19.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/45

Ordfører:

Denis MEYNENT

1.1.

Udvalget minder om, at det primære mål med Refit-programmet (1) er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den europæiske lovgivning og udarbejde enkle, letforståelige og sammenhængende retsforskrifter, uden at det berører de fastlagte, strategiske målsætninger eller opnås på bekostning af borgernes beskyttelse, forbrugere, arbejdstagere, den sociale dialog eller miljøet.

1.2.

Den europæiske lovgivning er en væsentlig faktor for integration, der ikke bør opfattes som en byrde eller en omkostning, der skal nedbringes. En vel afpasset lovgivning er tvært imod en faktor for retlig beskyttelse, fremme og sikkerhed for alle berørte parter og europæiske borgere.

1.3.

Konsekvensanalyser for alle nye lovgivningsforslag skal integreres og give de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, herunder for SMV'er, hele deres berettigede betydning. Udvalget slår til lyd for, at Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen kan nå til enighed om en fælles metodologi vedrørende konsekvensanalyser, som også kan inspirere EØSU og Regionsudvalget (RU).

1.4.

Den offentlige høringsproces såvel som høringer af eksperter og aktører skal være så åben som muligt, men kan ikke erstatte høringer af arbejdsmarkedets parter og af EØSU.

1.5.

Udvalget anmoder Kommissionen om at lade sin resultattavle omfatte en årlig vurdering af de vigtigste omkostninger og fordele ved Refit-programmets foranstaltninger på både kvantitativt og kvalitativt plan, herunder niveauet og kvaliteten af beskæftigelse samt social og miljømæssig beskyttelse og forbrugerbeskyttelse.

1.6.

Beslutningsprocessen bør forblive så gnidningsløs og relevant som mulig. Ingen af de organer og filtre, der er blevet oprettet for at kontrollere, at beslutningstagningen er velbegrundet, kan svække den politiske beslutningstagning, der bør forblive suveræn. I denne sammenhæng skal der kæmpes imod bureaukratiseringen af beslutningsprocessen.

1.7.

EØSU noterer sig oprettelsen af Refit-platformen, som navnlig har til opgave at arbejde for en mere effektiv lovgivning og en forenkling af de administrative regler. Udvalget understreger, at platformen bør indskrænke sig til at undersøge et begrænset antal emner og ikke kan træde i stedet for medlovgiverne og de i traktaterne fastsatte obligatoriske høringer af EØSU — hvis arbejde er af en anden natur — og af arbejdsmarkedets parter. Udvalget opfordrer Kommissionen til at offentliggøre kriterierne for forhåndsudvælgelse af de forslag, der fremsættes til platformen, samt sikre, at de er afbalancerede, og at det fremgår helt klart, hvordan der følges op på platformens henstillinger, så det er muligt at spore de forskellige påvirkninger.

1.8.

Med hensyn til platformens repræsentativitet mener udvalget, at tildelingen af to supplerende pladser ville gøre det muligt fuldt ud at respektere institutionens mandat og således afspejle det civilsamfund, det har til opgave at repræsentere. Udvalget bemærker i øvrigt den manglende, fælleseuropæiske repræsentation af mikrovirksomheder og af små og mellemstore virksomheder i platformens »gruppe af interessenter«, og anmoder om, at der bliver rådet bod herpå snarest muligst.

1.9.

EØSU, som nyder godt af en direkte kontakt med virkelighedens verden, et omfattende netværk af nationale organisationer og sine medlemmers ekspertise, er godt placeret for at kunne yde et betydeligt bidrag til de konsekvensanalyser, der gennemføres på europæisk plan. EØSU agter at prioritere efterfølgende og kvalitative vurderinger, som kan danne et overblik over virkningen af et lovgivningstiltag eller en EU-politik samt formidle, hvordan de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter i EU har oplevet og opfattet forholdene.

1.10.

Når det drejer sig om gennemførelse af visse direktiver, ønsker EØSU at yde et særligt bidrag til Europa-Parlamentets initiativbetænkning om årsrapporten angående EU-medlemsstaternes gennemførelse af den europæiske lovgivning, ved at sætte fokus på medlemsstaternes tilføjelser under gennemførelsen.

1.11.

EØSU opfordrer til at gøre Refit-programmet til en øvelse, der fungerer begge veje, dvs. som ikke foregriber den retning, lovgivningen skal tage: validering, tilføjelse, supplement, ændring eller afskaffelse af en retsakt.

1.12.

Udvalget kan ikke acceptere at deltage i gennemførelsen af en målrettet reducering af EU-retten på grundlag af en kvantitativ analyse, uden at det på forhånd vurderes, hvilke følger det får for social-, miljø- og forbrugerbeskyttelsen.

1.13.

EØSU bakker op om en mere stringent, efterfølgende vurdering af EU-lovgivningens virkninger i forbindelse med EU's politikcyklus, navnlig med hensyn til de forventede følgevirkninger for væksten og beskæftigelsen, som beskrevet i den konsekvensanalyse, der ledsagede det oprindelige lovgivningsforslag. De efterfølgende analyser bør gennemføres på pluralistisk vis en rimelig tid efter fristen for omsætning til national lovgivning.

2.1.

EØSU minder om, at lovgivningen er afgørende for at nå traktatens målsætninger samt for at skabe betingelserne for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der kommer borgere, virksomheder og arbejdstagere til gavn (2). Lovgivningen bidrager desuden til at øge velfærden, varetage almenvellets interesser og grundlæggende rettigheder, fremme et højt socialt og miljømæssigt beskyttelsesniveau, og sikre større forudsigelighed og retssikkerhed. Den bør forhindre konkurrenceforvridning og social dumping.

2.2.

EØSU glæder sig derfor over, at næstformanden Frans Timmermans gentagne gange har mindet om, at Refit-programmet ikke burde føre til en deregulering af EU-retten eller resultere i en indskrænkning af social og miljømæssig beskyttelse såvel som beskyttelse af grundlæggende rettigheder (3).

2.3.

EØSU mener, at lovgivningen genererer omkostninger og administrative byrder, der kan vise sig at være belastende og unødvendige, men også udgøre betragtelige fordele for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Udvalget minder om, at en intelligent lovgivning altid bør efterstræbe en reel merværdi. EU-reglerne skal, hvor det er muligt, fjerne byrder frem for at skabe flere.

2.4.

EØSU mener, at aftalen om bedre lovgivning bør efterstræbe det mest passende svar for at udbygge virkeliggørelsen af det EU’s indre marked: målrettet harmonisering, relevant anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på ikke-harmoniserede områder, samregulering, selvregulering og standardisering. Udvalget minder i denne forbindelse om, at en målrettet og intelligent lovgivning bidrager til at overvinde hindringerne for det indre markeds funktion. En standardisering af de 28 nationale lovgivninger udgør, for europæiske virksomheder og borgere, en vigtig kilde til forenkling og reduktion af regelbyrden såvel som den administrative byrde.

2.5.

Udvalget minder om, at det primære mål med Refit-programmet er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den europæiske lovgivning og udarbejde enkle, letforståelige og sammenhængende retsforskrifter, uden at det berører de fastlagte, strategiske målsætninger eller opnås på bekostning af beskyttelsen af borgere, forbrugere, arbejdstagere, den sociale dialog eller miljøet.

2.6.

Udvalget lægger stor vægt på, at lovgivningen og den dermed forbundne byrde er nyttig, at de endelige fordele opvejer omkostningerne, og at lovgivningen er proportionel og sikrer en tilstrækkelig juridisk sikkerhed.

2.7.1.

EØSU noterer sig undertegnelsen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning indgået mellem de tre institutioner den 13. april 2016.

2.7.2.

Udvalget bifalder navnlig den kendsgerning, at de tre institutioner har anerkendt konsekvensanalyseordningen som et redskab til at træffe velovervejede beslutninger, men som ikke træder i stedet for politiske beslutninger (4).

2.7.3.

EØSU bifalder, at Kommissionen i sine integrerede, afbalancerede og pluralistiske konsekvensanalyser inkluderer alternative løsninger angående omkostningerne ved ikke at have et integreret europæisk marked og de forskellige muligheders indvirkning på konkurrenceevnen, men også om forslagenes konsekvenser for SMV’er og mikrovirksomheder, såvel som den digitale og territoriale dimension (5).

2.7.4.

Udvalget bifalder, at Kommissionen kan gennemføre sin konsekvensanalyse på eget initiativ eller på anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet, men beklager, at hver institution er ene om at bestemme, hvordan den tilrettelægger sit evalueringsarbejde. Udvalget slår til lyd for, at de tre institutioner enes om en fælles metodologi vedrørende konsekvensanalyser, som også kan inspirere EØSU og RU til deres egne ændringer.

2.7.5.

Efter EØSU’s opfattelse bør konsekvensanalyserne udføres inden for de europæiske institutioner. Hvis det imidlertid af særlige grunde overvejes at anmode private konsulenter om at foretage analysen, insisterer EØSU på, at:

2.8.1.

Udvalget mener, at høringen af interessenter og eksperter ikke bør træde i stedet for hverken høringen af arbejdsmarkedets parter, EØSU og Regionsudvalget, der finder sted på præcise tidspunkter i lovgivningsprocessen og inden for de i EUF-traktaten fastsatte grænser, eller de eksisterende høringer på nationalt plan, som bør baseres på en styrket deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Udvalget understreger, at en passende kortlægning af de berørte parter er afgørende for en god repræsentativitet af aktørerne og for kvaliteten af høringsproceduren, og opfordrer Kommissionen til at bygge på det fælles åbenhedsregister.

2.8.2.

Udvalget anmoder om, at høringen finder sted, uden at dette berører den strukturerede dialog med civilsamfundet (EUF-traktatens artikel 11, stk. 2) eller høringer, der foregår inden for specifikke rammer, såsom høring af arbejdsmarkedets parter som led i den sociale dialog (arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne) (EUF-traktatens artikel 154), eller høring af rådgivende organer, såsom Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUF-traktatens artikel 304).

2.8.3.

EØSU understreger, at en god fordeling — geografisk eller efter målgruppe — med mere opmærksomhed til underrepræsenterede grupper bør sikres i førnævnte kortlægning af de berørte parter. En begrundet vægtningsmekanisme skal anvendes i forbindelse med analysen af reaktionerne på høringer (6).

2.9.1.

EØSU noterer sig de overordnede mål i Refit-programmet, som Kommissionen har udarbejdet, og henviser navnlig til sine udtalelser (7) om programmet om »bedre lovgivning« og om »intelligent lovgivning«. Efter EØSU's opfattelse dispenserer intelligent lovgivning ikke fra at overholde lovgivningen om beskyttelse af borgere, forbrugere og arbejdstagere, standarderne for ligestilling mellem kvinder og mænd og miljøstandarderne og må ikke kunne hindre forbedringer. Intelligent lovgivning skal også respektere den traktatfæstede sociale dimension af det indre marked, navnlig i forbindelse med implementeringen af aftaler forhandlet inden for rammerne af den europæiske sociale dialog.

2.9.2.

EØSU bemærker, at Kommissionen søger at forbedre processen og kvaliteten af de foranstaltninger, der har til formål at sikre en optimal gennemførelse.

2.9.3.

Udvalget anmoder Kommissionen om at lade sin resultattavle omfatte en årlig vurdering af de vigtigste omkostninger og fordele ved Refit-programmets foranstaltninger på både kvantitativt og kvalitativt plan, herunder niveauet og kvaliteten af beskæftigelse samt social og miljømæssig beskyttelse og forbrugerbeskyttelse.

2.9.4.

EØSU påpeger, at en bedre regulering hverken kan eller bør stå i stedet for politiske beslutninger.

2.10.1.

EØSU noterer sig oprettelsen af Refit-platformen, som udvalget deltager i, og som skal analysere forslagene til nedbringelse af de unødige administrative og lovgivningsmæssige byrder og til fremme af gennemførelsen af den europæiske lovgivning i medlemsstaterne. Udvalget bemærker, at de områder, der hører ind under den sociale dialog og arbejdsmarkedsparternes kompetence, er udeladt fra platformens opgaver.

2.10.2.

EØSU konstaterer dog, at platformen bør:

2.10.3.

EØSU forventer desuden, at:

2.10.4.

EØSU henleder opmærksomheden på, at det store antal deltagere på denne platform, aktørernes meget afvekslende karakter (medlemsstater, arbejdsmarkedets parter, NGO’er, repræsentanter for civilsamfundet), de yderst brede emner på dagsordenen, såvel som mødernes begrænsede hyppighed ikke virker fremmende for at skabe indgående drøftelser om de forslag, som platformen tager op.

2.11.1.

EØSU understreger i denne forbindelse, at det kun råder over en enkelt plads og deltager i arbejdet på grundlag af en ordning med rotation mellem sine tre grupper, skønt det er et organ, der er oprettet under de europæiske traktater, og som er repræsentativt for mangfoldigheden i EU.

2.11.2.

Udvalget mener derfor, at tildelingen af to supplerende pladser ville gøre det muligt at respektere institutionens tredelte struktur og dens mandat og således afspejle det civilsamfund, udvalget har fået mandat til at repræsentere.

2.11.3.

Udvalget bemærker den manglende, fælleseuropæiske repræsentation af mikrovirksomheder og af små og mellemstore virksomheder i platformens »gruppe af interessenter«, og anmoder om, at der bliver rådet bod herpå snarest muligst.

2.12.1.

EØSU opfordrer Kommissionen til:

3.1.1.

Udvalget minder om, at det skal betragtes som en fuldgyldig, institutionel partner, og ikke som en underkategori af interessenter med utallige forskellige og modstridende interesser.

3.1.2.

Udvalget påpeger, at det med sin direkte kontakt til virkelighedens verden, sit omfattende netværk af nationale organisationer og sine medlemmers ekspertise er godt placeret for at kunne yde et betydeligt bidrag til denne konsekvensanalyse.

3.1.3.

Udvalget understreger, at evalueringsarbejdet vil styrke dets forbindelser med de forskellige civilsamfundsorganisationer og fremme dets rolle som bro mellem institutionerne og repræsentanterne for civilsamfundet.

3.1.4.

EØSU oplyser, at udvalgets kommende evaluering vil blive udtrykt i form af henstillinger om politikken, og at disse vil sætte fokus på de mest betydelige virkninger af den undersøgte politik på civilsamfundet og foreslå den bedste vej fremad.

3.1.5.

EØSU understreger, at det vil prioritere efterfølgende og kvalitative vurderinger, som kan danne et overblik over virkningen af et lovgivningstiltag eller en EU-politik samt formidle, hvordan de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter i EU har oplevet og opfattet forholdene.

3.1.6.

EØSU er af den opfattelse, at Kommissionens og Europa-Parlamentets efterfølgende vurderinger, som EØSU vil bidrage til, bør danne grundlag for ændringer af eksisterende lovgivning eller ny lovgivning, som udvalget vil blive hørt om.

3.1.7.

Udvalget glæder sig over at kunne tage fuld del i lovgivningscyklussen og øge mulighederne for at bidrage til fastlæggelsen af EU's fremtidige politiske strategier.

3.2.1.

I forbindelse med gennemførelsen af direktiver i national ret tilføjer medlemsstaterne til tider elementer helt uden tilknytning til den pågældende EU-lovgivning. Udvalget mener derfor, at sådanne tilføjelser bør fremhæves tydeligt, enten i retsakten eller gennemførelsesdokumenterne, eller i de vedrørende dokumenter (8). I denne forbindelse mener EØSU, at begrebet »forkromning«, der refererer til »overregulering«, er et udtryk, der bør undgås, da det fordømmer visse nationale praksisser og udelukker en differentieret og fleksibel tilgang.

3.2.2.

EØSU mener, at i tilfælde af minimumsharmonisering, bør medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fortsat kunne fastsætte bestemmelser, der har til formål at fremme beskæftigelsen, forbedrede livs- og arbejdsforhold, en passende social beskyttelse, et varigt højt beskæftigelsesniveau, bekæmpelse af social udstødelse (9), fremme og udvikling af SMV'er, såvel som et højt sundheds- eller forbrugerbeskyttelsesniveau (10) og beskyttelse inden for miljøområdet (11), uden dog at forårsage unødige reguleringsmæssige eller administrative hindringer, og at det derfor er vigtigt at privilegere forordninger snarere end direktiver, hvor dette er muligt.

3.2.3.

EØSU konstaterer, at bestræbelserne på at sikre maksimal harmonisering i lovforslag ofte fører til en bred vifte af undtagelser og fritagelser, med det resultat, at yderligere hindringer for det indre marked skabes og »legitimeres«.

3.2.4.

EØSU mener at kunne spille en nyttig mæglerrolle mellem lovgivere og brugere af EU-lovgivningen og yde et særligt bidrag til Europa-Parlamentets initiativbetænkning om årsrapporten angående EU-medlemsstaternes gennemførelse af den europæiske lovgivning, ved at sætte fokus på medlemsstaternes tilføjelser under gennemførelsen. Udvalget mener i den henseende, at undersøgelsen fra Observatoriet for Det Indre Marked om »Tjenesteydelsesdirektivets følger for byggesektoren« (12), så vel som undersøgelsen fra Arbejdsmarkedsobservatoriet om arbejdsløshed blandt unge (13), for nu kun at nævne to eksempler, kunne vise sig at være hensigtsmæssige på metodologisk plan.

3.3.1.

EØSU opfordrer til at gøre Refit-programmet til en øvelse, der fungerer begge veje, dvs. som ikke foregriber den retning, lovgivningen skal tage: tilføjelse, supplement, ændring eller afskaffelse af en retsakt.

3.3.2.

EØSU er enig i, at Kommissionen løbende foretager en »sortering« og en revision af EU-retten, navnlig ved at undersøge relevansen og merværdien af EU’s lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige retsakter.

3.3.3.

EØSU er af den opfattelse, at konsekvensanalysernes integrerede og holistiske karakter er afgørende, og at Kommissionen ikke kun bør fokusere på konkurrenceevnedimensionen. Udvalget mener, at det er vigtigt at tage højde for merværdien af EU's intervention, og at cost-benefit-analysen bør tage hensyn til alle aspekter, herunder hvad det vil koste ikke at træffe nogen foranstaltninger.

3.3.4.1.

EØSU mener, at de mange kriterier for konsekvensanalysen ikke må medføre, at Kommissionen undlader at handle eller afviser et initiativ med den begrundelse, at et eller flere kriterier ikke var opfyldte. Udvalget mener følgeligt, at Kommissionen bør vægte kriterierne i forhold til hinanden, og at det store antal kriterier ikke må resultere i en slags bureaukratisering af beslutningsprocessen og i en »lovgivningsmæssig afholdenhed«.

3.3.4.2.

EØSU lægger særligt vægt på »Tænk småt først«-princippet og »SMV-testen«, navnlig som led i sin udtalelse om »Small Business Act« (14), men finder det ikke hensigtsmæssigt, at mikrovirksomheder har principielle generelle fritagelser, og at det ville være mere passende, at de i lovgivningsforslag bliver behandlet individuelt efter en grundig konsekvensanalyse.

3.3.4.3.

Udvalget er enig i, at Kommissionens forslag ledsages af en omhyggelig konsekvensanalyse med udgangspunkt i evidensbaserede data, men understreger, at det påhviler EU-lovgiveren at udøve sin skønsbeføjelse, samtidig med at der sikres en vis balance mellem beskyttelse af, på den ene side, menneskers sundhed, miljøet og forbrugerrettigheder, og på den anden, af de erhvervsdrivendes økonomiske interesser, i bestræbelserne på at nå det traktatfæstede mål om sikring af et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet (15).

3.3.4.4.

EØSU påpeger, at denne øvelse ligeledes kan gå ud på at kvantificere regelbyrden og den administrative byrde, forudsat at øvelsen:

3.3.4.5.

Udvalget kan ikke acceptere at deltage i gennemførelsen af en målrettet reducering af EU-retten på grundlag af en kvantitativ analyse, uden at det på forhånd vurderes, hvilke følger det får for social-, miljø- og forbrugerbeskyttelsen.

3.3.4.6.

Med hensyn til evalueringen af kumulerede omkostninger påpeger udvalget, at når Kommissionen foretager forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser af en del af EU-lovgivningen, bør den tage højde for det faktum, at nye omkostninger føjer sig til de eksisterende overholdelses- og gennemførelsesomkostninger. Udvalget erkender, at evalueringen af de kumulerede omkostninger tilstræber at beregne de finansielle omkostninger, der belaster lovgivningen for en bestemt sektor, men påpeger, at samme evaluering ikke må kunne fritage en sektor helt eller delvist.

3.3.5.1.

Det bekymrer EØSU, at debatten indledes i en stadigt tidligere fase af processen, før medlovgivere og arbejdsmarkedets parter inddrages, hvorfor disse risikerer at føle sig sat ud af spil i en debat, der allerede har fundet sted uden dem.

3.3.6.1.

Udvalget anser efterfølgende evalueringer for mindst lige så vigtige som forhåndsevalueringer og anmoder i denne sammenhæng Kommissionen om at præsentere en metodologisk vejledning om kriterierne for bæredygtig udvikling.

3.3.6.2.

EØSU bakker op om en mere stringent, efterfølgende vurdering af EU-lovgivningens virkninger i forbindelse med EU's politikcyklus, navnlig med hensyn til de forventede følgevirkninger for væksten og beskæftigelsen, som beskrevet i den konsekvensanalyse, der ledsagede det oprindelige lovgivningsforslag.

3.3.6.3.

Udvalget mener, at de efterfølgende analyser bør gennemføres på pluralistisk vis en rimelig tid efter fristen for omsættelse til national lovgivning.

3.3.6.4.

EØSU mener, at efterfølgende evalueringer udgør vigtige analyseværktøjer, og at de konklusioner, der udledes heraf, kan indgå direkte i en konsekvensanalyse med henblik på revision af en retsakt.