52014PC0710

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Ved forordning (EU) nr. 806/2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond (forordningen om den fælles afviklingsmekanisme) oprettes Den Fælles Afviklingsfond ("Afviklingsfonden"), som ejes og forvaltes af Den Fælles Afviklingsinstans ("Afviklingsinstansen"), som også oprettes ved forordningen om den fælles afviklingsmekanisme. Som en del af Afviklingsinstansens budget finansieres Afviklingsfonden gennem bidrag fra banksektoren i de medlemsstater, som deltager i den fælles afviklingsmekanisme.

En fælles afviklingsfond med tilstrækkelige midler er afgørende for, at den fælles afviklingsmekanisme kan fungere korrekt, og for at beskytte den finansielle stabilitet uden at gøre brug af skatteydernes penge. Det er også i banksektorens interesse, at Afviklingsfonden har tilstrækkelige ressourcer til om nødvendigt at gribe ind i afviklingsproceduren for at sikre, at afviklingsværktøjerne anvendes på effektiv vis.

I henhold til artikel 58 og 59 i forordning (EU) nr. 806/2014 har Afviklingsinstansen et selvstændigt budget, som ikke er en del af Unionens budget, bestående af to dele: Del I vedrørende Afviklingsinstansens administration og del II vedrørende Den Fælles Afviklingsfond. Dette forslag til en gennemførelsesretsakt fra Rådet omhandler alene del II i Afviklingsinstansens budget.

I henhold til artikel 60 i forordning (EU) nr. 806/2014 består indtægterne i budgettets del II, Afviklingsfonden, navnlig af årlige bidrag fra enheder inden for forordningen om den fælles afviklingsmekanismes anvendelsesområde. Sådanne bidrag dækker særlig de beløb, som Afviklingsinstansen anvender i forbindelse med afviklingsproceduren for at sikre, at afviklingsværktøjerne anvendes på effektiv vis.

Afviklingsinstansen skal i henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 hvert år beregne de individuelle bidrag til Afviklingsfonden fra institutter omfattet af den fælles afviklingsmekanisme. Den enkelte enheds årlige bidrag fastsættes som et fast bidrag, som er baseret pro rata på dens passiver (eksklusive kapitalgrundlag) minus dækkede indskud i forhold til de samlede passiver (eksklusive kapitalgrundlag) minus dækkede indskud for alle de institutter, der er meddelt tilladelse på de i den fælles afviklingsmekanisme deltagende medlemsstaters område, og som risikoafpasses på grundlag af kriterierne i artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU.

I henhold til artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 anvender Afviklingsinstansen med henblik på fastsættelse af de årlige bidrag til Afviklingsfonden Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. xxxx/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger, som er vedtaget i henhold til artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU og præciserer, hvordan bidrag afpasses forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil. Ved fastsættelsen af enhedernes årlige bidrag skal Afviklingsinstansen i henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 endvidere tage hensyn til proportionalitetsprincippet for at undgå at skabe forvridninger mellem banksektorstrukturerne i de medlemsstater, som deltager i den fælles afviklingsmekanisme, og for at muliggøre en afbalanceret fordeling af bidragene på tværs af forskellige banktyper.

I henhold til artikel 70, stk. 7, litra a) og b), i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme har Rådet efter forslag fra Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om bidragene til Afviklingsfonden, navnlig for så vidt angår anvendelsen af beregningsmetoden for individuelle bidrag og de praktiske bestemmelser vedrørende inddeling af institutterne efter de risikofaktorer, der er nærmere fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. xxx/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne.

Dette forslag fra Kommissionen til en gennemførelsesretsakt fra Rådet præciserer den måde, hvorpå den supplerende, risikoafpassede del af det årlige bidrag og metoden for anvendelse af risikoafpasningen på det faste årlige bidrag, der er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. xxx/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne, skal anvendes ved Afviklingsinstansens beregning af de årlige bidrag med henblik på at tilpasse metoden i nævnte delegerede retsakt til de særlige karakteristika ved et fælles system med en pulje af bidrag samlet i Den Fælles Afviklingsfond på grundlag af et europæisk målniveau.

I henhold til artikel 67, stk. 4, i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme opkræves de af Afviklingsinstansen fastsatte bidrag til Afviklingsfonden af de nationale afviklingsmyndigheder og overføres til Afviklingsfonden i overensstemmelse med aftalen mellem de medlemsstater, som deltager i den fælles afviklingsmekanisme, om overførsel af bidrag til Afviklingsfonden og gradvis gensidiggørelse af sådanne bidrag.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Der er ikke gennemført nogen supplerende formel konsekvensanalyse i forbindelse med denne delegerede forordning, idet konsekvenserne er blevet vurderet i den konsekvensanalyse, der blev foretaget med henblik på vedtagelse af direktiv 2014/59/EU.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Dette forslag til en gennemførelsesforordning fra Rådet omfatter navnlig følgende områder:

Artikel 1 omhandler bestemmelserne om Afviklingsinstansens anvendelse af metoden til beregning af individuelle bidrag og de praktiske bestemmelser vedrørende inddeling af institutterne efter de risikofaktorer, der er nærmere fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. xxxx/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne.

I artikel 2 fastlægges gennemførelsesforordningens anvendelsesområde. Forordningen vedrører alle de enheder, som falder ind under forordningen om den fælles afviklingsmekanismes anvendelsesområde.

I artikel 3 fastlægges de definitioner, der finder anvendelse.

Artikel 4 indeholder reglerne for fastsættelse af de årlige bidrag til Den Fælles Afviklingsfond.

I artikel 5 fastlægges de meddelelseskrav, som Afviklingsinstansen skal overholde.

Artikel 6 omhandler indberetningskrav.

Artikel 7 indeholder overgangsbestemmelser.

2014/0336 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, særlig artikel 70, stk. 7,

under henvisning til forslaget fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Den Fælles Afviklingsfond ("Afviklingsfonden") blev oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 som en fælles finansieringsordning for alle de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme ("SSM") i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013[1] og i den fælles afviklingsmekanisme ("SRM") med henblik på at erstatte de afviklingsfinansieringsordninger, som er oprettet i de pågældende medlemsstater i henhold til artikel 100, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU2. De ressourcer, som disse finansieringsordninger har opbygget inden oprettelsen af Afviklingsfonden, bør overføres til denne fond.

(2)       I henhold til artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 er Den Fælles Afviklingsinstans ("Afviklingsinstansen"), som er oprettet i henhold til nævnte forordning, betroet forvaltningen af Afviklingsfonden.

(3)       I henhold til artikel 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsfonden anvendes i forbindelse med afviklingsprocedurer, hvis Afviklingsinstansen anser det for nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne. Fonden bør råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til, at afviklingsrammerne kan fungere effektivt, og til i den forbindelse om nødvendigt at kunne gribe ind for at sikre, at afviklingsværktøjerne anvendes på effektiv vis, og for at beskytte den finansielle stabilitet uden at gøre brug af skatteydernes penge.

(4)       Afviklingsinstansen har beføjelse til at beregne ex ante-bidrag fra alle de enheder, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) nr. 806/2014. Disse enheder er kreditinstitutter etableret i de medlemsstater, som deltager i SRM, samt modervirksomheder, investeringsselskaber og finansielle institutioner etableret i de medlemsstater, som deltager i SRM, hvor de er underlagt Den Europæiske Centralbanks ("ECB's") tilsyn på et konsolideret grundlag i henhold til artikel 4, stk. 1, litra g), i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013.

(5)       Afviklingsinstansen bør beregne bidragene til Afviklingsfonden på grundlag af et fælles mål fastsat som en procentdel af de dækkede indskud for alle enheder, der er meddelt tilladelse i de medlemsstater, der deltager i SRM. I henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsinstansen sikre, at Afviklingsfondens disponible finansielle midler otte år fra den 1. januar 2016 svarer til mindst 1 % af de dækkede indskud for de enheder, der er meddelt tilladelse i de medlemsstater, der deltager i SRM.

(6)       I henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør det årlige bidrag til en afviklingsfinansieringsordning baseres på et fast beløb, der er bestemt på grundlag af det pågældende instituts passiver, og et risikoafpasset bidrag, som afhænger af instituttets risikoprofil.

(7)       I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 anses Afviklingsinstansen ved anvendelsen af nævnte forordning samt direktiv 2014/59/EU for at være en national afviklingsmyndighed, hvis den udfører opgaver og udøver beføjelser, som i henhold til disse retsakter skal varetages af den nationale afviklingsmyndighed. Derfor bør Afviklingsinstansen også anses for at være afviklingsmyndigheden med henblik på anvendelsen af delegeret forordning (EU) nr. xxxx/2014[2]. Bestemmelserne i nævnte delegerede forordning gælder for Afviklingsinstansen, når den udfører opgaverne og udøver beføjelserne i denne forordning.

(8)       Med henblik på beregning af det årlige bidrag anvender Afviklingsinstansen metoden i delegeret forordning (EU) nr. xxxx/2014 som krævet i artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014. Den særlige ordning gældende for institutter, som betragtes som små i henhold til nævnte delegerede forordning, gælder derfor også for institutter, som er meddelt tilladelse i de deltagende medlemsstater, og som opfylder de i nævnte forordning fastsatte kriterier for at blive betragtet som små.

(9)       Eftersom reglerne i denne forordning fastsætter betingelser for anvendelse af metoden i den delegerede forordning vedtaget i henhold til artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, bør forskellene mellem Afviklingsinstansens beregning af de årlige bidrag for enheder, som er meddelt tilladelse i de medlemsstater, der deltager i SRM, og beregningen af de årlige bidrag i de medlemsstater, som ikke deltager i SRM, alene afspejle de særlige karakteristika ved et fælles system i de medlemsstater, der deltager i SRM. Sådanne særlige karakteristika skyldes navnlig, at der i SRM er et fælles målniveau for alle deltagende medlemsstater. En hovedregel om anvendelse af den samme metode til beregning af de årlige bidrag i alle medlemsstater bør indebære, at de deltagende medlemsstater forbliver ligestillede og det indre marked solidt.

(10)     Med henblik på at sikre, at systemet af årlige bidrag til Afviklingsfonden er rimeligt og afbalanceret, bør Afviklingsinstansen tage hensyn til en afbalanceret fordeling af bidragene på tværs af forskellige banktyper, når den beslutter, hvorledes det faste årlige bidrag bør afpasses efter institutternes risikoprofil.

(11)     Under en fælles afviklingsfond med et europæisk målniveau afhænger en enheds årlige bidrag af bidragene for alle enheder omfattet af SRM. Nøglen til en velfungerende SRM og en gnidningsløs opbygning af Afviklingsfonden består i, at alle enheder betaler deres årlige bidrag til Afviklingsfonden fuldt ud og til tiden. Med henblik på at sikre SRM's effektivitet, bør Afviklingsinstansen have beføjelse til at anvende sanktioner over for de enheder, som enten ikke eller kun delvist betaler de skyldige årlige bidrag.

(12)     I henhold til artikel 67, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 opkræves de af Afviklingsinstansen fastsatte bidrag til Afviklingsfonden af de nationale afviklingsmyndigheder og overføres til Afviklingsfonden i overensstemmelse med en aftale om overførsel af disse bidrag til Afviklingsfonden og gradvis gensidiggørelse af sådanne bidrag.

(13)     I henhold til artikel 70, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 806/2014 skal Afviklingsinstansen beregne institutternes årlige bidrag til Afviklingsfonden på en måde, som tager hensyn til proportionalitetsprincippet uden at skabe forvridninger mellem medlemsstaternes banksektorstrukturer. I overgangsperioden, indtil Afviklingsfonden er opbygget fuldt ud og dens nationale afdelinger er fuldstændig gensidiggjorte, kan forvridninger mellem banksektorstrukturerne i de medlemsstater, som deltager i SSM og SRM, opstå, hvis der er en væsentlig forskel mellem det årlige bidrag for en institution, som det fastsættes af Afviklingsinstansen for et givet år i henhold til artikel 69 og artikel 70, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 samt de nye regler i denne forordning, og de årlige bidrag, som det pågældende institut skulle have betalt i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014. Det er afgørende at forhindre, at sådanne forvridninger opstår i forbindelse med skiftet fra et nationalt målniveau for afviklingsfinansieringsordningerne i henhold til direktiv 2014/59/EU til et fælles målniveau for de medlemsstater, som deltager i SSM og SRM, og i forbindelse med en praksis om at fastsætte målniveauet for Afviklingsfonden på grundlag af dækkede indskud.

(14)     Institutternes faste årlige bidrag varierer også afhængigt af de dækkede indskud i institutterne. Som følge heraf vil de årlige bidrag til Afviklingsfonden fra institutter med mindre beløb i form af dækkede indskud være højere under det fælles målniveau inden for rammerne af SRM end under det nationale målniveau fastlagt i direktiv 2014/59/EU, og de årlige bidrag fra institutter med større beløb i form af dækkede indskud vil være lavere under det fælles målniveau inden for rammerne af SRM end under det nationale målniveau fastlagt i direktiv 2014/59/EU. Det er derfor nødvendigt at undgå forvridninger mellem medlemsstaternes banksektorstrukturer ved tilpasning i en overgangsperiode, indtil Afviklingsfonden er fuldt ud opbygget og gensidiggjort. I den indledende periode på otte år bør tilpasningsmekanismen baseres på en ikkelineær indfasning af bidragene beregnet på grundlag af et fælles målniveau og en udfasning af bidragene beregnet på grundlag af nationale målniveauer.

(15)     Tilpasningsmekanismen vil imidlertid ikke fjerne alle de forvridninger, som det fælles målniveau, der er indført med forordning (EU) nr. 806/2014, skaber mellem banksektorstrukturerne, eftersom nogle institutters årlige bidrag i henhold til tilpasningsmekanismen stadig kan overstige 100 % af de årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014. Med henblik på at afbøde virkningerne af mulige forvridninger bør Afviklingsinstansen kunne tillade disse institutter at gøre brug af de i artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014 omhandlede uigenkaldelige betalingsforpligtelser. Dette vil afspejle den kendsgerning, at disse institutter skal betale bidrag, som er højere end deres bidrag i henhold til direktiv 2014/59/EU, og at de relevante nationale afdelinger derfor vil råde over flere ressourcer end de nationale afviklingsfonde, som disse medlemsstater har oprettet i henhold til direktivet om genopretning og afvikling. For at sikre tilstrækkelige ressourcer i de enkelte nationale afdelinger af Afviklingsfonden bør intet institut imidlertid kunne gøre brug af uigenkaldelige betalingsforpligtelser svarende til mere end 50 % af dets bidrag. Denne tilpasningsmekanisme bør alene gælde i overgangsperioden og bør ikke berøre Afviklingsinstansens beføjelse til ud fra en skønsmæssig vurdering at tillade et institut at gøre brug af uigenkaldelige betalingsforpligtelser efter overgangsperiodens udløb. Tilpasningsmekanismen bør endvidere tage hensyn til proportionalitetsprincippet for mindre vigtige institutter. Tilpasningsmekanismen bør derfor ikke gælde for institutter omfattet af det i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 omhandlede system med et fast beløb. Med henblik på at afbøde mulige virkninger for visse institutter i overgangsperioden bør systemet med et fast beløb endvidere udvides delvist.

(16)     Eftersom et system af årlige bidrag til en fælles afviklingsfond gennemføres i medlemsstaterne for første gang og et sådant system er baseret på et målniveau, som skal nås gradvist, vil Kommissionen følge måden, hvorpå denne forordning gennemføres, og samtidig gennemgå delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 for om nødvendigt at kunne tilpasse reglerne i denne forordning.

(17)     I henhold til artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 anvendes nævnte forordning fra den 1. januar 2016. Afviklingsinstansen skal imidlertid fra den 1. januar 2015 forelægge månedlige rapporter, der er godkendt af dennes plenarforsamling, for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, om hvorvidt betingelserne for overførsel af bidragene opkrævet på nationalt plan er opfyldt. Hvis det fra den 1. december 2015 af disse rapporter fremgår, at betingelserne for overførsel af bidragene til Afviklingsfonden ikke er opfyldt, udsættes anvendelsen af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår bidragene til Afviklingsfonden med én måned ad gangen. Denne forordning bør derfor også anvendes fra den dato, hvor forordning (EU) nr. 806/2014 anvendes –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Genstand

Ved denne forordning fastlægges regler vedrørende:

a)           betingelserne for gennemførelsen af Den Fælles Afviklingsinstans' ("Afviklingsinstansens") forpligtelse til at beregne de individuelle bidrag til Den Fælles Afviklingsfond ("Afviklingsfonden") for de i artikel 2 i forordning (EU) nr. 806/2014 omhandlede enheder

b)           anvendelsen af beregningsmetoden for individuelle bidrag omhandlet i litra a).

Artikel 2 Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på de i artikel 2 i forordning (EU) nr. 806/2014 omhandlede enheder.

Artikel 3 Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 3 i forordning (EU) nr. 806/2014 anvendelse. Derudover forstås der ved:

1)           "deltagende medlemsstater": medlemsstater som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1024/2013

2)           "årligt målniveau": den samlede sum af årlige bidrag fastsat hvert år af Afviklingsinstansen i henhold til proceduren i artikel 69, stk. 2, med henblik på at nå det målniveau, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014

3)           "årligt bidrag": det i artikel 70, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 omhandlede beløb, som beregnes af Den Fælles Afviklingsinstans og opkræves af de nationale afviklingsmyndigheder i løbet af bidragsperioden hos hver af de i artikel 2 omhandlede enheder

4)           "bidragsperiode": et kalenderår

5)           "nationale afviklingsmyndigheder": afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, som deltager i SRM, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 806/2014

6)           "afviklingsmyndighed i medlemsstater, der ikke deltager i den fælles afviklingsmekanisme": den myndighed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU, eller en anden relevant myndighed udpeget af medlemsstaterne med henblik på artikel 100, stk. 2 og 6, i direktiv 2014/59/EU

7)           "institutter": institutter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 806/2014

8)           "aftale": aftalen om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 36), i forordning (EU) nr. 806/2014

9)           "dækkede indskud": de indskud, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU, undtagen midlertidigt store indskud som defineret i nævnte direktivs artikel 6, stk. 2

10)         "små institutter": institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er lig med eller under 300 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, som defineret i artikel 10 i delegeret forordning (EU) nr. xxxx/2014

11)         "kompetent myndighed": en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller, hvis det er relevant, Den Europæiske Centralbank

12)         "supplerende risikojusteringsmultiplikator": den i artikel 9 i delegeret forordning (EU) nr. xxxx/2014 definerede multiplikator

13)         "indledende periode": en indledende periode på otte år fra 1. januar 2016 eller, hvis det er relevant, fra den dato, hvor artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 anvendes i henhold til nævnte forordnings artikel 99, stk. 6.

Artikel 4 Fastsættelse af de årlige bidrag

1.           Afviklingsinstansen fastsætter det årlige bidrag, som det enkelte institut skal betale for hver bidragsperiode, på grundlag af det årlige målniveau for Afviklingsfonden, som bestemmes under hensyntagen til det målniveau for Afviklingsfonden, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, og i overensstemmelse med metoden i delegeret forordning (EU) nr. xxxx/2014.

2.           Afviklingsinstansen samarbejder med ECB og de nationale kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater ved fastsættelsen af det relevante beløb i form af dækkede indskud for alle institutter, der er meddelt tilladelse i alle de deltagende medlemsstater, med henblik på at beregne målniveauet for Afviklingsfonden. Afviklingsinstansen reviderer målniveauet for Afviklingsfonden årligt.

Artikel 5 Afviklingsinstansens meddelelse

1.           Afviklingsinstansen meddeler de relevante nationale afviklingsmyndigheder sine beslutninger vedrørende fastsættelsen af de årlige bidrag for institutter, der er meddelt tilladelse på deres respektive områder.

2.           Efter at have modtaget den i stk. 1 omhandlede meddelelse underretter den nationale afviklingsmyndighed hver enhed, der er meddelt tilladelse på dens område, om Afviklingsinstansens beslutning vedrørende fastsættelsen af det årlige bidrag, som enheden skal betale.

Artikel 6 Indberetning

Afviklingsinstansen ændrer de dataformater og repræsentationsformer, som institutterne skal benytte ved indberetningen af de oplysninger, som kræves med henblik på beregning af de årlige bidrag, hvis det er nødvendigt af hensyn til sammenligneligheden af de indberettede oplysninger og en effektiv bearbejdning af disse oplysninger.

Artikel 7 Overgangsbestemmelser

1.           Uanset denne forordnings artikel 4 beregnes de i artikel 2 omhandlede institutters årlige bidrag i den indledende periode, som er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, i overensstemmelse med følgende tilpassede metode:

a)      i det første år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 60 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 og 40 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

b)      i det andet år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 40 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 og 60 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

c)      i det tredje år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 33,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 og 66,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

d)      i det fjerde år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 27,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 og 73,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

e)      i det femte år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 20 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 og 80 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

f)       i det sjette år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 13,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 og 86,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

g)      i det syvende år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 6,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 og 93,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

h)      i det ottende år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag som 100 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning.

2.           Hvis et instituts årlige bidrag som omhandlet i stk. 1 i den indledende periode omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 806/2014 overstiger 100 % af de årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014, skal Afviklingsinstansen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, uanset artikel 13, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 tillade, at disse institutter gør brug af de i artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014 omhandlede uigenkaldelige betalingsforpligtelser med henblik på betaling af den del, som overstiger 100 % af de årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014. Afviklingsinstansen fordeler muligheden for at gøre brug af uigenkaldelige betalingsforpligtelser jævnt mellem alle de pågældende institutter i forhold til disses respektive samlede årlige bidrag. Ved beregningen af de årlige bidrag for hvert institut sikrer Afviklingsinstansen, at summen af disse uigenkaldelige betalingsforpligtelser i et givet år ikke overstiger 30 % af den samlede sum af årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 4 i denne forordning, og at hvert institut ikke betaler mere end 50 % af sit samlede årlige bidrag i form af uigenkaldelige betalingsforpligtelser.

3.           Med henblik på stk. 1 og 2 fastsættes de årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 på grundlag af et målniveau defineret over en periode svarende til den indledende periode, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014.

4.           Artikel 10 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014 finder fortsat anvendelse på små institutter.

5.           I den indledende periode, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, betaler institutter, hvis passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud er over 300 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er lig med eller under 3 000 000 000 EUR, et fast beløb på 50 000 EUR for de første 300 000 000 EUR passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud. Ved passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud over 300 000 000 EUR bidrager sådanne institutter i overensstemmelse med artikel 4-9 i delegeret forordning (EU) nr. xxx/2014. Ethvert fald i summen af bidrag som følge af anvendelsen af dette stykke bæres af de øvrige institutter, som bidrager til den pågældende nationale afdeling.

Artikel 8 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Forordningen anvendes enten fra den 1. januar 2016 eller fra den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 806/2014 anvendes.

Artikel 9 Adressater

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

[2]               Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. xxx/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til de nationale finansieringsordninger (EUT...).