29.12.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 437/9

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2015/C 437/10)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring i henhold til artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»SAUCISSON DE L'ARDÈCHE«

EU-nr.: FR-PGI-0105-01303 — 26.1.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Sammenslutningens navn: Association de Défense et de Promotion des Produits de Charcuterie de l'Ardèche

Adresse:

Chambre de Commerce et de l'Industrie

Parc des Platanes

07104 Annonay

FRANKRIG

Tlf. +33 475692727

E-mail: ellypteam@gmail.com

Denne sammenslutning er en forening indført ved lov af 1. juli 1901 og décret af 16. august 1901 bestående af samtlige skinkeproducenter, der fremstiller »Saucisson de l'Ardèche«.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☐	Produktets betegnelse
—	☒	Varebeskrivelse
—	☒	Geografisk område
—	☐	Bevis for oprindelse
—	☒	Fremstillingsmetode
—	☐	Tilknytning
—	☒	Mærkning
—	☒	Andet [Nationale krav — vareklasse — kontrolstruktur]

4.   Type ændring(er)

—	☒	Væsentlig ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB i henhold til artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012
—	☐	Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller lignende), og som ikke kan betegnes som mindre i henhold til artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

5.   Ændring(er)

5.1.   Beskrivelse af produktet

Der er konstateret fejl i sondringen mellem to underkategorier af »petit chaudin«, som ikke er relevant for den generelle produktbeskrivelse.

Følgende ændringer foretages i kapitel IV.2.4 (nu 2.2.4) i varespecifikationen:

Produktets navn	Naturtarm	Hakning: partiklernes størrelse (minimum)	Pølsens vægt	Naturtarmens diameter	Naturtarmens længde	Varmebehandlingens varighed	Tørringsvarigheden (minimum)
		(mm)	(g)	(mm)	(cm)	(timer)	(dage)
»Petit chaudin«	Chaudin	6	200 til 350 250	45-55	25 à 35	36	18
			250 350 til 600	55-70	30 til 40	36	21
»Chaudin«		6	600 til 2 000	70-90	> 40	36	30
»Gros chaudin«		8	> 2 000	> 75	> 40	60	40

Vægten varierer alt efter naturtarmens diameter. For de fastsatte diametre bør grænsen mellem de første to underkategorier af »petit chaudin« være 250 g og ikke 350 g.

Minimumslængden på 25 cm er fælles for de to rettede vægtintervaller, fordi det er en fælles standardreference for alle naturtarmfabrikanter. For denne oplysning er det ikke relevant at skelne mellem de to underkategorier af »petit chaudin«. Et enkelt længdeinterval for naturtarm på 25-40 cm er derfor nødvendigt for at blive inden for de anvendte standarder.

5.2.   Geografisk område

Stavemåden for et vist antal kommuner er blevet rettet, så den er i overensstemmelse med INSEE's gældende nomenklatur (det franske nationale kontor for statistik og økonomiske undersøgelser).

5.3.   Produktionsmetode

5.3.1.   Råvarer

I kapitel VII.1 (nu 5.1) i varespecifikationen er kendetegnene ved de svin, råvaren kommer fra, blevet ændret for så vidt angår svinenes alder, vægten af uforarbejdede slagtekroppe og stykkernes muskelandel:

—   Svinenes alder

Kriterierne for svinenes alder ved slagtning (mindst 172 dage for parteringssvin og gennemsnitligt 182 dage for tunge slagtesvin) er fjernet, da disse ikke længere er i overensstemmelse med den aktuelle svineindustri.

Fremskridtene inden for genetik og ernæring har ført til, at svinene nu er yngre, når de slagtes, og ofte tungere end før i tiden, idet den gennemsnitlige kropsvægt er steget 5 kg på 10 år.

I dag vurderes kødets kvalitet ikke længere i forhold til dyrets alder. For den samme kvalitet slagtekrop kan dyrenes alder således variere 10 dage eller mere, således at denne værdi ikke længere følges nøjagtigt i forbindelse med attesteringen.

—   Uforarbejdede slagtekroppes vægt

Intervallet for slagtekroppens vægt for parteringssvin forhøjes med 3 kg, og intervallet for slagtekroppens vægt for tunge slagtesvin forhøjes til over 92 kg i stedet for mindst 90.

Forhøjelsen af intervallet for slagtekroppens vægt for tunge slagtesvin og den øvre grænse for parteringssvin er begrundet i fremskridtene inden for genetik og ernæring, som har medført en stigning i svinenes gennemsnitsvægt på 4 kg mellem 1997 og 2009. I dag er slagtekroppenes gennemsnitsvægt på ca. 91,5 kg.

Endvidere er det i fremstillingsmetoden for BGB »Saucisson de l'Ardèche« fastsat, at der skal være mindst 40 % »modnet« kød, enten fra gylt eller fra tungsvin. Jo tungere det anvendte svin er, jo mere karakteristisk er produktet. En forhøjelse af vægten er derfor gunstig.

—   Stykkernes muskelandel

Selv om dette begreb er relevant for produkter som skinke, fordi den afspejler dyrets opfedning og kendetegnene ved en kropsdel, er det ikke hensigtsmæssigt for et opdelt produkt som en pølse, hvor kødsaltere blander magert kød og spæk i forskellige forhold efter den givne opskrift og den ønskede fedtprocent i det færdige produkt. Den er derfor fjernet fra beskrivelsen af råvaren.

5.3.2.   Etaper i fremstillingen af produktet

—   Stykkernes pH-værdi

Kravet om at foretage pH-målinger er erstattet af visuelle målinger af stykkernes friskhed og kvalitet.

Målinger af pH-værdi er kun repræsentative for hele stykker som f.eks. stykker, der er beregnet til tørret skinke. Omvendt indeholder opskriften på den tørrede skinke forskellige kødstykker med magert kød og spæk, som har en meget forskellig pH-værdi i forhold til kropsdelene, målebetingelserne og måleområdet.

Det kontrolleres grundigt ved en visuel kontrol ved hver modtagelse, at kødet er fersk, og en dårlig kødkvalitet opdages hurtigt ved dets unormale farve (kød med en lys eller meget mørk farve). De synlige fejl, der skal undgås, er nøjagtigt anført i varespecifikationen.

—   Tilladt salpeterniveau

Henvisningen til den maksimalt tilladte restmængde i det færdige produkt er fjernet, fordi den svarer til de almindelige bestemmelser (i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006).

—   Ansaltning

Kapitlet om ansaltningsfasen er blevet omredigeret.

Ansaltning muliggør en opløsning af proteiner og derved en god sammenhæng mellem fedt og magert kød samt en blød og behagelig oplevelse i munden, hvor kødet smelter på tungen. Disse virkninger på kødet og egenskaberne i »saucisson de l'Ardèche« kan opnås ved forskellige fremgangsmåder. I kapitel VII.2.3 i varespecifikationen var den oprindelige beskrivelse af denne fase dog begrænset og dækkede ikke alle de traditionelle fremgangsmåder, der giver de samme virkninger.

Beskrivelsen af denne fase er således blevet ændret for at give mulighed for ansaltning før eller efter hakning under bevarelse af de samme tekniske ansaltnings- og opbevaringsbetingelser for at garantere de samme resultater: ansaltning på forarbejdningsstedet med det samme NaCl-niveau og en varighed på mindst 24 timer ved en temperatur på under 4 °C.

Begyndelsen af det følgende kapitel vedrørende skiveskæring er ligeledes blevet ændret for at tage højde for denne udvikling.

—   Oversigt over forarbejdningsforløbet

Oversigten over forarbejdningsforløbet er ændret og forenklet for at tage højde for præciseringerne om ansaltningsfasen.

5.4.   Mærkning

I kapitel X (nu 8) i varespecifikationen er kravet om at anføre betegnelsen »Indication Géographique Protégée« fjernet, fordi denne betegnelse allerede findes i Den Europæiske Unions BGB-logo, som skal figurere på mærkningen.

Udtrykket »BGB-logo« erstattes af udtrykket »Den Europæiske Unions BGB-logo« svarende til den fastlagte terminologi.

5.5.   Krav i nationale bestemmelser

I kapitel XI i varespecifikationen er oversigten over de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, blevet ajourført for at tage hensyn til ovennævnte ændringer.

5.6.   Andet

Betegnelsen på vareklassen er rettet, så den er i overensstemmelse med terminologien i bilag XI i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014.

Kapitlet vedrørende henvisninger til kontrolstrukturen er ændret.

ENHEDSDOKUMENT

»SAUCISSON DE L'ARDÈCHE«

EU-nr.: FR-PGI-0105-01303 — 26.1.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Betegnelse(r)

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Generel beskrivelse

»Saucisson de l'Ardèche« er en tørret pølse fremstilles af fersk hakket flæskekød og spæk, der stoppes i naturtarme af svin. Den varmebehandles og tørres efter en ældgammel særlig opskrift, hvor modnet kød og kød fra parteringssvin blandes.

»Saucisson de l'Ardèche« udbydes som forskellige produkter (»saucisses sèches«, »chaudins«, »rosettes«, »jésus«), der alle stammer fra den samme opskrift, hvortil der anvendes alle typer af svinetarme (»Menu« (tyndtarm), »Sac« (svinebundende), »Chaudins« (tyktarm), »Suivant« (efterende), »Fuseau« (fedtende), »Rosette« (også del af fedtende)), der ofte giver produkttypen sit navn.

Disse produkter (form og størrelse) varierer alt efter den anvendte naturtarms type og størrelse, det hakkede køds partikelstørrelse og den minimale tørringstid.

De forskellige typer »saucissons de l'ardèche«

»La saucisse sèche«

Den anvendte tarm er svinetyndtarm med en diameter på 30 mm eller mere, dens længde afhænger af, om den er lige eller krum, eller om den præsenteres med flere »ringe« (hængende eller snoet). Tarmen udgør en naturlig vedklæbende indpakning.

»Le petit chaudin«

Den anvendte naturtarm er en »chaudin« eller en »suivant«, der lukkes i begge ender med en snor. Naturtarmen kan også sammenbindes i hånden.

»Le chaudin«

Denne pølse er lang og kan være mere eller mindre tynd alt efter naturtarmens diameter (»chaudin«). Den har et lidt højere saltindhold. Naturtarmen lukkes med snor og kan sammenbindes i hånden eller omgives af net.

»Le gros chaudin«

Den anvendte naturtarm er »le chaudin large« (tyktarmen), der er naturligt affedtet og afpudset. Der kan anvendes strimler af tyktarm. Pølsen tørres enten ophængt eller liggende, hvilket påvirker dens udseende. Den har en letsyrlig smag, der er karakteristisk for lang modning.

»La rosette«

Den bærer navnet på det anvendte tarmstykke, der er keglestubformet, og hvis brede ende består af endetarmen (»rosette«). På grund af tykkelsen foregår tørringen langsommere; det giver en karakteristisk smag på grund af den anderledes udvikling under modningen.

»Le jésus«

Det er en tyk, ægformet pølse, der har samme form som det anvendte tarmstykke (svinebundende eller blindtarm). Denne tykke tørrede pølse kaldes traditionelt »Jésus«, da den er »svøbt« og »overvåget« som et barn, der dukker op ved familiens spisebord på nøjagtig samme tidspunkt, som da Jesusbarnet blev født. Dens letsyrlige smag er karakteristisk for en lang og langsom modning, der skyldes naturtarmens tykkelse.

Sammenfattende tabel

Tørrings- eller lagringsvarigheden fastsættes efter produktets vægt og især naturtarmens diameter og tykkelse, der ved samme vægt giver forskellig tørringsvarighed.

De enkelte produkters egenskaber er anført i følgende tabel:

Produktets navn	Naturtarm	Hakning: partiklernes størrelse (minimum)	Pølsens vægt	Naturtarmens diameter	Naturtarmens længde	Varmebehandlingens varighed	Tørringsvarigheden (minimum)
		(mm)	(g)	(mm)	(cm)	(timer)	(dage)
»Saucisse sèche«	Tyndtarm	6	200 til 500	30-45	—	36	17
			> 500	> 45	—	36	21
»Petit chaudin«	Tyktarm	6	200 til 250	45-55	25-40	36	18
			250 til 600	55-70		36	21
»Chaudin«		6	600 til 2 000	70-90	> 40	36	30
»Gros chaudin«		8	> 2 000	> 75	> 40	60	40
»Jésus«	Bundende	8	400-1 500	—	20-35	36	32
			> 1 500	—	> 35	60	63
»Rosette«	Endetarm	8	> 1 000	—	> 40	60	56

Produktbeskrivelse

Produktet kan i sine forskellige udformninger markedsføres enten hel (uden indpakning eller med ring, i net eller indpakket) med den naturlige skimmel eller pudret eller i skiver, når det drejer sig om pølser på over 1,2 kg.

Organoleptiske egenskaber

Pølsens tværsnit har en mørk rødlig farve, og der ses fedtpartikler, hvide pletter og krydderier. Jo grovere hakning, jo tydeligere fremstår fedt og kød.

Den letsaltede og -krydrede blanding har en tydelig kødsmag med et syrligt tilsnit, hvis naturtarmen er tyk, idet modningen da sker langsommere.

Smagsindtrykkene påvirkes af kødets ansaltning, der sikrer en optimal binding mellem det magre kød og fedtet, hvilket giver produktet gode skæreegenskaber og en tekstur, der smelter behageligt i munden.

Fysiske og kemiske egenskaber

Den salgsklare pølses egenskaber er de samme som for kvalitetspølser. Produktets aw-værdi må ikke overstige 0,91.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Råvarerne (magert kød og spæk) til »saucisson de l'Ardèche« kommer udelukkende fra svin (parteringssvin eller tungsvin).

Alt kød er ferskt og kommer fra EU (svin født, opdrættet og slagtet i Den Europæiske Union).

Kød fra tungsvin og/eller fra gylt må højst udgøre 60 %. Kød fra parteringssvin kan ligeledes udgøre højst 60 %.

Der må højst forekomme mangler på 5 % af de anvendte stykker.

Udvælgelse af svinekød (parteringssvin eller tungsvin):

Svinene fodres med mindst 60 % korn og kornprodukter.

Fra svinets fødsel til slagtning er det forbudt at tilsætte vækstfremmende stoffer i foderet.

Genetiske kriterier: Svinene skal stamme fra godkendte sammenslutninger for opdræt eller godkendte centre for kunstig befrugtning. I andre tilfælde skal andelen af svin, der er følsomme over for halothan, være mindre end 3 %, og svinene skal være fuldstændig fri for allelen RN-.

Slagtekroppene skal mindst overholde følgende kriterier:

—	for parteringssvin skal slagtekroppene uforarbejdet efter slagtning veje mellem 75 og 92 kg

—	for tunge slagtekroppe skal slagtekroppene uforarbejdet veje mindst 92 kg.

Udvælgelse af kød fra gylt

Kødet skal være fast, modent og ikke blegt. Disse egenskaber skyldes den obligatoriske anvendelse af gode kødstykker: skinke, bov, kam, spæk, bryst. Ekssuderende eller kraftigrødt kød og spæk, der ikke er hvidt og fast, fjernes.

Der skal gå mindst 2 uger mellem fravænning og afhentning.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle fremstillingsfaser fra ansaltning af kødet til modning (ansaltning, hvile, hakning, stopning, varmebehandling og modning/tørring).

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6.   Specifikke regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Betegnelse: »Saucisson de l'Ardèche« evt. suppleret med en af følgende betegnelser: »saucisse sèche«, »petit chaudin«, »chaudin«, »gros chaudin«, »rosette« og »jésus«, hvortil hver virksomhed kan tilføje sit eget navn.

Den Europæiske Unions BGB-logo.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område er beliggende i den sydøstlige del af Frankrig. Det omfatter 326 kommuner i departementet Ardèche, der ligger i regionen Rhône-Alpes.

Det geografiske område omfatter hele Ardèche-departementet med undtagelse af følgende kommuner: Orgnac-l'Aven, Labastide-de-Virac, Vagnas, Salavas, Sampzon, Grospierres, Bessas, Beaulieu, Saint-André-de-Cruzières, Saint-Sauveur-de-Cruzières, Berrias-et-Casteljau, Banne og Saint-Paul-le-Jeune.

Det geografiske område er blevet afgrænset efter de kommuner, der stadig benytter sig af den gamle traditionelle tilvirkning af pølser. Disse kommuner udgjorde det tidligere »Vivarais«, der i 1790 blev til Ardèche-departementet. Departementet har siden været genstand for flere grænseforskydninger.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område, der svarer til det tidligere »Vivarais«, er hjemstedet for de traditioner, sædvaner og færdigheder inden for kødforarbejdning, som er Ardèche-områdets arv.

Det geografiske område består af to forskellige miljøtyper. Højlandet beliggende i 500 til 1 700 m højde har et barskt klima. Det kan stadig sne voldsomt indtil slutningen af april i den nordlige del, hvorimod klimaet er mere tempereret, efterhånden som man nærmer sig den sydlige del. Hele højlandet gennemblæses af kølige vinde. Lavlandet, der består af plateauer, flodbredder og sletteområder, ligger i 400 til 0 m højde Klimaet er tempereret, men nærmer sig middelhavsklimaet i den allersydligste del.

I disse to klimatyper er der gennem de rituelle slagtninger, der fandt sted i begyndelsen af vinteren, opstået teknikker til tørring af pølser.

Området var længe afsondret og svært tilgængeligt. Det er denne afsondrethed, der har været afgørende for udviklingen af traditioner i tilknytning til svinet (»sendt af forsynet«), såsom rituelle slagtninger ved vinterens begyndelse, markeder, gastronomi og fester, der blev dybt forankret i beboernes kultur, og som er blevet videreført til i dag.

Tørrings- og konserveringsteknikkerne, som landboerne iværksatte, blev senere overtaget af særlige kødsaltere. Der er stadig i dag på det geografiske område mange små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med kødforarbejdning. De har ofte flere hundrede år på bagen og har i tidens løb videregivet deres ekspertise på et område, hvor de geografiske og klimatiske forhold var velegnede hertil.

De forskellige »saucisson de l'Ardèche«-produkter stammer alle fra samme opskrift.

De forskellige pølsetypers form og størrelse er direkte tilknyttet de forskellige anvendte naturtarme, der ofte giver produktet sit navn. Partikelstørrelsen og tørringsvarigheden afhænger af pølsens diameter og naturtarmens tykkelse.

Produktets egenart

»Saucisson de l'Ardèche«-produkternes egenart skyldes på den ene side produktets store anseelse og på den anden side en særlig ekspertise, der garanterer produktets særlige aroma og smag.

Pølsefarsen er letsaltet og krydret, hvilket giver kødet en kraftig smag. Hvis naturtarmen er tyk og fed, sker produktets modning langsommere, og det giver en mere syrlig smag.

Disse smagsindtryk suppleres af en blød og behagelig oplevelse i munden, hvor kødet smelter på tungen.

Årsagssammenhæng

»Saucisson de l'Ardèche«s kvalitet og omdømme er stærkt tilknyttet egnen, der er et område med barske vejrforhold og vanskeligt tilgængeligt, hvor traditionen med fremstilling af »Saucisson de l'Ardèche« udviklede sig med konserveringen af svinekød i et område, hvor svineopdræt indtil begyndelsen af det 20. århundrede var den lokale befolknings eneste kilde til kød. Svinene blev traditionelt slagtet ved juletid, og kødet og de saltede produkter herfra gjorde det muligt at overleve vintrene i Ardèche.

De gamle færdigheder findes i dag, såsom valget af kød, anvendelse af alle svinets tarme, anvendelsen af salpeter som eneste tilsætningsstof, ansaltning osv.

Følgende fælles metoder bidrager til at give »Saucisson de l'Ardèche«-produkterne deres organoleptiske egenskaber:

—	valget af udelukkende udsøgt fersk kød (blanding af kød fra tungsvin og kød fra parteringssvin)

—	ansaltning af kødet, som muliggør en perfekt opløsning af proteiner og derved en ensartet partikelstørrelse, hvilket bidrager til at give pølserne en blød konsistens

—

anvendelse af naturtarme og alle svinets tarme. Deres elasticitet letter påfyldningen af kødet og fremmer dets klæbeevne, så luftlommer undgås. Deres gennemtrængelighed muliggør en langsom modning, indtil produktet når sin endelige stabilitet. Deres karakter og tykkelse bidrager til den tørrede pølses smag

—	modning tilpasset de forskellige kødstykker.

Det er i hjertet af denne egn, der er så rig på historie, traditioner og knowhow, at »saucisson de l'Ardèche«s omdømme har udviklet sig.

I Ardèche, som blev døbt »feinschmeckernes paradis« af Curnonsky (han kaldte også landsbyen Saint-Agrève for et »charcuteriets mekka«), nyder Ardèche et omdømme som en veritabel svinekødskultur med fremstilling af tørret charcuteri med traditioner tilbage til det 16. århundrede.

Dette bekræftes af talrige vidnesbyrd, bl.a. Olivier de Serres, der betegnes som det franske landbrugs far fra det 16. århundrede, og af Charles Forot, forfatter og digter fra Ardèche (i det 19. århundrede).

Charles Albin Mazon talte i sine rejsebeskrivelser »Voyage fantaisiste et sérieux à travers l'Ardèche« beundrende om den lokale tørrede pølse og dens oprindelse i 1890: »fra loftet hænger spæk, skinke, grisefødder og pølser i metervis«.

Michel Carlat sagde: »Rituel slagtning er en fest, […] I køkkenet hænger der skinker og pølser under kaminhylden. De tørrer og røges i ugevis«. Ifølge Pierre Charrie: »Ved juletid (…) frydede man sig med »Jésus«, den store pølse, […] bestemt til højtidsdagen«.

Samhandlen begyndte i det 17. århundrede. Markederne udviklede sig navnlig i begyndelsen af det 20. århundrede og bidrog ifølge Guy Dürrenmatt til at udbrede kendskabet til »Saucisson de l'Ardèche«.

Med udviklingen af den gastronomiske turisme ved begyndelsen af det 20. århundrede blev »Saucisson de l'Ardèche« kendt som et regionalt produkt.

Den er nævnt i »L'inventaire du patrimoine culinaire de la France« (fortegnelse over Frankrigs kulinariske arv), der blev udgivet i 1995.

I værket »Voyage gourmand en Rhône-Alpes« (»gourmet-rejse i Rhône-Alpes« udgivet af Glénat i 2006) er der et helt kapitel om Ardèche, der beskriver egnens velkendte »charcuteri-platte« og de berømte tørrede pølser.

Forfatterne til »Le Génie de l'Ardèche« skriver i 2007: »Ardèche-plateauet gennemblæses af vinde, der er gunstige for tørring af saltede kødprodukter; talrige pølsemagere viderefører det ældgamle håndværk og udbyder egnsprodukter af høj kvalitet«.

»Saucisson de l'Ardèche« er kendt og anerkendt i hele Frankrig (artikel i Gault et Millau 1986, præmier på landbrugsudstillingen i Paris i 2008 og 2009) og i Europa (DLG-medalje i Tyskland).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDC-IGP-SaucissonArdeche.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

---