25.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/29

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Saudi-Arabien, navnlig beslutningerne om menneskerettigheder og særlig beslutning af 11. marts 2014 om Saudi-Arabien, dets forbindelser med EU og dets rolle i Mellemøsten og Nordafrika (1),

—

der henviser til redegørelse af 9. januar 2015 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini,

—

der henviser til redegørelsen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, med en appel til de saudiarabiske myndigheder om at bringe afstraffelsen af Raif Badawi til ophør,

—

der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og til artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—

der henviser til FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

—

der henviser til det arabiske charter om menneskerettigheder, som Saudi-Arabien ratificerede i 2009, og som i artikel 32, stk. 1, garanterer retten til information og til menings- og ytringsfrihed og i artikel 8 forbyder fysisk eller psykisk tortur eller grusom, nedværdigende, ydmygende eller umenneskelig behandling,

—

der henviser til EU's retningslinjer om tortur og mishandling og om menneskerettighedsforkæmpere,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at Raif Badawi, der er blogger og menneskerettighedsaktivist, blev tiltalt for apostasi og af kriminalretten i Jeddah i maj 2014 blev idømt en straf på 10 års fængsel, 1 000 piskeslag og en bøde på 1 million SAR (228 000 EUR) efter at have oprettet webstedet »Free Saudi Liberals Network« som et forum for social, politisk og religiøs debat, hvilket blev betragtet som en hån mod islam; der henviser til, at Raif Badawi ifølge dommen også har forbud mod at bruge medier og mod at rejse i udlandet i 10 år efter sin løsladelse fra fængslet;

B.

der henviser til, at Raif Badawi den 9. januar 2015 modtog de første 50 piskeslag foran al-Jafali-moskéen i Jeddah — en afstraffelse, der resulterede i så dybe sår, at lægerne ved en efterfølgende lægeundersøgelse på en fængselsklinik konstaterede, at han ikke ville være i stand til at tåle en ny runde med piskeslag;

C.

der henviser til, at retsafgørelser, som opererer med fysisk afstraffelse, herunder piskning, er strengt forbudt i henhold til internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder FN's konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Saudi-Arabien har ratificeret;

D.

der henviser til, at Raif Badawis advokat, den fremtrædende menneskerettighedsforkæmper Waleed Abu al-Khair, den 6. juli 2014 af den særlige kriminalret blev idømt 15 års fængsel efterfulgt af et 15-årigt rejseforbud som straf for at have oprettet menneskerettighedsorganisationen »Monitor of Human Rights in Saudi Arabia«;

E.

der henviser til, at Raif Badawis sag kun er en ud af mange sager, hvor der er blevet brugt strenge domme og chikane over for saudiarabiske menneskerettighedsaktivister og andre reformtilhængere, som er blevet forfulgt for at tilkendegive deres synspunkter og i flere tilfælde er blevet dømt ved procedurer, der ikke opfylder de internationale standarder for en retfærdig rettergang, hvilket blev bekræftet af FN's tidligere højkommissær for menneskerettigheder i juli 2014;

F.

der henviser til, at Saudi-Arabien har et livligt miljø af onlineaktivister og det højeste antal Twitter-brugere i Mellemøsten; der henviser til, at internettet imidlertid er underlagt streng censur, således at tusindvis af websteder er blokeret, og der kræves en tilladelse fra informationsministeriet for at oprette nye blogs og websteder; der henviser til, at Saudi-Arabien står på en liste over internettets fjender, som er udarbejdet af organisationen »Reporters Without Borders« (Journalister uden Grænser), fordi de saudiarabiske medier og internettet er underlagt censur, og personer, der kritiserer regeringen eller religionen, bliver straffet;

G.

der henviser til, at ytrings-, presse- og mediefrihed såvel online som offline er en afgørende forudsætning og katalysator for demokratisering, reformer og kontrolbeføjelser;

H.

der henviser til, at det saudiarabiske politiske og sociale system — trods gennemførelsen af en række forsigtige reformer i den afdøde kong Abdullahs regeringstid — er og bliver dybt udemokratisk, og konstaterer, at kvinder samt shiamuslimer er andenrangsborgere, at der diskrimineres groft over for landets store udenlandske arbejdsstyrke, og at alle systemkritikere underkues på det strengeste;

I.

der henviser til, at henrettelser finder sted i et antal og et tempo, der må give anledning til dyb bekymring; der henviser til, at 87 mennesker blev henrettet i 2014, for størstedelens vedkommende ved offentlig halshugning; der henviser til, at mindst 21 mennesker er blevet henrettet siden begyndelsen af 2015; der henviser til, at der ifølge kilder blev henrettet 423 mennesker mellem 2007 og 2012; der henviser til, at der er dødsstraf for en lang række forbrydelser;

J.

der henviser til, at Kongeriget Saudi-Arabien er en indflydelsesrig politisk, økonomisk, kulturel og religiøs aktør i Mellemøsten og den islamiske verden og medstifter og førende medlem af Golfsamarbejdsrådet og G-20;

K.

der henviser til, at Saudi-Arabien i november 2013 blev valgt som medlem af FN's Menneskerettighedsråd for en 3-årig periode;

L.

der henviser til, at den såkaldte Islamiske Stat og Saudi-Arabien benytter nærmest identiske former for afstraffelse for en lang række forbrydelser, bl.a. dødsstraf for blasfemi, drab, homoseksuelle handlinger, tyveri eller landsforræderi, henrettelse ved stening for ægteskabsbrud og amputation af hænder og fødder for røveri;

M.

der henviser til, at Saudi-Arabien spiller en ledende rolle i forhold til at finansiere, formidle og fremme en særlig streng fortolkning af islam i hele verden; der henviser til, at den mest sekteriske udlægning af islam har givet inspiration til terrororganisationer som den såkaldte Islamiske Stat og al-Qaeda;

N.

der henviser til, at de saudiarabiske myndigheder hævder, at de er medlemsstaternes partner, navnlig i den globale bekæmpelse af terror; der henviser til, at en ny terrorbekæmpelseslov, som blev vedtaget i januar 2014, indeholder bestemmelser om, at alle afvigende meningstilkendegivelser eller uafhængige foreninger kan tolkes som terrorforbrydelser;

1.

fordømmer på det skarpeste piskningen af Raif Badawi som en grusom og chokerende handling fra de saudiarabiske myndigheders side; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at afstå fra yderligere piskning af Raif Badawi og til at løslade ham omgående og betingelsesløst, eftersom han må betragtes som en samvittighedsfange, der udelukkende er blevet tilbageholdt og dømt for at udøve sin ret til ytringsfrihed; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at sikre, at hans domfældelse og straf, herunder rejseforbuddet, annulleres;

2.

opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at sikre, at Raif Badawi beskyttes mod tortur og andre former for mishandling og får al den lægebehandling, som han måtte have brug for, samt omgående og regelmæssig adgang til sin familie og advokater efter eget valg;

3.

opfordrer de saudiarabiske myndigheder til betingelsesløst at frigive Raif Badawis advokat og alle menneskerettighedsforkæmpere og andre samvittighedsfanger, der er blevet tilbageholdt og dømt for blot at udøve deres ret til ytringsfrihed;

4.

fordømmer på det bestemteste alle former for fysisk afstraffelse som en uacceptabel og nedværdigende behandling, der strider mod den menneskelige værdighed, og er foruroliget over statslig brug af piskning, som efter Parlamentets klare opfattelse bør være strengt forbudt; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at respektere forbuddet mod tortur, der navnlig er indeholdt i FN's konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf — en konvention, som Saudi-Arabien har undertegnet og ratificeret; opfordrer Saudi-Arabien til at undertegne den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

5.

fremhæver, at Saudi-Arabien har iværksat en retslig reformproces med henblik på at styrke mulighederne for en forbedret beskyttelse af individuelle rettigheder, men er fortsat dybt foruroliget over menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien, der stadig må regnes blandt de mest undertrykkende lande i verden; betragter Raif Badawis sag som et symbol på angrebet på ytringsfrihed og fredelig systemkritik i landet og, i bredere forstand, som et symbol på den intolerance og den yderligtgående fortolkning af islamisk ret, der kendetegner kongeriget;

6.

opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at afskaffe den særlige kriminalret, der blev oprettet i 2008 til behandling af terrorsager, men i voksende omfang benyttes til at retsforfølge fredelige systemkritikere ud fra tilsyneladende politisk motiverede anklagepunkter i sager, der krænker den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang;

7.

opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at tillade en uafhængig presse og uafhængige medier samt sikre ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger for alle indbyggere i Saudi-Arabien; tager afstand fra undertrykkelsen af aktivister og demonstranter i forbindelse med fredelige demonstrationer; understreger, at det er en ufravigelig ret at foretage fredelig promovering af grundlæggende rettigheder eller fremsætte kritiske bemærkninger i de sociale medier;

8.

erindrer de saudiarabiske ledere om, at Saudi-Arabien gav tilsagn om at opretholde de højeste standarder til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, da landet søgte og opnåede medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd i 2013;

9.

mener, at Saudi-Arabien ville være en mere troværdig og effektiv partner i bekæmpelsen af terrororganisationer som f.eks. den såkaldte Islamiske Stat og al-Qaeda, hvis landet ikke benyttede sig af anakronistiske og ekstremistiske praksisser som f.eks. offentlige halshugninger, stening og andre former for tortur, der også benyttes af IS;

10.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til aktivt og kreativt at støtte grupper og enkeltpersoner fra civilsamfundet, der kæmper for at forsvare menneskerettighederne i Saudi-Arabien, bl.a. ved at arrangere fængselsbesøg, overvåge retssager og fremsætte offentlige erklæringer;

11.

pålægger Delegationen for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø at rejse spørgsmålet om Raif Badawi og andre samvittighedsfanger i forbindelse med sit kommende besøg i Saudi-Arabien og at melde tilbage til Underudvalget om Menneskerettigheder;

12.

opfordrer EU og EU-medlemsstaterne til at tage forholdet til Saudi-Arabien op til fornyet overvejelse på en sådan måde, at det fortsat er muligt at varetage EU's økonomiske, energipolitiske og sikkerhedsmæssige interesser uden at undergrave troværdigheden af EU's centrale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, Hans Majestæt Kong Salman bin Abdulaziz, Kongeriget Saudi-Arabiens regering og generalsekretæren for Kongeriget Saudi-Arabiens center for national dialog.