22.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/57

—

der henviser til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til de kriterier, som Kommissionen fastlagde i 2003 for en definition på små og mellemstore virksomheder (SMV'er),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om 2020-handlingsplanen for iværksætterkultur (COM(2012)0795),

—

der henviser til 2009-rapporten fra Kommissionens ekspertgruppe »Overview of family-business-relevant issues: research, policy measures and existing studies«,

—

der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er (1),

—

der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om »Tænk småt først« — En »Small Business Act« for Europa (COM(2008)0394),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0223/2015),

A.

der henviser til, at ejendom er beskyttet i henhold til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.

der henviser til, at familieforetagender før i tiden generelt har ydet store bidrag til kraftige opsving i den europæiske økonomi og spiller en betydelig rolle for økonomisk vækst og social udvikling, bekæmpelse af arbejdsløshed, især blandt unge, og investering i menneskelig kapital; der henviser til, at familieforetagenders generationsoverskridende karakter styrker den økonomiske stabilitet; der henviser til, at familieforetagender sædvanligvis spiller en afgørende rolle i den regionale udvikling med hensyn til beskæftigelse, videregivelse af knowhow og regional planlægning; der henviser til, at politikker, der er målrettet mod familieforetagender, kunne tilskynde til iværksætteri og motivere europæiske familier til at starte deres egne familieforetagender;

C.

der henviser til, at ifølge Ernst and Young Family Business Yearbook 2014 er 85 % af alle europæiske virksomheder familieforetagender, som tegner sig for 60 % af arbejdspladserne i den private sektor;

D.

der henviser til, at familieforetagender har forskellig størrelse og derfor oplever forskellige vanskeligheder og problematikker;

E.

der henviser til, at de fleste familieforetagender er SMV'er, men at familieforetagender også kan være små, mellemstore eller store virksomheder, og at de kan være børsnoterede eller ikkebørsnoterede; der henviser til, at de i vid udstrækning er blevet sidestillet med SMV'er, og at man har forsømt at tage i betragtning, at der også findes meget store multinationale selskaber, som er familieforetagender; der henviser til, at der i nogle EU-medlemsstater er nogle få familieforetagender, som skaber en stor del af samtlige virksomheders samlede omsætning og dermed yder et afgørende bidrag til bevarelsen, også i krisetider, og skabelsen af arbejdspladser og vækst og til det pågældende lands økonomiske succes; der henviser til, at mange familieforetagender, som ikke længere falder under definitionen på SMV'er, men samtidig er langt fra at være en stor koncern, ikke opfylder betingelserne for at nyde godt af finansieringsmuligheder og blive fritaget for visse administrative forpligtelser; der henviser til, at dette uvægerligt giver unødvendig administration, som er en stor belastning, især for disse midcapfamilieforetagender;

F.

der henviser til, at et stort antal familieforetagender er aktive i mere end ét land, hvilket er ensbetydende med, at modellen med familieforetagender har en transnational dimension;

G.

der henviser til, at love om direkte beskatning og arveret henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og til, at nogle medlemsstater har vedtaget foranstaltninger til at støtte familieforetagender og gøre noget ved deres problemområder;

H.

der henviser til, at familieforetagender opfattes som havende stor integritet og høje værdier, som sætter kursen for deres forretningsaktiviteter, og sætter høje standarder for virksomhedens sociale ansvar over for deres ansatte og miljøet, hvilket også skaber et gunstigt miljø for balance mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at familieforetagender normalt er garant for, at viden og færdigheder vil blive videregivet, og at de i nogle tilfælde spiller en vigtig rolle i de sociale forbindelser;

I.

der henviser til, at familielandbrug er den mest almindelige forretningsmodel inden for landbruget og yder et væsentligt bidrag til forebyggelsen af affolkning af landdistrikterne og i mange tilfælde udgør den eneste kilde til beskæftigelse i de regioner i Europa, der er bagud i udviklingen, især i de mindst industrialiserede regioner; der henviser til, at familielandbrugene kan benyttes som en model for succes, fordi de generelt aktivt udlever princippet om den økonomisk og socialt bæredygtige, cirkulære økonomi, og fordi kvinder i denne forbindelse som driftsledere i landbruget ikke kun bidrager med iværksætterånd, men samtidig råder over særlige kommunikative og sociale kompetencer;

J.

der henviser til, at Kommissionens ekspertgruppe om familieforetagender afsluttede sit arbejde for mere end fem år siden, og at der siden da ikke er iværksat noget nyt europæisk initiativ på EU-plan; der henviser til, at der fortsat mangler forskning og oplysninger på nationalt og europæisk plan, som gør det muligt at forstå familieforetagendernes særlige behov og strukturer;

K.

der henviser til, at der ikke findes nogen konkret, enkel og harmoniseret definition på et »familieforetagende«, som er juridisk bindende i hele Europa;

L.

der henviser til, at det på grund af den manglende definition ikke er muligt at samle sammenlignelige data i EU-medlemsstaterne, så man kan gøre opmærksom på familieforetagendernes særlige situation, behov og økonomiske resultater; der henviser til, at denne mangel på pålidelige og sammenlignelige data kan hæmme den politiske beslutningstagning og medføre, at familieforetagendernes behov ikke bliver opfyldt;

M.

der henviser til, at familieforetagender ud over deres økonomiske betydning også spiller en central rolle i samfundsmæssig forstand;

N.

der henviser til, at der ikke findes forbund eller andre former for interesserepræsenterende organisationer i alle 28 EU-medlemsstater, som udtrykkeligt tager sig af familieforetagendernes behov;

O.

der henviser til, at bestræbelserne på EU-plan på at fremme iværksætterkultur og nystartede virksomheder bør øges og suppleres med større opmærksomhed rettet mod at fremme og stimulere familieforetagenders overlevelse på lang sigt;

P.

der henviser til, at modellen med familieforetagender er ujævnt fordelt over EU-medlemsstaterne; der henviser til, at en væsentlig andel af familieforetagenderne i Europa har en transnational dimension og udøver deres aktiviteter i forskellige medlemsstater;

Q.

der henviser til, at kvinder i EU i gennemsnit tjener 16 % mindre i timen end mænd, og at der er knaphed på kvinder på høje poster og i lederstillinger, og der henviser til, at arbejdspraksisser og lønsystemer for mænd ikke er de samme som for kvinder, hvilket gør det sværere for kvinder at være økonomisk uafhængige, deltage fuldt ud på jobmarkedet og opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv;

R.

der henviser til, at kvinder ofte spiller en usynlig rolle eller fungerer som galionsfigurer og ikke får deres job- eller lønstatus anerkendt tilstrækkeligt, hvilket har alvorlige konsekvenser med hensyn til socialsikringsbidrag, pensioner og velfærdsrettigheder og også med hensyn til anerkendelse af deres færdigheder, hvilket fremgår af oplysningerne om kønsbestemte lønforskelle og pensionsforskelle (3);

1.

understreger, at familieforetagender normalt udviser et stort socialt ansvar over for deres ansatte og forvalter ressourcerne aktivt og ansvarligt, og at de generelt har en holdbar og langsigtet tilgang til virksomhedens økonomiske fremtid (ved at være hæderlige købmænd, ansvarlige ejere eller forvaltere) og derfor yder et vigtigt bidrag både til deres lokalsamfund og til Europas konkurrenceevne samt skaber og bevarer arbejdspladser af høj kvalitet;

2.

understreger, at familieforetagender på grund af deres egen historie er tæt knyttede til et bestemt sted og derfor også skaber og bevarer arbejdspladser i landområder og i mindre gunstigt stillede områder, hvormed de bidrager til at bekæmpe aldrings- og affolkningsprocessen, som mange områder i EU er berørt af; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe den omkostningseffektive infrastruktur, der er nødvendig for at sikre konkurrenceevne, fornyelse, vækst og bæredygtighed hos sådanne virksomheder, især mikrovirksomhederne og de nyopstartede virksomheder, og for at lette samarbejdet på tværs af sektorer og grænser og dermed hjælpe dem med at vokse og gøre sig gældende internationalt;

3.

anerkender, at familieforetagender er den største enkelte kilde til beskæftigelse i den private sektor, og at det, der skaber kontinuitet, fornyelse og vækst i familieforetagender, derfor også skaber kontinuitet, fornyelse og vækst i den europæiske økonomi;

4.

konstaterer, at især højt specialiserede familieforetagender spiller en vigtig rolle som underleverandører til og innovatorer for større virksomheder, og at de på grund af deres langsigtede og generationsoverskridende måde at agere på giver disse virksomheder materiel sikkerhed og dermed yder et betydeligt bidrag til den økonomiske vækst;

5.

minder Kommissionen om, at størstedelen af familieforetagenderne er SMV'er (4), og at det derfor er vigtigt at anvende »think small first«-princippet for bedre at tilpasse EU-lovgivningen til realiteterne og behovene i disse foretagender og give dem mulighed for at drage fordel af støtteprogrammer og foranstaltninger til mindskelse af bureaukratiet;

6.

påpeger, at familieforetagender kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at opmuntre mindretal og underrepræsenterede grupper til at deltage i deres lokale økonomier;

7.

påpeger, at den større tillid mellem familiemedlemmer gør familieforetagender meget fleksible og sætter dem i stand til hurtigt at tilpasse sig ændringer i det økonomiske og sociale miljø; mener, at det forhold, at familieforetagender opererer på nichemarkeder i lange perioder, samtidig betyder, at de er eksperter i at identificere nye muligheder og innovere;

8.

konstaterer, at familieforetagender ofte har en betydeligt større egenkapitalandel end ikkefamilieforetagender, at denne høje egenkapitalandel sikrer økonomisk stabilitet i sådanne virksomheder og i økonomien som helhed og samtidig giver et råderum til yderligere investeringer i virksomheden, som derfor ikke bør indskrænkes;

9.

opfordrer på denne baggrund medlemsstaterne til at sørge for, at de nationale regler om arve- og gaveafgifter, om gæld og egenkapital og om virksomhedsbeskatning støtter og ikke er diskriminerende for egenkapitalfinansiering, som er så vigtig for familieforetagenderne; der henviser til, at lovgivning om direkte beskatning og arveret henhører under medlemsstaternes kompetenceområde; opfordrer derfor medlemsstaterne til at undersøge låneskævheder i deres skattelovgivninger ved at vurdere deres indvirkning på selskabers finansieringsstruktur og investeringsniveauet og til at sikre ligebehandling af egenkapitalfinansiering sammenlignet med lånefinansiering for ikke at være til hinder for generationsskifter og ikke at mindske familieforetagenders muligheder på lang sigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge alle former for skattemæssig diskrimination af egenkapitalfinansiering i lyset af princippet om fair konkurrence;

10.

understreger, at sikring af sikker virksomhedsfinansiering på lang sigt er blevet en central faktor for konkurrenceevnen; fremhæver i denne sammenhæng betydningen af internationalt stabile finansmarkedsstrukturer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den ikke skaber unødige byrder for virksomhederne i forbindelse med reguleringen af finansmarkederne;

11.

opfordrer Kommissionen til at overveje at udvide gruppen af støttemodtagere inden for alle eksisterende instrumenter for SMV'er og/eller iværksættere, navnlig Cosme, til også at omfatte familieforetagender;

12.

understreger, at mange funktioner i familieforetagender underfinansieres på grund af finanskrisen og den negative økonomiske konjunktur, og at det er vigtigt for familieforetagender at have åben og uhindret adgang til alternative finansieringskilder;

13.

bemærker i denne forbindelse vigtigheden af at fremme alternative låneformer for familieforetagender såsom andelslånekasser;

14.

konstaterer, at 35 % af de virksomheder, som ikke investerer på udenlandske markeder, begrunder dette med manglende kendskab til disse markeder og manglende erfaringer med internationalisering; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at stille information om internationaliseringsmuligheder til rådighed især for de mindre familieforetagender via internationaliseringsportalen for SMV'er og den europæiske platform for klyngesamarbejde (ECCP) og til at sørge for, at de har adgang til bedre udveksling af erfaringer og bedste praksis, herunder internationaliseringsmuligheder via internettet; opfordrer derudover medlemsstaterne til at stille støttetjenester til rådighed for virksomheder, som har til hensigt at investere internationalt, f.eks. i form af informationstilbud eller eksportkreditgarantier, ved at nedbryde handelsbarrierer og ved at fremme specifik uddannelse for en iværksætter- og forretningsfamiliekultur;

15.

bemærker, at øget internationalisering af familieforetagenderne vil give flere muligheder for økonomisk vækst og øget jobskabelse; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at yde de mindre familieforetagender hjælp til bedre at kunne udnytte den digitale infrastruktur;

16.

erkender, at de skattemæssige, juridiske og administrative rammer, inden for hvilke familieforetagender (og indehaverledede virksomheder) opererer, defineres af virkningerne af kombinationen af selskabsret og privatret;

17.

konstaterer, at 87 % af indehaverne af et familieforetagende er af den overbevisning, at bevaring af kontrollen med virksomheden er en af nøglefaktorerne bag succes (5); konstaterer, at det af Kommissionens meddelelse om 2020-handlingsplanen for iværksætterkultur (6) fremgår, at overdragelse af en virksomheds ejerskab sammen med overdragelsen af dens ledelse fra en generation til den næste er den største udfordring, et familieforetagende stilles overfor;

18.

bemærker, at små og mellemstore familieforetagender hele tiden udfordres af et behov for innovation og for at tiltrække de rigtige færdigheder og kompetencer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe incitamenter for de mindre familieforetagender til at tage risici med henblik på at vokse, til at uddanne deres medarbejdere og til at benytte sig af ekstern viden;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at forenkle de administrative procedurer og beskatningssystemerne og i den forbindelse især at tage hensyn til de udfordringer, som de små og mellemstore virksomheder og familieforetagenderne står overfor;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe til handling for at udvikle digitale iværksætteraktiviteter og digitale færdigheder, så familieforetagenderne kan få fuldt udbytte af de digitale teknologier;

21.

opfordrer derfor medlemsstaterne til at forbedre de juridiske grundvilkår for generationsskifte i familieforetagender og til at skabe særlige finansieringsinstrumenter målrettet mod sådanne generationsskifter og dermed forebygge likviditetsflaskehalse, således at familieforetagendernes overlevelse sikres, og nødsalg forhindres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme specifik uddannelse og videreuddannelse for familievirksomheder inden for virksomhedsoverdragelse, ledelsesstrukturer, ejerstrategier og innovationsstrategier, navnlig i de lande, hvor familieforetagender som koncept af historiske årsager endnu ikke er så veletableret, hvilket kan bidrage til deres succes på lang sigt, især for så vidt angår overdragelse af virksomheden;

22.

understreger familieforetagendernes behov for at have direkte tilknytning til uddannelsesaktiviteter, som hele tiden holder dem underrettet om de nyeste fremgangsmåder inden for god virksomhedsledelse; understreger i den sammenhæng, at familieforetagender bidrager afgørende til, at reformer inden for erhvervsuddannelse lykkes, og at antallet af lærepladser øges; konstaterer, at velfungerende systemer for erhvervsuddannelse på lang sigt kan medvirke til at bekæmpe manglen på faglært arbejdskraft og ungdomsarbejdsløsheden; påpeger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til, hvordan erhvervsuddannelsessystemerne kan skabe de bedst mulige rammebetingelser for, at familievirksomheder investerer i lærepladser;

23.

noterer sig nødvendigheden af at imødegå andre udfordringer, som familieforetagender står overfor, såsom vanskelighederne med at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft og vigtigheden af at styrke uddannelse i iværksætterkultur og lederuddannelse med specielt sigte på familieforetagender;

24.

understreger vigtigheden af EU-finansierede uddannelsesordninger for iværksættere af små virksomheder, som gør det muligt for familieforetagenders ejere at tilpasse deres virksomheder til et miljø i hastig forandring drevet af den voksende globale økonomiske integration, fremkomsten af nye teknologier og det øgede fokus på en kulstoffattig og grønnere økonomi;

25.

bemærker, at fremme af iværksætteri i skoler og andre uddannelsesinstitutioner er af central betydning for at udvikle iværksættertankegangen hos flere; mener endvidere, at uddannelsen bør omfatte emner, der er specifikke for familieforetagender, herunder ejerskab, generationsskifte og familieledelse, samt mere generelle oplysninger, såsom betydningen af innovation som et middel til at genopfinde en virksomhed;

26.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage højde for det formelle og uformelle lejlighedsvise og usynlige arbejde, som familiemedlemmer udfører, også i familieforetagender, og opfordrer medlemsstaterne til at skabe klare retlige rammer;

27.

understreger, at familieforetagendernes bidrag til innovation kan forbedres ved at fremme deres deltagelse i offentligt-private partnerskaber og klynger og ved at støtte deres samarbejde med forskningsinstitutioner;

28.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med initiativet om bedre regulering at foretage en analyse af den eksisterende lovgivning, der har betydning for familieforetagenderne, med henblik på at identificere problemer og vækstbarrierer;

29.

opfordrer Kommissionen til at få udført regelmæssige og passende finansierede studier, hvori ejerskabets betydning for en virksomheds succes og overlevelse bliver analyseret, og de særlige udfordringer for familieforetagender bliver belyst, og til for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne at fremsætte forslag om en definition på et »familieforetagende«, som er statistisk anvendelig overalt i Europa under hensyntagen til de forskellige forhold i medlemsstaterne, og som er udarbejdet i samarbejde med Eurostat; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre brug af den eksisterende taskforce for data om små og mellemstore virksomheder til at indsamle tilstrækkelige data, herunder om familieforetagender i alle medlemsstater, til at kunne foretage en sammenligning af situationen og behovene for familieforetagender af forskellige størrelser og af familieforetagender og ikkefamilieforetagender, til at fremme oplysninger om eksempler på knowhow og bedste praksis og udveksling heraf i hele EU, for eksempel ved at oprette et kontaktcenter for familieforetagender i Kommissionen og også ved at gøre bedst mulig brug af programmer såsom »Erasmus for Unge Iværksættere«, og til at gøre det muligt at yde mere målrettet hjælp;

30.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse af, hvorvidt det vil være muligt at udvide den europæiske definition på SMV'er fra 2003, således at den ud over rent kvantitative kriterier også medtager kvalitative kriterier, som består i også at tilgodese en virksomheds ejerskab og i den forbindelse tage højde for sammenblandingen af ejerskab, kontrol og ledelse, det, at risiko og ansvar ene og alene ligger hos familien selv, virksomhedens sociale ansvar og generelt det personlige aspekt af at drive en virksomhed, også set i forhold til medarbejderes deltagelse i ledelsen af virksomhedens aktiviteter og de følger, dette kan få for familieforetagender, f.eks. for så vidt angår statsstøtte og sådanne virksomheders berettigelse til at modtage støtte;

31.

opfordrer Kommissionen til i mellemtiden inden for rammerne af sine obligatoriske konsekvensanalyser at få gennemført en undersøgelse af, hvorvidt det er praktisk muligt at etablere en »familieforetagende-test« (f.eks. vedrørende politikker for ejerskab, ledelsesstruktur eller privatlivets fred) svarende til SMV-testen, og til, hvis undersøgelsen viser, at det er muligt, at indføre den hurtigst muligt med det formål at kunne afdække følgerne af bestemte retsakter for familieforetagender på forhånd og således undgå unødvendigt bureaukrati og byrdefulde hindringer for familieforetagenderne, idet man er særligt opmærksom på virkningerne af kombinationen af selskabsret og privatret;

32.

bemærker, at forskelle i f.eks. skattelovgivning, støtteordninger eller gennemførelsen af EU-lovgivningen i nabolandene kan volde problemer i grænseområderne for iværksættere, herunder iværksættere med familieforetagender; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemgå nationale lovforslag og den foreslåede metode til gennemførelse af EU-lovgivningen med henblik på at fastslå, hvilke følger disse har for iværksættere, herunder iværksættere med familieforetagender, i grænseområderne;

33.

opfordrer Kommissionen til at nedsætte og fastlægge kommissoriet for en intern permanent arbejdsgruppe, som specifikt tager sig af familieforetagendernes behov og særlige forhold, regelmæssigt aflægger rapport til Parlamentet og medlemsstaterne, tilskynder til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaternes organisationer for familieforetagender og udbreder retningslinjer og standardtekster og -løsninger for familieforetagender til afhjælpning af deres specifikke problemer; opfordrer også Kommissionen til at etablere en kvikskranke for virksomheder, som kan stå til rådighed som kontaktsted på EU-plan for familieforetagender og sådannes interessegrupper, og til at yde hjælp i forbindelse med eventuelle konkrete spørgsmål, især om EU-lovgivning og adgang til EU-finansiering;

34.

fremhæver kvinders iværksætterrolle i familieforetagender; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af kvinders tilstedeværelse i familieforetagender i Europa og til at evaluere de muligheder, som familieforetagender giver for at øge kvinders indflydelse og skabe lige muligheder og balance mellem familieliv og arbejdsliv; understreger, at det er nødvendigt at beskytte kvinders ret til på lige fod med mændene at overtage familieforetagender ved at fremme en kultur med lige rettigheder for mænd og kvinder, som fremmer kvinders iværksætterrolle i familieforetagender, herunder i lederstillinger; understreger også, at familieforetagender bør overholde lovbestemmelserne om social sikring, pensionsbidrag og normer for sikre arbejdsvilkår;

35.

minder endnu engang medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder om betydningen af, at der er et tilstrækkeligt udbud af prismæssigt overkommelige tjenesteydelser af høj kvalitet til pasning af børn og pleje af ældre og andre omsorgsafhængige personer, skatteincitamenter for virksomheder og anden kompensation til at hjælpe kvinder og mænd, der er arbejdstagere, selvstændige eller ledere i familieforetagender, til at afbalancere deres familie- og arbejdsmæssige forpligtelser;

36.

understreger behovet for separate og behørigt lønnede perioder med barselsorlov for mødre og fædre og forældreorlov, som opfylder arbejdstageres, selvstændiges og arbejdsgiveres behov;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte det europæiske netværk af EU-ambassadører for kvindelige iværksættere og EU-netværket af mentorer for kvindelige iværksættere med henblik på at styrke deres profil;

38.

konstaterer, at familielandbrug i kraft af deres jordbesiddelse er bundet til et bestemt sted; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at disse familievirksomheders fortsatte beståen især ikke bringes i fare af overdrevent bureaukrati; henviser til kvindernes vigtige rolle i driften af familielandbrug og opfordrer medlemsstaterne til at støtte erhvervsmæssig uddannelse specielt målrettet mod kvindelige landbrugere med henblik på at styrke kvindernes direkte involvering i familiebrugene endnu mere;

39.

opfordrer Kommissionen til at sigte mod at styrke iværksætterånd overalt i EU i lyset af familieforetagendernes betydning for den europæiske økonomi og til at skabe et ekspertisefremmende erhvervsmiljø;

40.

opfordrer Kommissionen til som en hastesag at udarbejde en meddelelse, hvori familieforetagendernes rolle bliver analyseret med henblik på at styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne og vækst inden år 2020, og til at udforme en køreplan, hvori der indgår en liste over de foranstaltninger, som forventes at styrke de økonomiske vilkår og udviklingsmulighederne for familieforetagenderne i EU, og øge bevidstheden om de særlige udfordringer for familieforetagender, som skal tages op, samt til at forbedre deres konkurrenceevne, orientering mod internationale markeder og jobskabelsespotentiale;

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.