EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.11.2015

COM(2015) 559 final

2015/0259(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Begrundelse og formål

Meningen med en forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder er, at den skal begrænse udnyttelsen af bestandene til niveauer, som er i overensstemmelse med de overordnede mål for den fælles fiskeripolitik. I denne forbindelse er det Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen for den fælles fiskeripolitik), der fastlægger målene for de årlige forslag om fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for at sikre, at Unionens fiskeri er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt.

Fiskerimulighederne fastsættes inden for rammerne af en årlig forvaltningsprocedure (hvert andet år, hvis der er tale om dybhavsbestande). Dette udelukker dog ikke, at der også indføres langsigtede forvaltningsstrategier. Unionen har gjort gode fremskridt på dette område, og der findes nu flerårige forvaltningsplaner for vigtige bestande af kommerciel interesse. De årlige TAC'er og indsatslofter skal fastsættes i overensstemmelse med disse planer.

Dette forslag indeholder fiskerimuligheder, som Unionen fastsætter uafhængigt af andre. Det indeholder desuden fiskerimuligheder, som er resultatet af multi- eller bilaterale samråd om fiskeri. Resultaterne af disse samråd gennemføres ved at fastlægge en intern fordeling blandt medlemsstaterne på grundlag af princippet om relativ stabilitet.

Dette forslag omfatter derfor foruden bestande, som Unionen træffer autonome afgørelser om:

Fælles bestande, dvs. bestande i Nordsøen og Skagerrak, der forvaltes i fællesskab med Norge, eller som forvaltes på grundlag af samråd mellem de kyststater, der er medlemmer af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEACF).

Fiskerimuligheder, der følger af aftaler, som er indgået inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO ' er).

Nogle af fiskerimulighederne i dette forslag er anført som "pm" (pro memoria). Dette skyldes, at enten:

–foreligger rådgivningen om visse bestande ikke på det tidspunkt, hvor forslaget vedtages eller

–også foreligger visse fangstbegrænsninger og andre henstillinger fra de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer først efter disse organisationers årsmøder, eller

–også foreligger der endnu ingen tal for visse bestande i grønlandske farvande, fælles bestande, og bestande, der udveksles med Norge og andre tredjelande, fordi samrådene med disse lande først afsluttes i november og december 2015, eller

–også - når det gælder visse TAC'er - er rådgivningen modtaget, men vurderingen er endnu ikke afsluttet.

Oversigt over bestandene

Kommissionen har som sædvanlig vurderet de forhold, som der skal tages hensyn til i forbindelse med forslaget til fiskerimuligheder ved hjælp af sin årlige meddelelse om høring om fiskerimulighederne (COM(2015) 239 - i det følgende benævnt "meddelelsen"). Meddelelsen indeholder en oversigt over bestandenes tilstand, som er udarbejdet på grundlag af den videnskabelige rådgivning, der er forelagt i 2015. Det fremgår af meddelelsen som noget positivt, at antallet af bestande, som der foreligger en fuldstændig analyse af, er stigende. Og af de bestande, som der foreligger MSY-rådgivning om, befiskes over halvdelen på eller under det niveau, som ville resultere i det maksimale bæredygtige udbytte.

Efter anmodning fra Kommissionen forelagde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) sin årlige rådgivning vedrørende størstedelen af de fiskebestande, der er omfattet af nærværende forslag, den 30. juni 2015. ICES har taget hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen har forelagt i sin meddelelse.

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i alt væsentligt afhængig af, at der indberettes data. Det er således kun muligt at foretage en dækkende vurdering af de bestande, som der foreligger tilstrækkelige og pålidelige data om, så der kan udarbejdes overslag over bestandenes størrelse og prognoser for, hvordan de vil reagere på de forskellige udnyttelsesscenarier (dette kaldes "fangstmulighedstabeller"). Når der foreligger tilstrækkelige data, kan de videnskabelige organer udarbejde overslag over de justeringer af fiskerimulighederne, der skal foretages for at få bestanden til at frembringe det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Rådgivningen omtales herefter som "MSY-rådgivning". I andre tilfælde baserer de videnskabelige organer sig på forsigtighedsprincippet, når de udarbejder anbefalinger om, hvilket niveau fiskerimulighederne bør fastsættes på. Den metode, som ICES anvender i denne forbindelse, er beskrevet i offentliggjorte ICES-dokumenter vedrørende implementeringen af rådgivning om bestande, som der foreligger begrænsede oplysninger om 1 .

Den største gruppe TAC-forslag findes i bilag IA. Nævnte bilag omfatter 153 TAC'er for bestande i Skagerrak, Kattegat, ICES-underområde I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV, EU-farvande i CECAF og Fransk Guyanas Farvande. Heraf er 11 TAC'er fastsat på grundlag af MSY-rådgivning. For de øvrige gælder følgende:

3 TAC'er foreslås fastsat, således at de er i overensstemmelse med langsigtede forvaltningsplaner, dvs. planer, der er opstillet i henhold til specifikke gældende forordninger henhørende under den fælles fiskeripolitik, endnu ikke vedtagne kommissionsforslag til forvaltningsplaner eller forvaltningsstrategier, der er foreslået af de rådgivende råd, og som de videnskabelige organer har vurderet som værende i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

51 af TAC'erne vedrører bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om og derfor heller ikke en fuldstændig vurdering af. Heraf er der 26 TAC'er, som foreslås fastsat på samme niveau som i 2015, hvilket er i tråd med en fælleserklæring fra Rådet og Kommissionen, ifølge hvilken fiskerimulighederne skal opretholdes på et stabilt niveau, medmindre der foreligger videnskabelig rådgivning, som viser, at bestandssituationen forringes. Begrundelsen herfor er, at de fleste af disse bestande udgør bifangster i blandet fiskeri, og at ændringer af TAC'erne ikke har nogen reel indvirkning på bestandssituationen, mens gentagne reduktioner af TAC'en kan føre til udsmid for at regulere fangstmængderne.

De resterende TAC'er er på dette stadium angivet som "pm" (pro memoria), fordi den relevante videnskabelige rådgivning endnu ikke foreligger, eller der mangler yderligere analyse af rådgivningen, eller man afventer resultaterne af internationale forhandlinger eller aftaler, som henholdsvis afsluttes eller indgås senere på året (f.eks. møder i RFFO'erne). For disse bestande skal forslaget ajourføres, når de relevante oplysninger og den ventede rådgivning foreligger.

Alle de foreslåede fiskerimuligheder er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning om bestandenes tilstand, som Kommissionen har fået forelagt, og som den har anvendt som beskrevet i meddelelsen.

Landingsforpligtelsen som indført ved forordning (EU) nr. 1380/2013

Den landingsforpligtelse, som er indført ved grundforordningen for den fælles fiskeripolitik, træder i kraft gradvis i perioden 2015-2019. I 2019 skal alle bestande, som der er fastsat TAC'er for, være omfattet af landingsforpligtelsen. Fra den 1. januar 2016 vil visse former for bundfiskeri i Nordsøen samt det nordvestlige og sydvestlige Atlanterhav være omfattet af landingsforpligtelsen. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget delegerede forordninger om fastsættelse af specifikke planer for udsmid.

Med indførelsen af landingsforpligtelsen skal de foreslåede fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 i stedet for at afspejle de mængder, der landes, nu afspejle de mængder, der fanges, idet der tages hensyn til, at udsmid ikke længere er tilladt. Dette skal foregå på grundlag af den videnskabelige rådgivning, som er modtaget for fiskebestandene i de fiskerier, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i den nye grundforordning for den fælles fiskeripolitik. Fiskerimulighederne bør også fastsættes i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser, dvs. artikel 16, stk. 1, (som omhandler princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4, (som omhandler den fælles fiskeripolitiks mål og reglerne i de flerårige planer).

Kommissionen vil derfor foreslå TAC-forhøjelser for bestande, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2016. For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2016, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fanges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2017-2019), vil Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de mængder, som skal landes.

Kommissionen har bedt medlemsstaterne om detaljerede data om udsmid og har modtaget sådanne data for Nordsøen. For de nordvestlige og sydvestlige farvande har medlemsstaterne fremsendt data, som er baseret på gennemsnitlige udsmidsrater. Kommissionen har derfor indhentet videnskabelig rådgivning om det bidrag, som hver fartøjskategori omfattet af landingsforpligtelsen yder til de samlede landinger og det samlede udsmid for de berørte bestande og disse fartøjskategoriers udsmidsrate for disse bestande.

Kommissionen har ligeledes indhentet videnskabelig rådgivning om anvendelsen af gennemsnitlige udsmidsrater som grundlag for TAC-justeringer. I afventning af denne videnskabelige rådgivning er de TAC'er, der evt. kan forhøjes som følge af indførelsen af landingsforpligtelsen i 2016, angivet som "pm".

Der bør desuden tages hensyn til forbindelsen mellem den fælles fiskeripolitiks nye grundforordning og Rådets forordning (EF) nr. 847/96. Ved sidstnævnte fastsættes der supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. Der er for nylig ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført endnu en fleksibilitetsmekanisme. For at undgå overdreven anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne, hvilket ville undergrave princippet om rationel og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre realiseringen af den fælles fiskeripolitiks mål, bør det derfor præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 ikke kan finde anvendelse, hvis man gør brug af den årlige fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Foranstaltninger for havbarsfiskeriet

Rådgivningen fra ICES om havbars for 2016 fremhæver denne bestands alvorlige situation, idet gydebiomassen fortsat er faldende, og rekrutteringen ligeledes fortsat er lav. Da fiskeridødeligheden for denne bestand i det nordøstlige Atlanterhav i øjeblikket fire gange så høj, som det niveau, der skal til for at sikre et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), anbefaler ICES endnu en gang, at fiskeridødeligheden for denne bestand reduceres drastisk. Havbars er en langsomt voksende art, der bliver sent kønsmoden, og det skønnes derfor, at det vil tage 4-7 år at genoprette bestanden. Der er nødvendigt med en omfattende pakke af foranstaltninger, som træffes omgående, hvis bestandens hurtige tilbagegang skal standses.

Eftersom den rådgivning, som ICES har fremlagt i 2015, understreger den alvorlige situation, er der ingen tvivl om, at der fortsat skal træffes foranstaltninger til at beskytte bestanden og bygge videre på de fremskridt, der er gjort i 2015, og at der ligeledes skal tages skridt til at beskytte gydebiomassen yderligere, øge rekrutteringen mest muligt og reducere fangsterne af havbars. De foreslåede foranstaltninger har til formål at sikre, at alle de aktører, der har gavn af en genoprettet bestand, bidrager til genopretningen.

Det skønnes også i denne situation, at de sociale og økonomiske konsekvenser ved at træffe foranstaltninger nu opvejer eventuelle omkostninger ved ikke at sætte ind og dermed forårsage en yderligere nedgang i bestanden. Der er behov for en sammenhængende forvaltningsstrategi for at genoprette havbarsbestanden og bringe den tilbage på et niveau, hvor den er bæredygtig på mellemlangt sigt. Kommissionen agter at foreslå foranstaltninger til forvaltning af havbars i forbindelse med den kommende flerårige forvaltningsplan for bestandene i Nordsøen.

•Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området

De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i overensstemmelse med Unionens politik for bæredygtig udvikling.

•Overensstemmelse med andre EU-politikker

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig politikkerne på miljøområdet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslags retsgrundlag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Unionens forpligtelser, når det gælder bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, følger af forpligtelserne i henhold til artikel 2 i den fælles fiskeripolitiks nye grundforordning.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i traktaten. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grund: Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten skal Rådet vedtage de foranstaltninger, der tager sigte på at fastsætte og fordele fiskerimulighederne.

Den foreslåede rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. Det står medlemsstaterne frit at tildele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører efter eget skøn, jf. artikel 16 og 17 i forordning (EU) nr.1380/2013. Medlemsstaterne har således vide rammer for selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den foreligger allerede.

•Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: en forordning.

3.RESULTAT AF DE EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer og kontrol af den eksisterende lovgivnings egnethed

•Høring af interesserede parter

a)Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Kommissionen har hørt de interesserede parter, navnlig gennem de rådgivende råd, og medlemsstaterne om den foreslåede tilgang til de forskellige forslag om fiskerimuligheder på grundlag af sin høring om fiskerimuligheder for 2015.

Kommissionen har desuden fulgt retningslinjerne i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning (KOM(2006) 246 endelig), som beskriver principperne for den såkaldte frontloading-procedure.

Derudover afholdt Kommissionen et arrangement for interesserede parter den 14. juli 2015, hvor resultaterne af den videnskabelige rådgivning og de væsentligste konsekvenser blev fremlagt og drøftet.

b)Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Reaktionen på Kommissionens meddelelse om fiskerimuligheder som nævnt ovenfor afspejler medlemsstaternes og de interesserede parters synspunkter om Kommissionens evaluering af ressourcernes tilstand og af, hvordan man kan sikre en passende forvaltning. Kommissionen har taget hensyn til svarene under udarbejdelsen af forslaget.

•Ekspertbistand

Hvad angår den anvendte metode, har Kommissionen som allerede nævnt hørt Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Rådgivning fra ICES udarbejdes på grundlag af rådgivningsrammer, der er udviklet af organisationens ekspertgrupper og beslutningsorganer, og forelægges i overensstemmelse med det aftalememorandum, der er indgået med Kommissionen.

Det endelige mål er at genoprette bestandene til og opretholde dem på et niveau, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Dette mål er udtrykkeligt fastsat i den nye grundforordning for den fælles fiskeripolitik, navnlig i artikel 2, stk. 2, som har følgende ordlyd: "[...] skal udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt, nås inden udgangen af 2015 [...] senest inden udgangen af 2020 for alle bestande". Dette afspejler det tilsagn, som EU har afgivet i forbindelse tiltrædelsen af konklusionerne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og den tilhørende gennemførelsesplan. Som allerede nævnt foreligger der for nogle bestande faktisk oplysninger om det maksimale bæredygtige udbytte. Herunder hører de med hensyn til fangstmængde og handelsværdi meget vigtige bestande som kulmule, torsk, havtaske, tunge, glashvarre, kuller og jomfruhummer.

For at realisere MSY-målet kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en reduktion af fiskeridødeligheden og/eller en reduktion af fangsterne. Dette forslag bygger derfor på MSY-rådgivningen, i det omfang en sådan rådgivning foreligger. I de tilfælde, hvor TAC'en er foreslået på grundlag af MSY-rådgivning, svarer TAC'en til det niveau, som ifølge nævnte rådgivning sikrer realiseringen af MSY-målet i 2015, hvilket er i overensstemmelse målene i den fælles fiskeripolitik. Denne strategi følger principperne i meddelelsen om fiskerimuligheder for 2015.

Når det gælder de bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om, vil de rådgivende videnskabelige organer anbefale, om fangsterne bør reduceres, stabiliseres eller forøges. Rådgivningen fra ICES indeholder i mange tilfælde kvantitative retningslinjer om sådanne variationer, hvorved der af forsigtighedsgrunde gælder en højstegrænse på +/- 20 % for forhøjelse eller nedsættelse af fangsten fra det ene år til det andet. Denne vejledning er blevet anvendt som grundlag for fastsættelsen af de foreslåede TAC'er. I de tilfælde, hvor der slet ikke foreligger videnskabelig rådgivning, er forsigtighedstilgangen blevet fulgt, dvs. præventive nedsættelser af TAC'erne med 20 %.

•Konsekvensanalyse

Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimuligheder er nøje afgrænset i traktatens artikel 43, stk. 3.

Unionen har vedtaget en række flerårige forvaltningsplaner for bestande af central økonomisk betydning, bl.a. for torsk, tunge, rødspætte m.fl. For sådanne planer gælder der et krav om, at der foretages en konsekvensanalyse, inden de vedtages. Når planerne er trådt i kraft, fastlægger disse de TAC- og indsatsniveauer for det givne år, der skal til for at opfylde deres langsigtede mål. Kommissionen er forpligtet til at foreslå fiskerimuligheder, der er i overensstemmelse med planerne, så længe planerne er gyldige og i kraft. Derfor er mange af de vigtige fiskerimuligheder i forslaget resultatet af den specifikke konsekvensanalyse, som udføres for den plan, de bygger på.

Når det gælder de øvrige fiskerimuligheder tager forslaget - også selv om der måske ikke er vedtaget flerårige forvaltningsplaner - sigte på at undgå kortsigtede strategier og i stedet støtte beslutninger, der sikrer bæredygtigheden på lang sigt, idet der tages hensyn til de berørte parters og de rådgivende råds initiativer, hvis disse er godkendt af ICES eller/og STECF. Kommissionens forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik blev desuden, som det sig hør og bør, udarbejdet på grundlag af en konsekvensanalyse (SEC(2011) 891) i forbindelse med hvilken MSY-målet blev analyseret. Ifølge konsekvensanalysens konklusioner er dette mål en nødvendig betingelse for, at der kan opnås miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

•Lovmæssig egnethed og forenkling

Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder (i Unionen og medlemsstaterne), især hvad angår kravene vedrørende indsatsforvaltningen og fuldt dokumenteret fiskeri.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE PUNKTER

•Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for forslagets særlige bestemmelser

Nærværende forslag er begrænset til fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder og betingelser, som er funktionelt knyttet til udnyttelsen af fiskerimulighederne.

Hvad angår den faktiske udvikling i bestandenes situation, kan følgende tilfælde fremhæves:

De iberiske farvande

Situationen for havtaske er blevet en smule forringet, glashvarrebestanden fortsætter den nedadgående tendens, som blev observeret sidste år, og jomfruhummer er fortsat nedfisket i en række funktionelle enheder. Hvad angår sydlig kulmule sker der i øjeblikket en stabilisering af biomassen, selv om fiskeripresset fortsat er for højt.

Biscayabugten

Tungebestandens tilstand forværres yderligere. Forskerne har i de seneste år rådet til en reduktion af TAC'en. I 2013 gennemgik ICES en række langsigtede forvaltningsforanstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet, som de berørte parter havde forelagt. TAC'en for 2015 er baseret på disse foranstaltninger, som tager sigte på at holde TAC'en på et konstant niveau, samtidig med at fiskeridødeligheden gradvist reduceres til et bæredygtigt niveau. Eftersom fiskeridødeligheden er steget i de seneste år, og biomassen nu er under forsigtighedsniveauet, bør TAC'en reduceres i 2016.

Det Keltiske Hav og Den Engelske Kanal

Til trods for de foranstaltninger, der er truffet, foregår der stadig meget omfattende udsmid i dette område, både i fiskeriet efter hvidfisk og fladfisk. Den videnskabelige rådgivning lyder derfor på væsentlige TAC-reduktioner, f.eks. for torsk og kuller. Hvad angår tunge i den østlige del af Den Engelske Kanal, bør det prioriteres at gennemføre hasteforanstaltninger for at genoprette denne bestand, da rekrutteringen har været lav i de sidste to år, og den langsigtede rentabilitet af dette fiskeri er i fare.

Farvandene vest for Skotland

Bestandene af torsk og hvilling er fortsat i en dårlig tilstand, og niveauet for udsmid er stadig på ca. 70 % for begge arter. Situationen kan meget vel blive værre som følge af rådgivningen om jomfruhummer, som forelægges her i efteråret. Udsmid af undermålsfisk og fisk, der er fanget ud over kvoten, er fortsat et problem.

Det Irske Hav

Bestandene af torsk og hvilling er fortsat i en dårlig tilstand, selv om de selektivitetsforanstaltninger, der er indført i fiskeriet efter jomfruhummer, har haft en vis indvirkning på disse to bestande. Det fremgår dog af rådgivningen fra ICES, at der fortsat foregår omfattende udsmid. Gydebiomassen i tungebestanden er den laveste, der nogen sinde er registreret. Rødspætte er til gengæld underudnyttet med højt udsmid, men bestanden er stabil.

Kattegat

Det fremgår rådgivningen for 2016, at situationen for torsk i Kattegat er i bedring. Gydebiomassen (SSB) har været stærkt stigende siden 2009 fra et historisk lavt niveau. Dødeligheden har været for nedadgående siden 2008. ICES gør opmærksom på, at der fortsat er et problem med udsmid, idet bestandssituationen stadig anses for at være ringe.

Nordsøen

Eftersom bestandene af torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, makrel og sild i Nordsøen forvaltes sammen med Norge, fastsættes TAC'er og kvotetildelinger efter samrådet mellem EU og Norge i november og december. I Nordsøen er situationen generelt positiv. Bestandene af kuller, sild og rødspætte vokser. En vigtig udvikling er den kraftige stigning i torskebestanden, selv om det skal bemærkes, at den fortsat befiskes over Fmsy-niveauet, og at bestanden endnu ikke er nået op på forsigtighedsgrænsen for biomasseniveauet. Den videnskabelige rådgivning for sej og jomfruhummer viser til gengæld, at TAC'en bør reduceres.

2015/0259 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 2 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt i lyset af enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(3)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i nævnte forordning skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af foreliggende videnskabelig rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på grundlag af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interesseparter, navnlig på møderne med de berørte rådgivende råd.

(5)Landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indføres særskilt for de enkelte fiskerier. I det område, der er omfattet af nærværende forordning, gælder det, at når et fiskeri er omfattet af landingsforpligtelsen, skal alle arter i det pågældende fiskeri, som er underlagt fangstbegrænsninger, landes. Fra den 1. januar 2016 skal landingsforpligtelsen anvendes på arter, der karakteriserer det pågældende fiskeri. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget en række delegerede forordninger om fastsættelse på midlertidig basis og for en periode på højst tre år af specifikke planer for udsmid som forberedelse til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud. I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når der indføres landingsforpligtelse for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne.

(6)Ifølge den videnskabelige rådgivning er situationen for havbars (( Dicentrarchus   labrax ) i Det Keltiske Hav, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og den sydlige del af Nordsøen (ICES-afsnit IVb og c og VIIa og d-h) yderst alvorlig, og bestanden er fortsat i tilbagegang. De bevarelsesforanstaltninger, der har til formål forbyde fiskeri efter havbars i ICES-afsnit VIIb, VIIc, VIIj og VIIk, bør opretholdes og udvides til at omfatte ICES-afsnit VIIa og VIIg, undtagen de farvande, der ligger inden for 12 sømil fra basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet. Gydestimer af havbars bør beskyttes, og det bør i hele bestandens udbredelsesområde ikke være tilladt at fange havbars i årets første seks måneder. Eftersom havbars utilsigtet og uundgåeligt tages som bifangster af fartøjer, der fisker med bundtrawl og not, bør sådanne fangster begrænses til 1 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord. Eftersom der er behov for at begrænse fangsterne yderligere for at beskytte havbars uden for gydeperioderne, bør der anvendes månedlige fangstbegrænsninger i ICES-afsnit IVb, IVc, VIId, VIIe, VIIf og VIIh og i Det Forenede Kongeriges territorialfarvande i ICES-afsnit VIIa og ICES-underområde VII. Fangster taget af fritidsfiskere bør begrænses yderligere.

(7)Visse TAC'er for bestande af Elasmobranchii (hajer og rokker) har i flere år været sat til 0 med en dertil knyttet forpligtelse om straks at genudsætte utilsigtede fangster af sådanne arter. Grunden til denne særbehandling er, at disse bestandes bevarelsesstatus er meget dårlig, og at udsmid ikke øger fiskeridødeligheden for disse arter, fordi de har en høj overlevelsesrate. Udsmid anses således for at være til gavn for bevarelsen af disse arter. Siden den 1. januar 2015 skal fangster af disse arter i pelagisk fiskeri imidlertid landes, medmindre de er omfattet af en af undtagelserne fra landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i nævnte forordning kan sådanne undtagelser anvendes på arter, som der ikke må fiskes efter, og som er identificeret som sådanne i en EU-retsakt, der er vedtaget inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Det bør derfor forbydes at fiske efter disse arter i de pågældende områder.

(8)I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør TAC'erne for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer. TAC'erne for bestandene af tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, rødspætte og tunge i Nordsøen, torsk i Kattegat, vest for Skotland, Det Irske Hav, Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal og almindelig tun i den østlige del af Atlanterhavet og Middelhavet bør derfor fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 3 , (EF) nr. 676/2007 4 , (EF) nr. 1300/2008 5 , (EF) nr. 1342/2008 6 ("torskeplanen") og (EF) nr. 302/2009 7 .

(9)Hvad angår sildebestanden vest for Skotland, har ICES på grundlag af nyligt fastlagte benchmarks forelagt rådgivning for sildebestanden i afsnit VIa og VIIb og c (vest for Skotland og vest for Irland). Ifølge ICES bør der udarbejdes en genopretningsplan for denne bestand. Rådgivningen omfatter to separate TAC'er (dvs. en for VIaS, VIIb og c og en for Vb, VIb og VIaN). Eftersom der ikke er vedtaget nogen forvaltningsplan for den samlede bestand og forvaltningsplanen for den nordlige bestand ikke længere anses for at gælde for den samlede bestand, bør TAC'erne baseres på rådgivningen om det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).

(10)For bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EF) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, herunder især tilgængelige oplysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende blandet fiskeri.

(11)Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 8 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet i forbindelse med fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. Der er for nylig ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført endnu en fleksibilitetsmekanisme for alle fangster, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå overdreven anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne, hvilket ville undergrave den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmål, og for at hindre skadelig indvirkning på bestandenes biologiske tilstand, kan artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun finde anvendelse, hvis medlemsstaterne ikke gør brug af den årlige fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(12)Hvis en TAC for en bestand tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(13)Den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2016 bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 2166/2005, artikel 5 i forordning (EF) nr. 509/2007, artikel 9 i forordning (EF) nr. 676/2007, artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 1342/2008 og artikel 5 og 9 i forordning (EF) nr. 302/2009, idet der tages hensyn til Rådets forordning (EF) nr. 754/2009 9 .

(14)Det er i lyset af den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES og i overensstemmelse med de internationale tilsagn inden for rammerne af NEAFC-konventionen 10 nødvendigt at begrænse fiskeriet efter visse dybhavsarter.

(15)For visse arter, såsom bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter sådanne arter.

(16)På den 11. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, som blev afholdt den 3.-9. november 2014 i Quito, blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i tillæg I og II til konventionen med virkning fra den 8. februar 2015. Disse arter bør derfor beskyttes, når det gælder EU-fartøjer, der fisker i alle farvande, og når det gælder tredjelandsfartøjer, der fisker i Unionens farvande.

(17)De fiskerimuligheder for EU-fartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1224/2009 11 , særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. De koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning, bør derfor fastsættes.

(18)Ifølge rådgivningen fra ICES bør den særlige ordning for forvaltning af tobis i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-underområde IV opretholdes. Eftersom ICES-rådgivningen først forventes at foreligge i februar 2016, bør TAC'er og kvoter for denne bestand midlertidigt fastsættes til nul, indtil rådgivningen foreligger.

(19)For at sikre, at fiskerimulighederne udnyttes fuldt ud, bør der gives mulighed for at gennemføre en fleksibel ordning for anvendelsen af TAC'erne i de forskellige områder, hvis der er tale om den samme biologiske bestand.

(20)Unionen har i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i aftalerne eller protokollerne om fiskeriforbindelserne med Norge 12 og Færøerne 13 , holdt samråd om fiskerirettigheder med disse partnere. Efter proceduren i aftalen og protokollen om fiskeriforbindelserne med Grønland 14 har Den Blande Komité fastsat niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2015. Disse fiskerimuligheder bør derfor indarbejdes i denne forordning. [Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når de seneste samråd er afsluttet].

(21)På årsmødet i 2014 vedtog NEAFC en bevarelsesforanstaltning for bestanden af rødfisk i Irmingerhavet, hvori der fastsættes TAC'er og kvoter for 2015 for de kontraherende parter, herunder Unionen. Samrådene mellem NEAFC-kyststaterne fortsætter i 2015 om fiskerimuligheder for atlantoskandisk sild i det pågældende år. Der bør derfor fastsættes foreløbige fangstbegrænsninger for atlantoskandisk sild som en procentdel af Unionens kvote for 2014 i afventning af en ændring på grundlag af resultaterne af samrådene mellem NEAFC-kyststaterne. [Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når de seneste samråd er afsluttet].

(22)På årsmødet i 2014 vedtog NEAFC ingen bevarelsesforanstaltninger for bestanden af rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde I og II og således heller ingen TAC'er og kvoter for 2015 for de kontraherende parter. Samrådene om fiskerimulighederne vedrørende disse bestande af rødfisk fortsætter i 2015. Da fiskeriet forekommer i årets anden halvdel, vil fangstbegrænsningerne for denne bestand blive fastsat i løbet af 2015 under hensyn til resultatet af samrådene mellem NEAFC-kyststaterne. [Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når de seneste samråd er afsluttet].

(23)På årsmødet i 2015 vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) at forhøje TAC'er og kvoter for almindelig tun over en periode på tre år og bekræftede, at TAC'erne og kvoterne for nordatlantisk sværdfisk, sydatlantisk sværdfisk, sydatlantisk hvid tun og nordatlantisk hvid tun opretholdes på det nuværende niveau for perioden 2015-2016. Som det allerede er tilfældet for bestanden af almindelig tun, bør fangster i rekreativt fiskeri og sportsfiskeri af alle andre ICCAT-bestande, som er opført i bilag ID, også være omfattet af de fangstbegrænsninger, der er vedtaget af denne organisation for at sikre, at EU ikke overskrider sine kvoter. Alle disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
[Betragtningen og de bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når det seneste årlige møde er afsluttet].

(24)På årsmødet i 2014 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for både mål- og bifangstarter, herunder en bifangstkvote for årene 2015 og 2016 for visse forsøgsfiskerier i underområde 88.2. Der bør ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for 2016 tages hensyn til udnyttelsen af disse kvoter i 2015. [Betragtningen og de bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når det seneste årlige møde er afsluttet].

(25)På årsmødet i 2015 i Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) blev de gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedrørende kapacitet bekræftet. IOTC vedtog desuden en foranstaltning om begrænsning af fiskeri med anordninger, der tiltrækker fisk (FAD). Eftersom forsyningsskibenes aktiviteter og anvendelsen af FADs er en integrerende del af den fiskeriindsats, der udøves af notfartøjsflåden, bør foranstaltningen gennemføres i EU-lovgivningen ved denne forordning.

(26)Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted den 25-29. januar 2016. Indtil årsmødet har fundet sted, bør de gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet derfor opretholdes foreløbigt. Der må dog ikke fiskes efter blå hestemakrel, før der er fastsat en TAC på grundlag af resultaterne af årsmødet.

(27)Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) besluttede på sit 89. årsmøde i 2015 at opretholde sine bevarelsesforanstaltninger for gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit. IATTC fastholdt endvidere sin resolution om bevarelse af hvidtippet haj. Disse foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-retten.

(28)Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) vedtog på sit årlige møde i 2015 en bevarelsesforanstaltning med toårige TAC'er for sort patagonisk isfisk og røde dybvandskrabber, idet de eksisterende TAC'er for sort berycider, orange savbug og Pseudopentaceros spp. fortsat er gældende. De gældende foranstaltninger om tildeling af fiskerimuligheder, som SEAFO har vedtaget, bør gennemføres i EU-lovgivningen. [Betragtningen og de bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når det seneste årlige møde er afsluttet].

(29)Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) vedtog en bevarelses- og forvaltningsforanstaltning på sit 12 årlige møde.
[Betragtningen og de bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når det seneste årlige møde er afsluttet].

(30)Parterne i konventionen om bevarelse og forvaltning af sejbestandene i det centrale Beringshav foretog ingen ændring af sine foranstaltninger vedrørende fiskerimuligheder på sit årlige møde i 2013. Foranstaltningerne bør således gennemføres i EU-lovgivningen. [Betragtningen og de bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når det seneste årlige møde er afsluttet].

(31)Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) vedtog på sit 37 årsmøde i 2015 en række fiskerimuligheder for 2016 for visse bestande i NAFO-konventionsområdets underområde 1-4.

(32) Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for EU, vedtages af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) ved årets udgang og finder anvendelse, før denne forordning træder i kraft. De bestemmelser, der gennemfører disse foranstaltninger i EU-retten, bør derfor anvendes med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse fiskerimuligheder eller forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor er fastsat for en periode, der begynder den 1. december 2015, bør de relevante bestemmelser i denne forordning gælde fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettiget forventning, da det ikke er tilladt for CCAMLR-medlemmer at fiske i CCAMLR-konventionsområdet uden tilladelse.

(33)I overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst 15 bør der fastsættes fiskerimuligheder for snapperarter for Venezuela i EU-farvande.

(34)For at sikre ensartede betingelser for, at de enkelte medlemsstater kan få tilladelse til at tildele fiskeriindsatsen i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 16 .

(35)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på både tildelingen af ekstra havdage for endeligt ophør med fiskeri, bedre videnskabelig observatørdækning og fastlæggelse af formatet for regneark til indsamling og videresendelse af oplysninger vedrørende overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag.

(36)For at undgå afbrydelser i fiskeriet og for at sikre EU-fiskernes udkomme, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2016 med undtagelse af bestemmelserne vedrørende indsatsbegrænsninger, som bør anvendes fra den 1. februar 2016, og visse bestemmelser i specifikke områder, som bør anvendes fra en bestemt dato. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(37)Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

2.Fiskerimulighederne i stk. 1 omfatter:

a)fangstbegrænsninger for 2016 og, hvor det er anført i denne forordning, for 2017

b)fiskeriindsatsbegrænsninger for perioden fra den 1. februar 2016 til den 31. januar 2017, medmindre der er fastsat andre perioder for indsatsbegrænsninger i artikel 9, 31 og 32 eller i bilag IIE

c)fiskerimuligheder for perioden fra den 1. december 2015 til den 30. november 2016 for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet

d)fiskerimuligheder for visse bestande i de områder af IATTC-konventionsområdet, der er fastlagt i artikel 28, for de perioder i 2016 og 2017, der er fastsat i samme artikel.

Artikel 2
Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på følgende fartøjer:

a)EU-fartøjer

b)tredjelandsfartøjer i EU-farvande

c)rekreativt fiskeri som omhandlet i artikel 10.

Artikel 3
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)"EU-fartøj": et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen

b)"tredjelandsfartøj": et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag og er registreret i et tredjeland

c)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter marine levende akvatiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport

d)"EU-farvande": farvande henhørende under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion med undtagelse af farvandene omkring de territorier, der er opført i bilag II til traktaten

e)"internationale farvande": farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

f)"bestand": en biologisk ressource i havet, der forekommer i et givet forvaltningsområde

g)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC):

i)i fiskerier, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

ii)i alle andre fiskerier, den mængde der hvert år kan landes af hver bestand

h)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

i)"analytiske vurderinger": en kvantitativ evaluering af bestandsudviklingen på baggrund af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til at kunne give videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

j)"forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen": en tilgang, ifølge hvilken manglende relevante videnskabelige data ikke kan betragtes som en gyldig grund til at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø

k)"maskestørrelse": maskestørrelsen i fiskenet som målt i henhold til forordning (EF) nr. 517/2008 17

l)"EU-fiskerflåderegister": det register, der er oprettet af Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013

m)"fiskerilogbog": den i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009 omhandlede logbog.

Artikel 4
Fiskeriområder

I denne forordning forstås ved:

a)"ICES-områder" (ICES: Det Internationale Havundersøgelsesråd): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til forordning (EF) nr. 218/2009 18

b)"Skagerrak": det geografiske område, der afgrænses mod vest af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst

c)"Kattegat": det geografiske område, der afgrænses mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

d)"Funktionel enhed 16 i ICES-underområde VII": det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–53°30'N 15°00'V

–53°30'N 11°00'V

–51°30'N 11°00'V

–51°30'N 13°00'V

–51°00'N 13°00'V

–51°00'N 15°00'V

–53°30'N 15°00'V

e)"Funktionel enhed 26 i ICES-afsnit IXa": det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–43°00'N 8°00'V

–43°00'N 10°00'V

–42°00'N 10°00'V

–42°00'N 8°00'V

f)"Funktionel enhed 27 i ICES-afsnit IXa": det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–42°00'N 8°00'V

–42°00'N 10°00'V

–38°30'N 10°00'V

–38°30'N 9°00'V

–49°00'N 9°00'V

–40°00'N 8°00'V

g)"Cadizbugten": den geografiske del af ICES-afsnit IXa, der ligger øst for 7°23'48″V

h)"CECAF-områder" (CECAF: Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 19

i)"NAFO-områder" (NAFO: Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 20

j)"SEAFO-konventionsområdet" (SEAFO: Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav 21

k)"ICCAT-konventionsområdet" (ICCAT: Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet): det geografiske område, der er defineret i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet 22

l)"CCAMLR-konventionsområdet" (CCAMLR: Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis): det geografiske område, der er defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 601/2004 23

m)"IATTC-konventionsområdet" (IATTC: Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk): det geografiske område, der er defineret i konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica ("Antiguakonventionen") 24

n)"IOTC-konventionsområdet" (IOTC: Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean): det geografiske område, der er defineret i aftalen om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean 25

o)"SPRFMO-konventionsområdet" (SPRFMO: Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav): højsøområdet syd for 10°N, nord for CCAMLR-konventionsområdet, øst for SIOFA-konventionsområdet som defineret i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean 26 og vest for de sydamerikanske staters fiskerijurisdiktionsområder

p)"WCPFC-konventionsområdet" (WCPFC: Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav 27

q)"Beringshavets højsøområde": det geografiske højsøområde i Beringshavet, der ligger uden for 200 sømil fra de basislinjer, som det ydre territorialfarvands bredde måles fra for kyststaterne ved Beringshavet

r)"overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne" det geografiske område, der er afgrænset som følger:

–længdegrad 150°V

–længdegrad 130°V

–breddegrad 4°S

–breddegrad 50°S.

AFSNIT II
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FARTØJER

KAPITEL I
Generelle bestemmelser

Artikel 5
TAC'er og tildelinger

1.I bilag I fastsættes TAC'erne for EU-fartøjer i EU-farvande eller i visse andre farvande og fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt funktionelt tilknyttede betingelser, hvis det er relevant.

2.EU-fartøjer må inden for de TAC'er, der er fastsat i bilag I, tage fangster i farvande henhørende under Færøernes, Grønlands, Islands og Norges fiskerijurisdiktioner og i fiskeriområdet omkring Jan Mayen på de betingelser, der er fastsat i artikel 15 i og bilag III til nærværende forordning og i forordning (EU) nr. 1006/2008 28 samt i de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 6
TAC’er som skal fastlægges af medlemsstaterne

1.TAC’erne for visse fiskebestande fastlægges af den berørte medlemsstat. Disse bestande er angivet i bilag I.

2.De TAC’er, en medlemsstat fastlægger, skal:

a)være i overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig udnyttelse af bestanden, og

b)resultere i:

i)en udnyttelse af bestanden, der med den størst mulige sandsynlighed er i overensstemmelse med et maksimalt bæredygtigt udbytte fra 2016 og frem, hvis der foreligger analytiske vurderinger

ii)en udnyttelse af bestanden, som er i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, hvis der ikke foreligger analytiske vurderinger eller disse er ufuldstændige.

3.Hver af de berørte medlemsstater skal senest den 15. marts 2016 indgive følgende oplysninger til Kommissionen:

a)de vedtagne TAC’er

b)de data, den berørte medlemsstat har indsamlet og vurderet, og som de vedtagne TAC’er er baseret på

c)nærmere oplysninger om, hvorledes de vedtagne TAC’er er i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 7
Betingelser for landing af fangster og bifangster

1.Fisk fra bestande, som der er fastsat TAC'er for, og som ikke er omfattet af landingsforpligtelsen, må kun beholdes om bord eller landes, hvis:

a)fangsterne er taget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, og den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

2.De bestande af ikke-målarter, som er inden for sikre biologiske grænser som omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilag I med henblik på den undtagelse fra forpligtelsen til at modregne fangsterne i de relevante kvoter, der er fastsat i samme artikel.

Artikel 8
Fiskeriindsatsbegrænsninger

For de perioder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), anvendes fiskeriindsatsforanstaltninger:

a)i bilag IIA, når det gælder forvaltningen af visse bestande af torsk, tunge og rødspætte i Kattegat, Skagerrak, den del af ICES-afsnit IIIa, som ikke er omfattet af Skagerrak og Kattegat, ICES-underområde IV og ICES-afsnit VIa, VIIa og VIId og EU-farvande i ICES-afsnit IIa og Vb,

b)i bilag IIB, når det gælder genopretningen af kulmule- og jomfruhummerbestandene i ICES-afsnit VIIIc og IXa med undtagelse af Cadizbugten,

c)i bilag IIC, når det gælder forvaltningen af tungebestanden i ICES-afsnit VIIe.

Artikel 9
Fangst- og indsatsbegrænsninger for dybhavsfiskeri

1.Artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2347/2002 29 , hvori der stilles krav om dybhavsfiskeritilladelse, finder anvendelse på hellefisk. Fangst, opbevaring om bord, omladning og landing af hellefisk er underlagt de betingelser, der er omhandlet i nævnte artikel.

2.Medlemsstaterne sørger for, at fiskeriindsatsen i 2016, målt i kW-dage til havs, for fartøjer med dybhavsfiskeritilladelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2347/2002, ikke overstiger 65 % af den gennemsnitlige årlige fiskeriindsats, som den pågældende medlemsstats fiskerfartøjer udøvede i 2003 på fangstrejser, hvortil der var givet dybhavsfiskeritilladelse, eller hvor der blev fanget dybhavsarter, jf. bilag I og II til samme forordning. Dette stykke gælder kun for fangstrejser, hvor der fanges over 100 kg dybhavsarter, med undtagelse af guldlaks.

Artikel 10
Foranstaltninger for havbarsfiskeriet

1.Det er forbudt for EU-fartøjer at fiske efter havbars i ICES-afsnit VIIb, VIIc, VIIj og VIIk samt i de farvande i ICES-afsnit VIIa og VIIg, der ligger mere end 12 sømil fra basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet. Det er forbudt for EU-fartøjer at opbevare om bord, omlade, flytte eller lande havbars, der er fanget i nævnte område.

2.I perioden 1. januar 2016-30. juni 2016 er det forbudt for EU-fartøjer at fiske efter havbars i ICES-afsnit IVb, IVc, VIIa og VIId-VIIh og at opbevare fangster af havbars, der er taget i nævnte område, om bord, samt at flytte, omlade eller lande sådanne fangster. Fartøjer, der benytter bundtrawl og not 30 , har dog lov til at beholde fangster af havbars om bord, så længe de ikke udgør mere end 1 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord.

3.I perioden 1. juli 2016-31. december 2016 er det forbudt for EU-fartøjer at tage mere end 1 000 kg havbars pr. fartøj pr. måned i følgende områder:

a)ICES-afsnit IVb, IVc, VIId, VIIe VIIf og VIIh

b)i farvande i ICES-afsnit VIIa og VIIg, der ligger inden for 12 sømil fra basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet.

Det er i nævnte periode også forbudt for EU-fartøjer at opbevare om bord, flytte, omlade eller lande fangster af havbars på over 1 000 kg, som er taget i disse områder.

Den fangstbegrænsning, der er fastsat i dette stykke, må ikke overføres fra den ene måned til den anden eller mellem fartøjer. Medlemsstaterne indberetter fangster af havbars pr. redskabstype til Kommissionen senest 20 dage efter udgangen af hver måned.

4.I rekreativt fiskeri i ICES-afsnit IVb, IVc, VIIa, VIId, VIIe, VIIf, VIIg, VIIh, VIIj og VIIk må der højst beholdes 1 havbars pr. fisker pr. dag.

Artikel 11
Særlige bestemmelser om tildeling af fiskerimuligheder

1.Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)omfordeling i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1006/2008

d)supplerende landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)mængder, der tilbageholdes i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

f)nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009

g)kvoteoverførsler og -udvekslinger i henhold til artikel 15 i nærværende forordning.

2.De bestande, der er underlagt præventive eller analytiske TAC'er, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på forvaltningen fra år til år af TAC'er og kvoter som omhandlet i forordning (EF) nr. 847/96.

3.Medmindre andet er fastsat i bilag I til nærværende forordning, anvendes artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i nævnte forordning anvendes på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

4.Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke på TAC'er, hvis en medlemsstat anvender den årlige fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 12
Fiskeriforbudsperioder

1.Det er forbudt at fiske efter følgende arter og opbevare dem om bord i Porcupine Bank i perioden fra den 1. maj til den 31. maj 2016: torsk, glashvarre, havtaske, kuller, hvilling, kulmule, jomfruhummer, rødspætte, lubbe, sej, rokker, almindelig tunge, brosme, byrkelange, lange og pighaj.

Med henblik på dette stykke omfatter Porcupine Bank det geografiske område, der er afgrænset af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

Uanset første afsnit er det i henhold til artikel 50, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 tilladt at gennemsejle Porcupine Bank med de arter om bord, der er omhandlet i samme afsnit.

2.Kommercielt fiskeri efter tobis med bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse på under 16 mm er forbudt i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-underområde IV fra den 1. januar til den 31. marts 2016 og fra den 1. august til den 31. december 2016.

Forbuddet i første afsnit gælder også for tredjelandsfiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter tobis i EU-farvande i ICES-underområde IV.

Artikel 13
Forbud

1.Det er forbudt for EU-fartøjer at fiske efter, opbevare om bord, omlade eller lande følgende arter:

(1)tærbe (Amblyraja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa, IIIa og VIId og i ICES-underområde IV

(2)stor hvid haj (Carcharodon carcharías) i alle farvande

(3)brun pighaj (Centrophorus squamosus) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa i underområde IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES underområde I og XIV

(4)portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og i underområde IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde I og XIV

(5)brugde (Cetorhinus maximus) i alle farvande

(6)chokoladehaj (Dalatias licha) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde I og XIV 

(7)almindelig næbhaj (Deania calcea) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde IV og EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde I og XIV

(8)skade (Dipturus batis) -artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde III, IV, VI, VII, VIII, IX og X

(9)lyshaj (Etmopterus princeps) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde I og XIV

(10)glat lanternehaj (Etmopterus pusillus) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde IV og i EU-farvande og i internationale farvande i ICES-underområde I, V, VI, VII, VIII, XII og XIV

(11)almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde I, V, VI, VII, VIII, XII og XIV

(12)sildehaj (Lamna nasus) i alle farvande

(13)djævlerokke (Manta alfredi) i alle farvande

(14)almindelig djævlerokke (Manta birostris) i alle farvande

(15)følgende arter af djævlerokker (Mobula) i alle farvande:

i)lille djævlerokke (Mobula mobular)

ii)lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei)

iii)pighalet djævlerokke (Mobula japanica)

iv)glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni)

v)djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee

vi)djævlerokke af arten Mobula munkiana

vii)chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana)

viii)djævlerokke af arten Mobula kuhlii

ix)vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)

(16)følgende arter af savrokke (Pristidae) i alle farvande:

i)knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidate)

ii)dværgsavrokke (Pristis clavata)

iii)småtandet savrokke (Pristis pectinata)

iv)almindelig savrokke (Pristis pristis)

v)grøn savrokke (Pristis zijsron)

(17)    sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit IIIa

(18)    sortbuget rokke (Raja (Dipturus) nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit VIa, VIb, VIIa, VIIb, VIIc, VIIe, VIIf, VIIg, VIIh og VIIk

(19)    broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde VI og X

(20)    spidsrokke (Raja alba) i EU-farvande i ICES-underområde VI, VII, VIII, IX og X

(21)    guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X og XII

(22)    havengel (Squatina squatina) i EU-farvande.

2.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af disse arter genudsættes straks.

Artikel 14
Dataindberetning

Når medlemsstaterne sender Kommissionen data om landede mængder af de enkelte bestande som krævet i artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

KAPITEL II
Tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande

Artikel 15
Fiskeritilladelser

1.Det maksimale antal fiskeritilladelser, der kan udstedes til EU-fartøjer, der fisker i tredjelandes farvande, er fastsat i bilag III.

2.Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 overfører kvoter til en anden medlemsstat som led i en bytteaftale ("swap") i de fiskeriområder, der er nævnt i bilag III, skal overførslen ledsages af en overførsel af de relevante fiskeritilladelser og meddeles Kommissionen. Det samlede antal fiskeritilladelser for hvert fiskeriområde, jf. bilag III, må dog ikke overskrides.

KAPITEL III
Fiskerimuligheder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationers farvande

Artikel 16
Kvoteoverførsler og -udvekslinger

1.Hvis det i henhold til en regional fiskeriforvaltningsorganisations ("RFFO") regler er tilladt at foretage kvoteoverførsler eller -udvekslinger mellem kontraherende parter i RFFO'en, kan en medlemsstat ("den pågældende medlemsstat") drøfte dette med en kontraherende part i RFFO'en og udarbejde udkast til en påtænkt kvoteoverførsel eller -udveksling, hvis det er relevant.

2.Kommissionen kan, efter at have fået meddelelse herom fra den pågældende medlemsstat, godkende udkastet til den påtænkte kvoteoverførsel eller -udveksling, som medlemsstaten har drøftet med den relevante kontraherende part i RFFO'en. Herefter giver Kommissionen uden unødig forsinkelse den relevante kontraherende part i RFFO'en meddelelse om godkendelsen af at være bundet af en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling. Kommissionen giver herefter RFFO'ens sekretariat meddelelse om den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling i henhold til den pågældende organisations regler.

3.Kommissionen underretter medlemsstaterne om den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling.

4.De fiskerimuligheder, der er modtaget fra eller overført til den relevante kontraherende part i RFFO'en i forbindelse med kvoteoverførslen eller -udvekslingen, anses for at være kvoter, der er tildelt eller fratrukket den pågældende medlemsstats tildeling fra det tidspunkt, hvor kvoteoverførslen eller -udvekslingen får virkning i overensstemmelse med betingelserne i aftalen med den relevante kontraherende part i RFFO'en eller i henhold til reglerne i den relevante RFFO, alt efter hvad der er relevant. En sådan tildeling må i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet i fiskeriet ikke ændre den bestående fordelingsnøgle for fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne.

AFDELING 1
ICCAT-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 17
Begrænsninger af fiskeri-, opdræts- og opfedningskapaciteten for almindelig tun

1.Antallet af EU-stangfartøjer og -dørgefartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i det østlige Atlanterhav begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 1.

2.Antallet af EU-fartøjer til kystnært ikkeindustrielt fiskeri med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 2.

3.Antallet af EU-fartøjer, der fisker aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Adriaterhavet til opdrætsformål, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 3.

4.Antallet af fiskerfartøjer og den dertil svarende samlede bruttotonnage med tilladelse til at fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 4.

5.Antallet af faststående tunfiskenet, der anvendes i fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 5.

6.Tunopdræts- og -opfedningskapaciteten og det maksimale input af fanget vild almindelig tun til akvakulturbrugene i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 6.

Artikel 18
Rekreativt fiskeri og sportsfiskeri

Medlemsstaterne afsætter en særlig kvote for almindelig tun til rekreativt fiskeri og sportsfiskeri fra de kvoter, de tildeles i henhold til bilag ID.

Artikel 19
Hajer

1.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten storøjet rævehaj (Alopias superciliosus) i enhver form for fiskeri er forbudt.

2.Det er forbudt at drive direkte fiskeri efter rævehajarter af slægten Alopias.

3.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten hammerhaj af familien Sphyrnidae (undtagen Sphyrna tiburo) i forbindelse med fiskerier i ICCAT-konventionsområdet er forbudt.

4.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i enhver form for fiskeri er forbudt.

5.Opbevaring om bord af arten silkehaj (Carcharhinus falciformis) i enhver form for fiskeri er forbudt.

AFDELING 2
CCAMLR-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 20
Forbud og fangstbegrænsninger

1.Direkte fiskeri efter de arter, der er anført i bilag V, del A, er forbudt i de områder og perioder, der er anført i samme bilag.

2.For forsøgsfiskeri gælder de TAC'er og bifangstbegrænsninger, der er fastsat i bilag V, del B, i de underområder, som er anført i samme del.

Artikel 21
Forsøgsfiskeri

1.Kun de medlemsstater, der er medlemmer af CCAMLR, kan deltage i forsøgsfiskeri med langline efter Dissostichus spp. i FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a uden for områder henhørende under national jurisdiktion i fangståret 2016. Hvis en sådan medlemsstat agter at deltage i sådant fiskeri, skal den underrette CCAMLR's sekretariat, jf. artikel 7 og 7a i forordning (EF) nr. 601/2004, og under alle omstændigheder senest den 1. juni 2016.

2.Hvad angår FAO-underområde 88.1 og 88.2 og afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a, er de samlede TAC'er og bifangstbegrænsninger pr. underområde og afsnit og deres fordeling på små forskningsfelter (SSRU) i hver af disse fastsat i bilag V, del B. Fiskeriet i et givet SSRU skal ophøre, når den rapporterede fangst når op på den specificerede TAC, og det pågældende SSRU lukkes derefter for fiskeri i resten af fangståret.

3.Fiskeriet skal foregå over så stort et geografisk og batymetrisk område som muligt for at få de nødvendige oplysninger til bestemmelse af fiskeripotentialet og for at undgå overkoncentration af fangst og fiskeriindsats. I FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a er det dog forbudt at fiske på mindre end 550 meters dybde.

Artikel 22
Fiskeri efter antarktisk lyskrebs i fangståret 2016/17

1.Kun de medlemsstater, der er medlemmer af CCAMLR-Kommissionen, må fiske efter antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) i CCAMLR-konventionsområdet i fangståret 2016/17. Hvis en sådan medlemsstat agter at fiske efter antarktisk lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, underretter den senest den 1. juni 2016 CCAMLR's sekretariat, jf. artikel 5a i forordning (EF) nr. 601/2004 31 , og Kommissionen, ved anvendelse af formularen i nærværende forordnings bilag V, del C, om sin hensigt om at fiske efter antarktisk lyskrebs.

2.Den underretning, der er omhandlet i stk. 1, skal for hvert fartøj, som medlemsstaten giver tilladelse til at deltage i fiskeriet efter antarktisk lyskrebs, indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004.

3.En medlemsstat, der har til hensigt at fiske efter antarktisk lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, meddeler kun sin hensigt herom for fartøjer med tilladelse, som enten fører dens flag på det tidspunkt, hvor den fremsender underretningen, eller som fører en anden CCAMLR-medlemsstats flag, og som på tidspunktet for fiskeriet forventes at føre den pågældende medlemsstats flag.

4.Medlemsstaterne kan give andre fartøjer end dem, der er anmeldt til CCAMLR's sekretariat i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, 2 og 3, tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs, hvis det anmeldte fartøj er forhindret i at deltage af legitime driftsmæssige årsager eller som følge af force majeure. I sådanne tilfælde skal de berørte medlemsstater straks underrette CCAMLR's sekretariat og Kommissionen herom, og fremsende:

a)alle oplysninger om det (de) påtænkte erstatningsfartøj(er), herunder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004

b)en udførlig redegørelse for årsagerne til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.

5.Medlemsstaterne må ikke give et fartøj, der er opført på en af CCAMLR's lister over fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fartøjslister), tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs.

AFDELING 3
IOTC-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 23
Begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker i IOTC-konventionsområdet

1.Det maksimale antal EU-fartøjer, der må fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-konventionsområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, fastsættes i bilag VIl, punkt 1.

2.Det maksimale antal EU-fartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) og hvid tun (Thunnus alalunga) i IOTC-konventionsområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, fastsættes i bilag VI, punkt 2.

3.Medlemsstaterne kan omfordele de fartøjer, der er udpeget til et af de i stk. 1 og 2 omhandlede to typer fiskeri, til det andet fiskeri, forudsat at de over for Kommissionen kan godtgøre, at ændringen ikke fører til øget fiskeriindsats for de berørte fiskebestande.

4.Medlemsstaterne sørger for, når der foreslås overførsel af kapacitet til deres flåde, at fartøjer, der skal overføres, er opført i IOTC's fartøjsregister eller i andre regionale tunfiskeriorganisationers fartøjsregistre. Det er desuden ikke tilladt at overføre fartøjer, der er opført på en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over fartøjer, der udøver IUU-fiskeri (IUU-fartøjer).

5.Medlemsstaterne må kun øge deres fiskerikapacitet ud over de i stk. 1 og 2 nævnte lofter inden for de grænser, der er fastsat i de udviklingsplaner, der er forelagt IOTC.

Artikel 24
Drivende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD)

Et notfartøj må højst anvende 550 aktive drivende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD) ad gangen.

Artikel 25
Hajer

1.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af rævehajer af alle arter af familien Alopiidae i enhver form for fiskeri er forbudt.

2.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i enhver form for fiskeri er forbudt, undtagen for fartøjer med en længde overalt på under 24 m, der udelukkende fisker inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ), som tilhører den medlemsstat, hvis flag de fører, og på den betingelse, at fangsten udelukkende er beregnet til lokalt forbrug.

3.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af disse arter genudsættes straks.

AFDELING 4
SPRFMO-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 26
Pelagisk fiskeri

1.Medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, skal begrænse den samlede bruttotonnage for fartøjer, der fører deres flag, og som fisker efter pelagiske bestande i 2016, til den samlede bruttotonnage på EU-niveau på 78 600 tons i det pågældende område.

2.Kun de medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, må fiske efter pelagiske bestande i det pågældende område i overensstemmelse med de TAC'er, der er fastsat i bilag IJ.

3.De fiskerimuligheder, som er fastsat i bilag IJ, må kun udnyttes på betingelse af, at medlemsstaterne senest den femte dag i den følgende måned sender listen over fartøjer, som fisker aktivt eller deltager i omladning i SPRFMO-konventionsområdet, oplysninger fra fartøjsovervågningssystemer (FOS), månedlige fangstrapporter, og, hvor det er muligt, oplysninger om havneanløb til Kommissionen med henblik på videresendelse til SPRFMO-sekretariatet.

Artikel 27
Bundfiskeri

1.Medlemsstaterne skal begrænse deres bundfiskeriindsats eller fangster af bundfisk i SPRFMO-konventionsområdet i 2016 til de dele af konventionsområdet, hvor bundfiskeri har fundet sted i fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2006, og til et niveau, der ikke overstiger de årlige gennemsnitlige fangstmængder eller indsatsparametre for nævnte periode. De må kun fiske ud over den dokumenterede indsats eller de dokumenterede fangster, hvis SPRFMO godkender deres fiskeriplan.

2.Medlemsstater, der ikke kan dokumentere en bundfiskeriindsats eller fangster af bundfisk i SPRFMO-konventionsområdet i perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2006, må kun fiske, hvis SPRFMO godkender deres fiskeriplan.

AFDELING 5
IATTC-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 28
Fiskeri med notfartøjer

1.Fiskeri med notfartøjer efter gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) er forbudt:

a)fra den 29. juli til den 28. september 2016 eller fra den 18. november 2016 til den 18. januar 2017 i det område, der afgrænses af følgende:

–de amerikanske stillehavskystlinjer

–længdegrad 150°V

–breddegrad 40°N

–breddegrad 40°S

b)fra den 29. september til den 29. oktober 2016 i det område, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

–længdegrad 96°V

–længdegrad 110°V

–breddegrad 4°N

–breddegrad 3°S.

2.De berørte medlemsstater skal inden den 1. april 2016 meddele Kommissionen, hvilken af de i stk. 1 omhandlede lukningsperioder de vælger. Alle notfartøjer fra de berørte medlemsstater indstiller notfiskeriet i det område, der er defineret i stk. 1, i den valgte periode.

3.Notfartøjer, der fisker efter tun i IATTC-konventionsområdet, skal beholde om bord og lande eller omlade hele fangsten af gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit.

4.Stk. 3 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager anses for uegnede til konsum, eller

b)hvis der under det sidste sæt på en fangstrejse måske ikke er nok plads til at beholde al tun, der fanges under det pågældende sæt, om bord.

Artikel 29
Forbud mod fiskeri efter hvidtippet haj

1.Det er forbudt at fiske efter arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i IATTC-konventionsområdet og at beholde om bord, omlade, opbevare, udbyde til salg, sælge eller lande dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj i det pågældende område.

2.Når fisk af den art, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af denne art genudsættes straks af fartøjets befragter.

3.Befragter sørger for at:

a)registrere antallet af genudsætninger med angivelse af status (død eller levende)

b)rapportere oplysningerne i litra a) til den medlemsstat, hvor vedkommende er hjemmehørende. Medlemsstaterne sender de oplysninger, der er indsamlet i løbet af det foregående år, til Kommissionen senest den 31. januar i det år, hvor denne forordning træder i kraft.

Artikel 30
Forbud mod fiskeri efter djævlerokker

Det er i IATTC-konventionsområdet forbudt for EU-fartøjer at fiske efter, beholde om bord, omlade, lande, opbevare, frembyde eller udbyde til salg dele af eller hele kroppe af Mobulidae (herunder almindelig djævlerokke (Manta) og djævlerokker af arten Mobula). Fanges sådanne rokker, genudsætter EU-fartøjer dem straks, levende og uskadte, hvis det er muligt.

AFDELING 6
SEAFO-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 31
Forbud mod fiskeri efter dybvandshajer

Direkte fiskeri efter følgende dybvandshajer i SEAFO-konventionsområdet er forbudt:

–spøgelseskattehaj (Apristurus manis)

–større glat lanternehaj (Etmopterus bigelowi)

–korthalet lanternehaj (Etmopterus brachyurus)

–lyshaj (Etmopterus princeps)

–glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

–rokker (Rajidae)

–fløjlshaj (Scymnodon squamulosus)

–dybvandshajer af overordenen Selachimorpha

–almindelig pighaj (Squalus acanthias).

AFDELING 7
WCPFC-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 32
Begrænsninger for fiskeriet efter storøjet tun, gulfinnet tun, bugstribet bonit og sydlig hvid tun

1.Medlemsstaterne sikrer, at det antal fiskedage, som tildeles notfartøjer, der fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus), gulfinnet tun (Thunnus albacares) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20°N og 20°S, ikke overstiger 403 dage.

2.EU-fartøjer må ikke fiske efter sydlig hvid tun (Thunnus alalunga) in WCPFC-konventionsområdet syd for 20°S.

3.Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af storøjet tun (Thunnus obesus) med langliner ikke overstiger 2 000 tons i 2016.

Artikel 33
Lukket område for FAD-fiskeri

1.I den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20°N og 20°S, er det forbudt for notfartøjer at fiske med anordninger, der tiltrækker fisk (FAD), mellem kl. 00.00 den 1. juli 2016 og kl. 24.00 den 31. oktober 2016. I denne periode må et notfartøj kun fiske i nævnte del af WCPFC-konventionsområdet, hvis det har en observatør om bord, som kan overvåge, at fartøjet ikke på noget tidspunkt:

a)benytter eller betjener FAD eller dertil knyttet elektronisk udstyr

b)fisker efter stimer i forbindelse med FAD.

2.Alle notfartøjer, der fisker i den del af WCPFC-konventionsområdet, der er omhandlet i stk. 1, skal beholde hele fangsten af storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit om bord og lande eller omlade den.

3.Stk. 2 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)i det sidste sæt på en fangstrejse, hvis fartøjet ikke har plads nok tilbage til at opbevare alle fiskene

b)hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager er uegnede til konsum, eller

c)hvis der opstår en alvorlig driftsforstyrrelse i fryseanlægget.

Artikel 34
Begrænsning af antallet af EU-fartøjer med tilladelse til at fiske efter sværdfisk

Det maksimale antal EU-fartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) i områderne syd for 20°S i WCPFC-konventionsområdet, er anført i bilag VII.

Artikel 35
Silkehaj og hvidtippet haj

1.Det er forbudt at beholde om bord, omlade, opbevare eller lande dele af eller hele kroppe af følgende arter i WCPFC-konventionsområdet:

a)silkehaj (Carcharhinus falciformis)

b)hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus).

2.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af disse arter genudsættes straks.

Artikel 36
Overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne

1.Fartøjer, der udelukkende er opført i WCPFC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 32-35, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra r).

2.Fartøjer, der er opført i både WCPFC's register og IATTC's register, og fartøjer, der udelukkende er opført i IATTC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), artikel 28, stk. 2-4, og artikel 29 ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra r).

AFDELING 8
BERINGSHAVET

Artikel 37
Forbud mod fiskeri i Beringshavets højsøområde

Det er forbudt at fiske efter sej (Theragra chalcogramma) i Beringshavets højsøområde.

AFSNIT III
FISKERIMULIGHEDER
FOR TREDJELANDSFARTØJER, DER FISKER I EU-FARVANDE

Artikel 38
TAC'er

Fiskerfartøjer, der sejler under norsk flag, og fiskerfartøjer, der er registreret på Færøerne, kan tage fangster i EU-farvande inden for de i bilag I til denne forordning fastsatte TAC'er og under overholdelse af betingelserne i denne forordning og i kapitel III i forordning (EF) nr. 1006/2008.

Artikel 39
Fiskeritilladelser

Det maksimale antal fiskeritilladelser til tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande, er fastsat i bilag VIII.

Artikel 40
Betingelser for landing af fangster og bifangster

Betingelserne i artikel 7 gælder for fangster og bifangster taget af tredjelandsfartøjer i henhold til de tilladelser, der er omhandlet i artikel 39.

Artikel 41
Forbud

1.Det er forbudt for tredjelandsfartøjer at fiske efter, opbevare om bord, omlade eller lande følgende arter, når de befinder sig i EU-farvande:

a)tærbe (Amblyraja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa, IIIa og VIId og i ICES-underområde IV

b)følgende arter af savrokke i EU-farvande:

–knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidate)

–dværgsavrokke (Pristis clavata)

–småtandet savrokke (Pristis pectinata)

–almindelig savrokke (Pristis pristis)

–grøn savrokke (Pristis zijsron)

c)brugde (Cetorhinus maximus) og stor hvid haj (Carcharodon carcharias) i EU-farvande

d)skade (Dipturus batis) -artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde III, IV, VI, VII, VIII, IX og X

e)almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde I, IV, V, VI, VII, VIII, XII og XIV

f)glat lanternehaj (Etmopterus pusillus) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde I, IV, V, VI, VII, VIII, XII og XIV

g)chokoladehaj (Dalatias licha), næbhaj (Deania calcea), brun pighaj (Centrophorus squamosus), lyshaj (Etmopterus princeps) og portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde I, IV og XIV

h)sildehaj (Lamna nasus) i EU-farvande

i)djævlerokke af arten Manta alfredi i EU-farvande

j)almindelig djævlerokke (Manta birostris) i EU-farvande.

k)følgende arter af djævlerokker (Mobula) i EU-farvande:

l)sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit IIIa

m)sortbuget rokke (Raja (Dipturus) nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit VIa, VIb, VIIa, VIIb, VIIc, VIIe, VIIf, VIIg, VIIh og VIIk

n)broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde VI, IX og X og spidsrokke (Raja alba) i EU-farvande i ICES-underområde VI, VII, VIII, IX og X

o)guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X og XII

p)havengel (Squatina squatina) i EU-farvande.

2.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af disse arter genudsættes straks.

AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 42
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 43
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2016.

Artikel 8 anvendes dog fra den 1. februar 2016.

De bestemmelser om fiskerimuligheder, der er fastsat i artikel 20, 21 og 22 og bilag IE og V for CCAMLR-konventionsområdet, finder anvendelse fra de deri fastsatte datoer.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) Se navnlig dokumentet "General Context of ICES Advice" på følgende websted: http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2015/2015/General_context_of_ICES_advice_2015.pdf .

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal
(EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).

(4) Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen (EUT L 157 af 19.6.2007, s. 1).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1).

(8) Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(9) Rådets forordning (EF) nr. 754/2009 af 27. juli 2009 om undtagelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsordningen i kapitel III i forordning (EF) nr. 1342/2008 (EUT L 214 af 19.8.2009, s. 16).

(10)

   Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav.

(11) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(12) Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48).

(13) Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det færøske landsstyre på den anden side (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 12).

(14) Fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 4) og protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i nævnte aftale (EUT L 293 af 23.10.2012, s. 5).

(15) EUT L 6 af 10.1.2012, s. 9.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(17) Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet (EUT L 151 af 11.6.2008, s. 5).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).

(21) Indgået ved Rådets afgørelse 2002/738/EF (EFT L 234 af 31.8.2002, s. 39).

(22) Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 86/238/EØF (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

(23) Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 af 22. marts 2004 om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3943/90, (EF) nr. 66/98 og (EF) nr. 1721/1999 (EUT L 97 af 1.4.2004, s. 16).

(24) Indgået ved Rådets afgørelse 2006/539/EF (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 22).

(25) Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 95/399/EF (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24).

(26) Indgået ved Rådets afgørelse 2008/780/EF (EUT L 268 af 9.10.2008, s. 27).

(27) Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 2005/75/EF (EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1).

(28) Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).

(29) Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande (EFT L 351 af 28.12.2002, s. 6).

(30) Alle typer bundtrawl, herunder snurrevod (SDN)/skotsk snurrevod (SSC) indbefattet OTB, OTT, PTB, TBB, SSC, SDN, SPR, SV, SB, SX, TBN, TBS, TB.

(31) Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 af 22. marts 2004 om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3943/90, (EF) nr. 66/98 og (EF) nr. 1721/1999 (EUT L 97 af 1.4.2004, s. 16).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.11.2015

COM(2015) 559 final

BILAG

til

forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande

BILAG

til

forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande

BILAGSFORTEGNELSE

BILAG I

TAC’ER FOR EU-FARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC’ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

I skemaerne i bilag IA, IB, IC, ID, IE, IF, IG og IJ fastsættes der TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og betingelser, der funktionelt er knyttet dertil, hvor det er relevant.

Alle fiskerimulighederne i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009, særlig artikel 33 og 34 i nævnte forordning.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder. Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne. I lovgivningsøjemed er det kun de latinske betegnelser, der gælder; de tilsvarende danske navne er kun anført til orientering.

Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:

Nedenstående sammenlignende oversigt over henholdsvis danske og latinske navne gives udelukkende til orientering:

BILAG IA

SKAGERRAK, KATTEGAT, ICES-UNDEROMRÅDE I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII OG XIV, EU-FARVANDE I CECAF, FRANSK GUYANAS FARVANDE