17.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/36

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens lovforslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 i sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet (ETS) (COM(2016) 482 final) og om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i klima- og energirammen for 2030 (COM(2016) 479 final);

2.

anser det for vigtigt at reducere drivhusgasemissionerne fra sektorer uden for ETS inden 2030 i et omfang, som sikrer, at det langsigtede mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne med 95 % inden 2050 kan opfyldes;

3.

er af den opfattelse, at det med henblik på opfyldelsen af Parisaftalens forpligtelser vil være yderst innovativt og omkostningseffektivt, hvis potentialet til reduktion af CO2-emissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) på integreret vis indarbejdes i EU's klimapolitik;

4.

anser det for afgørende, at de lokale og regionale myndigheder anerkendes, inddrages som vigtige aktører i gennemførelsen af den nye klimapolitik og integreres på mere aktiv og omfattende vis i gennemførelsen af EU's energi- og klimabeskyttelsespolitik i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring;

5.

fremhæver byer og regioners rolle og kompetencer i forbindelse med indsamlingen og bearbejdningen af det datamateriale, der er nødvendigt til opstilling af opgørelser over drivhusgasemissioner for sektorerne under henholdsvis LULUCF-forordningen og forordningen om indsatsfordeling. Udvalget anbefaler, at medlemsstaterne og Kommissionen konsekvent støtter de lokale og regionale myndigheder ved at styrke deres evne til at varetage de grundlæggende opgaver i forbindelse med udformningen og planlægningen af den lokale udvikling på områderne energiforvaltning, transport, affaldshåndtering, arealanvendelse og andre områder;

6.

mener, at fleksibilitetsinstrumenterne er udtryk for, at markedsprincipper, praksis for arealanvendelse og metoder til opfyldelse af emissionsreduktionsmålene indgår i klimaforanstaltningerne, men at det er nødvendigt at foretage ændringer for at undgå en nedskrivning af de ambitiøse mål i EU's klimapolitik og inflation i handlen med kvoter. Dette kan ske ved at medregne de reelle emissioner eller deres lineære tendens til reduktion i 2020, reducere overdragelsen af kvoteoverskud i EU-ETS til sektorer uden for ETS og fastlægge mere ambitiøse mål, herunder for lande med et lavere BNP;

7.

opfordrer til, at der hvert femte år gennemføres midtvejskontroller af overholdelsen som en effektiv metode til at sikre opfyldelsen af emissionsreduktionsmålene gennem en mere regelmæssig kontrol;

8.

mener, at der, set i lyset af at der mangler specifikke emissionsreduktionsmål for enkelte af sektorerne i forordningen om indsatsfordeling, bør indarbejdes bestemmelser, således at der på EU-niveau, i medlemsstater, regioner og lokalområder kan udformes strategier og foranstaltninger, der kan garantere, at disse sektorer træffer foranstaltninger til at reducere omfanget af CO2-emissioner. Der skal udarbejdes sektorspecifikke målsætninger for at garantere, at alle sektorer, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling, lever op til det i forordningen foreslåede globale emissionsreduktionsmål, og derudover skal kontrollen af overholdelse styrkes ved hjælp af årlige kontroller og regnskaber;

9.

fremhæver nødvendigheden af et højere ambitionsniveau og en fuld udnyttelse af mulighederne for at stille juridiske krav om sektorspecifikke foranstaltninger i sektorer, hvor der er en risiko for stigende emissioner (f.eks. vedrørende personbilers og varevognes ydeevne);

10.

opfordrer Kommissionen til at se bidraget fra LULUCF i et helhedsperspektiv og anerkende, at denne sektor, navnlig skovene, har potentiale til på mange måder at bidrage positivt til modvirkningen af klimaændringer ved hjælp af binding, lagring og substitution af CO2-emissioner.

1.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de lokale og regionale myndigheder i de sektorer, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling i reduktionen af drivhusgasemissioner og forordningen om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-forordningen), uden tvivl spiller en afgørende rolle, da disse forordninger kræver inddragelse af den territoriale dimension. Samtidig handler det om områder, hvor de lokale og regionale myndigheder i kraft af deres retlige kompetencer og beføjelser kan spille en aktiv rolle. Hvad angår politikgennemførelsen står der endvidere en bred vifte af relevante instrumenter til rådighed, f.eks. fysisk planlægning, SMV-støtte, politiske foranstaltninger, der tiltrækker og fremmer grønne investeringer, byggeri, bytransport og mobilitet samt byplanlægning;

2.

understreger, at de foreslåede foranstaltninger bidrager til at nedbringe emissionerne i de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS), og dermed tilfører en social, økonomisk og økologisk merværdi. Dette giver byerne og regionerne en endnu vigtigere rolle, da de er frontløbere og drivkræfter for dekarboniseringsinitiativer og sikrer hensyntagen til lokale økonomiske og sociale forhold i forbindelse med de enkelte foranstaltninger;

3.

betoner, at et moderne og bæredygtigt skovbrug bidrager til en øget anvendelse af fornyelige ressourcer og bioenergi, som erstatter anvendelsen af fossile brændstoffer, samtidig med at det fungerer som et effektivt kulstofdræn. Udvalget understreger desuden, at det er vigtigt, at reducering af udslip inden for LULUCF-sektorerne også fremmes gennem EU's fælles landbrugspolitik;

4.

konstaterer, at der er vigtige opgaver for de lokale og regionale myndigheder i form af direkte informering af borgerne og gennemførelse af kampagner om energispørgsmål. Kommissionens forslag støtter gennemførelsen af regionale klima- og energistrategier og fremmer dekarboniseringen af sektorerne og en nøje planlagt arealanvendelse inden for rammerne af regionaludvikling, byplanlægning og fysisk planlægning. Borgmesterpagtens reduktionsmål og konkrete eksempler danner rammen for de regionale og lokale processer;

5.

mener, at de foreslåede forordninger ikke giver anledning til problemer med hensyn til overensstemmelsen med nærhedsprincippet, da tackling af klimaforandringerne og disses konsekvenser er et tydeligt grænseoverskridende problem, hvorfor disse forordningers målsætninger kun kan indfries gennem handling på EU-niveau. De foreslåede forordninger er endvidere hverken i form eller indhold mere vidtrækkende, end hvad der er nødvendigt for at opfylde målsætningen om at gennemføre EU's mål for 2030 om en omkostningseffektiv nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

6.

Det Europæiske Regionsudvalg anser det for nødvendigt, at der for at lette overgangen til en kulstoffattig økonomi og omstillingen til renere energikilder fortsat gennemføres bredt anlagte klimaforanstaltninger, også i sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet. I forbindelse med den foreslåede indsatsfordeling tilstræbes en generel ordning for sektorerne uden for ETS;

7.

gør opmærksom på, at Kommissionen ikke har forelagt konkrete, juridisk bindende mål for disse sektorer, men tværtimod tager udgangspunkt i en samlet vurdering af deres bidrag, hvilket indebærer, at medlemsstaterne indrømmes forholdsvis stort råderum, med hensyn til hvilke foranstaltninger de konkret vil gennemføre for at opfylde deres mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Udsigterne for en reduktion af drivhusgasemissionerne er forskellige fra den ene sektor til den anden og kan på nationalt plan — ligesom f.eks. prognoserne for emissioner fra vejtransport — helt uafhængigt af gennemførelsen af foranstaltninger til højere brændstofeffektivitet endog føre til en stigning;

8.

slår til lyd for en fleksibel, samlet gennemførelse af de generelle mål for alle sektorer, og at der i den forbindelse foretages en vurdering af og tages hensyn til de forskellige regionale og lokale kapaciteter. En opsplitning af mål på de enkelte sektorer er imidlertid ikke praktisk gennemførlig.

9.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at alle medlemsstater og økonomiske sektorer bør bidrage til at nå CO2-reduktionsmålene, og at alle bør tilstræbe ovennævnte mål, under fuld hensyntagen til retfærdighed og solidaritet. De nationale mål for gruppen af medlemsstater med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet bør justeres forholdsmæssigt for at afspejle omkostningseffektivitet på en retfærdig og afbalanceret måde;

10.

peger på, at opnåelse af disse emissionsreduktioner af drivhusgasser vil øge effektiviteten og innovationen i den europæiske økonomi og fungere som katalysator for forbedringer, især inden for byggesektoren, landbrug, affaldshåndtering og transport, for så vidt som de falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning;

11.

gør opmærksom på, at der i forordningen om indsatsfordeling foreslås mange muligheder for fleksibilitet og handel, der har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres emissionsreduktionsmål inden 2030. Sådanne foranstaltninger begrænser omkostningerne ved nedbringelse af emissioner, selv om man må være realistisk og forsigtig og sørge for, at fleksibilitet ikke i nogle medlemsstater gennem manipulation fører til flere emissioner eller fastsættelse af mindre strenge mål, enten inden bestemmelserne træder i kraft eller under gennemførelsen af fleksibilitetsmekanismen, da uensartede fleksibilitetsmekanismer i sidste ende kan resultere i manglende evne til at nå emissionsreduktionsmålene. For at nå de ambitiøse mål gælder det om ikke blot at holde landenes aktuelle økonomiske og strukturelle problemer og deres levestandard for øje, men også at tage hensyn til regionale forskelle inden for det enkelte land;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå konkrete løsninger på problemerne i de områder, der måtte være i særlige vanskeligheder eller tilbagegang i forbindelse med den nødvendige overgang til en kulstoffattig økonomi. Udvalget understreger, at der skal udvikles realistiske løsninger til regioner, som i udstrakt grad afhænger af fossile brændstoffer eller energiintensive industrier, eller som på anden vis rammes uforholdsmæssigt hårdt af anvendelsen af de foreslåede forordninger. Udvalget understreger det vigtige i at involvere lokale og regionale myndigheder i udviklingen af holdbare udviklingsforløb, som kunne stimulere økonomien i disse regioner;

13.

peger på, at det fastsatte loft på 100 mio. enheder for emissionsmængden i betragtning af overforsyningen med ETS-kvoter og den lave pris på CO2 ikke bidrager til en kraftig nedbringelse af emissioner, men strider imod klimabeskyttelsesmålene og kan føre til, at emissionerne i sektorerne uden for ETS endog kan stige som følge af genskabelsen af balance;

14.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udmålingen af sanktioner at udvise en vis fleksibilitet ved at anvende lavere valuta- og vurderingskurser ved omfordelingen af emissionskvoter mellem sektorerne.

15.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder forslaget om at lade medlemsstaterne anvende i alt 280 mio. enheder fra LULUCF-regnskabet bogføring og anerkender, at denne sektor, navnlig skovene, har potentiale til at bidrage positivt til EU's klimaramme. Udvalget bemærker, at der også er problemer med nøjagtigheden af overvågningen af drivhusgasemissioner på LULUCF-området og med støtte til de lokale myndigheder ved indsamling af data;

16.

understreger, at CO2-binding inden for rammerne af LULUCF bør være begrænset til de områder af forordningen om indsatsfordeling, hvor regnskabsreglerne er baseret på et videnskabeligt grundlag og er afprøvet i pilotprojekter. Herved kan spekulationer og begrænsning af de generelle principper til rene omkostningshensyn undgås. Ved overvågningen af foranstaltninger på LULUCF-området og udarbejdelsen af de relevante rapporter skal dobbelttælling efter bedste formåen og under anvendelse af de bedste metoder undgås. Dette gælder navnlig ændringer i arealanvendelseskategorier, men også bogføring af træprodukter og naturlige forstyrrelser;

17.

foreslår, at nedsættelser hvert femte år skal være mulige, så der kan tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer. Herved kan der tages hensyn til naturens foranderlighed, og der kan kompenseres for virkningerne af tilfældige hændelser og cykliske processer;

18.

anbefaler, at Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne om at fastlægge klarere regler for de lokale og regionale myndigheders rolle i forvaltningen af data og tilsynet med LULUCF-regnskaber.

19.

Det Europæiske Regionsudvalg anser det for vigtigt, at den effektive rapporterings- og overholdelsescyklus som defineret i beslutningen om indsatsfordeling opretholdes i forslaget. Medlemsstaterne har fortsat en forpligtelse til at overholde de årlige emissionsgrænser og et lineært forløb i perioden 2021-2030, selv om den faktiske kontrol af overholdelsen kun sker hvert 5. år;

20.

understreger, at Kommissionen for at garantere, at kontrollen af overholdelse sker på grundlag af nøjagtige data, løbende og systematisk skal kontrollere og vurdere de opgørelser over drivhusgasser, der forelægges af medlemsstaterne, eventuelt ved hjælp af uafhængige eksperter;

21.

mener, at Det Europæiske Miljøagentur fortsat skal koordinere kontrollen af de indsendte oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, konsistens, sammenlignelighed og fuldstændighed. Det er afgørende, at de lokale og regionale myndigheder spiller en mere fremtrædende rolle i bogføringen og rapporteringen, så der kan tages bedre hensyn end hidtil til de særlige forhold, der gør sig gældende på lokalt og regionalt plan;

22.

anser det for vigtigt, at der ikke pålægges de nationale, regionale og lokale forvaltninger eller virksomhederne, herunder SMV'er og mikrovirksomheder, nogen umiddelbar rapporteringspligt eller administrativ byrde.

23.

Det Europæiske Regionsudvalg peger på, at mangfoldigheden og variabiliteten af arealanvendelsen i Europa fører til en behandling som af natur er forskellig og uensartet, og som nødvendiggør en stærk og koordineret harmonisering og standardisering af kvaliteten af medlemsstaternes data. I den forbindelse skal der tages hensyn ikke kun til nationale, men også regionale og lokale forhold og vilkår, herunder deres dynamik. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der gøres brug af erfaringer fra anvendelse af instrumenter såsom metoderne for emissionsopgørelse som led i Borgmesteraftaleinitiativet, og at det kobles sammen med den løbende indsats for at etablere fleksible, letanvendelige og pålidelige indikatorer for måling af lokale og regionale emissioner som led i Den Globale Borgmesteraftale;

24.

er bekymret over, at Kyoto-protokollen udløber ved udgangen af 2020. Dermed skal styringen af LULUCF-sektoren udvikles yderligere inden for EU. Dette er på nuværende tidspunkt sikret i kraft af LULUCF-afgørelsen (529/2013/EU). Gennemførelsen af denne afgørelse er allerede indledt, hvilket skaber bedre regnskabs- og bogføringssystemer frem til 2020. Uden relevante retsregler, som konsoliderer denne implementering og fastlægger de gældende regler for perioden efter 2020, kunne den måde, hvorpå LULUCF vil indgå i den samlede ramme, være forskelligartet i hele EU. Forskelle i rapporterings- og regnskabsregler fra én medlemsstat til en anden vil have negativ betydning for det indre marked.

25.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at regnskabsreglerne for LULUCF-opgørelser på grundlag af IPCC-proceduren fra 2006 ikke hører til de mest moderne metoder. EU bør sørge for en væsentlig videreudvikling af opgørelsesproceduren for at gøre den nøjagtigere og hurtigere og samtidig bevare systemets enkelhed og gennemsigtighed. I den forbindelse spiller byerne og regionerne en vigtig, for ikke at sige afgørende, rolle i formidlingen af de oplysninger, der er nødvendige for LULUCF-opgørelserne både med henblik på efterfølgende evalueringer og udarbejdelse af prognoser;

26.

understreger, at anvendelsen af støttestrukturer i proceduren, som skal fremme en gradvis forbedring, er tegn på en meget lovende udvikling. RU kan bidrage til at skabe et gunstigt miljø for i overensstemmelse med IPCC-procedurens centrale principper, herunder konsistens, sammenlignelighed, fuldstændighed, nøjagtighed og gennemsigtighed, at kunne videreudbygge byernes og regionernes kapacitet til at indsamle, analysere, sammenlægge og sammenligne data i LULUCF-sammenhæng;

27.

mener, at Kommissionen i samarbejde med RU bør udvikle retningslinjer med henblik på at yde de lokale og regionale myndigheder proceduremæssig hjælp til dataindsamling og opstilling af fælles metodiske standarder for inddragelse og hensyntagen til lokale oplysninger og i den forbindelse være opmærksom på det nødvendige i kompromiser mellem nøjagtighed og omkostningseffektivitet og i begrænsning af de administrative byrder. Større nøjagtighed kan kun opnås gennem inddragelse af lokale og regionale eksperter.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at en tilgang, der inddrager en lang række interessenter, ikke kun kan anbefales for at opnå enighed om spørgsmål om klimaændringer og udformningen af LULUCF, men også bidrager til at øge gennemsigtigheden og rapporteringsforpligtelsen, til at sikre en bedre vurdering af de sociale og økonomiske virkninger på lokalt og regionalt plan, til lettere at finde optimale løsninger og til at få greb om den tiltagende kompleksitet på alle områder;

29.

mener, at der i forbindelse med inddragelse af LULUCF i de klimapolitiske rammer i første række skal tages hensyn til landbrug og skovbrug, men også boligsektorens, affaldshåndteringens og småindustriens bidrag både ved indførelse af bedste praksis mht. gennemsigtighedskrav og sikring af kontrolmekanismernes effektivitet. En hurtig og konkret tilbagemelding fra de enkelte områder både under drøftelserne om forordningen og under gennemførelsen er udslagsgivende og afgørende.

30.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at finansieringsmulighederne fortløbende og mere resolut end hidtil må udvides til det lokale og regionale plan, hvor de kan fungere som et attraktivt supplement ved privat finansiering og for kreditinstitutter. Ud over nationale og europæiske finansieringsmidler i form af tilskud og medfinansiering bør det overvejes at forbedre de lokale og regionale myndigheders kreditværdighed og muligheder for långivning og lånoptagelse i forbindelse med gennemførelsen af initiativer på miljøområdet. Dette kan opnås gennem ændringer i lovgivningen eller ved at byer, der ikke selv er store nok, går sammen om f.eks. at købe obligationer.