20.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 355/45

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (COM(2014)0494) (i det følgende benævnt »retningslinjerne«),

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1) (i det følgende benævnt »forordningen om de fælles bestemmelser«),

—

der henviser til Kommissionens erklæring om artikel 23, der indgår i erklæringerne vedrørende forordning (EU) nr. 1303/2013 (2),

—

der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om effekter på EU-strukturfondenes udgifter i medlemsstaterne af de budgetmæssige begrænsninger hos regionale og lokale myndigheder (3),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og EU2020-målene (4),

—

der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Europa-Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 (5),

—

der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014 (6),

—

der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen »investering i job og vækst, fremme af udvikling og god forvaltning i EU’s regioner og byer« af 23. juli 2014,

—

der henviser til Kommissionens rapport af 18. april 2013 med titlen »Samhørighedspolitik: Strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013« (COM(2013)0210),

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 12. februar 2015 om retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring,

—

der henviser til Parlamentets studie fra januar 2014 med titlen »European Economic Governance and Cohesion Policy« (Økonomisk styring og samhørighedpolitik i Europa") (Generaldirektoratet for Interne Politikker — Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

—

der henviser til Parlamentets briefing fra december 2014 med titlen »De europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser« (Generaldirektoratet for Interne Politikker — Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0268/2015),

A.

der henviser til, at samhørighedspolitikken er en politik baseret på TEUF, der har til formål at styrke den økonomiske, social og territoriale samhørighed i EU og især at reducere skævhederne mellem de forskellige regioner og fremme en afbalanceret og harmonisk samfundsøkonomisk udvikling; der henviser til, at den også en investeringspolitik, der bidrager til nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

B.

der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken ganske vist knytter forbindelser til EU's strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, det europæiske semester og de integrerede Europa 2020-retningslinjer samt til de relevante landespecifikke henstillinger og Rådets henstillinger, men at den ikke desto mindre omfatter meget specifikke opgaver, målsætninger og horisontale principper;

C.

der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) har til formål at styrke koordination, komplementaritet og synergier med andre EU-politikker og -instrumenter;

D.

der henviser til, at der er dokumentation for, at god forvaltning og effektive offentlige institutioner er væsentlige for en bæredygtig og langsigtet økonomisk vækst, jobskabelse og social og territorial udvikling, selv om der er mindre dokumentation til rådighed om de makroøkonomiske faktorer, der har indflydelse på, hvordan samhørighedspolitikken fungerer;

E.

der henviser til, at økonomisk og finansiel uforudsigelighed og juridisk usikkerhed kan føre til et lavere niveau af offentlige og private investeringer, hvilket bringer gennemførelsen af samhørighedspolitikkens mål i fare;

F.

der henviser til, at retningslinjerne vedrører den første streng af foranstaltninger, der knytter effektiviteten af ESI-fondene sammen med forsvarlig økonomisk styring i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser; der henviser til, at dette vedrører en omprogrammering og suspension af betalinger, som ikke er obligatoriske, i modsætning til den anden streng under artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, der kræver en suspension af forpligtelser eller betalinger, hvis medlemsstaterne undlader at træffe korrigerende foranstaltninger i forbindelse med den økonomiske styringsproces;

G.

der henviser til, at medlemsstaternes resultater med hensyn til at gennemføre de landespecifikke henstillinger er beskedne, hvilket fremgår af Kommissionens vurderinger af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre de 279 landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i 2012 og 2013, og hvoraf det fremgår, at 28 landespecifikke henstillinger var blevet gennemført fuldt ud eller udviste væsentlige fremskridt (10 %) og 136 (48,7 %) udviste visse fremskridt, men at der for så vidt angik 115 (41,2 %) kun blev registreret begrænsede eller ingen fremskridt;

1.

påpeger, at samhørighedspolitikkens redskaber og ressourcer er vigtige for at opretholde medlemsstaternes og regionernes niveau af investeringer med europæisk merværdi med henblik på øget jobskabelse og forbedrede samfundsøkonomiske forhold, især hvor investeringerne er faldet i betydeligt grad som følge af den økonomiske og finansielle krise;

2.

mener, at gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfondes strategiske mål ikke må hindres af økonomiske styringsmekanismer, selv om deres betydning med hensyn til at bidrage til et stabilt makroøkonomisk miljø og en effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik må anerkendes;

3.

mener, at artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kun må bruges som en sidste udvej til at bidrage til en effektiv gennemførelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

4.

understreger, at de europæiske struktur- og investeringfondes programmer og mål er af flerårig og langsigtet karakter, i modsætning til det europæiske semesters årlige cyklus; påpeger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre klarhed over mekanismerne til gennemførelse af det europæiske semester, og opfordrer til nøje koordination af disse to processer og mellem de organer, der er ansvarlige for deres respektive gennemførelse;

5.

understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen forelægger en hvidbog, der tager hensyn til de offentlige investeringers langsigtede virkninger, og som fastlægger en klassificering af investeringernes kvalitet, således at de investeringer, der skaber de bedste virkninger, klart kan identificeres;

6.

minder om, at samhørighedspolitikken har spillet en afgørende rolle og i betydelig grad har kunnet tilpasse sig de makroøkonomiske begrænsninger og den stramme finanspolitik under den nuværende krise via omprogrammering af mere end 11 % af de disponible budgetmidler mellem 2007 og 2012 med henblik på at understøtte de mest presserende behov og styrke visse former for intervention; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken i adskillige medlemsstater udgjorde over 80 % af de offentlige investeringer i perioden 2007-2013;

7.

anmoder Kommissionen om at skaffe yderligere analytiske data om de makroøkonomiske mekanismers indvirkning på og betydning for den regionale udvikling, for samhørighedspolitikkens effektivitet og for samspillet mellem rammerne for EU's økonomiske styring og samhørighedspolitik, samt om at skaffe specifikke oplysninger om, hvordan samhørighedspolitikken bidrager til de relevante landespecifikke henstillinger og rådshenstillinger;

8.

opfordrer medlemsstaterne til gøre bedst mulig brug af den fleksibilitet, der findes i bestemmelserne om vækst- og stabilitetspagten;

9.

minder om, at enhver beslutning om omprogrammering eller suspension i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kun må bruges i ekstraordinære situationer og skal være velafbalanceret, nøje begrundet og gennemføres på forsigtig vis med angivelse af de pågældende programmer eller prioriteringer for at sikre gennemsigtighed og give mulighed for kontrol og revision; understreger desuden, at sådanne beslutninger ikke må øge de vanskeligheder, som regioner og medlemsstater står overfor som følge af deres samfundsøkonomiske forhold eller geografiske beliggenhed og særlige betingelser, jf. artikel 174 og 349 i TEUF;

10.

mener, at de partnerskabsaftaler og programmer, der er vedtaget i den nuværende programmeringsperiode, har taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger og de relevante rådshenstillinger, hvilket gør enhver omprogrammering unødvendig på mellemlang sigt, medmindre de økonomiske forhold skulle forværres i væsentlig grad;

11.

mener, at hyppig omprogrammering vil være kontraproduktiv og bør undgås for ikke at afbryde fondsforvaltningen eller underminere stabiliteten i og forudsigeligheden af den flerårige investeringsstrategi og for at forhindre enhver negativ indvirkning, bl.a. på udnyttelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

12.

glæder sig over Kommissionens forsigtige tilgang til omprogrammering og dens hensigt om at begrænse den til det nødvendige minimum; efterlyser et system med tidlig varsling med henblik på at informere de berørte medlemsstater om iværksættelse af en omprogrammeringsprocedure i henhold til artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser og understreger, at overvågningsudvalget altid bør konsulteres, før der fremsættes en anmodning om omprogrammering;

13.

anmoder Kommissionen om i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater at foretage en samlet analyse af alle til rådighed værende muligheder bortset fra anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser for at imødegå problemstillinger, der kan udløse en anmodning om omprogrammering;

14.

beklager enhver uforholdsmæssig forøgelse af de administrative byrder og dermed forbundne omkostninger for alle berørte forvaltningsniveauer som følge af de stramme frister og kompleksiteten i omprogrammeringsprocedurerne i henhold til artikel 26 i forordningen om de fælles bestemmelser; advarer mod enhver overlapning mellem omprogrammeringsprocedurer i henhold til artikel 26 i forordningen om de fælles bestemmelser og senere europæiske semestre; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at foretage en nyvurdering af anvendelsen af fristerne i henhold til den i artikel 26, stk. 16, omtalte gennemgang;

15.

udtrykker bekymring over, at retningslinjerne ikke udtrykkeligt henviser til de generelle og horisontale principper, der er nævnt i artikel 4 og 8 i forordningen om de fælles bestemmelser, og minder om, at fortolkningen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser skal tage hensyn til og opfylde disse principper, især principperne om partnerskab og flerniveaustyring, og være i overensstemmelse med forordningen og den fælles strategiske ramme som helhed; anmoder Kommissionen om i denne forbindelse at forklare, hvordan der specifikt vil blive taget hensyn til disse principper under anvendelse af bestemmelserne i artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

16.

understreger, at den øgede offentlige gæld først og fremmest skyldes den politik, der føres af medlemsstaternes regeringer, og er alvorligt bekymret for, at den manglende evne til at afhjælpe makroøkonomiske problemer på nationalt niveau kan være til skade for regionale myndigheder og modtagerne af samt dem, der ansøger om midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

17.

minder om, at reglerne om tematisk koncentration, der indgår i samhørighedspolitikken for 2014-2020, giver mulighed for en vis grad af fleksibilitet med hensyn til at imødekomme medlemsstaters og regioners behov, og bemærker, at anvendelsen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kan begrænse denne fleksibilitet; minder om, at det er nødvendigt at tage hensyn til vigtige territoriale udfordringer samt til nærhedsprincippet som anført i artikel 4, stk. 3, i forordningen om de fælles bestemmelser;

18.

anmoder, jf. artikel 5 i forordningen om de fælles bestemmelser, Kommissionen om i tæt samarbejde med medlemsstater og partnere at evaluerevirkningerne og omkostningseffektiviteten på regionalt og lokalt niveau af enhver foranstaltning, der træffes i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

19.

understreger, at det er nødvendigt, at lokale og regionale myndigheder inddrages aktivt i enhver form for omprogrammering, og mener, at det europæiske semester bør få en territorial dimension, ved at disse myndigheder også inddrages, eftersom de europæiske struktur- og investeringsfonde er knyttet til forsvarlig økonomisk styring;

20.

anmoder Kommissionen om at fortolke artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til situationen i de medlemsstater og regioner, der står over for samfundsøkonomiske vanskeligheder, og hvor ESI-fondene udgør en betydelig del af investeringerne, hvilket er endnu mere oplagt i en krisesammenhæng; understreger, at medlemsstater og regioner — især de tilbagestående — ikke bør belastes yderligere;

21.

minder om, at stærk institutionel koordination er af væsentlig betydning for at sikre den rigtige komplementaritet og synergi mellem politiske foranstaltninger samt for at sikre en korrekt og stabil fortolkning af rammen for forsvarlig økonomisk styring og samspillet mellem den og samhørighedspolitikken;

22.

efterlyser en passende udveksling af informationer mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet og anmoder om, at der afholdes en offentlig drøftelse på passende politisk niveau for at sikre en fælles forståelse med hensyn til fortolkningen af betingelserne for anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser; minder i denne forbindelse om, at det er nødvendigt med en særlig sammensætning af Rådet, der tager sig af samhørighedspolitikken og er ansvarlig for de beslutninger, der træffes i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

23.

finder det væsentligt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed ved at give Parlamentet demokratisk tilsyn med forvaltningssystemet i forbindelse med artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, som indfører væsentlige begrænsninger i den bottom-up-tilgang, der er en vigtig del af samhørighedspolitikken;

24.

minder om, at suspension af betalinger er et anliggende, der besluttes af Rådet på grundlag af et forslag, som Kommissionen kan vedtage, i tilfælde af at den pågældende medlemsstat ikke træffer effektive foranstaltninger; understreger de vigtige retsgarantier, der er fastlagt i artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser for at sikre, at suspensionmekanismen kun anvendes i undtagelsestilfælde;

25.

understreger, at enhver suspension af betalinger har karakter af straf, og anmoder Kommissionen om at bruge sine skønsbeføjelser til at foreslå suspension af betalinger med allerstørste forsigtighed og i nøje overensstemmelse med artikel 23, stk. 6, i forordningen om de fælles bestemmelser samt efter behørig overvejelse af alle relevante oplysninger og elementer, der fremkommer, og synspunkter, der fremsættes, i forbindelse med den strukturerede dialog;

26.

glæder sig i forbindelse med kriterierne for bestemmelse af, hvilke programmer der skal suspenderes, og hvilket suspensionsniveau under den første streng der skal anvendes, over den forsigtige tilgang, der er valgt i retningslinjerne, hvorved der vil blive taget højde for medlemsstaterne økonomiske og sociale forhold ved, at der tages hensyn til formildende faktorer i lighed med dem, der forudses i suspensionen i artikel 23, stk. 9, i forordningen om de fælles bestemmelser;

27.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en tidsplan for ophævelse af suspensionen under artikel 23, stk. 8, i forordningen om fælles bestemmelser;

28.

beklager, at retningslinjerne ikke henviser til Parlamentets rolle, selv om forordningen om de fælles bestemmelser blev vedtaget under den almindelige lovgivningsprocedure og trods Parlamentets vedvarende opfordringer til at styrke den demokratiske ansvarlighed og kontrol i forbindelse med økonomisk styring;

29.

mener, at inddragelsen af Parlamentet som den vigtigste demokratiske garant for korrekt anvendelse af artikel 23, stk. 15, i forordningen om de fælles bestemmelser bør formaliseres ved hjælp af en klar procedure, der giver Parlamentet mulighed for at blive hørt på alle stadier, for så vidt angår vedtagelse af anmodninger om omprogrammering eller eventuelle forslag og afgørelser om suspension af forpligtelser eller betalinger;

30.

understreger behovet for et konstant, klart og gennemsigtigt samarbejde på interinstitutionelt niveau og mener, at en sådan procedure mindst bør omfatte følgende trin:

31.

opfordrer Kommissionen til at rapportere om, hvilke virkninger og resultater der opnås under anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser i forbindelse med den i stk. 17, omtalte revision af anvendelsen af denne artikel, herunder ved angivelse af, i hvilket omfang en eventuel anmodning om omprogrammering var baseret på gennemførelse af de relevante landespecifikke henstillinger eller rådshenstillinger eller har øget den vækst- og konkurrencefremmende virkning af de ESI-fonde, som medlemsstaterne har til rådighed i forbindelse med finansielle støtteprogrammer, samt ved at tilvejebringe data om alle suspenderede beløb og de deraf berørte programmer;

32.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaterne og deres regioner.