EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.6.2016

COM(2016) 359 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Europa investerer igen
Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag

1.Indledning

Jobs, vækst og investeringer er blandt Juncker-Kommissionens 10 største prioriteter. Investeringsplanen for Europa blev fremlagt den 26. november 2014 1 og var startskuddet til de koordinerede og målrettede tiltag for at stimulere finansieringen af investeringer, som støttes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) (tilsammen EIB-Gruppen). Den indgår i den positive trekant bestående af strukturreformer, ansvarlige finanspolitikker og investeringer og har tre formål: at sikre, at de knappe offentlige midler går til at mobilisere private investeringer, som effektivt kan afhjælpe markedssvigt ved at tiltrække privat kapital, at sikre, at investeringerne når ud i realøkonomien, og at forbedre rammebetingelserne for investering på europæisk plan såvel som i de enkelte medlemsstater. Det Europæiske Råd tilsluttede sig investeringsplanen og alle dens enkeltheder i december 2014, idet det opfordrede til en hurtig implementering 2 . EIB-Gruppen fulgte hurtigt op på Det Europæiske Råds opfordring og påbegyndte allerede i januar 2015 investeringsaktiviteter som led i planen. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog efterfølgende i al hast det nødvendige lovgivningsforslag i juli 2015 3 . Det er nu på tide at gøre status over de fremskridt, der er gjort, og kaste et blik ud i fremtiden.

I de 18 måneder, der er gået siden investeringsplanen blev præsenteret, er betingelserne for at genoptage investeringer blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og vækst er ved at vende tilbage. Den Europæiske Union befinder sig nu i sit fjerde år med moderat opsving og kunne registrere en vækst på 2 % af BNP i 2015 4 . Investeringsniveauet i EU faldt betydeligt som følge af finanskrisen, men der er tidlige tegn på forbedringer til trods for de globale og interne trusler for væksten. Den storstilede indsats, der blev indledt med investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om den makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke kan måles øjeblikkeligt. Investeringerne ventes fortsat at stige gradvist i 2016 og 2017, selv om niveauet ligger under historisk bæredygtige niveauer (se figur 1).

Det positive momentum skal opretholdes, og vi skal fortsætte bestræbelserne på at bringe investeringsniveauet tilbage til den langsigtede bæredygtige trend. Mekanismerne under investeringsplanen fungerer og skal styrkes for at fortsætte mobiliseringen af private investeringer i sektorer, som er afgørende for Europas fremtid og stadig præges af markedssvigt. Det omfatter bl.a. investeringer inden for energi, miljø- og klimaindsatsen 5 , social og menneskelig kapital 6  og dertil knyttet infrastruktur, sundhed, forskning og innovation, grænseoverskridende og bæredygtig transport samt den digitale omstilling. EU råder over åbenlyse og unikke aktiver, som er afgørende for investeringer: det indre marked, den bedst kvalificerede befolkning i verden, et højt niveau af social beskyttelse og miljøbeskyttelse samt stabile, forudsigelige, effektive og gennemsigtige retssystemer. Der findes ingen mirakelløsning til at sikre, at vi på bare få måneder kan udnytte det fulde potentiale for investeringer i EU, men de positive resultater, der allerede er opnået inden for en kort periode, skaber et solidt grundlag for kommende politiske initiativer vedrørende både anvendelsen af EU-budgettet og de lovgivningsmæssige rammer.

2.En model for fremtiden

a.En hurtig og storstilet etablering

Investeringsplanen er allerede begyndt at give konkrete resultater takket være den hurtige etablering af alle dens delkomponenter:

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der implementeres og medsponsoreres af EIB-Gruppen, er godt på vej til at opfylde sit mål om at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden midten af 2018 7 . Der har især været en stor markedsabsorption under vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV-vinduet), hvor EFSI har givet langt bedre resultater end ventet.

Kommissionen har offentliggjort retningslinjer til, hvordan de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESI-fondene) kan kombineres med EFSI til støtte for yderligere investering. En første række projekter er under udvikling og er et eksempel på, hvordan midlerne kan kombineres i praksis. Det vil også understøtte investeringsplanens mål om at øge brugen af finansielle instrumenter under ESI-fondene.

Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) 8 er et fælles initiativ mellem Kommissionen og EIB, som leverer 360-graders teknisk bistand og rådgivningstjenester, og det har allerede behandlet over 160 henvendelser. Det er en lovende start, og der tages skridt til at bringe rådgivningstjenesterne endnu tættere på de endelige modtagere og styrke de tjenester, EIAH leverer på bestemte områder med udækkede behov (bl.a. grænseoverskridende projekter).

Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) 9 er en onlineplatform, der fungerer som samlingspunkt for europæiske projektpromotorer og investorer i og uden for EU. Den er nu gået i luften og bidrager til at skabe større synlighed om og bedre finansieringsmuligheder for investeringsprojekter i hele Europa.

Endelig har Kommissionen allerede foreslået en række initiativer til at støtte investeringer og lette finansieringen af økonomien, f.eks. at sænke kapitalkravene for forsikrings- og genforsikringsselskaber for så vidt angår infrastrukturinvesteringer, eller vedtage retningslinjer for anvendelsen af statsstøttereglerne i forbindelse med offentlig finansiering af infrastruktur og offentligprivate partnerskaber (OPP). Endvidere omfatter strategierne for energiunionen, kapitalmarkedsunionen, det indre marked og det digitale indre marked 10  samt pakken om den cirkulære økonomi alle specifikke foranstaltninger til at fjerne konkrete hindringer og skabe endnu bedre rammebetingelser for investering, forudsat at de implementeres fuldt ud. Kommissionen har desuden indledt en struktureret dialog med medlemsstaterne med henblik på at fjerne de nationale hindringer for investering som led i det europæiske semester 11 inden for områder som insolvens, offentlige udbud, retssystemer og effektiviteten af den offentlige forvaltning eller sektorspecifik regulering.

b.Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer: en mere effektiv anvendelse af de knappe offentlige midler

Konkrete og mærkbare resultater

EFSI 12 bidrager allerede til yderligere investeringer fra EIB-Gruppen på områder, der er centrale for bæredygtig vækst i EU. Omkring 250 transaktioner er blevet godkendt under EFSI i 26 EU-medlemsstater 13 , og de ventes at mobilisere 100 mia. EUR i samlede investeringer, hvilket svarer til omkring 32 % af det overordnede mål på 315 mia. EUR i nye investeringer over tre år. Det er lykkedes at tiltrække en betydelig mængde yderligere finansiering (85 % af alle mobiliserede investeringer) fra private og offentlige investorer. Offentligheden har adgang til listen af projekter under begge EFSI-vinduer 14 . EFSI støtter projekter, der bidrager til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer samt til at løse mange af vores mest presserende samfundsmæssige udfordringer.

Additionalitet er et grundlæggende element af EFSI-garantien, som skal styrkes i forbindelse med udvælgelsen af projekter. De EIB-projekter, der modtager budgetstøtte gennem EFSI, er underlagt et princip om "additionalitet", dvs. at de skal være rettet mod et markedssvigt eller en suboptimal investeringssituation og derfor – i princippet – ikke ville have modtaget finansiering via EIB eller i samme omfang i den samme periode uden EFSIstøtten 15 . EIB og investeringskomitéen 16 anvender derfor en række indikatorer og vejledende principper, når de vurderer støttekriterierne. Risikoprofilen er et afgørende element i vurderingen af additionaliteten af de projekter, der støttes af EFSI-garantien. Alle de foranstaltninger, der indtil videre er godkendt af EIB, indebærer en risiko svarende til EIB's såkaldte særlige aktiviteter 17 . EIB har således indtil videre udvidet sin portefølje af mere risikobetonede/særlige aktiviteter fra en volumen på omkring 4 mia. EUR til over 20 mia. EUR om året. EIB-Gruppen er desuden i færd med at udvikle nye produkter, der fokuserer på nye former for samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker, investeringsplatforme og nye typer af modtagere for at dække finansieringsbehovet i en lang række sektorer.

Den geografiske og sektormæssige dækning bør udvides. Selv om EFSI ikke opererer med kvoter, bør den nuværende sektormæssige og geografiske dækning (se figur 2) alligevel udvides yderligere, efterhånden som implementeringen af EFSI skrider fremad. Kombinationen af EFSI med andre EU-fonde samt oprettelsen af investeringsplatforme bør virke befordrende for en reelt ligelig geografisk fordeling. Samtidig kan EIAH være et effektivt middel til gradvist at mobilisere den ekspertise, der er behov for, og bidrage til udviklingen af bedre projekter, navnlig for de regioner eller sektorer, hvor der er behov for en større lokal tilstedeværelse eller mere teknisk kapacitet.

EFSI bistår Den Europæiske Investeringsfond (EIF) med at hjælpe et enestående antal europæiske SMV'er med at få adgang til finansiering. SMV-vinduet under EFSI har hurtigt fået luft under vingerne og har overgået forventningerne, hvilket bekræfter den store efterspørgsel på markedet. På bare et år har EFSI støttet EIF-transaktioner, som forventes at mobilisere investeringer for i alt 49 mia. EUR, hvilket allerede svarer til mere end 64 % af målet på 75 mia. EUR over tre år 18 . Mere end 140 000 SMV'er og midcapselskaber i 26 medlemsstater ventes allerede i dag at få gavn af EFSI.

Fremtidsperspektiv

EFSI's potentiale til at spille en endnu større rolle for bæredygtig finansiering skal udnyttes fuldt ud. Europa har brug for betydelige nye langsigtede og bæredygtige investeringer for at øge sin produktivitet og lette omstillingen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi 19 . Det indebærer også støtte til markedet for grønne/bæredygtige obligationer, som EIB er verdens største udsteder på. EFSI er – i kombination med andre EU-fonde og som led i kapitalmarkedsunionen – med til at puste nyt liv i denne omstilling ved at øge antallet og omfanget af bæredygtige projekter, som skal finansieres ud fra de ambitiøse mål under klimaaftalen fra Paris 20 . Teknisk bistand kan også spille en vigtig rolle i disse sektorer samt andre sektorer såsom digital infrastruktur.

Med udgangspunkt i SMV-vinduets store succes udvikles der nye finansielle instrumenter til at støtte et bredere spektrum af innovative SMV'er og midcapselskaber, bl.a. et egenkapitalprodukt, som vil forbedre adgangen til egenkapitalfinansiering for innovative SMV'er og midcapselskaber i hurtig vækst. Kommissionen arbejder desuden sammen med EIF om at etablere en fund of funds for paneuropæisk venturekapital, som vil kombinere offentlig finansiering med større mængder privat kapital for at øge skalaeffekterne ved og incitamenterne til at støtte de mest lovende nye virksomheder og således supplere EIF's eksisterende foranstaltninger. Denne fund of funds vil operere på markedsvilkår og sigte mod at nedbringe den fragmentering og de begrænsninger af markedet, som på nuværende tidspunkt hindrer udviklingen af en aktivklasse for EU-venturekapital. I overensstemmelse med EU's sociale dagsorden og dagsordenen for nye kvalifikationer vil andre nye instrumenter sigte mod at støtte sociale foretagender og mikrofinansiering. Derudover vil der blive arbejdet på at udvikle produkter, som kan støtte securitiseringstransaktioner med henblik på mobilisering af yderligere finansiering til SMV'er, eller lette adgangen til finansiering for innovative SMV'er og små midcapselskaber gennem garantier for usikrede lån.

Der bør ses nærmere på mulighederne for at anvende EFSI-modellen til at mobilisere investeringer i udviklingslande. I henhold til forordning (EU) 2015/1017 er EFSI-investering begrænset til EU-medlemsstater og grænseoverskridende investeringer i nabolande. Det kunne imidlertid være nyttigt med en særskilt men lignende ordning for EU's eksterne samarbejdsprogrammer. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at anvende en EFSI-lignende model til investering i tredjelande, dvs. en ordning, der giver internationale finansielle institutter (IFI'er) mulighed for at afhjælpe specifikke flaskehalse for investeringer på en måde, der også tiltrækker private aktører. Det kunne desuden give forskellige IFI'er mulighed for at udvide deres aktiviteter i mere udfordrende investeringsmiljøer, f.eks. sårbare lande eller postkonfliktlande samt migrationsrelaterede projekter. Der vil i forbindelse med undersøgelsen blive taget hensyn til, hvordan de eksisterende EU-investeringsprogrammer fungerer og supplerer hinanden (f.eks. EIB-investeringsfaciliteten for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, Kommissionens investeringsfaciliteter samt EIB's låne-/garantiprogrammer).

c.Sikring af komplementaritet på alle niveauer for at frigøre flere investeringer

Komplementaritet

Komplementaritet mellem EFSI og andre EU-fonde er et centralt element i Kommissionens overordnede arbejde for at sikre en bedre anvendelse af EU-fondene på alle politikområder 21 . Ved at kombinere EFSI-støtte med andre kilder til EU-finansiering kan forskellige typer af risici ved et givet projekt blive dækket, og det kan således tiltrække flere investorer. Medfinansiering af EFSI-projekter kan enten ske på projektniveau eller via en investeringsplatform. Disse platforme kan hjælpe med at skaffe finansiering til mindre projekter og samle midler fra forskellige kilder for at åbne mulighed for diversificerede investeringer med et geografisk eller tematisk fokus. De kan også gøre mindre eller lokale investeringsmuligheder finansielt mere attraktive for nye investorgrupper, f.eks. pensionsfonde eller internationale institutionelle investorer 22 . De første eksempler på investeringsplatforme omfatter en fond, der blev oprettet i februar 2015 til at fremme produktive investeringer i Frankrig. Fonden skal sammen med private partnere og franske statsmidler støtte nyoprettede virksomheder med henblik på at finansiere deres overgang til industrialiseringsfasen inden for nye teknologier eller nye sektorer. Hensigten er at fremme udviklingen af nye industrielle muligheder, forbedre konkurrenceevnen og støtte udviklingen af industriklynger, navnlig med hensyn til en økologisk eller energimæssig omlægning. Andre EFSI-investeringsplatforme er under forberedelse.

Kombinationen af EU-fonde med EFSI-støtte

Kommissionen vil træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at EU-fondene og EFSI nemt kan kombineres. Sådanne kombinationer kan, navnlig når det gælder ESI-fondene, særligt bidrage til at udvide EFSI's geografiske rækkevidde. Kommissionen har allerede offentliggjort konkrete retningslinjer på området 23 og vil fortsætte arbejdet med at forenkle de overordnede rammer for at give mulighed for sådanne kombinationer. Den er for eksempel ved at forberede et forslag til ændring af forordningen om fælles bestemmelser vedrørende kombinationen af ESI-fonde med EFSI-midler for at fremme anvendelsen af disse fonde på EFSI-investeringsplatforme, kombinationen af ESI-fonde og EFSI i blandede instrumenter samt tilskynde til en mere udbredt anvendelse af finansielle instrumenter. Etableringen af platforme for intelligent specialisering (f.eks. til industriel modernisering) vil bidrage endnu mere hertil.

Foruden ESI-fondene er Kommissionen desuden, i samarbejde med EIB-Gruppen og EIAH, i færd med at undersøge andre muligheder for at blande og kombinere de midler, der er til rådighed under andre EU-programmer, med EFSI (f.eks. Connecting Europe-faciliteten 24 eller Horisont 2020 25 ) med henblik på at tiltrække flere investeringer. En sådan kombination og blanding kunne navnlig føre til yderligere investeringer gennem investeringsplatforme 26 og risikodelingsinstrumenter for SMV'er samt opførelsen af projekter med større EU-merværdi 27 .

Mobilisering af medfinansiering fra medlemsstaterne

I deres samarbejde med EIB-Gruppen spiller de nationale erhvervsfremmende banker en afgørende rolle for implementeringen af planen på grund af deres udvalg af supplerende produkter, kendskab til lokale forhold og geografiske rækkevidde 28 . Ni medlemsstater 29 har indtil videre givet tilsagn om at medfinansiere projekter under EFSI for i alt 42,5 mia. EUR, hovedsageligt via deres nationale erhvervsfremmende banker.

EFSI er i færd med at udvikle flere samarbejdsmodeller med de nationale erhvervsfremmende banker under SMV-vinduet på områder som egenkapitalinvestering og SMV-securitisering med henblik på i højere grad at inddrage de nationale erhvervsfremmende banker i realiseringen af målene under EFSI.

Fremme af kapitaltilstrømninger til Europa 

EFSI er en del af EU's åbne økonomi og er åben for medfinansiering fra tredjeparter (både på projektniveau og via investeringsplatforme) på ikke-eksklusive betingelser, forudsat at der er fuld respekt for EU's ledende principper og lovgivning. Kommissionen og EIB har udarbejdet tekniske muligheder, som tilgodeser medinvestering fra statsejede investeringsfonde. Folkerepublikken Kina var det første tredjeland, der tilkendegav et ønske om at bidrage til investeringsplanen 30 og har til hensigt at gøre dette gennem en form for medfinansiering. Kommissionen er åben for lignende muligheder for andre statslige investorer.

3.At få investeringer ud i realøkonomien med en stabil pipeline af stærkere projekter

a.Bedre og mere målrettet teknisk bistand for at generere investeringer

Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH/rådgivningstjenesten) er et fælles initiativ mellem Kommissionen og EIB og udgør et fælles kontaktpunkt for rådgivningsstøtte (som er gratis for offentlige myndigheder). Det hjælper med udpegelsen, forberedelsen og udviklingen af investeringsprojekter i alle sektorer og regioner i Europa.

Rådgivningstjenesten modtager et stigende antal henvendelser: ved udgangen af maj 2016 havde den modtaget over 160 henvendelser fra 26 medlemsstater, hvoraf omkring to tredjedele var fra den private sektor. Rådgivningstjenesten kan nemt tilgås på nettet 31 og er navnlig aktiv på prioriterede områder såsom energieffektivitet og SMV'er såvel som på nye områder som intelligente byer, elektromobilitet og bredbånd. Dens opmærksomhed er særligt rettet mod offentligprivate partnerskaber og grænseoverskridende projekter.

For at udbrede rådgivningstjenestens ydelser på nationalt plan har EIB og Kommissionen arbejdet tæt sammen med nationale erhvervsfremmende banker samt andre internationale partnere såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken med henblik på både at styrke tilstedeværelsen lokalt samt yde rådgivningsstøtte som supplement til de områder, der i øjeblikket ikke dækkes af EIB. EIB er desuden i færd med at udvikle et netværk af lokale kontorer uden for institutionerne, som skal formidle oplysninger og levere mere skræddersyet teknisk bistand på lokalt plan samt bistå i gennemførelsen af egnede EFSI-projekter.

EIB og Kommissionen vil også undersøge mulighederne for, at EIAH yder rådgivning til medlemsstaterne med henblik på udviklingen af lokale ordninger for teknisk bistand til mindre projekter, som muligvis kan støttes af ESI-fondene. Kommissionen vil sammen med de interesserede medlemsstater se på, om EIAH-netværket kan styrkes gennem anvendelsen af nogle af de midler, der tildeles gennem ESI-fondene.

Kommissionen vil desuden hjælpe med at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til at oprette offentligprivate partnerskaber ved at fremme udvekslingen af god praksis mellem lokale, regionale og nationale myndigheder og EU-institutioner.

Mere og bedre teknisk bistand. Rådgivningstjenesten vil fremover spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre brugerne en mere direkte adgang ved at forenkle og sammenlægge de underliggende bevillinger til teknisk bistand og lede dem i retning af den støtte, der bedst dækker brugernes behov. Større synergi mellem de eksisterende programmer for teknisk bistand på EU-niveau (f.eks. CEF, Horisont 2020, Jaspers osv.) vil kunne lette adgangen for brugerne og i sidste instans føre til øget finansiel fleksibilitet, mere målrettet rådgivning og dermed bedre støtte. Rådgivningstjenesten bør desuden strømlines yderligere med henblik på at tilbyde mere specifik rådgivning og målrettede foranstaltninger, forbedre støtten og nå ud til et større antal potentielle projektpromotorer, dér hvor behovet er størst. Der er også et stort uudnyttet potentiale, når det gælder mobiliseringen af investeringer i digital infrastruktur, f.eks. fiberbredbåndsnet 32 og større demonstrationsprojekter. Der kan gøres mere for at fremme investeringer i andre innovative og bæredygtige løsninger, som bidrager til udviklingen af intelligente byer, der formår at integrere IKT-infrastruktur med energi, transport, vand og affald.

b.En ny portal for at gøre investeringsmulighederne i Europa mere synlige

Øget synlighed af investeringsmulighederne i Europa. For at matche likviditeten på finansmarkederne til investeringsprojekter i realøkonomien har Kommissionen udviklet en Europæisk Portal for Investeringsprojekter (EIPP), hvor projektpromotorer i EU har mulighed for at synliggøre deres projekter over for investorer i hele verden 33 . Dette initiativ skal løsne op for de klart identificerede strukturelle hindringer for investeringer i EU.

Dette initiativ understøtter den politiske dagsorden, man har tilsluttet sig i flere internationale fora såsom IMF, G20 og OECD, som alle har understreget nødvendigheden af at skabe en gennemsigtig fremadrettet projektpipeline til fordel for potentielle investorer. Fremover vil projektportalen også skabe forbindelser til nationale og regionale pipelines med mindre projekter.

Kommissionen vil nøje følge markedsreaktionen med henblik på gradvist at forbedre portalen og sikre større sammenhæng med igangværende initiativer inden for rammerne af G20.

4.En styrkelse af rammebetingelserne for investering ved at fjerne hindringer for investering og forbedre retssikkerheden

Foruden den nye tilgang til finansiering og leveringen af teknisk bistand er der taget konkrete skridt til at fjerne de finansielle, administrative og reguleringsmæssige hindringer for investering og yderligere uddybe det indre marked. Bedre og mere diversificerede kilder til finansiering er en nødvendighed, men det er ikke tilstrækkeligt. Europa har brug for, at der skabes en reguleringsmæssig ramme, der er forudsigelig, mindsker de administrative byrder og fremmer investering. Bestræbelserne på EU-niveau går hånd i hånd med medlemsstaternes tilsagn om at fortsætte reformerne for at fjerne de administrative, finansielle og sektorspecifikke hindringer på nationalt plan, både som led i det europæiske semester og i et bredere perspektiv.

a.Fremskridt på EU-plan: gennemførelse af det indre marked og forenkling af eksisterende sektorspecifikke regler

Mange af Kommissionens vigtigste initiativer understøtter disse mål. Kommissionen har i dag offentliggjort en meddelelse, hvori den gør rede for sit arbejde med hensyn til "Levering af dagsordenen for det indre marked om job, vækst og investeringer" 34 . De tiltag, der præsenteres i meddelelsen, er vigtige for, at målene under investeringsplanen for Europa opfyldes med succes og giver resultater på længere sigt. Derudover sigter strategien for energiunionen 35 mod at skabe stabile markedsbaserede regler, som vil støtte omstillingen til en lavemissionsøkonomi, der skaber incitament til at investere i navnlig fleksibel og CO2-fattig produktion og med forbrugernes interesser i centrum. De nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger til at gennemføre en stabil regelramme, der støtter en sådan omstilling, vil blive fremlagt i løbet af året. Sideløbende hermed har Kommissionens dagsorden for bedre regulering til formål at forenkle den retlige ramme og mindske regelbyrden.

Et konkret eksempel på, hvordan kapitalmarkedsunionen bidrager til at fjerne investeringshindringer, er de nye regler, som allerede er trådt i kraft 36 , vedrørende nedsættelsen af kapitalkravene for forsikringsselskaber, der investerer i godkendte infrastrukturprojekter, og for unoterede europæiske langsigtede investeringsfonde. Det overvejes også, om der bør foretages yderligere ændringer af Solvens II for så vidt angår forsikringsselskabernes investeringer i infrastrukturselskaber. Kommissionen vil undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at foretage en lignende nedsættelse af kapitalkravene til bankerne for så vidt angår deres engagementer relateret til infrastruktur, under hensyntagen til drøftelserne om kapitalbehandlingen af bankernes engagementer i de relevante internationale fora. Foruden initiativet om at etablere en fund of funds for paneuropæisk venturekapital vil Kommissionen for at fremme venturekapitalinvestering i Europa også foreslå ændringer af lovgivningen vedrørende venturekapital. Den vil snart gå i gang med at se på udviklingen af europæiske markeder for private pensionsprodukter, som kan blive en vigtig kapitalreserve til finansiering af langfristede investeringer. For at fremme bæredygtige investeringer i overensstemmelse med EU's solide tilsagn i forbindelse med klimaaftalen i Paris bør der på grundlag af det igangværende arbejde på internationalt plan ses nærmere på tilrettelæggelsen af den overordnede finanspolitiske ramme til støtte for grøn finansiering.

Disse initiativer øger bæredygtigheden af investeringerne, hvilket også er på linje med behovet for i højere grad at dirigere private investeringer hen imod omstillingen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Kommissionen forbereder også initiativer på en række områder med direkte virkninger for investeringsbeslutningerne i Europa:

For det første har Kommissionen for så vidt angår statsstøtte præciseret, at EFSI-finansiering ikke udgør statsstøtte i traktatens betydning, og finansiering fra EIB-Gruppen under EFSI skal ikke godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne. Projekter, der modtager støtte fra EFSI, kan dog samtidig modtage finansiering fra medlemsstaterne. En sådan medfinansiering udgør statsstøtte, som skal godkendes af Kommissionen, medmindre den ydes på markedsvilkår eller falder ind under en gruppefritagelse. For at sikre at EFSI-støtten giver hurtige resultater, har Kommissionen forpligtet sig til at prioritere vurderingen af medlemsstaternes finansiering, således at den er afsluttet senest seks uger efter modtagelsen af de fornødne oplysninger. Med henblik på at sikre investorerne større retssikkerhed for så vidt angår finansieringen af infrastruktur har Kommissionen offentliggjort nogle praktiske retningslinjer for, hvad der udgør statsstøtte, i form af en meddelelse om statsstøttebegrebet. I meddelelsen redegøres der for, hvornår offentlig finansiering af infrastruktur i princippet ikke er omfattet af statsstøttereglerne 37 .

For det andet konsulterer Eurostat aktivt medlemsstaterne, når det gælder de offentlige regnskaber, for at sikre, at offentligprivate partnerskaber, både under EFSI og generelt, klassificeres i overensstemmelse med de nationale regnskabsprincipper, der gælder for de data, som anvendes til den finanspolitiske overvågning 38 , så OPP'erne kan struktureres på en måde, der sikrer den bedste udnyttelse af offentlige midler. Eurostat har i samarbejde med medlemsstaterne udviklet en statistisk metode til klassificeringen af sådanne projekter 39 . Eurostat yder desuden efter anmodning, og eventuelt i samarbejdet med EIB, hvis det er gavnligt, forudgående rådgivning til medlemsstaternes statistiske myndigheder med henblik på at vurdere, om projekter varetaget af OPP'er skal klassificeres inden for eller uden for den offentlige sektor (der er eksempler på begge). Denne rådgivning gøres offentligt tilgængelig, så andre også kan få gavn af den 40 .

Fremover vil der blive gjort en større indsats for at samarbejde proaktivt med centrale interessenter og offentlige projektpromotorer, samtidig med at Eurostat bevarer sin uafhængighed. Navnlig vil den rådgivende kapacitet blive styrket med hensyn til investeringer, der medfinansieres af EU-midler, herunder EFSI. Eurostat samarbejder også med EIB's europæiske OPP-ekspertisecenter (EPEC) om at få afklaret visse aspekter vedrørende offentlig regnskabsføring for så vidt angår registreringen af OPP'er, forklare regnskabsreglerne og udveksle OPP'ernes erfaringer med medlemsstaterne. Til sommer vil der blive offentliggjort retningslinjer, som specifikt henvender sig til interessenter, der udarbejder OPP-kontrakter. Eurostat vil sammen med Kommissionens øvrige tjenestegrene nøje følge, hvordan reglerne for opstilling af offentlige regnskaber påvirker oprettelsen af OPP'er i forskellige sektorer. Hvor det er relevant, vil kontoret gennemgå sine retningslinjer, under høring af medlemsstaterne, med henblik på bl.a. at tage hensyn til specificiteterne ved visse kontraktforhold, f.eks. kontrakter om energiydelser med garanterede besparelser.

For det tredje blev der for så vidt angår offentlige udbud, som udgør et betydeligt marked i EU og er kilde til potentielt store offentlige besparelser, vedtaget en ny EU-ramme 41 i 2014, som skal gennemføres i national ret senest den 18. april 2016. Den nye ramme giver større mulighed for forhandling, indeholder klarere regler for ændring af kontrakter i løbet af kontraktgennemførelsen samt regler for grænseoverskridende projekter og vil gøre det lettere at promovere projekter, navnlig dem, der modtager EU-midler. De nye regler vil både nedbringe den tid, det tager at modtage EU-finansiering, samt mindske risikoen for afviste betalinger. Kommissionen opfordrer desuden til en mere udbredt anvendelse af grønne offentlige udbud for at bringe det offentlige forbrug på linje med målene for bæredygtig udvikling 42 . Kommissionen har til hensigt inden oktober 2017 at oprette en frivillig mekanisme til forudgående vurdering, som kan hjælpe de kontraherende myndigheder med at få mest muligt ud af udbudsrammerne.

For det fjerde, og mere generelt, kræver udformningen og godkendelsen af investeringsprojekter ofte inddragelsen af adskillige af Kommissionens tjenestegrene, som undersøger projekterne ud fra forskellige vinkler – f.eks. EU-finansiering, regler for opstilling af nationalregnskaber, statsstøttekontrol, miljøtilladelser og offentlige udbud. Kommissionen vil sørge for, at EU-reglerne og -procedurerne fremstår mindre komplekse ved at søge i højere grad at ensrette fristerne for de forskellige procedurer. Den vil derfor oprette et centralt kontor for større infrastrukturprojekter, som samler de relevante tjenester i Kommissionen i en enkelt gruppe, der tager sig af investeringspolitik, og hvor de forskellige undersøgelser foregår parallelt ud fra en fælles frist. Denne tilgang, som til en vis grad allerede følges på energiområdet i forbindelse med projekter af fælles interesse, bør udvides til de større investeringsplatforme, der indebærer national medfinansiering, samt større infrastrukturprojekter, der skaber EU-merværdi i andre økonomiske sektorer såsom transport, herunder dem, der modtager støtte via EFSI. Den igangværende kvalitetskontrol af EUlovgivningen og de nye mekanismer til samarbejde med medlemsstaterne vil også bidrage til at opfylde målet om at reducere den alt for store administrative byrde og den tid, det tager at indhente de nødvendige godkendelser og vurderinger. Tilsvarende vil Kommissionen undersøge muligheden for at udforme en fælles EU-ramme for tilladelser, som skal gælde direkte for større projekter med grænseoverskridende dimension eller større investeringsplatforme, der indebærer national medfinansiering, og som skal erstatte de mange forskellige tilladelsesprocedurer på EU- og nationalt plan.

b.Fremskridt på nationalt plan: fjernelse af hindringer for investeringer som led i det europæiske semester

Medlemsstaterne kan også gøre mere for at forbedre rammebetingelserne for investering på nationalt plan. Meddelelsen af 18. maj 2016 43 giver et overblik over de vigtigste målsætninger i de landespecifikke henstillinger for 2016. Hvor der er mulighed for det, bør medlemsstaterne udnytte deres finanspolitiske råderum til at øge de offentlige investeringer i områder, der fremmer vækst, bl.a. infrastruktur, sundhed, uddannelse og forskning. Samtidig er der behov for yderligere tiltag for at fremme private investeringer, og medlemsstaterne opfordres til at fremskynde vedtagelsen af strukturreformer og bekæmpe investeringsflaskehalse, såsom lovgivningsmæssige og administrative hindringer såvel som besværlige og langvarige godkendelsesprocedurer. Nogle medlemsstater skal tackle den tilbageværende ineffektivitet inden for offentlige udbud, skattesystemer, retsvæsen og insolvensregler. Fremskridt indebærer også at skabe en stabil pipeline af projekter og sikre koordinering og planlægning på alle niveauer i den nationale forvaltning. I samme ånd vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne kortlægge og fortsætte arbejdet med at fjerne de ubegrundede nationale hindringer for kapitalens frie bevægelighed, som hindrer indførelsen af en velfungerende kapitalmarkedsunion. Der vil blive offentliggjort en rapport inden udgangen af 2016 44 .

Den 1. juli 2015 etablerede Kommissionen Strukturreformtjenesten for at yde teknisk støtte til medlemsstaterne, herunder bistand til kapacitetsopbygning til vækstfremmende administrative og strukturelle reformer. Strukturreformtjenesten samarbejder med en række medlemsstater om konkrete projekter om teknisk bistand med henblik på at afdække og fjerne investeringshindringer 45 .

En stærkere forbindelse mellem EU-midler og reformgennemførelsen. For at ESIfondene i højere grad anvendes til støtte for afgørende økonomiske og sociale reformer i programmeringsperioden 2014-2020 agter Kommissionen at styrke forbindelsen til de centrale prioriteter i de landespecifikke henstillinger. Med henblik på at fremme anvendelsen og effektiviteten af ESI-fondene er godkendelsen af ESI-midler underlagt en forudsætning om gennemførelsen af en række reformer (forhåndsbetingelser). Ifølge lovgivningen vedrørende ESI-fondene skal programmer, der medfinansieres af ESI-fondene, bidrage til gennemførelsen af alle de relevante landespecifikke henstillinger. Kommissionen vil følge fremskridtene med hensyn til opnåelsen af de vedtagne målsætninger inden 2017 og aflægge rapport herom.

5.Fremtidsudsigter: en styrket investeringsplan og EFSI 2.0

Efter kun at have været fuldt operationel i under et år leverer EFSI allerede mærkbare resultater. Projektpromotorerne har benyttet sig af EIAH til at øge kvaliteten af deres projekter, og investorerne har nu adgang til utallige investeringsmuligheder på EIPP. Derudover har Kommissionen lanceret en række initiativer til at forbedre investeringsklimaet, og den samarbejder med medlemsstaterne om at fjerne de lovgivningsmæssige og administrative hindringer for investering.

Den innovative anvendelse af EU-midler giver også resultater som følge af EFSI's fleksibilitet, fraværet af administrative byrder og den uafhængige udvælgelse af projekter på basis af deres tekniske og økonomiske levedygtighed.

Ifølge forordning (EU) 2015/1017 skal Kommissionen senest i januar 2017 foretage en evaluering af anvendelsen af EU-garantien og senest i juli 2018 forelægge en uafhængig evaluering af, hvordan EFSI, EIAH og EIPP har fungeret. Som det fremgår af denne meddelelse kan der dog allerede drages nogle vigtige indledende konklusioner.

Med afsæt heri opfordres Det Europæiske Råd til at tilslutte sig følgende prioriteter:

I lyset af de konkrete resultater vil en styrket EFSI fortsætte efter den indledende treårsperiode for at afhjælpe de resterende mangler og fejl på markedet og fortsætte med at mobilisere privat finansiering af investeringer, med øget additionalitet, der er afgørende for den fremtidige jobskabelse, vækst og konkurrenceevne i EU. Til dette formål vil Kommissionen i løbet af efteråret fremsætte forslag til lovgivning om forlængelse af varigheden af EFSI og i den forbindelse tage hensyn de begrænsede budgetmidler.

I betragtning af dets succes vil EFSI's SMV-vindue blive forstørret hurtigt efter de nugældende regler til fordel for SMV'er og midcapselskaber i alle medlemsstater. Kommissionen vil arbejde sammen med EFSI's styringsråd for at udnytte alle de eksisterende muligheder under EFSI-forordningen til at styrke SMV-vinduet 46 .

Kommissionen vil undersøge muligheden for at anvende en EFSI-lignende model for investeringer i udviklingslande.

Kombinationen af EFSI-støtte og ESI-fonde vil blive forenklet yderligere, og lovgivningsmæssige og andre hindringer for sådanne kombinationer vil blive fjernet. Der vil især i forbindelse med den kommende midtvejsgennemgang af FFR 47 blive set på, om der skal foretages ændringer af de gældende forordninger. Kommissionen og EIB arbejder på en liste over flagskibsprojekter med konkrete eksempler på sådanne kombinationer, som skal være færdig inden udgangen af 2016.

Rådgivningstjenesten vil blive styrket med henblik på at nå ud til et bredere og mere målrettet publikum og støtte udviklingen af rådgivning på lokalt plan samt øge samarbejdet med de nationale erhvervsfremmende banker. Kommissionen vil se nærmere på synergierne mellem eksisterende EU-bevillinger til teknisk bistand med henblik på at gøre leveringen af teknisk bistand mere fleksibel og gøre det muligt hurtigt at imødekomme markedets behov.

Der vil blive tilskyndet yderligere til etablering af investeringsplatforme med et stærkt engagement fra Kommissionen, EIB-Gruppen, nationale erhvervsfremmende banker og andre relevante aktører.

EFSI vil fortsætte med at bidrage til udviklingen af markedet for bæredygtige/grønne projekter ved at tilskynde til udvikling af et grønt obligationsmarked i Europa og en bedre koordination af den aktuelle indsats.

Kommissionen vil fortsat levere på sine prioriteringer for det indre marked. Sammen med Eurostat vil Kommissionen skabe større klarhed om, og om nødvendigt foretage ændringer af, de regnskabsmæssige aspekter ved offentligprivate partnerskaber.

Medlemsstaterne bør også fastsætte klare prioriteter og tilrettelægge konkrete investeringsprojekter med hjælp fra rådgivningstjenesten — navnlig for grænseoverskridende projekter — og strukturere deres projekter på en optimal måde for at sikre en øget anvendelse af finansielle instrumenter. Inden for rammerne af det europæiske semester bør medlemsstaterne implementere de landespecifikke henstillinger for at fjerne nationale hindringer for investeringer.

Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og de relevante rådssammensætninger vil regelmæssigt gøre status over initiativerne, hvilket også via samarbejdet med Det Europæiske og Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vil skabe det nødvendige politiske engagement til at sikre, at der fortsat skabes resultater. Kommissionen og EIB vil også fortsat holde kontakt med centrale interessenter på nationalt og regionalt plan for at organisere specifikke opfølgende arrangementer med henblik på at drøfte og udvikle særlige løsninger, der imødekommer behovene på lokalt og regionalt plan.

Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til at tilslutte sig alle de initiativer til implementering af investeringsplanen for Europa, der er opridset i denne meddelelse. Den opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at følge op på alle planens lovgivningsmæssige aspekter.

(1)

     COM(2014) 903 final.

(2)

     EUCO 237/14, findes på http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-237-2014-INIT/da/pdf

(3)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2016 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

(4)

     Den europæiske økonomiske forårsprognose 2016 blev offentliggjort den 3. maj 2016 og findes på: http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/2016_spring_forecast_en.htm  

(5)

     I overensstemmelse med EU's solide tilsagn, som blev gentaget på klimakonferencen i Paris i december 2015.

(6)

     Den kommende "dagsorden for nye kvalifikationer for Europa" vil netop fokusere på det specifikke spørgsmål om investering og forbedring af kvalifikationer og menneskelig kapital i en bredere kontekst: Selv om der er bred enighed om, at kvalifikationer munder ud i FoU, innovation, beskæftigelse og konkurrenceevne, er der også dokumentation for, at en betydelig andel af den europæiske arbejdsstyrke (ca. 20 %) kun besidder lave grundlæggende færdigheder. Det gør det vanskeligt at beskæftige de lavtkvalificerede arbejdstagere og skaber strukturel arbejdsløshed. Samtidig kan mange stillinger stadig ikke besættes som følge af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det peger i retning af et strukturelt investeringsgab, når det kommer til menneskelig kapital. At udstyre folk med bedre og mere relevante kvalifikationer kræver tilstrækkelig finansiering, samtidig med at der gennemføres strukturreformer for at forbedre effektiviteten af uddannelsessystemerne og lærlingeordningerne.

(7)

   Navnlig har overgangsbestemmelsen i forordning (EU) 2015/1017 bidraget til, at EFSI hurtigt har kunnet levere resultater.

(8)

      http://www.eib.org/eiah/  

(9)

    https://ec.europa.eu/priorities/european-investment-project-portal-eipp_en  

(10)

   Se meddelelsen "Levering af dagsordenen for det indre marked om job, vækst og investeringer", som også vedtages i dag.

(11)

   De landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Kommissionen i maj for hver enkelt medlemsstat, har særligt fokus på investeringer. Hvor det er relevant, henstilles der til at afhjælpe mangelen på investering inden for navnlig infrastruktur og immaterielle aktiver, samt til at vedtage og gennemføre de nødvendige strukturreformer til at forbedre investeringsmiljøet, som kan supplere tiltagene på EU-plan. Se COM(2016) 321 final.

(12)

   Selve kernen i EIB's forretningsmodel er, at den mobiliserer private midler til finansiering af projekter for at få mest muligt ud af de knappe offentlige midler, og derfor danner EU-budgetgarantien på 16 mio. EUR og EIB's bidrag på 5 mio. EUR grundlaget for at tiltrække en betydelig mængde privat kapital.

(13)

   Oversigten findes på http://www.eib.org/efsi/index.htm. Disse projekter blev godkendt af EIB-Gruppen og nøje gennemgået af EFSI's investeringskomité (eller Kommissionen forud for etableringen af investeringskomitéen). Nogle af projekterne er endnu ikke blevet undertegnet. De endelige tal kan derfor ændre sig.

(14)

   Listen over godkendte projekter under vinduet for infrastruktur og innovation findes på http://www.eib.org/efsi/efsi-projects/index.htm . Listen over projekter under vinduet for SMV, for hvilke der er indgået en kontrakt med formidlere, findes på http://www.eif.org/what_we_do/efsi/index.htm . Der kan hentes flere oplysninger om de enkelte sektorer eller medlemsstater på http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-and-investment/investment-plan_da  

(15)

   Jf. artikel 5 i forordning (EU) 2015/1017. Resultattavlen med indikatorer for EFSI-gennemførelsen indeholder en nærmere beskrivelse af de vejledende principper: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1558 af 22. juli 2015 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 med udarbejdelse af en resultattavle med indikatorer for anvendelse af EU-garantien (EUT L 244 af 19.9.2015, s. 20).

(16)

   EFSI's investeringskomité består af otte uafhængige eksperter med ansvar for at godkende anvendelsen af EU-garantien under EFSI. Medlemmernes CV'er findes på http://www.eib.org/efsi/governance/efsi-investment-committee/index.htm

(17)

     Særlige aktiviteter er aktiviteter, der efter EIB's egen interne rating vurderes til under investment grade, dvs. der er behæftede med en større risiko end EIB's normale aktiviteter.

(18)

     Ved på et tidligt tidspunkt at inddrage EFSI i SMV-garantiordningerne under Horisont 2020 InnovFin og COSME og styrke EIB's mandat vedrørende risikovillig kapital.

(19)

     Det omfatter incitamenter til at integrere miljøeksternaliteter i beslutningsprocesserne på finansmarkederne.

(20)

     Nye instrumenter på forsøgsbasis såsom privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE) og finansiering af naturkapital (NCFF) kan hjælpe med at bane vejen fremad.

(21)

   I meddelelsen fra 2014 "En investeringsplan for Europa" blev medlemsstaterne opfordret til at øge brugen af innovative finansielle instrumenter væsentligt på centrale investeringsområder såsom støtte til SMV'er, energieffektivitet, informations- og kommunikationsteknologi, transport samt forskning og innovation. Det ville overordnet set indebære en fordobling af brugen af finansielle instrumenter under ESI-fondene for programmeringsperioden 2014-2020.

(22)

   EFSI's styringsråd har vedtaget nogle regler for EFSI's transaktioner med investeringsplatforme og nationale erhvervsfremmende banker, som findes på: http://www.eib.org/attachments/strategies/efsi_steering_board_rules_applicable_to_operations_with_investment_platforms_and_npbs_or_institutions_en.pdf . 

(23)

    http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/efsi_esif_compl_en.pdf  

(24)

     Forordning (EU) nr. 1316/2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010. Siden begyndelsen af 2015 er fire projekter blevet godkendt gennem anvendelse af CEF-låneinstrumentet (eller det forhenværende Project Bond Initiative (PBI)) Disse projekter har i alt tiltrukket 1,8 mia. EUR i ekstra investeringer ud over de investeringer, der blev mobiliseret af EFSI.

(25)

     Forordning (EU) nr. 1291/2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF.

(26)

   F.eks. inden for energieffektivitet, intelligent mobilitet i byer og innovative teknologier vedrørende f.eks. alternative brændstoffer og elektriske køretøjer, bredbånd samt smitsomme sygdomme.

(27)

     F.eks. grænseoverskridende projekter om transeuropæiske net.

(28)

   COM(2015) 361 final.

(29)

   I februar 2015 tilkendegav Tyskland at ville bidrage med 8 mia. EUR til investeringsplanen gennem KfW. I samme måned tegnede Spanien sig for et bidrag på 1,5 mia. EUR gennem Instituto de Crédito Oficial. I marts 2015 gav Frankrig tilsagn om 8 mia. EUR gennem Caisse des Dépôts og Bpifrance, og Italien stillede med et tilsvarende beløb - 8 mia. EUR - via Cassa Depositi e Prestiti. I april 2015 meddelte Luxembourg, at landet vil bidrage med 80 mio. EUR gennem Société Nationale de Crédit et d’Investissement, og Polen gav løfte om et bidrag på 8 mia. EUR via Bank Gospodarstwa Krajowego. I juni 2015 tilkendegav Slovakiet at ville bidrage med 400 mio. EUR via sine nationale erhvervsfremmende banker Slovenský Ivestičný Holding og Slovenská Záručná a Rozvojová Banka, og Bulgarien tegnede sig for et bidrag på 100 mio. EUR gennem den bulgarske udviklingsbank. Den 16. juli 2015 meddelte Det Forenede Kongerige, at det vil bidrage med 6 mia. GBP (ca. 8,5 mia. EUR) til de projekter, der modtager støtte fra EFSI.

(30)

      http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5723_en.htm

(31)

      http://www.eib.org/eiah/  

(32)

     Navnlig bør den tekniske bistand til bredbånd bidrage hertil såvel som kombinationen af CEF-bredbånd, Horisont 2020 og EFSI.

(33)

     Projektportalen blev sat i luften den 1. juni og kan tilgås på  http://ec.europa.eu/eipp . Ved at skabe et fælles kontaktpunkt ønsker Kommissionen at imødekomme behovene blandt både projektpromotorerne og internationale investorer. Det er dog udelukkende de potentielle investorer, der vurderer kvaliteten af projekterne. Offentliggørelsen af et investeringsprojekt på projektportalen er hverken en forudsætning eller en garanti for, at der kan modtages finansiel støtte fra EU eller EIB/EIF, og de projekter, der allerede modtager EU- og/eller EIB-/EIF-støtte, kan stadig promovere sig på portalen, hvis der er behov for yderligere finansiering.

(34)

   COM(2016) 361.

(35)

     COM(2015) 80.

(36)

     Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/467 af 30. september 2015 om ændring af delegerede forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for en række aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (EUT L 85 af 1.4.2016, s. 6).

(37)

   Kommissionens meddelelse om statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1, i TEUF findes på http://ec.europa.eu/competition/state_aid/modernisation/notice_of_aid_en.pdf . 

(38)

   De finanspolitiske indikatorer (underskud og gæld), der anvendes som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og stabilitets- og vækstpagten, er fast forankrede i traktaten og leveres af Eurostat. De koncepter og definitioner, der anvendes, er baseret på det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010), som stemmer overens med de internationale regnskabsstandarder og er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1). Det er i de politiske beslutningstageres interesse og offentlighedens generelt, at disse indikatorer beregnes på grundlag af de højeste kvalitetsstandarder, og at de kan sammenlignes medlemsstaterne imellem.

(39)

   Manual on Government Deficit and Debt – Implementation of ESA 2010 – 2016-udgaven findes på http://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-16-001  

(40)

   Denne rådgivning findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/web/government-finance-statistics/methodology/advice-to-member-states   

(41)

     Direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud, direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og direktiv 2014/23/EU om tildeling af koncessionskontrakter.

(42)

     Der findes flere oplysninger om grønne offentlige udbud på http://ec.europa.eu/environment/gpp/index_en.htm . 

(43)

   COM(2016) 321 final.

(44)

     COM(2015) 468 final.

(45)

     Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015) 701 final).

(46)

     Det omfatter f.eks. at flytte op til 500 mio. EUR af EU-garantien fra vinduet for infrastruktur og innovation til SMV-vinduet samt at bruge EFSI-garantien til at supplere lånegarantiinstrumenterne InnovFin og COSME såvel som EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI). Det vil øge den samlede størrelse af budgetbevillingerne til disse instrumenter og sætte EIF i stand til at finansiere en væsentlig større mængde foranstaltninger.

(47)

     Dette kunne bl.a. bestå i at skabe incitament for medlemsstaterne til at lægge midler fra ESI-fondene oven i andre finansielle EU-instrumenter, således at der anvendes færre tilskud i tilfælde, hvor finansielle instrumenter giver mere merværdi, og muligheden for at blande tilskud og finansielle instrumenter, der om nødvendigt kan kombineres med EFSI-støtte, hvorved der skabes en forbindelse mellem den finansielle støtte til et givet projekt og projektets afstemning med EU's politiske målsætninger, og anvendelsen af forhåndsbetingelser styrkes.