EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014XC0213(04)

Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

EUT C 42 af 13.2.2014, p. 16–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 42/16


Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2014/C 42/11)

Denne offentliggørelse giver ret til indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (2)

ANSØGNING OM ÆNDRING I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 9

»LIMONE DI ROCCA IMPERIALE«

EF-Nr.: IT-PGI-0105-01152-04.09.2013

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

Produktets betegnelse

Beskrivelse

Geografisk område

Bevis for oprindelse

Fremstillingsmetode

Tilknytning

Mærkning

Krav i nationale bestemmelser

Andet (angives nærmere)

2.   Type ændring(er)

Ændring af enhedsdokument eller resuméark

Ændring af en varespecifikation for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort

Ændring af varespecifikationen, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006)

3.   Ændring(er)

Beskrivelse

Graden af syrlighed ændres fra mindre end 5 % til over eller lig med 4,5 % (4,5 g citronsyre/100 ml). Ændringen er begrundet i resultaterne af en undersøgelse, der blev foretaget i 2012 af konsortiet for fremme af »Limone di Rocca Imperiale« (Consorzio di Valorizzazione del Limone IGP di Rocca Imperiale) og det regionale kontor for udvikling af landbruget (ARSSA — Agenzia Regionale per lo Sviluppo e Servizi in Agricoltura). Den nye undersøgelse blev foretaget på et større antal prøver og over en længere periode sammenlignet med undersøgelsen fra 2007, som var udgangspunktet for den aktuelle syrlighedsgrad (< 5 %). Undersøgelsen fra 2012 har vist, at parameteren for surhedsgraden varierer som følge af miljømæssige og dyrkningsmæssige faktorer (temperatur og nedbør, jordbund, fysiologiske og næringsmæssige faktorer mm.), som ikke blev taget i betragtning i den foregående undersøgelse. Producenterne har derfor skullet ændre den pågældende værdi i varespecifikationen.

Fremstillingsmetode

Det er relevant at afskaffe kravene vedrørende planteafstand og i stedet begrænse den maksimale beplantningsgrad til 700 planter pr. ha, uanset om der er tale om nye eller allerede eksisterende plantager. Ændringen tager hensyn til udviklingen i sektoren for citrondyrkning og til anvendelsen af nye podestammer, der gradvist har erstattet pomeranstræet som følge af Citrus tristeza-virussen, og som er knap så robuste som pomeranstræet. Samtidig giver denne ændring producenterne mulighed for at fordele planterne med en afstand, der bedre passer til jordbundforholdene og de maskiner og redskaber, de har til rådighed, under forudsætning af at de overholder kravene vedrørende beplantningsgrad.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (3)

»LIMONE DI ROCCA IMPERIALE«

EF-Nr.: IT-PGI-0105-01152-04.09.2013

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Produktets navn

»Limone di Rocca Imperiale«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produktets art

Kategori 1.6.

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Den beskyttede geografiske betegnelse »Limone di Rocca Imperiale« er forbeholdt frugter fra sorter i gruppen Femminello, der tilhører plantearten Citrus Limun Burm., kendt i området under navnet »Limone di Rocca Imperiale«.

»Limone di Rocca Imperiale«-frugterne skal ved afsætningen udvise følgende egenskaber:

skrælfarve: lys grøn til gul

frugtens form: mellem aflang elipseformet og rund

størrelse: fra middel til stor og ikke under 53 mm

vægt: ikke under 100 g

skal: rig på æteriske olier, kraftig aroma og duft og med et limonenindhold > 70 % (% af terpenkulbrinter)

frugtkød: citrongult og næsten uden sten

saft: citrongul med et udbytte på mindst 30 % og syrlighed lig med eller over 4,5 % (4,5 g citronsyre/100 ml).

Kun citroner i handelsklasse »extra«, »I« og »II« må anvende BGB-betegnelsen »Limone di Rocca Imperiale«.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle dyrknings- og høstfaser af »Limone di Rocca Imperiale« skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

De frugter af »Limone di Rocca Imperiale«, der ikke afsættes umiddelbart efter høsten, kan opbevares ved lav temperatur. Opbevaringstemperaturen må ikke overstige 11 °C. Emballeringen skal finde sted senest 60 dage efter plukningen.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Pakningerne skal være forsynet med en etikette, der i klare og letlæselige versaler angiver:

BGB-betegnelsen »Limone di Rocca Imperiale« med bogstaver, der er større end alle andre angivelser på etiketten

nedenfor anførte logo

EU-logoet for BGB

handelsklassen »Extra«, »I« og »II«.

Image

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Produktionsområdet for »Limone di Rocca Imperiale« er sammenfaldende med kommunen Rocca Imperiale.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Kommunen Rocca Imperiale ligger egentlig i en klimazone med middelhavsklima, men har på grund af den særlige orografiske beskaffenhed et særligt mikroklima, der er gunstigt for dyrkning og vækst af denne frugt. Højdedragene mod vest, nord og syd beskytter området mod de kolde nordlige vinde, og havet mod sydvest bidrager til det milde klima. Kommunens naturlige miljø er fremmende for produktets kvalitative egenskaber. Nedbørsmængden, en begrænsende faktor for citrondyrkning, ligger i dette område på ca. 600 mm om året i gennemsnit. Den falder jævnt fordelt, mest i efterårs- og vinterperioden og om foråret i begyndelsen af vækstsæsonen. I de efterfølgende måneder er det nødvendigt med kunstig vanding. Vandet, som anvendes, stammer fra grundvandsforekomster med tilstrømning fra bjergmassivet Pollino og i mindre omfang også fra vandløb, der opstår i vinterperioden.

5.2.   Produktets egenart

De særlige karakteristiske egenskaber, som ligger til grund for den anseelse, som »Limone di Rocca Imperiale« nyder, er produktets saftudbytte på mindst 30 % og limonenindhold på mindst 70 %, som sammen med de øvrige aromastoffer giver frugterne en kraftig og intens duft. Det er disse karakteristiske egenskaber, der gør, at »Limone di Rocca Imperiale« har sin egen identitet på lokale, regionale og nationale markeder.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Det har stor betydning, at man i produktionsområdet siden starten af 1980'erne har afholdt arrangementer med prøvesmagning af lokale produkter, som indgår i retter med »Limone di Rocca Imperiale« som hovedingrediens. Produktet er tæt forankret i området og nyder stor anseelse, hvilket anvendelsen af »Limone di Rocca Imperiale« i den lokale kogekunst vidner om. Frugtens skal har et højt indhold af æteriske olier, og saften anvendes til at fremhæve duft og smag og give karakter. Frugtfestivalen »Sagra dei Limoni di Rocca Imperiale« er et bevis på en livskraftig tradition, som har dybe rødder i området. Den finder sted i kommunen Rocca Imperiale i de første to uger af august og er i de seneste år blevet den mest berømte lejlighed til at smage på produktet. Den intense og vedvarende duft, som frugterne afgiver, betyder, at forbrugerne forbinder produktet med området Rocca Imperiale. De vænner sig til at kunne genkende og foretrække denne citron frem for andre produkter. Endvidere er det ved næsten alle helgenfester, markeder og andre folkefester skik og brug på de små markeder at udstille »Limoni di Rocca Imperiale« i kurve eller i særlige opsætninger.

Siden 2006 har »Limone di Rocca Imperiale« været på fortegnelsen over traditionelle landbrugsprodukter i ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug, og den faste anvendelse af betegnelsen »Limone di Rocca Imperiale« har været kendt i over 25 år. Betegnelsen anvendes også ofte om produktet i tilstødende regioner, hvilket fremgår af handels- og transportdokumenter udfærdiget af områdets virksomheder, dokumenter i sognet og arrangementer afholdt af landbrugsorganisationer. Endelig bør det nævnes, at dyrkningen af »Limone di Rocca Imperiale« er et meget interessant indslag i kulturlandskabet i Alto Jonio Cosentino. De jorde i kommunen, hvor dyrkningen foregår, er kendt under navnet »Giardini dei limoni di Rocca Imperiale«, dvs. »Citronhaverne i Rocca Imperiale«.

Der består dermed en særlig tæt kulturel, økonomisk og landskabsmæssig sammenhæng mellem »Limone di Rocca Imperiale« og de lokale omgivelser.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (4))

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede geografiske betegnelse »Limone di Rocca Imperiale« i Gazzetta Ufficiale (det italienske statstidende) nr. 165 af 16. juli 2013.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller

direkte på webstedet for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug (http://www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst til højre) og derefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3)  Se fodnote 2.

(4)  Se fodnote 2.


Top