EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.11.2015

COM(2015) 584 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om fremskridt vedrørende EU's narkotikastrategi for 2013-2020 og narkotikahandlingsplan for 2013-2016

{SWD(2015) 257 final}

1.Indledning og baggrund

Ulovlige narkotika er et komplekst socialt problem, der påvirker millioner af menneskers liv. Selvom forbruget af stoffer som heroin og kokain er faldet i de senere år, bliver nye psykoaktive stoffer stadigt mere tilgængelige på markedet og/eller online, hvilket udgør en alvorlig trussel mod sundheden. De menneskelige og sociale omkostninger forbundet med narkotikaafhængighed er meget høje. De skaber omkostninger på det offentlige sundhedsområde (til forebyggelse og behandling af narkotikamisbrug, sundhedspleje og hospitalsbehandling), for den offentlige sikkerhed, miljøet og arbejdsproduktiviteten.

Mindst 78,9 mio. europæere har ifølge eget udsagn taget cannabis mindst én gang i deres liv, mens 15,6 mio. har prøvet at tage kokain og 12 millioner har prøvet amfetamin. Desuden er 1,3 mio. voksne opiatmisbrugere, og 3,4 % af alle dødsfald blandt europæere mellem 15 og 39 år skyldes narkotikaoverdoser. Ifølge de seneste skøn døde 1 700 mennesker i EU af HIV/AIDS som følge af narkotikamisbrug i 2010 1 . I 2013 blev der rapporteret 1 446 tilfælde af HIV som følge af stiknarkomani i EU 2 . I 2014 blev der opdaget 101 nye psykoaktive stoffer, hvilket er 22 % mere end i 2013.

Den Europæiske Dagsorden for Sikkerhed 3 anerkender Europols vurdering af markedet for ulovlige narkotika som det mest dynamiske kriminelle marked. Smugling og produktion af narkotika er fortsat blandt de mest rentable kriminelle aktiviteter for de organiserede kriminelle grupper, der er aktive i EU. Det europæiske marked for opiater vurderes at have en værdi af ca. 12 mia. EUR 4 , mens forbruget af cannabis, der er det mest populære narkotikum i EU, når op på 2 000 ton. Kokain ligger på andenpladsen hvad angår forbrug i EU: EU's medlemsstater beslaglagde mere end 61 ton af det i 2013 5 . Desuden er internettet i løbet af det sidste par år blevet til en online markedsplads for narkotika 6 .

I 2013 forbedrede Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) sin rapportering om narkotikasituationen i Europa. EMCDDA og Europol offentliggjorde ligeledes i 2013 på Europa-Kommissionens anmodning den første EU-narkotikarapport. De to EU-agenturer vil offentliggøre anden udgave tidligt i 2016.

Narkotika er et globalt problem. Det vurderes, at et samlet antal på 264 mio. mennesker mellem 15 og 64 år brugte et ulovligt narkotikum i 2013. Omkring 27 mio. mennesker lider af forstyrrelser forårsaget af narkotikamisbrug eller afhængighed af narkotika. Næsten halvdelen af disse mennesker (12,19 mio.) er stiknarkomaner, og det vurderes, at 1,65 mio. af disse stiknarkomaner levede med HIV/AIDS i 2013 7 .

I april 2016 vil FN's generalforsamling afholde en særlig samling om narkotika, hvor der vil blive set på, hvordan de globale narkotikapolitikker kan forbedres, samtidig med at man styrker den offentlige sundhed og menneskerettighedsaspekterne som en del af FN's konventioner om narkotika 8 . Dette vil blive et vendepunkt for det internationale samfund hvad angår fastsættelsen af fremtidens narkotikapolitik. EU's stemme vil have stor betydning i denne sammenhæng.

EU's narkotikastrategi for 2013-2020 9 og narkotikahandlingsplanen for 2013-2016 10 opstiller EU's politiske ramme og prioriteter vedrørende narkotikapolitik. Strategien opstiller en enkelt vidensbaseret ramme til bekæmpelse af narkotika i og uden for EU. Den har til formål at bidrage til at reducere både udbud af og efterspørgsel efter narkotika i EU og samtidig reducere de sundhedsrelaterede og sociale risici samt den skade, som stofferne forvolder. Strategien indeholder tre tværgående temaer: a) koordinering, b) internationalt samarbejde og c) forskning, information, overvågning og evaluering.

Denne rapport præsenterer de vigtigste fremskridt, som EU har gjort i 2013 og 2014 hvad angår implementeringen af strategien for 2013-2020 og narkotikahandlingsplanen for 2013-2016. Det vedhæftede arbejdspapir fra Kommissionen indeholder detaljerede resultater.

2.Metode

EU's narkotikahandlingsplan identificerer, hvem der er ansvarlig for implementeringen af dens foranstaltninger, og fastsætter en tidsfrist for hver foranstaltning. Denne gennemgang, der dækker 2013 og 2014, er baseret på bidrag fra EMCDDA, Europol, Eurojust (den europæiske enhed for retligt samarbejde) og Cepol (det europæiske politiakademi). Rapporten indeholder ligeledes bidrag fra Tjenesten for EU's optræden udadtil og rådsformandsskabet 11 , og Kommissionen gennemførte desuden en undersøgelse 12   blandt EU's medlemsstater og civilsamfundsorganisationer med interesse i narkotikapolitik 13 . Denne rapport har fokus på resultaterne af EU's narkotikastrategi og
-handlingsplan.

3.Reduktion af efterspørgslen efter narkotika

Forebyggelse

Ifølge en eurobarometerundersøgelse fra 2014 om unge mennesker og narkotika 14 begynder de unge ofte at eksperimentere med narkotika, mens de stadig går i skole: Det vurderes, at en ud af fire 15-16-årige har brugt et ulovligt narkotikum 15 . Opmærksomhedsskabelse og rådgivning er fortsat de mest almindelige forebyggelsesaktiviteter, der anvendes for at nå ud til unge mennesker, som man mener, kan være i risikogruppen hvad angår stofmisbrug. Det kunne f.eks. være elever med faglige eller sociale problemer 16 . Mindre end halvdelen af alle EU-lande rapporterede til EMCDDA, at de havde gennemført skolenarkotikapolitikken fuldt ud i 2013. Det rapporteres dog, at der i vid udstrækning bliver gennemført generelle oplysningskampagner om stofmisbrug i EU's skoler 17 . De fleste EU-lande rapporterede, at de havde specifikke programmer, der havde til formål at forsinke førstegangsmisbrug af ulovlige narkotika.

De fleste EU-lande, herunder civilsamfundet, oplyste, at de havde gennemført opmærksomhedsskabelsesinitiativer vedrørende risiciene ved at bruge ulovlige narkotika og andre nye psykoaktive stoffer.

Alle EU-landene oplyste, at de har gennemført forebyggelsesforanstaltninger. Mange EU-medlemsstater kører almene forebyggelsesprogrammer, og nogle få berettede om gennemførelse af selektive 18 og individuelle 19 forebyggelsesprogrammer. Halvdelen af EU-medlemsstaterne oplyste, at de har gennemført anti-narkotikakampagner i fritidsmiljøer såsom musikfestivaller, til fester, i natklubber og andre steder, hvor nattelivet udfolder sig. Flertallet af EU-lande gav udtryk for, at omfanget af forebyggelsesforanstaltningerne enten er steget eller forblevet stabilt i 2013 og 2014. Nogle civilsamfundsrepræsentanter har dog gjort opmærksom på en nedgang i de offentlige udgifter på dette område, som skyldtes budgetmæssige begrænsninger.

Misbrug og afhængighed af receptpligtig medicin

Der er brug for mere arbejde og flere analyser hvad angår misbrug og afhængighed af receptpligtig medicin i EU. Benzodiazepinprodukter 20 misbruges ofte af højrisiko-opiatbrugere og forbindes med sygdom og dødsfald inden for denne gruppe 21 . Det antages, at smertestillende midler og anæstetika 22 , der overvejende ordineres på grund af deres psykoaktive effekt og som erstatningsmedicin til behandling af afhængighed, højst sandsynligt vil blive misbrugt. Der findes dog meget få oplysninger i EU-landene på hvilke man kan bygge et fuldstændigt skøn af omfanget af misbruget, der foregår i forskellige sammenhænge i hele EU. Derfor er det nødvendigt at få et bedre overblik over problemets nøjagtige omfang og, hvordan der bør reageres i EU, så det kan besluttes, hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk fremover.

Behandling

I 2013 og 2014 fandtes der integrerede behandlingstjenester 23 med god dækning i alle EU's medlemsstater. Halvdelen af EU-landene vurderede, at der ikke var sket nogen væsentlig ændring i udbuddet af behandlingstjenester i deres land i 2013-2014. De fleste af de resterende EU-lande vurderede, at antallet af tjenester var steget. På den anden side hævdede visse civilsamfundsrepræsentanter, at antallet af behandlingstjenester var faldet på grund af budgetnedskæringer.

I 2013-2014 fandtes der en bred vifte af omfattende og integrerede behandlingstjenester i EU-landene. Halvdelen af EU-landene oplyste, at disse tjenester ikke havde ændret sig i 2013 og 2014 sammenlignet med tidligere år.

Størsteparten af narkotikabehandlingen i Europa foregår ambulant 24 . En tiendedel af narkotikabehandlingen foregår på hospitaler eller specialiserede centre 25 , hvor patienterne er indlagt.

Rehabiliterings- og restitutionstjenesterne udviklede sig i 2013 og 2014, men næsten samtlige EU-lande oplyste, at der ikke var kommet flere tjenester til. På samme måde oplyste mange civilsamfundsrepræsentanter, at der ikke var sket nogen udvidelse i deres lande på rehabiliterings- og restitutionsområdet i 2013 og 2014.

Risiko- og skadesbegrænsning

I 2013 havde alle EU-lande vedtaget sundhedspolitiske mål med henblik på at forebygge og reducere de sundhedsrelaterede skader, der er forbundet med afhængighed af narkotika 26 . De fleste EU-lande oplyste, at de i 2013 og 2014 tog specifikke skridt til at sikre, at der fandtes og var adgang til vidensbaserede risiko- og skadesbegrænsningsforanstaltninger.

I alle EU-lande findes der programmer til behandling af opiatmisbrugere samt kanyle- og sprøjteprogrammer som kerneforanstaltninger med henblik på at forebygge og kontrollere infektioner blandt stiknarkomaner, og omfanget af de to programmer er øget betydeligt. I 2013 dækkede kanyle- og sprøjteprogrammerne dog langt fra hele området i alle lande, og dette var især problematisk i fængslerne 28 . Adskillige lande oplyste ligeledes om nedgang i skadesbegrænsningstjenester i de senere år, og visse lande har kun et begrænset udbud af sådanne tjenester 29 .

Der foregår aktiviteter med overvågning af brug af narkotika i nogle få lande 30 , og visse EU-lande tilbyder også tag-naloxon-med-hjem-programmer 31 .

Selv om der er gjort fremskridt i de senere år, er narkotikamisbrug, der ender med overdoser eller narkotikarelaterede sygdomme, ulykker, vold og selvmord stadig en af de vigtigste årsager til dødsfald, der kan undgås, blandt unge mennesker i EU. Det skønnede antal dødsfald som følge af overdoser i EU lå på mindst 5 800 i 2013 32 . Siden 2003 har de fleste lande været ude af stand til at reducere antallet af dødsfald som følge af overdoser. Det er dog værd at bemærke, at det generelt ser ud til, at adgangen til og dækningen af skadesbegrænsningsforanstaltningerne i EU hænger sammen med nedgangen af antallet af rapporterede narkotikaoverdoser. HIV-infektioner blandt stiknarkomaner faldt i 2013. Infektionstallene som følge af hepatitis C var dog stadig høje i mange lande 33 .

Narkotikamisbrug i fængsler

Stofmisbruget er højere blandt indsatte i fængslerne end i den almindelige befolkning. I 2013 og 2014 havde de fleste EU-lande iværksat sundhedspolitikker for stofmisbrugere under fængselsophold. Mere end halvdelen af disse lande planlægger ligeledes at udbygge de eksisterende foranstaltninger i slutningen af 2016, og flertallet af de lande, der endnu ikke har gennemført sådanne foranstaltninger, planlægger at begynde på det senest på dette tidspunkt.

I 2013 og 2014 sørgede fængselsvæsnet og de samfundsbaserede tjenester for kontinuitet i behandlingen af stofmisbrugere i mere end halvdelen af EU's medlemsstater med særligt fokus på at undgå narkotikaoverdoser 34 .

I 2013 blev det oplyst, at der blev stillet substitutionsbehandling af opiatmisbrugere til rådighed i et stort antal EU-lande 35 . I nogle lande var behandlingen dog begrænset til at omfatte personer, der allerede havde en recept, inden de blev fængslet.

Kun nogle lande havde stillet specifikke midler til rådighed med henblik på reduktion af efterspørgslen efter narkotika i 2013 og 2014. Budgettet til sådanne aktiviteter er ofte inkorporeret i beslægtede områder såsom sundhed, uddannelse og velfærd.

4.Begrænsning af udbuddet af narkotika

Europol oplyser, at narkotikasmugling var det dominerende kriminalitetsområde i 2013 og 2014 hvad angår indledte sager og informationsstrømme. Det skønnes, at der blev indberettet 230 000 kriminelle handlinger vedrørende narkotika i 2013, hvoraf 57 % vedrørte cannabis 36 . Der blev i EU indledt mere end 1 600 narkotikarelaterede sager i 2014 rettet mod kriminelle grupper, der smuglede kokain, heroin, syntetiske stoffer og cannabis 37 .

I 2010 blev der rapporteret om 101 nye psykoaktive stoffer i EU, sammenlignet med 41 i 2001. EMCDDA overvåger for øjeblikket mere end 450 stoffer. I 2013 blev der foretaget 33 000 beslaglæggelser af nye psykoaktive stoffer, hvilket nåede op på mere end 2,3 ton. Produktionen af disse stoffer, herunder tabletfremstilling, pakning og mærkning, foregår i stigende grad inden for EU 38 , men stofferne bliver også bragt ind i Europa fra ikke-EU-lande. EU-medlemsstaterne oplyser, at Kina var hovedkilden til de nye psykoaktive stoffer, der blev leveret til Europa i 2014.

I 2013 og 2014 udsendte EMCDDA 182 formelle meddelelser om nye psykoaktive stoffer og 32 offentlige sundhedsadvarsler og vejledninger til varslingssystemsnetværket. Mange af disse omhandlede alvorlige negative begivenheder, særligt dødsfald og/eller uheld, der potentielt kunne volde alvorlig skade. I denne periode gennemførte Europol og EMCDDA syv risikoanalyser om nye psykoaktive stoffer, der skaber bekymring. På baggrund heraf 39 indgav Kommissionen forslag til Rådet om at gøre to stoffer til genstand for kontrol på EU-plan i 2013, og yderligere seks fulgte i 2014 40 . Samtlige Kommissionens forslag blev vedtaget i Rådet efter en positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet 41 .

På grund af omfanget af truslen fra nye psykoaktive stoffer var det nødvendigt, at Rådet og Europa-Parlamentet besluttede sig for et nyt system, der både var hurtigere og mere effektivt, til at tage hånd om truslerne. I September 2013 vedtog Kommissionen en lovgivningspakke 42  med henblik på at nå disse mål. Siden da er pakken blevet drøftet af Europa-Parlamentet og Rådet.

I 2013 og 2014 samarbejdede EMCDDA med EU's medlemsstater med henblik på at opnå præcise, pålidelige og sammenlignelige data af høj kvalitet om udbud af narkotika i hele EU. Dette vil gøre det muligt at vurdere situationen og effektiviteten af de politikker, der har til formål at reducere udbuddet. Der vil blive indsamlet data på pilotbasis i 2015.

Antallet af sager om narkotikasmugling, som Eurojust henviser til, er kun steget en anelse i 2014 sammenlignet med året før. Et Eurojustprojekt fra 2014 konkluderede, at forskellene mellem EU-landenes materielle og processuelle regler var en stor hindring for efterforskningen af narkotikasmugling og for identificering, sporing og inddrivelse af udbytte fra grænseoverskridende organiserede kriminelle aktiviteter. Projektet konstaterede ligeledes, at kendelser om indefrysning og konfiskation blev anvendt i meget begrænset omfang i sager om narkotikasmugling 43 . I 2013 og 2014 iværksatte et flertal af EU's medlemsstater initiativer med henblik på at modvirke grænseoverskridende narkotikasmugling og forbedre sikkerheden i samarbejde med andre medlemsstater.

I 2013 og 2014 organiserede Cepol uddannelse om narkotika og narkotikarelaterede emner for hen ved 1 300 deltagere fra EU-lande, partnerlande, kandidatlande og EU-agenturer. Lige over halvdelen af EU-landene berettede om godt samarbejde på narkotikaområdet mellem retshåndhævelsesinstanserne og de relevante organer 44 , selv om ikke alle har et aftalememorandum, der formaliserer dette samarbejde.

I 2013 blev der foretaget tilsammen 846 beslaglæggelser og opsnappede forsendelser af narkotikaprækursorer med henblik på ulovlig brug. I 2014 kørte der 628 sager 45 .

Adskillige medlemsstater har samlet deres håndhævelsesressourcer i Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N) for at stoppe forsendelser af narkotika især i Atlanterhavet. Siden det blev oprettet, har centret koordineret forbud mod mere end 120 fartøjer og beslaglæggelse af mere end 100 ton kokain og 300 ton cannabis med en detailhandelsværdi i EU på 8 mia. EUR.  Centrets aktiviteter støttes også af EU-midler.

I 2013 og 2014 indeholdt retssystemerne i de fleste EU-lande alternativer til tvangsforanstaltninger for lovovertrædere, der var stofmisbrugere. Næsten alle disse EU-lande sørgede for behandling og rehabilitering, mens halvdelen sørgede for uddannelse, efterbehandling og social integration.

En anden udfordring er, at internettet er blevet en online markedsplads for narkotika. Mere end halvdelen af EU’s medlemsstater gik målrettet efter narkotikarelateret kriminalitet over internettet, og nogle af dem beskæftigede sig med websteder, der blev brugt til at sælge syntetiske narkotika. Eurojust og Europol oplyste ligeledes, at de gennemførte adskillige foranstaltninger rettet mod narkotikakriminalitet på internettet.

Kun nogle lande havde stillet specifikke midler til rådighed med henblik på indskrænkning af udbuddet af narkotika i 2013 og 2014. Budgettet til sådanne aktiviteter er almindeligvis inkorporeret i beslægtede områder såsom det almindelige kriminalpolitibudget.

5.Koordinering

Hvis der skal reageres effektivt på narkotikaproblemet, der spreder sig over flere sektorer, er det nødvendigt at koordinere de forskellige politikområder både på EU-plan og i medlemsstaterne.

Rådet har en specifik arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med narkotikarelaterede emner på alle områder. Rådsformandsskaberne har brugt denne gruppe til at følge en dagsorden, der ligger tæt op ad EU's narkotikahandlingsplan. Nogle EU-lande følte dog, at der var nogle foranstaltninger, der ikke blev behandlet på et systematisk grundlag. Rådets skiftende formandsskaber har ligeledes gjort en indsats for at etablere tættere forbindelse og informationsdeling med andre arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med retshåndhævelse.

Næsten alle EU-medlemsstater oplyser, at de koordinerer deres holdninger i Rådets arbejdsgrupper vedrørende narkotikaspørgsmål med alle relevante parter på nationalt plan.

I 2013 havde alle EU-lande gennemført nationale narkotikastrategier, undtagen et enkelt land, der anvender en regional tilgang. De fleste af strategierne er specifikt rettet mod ulovlige narkotika, men i nogle EU-lande er narkotika en del af bredere afhængighedspolitikker, der omfatter tobak, alkohol og evt. anden form for afhængighed. I de senere år har et stigende antal lande gennemført endelige evalueringer af deres narkotikastrategi eller handlingsplan 46 . Alle EU's medlemsstater oplyste, at civilsamfundsorganisationerne 47 var involveret i udviklingen, overvågningen og/eller evalueringen af deres nationale narkotikapolitik i 2013-2014.

Flertallet af repræsentanterne for civilsamfundsorganisationerne bekræftede, at de har været involveret i udviklingen, overvågningen og/eller evalueringen af deres lands narkotikapolitik i 2013-2014, selv om nogle af dem også sagde, at der ikke foregik nogen strukturel dialog på dette område. Mange civilsamfundsrepræsentanter mente, at det samarbejde, der foregik på nationalt plan var nyttigt, men nogle få gav udtryk for, at der ikke var nogen rolle for civilsamfundet, når det gjaldt om at forme deres landes narkotikapolitikker. På EU-plan foregår der struktureret dialog mellem Kommissionen og civilsamfundet i EU's Civilsamfundsforum vedrørende narkotika, der rådgiver med henblik på at støtte formulering og gennemførelse af politikker.

Civilsamfundsrepræsentanterne var af den opfattelse, at der blev givet for få midler på nationalt plan til gennemførelse af prioriteterne i EU's narkotikastrategi i 2013-2014. Mange ngo'er berettede ligeledes om budgetnedskæringer.

Der er stadig begrænset dokumentation for de offentlige udgifter til narkotikaspørgsmål på nationalt plan. I de 19 lande, der har udarbejdet skøn i løbet af de seneste 10 år, vurderes udgifterne til at ligge på mellem 0,01 % og 0,5 % af BNP, og sundhedsudgifterne udgør mellem 24 % og 73 % af samtlige narkotikarelaterede udgifter 48 .

6.Internationalt samarbejde

På international plan er et vigtigt mål i EU's narkotikastrategi, at Unionen skal tale med én stemme på den internationale scene og med partnerlande. I 2013 og 2014 lykkedes det i det store og hele for EU at præsentere en koordineret holdning på internationale møder. Selv om der er blevet taget skridt til at opnå en højere grad af EU-synkronisering i FN's institutioner, er der brug for bedre koordinering mellem delegationerne i FN i Wien og Rådets horisontale gruppe vedrørende narkotika i Bruxelles.

Der blev forberedt EU-holdninger til møder i FN eller andre internationale fora, der beskæftiger sig med narkotikarelaterede spørgsmål. Der bliver forberedt en fælles EU-holdning til FN's generalforsamlings særlige samling om narkotika i 2016.

EU har et mangeårigt samarbejde med ikke-EU-lande såsom USA, latinamerikanske lande, Caribien, Centralasien og Vestbalkan, Rusland og europæiske nabolande, med hvilke den holder regelmæssige ekspertmøder om narkotika. EU har også specifikke aftaler om kontrol med narkotikaprækursorer med 11 lande såsom Kina, USA og Mexico. Der bliver afholdt regelmæssige ekspertmøder inden for rammerne af disse aftaler, for det meste en gang om året.

I 2013 og 2014 fokuserede samarbejdet med de europæiske nabolande og Rusland på at nedbringe udbuddet af narkotika, men samarbejdet var mindre dynamisk end førhen. Dette skyldtes højst sandsynligt også den udfordrende sikkerhedssituation langs Europas østlige grænse. Udvidelseslandenes nye nationale narkotikastrategier, der er i overensstemmelse med EU's narkotikastrategi og -handlingsplan, er et stort fremskridt 49 . EU's og CELAC's 50 koordinationsmekanisme vedrørende narkotika og den fælles følgegruppe om prækursorer 51 har afholdt møder om, hvordan vi kan løse narkotikaproblemet. EU's narkotikapolitik i den latinamerikanske region bliver ligeledes understøttet af en række regionale og bilaterale samarbejdsprojekter 52 . Dialogen mellem EU og USA var koncentreret om emner som f.eks.: håndtering af nye psykoaktive stoffer, misbrug af receptpligtig medicin og forberedelse af FN's Generalforsamlings særlige samling om narkotika (UNGASS) 2016.

Tilgangen i EU's eksterne samarbejdsprogrammer om narkotika sigter på at takle narkotikaudbud og efterspørgsel på en afbalanceret måde og samtidig fremme og beskytte menneskerettighederne.

Følgende er nogle af de større narkotikaprojekter, som EU finansierede i 2013 og 2014:

COPOLAD, et regionalt samarbejdsprogram med Latinamerika 53  

Kokainruteprogrammet 54 , der er aktivt i 38 lande i Vestafrika, Latinamerika og Caribien

Heroinruteprogrammet 55  

Narkotikahandlingsprogrammet for Centralasien (CADAP) 56  

BOMCA8 57 , der også er aktivt i Centralasien.

EU udvikler også sit samarbejde med Vestafrika, hvor den støtter implementeringen af ECOWAS' 58 regionale handlingsplan for ulovlig narkotikasmugling, relateret organiseret kriminalitet og narkotikamisbrug.

EU har længe støttet projekter og programmer fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC). EU finansierer adskillige projekter og programmer I den globale kamp mod narkotikahandel og bidrager samlet set med 73 mio. EUR.

Den alternative udvikling sigter mod at give landmændene et økonomisk bæredygtigt lovligt alternativ til dyrkning af narkotika. Kun få EU-lande oplyste, at de finansierede sådanne programmer i områder, hvor der foregik dyrkning af ulovlige narkotika, eller hvor der var risiko for dyrkning af ulovlige narkotika i 2013 og 2014 59 .

I 2013-2014 var mindre end halvdelen af EU-landene involveret i at hjælpe ikke-EU-lande, herunder disse landes civilsamfundsorganisationer med at udvikle og implementere risiko- og skadesbegrænsningsinitiativer 60 .

Nogle få EU-lande finansierede projekter og/eller programmer, der tog hånd om narkotikarelateret organiseret kriminalitet i ikke-EU-lande i 2013 og 2014 61 .

I 2013 og 2014 indgik halvdelen af EU-landene bilaterale aftaler, samarbejdsstrategier og/eller handlingsplaner, der indbefattede samarbejde om narkotikaspørgsmål, med ikke-EU-lande, navnlig Rusland, Vestbalkan, Mellemøsten og Latinamerika. De mest almindelige typer bilaterale samarbejdsaftaler omfattede koordinering, reduktion af efterspørgslen efter narkotika, reduktion af udbuddet af narkotika, oplysning, evaluering, forskning og overvågning, og den type, der kun omfattede reduktion af udbuddet af narkotika.

7.Oplysning, forskning, overvågning og evaluering

I 2013 og 2014 bevilgede Kommissionen næsten 10 mio. EUR til to narkotikarelaterede projekter under programmet for samfundsøkonomi og samfundsvidenskab inden for det syvende rammeprogram for forskning (RP7). Det drejede sig om følgende projekter: Addictions and Lifestyles in Contemporary Europe (ALICE RAP) og the European Research Area Network on Illicit Drugs (ERANID). Den overordnede RP7-støtte til forskning inden for ulovlige narkotika beløber sig til 60 mio. EUR, hvilket også dækker undersøgelser vedrørende: stiknarkomaner med hepatitis og
HIV-smittede gravide kvinder, innovative behandlingsmetoder og forbedring af sporingsteknologier med henblik på ulovlige narkotika.

Endelig bidrog Kommissionen også med mere end 1,5 mio. EUR fra andre finansieringsprogrammer 62 til forskningsprojekter på narkotikaområdet.

I 2013-2014 blev der gennemført ny nøgleforskning i EU-landene med hovedvægt på reduktion af efterspørgslen efter narkotika og blodbårne sygdomme i forbindelse med narkotikamisbrug. På andenpladsen blandt de populære forskningsemner lå blandingsmisbrug og misbrug af receptpligtig kontrolleret medicin. Derudover blev der fokuseret på narkotikaproblemer blandt indsatte i fængsler samt adgang til og dækning af aktiviteter og tjenester til reduktion af efterspørgslen efter narkotika i fængselsmiljøerne. I nogle få lande blev der gennemført forskning om reduktion af udbuddet af narkotika og psykiatriske og fysiske ledsagesygdomme.

I 2013 og 2014 startede eller gennemførte næsten alle EU-medlemsstater initiativer med henblik på at uddanne fagfolk 63 inden for reduktion af efterspørgslen efter narkotika og reduktion af udbuddet af narkotika. Desuden startede eller gennemførte halvdelen af medlemsstaterne uddannelsesinitiativer rettet mod fagfolk med henblik på dataindsamling og rapportering vedrørende reduktion af efterspørgslen efter narkotika og reduktion af udbuddet af narkotika. Nogle civilsamfundsorganisationer var også involveret i uddannelsesinitiativer på nationalt og EU-plan.

8.Konklusion

Ulovlige narkotika er et komplekst socialt problem med meget høje menneskelige og sociale omkostninger. Smugling af narkotika er en af de mest rentable aktiviteter for mennesker, der beskæftiger sig med organiseret kriminalitet. EU har iværksat en politik med henblik på at finde en balance mellem reduktion af udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika, og den har allerede fungeret i en årrække. Denne EU-model anses for at være gyldig af mange interessenter og ikke-EU-lande.

EU bør bygge videre på eksisterende relationer og dialoger med ikke-EU-landene for at lægge ny vægt bag samarbejdet om at løse narkotikaproblemet. Hvis EU ønsker at denne afbalancerede tilgang til narkotikaproblemet skal tages op på verdensplan, er det nødvendigt med udvidet og målrettet samarbejde med ikke-EU-lande og regionale og internationale organisationer. EU's engagement og støtte vil hjælpe ikke-EU-landene med at håndtere deres narkotikaproblemer og samtidig bidrage til, at udbuddet af narkotika i EU falder.

Der opstår nye risici med jævne mellemrum. En af disse risici er stigningen i antallet af nye psykoaktive stoffer. Det er nu af afgørende vigtighed, at Europa-Parlamentet og Rådet når til enighed om et robust og effektivt system, der kan håndtere de trusler, der er forbundet med nye psykoaktive stoffer i hele EU. Samtidig er det nødvendigt at gøre en indsats for at øge kapaciteten til at skabe overblik over farlige stoffer på internationalt plan med hjælp fra Verdenssundhedsorganisationen.

En anden udfordring under udvikling er, at internettet er blevet en markedsplads for narkotika. Det er nødvendigt, at EU og det internationale samfund er proaktive i håndteringen af dette aspekt af narkotikaproblemet. Dette gøres ved at samarbejde med retshåndhævelsesinstanserne, branchen, civilsamfundet og andre partnere for at finde effektive måder til at forhindre narkotikasmugling online.

Cannabis anvendes og smugles i vid udstrækning i EU, og den nylige opdukken af syntetiske cannabinoide produkter har tilføjet en ny dimension til dette marked. Cannabis er ligeledes genstand for intens debat på internationalt plan og i Europa, fordi visse EU-lande udvikler nye lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at tillade anvendelse af stoffet af helbredsmæssige årsager. Det er sandsynligt, at denne debat vil fortsætte og skabe yderligere opmærksomhed fremover.

Selv om der kun findes sparsomme oplysninger om de offentlige udgifter til narkotikapolitikker i EU, kan der næppe herske tvivl om, at finanskrisen har haft indflydelse på, hvordan EU-landene har klaret problemet. Ifølge EMCDDA har adskillige EU-medlemsstater oplyst, at de har neddroslet deres skadesbegrænsningstjenester, og/eller også havde de kun iværksat foranstaltninger af beskedent omfang. Desuden har civilsamfundsorganisationerne gjort opmærksom på nedskæringer i de nationale budgetter for narkotikaforebyggelse og -behandling.

Der vil fortsat blive gjort en forskningsindsats på narkotikaområdet på EU-plan. Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og Programmet for Retlige Anliggender (2014-2020) vil være hovedinstrumenterne, der skal fremme EU-forskningen på dette område.

FN's Generalforsamlings særlige samling i 2016 vedrørende narkotika vil blive en milepæl i videreudviklingen af en politik, der kommer til at berøre millioner af menneskers liv på verdensplan. Modellen, som EU vil plædere for ved denne lejlighed, er en integreret, afbalanceret tilgang, der er baseret på videnskabelig dokumentation. EU vil ligeledes benytte lejligheden til at opfordre til brug af en mere human narkotikapolitik på internationalt plan, der er orienteret mod det offentlige sundhedssystem. Det er af allerstørste vigtighed, at EU taler med én stemme ved denne begivenhed.

Som det fremgår af EU's narkotikapolitik, vil Kommissionen i 2016 gennemføre en omfattende evaluering af sin narkotikastrategi og -handlingsplan. Evalueringen vil se på den indvirkning, som indføringen af EU's narkotikastrategi har både i og uden for EU. På baggrund af evalueringens resultater vil Kommissionen beslutte, hvorvidt den vil fremsætte et forslag til en ny handlingsplan for perioden 2017-2020.

(1)

EMCDDA's europæiske narkotikarapport for 2015.

(2)

EMCDDA-rapport.

(3)

COM(2015) 185.

(4)

Almindelig beretning om Europols aktiviteter i 2014.

(5)

Foreløbig SOCTA for 2015: en opdatering vedrørende grov og organiseret kriminalitet i EU, Europol, marts 2015.

(6)

Fælles rapport fra EMCDDA og Europol: rapport om EU's narkotikamarked: en strategisk analyse, 2013.

(7)

FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), rapport om narkotika i verden 2015.

(8)

Enkeltkonventionen af 1961 angående narkotiske midler, konventionen af 1971 om psykotrope stoffer og konventionen af 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

(9)

EUT C 402 af 29.12.2012, s. 1.

(10)

EUT C 351 af 30.11.2013, s. 1.

(11)

Herunder med resultaterne af en undersøgelse om misbrug og afhængighed af medicin, som formandsskabet for Rådet gennemførte blandt medlemsstaterne i april 2015. Selvom undersøgelsen ikke er en del af tidsrammen 2013-2014, bliver resultaterne stadig brugt i denne rapport, fordi de viser status i medlemsstaterne for så vidt angår foranstaltning 4 og 50 i EU’s handlingsplan om narkotika. Disse forhold er også relevante for perioden 2013-2014.

(12)

Alle medlemsstater svarede på undersøgelsen.

(13)

Organisationer fra Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Slovenien og Sverige besvarede spørgeskemaet. Nogle af disse organisationer er netværks-/paraplyorganisationer, som repræsenterer flere andre organisationer fra det samme land eller fra andre, som er aktive på dette område.

(14)

2014 Flash Eurobarometer 401 "Unge mennesker og stoffer".

(15)

http://www.emcdda.europa.eu/data/2014.

(16)

EMCDDA-rapport.

(17)

Stofmisbrug omfatter alkohol, tobak og narkotika. Oplysninger givet af EMCDDA.

(18)

“Selektive forebyggelsesstrategier” er målrettet undergrupper i befolkningen, der menes at være udsat for risiko for stofmisbrug på grund af deres tilhørsforhold til en bestemt del af befolkningen, f.eks. unge lovovertrædere, elever, der har forladt skolen i utide, eller elever med faglige problemer. Risikogrupperne kan udpeges på baggrund af sociale, demografiske eller miljømæssige risikofaktorer, der kan forbindes med stofmisbrug, og målgrupperne kan defineres efter alder, køn, familiebaggrund eller bopæl f.eks. i socialt dårligt stillede kvarterer eller kvarterer med en høj grad af stofmisbrug og smugling.

(19)

"Individuel forebyggelse" er rettet mod sårbare enkeltpersoner og hjælper dem med at håndtere og klare de personlige karaktertræk, der gør dem mere tilbøjelige til at bruge narkotika i stigende grad.

(20)

Benzodiazepiner er en gruppe medicinalprodukter, der bliver udskrevet i vidt omfang, og som anvendes på en række kliniske områder, herunder behandling af angst og søvnløshed, og styring af alkoholafvænning. Som eksempler på sådanne medikamenter kan nævnes: diazepam, clonazepam, alprazolam og oxazepam.

(21)

   Misbrug af benzodiazepiner blandt opiatmisbrugere i højrisikogruppen i Europa. EMCDDA-rapport, 2015 .

(22)

På recept eller i håndkøb.

(23)

Jf. foranstaltning 5 I EU’s handlingsplan om narkotika. Der findes desuden flere detaljer i det vedhæftede arbejdspapir fra Kommissionen.

(24)

En ambulant patient er ikke indlagt på et hospital i 24 timer eller mere, men besøger et hospital, en klinik eller en tilknyttet facilitet med henblik på diagnosticering eller behandling. Oplysninger fra EMCDDA.

(25)

Dette skyldes, at sådanne centre i mange lande kan udskrive opioid substitutionsbehandling. Oplysninger givet af EMCDDA:

(26)

Jf. statusrapporten i Rådets henstilling om forebyggelse og reduktion af helbredsskader forbundet med narkotikamisbrug i EU og kandidatlandene , Gesundheit Oesterreich & Sogeti, 2013.

(27)

”Lavtærskelsprogrammer” stiller et minimum af krav til patienten, det tilbyder tjenester uden at forsøge at kontrollere patientens indtag af narkotika, og det tilbyder udelukkende rådgivning på patientens anmodning.

(28)

Se fodnote 26.

(29)

EMCDDA-rapport

(30)

Svar på spørgeskemaer suppleret med oplysninger fra EMCDDA-rapporten " Perspectives on drugs. Drug consumption rooms: an overview of provision and evidence ", 2015.

(31)

Naloxon er et narkotika, der anvendes til at modvirke effekten af opiater, især ved overdoser. EMCDDA oplyser, at visse naloxonprogrammer er begrænsede både hvad angår tid og omfang. I et enkelt land findes der naloxondistributionsprogrammer rettet mod højrisikomisbrugere i samfundet og indsatte, der løslades fra fængslet.

(32)

EMCDDA-rapport

(33)

EMCDDAs narkotikarapport 2015.

(34)

Skønt det i visse lande kun gælder for visse fængsler.

(35)

Ifølge EMCDDA.

(36)

EMCDDA-rapport.

(37)

Europol-rapport.

(38)

Se fodnote 4.

(39)

I 2012 gennemførte Europol og EMCDDA en ottende risikovurdering af 4-methylamfetamin.

(40)

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1874 af 8. oktober 2015 om at underkaste 4-methylamfetamin kontrolforanstaltninger, Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1875 af 8. oktober 2015 om at underkaste 4-iod-2,5-dimethoxy-N-(2-methoxybenzyl)phenethylamin (25I-NBOMe), 3,4-dichlor-N-[[1-(dimethylamino)cyclohexyl]methyl]benzamid (AH-7921), 3,4-methylendioxypyrovaleron (MDPV) og 2-(3-methoxyphenyl)-2-(ethylamino)cyclohexanon (methoxetamin) kontrolforanstaltninger, Rådets gennemførelsesafgørelse 2015/1875/EU af 8. oktober 2015 om at underkaste 4-iod-2,5-dimethoxy-N-(2-methoxybenzyl)phenethylamin (25I-NBOMe), 3,4-dichlor-N-[[1-(dimethylamino)cyclohexyl]methyl]benzamid (AH-7921), 3,4-methylendioxypyrovaleron (MDPV) og 2-(3-methoxyphenyl)-2-(ethylamino)cyclohexanon (methoxetamin) kontrolforanstaltninger (EUT L 287 af 1.10.2014, s. 22). Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/(1873 om at underkaste 4-methyl-5-(4-methylphenyl)-4,5-dihydrooxazol-2-amin (4,4′-DMAR) og 1-cyclohexyl-4-(1,2-diphenylethyl)piperazin (MT-45) kontrolforanstaltninger.

(41)

EU-domstolens dom af 16. april 2015 i sagerne C-317/13 og C-679/13 kræver, at Europa-Parlamentet bliver konsulteret inden Rådet vedtager afgørelser om forbud mod nye psykoaktive stoffer. Derfor skulle alle afgørelser, der er vedtaget, eller som skulle vedtages før Europa-Domstolens dom, vedtages igen af Rådet, efter at Europa-Parlamentet var blevet konsulteret. Dette skete i oktober 2015.

(42)

Pakken omfatter: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye psykoaktive stoffer og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor, for så vidt angår definitionen af narkotika.

(43)

På baggrund af Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59) og Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45).

(44)

Såsom flyselskaber, ekspres luftfragtselskaber, rederier, havnemyndigheder og kemikalievirksomheder.

(45)

EU-databasen om narkotikaprækursorer.

(46)

EMCDDA-rapport.    

(47)

Professionelle udbydere af narkotikatjenester, ngo'er, der er aktive inden for narkotikapolitik, ngo'er, der repræsenterer de enkelte interessenter på narkotikaområdet (narkotikamisbrugere/familiemedlemmer, osv.), samt det videnskabelige samfund.

(48)

EMCDDA-rapport.

(49)

I 2013-2014 blev der vedtaget nye/opdaterede strategier i Tyrkiet, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Serbien.

(50)

Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater.

(51)

EU har syv specifikke aftaler om kontrol af narkotikaprækursorer i Latinamerika med Bolivia, Chile, Columbia, Ecuador, Mexico, Peru og Venezuela.

(52)

Såsom i Bolivia, Peru, Brasilien, Ecuador, Columbia.

(53)

 COPOLAD, som blev oprettet i 2010, er udelukkende finansieret af EU, med et samlet budget på 6,5 mio. EUR. I 2014 blev COPOLAD udvidet (til at omfatte 2016-2019). I anden fase bliver EU's bidrag på 10 mio. EUR. Bevillingskontrakten til implementering af COPOLAD blev givet til et spanskledet konsortium, der bl.a. bestod af partnere fra Europa og Latinamerika samt tilknyttede enheder fra Costa Rica, Polen, Ecuador, Mexico og Rumænien, CICAD (Inter-American Drug Abuse Control Commission) IDPC (International Drug Policy Consortium), EMCDDA (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction), Paho (Pan American Health Organisation) og RIOD (Red Iberoamericana de ONGs que trabajan en Drogodependencias). https://ec.europa.eu/europeaid/regions/latin-america/copolad-cooperation-programme-between-latin-america-and-european-union-drugs_en .

(54)

  http://www.cocaineroute.eu/ . 

(55)

  https://www.fight-trafficking.eu/ . 

(56)

EU-konsortiet ledes af Tyskland. De omfattede centralasiatiske lande er: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. EU afsatte 20,7 mio. EUR til programmet i perioden 2001-13.

(57)

Programmet for grænseforvaltning i Centralasien. EU afsatte 33,6 mio EUR til BOMCA i perioden 2003-14. En af programmets komponenter fokuserede på at styrke antinarkotikakapaciteten hos grænseagenturerne.

(58)

Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater.

(59)

De vigtigste støttemodtagere var Afghanistan, Myanmar, Laos, Bolivia, Columbia, Peru, og Ecuador.

(60)

De vigtigste støttemodtagere var Latinamerika, Central- og Sydøstasien, afrikanske lande, Vestbalkan, det sydlige Middelhav og østeuropæiske lande.

(61)

De vigtigste støttemodtagere var de afrikanske lande, Caribien, Sydamerika, Vestbalkan, Centralasien og Østeuropa.

(62)

Programmet til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (ISEC), programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden (DPIP) og programmet for retlige anliggender finansierede følgende projekter: LEADER om forbedring af økonomiske analyser vedrørende ulovlige stoffer (Clinic Biomedical Research Foundation, Barcelona), forskning i behandling og forebyggelse af Hepatitis C (University of Bristol), CASSANDRA forskning vedrørende nye psykoaktive stoffers forsyningskæde og diffusion (King's College London), PREDICT om at forudse risikoen ved nye stoffer ved hjælp af in silico og klinisk toksikologi (Maastricht University).

(63)

Herunder medarbejdere I sundhedsplejen, ngo'er, politibetjente, diplomater, lærere og undervisere, socialarbejdere, forskere og politiske beslutningstagere, risikoanalytikere, ledere af psykosociale rehabiliteringsprogrammer, toldmedarbejdere og toldhunde, dommere, advokater, fængselsforvaltere.