EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 27.10.2015
COM(2015) 610 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Kommissionens arbejdsprogram 2016
Tiden er ikke til "business as usual"
For et år siden indledte denne Kommission noget nyt. På baggrund af de politiske retningslinjer fastlagde vi prioriteterne for Kommissionen og forpligtede os til at fokusere på de store ting, hvor borgerne forventer, at Europa kan gøre en forskel. Vi besluttede, at vi ville ændre den måde, vi arbejder på, og at vi ville være åbne og ansvarlige med hensyn til vores indsatser. Og vi opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at arbejde sammen med os om at gennemføre denne ændring, fordi det kun er, når vi står samlet om at opnå resultater i sager, som virkeligt tæller, at vi kan genvinde europæernes tiltro til, at vores Union er til for deres skyld.
Borgerne vil bedømme EU på, om den er i stand til at håndtere de store udfordringer, som vores samfund står over for i dag. Beskæftigelse, vækst og mangel på investering. Flygtninge, der flygter fra ustabile forhold og krig og søger et sikkert sted at være. Klimaforandring og pres på naturressourcer. Ulighed, intolerance og en følelse af usikkerhed visse steder i vores samfund. Den globale indbyrdes afhængighed og vores mangel på tiltro til, at Europa kan spille en rolle i en helt ny verdensorden.
De ti prioriteter, der er opstillet på dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring - som både er Juncker-Kommissionens opgavebeskrivelse og det grundlag, som vi blev valgt på - tager fat om disse udfordringer. De afgørende begivenheder, der er sket i sidste år – lige fra den lavere end forventede genopretning af vores økonomier og behovet for at få genetableret stabiliteten i den græske økonomi, til migrationspresset på vores ydre grænser, som yderligere næres af usikkerheden i vores naboskab, til terrorangrebene på Charlie Hebdo og andre steder på europæisk grund – har kun styrket os i vores beslutning om fortsat at have fokus på disse prioriteter, at gøre andre ting og at gøre tingene anderledes.
At gøre andre ting
Sidste år sagde vi, at vi ville gøre andre ting og koncentrere os om de store ting. Siden da har vi forelagt vores vision og anført, hvilke konkrete foranstaltninger der skal træffes i investeringsplanen, det digitale indre marked, Energiunionen, den europæiske sikkerhedsdagsorden, den europæiske migrationsdagsorden, Kapitalmarkedsunionen, handlingsplanen for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning, den nye handelsstrategi og vores allerseneste forslag om at uddybe og styrke vores Økonomiske og Monetære Union. I denne uge præsenterer vi vores strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser, og vi vil færdiggøre billedet med vores planer for en bæredygtig cirkulær økonomi, arbejdskraftmobilitet og bedre forvaltning af vores ydre grænser inden udgangen af året. Alle disse tiltag bliver understøttet af Kommissionens nye dagsorden for bedre regulering.
Der har siden formandens tale om Unionens tilstand den 9. september været en dialog i gang med Europa-Parlamentet og Rådet, og på baggrund heraf er der i dette arbejdsprogram fastlagt, hvilke nøgleinitiativer vi vil tage i de næste tolv måneder for at leve op til disse tilsagn. Ikke alt kan nås på et år, men vi har sat os for at forelægge en omfattende lovgivningsdagsorden og en ramme for videre tiltag, som vil skulle indgå i kommende arbejdsprogrammer. Det forberedende arbejde hermed, herunder evaluering, høringer og konsekvensanalyser, vil blive påbegyndt i 2016.
Vi har prioriteret lovgivningsmæssige ændringer, som – hvis de bliver vedtaget hurtigt – vil kunne få direkte indvirkning på beskæftigelse og vækst, på vores miljø og sociale velfærd, på vores sikkerhed og på den måde, som vi engagerer os på med en indbyrdes forbundet verden.
Det direkte valgte Europa-Parlament og Rådet for ministre fra hver af de nationale regeringer, som er EU's medlovgivere, har været hurtigere end nogensinde før om at blive enige om Kommissionens forslag til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), om ændring af EU-budgettet for 2015 for at styrke den finansielle støtte i forbindelse med flygtningekrisen, om en pakke på 35 mia. EUR til beskæftigelse og vækst i Grækenland og om hastebeslutningerne om omfordeling inden for EU af flygtninge, der har brug for international beskyttelse. Denne fælles bestræbelse på hurtigt at opnå et resultat, hvor der er allermest brug for hurtige beslutninger, bør ikke længere være undtagelsen, men reglen.
Så inden dette arbejdsprogram blev udformet, havde Kommissionen intensive og konstruktive drøftelser med vores institutionelle partnere for at nå frem til en fælles opfattelse af, hvad der bør fokuseres på. Selv de bedste forslag vil ikke ændre noget som helst, hvis de ligger på forhandlingsbordet i årevis, uden at der bliver opnået enighed om dem. Det er også derfor, at vi har fremdraget nogle eksisterende forslag, som bør vedtages snarest af medlovgiverne, og at vi har til hensigt at tilbagetrække en række af Kommissionens tidligere forslag, som ikke længere er relevante, er blevet blokeret eller ikke længere lever op til det fornødne ambitionsniveau, således at der bliver mere plads til at fokusere på de prioriterede forslag, som der er gode chancer for vil blive vedtaget.
At gøre tingene anderledes
Nye udfordringer kræver nye og ambitiøse svar, men vi må være ligeså ambitiøse med at leve op til de nuværende udfordringer og frem for alt se på, hvor det er berettiget med et europæisk svar, og at dette er så effektivt som muligt i forhold til vores fælles mål. Det er resultater, der tæller, ikke gode intentioner. Kommissionen har givet tilsagn om at ville arbejde for bedre regulering, og det betyder, at den vil se, hvordan forholdene er, og sikre sig, at når EU griber ind, så sker det på en måde, som rent faktisk vil gøre en positiv forskel. Så vi må hele tiden være opmærksomme på at sikre os, at vores lovgivning og udgiftsprogrammer fungerer effektivt og er egnet til formålet.
På mange områder er der brug for en fælles tilgang på europæisk plan, hvis vi skal nå vores ambitiøse politikmål - et højt miljøbeskyttelsesniveau, høje sociale standarder og beskæftigelsesstandarder, energisikkerhed, en blomstrende økonomi, som er til gavn for alle, en migrationspolitik, som afspejler vores fælles værdier. Men hvis reglerne er forældede eller alt for svære og komplicerede at anvende i praksis, vil målene med dem ikke kunne nås.
Vi skal ikke være bange for at kontrollere, om vores regler faktisk lever op til vores ambitioner på disse områder, men se det som en lejlighed til at forbedre dem - en chance for at sikre os, at reglerne på områder som sundhed og sikkerhed fungerer og vil blive forbedrede, således at de høje standarder, som vi har sat, rent faktisk bliver anvendt på arbejdspladser overalt og er til gavn for arbejdstagere i hele Unionen.
Vi har derfor besluttet, at dette arbejdsprogram også skal indeholde vores planer om at revidere centrale aspekter i eksisterende lovgivning og at sikre os, at de kan gøre en reel forskel i praksis. Og vi foreslår ophævelse af nogle love, som ikke længere er relevante. Ligeledes vil vi informere borgere og virksomheder om ny EU-lovgivning, som vil skulle anvendes for første gang i løbet af næste år.
Overvågning og, hvor det er nødvendigt, håndhævelse af anvendelsen af europæisk lovgivning hører til blandt Kommissionens vigtigste opgaver, men har ikke altid haft den politiske opmærksomhed, som burde have været tilfældet. Det vil vi have ændret og optrapper derfor håndhævelsesaktiviteterne på de områder, hvor behovet er størst, for eksempel vores fælles asylregler, som skal fungere ordentligt, hvis befolkningen skal have tillid til Schengenområdet uden indre grænser. At anvende vores fælles europæiske regler i praksis indebærer, at vi arbejder nært sammen med aktører på alle niveauer, såvel på nationalt, regionalt som lokalt niveau.
Vi er fast besluttede på at benytte alle de midler, som vi har til rådighed, for at realisere vores mål. Vores ressourcer er under større pres end nogensinde før, og EU-budgettet må gøres mere resultatorienteret. Ved midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme vil der blive set på, hvordan vi bedre kan koncentrere midlerne om de prioriteter, som vi har sat os, for eksempel den interne og eksterne dimension af flygtningekrisen. Endvidere vil Kommissionen foreslå en strategi om "Et resultatorienteret EU-budget", som skal sikre, at der ved fremtidig finansiering bliver fokuseret mere på at opnå resultater. Der kan gøres mere for at gøre det lettere at bruge innovative finansielle instrumenter, og der er meget, der kan forenkles (navnlig inden for landbrug, de europæiske struktur- og investeringsfonde og også inden for forskning), resultater kan forbedres, og foranstaltninger kan iværksættes for at opnå en samlet virkning af midler og solid økonomisk styring.
I denne Kommissions andet valgår er fokus stadigvæk helt klart: vi skal være ambitiøse om de store ting og være bedre til at opnå resultaterog vi skal blive ved med at være tilbageholdende og beskedne om de små ting, som ikke kræver en fælles EU-indsats. Med dette arbejdsprogram, som er bygget op om de ti prioriteter, som vores formand Jean-Claude Juncker satte i begyndelsen af vores valgperiode, viser vi vores vilje til at arbejde sammen med vores partnere i Europa-Parlamentet og Rådet for at opnå de resultater, som europæerne venter af os. Set ud fra de udfordringer, som Europa står over for i dag, er tiden ikke til "business as usual".
***
1.
Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer
Historien har vist, at europæerne har en evne til at arbejde hårdt, til at innovere og til at skabe og sælge deres ideer til hele verden. Vi har ikke råd til at tabe en generation med disse evner og dette potentiale. Kommissionen vil fortsætte med at hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at få folk i arbejde igen. Vi har afsat 1 mia. EUR til at fremskynde implementeringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der skal hjælpe 650 000 unge med at finde arbejde, lærlingepladser, praktikantpladser eller videreuddannelse i hele Europa. Vi har foreslået medlemsstaterne, hvordan de bedre kan hjælpe langtidsledige med at komme tilbage på arbejde.
Vi bliver nødt til at udruste europæerne, så de kan tilpasse sig de krav, der stilles af en verden i hastig forandring og af nye arbejdsmarkeder. Med vores dagsorden for nye færdigheder vil vi fremme livslang investering i mennesker, lige fra erhvervsuddannelse og højere uddannelse til digital og højteknologisk ekspertise, ligesom de livsfærdigheder, som er nødvendige, for at borgerne kan engagere sig aktivt i arbejdspladser og samfund, som er under stadig forandring. Der vil blive lagt særlig vægt på balance mellem arbejds- og familieliv for arbejdende familier, for at få flere kvinder på arbejdsmarkedet. Direktivet om kvinder i bestyrelser vil sikkert blive vedtaget i 2016, og Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med at fremme ligestilling blandt mænd og kvinder.
Vi vil også gerne se, at europæiske virksomheder udnytter mulighederne i det indre marked optimalt, så de kan vokse og konkurrere på globalt plan. For at kunne gøre det må de have en stabil finansiering, et sundt erhvervsmiljø og moderne infrastruktur. Investeringsplanen for Europa er nu i fuld gang. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) er sat i værk og tilbyder investeringer af høj kvalitet, som kan fremme den europæiske økonomi, herunder forskning. Vi vil nu fokusere på at få forbedret investeringsmiljøet og uddybet det indre marked, så det bliver til større gavn for europæerne, at der bliver færre barrierer for virksomhederne, og at vi får det rette miljø for innovation.
Vi bliver nødt til at begynde arbejdet nu, hvis vi skal sikre Europas bæredygtighed fremover. Vi vil præsentere en ny tilgang, som kan sikre økonomisk vækst og social og miljømæssig bæredygtighed også efter 2020, og hvor der tages hensyn til Europa 2020-revisionen og den interne og eksterne gennemførelse af FN's mål om en bæredygtig udvikling.
Det er vigtigt at udnytte ressourcerne mest muligt for at sikre, at væksten bliver grøn og inklusiv. Vi vil begynde næste år med at implementere en handlingsplan om den cirkulære økonomi, så vi kan skabe et indre marked for genbrug af materialer og ressourcer og dermed støtte bevægelsen væk fra en lineær økonomi. Det vil kræve en indsats fra alle parter i den økonomiske cyklus, fra udvinding til produktion, forbrug, affald og genanvendelse og innovation, for at vi kan få mest muligt ud af økonomisk og miljømæssigt effektive erhvervsmuligheder.
En bæredygtig fremtid kræver også, at vi kan forudse og afværge, hvad der kan være en trussel mod et sundt miljø. Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med at hjælpe medlemsstaterne til at håndtere problemet med antimikrobiel resistens og bidrage til den globale indsats for at afværge denne trussel. Vi vil også gå i gang med det forberedende arbejde med vurdering af sundhedsteknologi (Health Technology Assessment) og foretage høringer i den forbindelse for at forbedre den måde, som det indre marked for sundhedsprodukter fungerer på. Vi vil afslutte det komplekse, forberedende arbejde, der allerede er sat i gang for at beskytte europæerne mod farerne fra hormonforstyrrende stoffer, og følge op herpå. Ved at få revideret eksisterende lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, blandt andet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener, vil en EU-ramme for beskyttelse af arbejdstagere kunne blive mere effektiv og virkningsfuld.
2.
Et forbundet digitalt indre marked
Med en blomstrende økonomi kan markeder ekspandere, og der kan skabes nye kilder til beskæftigelse. Europa kan være førende her, hvis vi kan overvinde fragmenteringen, forbedre tilbuddet til europæiske forbrugere og åbne op for nye muligheder for virksomhederne. Det var grunden til, at Kommissionen i maj 2015 foreslog strategien for det digitale indre marked. Vores mål er, at vi inden udgangen af 2016 får forelagt alle relevante forslag, således at Unionen kan få et fuldt ud funktionelt digitalt indre marked i denne Kommissions valgperiode.
I december vil vi præsentere vores vision for en mere moderne, mere europæisk tilgang til ophavsret, hvor der er taget hensyn til den digitale revolution. Vi vil også forelægge forslag om digitale aftalerettigheder. Det vil i løbet af 2016 blive fulgt op af yderligere initiativer om ophavsret, geografisk blokering, fri datastrøm, cloud og moms ved elektronisk handel.
Efter at have opnået enighed om forslagene til et netforbundet europæisk område, herunder afskaffelse af roaming-gebyrer inden 2017, arbejder vi nu på en gennemgribende revision af reguleringsrammen for telekommunikation. Ud over de respektive REFIT-revisioner vil vi revidere direktivet om audiovisuelle medietjenester, satellit- og kabeldirektivet og forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde for at sikre, at systemet reelt er til gavn for borgerne. Vi vil arbejde sammen med medlovgiverne for inden udgangen af året at nå til enighed om reformen af databeskyttelse og direktivet om net- og informationssikkerhed – to væsentlige elementer, hvis der skal opnås tillid og sikkerhed i det voksende digitale indre marked.
Vores ambitiøse mål er og vil fortsat være at få nedbrudt national enegang hvad angår regulering inden for telekommunikation, lovgivning vedrørende ophavsret og databeskyttelse, forvaltning af frekvenser og anvendelse af konkurrenceret, alt under hensyntagen til kulturel mangfoldighed. Ved at skabe et forbundet digitalt indre marked vil vi i denne Kommissions valgperiode kunne generere yderligere vækst i Europa i størrelsesordenen op til 250 mia. EUR og derved skabe hundredtusindvis af nye job, især for unge jobsøgende, og et dynamisk videnbaseret samfund.
3.
En modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer
I Kommissionens strategi for Energiunionen er det fastlagt, hvilke væsentlige aktioner der er nødvendige for at sikre energiforsyningen i Europa og mindske afhængigheden af import af energi, at integrere energimarkeder, at give forrang til energieffektivitet, at reducere CO2-emissioner og at fremme forskning, innovation og konkurrenceevne. I 2016 vil vi forelægge hovedparten af de elementer, der er tale om i køreplanen for Energiunionen. I forbindelse med en regelmæssigt tilbagevendende rapport om Energiunionens tilstand vil vi rapportere om de fremskridt, der er gjort, og om, hvad der stadig mangler at blive gjort.
Da EU er en af de ledende aktører i klimakonferencen i Paris, vil gennemførelsen af energi- og klimapakken for 2030 være en hovedprioritet næste år og sikre, at målene bliver nået. I 2016 vil Kommissionen forelægge et forslag om byrdefordeling for sektorer uden for emissionshandelssystemet (ETS), for eksempel bygninger, landbrug og reduktion af CO2-emissionen for transport. Vi vil fremme brugen af ikkediskriminerende vejafgiftsordninger, der er baseret på "forureneren betaler-princippet" og "brugeren betaler-princippet", og øge vores indsats for at skabe et fælles europæisk transportområde, som kan give en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende vejinfrastruktur og en mere fleksibel brug af bilparken. For at fremskynde energiomstillingen vil Kommissionen også foreslå initiativer om en ny udformning af energimarkedet, om at nå målet om sammenkobling af 15 % af elnettet inden 2030, om energiforsyningssikkerhed, om vedvarende energi og energieffektivitet. Og endelig vil vi udvikle en integreret strategi for forskning, innovation og konkurrenceevne for Energiunionen for at kunne udnytte beskæftigelses- og vækstpotentialet i en lavemissionsøkonomi.
4.
Et mere uddybet og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag
Det indre marked er et enestående aktiv for Europa og også dets største aktiv. Takket være det kan folk, varer, tjenesteydelser og kapital bevæge sig mere frit. Det giver forbrugerne flere valg og lavere priser. Det gør, at folk kan leve, arbejde og studere, hvor de måtte ønske. Det giver fagfolk og virksomheder bedre muligheder og mindsker det bureaukrati, som de ellers ville være konfronteret med, når de arbejder på tværs af grænserne. Det er fundamentet for konkurrenceevnen hos vores virksomheder i Europa.
Med vedtagelsen i denne uge af strategien for det indre marked har vi understreget, hvor nødvendigt det er at bygge videre herpå og frigøre det indre markeds potentiale endnu mere ved hele tiden at tilpasse os til ændrede økonomiske forhold og ved at gøre det til et springbræt for vores virksomheder og vores industri, så de kan blomstre i den globale økonomi. Nu vil vi fokusere på konkrete foranstaltninger: at hjælpe nyetablerede virksomheder til vækst; at frigøre potentialet hos nye forretningsmodeller, som dukker op i forbindelse med samarbejdsøkonomi; at lette grænseoverskridende levering af tjenesteydelser; at opgradere vores standardsystem; og at sikre, at lovgivningen for det indre marked bliver anvendt og håndhævet i praksis, som den skal. Vi vil arbejde på at få fjernet retlige og tekniske adgangsbarrierer for vejtransportmarkedet og få styrket håndhævelsen af gældende sociallovgivning. Vi vil især hjælpe SMV'er og nyetablerede virksomheder med at vokse ved at fjerne hindringer af retlig art og lette adgangen til finansiering. Vi vil forelægge et nyt initiativ om forebyggende omstruktureringsprocedurer og give virksomheder, der er gået fallit, en ny chance.
Implementeringen af Kapitalmarkedsunionen er en væsentlig del af dette arbejde, eftersom et indre marked for kapital, finansiering og opsparing vil have en afgørende rolle at spille med hensyn til at fjerne investeringsflaskehalse og at hjælpe virksomheder med at vokse i hele det indre marked. Det er vigtigt, at medlovgiverne hurtigt når til enighed om Kommissionens forslag om securitisering. Senere på året vil Kommissionen også forelægge et forslag om revision af prospektdirektivet, der skal gøre det lettere for små firmaer at blive børsnoteret og få adgang til markedsfinansiering, og ligeledes andre foranstaltninger, der kan gøre det lettere at skabe venturekapitalfonde og udvikle en ny venturekapitalkultur, der kan skabe muligheder for iværksættere.
For at hjælpe europæerne med at få mest muligt ud af jobmulighederne i det indre marked har vi allerede foreslået foranstaltninger, der skal styrke den europæiske portal for jobmobilitet (EURES) og samarbejdet mellem jobcentre. De forslag vedrørende arbejdsmobilitet, som vi vil forelægge senere på året, vil omfatte foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug ved hjælp af bedre håndhævelse og koordinering af socialsikringssystemer, og vi vil forelægge en målrettet revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere for at forhindre unfair praksis, som fører til social dumping og hjerneflugt, ved at sikre samme løn for samme arbejde på samme sted.
Vi vil også lægge særlig vægt på at få forbedret adgangen til udvalgte varer og tjenesteydelser for folk med handicap.
I 2016 vil vi også se nærmere på et mindre antal udvalgte sektorer enten på grund af deres vækstpotentiale, eller på grund af at de står over for særlige udfordringer. Vi vil forelægge en strategi for at opnå det fulde udbytte af de europæiske rumprogrammer som Galileo og Copernicus for europæisk økonomi og europæiske borgere. Vi vil udvikle og implementere en europæisk handlingsplan, der skal sikre, at vores forsvarsmarked er klar til at møde fremtidige sikkerhedsbehov. Vi vil følge op på luftfartsstrategien, som vil blive forelagt senere på året. I betragtning af udviklingen inden for landbrugssektoren vil vi allerede næste år forelægge vores rapport om, hvordan mælkemarkedet fungerer.
Kommissionen vil forelægge en handlingsplan vedrørende moms med angivelse af yderligere skridt til at nå en effektiv og svigsikret endelig ordning og initiativer vedrørende momssatser og e-handel i forbindelse med det digitale indre marked. Vi har også til hensigt at tilbagetrække en række momsforslag, hvor der kun er gjort beskedne fremskridt i forhandlingerne i Rådet, eller hvor deres betydelige forenklingspotentiale er blevet fuldstændigt udvandet, sådan som det er tilfældet med standardmomsangivelsen.
Vi ønsker også, at der gøres mere fremskridt hen imod en fair, effektiv og vækstfremmende selskabsbeskatning, som er baseret på princippet om, at virksomhederne skal betale skat i det land, hvor deres fortjeneste genereres. Vi vil forelægge en række foranstaltninger, der skal øge gennemskueligheden af selskabsskattesystemet og bekæmpe skatteundgåelse, blandt andet ved at implementere internationale standarder om udhuling af skattegrundlaget og flytning af overskud. Vi har til hensigt at tilbagetrække det blokerede forslag vedrørende et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag og erstatte det med forslag om en trinvis tilgang, hvor det første er, at der skal opnås enighed om et obligatorisk beskatningsgrundlag. Det vil kunne forbedre det indre marked for virksomheder og samtidig lukke huller og sikre, at alle virksomheder betaler deres rimelige del af skatten.
5.
En mere uddybet og mere fair Økonomisk og Monetær Union
Kommissionen har netop forelagt hovedelementerne i det første trin i processen, der skal fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), som det fremgår af de fem formænds rapport. Vi har foreslået en ny tilgang til det europæiske semester og en bedre værktøjskasse til økonomisk styring, herunder indførelse af nationale konkurrenceevneråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd. Vi foreslår, at der opbygges en bedre dialog mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet for at få forbedret vores økonomiske styringssystems demokratiske ansvarlighed. Vi opfordrer også til en mere samlet repræsentation for euroområdet i internationale organisationer (navnlig i IMF). Inden udgangen af i år vil vi forelægge en europæisk garantiordning for bankindskud eller en genforsikringsmekanisme og foreslå, hvordan risikoen kan begrænses yderligere, og der kan sikres en manøvremargen i banksektoren.
Disse foranstaltninger er et vigtigt skridt fremad i retning af en mere robust og fremgangsrig ØMU. I den forbindelse vil der i det europæiske semester 2016 også blive fokuseret mere på den økonomiske og finanspolitiske situation i euroområdet som helhed. Der vil blive lagt yderligere vægt på medlemsstaternes resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område, og konvergensen vil blive øget, blandt andet ved at fjerne nationale barrierer for investering.
Indførelsen af en europæisk søjle af sociale rettigheder vil kunne bidrage hertil. Kommissionen vil følge to aktionslinjer, der supplerer hinanden: for det første en modernisering af eksisterende lovgivning om socialpolitik og udfyldning af huller heri, så der bliver taget hensyn til arbejdsmiljøet, som det ser ud i dag, og det sikres, at der i nye arbejdsmodeller opretholdes en passende balance i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagerer; og for det andet identifikation af sociale kriterier, især vedrørende begrebet "flexicurity", som bygger på bedste praksis i medlemsstaterne, således at vi får en bedre konvergens, navnlig i euroområdet, hvad angår arbejdsmarkedets funktion, færdigheder og social beskyttelse.
Dette arbejde skal foregå inden for rammerne af en udbygget dialog med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter. For at forberede overgangen fra trin 1 til trin 2 i fuldførelsen af ØMU'en og Kommissionens hvidbog, som efter planen skal forelægges i foråret 2017, vil Kommissionen iværksætte en omfattende høring og debat i hele EU. Vi vil også trække på analytiske input fra en højniveauekspertgruppe, som vil blive oprettet i sommeren 2016. Europa-Parlamentet vil blive tæt inddraget i alle disse forberedende trin.
6.
En fornuftig og afbalanceret frihandelsaftale med USA
International handel og investering er blandt de vigtigste drivkræfter for den europæiske økonomiske genopretning. EU er overordentligt velplaceret til at sikre, at mulighederne i globaliseringen bliver til gavn for borgerne i Europa på en gennemskuelig og socialt og miljømæssigt ansvarlig måde. Med en aktiv handelspolitik vil vi kunne sikre forbindelsen med nye centre for global vækst og deltagelsen i nye digitale og globale værdikæder. Det vil give vores virksomheder nye muligheder og skabe arbejdspladser af høj kvalitet, uden at det går ud over vores europæiske værdier eller standarder.
Den transatlantiske handels- og investeringspartnerskabsaftale (TTIP) med USA er fortsat en topprioritet for 2016. Vi vil arbejde på at få en fair og afbalanceret aftale med USA med en ny tilgang til investeringsbeskyttelse. Vi har planer om at optrappe samarbejdet med Asien-Stillehavsregionen, for eksempel gennem forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og Japan (FTA) og en investeringsaftale mellem EU og Kina, og vil anmode om bemyndigelse til at forhandle FTA'er med Australien og New Zealand, og ligeledes at indlede forhandlinger om frihandel med Filippinerne og med Indonesien, når betingelserne herfor er til stede. Denne ambitiøse, bilaterale handelsdagsorden, som allerede omfatter 27 forhandlingspartnere, er et supplement til Verdenshandelsorganisationens multilaterale system, der som før vil være kernen for EU's tilgang.
I 2016 vil Kommissionen forsøge at opnå en foreløbig anvendelse af en række nye aftaler, blandt andet aftalerne med Canada og med flere regioner i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet. Vi vil nøje overvåge de eksisterende aftaler, for eksempel aftalerne med vores østlige naboskab. Vi vil begynde arbejdet med en modernisering af nogle af vores eksisterende aftaler i lyset af nye økonomiske realiteter, herunder med lande som Tyrkiet, Mexico og Chile.
Med den nye handels- og investeringsstrategi, som vi forelagde tidligere på måneden, vil vi ajourføre de værktøjer, som vi råder over til handelspolitik, og i højere grad rette den mod tjenesteydelser, digital handel, mobilitet, adgang til naturressourcer, innovation og andre drivkræfter for beskæftigelse og vækst. Vi vil arbejde mere med implementering og håndhævelse for at sikre, at de muligheder, som handelsaftalerne skaber, fører til reelle resultater, idet vi især vil lægge vægt på SMV'er og på at hjælpe arbejdstagere med at tilpasse sig forandring. Vi vil også arbejde på at gøre det mere gennemskueligt for interessenter og borgere, hvad vores handelsforhandlinger egentligt indebærer.
7.
Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid
Terrorisme og radikalisering, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet er en trussel mod europæernes sikkerhed og er grundlæggende et transnationalt problem, som kræver en reaktion fra EU. Kommissionen vil fokusere på implementeringen af den europæiske sikkerhedsdagsorden og foreslå blandt andet en revision af rammeafgørelsen om terrorisme for at tage fat om fænomenet med udenlandske terrorkrigere samt et forslag om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter. Vi vil fortsætte arbejdet med gennemgangen af lovgivningsrammen for kontrollen med skydevåben. Vi vil være ekstra opmærksomme på udvikling af det operationelle samarbejde og af værktøjer, som understøtter den gensidige tillid, som er af væsentlig betydning for en effektiv, grænseoverskridende retshåndhævelse under fuld respekt for grundlæggende rettigheder.
Databeskyttelsesreformen (forordning og direktiv) og forslaget om passagerlisteoplysninger bør vedtages af medlovgiverne inden udgangen af året. Kommissionen sigter mod at få indgået en solid aftale med USA om overførsel af personoplysninger i håndhævelsesøjemed, og den skal give de nødvendige garantier, herunder domstolsprøvelse for fysiske personer. I lyset af seneste retspraksis vil vi arbejde på at få en ny ramme, der kan sikre reel beskyttelse af personoplysninger, som er lagret af virksomheder i USA.
I 2016 vil det være vigtigt, at medlovgiverne kommer videre i arbejdet med den europæiske anklagemyndighed og reformen af Europol. Kommissionen vil også fremskynde arbejdet med at klarlægge adgang til retssystemet i miljøsager.
Kommissionen vil også fortsætte sit arbejde med henblik på EU's tiltrædelse til den europæiske menneskerettighedskonvention under fuld hensyntagen til Domstolens udtalelse.
8.
Hen imod en ny migrationspolitik
Den mest presserende prioritet for Unionen i dag er at kunne forvalte flygtningekrisen og migrationspresset på vores eksterne grænser. Og den ustabile situation, krig og fattigdom i vores naboskab betyder, at dette punkt også i de kommende år vil komme til at stå øverst på den politiske dagsorden.
Den europæiske migrationsdagsorden, som vi forelagde i maj 2015, har en alsidig tilgang til forvaltning af migrationen og er baseret på principperne om solidaritet og ansvarlighed. Der er allerede to nødordninger i gang om omfordeling af 160 000 mennesker, der har brug for international beskyttelse fra medlemsstaterne, fra de medlemsstater, som er mest berørt, til de øvrige EU-medlemsstater. Frontex’ fælles operationer Triton og Poseidon redder hver dag skibbrudne flygtninge i Middelhavet. Der er nu migrationsstyringsenheder i "hotspot"-områder, som hjælper de nationale myndigheder i Grækenland og Italien med at identificere, registrere og sagsbehandle nyankomne. Der er sket en optrapning af bestræbelserne på at få stoppet menneskesmugling og få optrævlet grupper af menneskehandlere. Og der bliver truffet foranstaltninger for at få sendt flere mennesker tilbage, som ikke har behov for international beskyttelse.
EU har allerede afsat 4 mia. EUR til humanitærhjælp, udviklingsbistand, økonomisk bistand og stabiliseringshjælp til syrere, som befinder sig i deres eget land og i værtslande som Libanon, Jordan, Irak, Tyrkiet og Egypten. Derudover vil der blive anvendt 1,8 mia. EUR til oprettelse af en "Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika". Det er af afgørende betydning, at der er et stærkere og mere indgående samarbejde med oprindelses- og transitlande, hvis migrationen skal kunne styres bedre, blandt andet en enig indsats om at støtte det voksende antal flygtninge og internt fordrevne personer i tredjelande.
Krisen har vist, at vi ud over disse hastende skridt, også helt grundlæggende må genoverveje, hvordan vi kan forvalte vores fælles ydre grænse og vores europæiske asylramme. Senere på året vil Kommissionen fremlægge forslag til en europæisk grænse- og kystvagt, som bygger på en markant styrkelse af Frontex.
Vi vil se nærmere på vores fælles asylsystem og korrigere huller og svagheder i Dublinsystemet samt styrke Det Europæiske Asylstøttekontors rolle. Vi vil presse på, for at handlingsplanen om tilbagesendelse bliver hurtigt og fuldt ud operationel, og for at der bliver opnået enighed om de foreliggende forslag til gennemførelse af den europæiske migrationsdagsorden. Vi vil også fremlægge forslag til et struktureret system om genbosætning, således at de, der har behov for beskyttelse, kan komme sikkert ind i EU uden at sætte deres liv på spil på grund af smuglere, og til bedre beskyttelsesforhold i naboregionerne.
Og for at imødekomme Europas fremtidige demografiske og arbejdsmæssige behov vil vi forelægge en ny tilgang til lovlig migration, blandt andet foranstaltninger til forbedring af direktivet om "blå kort".
9.
En stærkere global aktør
I en i stigende grad sammenkoblet, omstridt og kompleks verden, hvor der foregår dynamiske ændringer, bliver det vigtigere end nogensinde før at opnå sammenhæng i EU's optræden udadtil og i vores evne til at udnytte alle tilgængelige instrumenter på samme måde, således at vi kan nå vores mål og styrke vores interne politikker. Udfordringer som migration, adgang til energi og andre ressourcer samt klimaforandring viser, at der er behov for en effektiv ekstern dimension, hvis vi skal kunne realisere vores vigtige interne politikmål, og EU skal kunne udnytte mulighederne for at fremme sine værdier som demokrati, menneskerettigheder, lighed og solidaritet såvel som Europas historie og kultur i resten af verden. Kommissionen vil derfor give et væsentligt bidrag til at støtte den høje repræsentants og næstformandens arbejde med en ny global strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Over for akutte kriser som konflikterne i Syrien, Libyen og Ukraine vil Kommissionen fortsat være proaktiv og støtte internationale aktører som FN og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og vil inddrage samtlige politikker, finansieringsmuligheder og andre værktøjer, som den har til rådighed. Vi vil revidere og videreudvikle vores instrumenter for at fremme sikkerheden og udviklingen i partnerlande, og vi vil foreslå foranstaltninger, som kan hjælpe dem til at forbedre styring og kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren.
Efter de igangværende høringer vil vi forelægge en efterfølger for Cotonou-politikrammen for forbindelserne med lande og regioner i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet. Kommissionen vil med sin udviklingspolitik samt den nye handels- og investeringsstrategi også fremme økonomisk udvikling, støtte socialbeskyttelse og miljøbeskyttelse, forsvare menneskerettigheder, bekæmpe korruption og forbedre forvaltningen af migrationsstrømme samt tage fat om de grundlæggende årsager hertil.
Kommissionen vil fortsat arbejde på at få konkretiseret tiltrædelsesperspektivet for kandidatlandene. I den forbindelse vil vi styrke partnerskabet med Tyrkiet, blandt andet ved at implementere handlingsplanen om migration og ved at modernisere toldunionen. Den nye europæiske naboskabspolitik vil være en mere fokuseret og skræddersyet ramme for støtten til stabilisering og demokratisk udvikling i landene i det østlige og sydlige naboskab.
Vi vil også støtte den høje repræsentant og næstformanden med at uddybe forbindelserne med EU's vigtigste partnere. De skræddersyede, strategiske tilgange vil regelmæssigt skulle ajourføres, og EU's Kinapolitik er det første, der skal tages fat på. Efter den vellykkede indgåelse af atomforhandlingerne med Iran vil der kunne blive tale om en ny ramme for EU's forbindelser med landet, under forudsætning af en fuldstændig implementering af aftalen.
10. En Union i demokratisk forandring
Kommissionen vil sammen med Europa-Parlamentet og Rådet abejde på at sikre, at forhandlingerne om en ny interinstitutionel aftale om bedre regulering bliver afsluttet inden udgangen af året, således at vi kan styrke vores fælles indsats med henblik på bedre regulering som et værktøj til at opnå bedre resultater med, øge gennemsigtigheden af, hvordan beslutninger træffes på europæisk plan, og udruste de tre institutioner, så de kan arbejde bedre sammen i fremtiden.
Vi vil i 2016 fremlægge vores forslag til en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister over interesserepræsentanter, der søger at få indflydelse på den politiske beslutningstagning i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
I det forgangne år har vi optrappet Kommissionens forbindelser og dialog med de nationale parlamenter, både hvad angår møder og udveksling af synspunkter med parlamentsudvalg og med et nyt tilsagn om politisk dialog om udkast til forslag. Vi har planer om at bygge videre herpå i 2016 for at sikre, at de nationale parlamenter får mere at sige i den europæiske beslutningstagning.
Endelig vil vi fortsætte med at udbygge vores "dialoger med borgerne", idet det giver Kommissionens medlemmer mulighed for at lytte til borgerne dér, hvor de bor, og kan svare på de spørgsmål, som betyder mest for borgerne.
***
Dette er et skelsættende øjeblik for Den Europæiske Union. Vi står over for adskillige ikke hidtil sete udfordringer: flygtningekrisen, arbejdsløshed og problemer med arbejdspladser og vækst, behovet for at uddybe vores Økonomiske og Monetære Union, klimaforandring, ustabile forhold i vores østlige og sydlige naboskab og en fair del for UK inden for en Europæisk Union, som er baseret på de fire friheder i det indre marked og de værdier, som alle 28 medlemsstater deler.
Tiden er derfor ikke inde til "business as usual", og derfor forpligter Kommissionen sig i dette arbejdsprogram til at handle både dristigt, målrettet og pragmatisk for dermed at overvinde disse udfordringer og blive stærkere, alt sammen med tanke på europæisk solidaritet og ansvarlighed. Vi regner med vores partnere i Europa-Parlamentet og i Rådet, og at de sammen med os vil arbejde på hurtigt at nå frem til de resultater, som europæerne forventer, at deres Union kan bringe dem.