmeringsperioder for, at medlemsstaten kan acceptere korrektionen og genbruge det pågældende EU-beløb.

Under delt forvaltning gør medlemsstaterne en stor indsats og afsætter midler til at foretage finansielle korrektioner og inddrive uretmæssige beløb fra støttemodtagerne. De udfører desuden forvaltningsverificeringer, kontroller og revisioner i første instans ud over dem, der udføres af Kommissionen, og som er præciseret ovenfor.

2.2.3. Inddrivelser

LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

Ifølge forordning (EF) nr. 1306/2013 2 om finansiering af den fælles landbrugspolitik skal medlemsstaterne inddrive beløb, der er tabt som følge af konstaterede uregelmæssige betalinger. Disse inddrivelsesprocedurer er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet imidlertid de berørte medlemsstaters fulde ansvar og dermed genstand for disses nationale administrative og retslige procedurer. Mens nogle procedurer derfor hurtigt giver resultater, tager andre mere tid.

For at undgå forsinkelser fra visse medlemsstaters side med hensyn til inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb har lovgiveren indført en automatisk bestemmelse, hvorefter 50 % af de uretmæssige betalinger, som medlemsstaterne endnu ikke har inddrevet fra modtagerne inden fire år (eller otte år i tilfælde af retssager), automatisk debiteres deres nationale budgetter (den såkaldte "50/50-regel"). Medlemsstaterne har dog også efter indførelsen af denne mekanisme pligt til at gennemføre deres inddrivelsesprocedurer. Hvis de ikke gør det med den nødvendige omhu, kan Kommissionen opkræve hele det udestående beløb hos de berørte medlemsstater. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 28 i forordning 908/2014 3 desuden udligne udestående beløb i fremtidige betalinger til skyldneren (obligatorisk kompensation).

Med ikrafttrædelsen af den nye rammelovgivning skal 50/50-reglen nu også anvendes på ELFUL i regnskabsåret, når den forekommer og ikke ved afslutningen af programmet. Fra og med regnskabsåret 2014 skal medlemsstaterne således også anføre de beløb, som skal opkræves i henhold til 50/50-reglen, for ELFUL-programmerne for 2007-2013 og 2014-2020 4 .

Uberettiget udbetalte beløb, som skyldes administrative fejl begået af de nationale myndigheder skal også fratrækkes årsregnskaberne for de pågældende betalingsorganer og dermed udelukkes fra EU-finansiering.

Inden for EGFL krediteres de beløb, der inddrives fra modtagerne, som formålsbestemte indtægter på EU's budget, efter at medlemsstaterne har fradraget faste inddrivelsesomkostninger på 20 % 5 . For ELFUL tages de inddrevne beløb i betragtning i en fremtidig betalingsanmodning modtaget af Kommissionen og kan på denne måde genbruges til programmet inden for programmeringsperioden. Efter udløbet af støtteberettigelsesperioden krediteres de til EU's budget som formålsbestemte indtægter.

SAMHØRIGHEDSPOLITIK

Inddrivelser udstedes primært ved eller efter programmernes afslutning og fører til indtægter for EU-budgettet. I den nuværende programmeringsperiode (2014-2020) og for første gang i 2017 vil inddrivelserne også forekomme i forbindelse med den årlige accept af regnskaberne. Kommissionen vil beregne forskellen mellem det accepterede beløb i regnskabet og det beløb, som allerede er udbetalt til medlemsstaterne i regnskabsåret (årlig forfinansiering og 90 % af betalingsanmodningerne). Hvor dette beløb kan inddrives fra medlemsstaten, udstedes en indtægtsordre. Denne indtægtsordre, som, når det er muligt, kan udføres ved at modregne efterfølgende betalingsanmodninger, er ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke programmets samlede tildeling. Dette beløb vil derfor blive genanvendt til programmet.

DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

Under direkte og indirekte forvaltning og i henhold til finansforordningen skal den anvisningsberettigede udstede indtægtsordrer for uretmæssigt udbetalte beløb. Inddrivelserne gennemføres derefter ved direkte bankoverførsel fra debitor (og udgør formålsbestemte indtægter for EU-budgettet, der kan genbruges til det samme program) eller ved modregning i andre beløb, som Kommissionen skylder debitor. Kommissionens tjenestegrene gennemfører også inddrivelser "ved kilden" ved at trække ikkestøtteberettigede udgifter (udpeget for aktuelle betalingsanmodninger) fra betalinger, der er foretaget.

2.3.Forvaltnings- og kontrolsystemernes omkostningseffektivitet

I overensstemmelse med finansforordningens krav er et vigtigt mål med Kommissionens "resultatfokuserede budgetstrategi" at sikre omkostningseffektivitet ved udformningen og gennemførelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer, der har til formål at forebygge eller identificere og korrigere fejl. Kontrolstrategier bør derfor omfatte en højere grad af kontrol og kontrolhyppighed på de mere risikofyldte områder og sikre omkostningseffektivitet. Dette er vigtigt, fordi kontroller pålægger modtagerne en stor administrativ byrde og i nogle tilfælde kan afholde nogen fra at deltage i programmerne. Ineffektive kontrolsystemer koster desuden mange ressourcer, som ellers kunne have bidraget til at skabe resultater. Yderligere oplysninger kan findes i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2015 6 .

2.4.Offentlig intern kontrol og forvaltning af EU-midler

EU-budgettet beskyttes i fællesskab af Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen fremmer og deltager i PIC-netværket (Public Internal Control), som samler repræsentanter for intern kontrol fra alle EU's medlemsstater. PIC-netværket undersøger spørgsmål om intern kontrol vedrørende enten det nationale budget eller forvaltningen af EU-midler med henblik på at identificere god praksis i de områder, hvor effektiv gennemførelse har vist sig at være vanskelig. PIC-netværket mødes regelmæssigt og giver alle medlemsstater mulighed for at arbejde sammen om at forbedre deres interne kontrol og sikre bedre økonomisk forvaltning og bedre resultater.

3.FINANSIELLE KORREKTIONER OG INDDRIVELSER VED UDGANGEN AF 2015

3.1.Finansielle korrektioner og inddrivelser 2015

Tabel 3.1: Oversigt over finansielle korrektioner og inddrivelser i 2015 7

Mio. EUR
FFR-udgiftsområ-de	EU-budgetbeta-linger i alt i 2015	Bekræfte-de finansielle korrek-tioner i alt i 2015	Bekræfte-de inddrivel-ser i alt i 2015	Bekræfte-de finansielle korrektio-ner og inddrivel-ser i alt i 2015	I % af betalinger fra EU-budgettet	Gennemførte finansielle korrektioner i alt i 2015	Gennemførte inddrivelser i alt i 2015	Gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser i alt i 2015	I % af betalin-ger fra EU-budgettet
Intelligent og inklusiv vækst	68 009	1 637	254	1 892	2,8 %	1 766	246	2 013	3,0 %
EFRU	28 363	826	-	826	2,9 %	774	-	774	2,7 %
Samhørighedsfonden	12 098	462	-	462	3,8 %	585	-	585	4,8 %
ESF	10 277	348	1	349	3,4 %	407	-	407	4,0 %
Interne politikker	17 271	-	254	254	1,5 %	-	246	246	1,4 %
Bæredygtig vækst: naturressourcer	58 066	1 072	348	1 420	2,4 %	1 314	337	1 652	2,8 %
EGFL	44 940	922	117	1 040	2,3 %	1 017	155	1 173	2,6 %
Udvikling af landdistrikter	11 793	46	206	253	2,1 %	263	152	414	3,5 %
FIUF/EFF	791	6	2	8	1,0 %	10	6	16	2,0 %
EUGFL, Udviklingssektionen	64	97	2	99	154,0 %	24	2	26	40,6 %
Interne politikker	478	-	21	21	4,4 %	-	23	23	4,8 %
Sikkerhed og EU-borgerskab	2 019	23	28	51	2,5 %	23	24	48	2,4 %
Migration og indre anliggender	779	23	-	23	3,0 %	23	-	23	3,0 %
Interne politikker	1 239	-	28	28	2,2 %	-	24	24	2,0 %
Et globalt Europa	7 884	-	132	132	1,7 %	-	136	136	1,7 %
Eksterne politikker	7 884	-	132	132	1,7 %	-	136	136	1,7 %
Forvaltning	8 978	-	5	5	0,1 %	-	5	5	0,1 %
Forvaltning	8 978	-	5	5	0,1 %	-	5	5	0,1 %
I ALT	144 955*	2 732	767	3 499	2,4 %	3 104	749	3 853	2,7 %

* Ikke medregnet 288 mio. EUR betalt under udgiftsområdet vedrørende særlige instrumenter.

Bemærk, at tallene ovenfor adskiller sig let fra tallene i den årlige beretning om beskyttelsen af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig og arbejdsdokumenterne, eftersom beretningen blev offentliggjort tidligere på et tidspunkt, hvor der kun var midlertidige tal til rådighed.

3.1.1 Landbrug og udvikling af landdistrikter

Finansielle korrektioner:

Det høje niveau af finansielle korrektioner, som Kommissionen bekræftede i 2015, afspejler den store indsats, som Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) har gjort fra 2013 med hensyn til at fremskynde de efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer, herunder behandling af længe udestående procedurer. Som følge deraf blev der bekræftet et stort antal korrektioner for flere regnskabsår i 2015. Fremover ventes det, når systemet kører, at det årlige beløb for de finansielle korrektioner vil ligge stabilt omkring gennemsnittet for de seneste tre år.

Derudover forklarer det øgede antal rater og udsættelser, som tildeles medlemsstaterne, hvorfor de gennemførte beløb for landbrug og udvikling af landdistrikter i de seneste tre år (2012 til 2014) var lavere end de beløb, Kommissionen havde vedtaget. Denne forskel bør forsvinde, når systemet kommer helt op at køre. 8

Inddrivelige beløb:

I 2015 har medlemsstaterne inddrevet 155 mio. EUR for EGFL og 153 mio. EUR for ELFUL fra modtagerne.

Med hensyn til at korrigere uregelmæssigheder begået af modtageren skal medlemsstaterne registrere og indberette inddrivelsen af de uregelmæssigt brugte beløb i forbindelse med den årlige regnskabsafslutning.

Inddrivelse af uregelmæssige betalinger direkte fra de endelige modtagere er medlemsstaternes eneste ansvar. Af bilag 5 fremgår de beløb, som medlemsstaterne inddrev fra modtagerne i 2015 (indberettet af medlemsstaterne i deres debitorbogholderi) og tilbagebetalte til Kommissionen. Disse beløb behandles som formålsbestemte indtægter for EGFL, mens de inddrevne beløb for ELFUL kan omfordeles til det relevante program.

3.1.2 Programmeringsperioden 2000-2006 for samhørighed

Den fremskredne fase for afslutningen af EFRU-programmer og projekter under Samhørighedsfonden førte til følgende finansielle korrektioner, som blev pålagt og accepteret af medlemsstaterne i 2015:

- 155 mio. EUR i finansielle korrektioner vedrørende afslutningen af EFRU-programmer i ni medlemsstater, hvoraf de vigtigste vedrørte Italien (108 mio. EUR) og Grækenland (34 mio. EUR)

- 53 mio. EUR accepteret af 13 medlemsstater vedrørende projekter under Samhørighedsfonden, hvoraf den største vedrørte Tjekkiet (16 mio. EUR).

Bekræftede finansielle korrektioner:

EFRU/SF – 208 mio. EUR

ESF – 179 mio. EUR

Med hensyn til ESF er alle 239 programmer blevet afsluttet inden for rammerne af afslutningsprocessen (209 helt og 30 delvist afsluttet). Medlemsstaterne med de største bekræftede og gennemførte finansielle korrektioner i 2015 var henholdsvis Frankrig (149 mio. EUR) og Spanien (30 mio. EUR). Derudover er afslutningsprocessen også blevet afsluttet for Sverige.

Der blev opnået betydeligt fremskridt i 2015 med hensyn til afslutningen af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF). Ved udgangen af 2015 var 57 programmer ud af 60 blevet afsluttet. De fleste af de omhandlede finansielle korrektioner blev gennemført via indtægtsordrer.

3.1.3 Programmeringsperioden 2007-2013 for samhørighed

Finansielle korrektioner under EFRU/SF i 2015 steg betydeligt i forhold til tidligere år og bekræftede dermed effektiviteten af disse flerårige kontroller af politikken. Dette er også et resultat af Kommissionens strenge politik med afbrydelses-/suspensionsprocedurer siden begyndelsen af programmeringsperioden og den kendsgerning, at en række længerevarende sager, hvor der i måneder eller år blev blokeret for betalingsanmodninger, blev afsluttet i 2015 efter gennemførelsen af finansielle korrektioner. I disse sager kunne medlemsstaternes korrektioner først indberettes i 2015 efter ophævelsen af afbrydelses-/suspensionsprocedurerne. Stigningen i de finansielle korrektioner i 2015 understøttes også af højere fejlprocenter indberettet af de nationale revisionsmyndigheder i de årlige kontrolrapporter for 2015 sammenlignet med tidligere indberettede fejlprocenter. Medlemsstaterne med de højeste korrektioner (undtagen korrektioner ved kilden) i 2015 var Slovakiet (236 mio. EUR), Italien (161 mio. EUR), Tyskland (143 mio. EUR), Grækenland (120 mio. EUR) og Spanien (117 mio. EUR).

Bekræftede finansielle korrektioner:

EFRU/SF – 1 532 mio. EUR

ESF – 169 mio. EUR

Som følge deraf udgør det kumulative beløb for finansielle korrektioner for perioden 2007-2013, som medlemsstaterne har bekræftet, som følge af Kommissionens tilsynsfunktion, over 2,3 mia. EUR.

Under ESF er finansielle korrektioner på 169 mio. EUR blevet bekræftet, og 227 mio. EUR er blevet gennemført, hvoraf 142 mio. EUR blev bekræftet i 2015, og 85 mio. EUR blev bekræftet i de foregående år. 95 % af de finansielle korrektioner, der blev bekræftet i 2015 og de foregående år, er blevet gennemført. Det efterlader et (kumulativt) beløb på 60 mio. EUR, som endnu ikke er gennemført ved årets udgang. Medlemsstaterne med det højeste niveau af korrektioner gennemført i 2015 er Rumænien (133 mio. EUR) og Spanien (29 mio. EUR) svarende til ophævelsen af suspensionen af betalinger.

De bekræftede finansielle korrektioner for Den Europæiske Fiskerifold (EFF) faldt med omkring 70 % fra 2014. Ved at tilbagetrække ikkestøtteberettigede udgifter fra den efterfølgende betalingsanmodning efter Kommissionens revision og administrative kontrol kan sådanne finansielle korrektioner hurtigt gennemføres.

3.1.4 Programmeringsperioden 2014-2020 for samhørighed

Det andet regnskabsår var ikke afsluttet i 2015, og der var endnu ikke udpeget myndigheder for de fleste af programmerne. Derfor er revisionsaktiviteter vedrørende anmeldelsen af udgifter endnu ikke blevet behandlet. Der kan således ikke indberettes nogen finansielle korrektioner.

3.1.5. Finansielle korrektioner og inddrivelser 2015: yderligere oplysninger

Bilagene indeholder forskellige fremstillinger af de finansielle korrektioners beløb i 2015. Der gøres opmærksom på, at nedenstående data kun vedrører ét år, nemlig 2015. Størrelsen af såvel det samlede korrektionsbeløb som fordelingen på medlemsstater kan ændre sig betydeligt afhængigt af året. Derfor skal en hensigtsmæssig vurdering af tilsyns- og kontrolsystemernes effektivitet i overensstemmelse med arten af denne udgift baseres på et flerårigt perspektiv (se afsnit 3.2).

Oplysningerne i bilagene kan sammenfattes således:

1. Fordeling på medlemsstater

De vigtigste medlemsstater med hensyn til bekræftede finansielle korrektioner sammenlignet med modtagne EU-betalinger er Grækenland (9,9 %), Rumænien (8 %) og Slovakiet (7,3 %).

2. Fordeling af faste korrektioner

Faste korrektioner er et nyttigt redskab, der anvendes, når det tilknyttede beløb ikke kan kvantificeres på grundlag af en repræsentativ statistisk stikprøve, eller når individuelle fejls indvirkning på udgifterne ikke kan kvantificeres præcist. Dette betyder dog, at den medlemsstat, der gøres til genstand for en fast korrektion, bærer de finansielle konsekvenser, da korrektionerne ikke er direkte knyttet til enkeltstående uregelmæssigheder på projektplan, dvs. at der ikke er en bestemt støttemodtager, som pengene kan inddrives fra.

For EFRU/SF bør faste korrektioner ses som et skøn over de finansielle korrektioner (faste og/eller ekstrapolerede), som ikke er direkte knyttet til individuelle operationer/projekter. 9

Faste korrektioner i 2015:

2,2 mia. EUR bekræftet

1,3 mia. EUR gennemført

3. Fordeling af finansielle korrektioner foretaget ved kilden

Finansielle korrektioner foretaget ved kilden anvendes af medlemsstaternes myndigheder, samtidig med at udgifterne opgives til Kommissionen som følge af faste korrektioner efter Kommissionens revisioner.

De vigtigste finansielle korrektioner ved kilden for EFRU/SF vedrører Rumænien (345 mio. EUR). 10

Korrektioner ved kilden i 2015:

0,5 mia. EUR bekræftet

0,8 mia. EUR gennemført

For ESF udgør de bekræftede finansielle korrektioner ved kilden i 2015 81 mio. EUR for programmeringsperioden 2007-2013. De vigtigste medlemsstater, som berøres af finansielle korrektioner ved kilden, er: Tjekkiet, Frankrig, Polen, Slovakiet og Rumænien.

Blandt de gennemførte finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2007-2013 er 115 mio. EUR korrektioner ved kilden, hvoraf 66 mio. EUR blev bekræftet i 2015, og 49 mio. EUR blev bekræftet i det foregående år.

4. Finansielle nettokorrektioner i 2015

Budgetgennemførelsestypen, sektorforvaltningen og de finansielle regler inden for politikområdet har betydning for den måde, hvorpå EU-budgettet påvirkes af de forskellige korrektionsmekanismer. I alle tilfælde har korrektionsmekanismerne den samme virkning, nemlig at EU-budgettet beskyttes mod udgifter, der er afholdt i strid med lovgivningen.

Finansielle nettokorrektioner i 2015:

0,8 mia. EUR bekræftet

1,2 mia. EUR gennemført

3.2.Kumulative finansielle korrektioner og inddrivelser ved udgangen af 2015

Kumulative tal giver nyttige oplysninger om betydningen af Kommissionens korrektionsmekanismer, især fordi de inddrager den flerårige karakter af programmer og projekter og udligner virkningen af enkeltstående begivenheder.

3.2.1. Perioden 2009-2015

Nedenstående figurer viser udviklingen i de finansielle korrektioner og inddrivelser, der er blevet bekræftet og gennemført i de sidste syv år:

Figur 3.2.1: Finansielle korrektioner og inddrivelser 2009-2015

Bekræftede finansielle korrektioner og inddrivelser 2009-2015 (mia. EUR)

Gennemsnitlige bekræftede finansielle korrektioner i 2009-2015:

3,3 mia. EUR

2,4 % af de gennemsnitlige budgetbetalinger

De bekræftede beløb udviser en let stigende tendens, hvilket viser, at den flerårige kontrolramme er effektiv med hensyn til beskyttelse af EU-budgettet over tid.

Gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser i 2009-2015 (mia. EUR)

Det gennemsnitlige beløb for gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser i perioden 2009-2015 var 3 mia. EUR, hvilket udgør 2,2 % af de samlede gennemsnitlige betalinger fra EU-budgettet i nævnte periode.

3.2.2. Domstolens afgørelser om finansielle korrektioner vedrørende udgifter under regionalpolitikken

I 2015 annullerede Domstolen med sine afgørelser en række regionalpolitiske afgørelser om finansielle korrektioner, som blev truffet mellem 2008 og 2010 (korrektioner for et samlet beløb på 457 mio. EUR million vedrørende programmeringsperioden 1994-1999). Annulleringen var baseret på en ny retlig fortolkning af reglerne i forordning 1083/2006 og er en ændring i forhold til Domstolens tidligere afgørelser. Disse annullerede korrektioner er fratrukket både de bekræftede og gennemførte beløb for 2015 og fra det kumulative beløb i nedenstående tabel.

3.2.3. Finansielle korrektioner, gennemførelsesprocent ved udgangen af 2015

Tabel 3.2.3: Kumulative bekræftede finansielle korrektioner og gennemførelsesprocent ved udgangen af 2015

Mio. EUR
	Programmeringsperiode			Kumulati-ve EGFL-afgørelser	Bekræftede finansielle korrektio-ner ved udgangen af 2015 i alt	Gennem-førelses-procent ved udgangen af 2015	Bekræftede finansielle korrektio-ner ved udgangen af 2014	Gennem-førelses-procent ved udgangen af 2014

	Perio-den 1994-1999	Perio-den 2000-2006	Perio-den 2007-2013
Landbrug	-	139	787	11 766	12 692	85,4 %	11 514	82,8 %
EGFL	-	-	-	11 766	11 766	85,7 %	10 808	83,7 %
Udvikling af landdistrikter	-	139	787	Ikke relevant	926	81,3 %	706	69,3 %
Samhørigheds-politik	2 273	8 922	4 748	Ikke relevant	15 943	93,4 %	14 203	92,2 %
EFRU	1 799	5 794	2 664	Ikke relevant	10 257	92,4 %	8 973	91,9 %
Domstolens afgørelser	(457)	0	0	Ikke relevant	(457)	-	-	-
EFRU i alt	1 342	5 794	2 664	Ikke relevant	9 800	92,1 %	8 973	91,9 %
Samhørighedsfonden	268	842	857	Ikke relevant	1 968	99,9 %	1 496	88,7 %
Domstolens afgørelser	0	(9)	0	Ikke relevant	(9)	-	-	-
Samhørigheds-fonden i alt	268	833	857	Ikke relevant	1 958	97,6 %	1 496	88,7 %
ESF	560	1 990	1 198	Ikke relevant	3 748	98,4 %	3 399	96,5 %
FIUF/EFF	100	127	29	Ikke relevant	256	63,0 %	250	60,4 %
EUGFL, Udviklingssektionen	3	178	-	Ikke relevant	181	60,1 %	85	100,0 %
Andet	-	-	-	Ikke relevant	32	100,0 %	9	100,0 %
I alt	2 273	9 060	5 535	11 766	28 666	89,9 %	25 726	88,0 %

De forskellige programmeringsperioder under samhørighedspolitikken viser klart den flerårige karakter af EU's budgetcyklus. Da perioden 2000-2006 nærmer sig sin afslutning, er de finansielle korrektioner meget betydelige, især sammenlignet med perioden 2007-2013.

3.2.4. Kumulative inddrivelser 2009-2015

Nedenstående tabeller viser bekræftede og gennemførte inddrivelser i perioden 2009-2015. Se også tabel 3.3.1 nedenfor vedrørende virkningen på EU-budgettet.

Tabel 3.2.4: Bekræftede inddrivelser i 2009-2015

Mio. EUR
	År							I alt
Inddrivelser
	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015
Landbrug:
EGFL	163	178	174	162	227	213	117	1 234
Udvikling af landdistrikter	25	114	161	145	139	165	206	956
Samhørighed	102	24	50	22	83	35	5	320
Interne politikområder	100	188	270	252	393	293	302	1 798
Eksterne politikområder	81	137	107	107	93	127	132	784
Forvaltning	9	5	8	7	6	5	5	45
I alt	480	646	770	695	941	838	767	5 137

Tabel 3.2.5: Gennemførte inddrivelser i 2009-2015

Mio. EUR
	År							I alt
Inddrivelser
	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015
Landbrug:
EGFL	148	172	178	161	155	150	155	1 119
Udvikling af landdistrikter	25	114	161	166	129	167	152	914
Samhørighed	102	25	48	14	81	32	7	309
Interne politikområder	100	162	268	229	398	274	293	1 724
Eksterne politikområder	81	136	77	99	93	108	136	730
Forvaltning	9	5	2	9	6	5	5	41
I alt	464	614	734	678	862	736	749	4 837

3.3.Virkning af finansielle korrektioner

3.3.1. Virkning for EU-budgettet i 2015

Figur 3.3.1: Virkning for EU-budgettet

* De primært berørte udgiftsområder er 0502, 0503, 0504, 1303, 1304, 0402, 1106 og 1803.

** Dog ikke inddrivelser "ved kilden". De primært berørte udgiftsområder er 0502, 0503, 1303, 1304, 0402 og 1106. Se afsnit 3.2.4. for flere oplysninger om inddrivelser.

Som forklaret ovenfor betragtes indtægter fra finansielle nettokorrektioner og inddrivelser som formålsbestemte indtægter 11 , idet det bemærkes, at Kommissionen også gennemfører inddrivelser "ved kilden" ved at trække ikkestøtteberettigede udgifter (som er blevet udpeget i tidligere eller aktuelle betalingsanmodninger) fra betalinger, der er foretaget. Kort sagt føres formålsbestemte indtægter tilbage til budgetposten eller fonden, hvorfra udgiften oprindelig blev betalt, og kan bruges igen, men de er ikke øremærket bestemte medlemsstater.

3.3.2. Virkning for de nationale budgetter

Under delt forvaltning indvirker alle finansielle korrektioner og inddrivelser på de nationale budgetter, uanset hvordan de gennemføres. Det skal understreges, at selv om der ikke foretages nogen tilbagebetaling til EU-budgettet, er virkningen af finansielle korrektioner altid negativ på medlemsstatsplan. Det skyldes, at medlemsstaten, for ikke at miste EU-finansiering, skal erstatte ikkestøtteberettigede udgifter med støtteberettigede transaktioner. Det betyder, at medlemsstaten med sine egne midler (fra det nationale budget) bærer de finansielle konsekvenser af tabet af EU-medfinansieringen af udgifter, der betragtes som støtteberettigede i henhold til EU's programregler (i form af offeromkostninger), medmindre den inddriver beløbene fra de enkelte støttemodtagere. Dette er ikke altid muligt, f.eks. i tilfælde af faste korrektioner på programplan (på grund af mangler hos den nationale forvaltning, der forvalter programmet), som ikke er direkte knyttet til individuelle uregelmæssigheder på projektplan.

4.LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

4.1.Forebyggende foranstaltninger

Forebyggende foranstaltninger, som iværksættes af medlemsstaterne

På medlemsstatsplan er der oprettet en obligatorisk administrativ struktur. Forvaltning, kontrol og betaling af udgifter betros de akkrediterede betalingsorganer. Overholdelsen af akkrediteringskriterierne (som er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 12 ) er underlagt en nøje revision, som udføres af et uafhængigt eksternt revisionsorgan udpeget på nationalt plan (certificeringsorgan) samt løbende tilsyn fra den kompetente nationale myndighed (på ministerielt niveau). Betalingsorganerne skal give en årlig forvaltningserklæring, som omfatter en erklæring om, at systemet giver rimelig sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner. Disse forvaltningserklæringer kontrolleres af ovennævnte certificeringsorganer, som skal give en årlig erklæring.

For hver støtteordning, som finansieres af EGFL eller ELFUL, anvender betalingsorganerne et system med udtømmende forudgående administrativ kontrol (100 % af støtteansøgningerne skal kontrolleres) og kontrol på stedet (mindst 5 % for de fleste ordninger), inden der foretages betalinger. Disse kontroller foretages i overensstemmelse med præcise regler fastlagt i den sektorspecifikke lovgivning (f.eks. det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem – IACS, herunder et markidentifikationssystem – LPIS). For størstedelen af disse støtteordninger skal medlemsstaterne hvert år sende Kommissionen statistiske oplysninger om den udførte kontrol og deres resultater (kontrolstatistik).

Forebyggende foranstaltninger iværksat af Kommissionen

I henhold til den nye horisontale forordning under den fælles landbrugspolitik 13 trådte der i 2014 en ny retlig ramme for reduktion, afbrydelser og suspensioner af landbrugsmidler i kraft til styrkelse af Kommissionens beføjelser til at reducere/suspendere EU-finansiering i tilfælde, hvor der er konstateret risiko for uregelmæssige betalinger.

EGFL: Reduktioner på 27,2 mio. EUR for 14 MS.

ELFUL: 24 afbrydelser og 7 suspensioner/reduktioner.

Kommissionen kan således reducere eller suspendere månedlige (EGFL) eller mellemliggende (ELFUL) betalinger, hvor "en eller flere nøglekomponenter i det pågældende nationale kontrolsystem ikke findes eller ikke fungerer på grund af de konstaterede manglers alvorlige eller vedvarende karakter" 14 (eller der er lignende alvorlige mangler i systemet til inddrivelse af uretmæssige betalinger), og:

-manglerne enten har en vedvarende karakter og allerede har givet anledning til mindst to afgørelser om finansielle korrektioner

eller

-Kommissionen konkluderer, at den pågældende medlemsstat ikke er i stand til at gennemføre de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i den nærmeste fremtid efter en handlingsplan med klare indikatorer for fremskridt, der skal fastlægges i samråd med Kommissionen.

For ELFUL gælder ifølge den nye forordning om fælles bestemmelser 15 , at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede (dvs. generaldirektøren) kan foretage en afbrydelse af mellemliggende betalinger som et yderligere, hurtigt og reaktivt værktøj, hvis vedkommende er bekymret for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed.

For EGFL tillader ordningen med månedsvis betaling ikke en sådan afbrydelsesprocedure. For EGFL var der ingen suspensioner af betaling i 2015. Reduktioner i de månedlige betalinger som følge af mangler i kontrolsystemet blev foretaget for første gang i 2015 for et samlet beløb på 16 mio. EUR (Grækenland). De andre reduktioner vedrører overskridelse af lofter, frister og andre spørgsmål om støtteberettigelse. Der var i alt 87 operationer knyttet til reduktionerne.

Afbrydelserne og reduktionerne/suspensionerne er foreløbige. Hvor det er relevant, kan de ledsages af en revision. Hvis manglen bekræftes, udelukkes de relevante udgifter helt sikkert fra EU-midlerne gennem udnyttelse af en finansiel korrektion i henhold til proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning.

4.2.Korrigerende foranstaltninger

Ifølge den retlige ramme for den fælles landbrugspolitik har finansielle korrektioner, som Kommissionen har pålagt medlemsstaterne, altid været nettokorrektioner 16 . Beløbene betales rent faktisk af medlemsstaterne og betragtes som formålsbestemte indtægter i EU-budgettet. De bruges til at finansiere landbrugsudgifter som helhed uden at være øremærket til en bestemt medlemsstat. Den faktiske tilbagebetaling til EU-budgettet kan forsinkes ved hjælp af afgørelser om afdrag (gennemførelse i tre årlige afdrag) eller udsættelser.

Inden for rammerne af delt forvaltning er påvisning og korrektion af fejl medlemsstaternes direkte ansvar. Hver gang der findes mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet, indledes der en efterprøvende procedure, og samtidig anmodes medlemsstaterne om at træffe afhjælpende foranstaltninger. Sidstnævnte overvåges nøje, og såfremt de ikke gennemføres, kan det medføre afbrydelse, reduktion eller suspension af EU-betalingerne til den pågældende foranstaltning. Medlemsstaterne blev anmodet om at fremsende handlingsplaner for at afhjælpe de svagheder, der lå til grund for forbeholdene. Disse handlingsplaner blev derefter vurderet for at kontrollere, om de, hvis de blev korrekt gennemført, kunne afhjælpe de udpegede mangler rettidigt. Kommissionen vurderede hvert år effektiviteten af de afhjælpende foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet. Det kan konkluderes, at risikoen for EU-budgettet systematisk er omfattet af proceduren for den efterprøvende regnskabsafslutning og finansielle nettokorrektioner.

For EGFL gennemføres finansielle korrektioner ved at fratrække de relevante beløb fra de månedlige betalinger, som Kommissionen foretager i den anden måned efter Kommissionens afgørelse om en finansiel korrektion for den pågældende medlemsstat.

Indtil udgangen af 2015 er der vedtaget afdragsordninger for i alt 2,3 mia. EUR.

For ELFUL gennemføres de finansielle korrektioner gennem en indtægtsordre, hvor den relevante medlemsstat anmodes om at godtgøre disse beløb til EU-budgettet, hvilket primært gennemføres ved en modregning i godtgørelsen det følgende kvartal. Det forekommer derfor, at afgørelser vedtaget ved udgangen af år N først gennemføres i starten af år N+1. Endvidere kan gennemførelsen af afgørelsen forsinkes på grund af afgørelser om rater og udsættelser.

Dette har især været tilfældet siden 2010, da medlemsstaterne som følge af den finansielle og økonomiske krise oftere anmodede om at udnytte en fordel i en eksisterende bestemmelse i lovgivningen, der gav mulighed for at tilbagebetale finansielle korrektioner i årlige rater (i stedet for som et engangsbeløb): Hvis det beløb, som medlemsstaten skal tilbagebetale, overstiger 0,01 % af landets BNP, kan det anmode om, at fradragene sker i årlige rater (højst tre) i stedet for på én gang.

Udsættelse af tilbagebetaling af finansielle korrektioner:

Grækenland

Portugal

I 2012 indførte Kommissionen en ny bestemmelse 17 , hvorefter tilbagebetaling af finansielle korrektioner kan udsættes for medlemsstater, der er omfattet af finansiel støtte fra EU, såfremt de mangler, der ligger til grund for den finansielle korrektion, er afhjulpet.

De medlemsstater, som var underlagt finansielle støttemekanismer, kunne anmode om at udsætte deres finansielle korrektioner i en engangsperiode på 18 måneder. Alle beløb, som skulle gennemføres i løbet af denne periode, blev udsat indtil slutningen af perioden, hvor det blev planlagt, at det samlede beløb skulle tilbagebetales i tre årlige rater. Der blev vedtaget afgørelser om udsættelser vedrørende Grækenland for 529 mio. EUR, mens der for Portugal blev udsat 109 mio. EUR. De første to årlige rater af de udsatte beløb blev tilbagebetalt i 2014 og 2015, mens den tredje og sidste årlige rate vil blive tilbagebetalt i 2016.

I 2015 blev der vedtaget en ny afgørelse om udsættelse for Grækenland. Efter udsættelsens ophør gennemføres korrektionerne i form af fem årlige afdrag. Udsættelserne for Grækenland udløber den 22. juni 2017. Indtil videre er 335 mio. EUR blevet udsat.

4.3.Udpegede mangler i medlemsstaternes forvaltning og kontrol og gennemførte foranstaltninger

Kommissionen har i 2013 udarbejdet rapporter om de grundlæggende årsager til fejl for hver af de tre aktiviteter i det aktivitetsbaserede budget og har udpeget de vigtigste svagheder i medlemsstaterne forvaltnings- og kontrolsystemer. Som opfølgning træffer de relevante medlemsstater afhjælpende foranstaltninger, og Kommissionen overvåger aktivt, at disse gennemføres. Kommissionen tager endvidere hånd om de vigtigste risici for fondene som følge af de eksisterende grundlæggende årsager ved hjælp af revisionsundersøgelser og handlingsplaner, som allerede er i gang i visse medlemsstater. Derudover og i en mere opadgående retning er der planlagt en række foranstaltninger, der omfatter bedre overvågning, kommunikation og afhjælpende foranstaltninger for at afhjælpe situationen yderligere og forhindre, at der opstår problemer fremover. Endvidere er der med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 blevet indført en stor grad af forenkling på en række områder (f.eks. en forenklet omkostningsmulighed inden for udvikling af landdistrikter), som Europa-Parlamentet og Ministerrådet kunne blive enige om, samt forbedrede kontrolsystemer. Yderligere forenkling vil fokusere på en mere retfærdig situation for landbrugerne og samtidig bevare et effektivt system og tage højde for kompleksiteten i visse ordninger, f.eks. for administrative sanktioner.

De vigtigste grundlæggende årsager til fejl for direkte betalinger vedrørte: Fejl/manglende overholdelse fra de nationale forvaltningers side, når de nationale forvaltninger ikke tilpasser deres system for at sikre overholdelse af reglerne eller ikke følger deres egne anvisninger, utilstrækkelig kvalitet og opdatering af markidentifikationssystemet (LPIS), ringe kvalitet af kontroller på stedet og fejl i støtteansøgningerne. Det skal bemærkes, at IACS, herunder LPIS, er det vigtigste forvaltnings- og kontrolsystem til at sikre den formelle rigtighed af direkte støttebetalinger. Det omfatter over 90 % af EGFL-udgifterne og bidrager i høj grad til at forebygge og reducere fejl i de støtteordninger, det finder anvendelse på. Når der findes svagheder i funktionen, anmodes der om afhjælpende foranstaltninger, og gennemførelsen deraf overvåges nøje af Kommissionen.

For markedsforanstaltninger skyldes de grundlæggende årsager til fejl: Betingelser for støtteberettigelse, der ikke opfyldes på grund af mange forskellige forhold, vanskeligheder med at verificere og kontrollere foranstaltninger, indkøbsregler, forskellig fortolkning i medlemsstaterne om udgifternes antagelighed, utilstrækkelige oplysninger om medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, svagheder i medlemsstaterne anvendelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

Udvikling af landdistrikter er fortsat et område, der holdes nøje øje med. For at tage hånd om de grundlæggende årsager til fejl styrkede GD AGRI i 2015 de eksisterende handlingsplaner yderligere for at tackle de forbehold, som fremgik af den årlige aktivitetsrapport for 2014 på grundlag af bedre samarbejde og analyser i Kommissionens tjenestegrene og intensiv dialog med medlemsstaterne. Herefter blev der indført et forbedret system til alle medlemsstaters indberetning af nationale og regionale handlingsplaner om reduktion af fejlprocenter. Dette omfatter en øget fokus på regelmæssig opfølgning af revisionsresultater og forbedrede indikatorer og milepæle til brug ved overvågning. Kommissionen udviklede i 2014 et specifikt it-værktøj, som var fuldt operationelt i 2015, og som skulle indsamle og behandle de oplysninger, som blev hentet i de nationale eller regionale handlingsplaner på en effektiv og konsekvent måde, som gav et overblik og gjorde det lettere at følge op.

4.4.Kumulative tal

Med hensyn til EGFL beløber de samlede finansielle korrektioner, som Kommissionen har truffet afgørelse om siden 1999, sig til i alt 11 766 mio. EUR. Den gennemsnitlige korrektionsprocent pr. regnskabsår for perioden 1999-2015 har været 1,7 % af udgifterne. Når Kommissionen har vedtaget korrektionerne, gennemføres de normalt automatisk, medmindre en medlemsstat har fået mulighed for at betale via tre årlige afdrag.

Tabel 4.4: Kumulative finansielle korrektioner for EGFL vedtaget under den efterprøvende regnskabsafslutning fra 1999 til udgangen af 2015, fordelt efter medlemsstat

Mio. EUR
Medlemsstat	EGFL-betalinger modtaget fra EU-budgettet	Betalinger modtaget i % af betalinger i alt	Kumulative finansielle korrektioner vedrørende EGFL ved udgangen af 2015	I % sammenlignet med betalinger modtaget fra EU-budgettet	I % sammenlignet med det samlede beløb for finansielle korrektioner
Belgien	12 755	1,8 %	45	0,4 %	0,4 %
Bulgarien	3 257	0,5 %	71	2,2 %	0,6 %
Tjekkiet	6 533	0,9 %	8	0,1 %	0,1 %
Danmark	18 208	2,6 %	192	1,1 %	1,6 %
Tyskland	92 771	13,3 %	203	0,2 %	1,7 %
Estland	743	0,1 %	1	0,1 %	0,0 %
Irland	21 930	3,2 %	108	0,5 %	0,9 %
Grækenland	42 621	6,1 %	2 723	6,4 %	23,1 %
Spanien	96 161	13,8 %	1 510	1,6 %	12,8 %
Frankrig	149 034	21,4 %	2 588	1,7 %	22,0 %
Kroatien	253	0,0 %	0	0,0 %	0,0 %
Italien	77 223	11,1 %	1 930	2,5 %	16,4 %
Cypern	453	0,1 %	10	2,1 %	0,1 %
Letland	1 065	0,2 %	0	0,0 %	0,0 %
Litauen	2 888	0,4 %	24	0,8 %	0,2 %
Luxembourg	507	0,1 %	6	1,1 %	0,0 %
Ungarn	9 947	1,4 %	63	0,6 %	0,5 %
Malta	37	0,0 %	0	0,8 %	0,0 %
Nederlandene	18 058	2,6 %	240	1,3 %	2,0 %
Østrig	11 884	1,7 %	12	0,1 %	0,1 %
Polen	23 517	3,4 %	155	0,7 %	1,3 %
Portugal	11 749	1,7 %	342	2,9 %	2,9 %
Rumænien	7 579	1,1 %	207	2,7 %	1,8 %
Slovenien	904	0,1 %	20	2,2 %	0,2 %
Slovakiet	2 898	0,4 %	6	0,2 %	0,1 %
Finland	8 971	1,3 %	34	0,4 %	0,3 %
Sverige	11 935	1,7 %	120	1,0 %	1,0 %
Det Forenede Kongerige	61 373	8,8 %	1 146	1,9 %	9,7 %
I alt	695 255	100,0 %	11 766	1,7 %	100,0 %

Figur 4.4: Medlemsstaternes kumulative finansielle korrektioner for EGFL under den efterprøvende regnskabsafslutning fra 1999 til udgangen af 2015 sammenlignet med betalinger modtaget fra EU-budgettet

4.5.Medlemsstaternes korrektioner

Medlemsstaterne skal indføre systemer for forudgående kontroller og reduktioner eller udsættelse af finansiering:

For hver støtteordning, der finansieres af EGFL eller ELFUL, udføres forudgående administrative kontroller og kontroller på stedet, og der anvendes afskrækkende sanktioner over for støttemodtageren i tilfælde af manglende overholdelse. Disse kontrolsystemer skal anvendes af betalingsorganet og omfatter såvel fælles træk som særregler, der er skræddersyet til hver støtteordnings særlige træk. De er udformet med henblik på at foretage udtømmende forudgående administrative kontroller af samtlige støtteansøgninger, krydstjek med andre databaser, hvor det er relevant, samt kontroller på stedet af udbetalte forskud foretaget i en stikprøve af transaktioner, der dækker mellem 1 og 100 % af befolkningen, afhængigt af risikoen ved den pågældende ordning. Påvises der ved kontrollen på stedet et stort antal uregelmæssigheder, skal der foretages yderligere kontrol.

I denne forbindelse er langt det vigtigste system det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IACS), som i regnskabsåret 2015 omfattede 93,8 % af EGFL-udgifterne. I videst muligt omfang bruges IACS også til at forvalte og kontrollere foranstaltninger til udvikling af landdistrikter vedrørende parceller eller besætninger, som i 2015 udgjorde 54,1 % af ELFUL-betalingerne. For begge fonde dækkede IACS 85,6 % af de samlede udgifter.

I lovgivningen fastlægges, at medlemsstaterne skal fremsende en detaljeret rapport til Kommissionen om de kontroller, de har foretaget, og om de sanktioner, de har anvendt. Rapporteringssystemet muliggør for de største støtteordninger en beregning af den fejlforekomst, som medlemsstaterne konstaterer hos støttemodtagerne. Nøjagtigheden af de statistiske oplysninger, der indberettes, og kvaliteten af de underliggende kontroller på stedet kontrolleres og valideres også af revisionsorganer vedrørende direkte støtte og foranstaltninger til udvikling af landdistrikter.

Sidstnævnte rapporter fra medlemsstaterne afdækker den præventive effekt af de udførte forudgående administrative kontroller og kontroller på stedet, som førte til korrektioner på i alt 353 mio. EUR. De vigtigste korrektioner vedrørte Spanien (70 mio. EUR), Italien (39 mio. EUR) og Polen (35 mio. EUR). Se bilag 6 for oplysninger om indberettede tal i 2015.

5.SAMHØRIGHEDSPOLITIK

5.1.Forebyggende foranstaltninger

I 2015 fortsatte Kommissionen med at anvende den strenge politik om afbrydelse og suspension af betalinger, som Kommissionen vedtog inden for rammerne af handlingsplanen fra 2008 om at styrke Kommissionens tilsynsfunktion under delt forvaltning af strukturforanstaltninger for at beskytte EU-budgettet. Denne politik, som gjaldt i perioden 2007-2013, er forebyggende og udløser afbrydelse af foreløbige betalinger eller sender en advarselsskrivelse, hvis der ikke udestår et betalingskrav – så snart der er beviser på en væsentlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemet for hele eller en del af et operationelt program, og dermed undgås tilbagebetaling fra EU-budgettet af beløb, som kan påvirkes af alvorlige uregelmæssigheder.

Hvad angår programmerne for EFRU/SF og ESF, er det værd at understrege, at de afhjælpende handlingsplaner, som medlemsstaterne har aftalt som følge af Kommissionens tilsynsfunktion, også har en forebyggende virkning på udgifter, som modtagerne allerede har afholdt og registreret på nationalt plan i den certificerende myndigheds regnskaber, men som endnu ikke er anmeldt over for Kommissionen. For sådanne udgifter anvender den certificerende myndighed den finansielle korrektion, som Kommissionen har anmodet om, inden udgifterne anmeldes.

Udgifter allerede anmeldt til Kommissionen med fradrag af uregelmæssige beløb.

Navnlig i tilfælde af ekstrapolerede eller faste korrektioner, som skyldes mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, kan de beløb, som korrigeres forebyggende af certificerende myndigheder, være betydelige.

Dette kan ses på de finansielle korrektioner ved kilden for Rumænien i 2015 (345 mio. EUR) eller i 2014 for Tjekkiet (398 mio. EUR) og Ungarn (135 mio. EUR) inden for rammerne af afhjælpende handlingsplaner for forskellige programmer. For ESF gjaldt de vigtigste finansielle korrektioner ved kilden bekræftet i 2015 Rumænien (77 mio. EUR).

På tilsvarende vis kan de advarselsskrivelser, som Kommissionen sender ud, når der konstateres systemmangler, inden et betalingskrav sendes til Kommissionen, også have samme forebyggende virkning på beskyttelsen af EU-budgettet, men Kommissionen/medlemsstaterne har i dette tilfælde ikke indberettet noget beløb, da denne virkning er vanskeligere at kvantificere. Den præventive virkning af Kommissionens tilsynsfunktion medfører øget beskyttelse af EU-budgettet (og færre fejl påvist af revisionsmyndighederne i revisionen af de beløb, Kommissionen anmodes om) og skal derfor også fremgå af indberetningen.

Afbrydelser og suspensioner ophæves kun, hvis der er rimelig vished om, at der er gennemført korrigerende foranstaltninger, og/eller efter der er gennemført finansielle korrektioner. Finansielle korrektioner skal indgå i en betalingsanmodning, der sendes til eller aftales med Kommissionen. Tilstrækkeligheden af de korrigerende foranstaltninger, herunder finansielle korrektioner, vurderes især på grundlag af revisionsbeviser fra den nationale revisionsmyndighed eller en (opfølgende) revision i Kommissionen og efter en individuel undersøgelse af sagen med det formål at sikre konsekvens, gennemsigtighed og ligebehandling i medlemsstaterne.

5.1.1. Afbrydelser og suspensioner

Tabel 5.1.1: Afbrydelser

Mio. EUR
Fond	Samhørighedspolitikken: programmeringsperioden 2007-2013
	I alt åbne sager pr. 31.12.2014		Nye sager 2015		Lukkede sager i 2015		I alt åbne sager pr. 31.12.2015
	Antal sager	Beløb	Antal sager	Beløb	Antal sager	Beløb	Antal sager	Beløb
EFRU og Samhørighedsfonden	99	3 818	87	5 299	135	7 387	51	1 730
ESF	32	970	27	1 392	33	1 599	26	762
EFF	7	14	25	157	30	162	2	8
I alt	138	4 802	139	6 848	198	9 148	79	2 501

Ovenstående tabel viser udviklingen i sager om afbrydelser både i antal og beløb for henholdsvis EFRU og Samhørighedsfonden samt ESF og EFF. Åbningsbalancen omfatter alle sager, der ikke er afsluttet ved udgangen af 2014, uanset hvilket år afbrydelsen blev meddelt medlemsstaten. De nye sager henviser kun til de afbrydelser, der blev meddelt i 2015. De lukkede sager omfatter sager, for hvilke betalingen af godtgørelseskrav blev genoptaget i 2015, uanset hvilket år afbrydelsen trådte i kraft. De sager, der fortsat er åbne ved udgangen af 2015, omfatter afbrydelser, der stadig er aktive pr. 31. december 2015, dvs. at betalingsfristen for godtgørelseskrav fortsat er afbrudt i forventning om, at den berørte medlemsstat iværksætter korrigerende foranstaltninger.

Hvad angår EFRU og Samhørighedsfonden repræsenterer de 51 afbrudte betalinger ved udgangen af 2015 Spanien (39), Ungarn (5), grænseoverskridende programmer (4) og Tjekkiet (3). De fleste af sagerne stammer fra analyser af de årlige kontrolrapporter, som medlemsstaterne indgiver, og i et vist omfang fra andre kilder som medier eller Kommissionens revisionsmissioner.

Vedrørende ESF repræsenterer de 26 betalinger, der stadig var afbrudt ved udgangen af 2015 Spanien (11), Italien (8), Frankrig (2), Ungarn (2), Det Forenede Kongerige (2) og Tyskland (1), hvoraf 15 allerede var afbrudt ved udgangen af 2014.

Med hensyn til EFF vedrører de fleste afbrydelser problemer, der følger af analysen af de årlige kontrolrapporter, som medlemsstaterne indgiver ved begyndelsen af hvert år (rapporter er ikke indgivet, er ikke pålidelige eller er behæftet med høje fejlforekomster). Fem operationelle programmer var omfattet af forbehold i den årlige aktivitetsrapport for 2014 (med afbrudte betalinger): For alle fem sager traf den relevante medlemsstat de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, og betalingerne kunne genoptages.

Suspensioner

Vedrørende EFRU og Samhørighedsfonden blev seks operationelle programmer suspenderet ved udgangen af 2014, hvoraf de tre blev ophævet i 2015. I 2015 blev der vedtaget 10 suspensionsafgørelser: Spanien (3), grænseoverskridende (3), Ungarn (2), Italien (1) og Det Forenede Kongerige (1). Seks af disse nye afgørelser var stadig i kraft ved årets udgang, så i alt ni suspensionsafgørelser var aktive i slutningen af 2015.

Vedrørende ESF blev 18 operationelle programmer suspenderet ved udgangen af 2014, hvoraf de 11 blev ophævet i 2015. 10 suspensionsafgørelser blev vedtaget i 2015 (Frankrig (1), Tyskland (1), Ungarn (1), Italien (2), Slovakiet (1), Spanien (1) og Det Forenede Kongerige (3)), hvoraf 2 (Slovakiet og én af afgørelserne vedrørende Det Forenede Kongerige) blev ophævet senere i 2015. I slutningen af 2015 er i alt 15 suspensioner stadig i kraft (Frankrig (1), Tyskland (1), Ungarn (1), Italien (3), Spanien (7) og Det Forenede Kongerige (2)).

Mellemliggende betalinger under det operationelle EFF-program for Estland blev suspenderet i maj 2014 og genoptaget i april 2015. Der er ikke planlagt andre suspensioner.

5.1.2. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Svig forebygges først og mest effektivt ved at indføre et effektivt internt kontrolsystem, der opbygges og gennemføres på en måde, der står i rimeligt forhold til de risici, der identificeres. Et sådant system kan reducere risikoen for svig, men kan ikke fuldstændigt eliminere risikoen for, at svig opstår. I slutningen af 2015 er GD for Regionalpolitik og Bypolitiks operationelle direktorater ansvarlige for opfølgning i forhold til 70 18 OLAF-undersøgelser vedrørende EFRU og Samhørighedsfonden. Ifølge OLAF's vurderinger kan et beløb på op til 1 mia. EUR potentielt blive påvirket af den påståede svig eller de påståede uregelmæssigheder. Dette er et maksimumbeløb, som skal vurderes af den anvisningsberettigede baseret på de indberettede resultater.

Ifølge Kommissionens rapport om bekæmpelse af svig af 31. juli 2015 19 , indberettede medlemsstaterne i alt 3 579 sager om uregelmæssigheder til OLAF for EFRU og Samhørighedsfonden, med et potentielt berørt beløb på 1,68 mia. EUR. Ifølge rapporten udgjorde mistanker om svigs andel af medlemsstaternes indberettede uregelmæssigheder til OLAF omkring 0,51 % af betalingerne for samhørighedspolitikken i 2014. Kommissionen kontrollerer det arbejde, som medlemsstaternes myndigheder har udført vedrørende bekæmpelse af svig, ved hjælp af en risikobaseret fremgangsmåde. Ikke desto mindre kan omfanget af svig og/eller korruption, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb i EU (hvoraf en del også omfatter projekter, som samfinansieres af EU), eftersom svigs- og korruptionsordninger er meget forskellige og skiftende størrelser, og Kommissionen ikke kan erstatte medlemsstaternes myndigheder og verificere 100 % af udgifterne, være større, end de indberettede beløb fra medlemsstaterne synes at antyde. Kommissionen fortsætter derfor med at analysere risikoen for svig og mistanker i medlemsstaterne, regioner og programmer, typen af indberettet svig (modus operandi) og de afhjælpende foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget.

Den fælles strategi til forebyggelse af svig for 2015-2020 20 er trådt i kraft og omfatter EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og andre fonde. Med den fælles strategi til forebyggelse af svig sigter de tre direktorater 21 mod at intensivere deres løbende bestræbelser for at bekæmpe svig gennem en række nye initiativer:

I december 2015 blev den fælles strategi til bekæmpelse af svig lanceret fuldt ud af strukturfondenes generaldirektorater.

1) analyse af resultaterne af de risikovurderinger af svig, som medlemsstaterne skal gennemføre i henhold til de lovgivningsmæssige bestemmelser for 2014-2020 med det formål at understøtte og opdatere handlingsplanen i den nye strategi

2) øget anvendelse i medlemsstaterne af ARACHNE-værktøjet til påvisning af potentiel svig

3) tilrettelæggelse af seminarer om bekæmpelse af korruption og svig for medlemsstaterne med henblik på at styrke deres kapacitet til bedre at bekæmpe svig og korruption

4) andre foranstaltninger med det formål at fremme god regeringsførelse og øge medlemsstaternes opmærksomhed og administrative kapacitet i forhold til at beskytte EU's og de nationale finansielle interesser.

Den fælles strategi til bekæmpelse af svig indeholder en handlingsplan med de aktiviteter til bekæmpelse af svig, som skal gennemføres af disse GD'er i tæt samarbejde med OLAF i perioden.

I 2015 var andre vigtige tiltag, som blev gennemført i forbindelse med bekæmpelse af svig:

-Intern uddannelse og oplysningskampagner til områdeansvarlige og revisorer og programmyndigheder i medlemsstaterne.

-Styrkelse af den interne procedure for opfølgning af endelige rapporter udstedt af OLAF.

-Uddannelse og oplysningskampagner for medlemsstater, som skal indføre effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig for at reducere den resterende risiko for svig.

-Samarbejde med OLAF om bekæmpelse af svig.

-Fremme af ARACHNE til støtte for forvaltningsverificeringer.

-Inddragelse af civilsamfundet gennem "Integritetspagter".

Som følge af politikken med nultolerance over for svig har Kommissionen udstedt 42 advarselsskrivelser i forbindelse med endelige rapporter fra OLAF og andre mistanker om svig i 2015.

5.2.Korrigerende foranstaltninger

5.2.1. Situation indtil programmeringsperioden 2007-2013

Finansielle korrektioner indberettet i 2015 for EFRU/SF for alle programmingsperioder forblev stabile sammenlignet med de seneste tre år med en betydelig stigning i antallet af korrektioner for programmeringsperioden 2007-2013 22 .

Finansielle korrektioner for 2015 forblev stabile i forhold til tidligere år, hvilket bekræfter den strenge korrektionspolitik, som er gennemført, herunder afbrydelser og suspensioner.

Denne stigning for 2007-2013 skyldes, at visse langvarige sager, som fik blokeret deres betalingsanmodninger i flere måneder eller endda år, blev afsluttet i 2015 efter gennemførelsen af finansielle korrektioner, og dette bidrog til stigningen. I disse sager kunne medlemsstaternes korrektioner først indberettes i 2015 efter ophævelsen af afbrydelses-/suspensionsprocedurerne.

Hvad angår ESF, steg de gennemførte finansielle korrektioner, som blev indberettet i 2015, for alle programmeringsperioder, hvilket primært afspejler godkendelsen af de finansielle korrektioner i forbindelse med afslutningen af programmerne for 2000-2006 og ophævelsen af de langsigtede suspensioner for programmerne for 2007-2013.

5.2.2. Gennemførte og kommende forbedringer

Vedrørende Samhørighedsfonden fortsatte Kommissionen i 2015 med at varetage sin tilsynsfunktion meget nøje ved at afbryde/suspendere betalinger, straks mangler var blevet konstateret, og ved at sikre, at medlemsstaterne afhjalp de identificerede svagheder i deres forvaltnings- og kontrolsystemer. Målet var at identificere og afbøde enhver større udestående materiel risiko med henblik på at sikre en passende beskyttelse af EU-budgettet og nå frem til en acceptabel restrisiko inden afslutningen af programmerne. Dette udløste en samlet forbedring for perioden 2007-2013 sammenlignet med 2000-2006 og en positiv tendens for forekomsten af fejl i samhørighedsudgifterne over årene takket være en række foranstaltninger, som blev truffet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, som beskrevet i det følgende.

Endvidere indeholder forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020 styrkede kontrolbestemmelser sammenlignet med 2007-2013 og krav, der styrker medlemsstaternes ansvarlighed, så der bedre kan tages hånd om fejl og for at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af samfinansierede udgifter. De vigtigste aspekter, som skal understreges:

Betydelige forbedringer som følge af gennemførelsen af afbrydelser og suspensioner og brug af forenklede omkostningsmuligheder.

En ny ramme for økonomisk forvaltning med et programregnskabsår, der løber fra den 1. juli til den 30. juni. Den certificerende myndighed bekræfter over for Kommissionen udgifterne i programmets regnskab for hvert regnskabsår, idet de kun indeholder lovlige og løbende udgifter anmeldt kumulativt i løbet af regnskabsåret, som er fri for alle uregelmæssigheder påvist via nationale verificeringer og revisioner.

En tilbageholdelsesmekanisme på 10 % for alle Kommissionens mellemliggende betalinger i løbet af regnskabsåret, hvilket betyder, at Kommissionen først tilbagebetaler alle de anmeldte udgifter, når alle nationale kontroller, herunder revisionsmyndighedens revisioner, er gennemført, og resultaterne deraf er analyseret og medregnet af forvaltningsmyndighederne og de certificerende myndigheder.

Programmets forvaltningsmyndigheds indsendelse af en forvaltningserklæring, der bekræfter oplysningerne i regnskabet, og at det indførte kontrolsystem giver de nødvendige garantier vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af operationerne og de anmeldte udgifter. Denne erklæring ledsages af en rapport, der indeholder et sammendrag af alle kontrol- og revisionsresultater gennemført frem til certificeringen af regnskabet, en analyse af arten og omfanget af de identificerede fejl og systemsvagheder samt de trufne eller planlagte korrigerende foranstaltninger.

Uafhængigt revisionsarbejde og revisionserklæring på regnskabet samt revision af systemernes funktion og repræsentative prøver af operationer og udgifter i den nuværende periode udført af programmets revisionsmyndighed. Dette omfatter sikkerhed for, at certificeringen af alle påviste uregelmæssige udgifter er inddraget, og at de er udelukket fra mellemliggende betalingskrav eller fra årsregnskabet, og at der blev gennemført korrigerende foranstaltninger ved påvisning af alvorlige mangler.

Indførelse af obligatoriske finansielle nettokorrektioner, som skal vedtages af Kommissionen, når der ved EU-revisionen opdages uregelmæssigheder, der tyder på en alvorlig mangel, som ikke er opdaget/indberettet af programmyndighederne i forhold til programregnskabet, som skal indsendes senest den 15. februar. Finansielle nettokorrektioner, der reducerer medlemsstaternes tildelinger i tilfælde af ikke påviste/ikke indberettede alvorlige mangler, giver øget incitament til nationale robuste og rettidige kontroller, herunder fra forvaltningsmyndighedernes side, inden programregnskabet certificeres over for Kommissionen.

Forenkling og harmonisering af regler for alle fem ESI-fonde. Øget brug af forenklede omkostningsmuligheder og deres positive resultater med hensyn til at nedbringe fejlene.

Inden for ESF fortsatte Kommissionen i 2015 aktivt med at fremme brug af forenklede omkostningsmuligheder gennem seminarer og lancering af et tværnationalt netværk i 2015. En oversigtsrapport om forenklede omkostningsmuligheder blev fremsendt til Europa-Parlamentet i november 2015, som fremhævede en allerede ret betydelig stigning fra de 7 % af ESF, som er gennemført under forenklede omkostningsmuligheder for 2007-2013, til de 35 %, som de nationale myndigheder har planlagt for 2014-2020. I 2016 er der udpeget yderligere foranstaltninger, som fokuserer på ni medlemsstater med den laveste planlagte anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder med det overordnede mål at nå 50 % af ESF gennemført gennem forenklede omkostningsmuligheder. Forslag om ændring af forordningen undersøges i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme.

5.3.Udpegede mangler i medlemsstaternes forvaltning og kontrol og gennemførte foranstaltninger

Som nævnt ovenfor er medlemsstaterne under delt forvaltning primært ansvarlige for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt på nationalt plan. Ikke desto mindre søger Kommissionen at sikre, at de nationale systemer bedre forebygger fejl, inden certificeringen og træffer en række foranstaltninger:

samarbejde med forvaltningsmyndighederne om at opnå fornuftige og rettidige forvaltningsverificeringer for at forebygge uregelmæssigheder, der først og fremmest forekommer eller indgår i de betalingskrav, som certificeres til Kommissionen

gennemførelse af forebyggende kapacitetsopbyggende foranstaltninger, herunder rådgivning, støtte og uddannelse med programmyndighederne for at styrke deres administrative kapacitet, hvor det er nødvendigt

yderligere samarbejde med revisionsmyndighederne efter den enkelte revisionsmetode for at tage rettidig og effektiv hånd om risici

gennemførelse af supplerende risikobaserede revisioner af risikoområder og forvaltningsmyndigheder eller bemyndigede organer og

strengt tilsyn med programforvaltningen ved hjælp af de tilgængelige juridiske værktøjer som afbrydelser, suspensioner og, hvor det er nødvendigt, finansielle korrektioner.

I perioden 2007-2013 ligger de vigtigste grundlæggende årsager til fejl bl.a. i komplekse forvaltningsstrukturer i nogle medlemsstater, stor personaleudskiftning i nogle myndigheder, som medfører tab af ekspertise, eller utilstrækkelig personaletildeling.

EFRU/SF – vigtigste årsager til fejl:

a) Komplekse strukturer i medlemsstaterne

b) Kompleks lovgivning

c) Svag forvaltningskontrol i medlemsstaterne

Fejl skyldes også, at nationale eller regionale regler, som anvendes på samhørighedspolitikken, kan være mere krævende end reglerne i den nationale lovgivning for tilsvarende nationale finansierede udgifter. Forvaltningsverificeringer udført af medlemsstaterne er stadig et centralt problem. De største problemer er navnlig den formelle struktur af forvaltningsverificeringer, utilstrækkelige verificeringer af offentlige indkøbsprocedurer, statsstøtte- eller støtteberettigelseskriterier, utilstrækkelig struktur/organisation i forvaltningsmyndigheden eller det bemyndigede organ og manglende uddannelse og tilsyn ved uddelegering af ansvarsområder. Kommissionen bruger resultaterne af revisionsarbejdet til at vurdere, om den kan henholde sig til revisionsmyndighedens erklæring med hensyn til systemernes funktion.

ESF – vigtigste årsager til fejl:

a) Ikkestøtteberettigede omkostninger

b) Ikkestøtteberettigede projekter eller modtagere

Hvad angår ESF, er ikkestøtteberettigede omkostninger fortsat den vigtigste årsag til fejl sammen med ikkestøtteberettigede projekter/modtagere og dernæst offentlige indkøb. Kommissionen har indledt målrettede foranstaltninger for at tage hånd om de grundlæggende årsager til fejl på disse områder. Revisionsmissioner gennemført i 2015 havde fokus på følgende hovedemner:

-Opfølgning på modtagelsen af de årlige kontrolrapporter for 2014.

-Tematisk revision af forvaltningsverificeringer, som allerede blev anvendt i 2013 og 2014, er blevet fulgt op i 2015 med ni yderligere missioner. Der er iværksat henstillinger og, hvor det er relevant, afbrydelser og suspensioner for de programmer, der viser områder med manglende overholdelse eller svage verificeringer.

-For 20 programmer, som der blev taget forbehold for i de årlige revisionsrapporter i 2014, blev der gennemført en revisionsmission i 2015.

-I 2015 blev der gennemført seks gentagelser af de årlige kontrolrapporter og to revisionsmissioner i henhold til artikel 73.

MARE's årlige revisionsrapport for 2015 indeholder et forbehold på grund af mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne for følgende operationelle EFF-programmer: Tjekkiet, Italien, Rumænien, Slovakiet og Spanien (kun Galicien). Italien havde ikke indsendt sin årlige kontrolrapport, og Galicien er underlagt en begrænsning af arbejdets rækkevidde. De resterende operationelle programmer var alle behæftet med væsentlige fejl, som er rapporteret i de årlige kontrolrapporter. Medlemsstaterne er alle blevet underrettet om resultaterne af Kommissionens analyse af de årlige kontrolrapporter. Der er sendt skrivelser om afbrydelser til de berørte medlemsstater, hvor et krav venter, med angivelse af de nødvendige korrigerende foranstaltninger, som skal træffes, for at betalingerne kan genoptages.

5.4.Kumulative tal

5.4.1 Samhørighedspolitik: EFRU & ESF 2000-2006

Da 2000-2006-perioden nærmer sig sin afslutning, kan der opstilles en nyttig sammenligning mellem de samlede resultater af de korrigerende foranstaltninger og de samlede midler, der er brugt, hvilket gør det muligt at få et mere fuldstændigt billede af virkningen af korrektionsmekanismerne 23 .

Kumulative korrektioner 4,2 % af budgettildelingerne

Ved udgangen af 2015 var det samlede beløb for de finansielle korrektioner af EFRU- og ESF-midlerne, baseret alene på Kommissionens tilsynsarbejde, 7 784 mio. EUR.

Ved udgangen af 2015 havde Kommissionen afsluttet 361 EFRU-programmer (sammenlignet med 338 ved udgangen af 2014) ud af i alt 379 programmer. De resterende 18 programmer er sager, hvor medlemsstaterne anfægtede de finansielle korrektioner, som Kommissionen havde foreslået, fremlagde yderligere oplysninger, der skulle tages i betragtning, eller anmodede om godtgørelse af uinddrivelige beløb. Disse sager følges op af finansielle korrektionsprocedurer (høringer) og afgørelser om uinddrivelige beløb.

For EFRU beløb de finansielle korrektioner pålagt alle medlemsstaterne af Kommissionen kumulativt indtil udgangen af 2015 sig til 5,8 mia. EUR 24 , hvilket svarer til omkring 4,5 % af de samlede tildelinger til alle programmer i 2000-2006. Denne proces kan opdeles i 4,1 mia. EUR i finansielle korrektioner i programmernes levetid og 1,6 mia. EUR i finansielle korrektioner anvendt ved afslutningen af programmerne. De primært berørte medlemsstater er Spanien (2,6 mia. EUR), Italien (1,2 mia. EUR) og Grækenland (1,2 mia. EUR).

For ESF var afslutningsprocessen allerede afsluttet ved udgangen af 2014. Ved udgangen af 2015 beløber det samlede beløb i finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2000-2006 – efter indregning af løbende finansielle korrektioner – sig til 2,4 mia. EUR, hvilket svarer til 3,6 % af tildelingerne til ESF. Denne proces kan opdeles i 1,2 mia. EUR i finansielle korrektioner i programmernes levetid og 1,2 mia. EUR i finansielle korrektioner anvendt ved afslutningen af programmerne.

Figur 5.4.1: Medlemsstaternes kumulative bekræftede og løbende finansielle korrektioner pr. 31. december 2015 for EFRU & ESF i programmeringsperioden 2000-2006 sammenlignet med de modtagne bidrag

5.4.2 Samhørighedspolitik: EFRU/SF & ESF 2007-2013

De finansielle korrektioner for perioden 2007-2013 forventes at fortsætte stigningstakten i de kommende år, efterhånden som programmerne afsluttes, men tallene angiver indtil videre generelt lavere finansielle korrektioner sammenlignet med den foregående programmeringsperiode.

Kumulative korrektioner 1,4 % af budgettildelingerne

Faldet i finansielle korrektioner afspejler forvaltnings- og kontrolsystemernes bedre kapacitet til at afsløre problemer og korrigere fejl, inden udgiften anmeldes til Kommissionen, hvilket også fremgår af de lavere fejlforekomster for samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 sammenlignet med perioden 2000-2006. Der henvises også til de korrektioner, som medlemsstaterne foretager i denne periode.

Tabel 5.4.2: Programmeringsperioden 2007-2013 – bekræftede og løbende finansielle korrektioner for EFRU/SF & ESF pr. 31. december 2015, fordelt på medlemsstater
Mio. EUR
Medlemsstat	Bidrags-beløb for EFRU/SF+ESF for 2007-2013	Bidrags-beløb i % af samle-de bidrag	Bekræf-tede finansiel-le korrek-tioner	Løbende finansielle korrektioner (afslutningsskri-velser sendt)*	Samlede finansielle korrektio-ner pålagt for 2007-2013	Finansielle korrektioner i % af EFRU/SF+ ESF	Andel af pålagte finansielle korrektioner sammen-lignet med samlede finansielle korrektioner
Belgien	2 062	0,6 %	24	2	24	1,2 %	0,5 %
Bulgarien	6 668	1,9 %	144	-	144	2,2 %	3,0 %
Tjekkiet	26 425	7,6 %	810	-	810	3,1 %	17,2 %
Danmark	510	0,1 %	0	-	0	0,0 %	0,0 %
Tyskland	25 465	7,3 %	179	1	179	0,7 %	3,8 %
Estland	3 403	1,0 %	12	-	12	0,3 %	0,2 %
Irland	751	0,2 %	22	-	22	2,9 %	0,5 %
Grækenland	20 210	5,8 %	338	-	338	1,7 %	7,2 %
Spanien	34 527	9,9 %	488	2	488	1,4 %	10,4 %
Frankrig	13 549	3,9 %	64	1	64	0,5 %	1,4 %
Kroatien	858	0,2 %	-	-	-	Ikke relevant	Ikke relevant
Italien	27 943	8,0 %	293	-	293	1,0 %	6,2 %
Cypern	612	0,2 %	-	-	-	Ikke relevant	Ikke relevant
Letland	4 530	1,3 %	47	-	47	1,0 %	1,0 %
Litauen	6 775	2,0 %	0	-	0	0,0 %	0,0 %
Luxembourg	50	0,0 %	0	-	0	0,1 %	0,0 %
Ungarn	24 893	7,2 %	432	-	432	1,7 %	9,1 %
Malta	840	0,2 %	0	-	0	0,0 %	0,0 %
Nederlandene	1 660	0,5 %	-	-	-	Ikke relevant	Ikke relevant
Østrig	1 204	0,3 %	16	-	16	1,3 %	0,3 %
Polen	67 186	19,3 %	334	-	334	0,5 %	7,1 %
Portugal	21 412	6,2 %	22	-	22	0,1 %	0,5 %
Rumænien	19 058	5,5 %	961	-	961	5,0 %	20,4 %
Slovenien	4 101	1,2 %	33	-	33	0,8 %	0,7 %
Slovakiet	11 483	3,3 %	425	-	425	3,7 %	9,0 %
Finland	1 596	0,5 %	0	-	0	0,0 %	0,0 %
Sverige	1 626	0,5 %	1	-	1	0,1 %	0,0 %
Det Forenede Kongerige	9 883	2,8 %	71	2	71	0,7 %	1,5 %
Grænseoverskridende	7 987	2,3 %	3	-	3	0,0 %	0,1 %
I alt	347 268	100,0 %	4 719	8	4 719	1,4 %	100,0 %

Da programmerne i perioden 2007-2013 er multifinansierede, skelnes der i ovenstående tabel ikke mellem EFRU og Samhørighedsfonden.

*Disse tal repræsenterer antallet af løbende finansielle korrektioner for ESF. Der findes ingen tal for løbende finansielle korrektioner for EFRU/SF.

Figur 5.4.2: Medlemsstaternes kumulative bekræftede og løbende finansielle korrektioner pr. 31. december 2015 for EFRU/SF & ESF i programmeringsperioden 2007-2013 sammenlignet med de modtagne bidrag

For programmer under EFRU/SF har Kommissionen pålagt et kumulativt beløb på omkring 3,5 mia. EUR i finansielle korrektioner siden begyndelsen af programmeringsperioden 2007-2013 (herunder 1,2 mia. EUR i finansielle korrektioner anvendt af medlemsstaterne inden eller samtidig med anmeldelsen af udgiften til Kommissionen efter anmodning om afhjælpende foranstaltninger. De primært berørte medlemsstater er Tjekkiet (748 mio. EUR), Rumænien (506 mio. EUR), Ungarn (405 mio. EUR), Slovakiet (388 mio. EUR), Grækenland (289 mio. EUR), Spanien (273 mio. EUR) og Italien (266 mio. EUR).

Med hensyn til ESF er medlemsstaterne med det højeste niveau af kumulative bekræftede finansielle korrektioner Rumænien (455 mio. EUR), Spanien (215 mio. EUR) og Polen (157 mio. EUR). I denne fase af gennemførelsen og tæt på afslutningen af programmerne, udgør det kumulative beløb i finansielle korrektioner, inklusive løbende finansielle korrektioner, 1,2 mia. EUR, svarende til 1,6 % af ESF-tildelingen.

5.5.Medlemsstaternes korrektioner

I henhold til bestemmelserne for programmeringsperioden 2007-2013 skal medlemsstaterne årligt aflægge rapport til Kommissionen om korrektioner 25 hidrørende fra alle udførte kontroller. Kommissionen udfører risikobaserede revisioner og administrativ kontrol for at afprøve pålideligheden af disse tal som led i sin vishedsproces.

Se bilag 7 for oplysninger om tallene. Det understreges, at Kommissionen har valgt en forsigtig tilgang 26 på grund af visse svagheder i medlemsstaternes tal, for at sikre at ovenstående beløb ikke er for højt sat, så i realiteten kan nogle af dem være højere. Dette har dog ingen indvirkning på pålideligheden af Kommissionens egne tal. De pågældende beløb er meget betydelige, og når de lægges til resultaterne af Kommissionens arbejde, giver de et meget klart billede af, hvor vellykkede begge parters kontroller har været.

6.DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

For udgifter under direkte og indirekte forvaltning har Kommissionen indført kontrolrammer med henblik på at forebygge, opdage, korrigere og dermed forhindre uregelmæssigheder i forskellige faser af processen for forvaltning af tilskud for at opfylde både operationelle og finansielle mål. En oversigt over de kontroller, der er foretaget inden for to centrale områder, hvor udgifter forvaltes direkte og indirekte, dvs. forskning og international bistand, er anført nedenfor.

For udgifter til forskning indledes kontrolrammen, der gælder både direkte 27 og indirekte 28 forvaltningsmåder, med udviklingen af et arbejdsprogram, der er genstand for en omfattende høringsproces for at sikre, at det opfylder alle interessenters forventninger bedst muligt og maksimerer forskningsresultaterne. Efter vurderingen af forslag gennemføres der yderligere kontroller, mens de udvalgte forslag omdannes til retligt bindende kontrakter. Projektgennemførelsen overvåges i hele projektets levetid. Der foretages forudgående kontrol af alle betalinger af betalingsanmodninger efter standardprocedurer, der omfatter en revisionserklæring fra en autoriseret revisor. Ud over standardkontroller kan der foretages yderligere målrettede kontroller afhængigt af de modtagne oplysninger og risikoen i forbindelse med transaktionen.

En vigtig kilde til vished er dybdegående, efterfølgende kontroller af en stikprøve af krav udtaget hos støttemodtagerne, efter at omkostningerne er afholdt og anmeldt. Der udføres mange sådanne dybdegående kontroller i programmets samlede levetid. Beløb, der er betalt ud over det skyldige, inddrives, og systematiske fejl overføres til alle løbende engagementer med en støttemodtager.

På området for internationalt samarbejde og udvikling har Kommissionen indført en kontrolramme med henblik på at forebygge, opdage, korrigere og dermed forhindre uregelmæssigheder i forskellige faser af gennemførelsen af finansiering, som finder anvendelse på alle forvaltningsmåder (direkte og indirekte 29 ), der anvendes i forbindelse med denne gennemførelse. Under denne strategi vælges først det mest hensigtsmæssige værktøj til udformning af planlægningsdokumenterne og de endelige afgørelser, som derefter omdannes til faktiske kontroller, der foretages i alle gennemførelsesfaser. Med hensyn til finansiel kontrol består systemet af en række instrumenter, der systematisk anvendes på gennemførelsen af kontrakter og tilskud under alle former for forvaltning: forudgående kontroller af betalinger, revisioner udført af Kommissionen efter en revisionsplan, udgiftskontroller udført inden udbetaling af tilskud til støttemodtagere, kontrolbesøg hos internationale organisationer og overordnet efterfølgende kontrol på grundlag af den årlige undersøgelse af resterende fejlforekomster.

I tillæg til de midler, der er fastsat ved finansforordningen, sikres EU's finansielle interesser derfor gennem Kommissionens efterfølgende kontrol af de enkelte transaktioner samt efterfølgende kontroller eller revisioner og gennem den deraf følgende inddrivelse af uberettiget udbetalte midler, hvis de aftalte procedurer ikke er blevet overholdt, eller hvis aktiviteterne ikke var berettigede til EU-støtte.

Endelig medførte den sidste delvise gennemgang af finansforordningen 30 et nyt system til tidlig påvisning og udelukkelse (EDES), som sikrer, at fortrolige oplysninger om økonomiske operatører, som udgør en trussel for Unionens finansielle interesser, opdages og formidles. Disse oplysninger centraliseres i en ny database fra 2016.

BILAG: DETALJEREDE TAL

1.Finansielle korrektioner i 2015 sammenlignet med modtagne EU-betalinger fordelt på medlemsstater

Medlemsstat	Betalinger modtaget fra EU-budgettet i 2015 (mio. EUR)	Bekræftede finansielle korrektioner i 2015 (mio. EUR)	Bekræftede finansielle korrektioner i 2015 i % af betalinger modtaget fra EU-budgettet i 2015	Gennemførte finansielle korrektioner i 2015 (mio. EUR)	Gennemførte finansielle korrektioner i 2015 i % af betalinger modtaget fra EU-budgettet i 2015
Belgien	1 045	1	0,1 %	11	1,1 %
Bulgarien	2 524	67	2,7 %	143	5,7 %
Tjekkiet	6 921	111	1,6 %	254	3,7 %
Danmark	1 139	3	0,3 %	2	0,2 %
Tyskland	8 796	60	0,7 %	(57)	(0,6 %)
Estland	346	2	0,6 %	1	0,3 %
Irland	1 724	(3)	(0,2 %)	19	1,1 %
Grækenland	5 672	562	9,9 %	403	7,1 %
Spanien	11 975	(181)	(1,5 %)	(157)	(1,3 %)
Frankrig	11 625	318	2,7 %	661	5,7 %
Kroatien	468	0	0,0 %	0	0,0 %
Italien	10 578	378	3,6 %	373	3,5 %
Cypern	149	0	0,1 %	0	0,1 %
Letland	900	28	3,1 %	28	3,1 %
Litauen	739	8	1,1 %	10	1,3 %
Luxembourg	70	1	1,1 %	1	1,3 %
Ungarn	5 459	108	2,0 %	255	4,7 %
Malta	95	0	0,2 %	1	0,6 %
Nederlandene	1 129	58	5,1 %	(23)	(2,0 %)
Østrig	1 411	(21)	(1,5 %)	10	0,7 %
Polen	12 957	176	1,4 %	119	0,9 %
Portugal	2 197	148	6,7 %	85	3,9 %
Rumænien	6 263	502	8,0 %	595	9,5 %
Slovenien	816	18	2,2 %	20	2,5 %
Slovakiet	3 632	264	7,3 %	133	3,7 %
Finland	1 065	4	0,4 %	4	0,4 %
Sverige	1 045	14	1,4 %	14	1,4 %
Det Forenede Kongerige	5 526	102	1,8 %	195	3,5 %
Interreg	1 887	1	0,1 %	3	0,1 %
I ALT	108 153	2 732	2,5 %	3 104	2,9 %

Negative tal i ovenstående tabel kan skyldes Domstolens afgørelser om annullering af afgørelser om finansielle korrektioner.

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner euro, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

2.Fordeling af faste korrektioner i 2015

	Bekræftede finansielle korrektioner i alt (mio. EUR)	Bekræftede faste finansielle korrektioner* i 2015 (mio. EUR)	Gennemførte finansielle korrektioner i alt (mio. EUR)	Gennemførte faste finansielle korrektioner* i 2015 (mio. EUR)
Landbrug***
EGFL	922	709**	1 017	-
Udvikling af landdistrikter	46	179**	263	-
Samhørighed
EFRU & SF****	1 289	986	1 359	970
ESF	348	279	407	312
EUGFL, Udviklingssektionen	97	0	24	0
EFF/FIUF	6	3	10	3
Interne politikker	23	10	23	10
I ALT	2 732	2 165	3 104	1 295

* Herunder ekstrapolerede korrektioner.

** Dette er et bedste skøn. De fleste finansielle korrektioner omfatter beløb baseret på

præcise beregninger og faste satser.

*** Gennemførte faste tal for landbrug foreligger ikke.

**** Fordeling af faste korrektioner foreligger kun for FFR 2007-2013.

3.Fordeling af finansielle korrektioner ved kilden i 2015

Medlemsstat	Bekræftede finansielle korrektioner ved kilden i 2015 (mio. EUR)	Gennemførte finansielle korrektioner ved kilden i 2015 (mio. EUR)
Belgien	0	0
Bulgarien	0	28
Cypern	0	0
Tjekkiet	3	67
Spanien	7	7
Finland	0	0
Frankrig	3	3
Det Forenede Kongerige	0	0
Grækenland	2	30
Ungarn	12	126
Irland	0	0
Italien	6	4
Letland	2	2
Nederlandene	1	1
Polen	56	4
Portugal	0	0
Rumænien	423	507
Sverige	5	5
Slovakiet	5	5
I ALT	524	788

4.Fordeling af finansielle nettokorrektioner i 2015

Bekræftet
Mio. EUR
FFR-udgiftsområde	Bekræftede finansielle nettokorrektio-ner i 2015	Bekræftede finansielle korrektioner med erstatning af udgifter og andre korrektioner i 2015	Bekræftede finansielle korrektioner i alt i 2015
Intelligent og inklusiv vækst	(241)	1 878	1 637
EFRU	127	1 157	1 283
Domstolens afgørelser	(457)	0	(457)
EFRU i alt	(330)	1 157	826
Samhørighedsfonden	26	446	472
Domstolens afgørelser	(9)	0	(9)
Samhørighedsfonden i alt	17	446	462
ESF	73	276	348
Bæredygtig vækst: naturressourcer	1 063	9	1 072
EGFL	918	4	922
Udvikling af landdistrikter	46	-	46
FIUF/EFF	2	4	6
EUGFL, Udviklingssektionen	97	-	97
Sikkerhed og EU-borgerskab	9	15	23
Migration og indre anliggender	9	15	23
I ALT	831	1 901	2 732

Et beløb på i alt 549 mio. EUR er endnu ikke klassificeret og er indregnet som ikkenettokorrektioner i tabellen.

Gennemført
Mio. EUR
FFR-udgiftsområde	Gennemførte finansielle nettokorrektioner i 2015	Gennemførte finansielle korrektioner med erstatning af udgifter og andre korrektioner i 2015	Gennemførte finansielle korrektioner i alt i 2015
Intelligent og inklusiv vækst	(117)	1 883	1 766
EFRU	259	973	1 231
Domstolens afgørelser	(457)	0	(457)
EFRU i alt	(198)	973	774
Samhørighedsfonden	63	576	639
Domstolens afgørelser	(54)	0	(54)
Samhørighedsfonden i alt	9	576	585
ESF	73	334	407
Bæredygtig vækst: naturressourcer	1 289	25	1 314
EGFL	998	20	1 017
Udvikling af landdistrikter	263	-	263
FIUF/EFF	5	5	10
EUGFL, Udviklingssektionen	24	-	24
Sikkerhed og EU-borgerskab	9	15	23
Migration og indre anliggender	9	15	23
I ALT	1 181	1 923	3 104

5.Beløb for landbrug inddrevet fra endelige modtagere af medlemsstaterne i 2015

Mio. EUR
Medlemsstat	EGFL	ELFUL	I alt 2015
Belgien	2,8	0,6	3,4
Bulgarien	1,6	3,1	4,7
Tjekkiet	0,6	1,0	1,6
Danmark	2,4	3,3	5,6
Tyskland	11,3	11,7	23,0
Estland	0,5	1,3	1,7
Irland	5,6	2,8	8,4
Grækenland	2,8	3,0	5,7
Spanien	19,0	6,6	25,5
Frankrig	22,9	3,9	26,8
Kroatien	0,3	0,0	0,3
Italien	20,0	21,1	41,1
Cypern	0,3	0,0	0,4
Letland	1,5	1,0	2,5
Litauen	14,9	1,3	16,2
Luxembourg	0,3	0,2	0,5
Ungarn	3,6	9,1	12,7
Malta	0,0	0,1	0,2
Nederlandene	2,6	1,0	3,5
Østrig	5,7	8,2	13,9
Polen	8,1	19,4	27,5
Portugal	4,9	11,7	16,7
Rumænien	10,0	31,5	41,4
Slovenien	0,6	0,9	1,5
Slovakiet	1,4	1,2	2,5
Finland	1,1	1,5	2,6
Sverige	2,0	1,5	3,4
Det Forenede Kongerige	9,0	6,9	15,9
I alt	155,4	153,8	309,2

6.Medlemsstaternes egne korrektioner i 2015 anvendt før udbetalinger til støttemodtagerne (ud over Kommissionens rapportering 31 )

Mio. EUR
Medlemsstat	EGFL Markedsforanstaltninger	EGFL Direkte betalinger	ELFUL	I alt 2015
Belgien	0,3	1,2	0,9	2,4
Bulgarien	0,2	13,5	7,2	20,8
Tjekkiet	0,0	0,3	0,8	1,1
Danmark	0,0	1,1	1,4	2,6
Tyskland	4,7	5,1	7,5	17,3
Estland	0,0	0,6	1,4	2,0
Irland	3,0	2,6	0,7	6,2
Grækenland	0,6	11,6	6,4	18,6
Spanien	27,0	25,9	17,2	70,1
Frankrig	9,5	5,2	5,6	20,4
Kroatien	0,1	1,0	0,0	1,1
Italien	3,9	26,9	8,0	38,8
Cypern	0,1	0,7	0,2	0,9
Letland	0,0	1,2	1,6	2,8
Litauen	0,0	0,8	2,9	3,7
Luxembourg	0,0	0,0	0,1	0,1
Ungarn	2,6	11,3	15,3	29,1
Malta	0,0	0,0	0,4	0,4
Nederlandene	6,5	0,8	1,8	9,1
Østrig	2,2	2,4	3,5	8,1
Polen	12,8	12,5	9,9	35,2
Portugal	0,9	2,6	5,5	9,0
Rumænien	2,1	11,5	13,3	26,9
Slovenien	0,1	0,2	0,9	1,2
Slovakiet	0,2	3,6	1,2	4,9
Finland	0,0	2,1	2,3	4,4
Sverige	4,6	0,7	2,3	7,6
Det Forenede Kongerige	0,6	2,7	5,2	8,5
I alt	81,9	148,0	123,3	353,2

7.Kumulative korrektioner ved udgangen af 2015 indberettet af medlemsstaterne inden for rammerne af samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 32

Mio. EUR
Medlemsstat	EFRU/SF	ESF	EFF	I alt

Belgien	5,2	23,4	-	28,6
Bulgarien	62,8	4,8	-	67,7
Tjekkiet	336,4	2,8	-	339,1
Danmark	0,7	0,1	0,2	1,0
Tyskland	393,7	99,2	1,2	494,1
Estland	19,0	0,7	0,5	20,3
Irland	0,8	18,2	0,2	19,1
Grækenland	672,7	33,3	0,1	706,2
Spanien	499,7	240,7	47,1	787,5
Frankrig	164,9	64,2	2,4	231,5
Kroatien	1,7	0,3	-	2,0
Italien	435,8	111,6	4,2	551,6
Cypern	0,7	0,6	0,3	1,7
Letland	4,1	2,5	1,2	7,8
Litauen	18,8	0,6	0,1	19,5
Luxembourg	-	1,0	-	1,0
Ungarn	302,1	2,7	0,1	304,9
Malta	1,6	0,3	0,0	1,9
Nederlandene	10,0	5,5	5,5	21,0
Østrig	10,8	4,4	0,0	15,1
Polen	530,4	-	0,8	531,1
Portugal	223,1	73,4	2,5	299,0
Rumænien	252,3	-	-	252,3
Slovenien	73,8	6,8	0,0	80,7
Slovakiet	168,6	8,9	0,1	177,5
Finland	2,0	0,9	1,0	3,9
Sverige	7,1	1,4	0,3	8,8
Det Forenede Kongerige	137,3	42,8	2,7	182,7
Grænseoverskridende	35,6	-	-	35,6
GENNEMFØRT I ALT	4 371,7	751,3	70,4	5 193,5

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(3) EUT L 255 af 28.8 2014, s. 59.

(4) Artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(5) Artikel 55 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(6) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten: Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015, COM(2016) 446 final af 5.7.2016.

(7) Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner euro, svarer summen af tallene i tabellerne i det følgende ikke nødvendigvis til totalen.

(8) Yderligere oplysninger kan findes i afsnit 2.4.2.1 i den årlige aktivitetsrapport for 2015 for GD AGRI (http://ec.europa.eu/atwork/index_da.htm).

(9) Det skal understreges, at de beløb, som medlemsstaterne oplyser, i visse tilfælde dækker både individuelle og faste/ekstrapolerede korrektioner. I regnskaberne indgår disse beløb under den kategori (individuelle faste korrektioner), som anses for at forekomme oftest. Disse to begrænsninger påvirker ikke pålideligheden af de samlede indberettede beløb.

(10) Da medlemsstaterne ikke har pligt til at indberette finansielle korrektioner ved kilden, og der ikke er foretaget struktureret indberetning siden begyndelsen af programmeringsperioden, udgør de indberettede beløb for EFRU/SF et konservativt og ikkeudtømmende skøn for tilfælde, hvor Kommissionen ikke kunne etablere et klart revisionsspor på den certificerende myndigheds niveau.

(11) Artikel 21, stk. 3, litra c), i finansforordningen.

(12) EUT L 255 af 28.8 2014, s. 18 og 59.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(14) Artikel 41 i forordning 1306/2013.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(16) Den procedure, som Kommissionen benytter til at acceptere medlemsstaternes konti og dermed betalingsorganernes udgifter til landbrugere og støttemodtagere. Først kontrollerer medlemsstaternes certificeringsorganer, om betalingsorganernes konti er korrekte, og derefter skal de igennem Kommissionens årlige regnskabsafslutning. Dernæst gennemfører Kommissionen selv proceduren for den efterprøvende regnskabsafslutning baseret på revisioner, hvormed den kan identificere og (i de senere år) udelukke betalinger, som ikke stemmer overens med reglerne.

(17) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 375/2012 af 2. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 885/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer samt regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT L 118 af 3.5.2012, s. 4).

(18) Ved udgangen af 2014 blev der fulgt op på 50 sager. For otte sager blev opfølgningen afsluttet i 2015. Der følges op på 28 nye endelige rapporter, som blev modtaget fra OLAF i 2015.

(19) COM(2015)386 final http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-commission/2014/pif_report_2015_en.pdf.

(20) Se Ares(2015)6023058 af 23. december 2015.

(21) GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (EMPL), GD for Maritime Anliggender og Fiskeri (MARE) og GD for Regionalpolitik og Bypolitik (REGIO).

(22) Det indberettede beløb for 2015 omfatter negative finansielle korrektioner vedrørende tabte retssager og kompenserer således for den heri beskrevne tendens – se afsnit 3.2.2.

(23) En mere udførlig forklaring af den korrektionsmekanisme, som Kommissionen indførte i forbindelse med afslutningen af 2000-2006, findes i Rapport om finansielle korrektioner foretaget for EFRU og ESF i 2000-2006-programmerne (Ares(2013)689652 af 12. april 2013).

(24) Dette beløb omfatter ikke de finansielle korrektioner ved kilden anvendt af medlemsstaterne, inden udgifterne anmeldes til Kommissionen, eftersom der ikke var noget krav om at indberette sådanne beløb. Kommissionen har derfor ikke sådanne oplysninger.

(25) Korrektioner ved kilden er ikke medtaget i denne årlige indberetning i overensstemmelse med rammelovgivningen for 2007-2013.

(26) For at eliminere risikoen for dobbelttælling beregnes beløbene i dette afsnit som forskellen mellem de kumulative tal, som medlemsstaterne har indberettet (artikel 20-rapporter om tilbagetrækninger og inddrivelser) og de finansielle korrektioner, som Kommissionen har indberettet (tabel 3.2.3 ovenfor).

(27) Forskningsbudget gennemført af Kommissionen og forvaltningsorganerne.

(28) Gennemførelse af forskningsbudget betroet fællesforetagender.

(29) Budgetgennemførelse hos internationale organisationer.

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 af 28. oktober 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 286 af 30.10.2015, s. 1).

(31) Stammer fra medlemsstaterne kontrolstatistik indberettet til Kommissionen.

(32) Ud over Kommissionens rapporter – se afsnit 5.5.

Choose the experimental features you want to try