25.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/32

—

der henviser til sin beslutning af 15. marts 2007 om forsvundne personer i Cypern (1),

—

der henviser til de relevante rapporter fra FN’s generalsekretær (2), resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (3) og internationale initiativer til at undersøge, hvad der er sket med forsvundne personer i Cypern (4),

—

der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ECHR’s domme af 10. maj 2001 (5) og 10. januar 2008 (6) om forsvundne personer i Cypern og dommen af 12. maj 2014 fra ECHR’s Store Afdeling i sagen Cypern mod Tyrkiet,

—

der henviser til sin beslutning af 18. juni 2008 om forsvundne personer i Cypern (7),

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0139/2008),

—

der henviser til sin erklæring af 9. juni 2011 om arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern,

—

der henviser til den internationale humanitære folkeret, herunder såvel aftale- som sædvaneret, om forsvundne personer,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at landsbyen Ashia den 14. august 1974 blev bombarderet af det tyrkiske luftvåben, at den tyrkiske hær den 21. august 1974 gennemtvang masseevakueringer, og at den endelige fjernelse af alle landsbyens indbyggere fandt sted den 28. august 1974;

B.

der henviser til, at i alt 106 personer fra landsbyen Ashia i alderen 1184 forsvandt i 1974;

C.

der henviser til, at Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern (CMP) i foråret 2009 foretog en eftersøgning i området ved Ornithi, en landsby beliggende 4 km vest for Ashia-landsbyen, hvor der blev fundet fire gravpladser, herunder to brønde, der var anvendt som massegrave; der henviser til, at DNA-analyser har bekræftet, at de indeholdt resterne af nogle af de 71 civile, som forsvandt i Ashia den 21. august 1974 som anført ovenfor;

D.

der henviser til, at de foreliggende beviser tyder på, at de to massegrave tidligere havde været åbnet, og at deres indhold bevidst var blevet fjernet og flyttet til et ukendt sted;

E.

der henviser til, at familierne til de forsvundne fortsat undergår stor smerte og lidelse efter i årtier at have levet i uvished om deres elskede slægtninges skæbne, og at der derfor bør gøres alt for at fremskynde CMP’s efterforskning;

F.

der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at der med hensyn til de forsvundne græskcyprioter og deres pårørende har været tale om: en vedvarende overtrædelse af konventionens artikel 2 (retten til liv) på grund af de tyrkiske myndigheders undladelse af at foretage en effektiv efterforskning af skæbnen og opholdsstedet for de græskcyprioter, der forsvandt under livstruende omstændigheder; en vedvarende overtrædelse af konventionens artikel 5 (retten til frihed og sikkerhed) på grund af de tyrkiske myndigheders undladelse af at foretage en effektiv efterforskning af skæbnen og opholdsstedet for de græskcyprioter, for hvem der var rimelig grund til at antage, at de befandt sig i tyrkisk varetægt på tidspunktet for deres forsvinden; og en vedvarende overtrædelse af konventionens artikel 5 (forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling), fordi de tyrkiske myndigheders tavshed over for slægtningenes reelle bekymringer nåede et så alvorligt niveau, at det kun kunne betegnes som umenneskelig behandling;

G.

der påpeger, at de sager, hvor kun dele af skelettet af forsvundne personer har kunnet udleveres til begravelse, ikke kan betragtes som afsluttet, før alle identificerbare rester af alle forsvundne personer er fundet;

H.

der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at Tyrkiet som de facto-besættelsesmagt i den nordlige del af Cypern er forpligtet til at efterforske de forsvundnes skæbne og opholdssted og lette CMP’s arbejde;

I.

der henviser til, at problemet med forsvundne personer er et humanitært anliggende, som udspringer af de forsvundne personers slægtninges ret til at kende deres skæbne;

J.

der henviser til, at den tragiske historie med forsvundne personer i Cypern tog sin begyndelse i 1964, hvor et begrænset antal personer fra begge samfund forsvandt, og nåede sit højdepunkt med næsten 2 000 forsvundne efter den tyrkiske militære invasion i 1974, som fortsat holder øen opdelt;

K.

der henviser til, at i alt 2 001 cyprioter, heraf 1 508 græskcyprioter og 493 tyrkiskcyprioter, nu har været savnet i flere årtier;

1.

fordømmer den flytning, der fandt sted i Ornithi, og andre tilsvarende handlinger som udtryk for stærk respektløshed over for de forsvundne og en grov krænkelse af deres familiers ret til at få endelig vished for de faktiske omstændigheder omkring deres kæres død; udtrykker sin medfølelse med alle de familier til forsvundne, som fortsat lever i uvished;

2.

understreger, at flytning af ligrester og lignende handlinger i høj grad kan lægge hindringer i vejen for og komplicere den krævende og vanskelige opgave med at efterforske skæbnen for alle de personer, der er forsvundet i Cypern;

3.

fremhæver den presserende karakter, som denne sag har for de savnedes familier, nu hvor der er gået 41 år siden deres forsvinden, og understreger, at det inden længe vil være for sent at finde dem, fordi vidner og slægtninge afgår ved døden; opfordrer til en øjeblikkelig og fuldstændig fastslåelse af de forsvundne personers skæbne;

4.

udtrykker sin påskønnelse af CMP’s indsats og fremhæver vigtigheden af at forstærke dets arbejde, eftersom halvdelen af alle de forsvundne fortsat ikke er lokaliseret, ligesom over to tredjedele stadig ikke er identificeret;

5.

understreger, at arbejdet i CMP afhænger af, at alle berørte parter yder fuld støtte og samarbejder, og glæder sig i denne forbindelse over de midler, som EU har stillet til rådighed, og opfordrer til, at støtten opretholdes;

6.

bemærker, at CMP har rettet en indtrængende appel til alle, der ligger inde med oplysninger om mulige gravpladser, om at kontakte CMP’s efterforskere; opfordrer Tyrkiet og dets regering til straks at ophøre med at fjerne ligrester fra massegravene og til at overholde folkeretten, den humanitære folkeret og ECHR’s domme samt i den forbindelse lette arbejdet for trepartskomitéen CMP ved at give den fuld adgang til militære arkiver og militære områder med henblik på ekshumering; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at opfylde den forpligtelse, som ECHR-dommen pålægger det til at yde erstatning til de forsvundne personers familier;

7.

opfordrer Tyrkiet til, uden forhalingsforsøg, at give adgang til zoner, der er blevet defineret som militære, og inden for hvilke der påstås at befinde sig grave med forsvundne personer; understreger, at det tyrkiske militær bør udlevere og dele gamle militære kort og give fuld adgang til sine arkiver for at lette eftersøgningen efter stadig uoplyste gravsteder;

8.

opfordrer indtrængende alle EU-medlemsstater til hurtigst muligt at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at støtte arbejdet i FN’s Komité om Tvungne Forsvindinger, der er nedsat i henhold til den nævnte konvention;

9.

opfordrer alle berørte parter samt alle, der er i besiddelse af eller vil være i stand at tilvejebringe oplysninger eller beviser baseret på personligt kendskab, arkiver, militære indberetninger eller optegnelser fra detentionscentre, til omgående at give disse videre til CMP;

10.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt Tyrkiets regering og parlament, og minder om, at enhver stat i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention har en ubetinget forpligtelse til at efterkomme endelige domme i sager, som den har været part i.