1.

Denne årsberetning indeholder Rettens vurdering af de europæiske udviklingsfonde (EUF). De centrale oplysninger om de reviderede aktiviteter og udgifterne i 2013 gives i tabel 1 .

2.

EUF er hovedinstrumentet for Den Europæiske Unions bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). Partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 for en periode af 20 år (»Cotonouaftalen«), er den nuværende ramme for Den Europæiske Unions forbindelser med AVS-staterne og OLT. Den er navnlig koncentreret om at mindske og med tiden udrydde fattigdom.

3.

EUF finansieres af medlemsstaterne, er underlagt fondenes egne finansforordninger og forvaltes af Europa-Kommissionen uden for EU's almindelige budget. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) forvalter investeringsfaciliteten, som hverken er omfattet af Rettens revisionserklæring eller af Europa-Parlamentets dechargeprocedure (1)  (2).

4.

EUF forvaltes næsten udelukkende af Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde (EuropeAid), som også forvalter en lang række af de udgifter, der afholdes over EU's budget (3)  (4).

5.

EUF-interventionerne gennemføres i form af projekter og budgetstøtte (5) under tre hovedordninger. I 2013 blev 42 % af betalingerne afholdt ved central forvaltning, 32 % ved decentral forvaltning, og 26 % ved fælles forvaltning (6).

6.

De udgifter, denne beretning omhandler, afholdes under en bred vifte af bistandsordninger, der gennemføres i 79 lande. Bestemmelserne og procedurerne, inklusive dem, der gælder for udbud og indgåelse af kontrakter, er ofte komplekse. Retten har vurderet, at der er en høj iboende risiko.

7.

På to områder — budgetstøtte (7) og EU-bidrag til multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer (8) som f.eks. FN — begrænser instrumenternes og betalingsbetingelsernes karakter risikoen for fejl i transaktionerne.

8.

Budgetstøtte bidrager til en stats almindelige budget eller dens budget for en specifik politik eller et specifikt mål. Retten undersøger, om Kommissionen har overholdt de specifikke betingelser for at betale budgetstøtte til det pågældende partnerland, og om den har kontrolleret, at de generelle støtteberettigelseskriterier (f.eks. fremskridt med hensyn til forvaltningen af offentlige finanser) er overholdt.

9.

Kommissionen har imidlertid en betydelig fleksibilitet, når den skal afgøre, om disse generelle betingelser er opfyldt. Rettens revision med hensyn til formel rigtighed kan ikke fortsætte ud over det punkt, hvor bistanden er betalt til et partnerland. De overførte midler indgår derefter i modtagerlandets budgetmidler. Svagheder i den finansielle forvaltning vil ikke blive betragtet som fejl i forbindelse med Rettens revision med hensyn til formel rigtighed.

10.

Kommissionens bidrag til multidonorprojekter samles i en pulje med andre donorers og er ikke øremærket til særlige identificerbare støtteberettigede udgiftsposter. Ifølge den teoretiske tilgang (den såkaldte »notional approach«) går Kommission ud fra, at de underliggende transaktioner er formelt rigtige, så længe puljens beløb omfatter nok støtteberettigede udgifter til at kunne dække EU's bidrag. Hvis andre donorer følger samme strategi og anvender samme støtteberettigelseskriterier for deres bidrag, er der risiko for, at de samlede udgifter ikke opfylder både Kommissionens og de andre donorers betingelser.

10.

11.

EUF-aftalerne indgås sædvanligvis for en forpligtelsesperiode på ca. fem år, men betalingerne kan afholdes over en længere periode. I 2013 blev der afholdt betalinger over 8., 9. og 10. EUF. 8. EUF (1995-2000) beløber sig til 12  840 millioner euro, og 9. EUF (2000-2007) til 13  800 millioner euro.

12.

10. EUF (2008-2013) beløber sig til i alt 22  682 millioner euro. Af dette beløb tildeles AVS-landene 21  967 millioner euro, og OLT 285 millioner euro. Disse beløb er inklusive 1  500 millioner euro og 30 millioner euro til henholdsvis AVS-landene og OLT fra investeringsfaciliteten, som EIB forvalter. Endelig er 430 millioner euro øremærket til Kommissionens udgifter til programmering og gennemførelse af EUF.

13.

I 2013 beløb de samlede bidrag fra medlemsstaterne sig til 3  200 millioner euro, heraf 2  950 millioner euro til foranstaltninger, som Kommissionen forvalter.

14.

Tabel 2 viser udnyttelsen af EUF's midler — i 2013 og akkumuleret. Da der ikke længere vil blive indgået forpligtelser for midlerne fra 10. EUF efter den 31. december 2013 (9), blev Kommissionens resultater med hensyn til forpligtelser højere end planlagt: De samlede og specifikke forpligtelser lå henholdsvis 29 % og 31 % over det oprindelige overslag. Derfor oversteg betalingerne det oprindelige overslag med 7 %, og beløbet for de uindfriede forpligtelser steg med 8 % sammenlignet med 2012.

15.

Ifølge finansforordningen for den 10. EUF skal Kommissionen hvert år aflægge en beretning om den økonomiske forvaltning af EUF (10). Efter Rettens opfattelse præsenterer denne beretning de relevante finansielle oplysninger nøjagtigt.

I —

I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 141 i finansforordningen for den 10. EUF, som også finder anvendelse på tidligere EUF, har Retten:

II —

Ifølge artikel 310-325 i TEUF og finansforordningen for den 8., 9. og 10. EUF har ledelsen ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab for EUF på grundlag af de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor (12), samt for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for dette regnskab. Dette ansvar omfatter udformning, gennemførelse og opretholdelse af en intern kontrol, som sikrer, at der udarbejdes og aflægges et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ledelsen er også ansvarlig for at sikre, at de aktiviteter, finansielle transaktioner og oplysninger, der fremgår af årsregnskabet, er i overensstemmelse med de myndighedsregler, der gælder for dem. Kommissionen bærer det endelige ansvar for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for EUF's regnskab (artikel 317 i TEUF).

III —

Det er Rettens ansvar på grundlag af sin revision at afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Retten har revideret regnskaberne i overensstemmelse med IFAC's Internationale Standarder om Revision og etiske regler og INTOSAI's International Standards of Supreme Audit Institutions. Ifølge disse standarder skal Retten planlægge og udføre revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om EUF's årsregnskab er uden væsentlig fejlinformation, og om de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

IV —

Det indgår i en revision, at der udføres handlinger for at tilvejebringe revisionsbevis vedrørende beløbene og oplysningerne i regnskabet og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Valget af handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder en vurdering af risiciene for, at der er væsentlig fejlinformation i regnskabet, og at de underliggende transaktioner i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i EUF's retlige ramme, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Ved vurderingen af disse risici tager revisor hensyn til den interne kontrol, som skal sikre, at der udarbejdes og aflægges et retvisende regnskab, og til de overvågnings- og kontrolsystemer, der er indført for at sikre, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, med henblik på at udforme revisionshandlinger, som er passende efter omstændighederne, men ikke med henblik på at afgive erklæring om den interne kontrols effektivitet. En revision omfatter også en vurdering af, om de anvendte regnskabspraksis er hensigtsmæssige, og om de foretagne regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af regnskabet.

V —

Retten mener, at det tilvejebragte revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for dens erklæringer.

VI —

Det er Rettens opfattelse, at 8., 9. og 10. EUF's årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, i alt væsentligt giver et retvisende billede af den finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultaterne af EUF's transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i egenkapitalen i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med EUF's finansforordning og med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor.

VII —

Det er Rettens opfattelse, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

VIII —

Det er Rettens opfattelse, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

IX —

Retten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne er delvis effektive med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet. Retten anslår, at den mest sandsynlige fejlforekomst i 8., 9. og 10. EUF's udgiftstransaktioner er 3,4 %.

X —

På grund af væsentligheden af de forhold, der er beskrevet i grundlaget for en afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, er det Rettens opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, er væsentlig fejlbehæftede.

16.

Rettens generelle revisionstilgang og -metode beskrives i bilag 1.1  til kapitel 1 i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013. Med hensyn til revisionen vedrørende EUF skal følgende specifikke forhold bemærkes:

17.

Rettens bemærkninger om EUF-regnskabernes rigtighed vedrører årsregnskabet (13) og beretningen om den økonomiske forvaltning af 8., 9. og 10. EUF (14), som er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med EUF's finansforordning (15), og som Retten modtog sammen med regnskabsførerens forvaltningserklæring den 17. juli 2014. Revisionen omfattede test af beløbene og oplysningerne samt en vurdering af de anvendte regnskabsprincipper, af væsentlige skøn foretaget af ledelsen og af den samlede præsentation af regnskabet.

18.

Revisionen vedrørende transaktionernes formelle rigtighed omfattede følgende:

a)

en gennemgang af alle bidrag fra medlemsstaterne og en undersøgelse af en stikprøve af andre typer af indtægtstransaktioner

b)

en undersøgelse af en stikprøve på 30 forpligtelser (16)

c)

en undersøgelse af en stikprøve på 165 transaktioner (17). Stikprøven er udformet på en måde, som skal sikre, at den er repræsentativ for alle EUF's betalinger. Den bestod af 93 betalinger godkendt af 10 EU-delegationer (18) og 72 betalinger godkendt af Kommissionen centralt (19)

d)

når der blev konstateret fejl, en analyse af de relevante kontrolsystemer for at identificere specifikke system-svagheder

e)

en vurdering af de anvendte kontrolsystemer, som blev undersøgt i EuropeAid og i EU-delegationerne, og som omfattede følgende elementer:

f)

en gennemgang af den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for EuropeAid.

g)

en opfølgning på Rettens tidligere anbefalinger.

19.

Som anført i punkt 4 implementerer EuropeAid de fleste af de instrumenter for ekstern bistand, der finansieres over det almindelige budget og EUF. Rettens bemærkninger både om overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet og om den årlige aktivitetsrapports pålidelighed og om generaldirektørens erklæring for 2013 vedrører hele EuropeAids ansvarsområde.

20.

Mere end 2 50  000 euro i renter af forfinansierings-betalinger (5,7 millioner euro) vedrørende forskud udbetalt til støttemodtagere er opført i resultatopgørelsen som indtægter. Når der er tale om forfinansieringsbetalinger på over 7 50  000 euro, skal Kommissionen årlig inddrive renterne (20). Retten konstaterede en vis forbedring sammenlignet med 2012, idet både antallet og værdien af inddrivelserne var højere (21). De ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede overholder dog stadig ikke denne bestemmelse systematisk, og det beløb for renteindtægter, der er opført i regnskabet, bygger delvis på skøn. Hertil kommer, at påløbne renter på forfinansieringsbeløb på mellem 2 50  000 og 7 50  000 euro stadig ikke opføres som finansielle indtægter i årsregnskabet, fordi Kommissionen endnu ikke har færdigudviklet CRIS-systemet.

21.

Rettens revision af indtægtstransaktionerne viste, at de var uden væsentlig fejlforekomst.

22.

Rettens revision med hensyn til forpligtelserne viste, at de var uden væsentlig fejlforekomst.

23.

Resultaterne af testen af transaktioner sammenfattes i bilag I . 45 (27 %) af de 165 transaktioner, som Retten reviderede, var behæftet med fejl. På grundlag af de 32 fejl, Retten har kvantificeret, anslår den, at den mest sandsynlige fejlforekomst ligger på 3,4 % (22)  (23).

23.

24.

Af de 130 betalingstransaktioner, Retten reviderede, var 42 (32 %) behæftet med fejl, hvoraf 30 (71 %) var kvantificerbare fejl. Af de 30 betalingstransaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, var 17 endelige transaktioner, hvor beløbene var blevet anvist til betaling, efter at alle de forudgående kontroller var blevet udført.

25.

Som i 2012 (24) blev der hyppigere konstateret fejl i transaktioner med relation til programoverslag, tilskud og bidragsaftaler mellem Kommissionen og internationale organisationer end i transaktioner med relation til andre former for bistand. Af de 72 reviderede transaktioner af denne type var 32 (44 %) behæftet med fejl.

26.

De væsentligste typer kvantificerbare fejl, Retten konstaterede i betalingstransaktioner med relation til projekter, vedrørte:

a)

manglende bilag som dokumentation for, at den støtteberettigede aktivitet havde fundet sted (12 transaktioner)

b)

støttemodtagerens manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb (otte transaktioner) (23)

b)

Kommissionen er ikke enig i Revisionsrettens analyse af en af de kvantificerbare fejl. Ifølge Kommissionen havde den kontraherende myndighed fastsat de tekniske specifikationer i overensstemmelse med sine omfattende skønsbeføjelser, der som princip var godkendt af Domstolen, og specifikationerne var ikke ude af proportioner, og de var ikke konkurrenceforvridende Dette princip giver de kontraherende parter en juridisk sikkerhed, som er en nødvendig forudsætning for fremtidige indkøbsprocedurer.

c)

ikke-støtteberettigede udgifter, f.eks. udgifter vedrørende aktiviteter, som ikke var omfattet af kontrakten (fem transaktioner), ikke-støtteberettiget moms (tre transaktioner), udgifter, der var påløbet uden for gennemførelsesperioden (to transaktioner), eller som ikke overholdt oprindelsesreglerne (én transaktion)

d)

udgifter, som støttemodtagerne ikke havde afholdt (syv transaktioner)

e)

ukorrekt beregning af anmeldte udgifter (fem transaktioner).

27.

Figur 1 giver et overblik over, hvordan den samlede anslåede fejlforekomst fordeler sig på de forskellige fejltyper. Fejl vedrørende støttemodtagernes manglende overholdelse af procedurerne for offentlige indkøb og manglende bilag tegner sig for 70 % af den mest sandsynlige fejlforekomst.

28.

De ikke-kvantificerbare fejl vedrørte mangler i de fulgte procedurer for offentlige indkøb (seks transaktioner), utilstrækkelige bilag til dokumentation af rigtigheden af det betalte beløb (tre transaktioner) og for få oplysninger til, at Retten kan kvantificere fejlen med relation til udgifternes støtteberettigelse (tre transaktioner).

29.

Af de 35 budgetstøttetransaktioner i stikprøven var tre (9 %) behæftet med fejl, hvoraf to (67 %) var kvantificerbare fejl.

29.

30.

De kvantificerbare fejl, som Retten konstaterede i budgetstøttetransaktionerne, vedrørte en forkert anvendelse af den pointgivningsmetode, der var blevet brugt til at afgøre, om beløbsmodtagerne opfyldte de betingelser, der var knyttet til en resultatbaseret variabel tranche (én transaktion), og anvendelse af en forkert vekselkurs ved omregningen af en udbetaling af budgetstøtte til lokal valuta (én transaktion).

31.

Retten konstaterede også én ikke-kvantificerbar fejl. Kommissionen havde ikke krævet, at beløbsmodtageren skulle fremlægge bevis for, at den vekselkurs, der var anvendt ved omregningen af udbetalingen til lokal valuta, var korrekt.

32.

Resultaterne af Rettens gennemgang af EuropeAids systemer er sammenfattet i bilag 2 .

33.

På grund af højrisikomiljøet (jf. punkt 6) henholder EuropeAid sig hovedsagelig til forudgående kontrol (kontrol, som Kommissionens ansatte, eksterne tilsynsførende eller eksterne revisorer udfører, før der afholdes betalinger til projekterne) for at forhindre eller afsløre og korrigere uretmæssige betalinger. Som i de seneste år tyder den fejlfrekvens, som Retten konstaterede, og hvori også indgik fejl, der indvirker på de endelige betalingsanmodninger, som havde været genstand for ekstern revision og udgiftskontrol, på svagheder ved denne forudgående kontrol.

34.

I maj 2013 indførte EuropeAid en handlingsplan med henblik på at afhjælpe de svagheder, der var konstateret i anvendelsen af EuropeAids kontrolsystem (25). Handlingsplanen imødekommer både en række af de anbefalinger, som Retten har fremsat i tidligere årsberetninger, og afhjælper de forhold, der blev påpeget i 2012- og 2013-undersøgelserne af restfejlfrekvensen i EuropeAid. Den omfatter oplysningskampagner, uddannelse og vejledning vedrørende de væsentligste fejltyper, og hvordan de kan undgås. Den fastlægger også aktioner, der har som mål at forbedre kvaliteten af de eksterne revisioner (26), som er et centralt element i EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer, og at styrke samarbejdet med internationale organisationer om kontrol af formel rigtighed (jf. punkt 40).

35.

Som anført i Rettens tidligere årsberetninger (27) er der mangler i EuropeAids forvaltningsinformationssystem om resultaterne og opfølgningen af eksterne revisioner, udgiftskontrol og overvågningsbesøg. Disse mangler gør det vanskeligt for generaldirektøren at holde kontorcheferne og lederne af EU-delegationerne ansvarlige for i rette tid at følge op på og korrigere de systemsvagheder og fejl, der er konstateret. EuropeAid er i færd med at udvikle nye funktioner i revisionsmodulet i sit CRIS-informationssystem for at forbedre opfølgningen på revisionsrapporterne.

36.

EuropeAid er også i færd med at udvikle et værktøj, der skal hjælpe EU-delegationerne med at sortere projekterne i deres portefølje bedre og sikre, at besøg hos projekter, der har særlig behov for overvågning, prioriteres på grundlag af en risikovurdering.

37.

EuropeAid udførte sin anden undersøgelse af restfejlfrekvensen for at vurdere omfanget af fejl, som forvaltningens kontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl ikke har kunnet forhindre. Undersøgelsen omfattede en gennemgang af en repræsentativ stikprøve af transaktioner fra kontrakter, der var afsluttet mellem september 2012 og august 2013, for at give et skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst i populationen af afsluttede kontrakter.

38.

Resultaterne af 2013-undersøgelsen af restfejlfrekvensen præsenteres i den årlige aktivitetsrapport (28). I undersøgelsen anslås det, at restfejlfrekvensen er 3,35 %, dvs. over den væsentlighedstærskel på 2 %, som Kommissionen har fastsat. De hovedtyper af fejl, der blev konstateret i undersøgelsen, er:

a)

Der mangler tilfredsstillende dokumentation af støtteberettigelse fra modtagerorganisationerne (51,63 % af restfejlfrekvensen)

b)

vurderede fejl — det foreliggende bevis var utilstrækkeligt til at efterprøve, om transaktionerne var formelt rigtige (17,82 % af restfejlfrekvensen)

c)

manglende overholdelse af procedurerne for offentlige indkøb (12,45 % af restfejlfrekvensen)

d)

beløb, som ikke var inddrevet, og beløb, som ikke var korrigeret (8,71 % af restfejlfrekvensen)

e)

andre fejltyper (9,39 %).

39.

Transaktioner gennemført af internationale organisationer tegner sig for en femtedel af samtlige transaktioner i stikprøven, men de tegner sig for 29,18 % af restfejlfrekvensen.

40.

Som Retten anførte i årsberetningen for 2012 (29), er metoden til beregning af restfejlfrekvensen generelt hensigtsmæssigt udformet. Med henblik på denne anden undersøgelse blev der foretaget en del finjusteringer af beregningen af fejlfrekvenser for de enkelte transaktioner og behandlingen af transaktioner, som der ikke forelå umiddelbart tilgængelige oplysninger om.

41.

I den årlige aktivitetsrapport anføres det (30), at metoden til beregning af restfejlfrekvensen fører til en nøjagtig vurdering af omfanget af de fejl, som det samlede kontrolsystem ikke har opdaget, og at resultatet af den samlede vurdering, derefter er blevet udtrykt som en reel fejlforekomst med et sikkerhedsniveau på 95 %. Det er ikke en fuldstændig nøjagtig fremlæggelse af resultaterne af undersøgelsen af restfejlfrekvensen:

a)

Metoden til beregning af restfejlfrekvensen afspejler velbegrundede overvejelser med hensyn til omkostningseffektivitet, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, i hvilken udstrækning man kan henholde sig til tidligere revisions- eller kontrolrapporter, og omfanget af de substanstest, der er udført. Dette indebærer en begrænsning af anvendelsesområdet, hvilket bør oplyses for at give en korrekt forståelse af undersøgelsens resultater

a)

Med det formål at gøre undersøgelserne mere virkningsfulde og omkostningseffektive er beregningen af restfejlfrekvensen baseret på tidligere kontrolarbejde, herunder finansielle og tekniske revisioner, revisionserklæringer, kontroller, evalueringer og rapporter fra teknisk tilsynsførende.

b)

Baseret på 2013-undersøgelsen af restfejlfrekvensen er den anslåede mest sandsynlige fejlfrekvens 3,35 %, men sikkerhedsniveauet på 95 % betyder, at fejlfrekvensen ligger mellem en nedre og en øvre fejlgrænse, som ikke er angivet.

b)

Det er ikke i de retningslinjer, som Kommissionens centrale tjenestegrene har udstedt, udtrykkeligt angivet, at der skal offentliggøres en øvre og nedre fejlgrænse, således som det er sket i den årlige aktivitetsrapport for 2013.

42.

I årsberetningen for 2011 (31) anførte Retten, at Kommissionens omstrukturering i 2011 havde stor indflydelse på den interne revisionsfunktions (IAC's) (32) arbejde. I sit svar til Rettens årsberetning for 2011 forpligtede Kommissionen sig til at vurdere den interne revisionsenheds kapacitet og overveje en mulig styrkelse af den, hvis det viser sig nødvendigt (33). Det er ikke sket, og IAC kom ikke til at fungere væsentlig bedre i 2013.

42.

43.

I sin forvaltningserklæring tager generaldirektøren forbehold for så vidt angår transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, fordi det beløb, der anses for at være risikofyldt (228,55 millioner euro), udgør mere end 2 % af de betalinger, EuropeAid afholdt i 2013. Generaldirektøren anfører imidlertid også, at de kontrolprocedurer, der er indført, giver den nødvendige sikkerhed med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Retten mener ikke, at det er en logisk konklusion, for kontrolsystemerne er ikke effektive, når de ikke kan forhindrer, opdage og korrigere en væsentlig fejlforekomst.

43.

44.

Forbeholdet vedrører lovligheden og den formelle rigtighed af samtlige udgifter, der forvaltes af EuropeAid. Det er hensigtsmæssigt at fremsætte et forbehold, når svagheder i kontrollen vedrører afgrænsede indtægts- eller udgiftsområder (34), men ikke, når de indvirker på, hvordan kontrolsystemet som helhed fungerer, og den finansielle effekt overstiger væsentlighedstærsklen for hele det budget, generaldirektøren er ansvarlig for. Kommissionens stående instrukser vedrørende de årlige aktivitetsrapporter for 2013 tager imidlertid ikke klart højde for en sådan situation.

45.

På grundlag af sin revision konkluderer Retten, at EUF's regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013 i alt væsentligt giver et retvisende billede af EUF's finansielle stilling pr. 31. december 2013 og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med bestemmelserne i EUF's finansforordning og de regnskabsregler, som regnskabsføreren har fastsat.

46.

Retten konkluderer, at for så vidt angår det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013:

47.

Det vurderes, at de kontrolsystemer, der blev undersøgt hos EuropeAid, er delvis effektive (jf. punkt 19 og 32-38) (35). I maj 2013 vedtog EuropeAid imidlertid en handlingsplan, som skulle afhjælpe de største af de identificerede svagheder.

47.

48.

Bilag 3 viser resultatet af Rettens gennemgang af de fremskridt, der er sket med hensyn til at følge anbefalinger fremsat i tidligere årsberetninger. I årsberetningen for 2010 og i årsberetningen for 2011 fremsatte Retten 14 anbefalinger. Af dem har EuropeAid implementeret tre fuldt ud, mens fire var implementeret i de fleste henseender, fem i nogle henseender, og to ikke var implementeret.

49.

Med hensyn til de anbefalinger, der ikke var implementeret, har EuropeAid ikke gjort det obligatorisk at følge retningslinjerne for risikoanalyse i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige revisionsplaner og har ikke vurderet IAC's kapacitet til at udføre sin opgave effektivt.

49.

50.

Med hensyn til de anbefalinger, der kun er blevet implementeret i nogle henseender, er EuropeAid i færd med at træffe foranstaltninger:

a)

EuropeAid har deltaget i en arbejdsgruppe, som ledes af GD Budget, for at gennemgå omkostningseffektiviteten af sin samlede kontrolstruktur. I den årlige aktivitetsrapport for 2013, oplyste EuropeAid for første gang om de anslåede omkostninger og fordele, der er forbundet med kontrollen. Det viser, at EuropeAid tog behørigt hensyn til behovet for at overvåge overvågnings- og kontrolsystemernes produktivitet, men Retten konstaterede svagheder med hensyn til fordelenes kvantificering, hvilket indvirker på cost-benefit-forholdets pålidelighed.

a)

Der er blevet tilbudt vejledning i, hvilke muligheder der er for at beregne og evaluere fordele og udgifter ved de mest almindelige kontrolsystemer i Kommissionen, ud over brugen af de interne kontrolmodeller.

b)

EuropeAid er i færd med at udvikle værktøjer og vejledning til EU-delegationerne, så de bedre kan prioritere deres overvågningsbesøg på projekterne og vurdere revisionsrapporternes kvalitet

c)

EuropeAid er i færd med at udvikle nye funktioner i revisionsmodulet i sit CRIS-informationssystem for at forbedre opfølgningen på revisionsrapporterne (jf. punkt 35).

51.

På grundlag af denne gennemgang og resultaterne og konklusionerne for 2013 anbefaler Retten, at EuropeAid:

—

Anbefaling 1: sikrer, at alle ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede årlig inddriver påløbne renter på forfinansieringsbeløb på over 7 50  000 euro

—

Anbefaling 2: pr. udgangen af 2014 færdiggør udviklingen af CRIS-systemet, så renter af forfinansieringsbeløb på mellem 2 50  000 og 7 50  000 euro kan opføres som finansielle indtægter

—

Anbefaling 3: reviderer kvantificeringen af fordelene ved gennemførte kontroller

—

Anbefaling 4: i den årlige aktivitetsrapport oplyser om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre den handlingsplan, der skal afhjælpe svaghederne i kontrolsystemet

—

Anbefaling 5: i den årlige aktivitetsrapport oplyser om omfanget af undersøgelsen af restfejlfrekvensen og den anslåede nedre og øvre fejlgrænse.