BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

På EU-plan defineres sort arbejde som "enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til forskellene i medlemsstaternes retssystem"[1].

Sort arbejde er ikke synligt og registreres ikke, hvilket gør det vanskeligt at indhente pålidelige skøn over problemets udbredelse i medlemsstaterne. Desuden kan sort arbejde defineres forskelligt i de nationale lovgivninger. Derfor varierer skønnene over sort arbejde meget[2].

I henhold til den seneste undersøgelse[3] fra Eurobarometer fra 2013[4] indrømmer kun 4 % af de adspurgte, at de har udført sort arbejde. 11 % indrømmer imidlertid, at de inden for det år har indkøbt varer eller tjenesteydelser, hvor de havde god grund til at tro, at disse var forbundet med sort arbejde. Der kan konstateres betydelige variationer på tværs af EU-landene. Forekomsten af sort arbejde og politikker til imødegåelse af problemet analyseres i afsnittet "Undeclared work: recent developments" i 2013-udgaven af Employment and Social Developments in Europe[5].

Sort arbejde har også alvorlige budgetmæssige konsekvenser på grund af lavere skatte- og socialsikringsindtægter. Det har en negativ indvirkning på beskæftigelse, produktivitet og arbejdsvilkår, kompetenceudvikling og livslang læring. Det medfører ringere pensionsrettigheder og begrænset adgang til sundhedssystemet. Sort arbejde skaber ulige konkurrenceforhold mellem virksomheder. At sikre en overgang fra uformelt eller sort arbejde til lovlig beskæftigelse kan desuden bidrage til opnåelse af beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien[6].

Et fænomen, som er nært forbundet hermed, er uretmæssigt angivet arbejde eller proformaselvstændighed, som forekommer, når en arbejdstager formelt er anført som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til en tjenesteydelseskontrakt, men det arbejde, som vedkommende udfører, faktisk opfylder alle kriterier, som efter national lov og praksis karakteriserer et ansættelsesforhold. Proformaselvstændighed har negative konsekvenser for de berørte arbejdstageres sundhed og sikkerhed samt socialsikringsdækning og skatteindtægter, selv om det oftest er mindre skadeligt end sort arbejde.

I sin meddelelse "Et opsving med høj beskæftigelse"[7] understregede Kommissionen, at styrkelse af vækst med høj beskæftigelse kræver beskæftigelsespolitikker, der skaber gunstige vilkår for jobskabelse, og at omdannelsen af uformelt eller sort arbejde til rigtige job kan have en positiv indvirkning på efterspørgslen efter arbejdskraft.

I beskæftigelsesretningslinje 7: "Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder og mænd, reducere strukturel arbejdsløshed og fremme jobkvalitet"[8] opfordres medlemsstaterne derfor til at fremme den sociale dialog og tackle segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger vedrørende usikre ansættelsesforhold, underbeskæftigelse og sort arbejde.

I de landespecifikke henstillinger fra 2012 og 2013[9] fik flere medlemsstater henstillinger vedrørende bekæmpelse af sort arbejde, skyggeøkonomi, skatteunddragelse og/eller overholdelse af skattereglerne.

I sin beslutning af 14. januar 2014 opfordrede Europa-Parlamentet til et tættere samarbejde og en styrkelse af arbejdstilsynsordningerne for at bekæmpe sort arbejde[10].

Det nye håndhævelsesdirektiv om udstationerede arbejdstagere vil bidrage til en bedre håndtering af bedrageri og misbrug og visse former for sort arbejde.

Hovedansvaret for bekæmpelse af sort arbejde ligger hos medlemsstaterne. Bekæmpelse af sort arbejde varetages oftest af tre slags håndhævelsesorganer: a) arbejdstilsyn, som behandler misbrug af arbejdsvilkår og/eller sundheds- og sikkerhedsregler, b) socialsikringsmyndigheder, som bekæmper bedrageri i forbindelse med socialsikringsbidrag, og c) skattemyndigheder, som bekæmper skatteunddragelse. I nogle medlemsstater deltager arbejdsmarkedets parter[11] også i disse opgaver. I flere medlemsstater er toldmyndighederne, migrationsorganer, politiet og anklagemyndigheden desuden involveret. Det er dog blevet bemærket, at i nogle tilfælde er samarbejdet mellem disse forskellige organer på nationalt plan ikke så velorganiseret og effektivt, som man kunne ønske sig.

Da det stadig er en stor udfordring at måle omfanget af sort arbejde, er det endnu vanskeligere at udvikle målrettede politiske tiltag og forbedre tilsynene med henblik på at forebygge, begrænse eller i det mindste overvåge tilfælde af sort arbejde. Den fælles udfordring, som regeringerne står over for i forbindelse med mindskelse af sort arbejde og sikring af ordentlige arbejdsvilkår for sorte arbejdstagere, kræver bedre koordinering af tiltag fra regeringerne og de offentlige myndigheders side. Der er behov for politiske tiltag, som vil mindske både arbejdsgivernes incitamenter til at anvende sort arbejde og arbejdstagernes incitamenter til at deltage i sådanne aktiviteter.

Sort arbejde findes i en lang række sektorer. Den enkeltsektor, som oftest er allermest udsat for sort arbejde, er byggesektoren[12]. Andre sektorer er tjenesteydelser til husholdninger, som omfatter rengøringstjenester i hjemmet samt børnepasning og ældrepleje, personlige tjenesteydelser, private sikkerhedstjenester, industriel rengøring, landbrug samt hotel-, restaurations- og cateringbranchen.

Sort arbejde forekommer på en lang række arbejdspladser og involverer arbejdstagere med forskellige profiler og baggrunde. Denne kompleksitet gør det vanskeligt at håndtere sort arbejde og kræver specifikke strategier.

At forebygge og afskrække fra sort arbejde bidrager til bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning, især på beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og sundheds- og sikkerhedsområdet og i forbindelse med koordinering af socialsikringsområdet. Da udfordringerne er fælles for medlemsstaterne, og eftersom sort arbejde ofte har en grænseoverskridende dimension, kan tiltag på EU-plan spille en afgørende rolle ved at styrke samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne inden for og mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde. Der findes for øjeblikket ingen formel mekanisme for alle de relevante myndigheder i medlemsstaterne til behandling af spørgsmål vedrørende grænseoverskridende aspekter af sort arbejde.

Tiltag på EU-plan vil derfor hjælpe medlemsstaterne til at tackle sort arbejde på en mere effektiv måde. De vil også bidrage til på EU-plan og på en positiv og konstruktiv måde at tackle udfordringerne i forbindelse med arbejdsmobilitet, samtidig med at arbejdstagernes frie bevægelighed beskyttes som en af EU's grundlæggende frihedsrettigheder.

Der eksisterer allerede et samarbejde mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder på EU-plan, hvor flere udvalg og arbejdsgrupper behandler spørgsmål vedrørende sort arbejde. Det gør de imidlertid kun lejlighedsvist og i et begrænset omfang: Udvalget af Arbejdstilsynschefer betragter sort arbejde fra et perspektiv vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere beskæftiger sig med sort arbejde i relation til omgåelse af reglerne for udstationering af arbejdstagere, Beskæftigelsesudvalget (EMCO) drøfter beskæftigelsespolitikkens indvirkning på sort arbejde, Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger undersøger fejl og bedrageri i forbindelse med koordinering af sociale sikringsordninger, Arbejdsgruppen vedrørende Administrativt Samarbejde om Direkte Beskatning sigter mod at lette udvekslingen af information, erfaringer og god praksis på dette område.

Desuden er der blevet udvekslet nyttige erfaringer enten i forbindelse med programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi eller som led i multilaterale projekter[13], hvilket viser, at medlemsstaterne er interesseret i at samarbejde om bekæmpelse af sort arbejde. Medlemsstaterne har også gennemført multilaterale projekter vedrørende visse aspekter af sort arbejde og indgået bilaterale aftaler. Platformen vil ikke forhindre anvendelsen af bilaterale aftaler eller ordninger vedrørende administrativt samarbejde.

Erfaringerne viser imidlertid, at ikke alle medlemsstater tager del i disse programmer. I tilfælde hvor der findes et frivilligt, multilateralt samarbejde, har medlemsstaterne ingen forpligtelse til at deltage heri, og der findes ingen mekanisme til at gøre deres deltagelse obligatorisk, hvis en medlemsstat konstaterer, at det er nødvendigt at involvere en anden medlemsstat. Samarbejde på EU-plan er derfor stadig spredt, både for så vidt angår de deltagende medlemsstater og de spørgsmål, som behandles.

Eksistensen af fælles udfordringer for de relevante håndhævelsesmyndigheder i alle medlemsstaterne udgør endnu et incitament for deres samarbejde på dette område. Tilsynsmyndighederne har det vanskeligt i grænseoverskridende tilfælde, især når det gælder om at identificere eller indføre sanktioner i tilfælde af sort arbejde, da deres traditionelle metoder er udformet til i første omgang at håndtere nationale aspekter af sort arbejde. At føre tilsyn med karakteren af og/eller vilkårene for migrantarbejderes ansættelsesforhold kan være vanskeligt på grund af kommunikationsproblemer, manglende kendskab til reglerne, eller hvis der findes organiserede netværk, der opererer på kanten af loven, og som ofte gør brug af komplicerede juridiske konstruktioner, der involverer agenturer eller mellemled i flere medlemsstater, og som gør brug af proformaselvstændige former for arbejde. Mange medlemsstater har vanskeligt ved at sikre en tilstrækkelig grad af kommunikation og samarbejde mellem de forskellige håndhævelsesorganer inden for medlemsstaten og i grænseoverskridende tilfælde.

Desuden er det en udbredt opfattelse, at overbeskatning eller overregulering af arbejdsmarkedet kan bidrage til udbredelsen af sort arbejde, og at der må findes effektive metoder, som tilskynder arbejdsgiverne til at erklære det udførte arbejde og overholde loven på en måde, som ikke indebærer straf.

Til sidst skal det bemærkes, at selv om alle medlemsstaterne generelt er enige om behovet for at forebygge og afskrække fra sort arbejde, kan der i praksis være forskellige metoder og grader af engagement med hensyn til at nå dette mål. Det kan medføre, at problemet får en lav politisk prioritet, og at der bliver en ringe forståelse for, at det haster med at sætte ind over for sort arbejde.

I meddelelsen "Et opsving med høj beskæftigelse" blev behovet for bedre samarbejde mellem medlemsstaterne derfor fremhævet, og der blev lanceret høringer om oprettelse af en platform på EU-plan for arbejdstilsyn og andre håndhævelsesorganer med henblik på at bekæmpe sort arbejde, forbedre samarbejdet, udveksle god praksis og udpege fælles principper for tilsyn.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Dette forslag er baseret på forskellige nyligt gennemførte undersøgelser og høringer.

I 2010 blev der gennemført en ekstern gennemførlighedsundersøgelse[14] om oprettelsen af en europæisk platform for samarbejde mellem arbejdstilsyn og andre relevante overvågnings- og håndhævelsesorganer med henblik på at forebygge og bekæmpe sort arbejde. Undersøgelsen analyserede de eksisterende nationale institutionelle rammer og politiske foranstaltninger og de vanskeligheder, som håndhævelsesorganerne på nationalt og internationalt plan står over for, samt god praksis, og der blev udpeget mulige modeller for en europæisk platform for forebyggelse og bekæmpelse af sort arbejde.

Den særlige Eurobarometerundersøgelse[15] om sort arbejde og en nylig rapport fra Eurofound om bekæmpelse af sort arbejde i medlemsstaterne[16] bidrog ligeledes til udarbejdelsen af dette initiativ. Rapporten fra Eurofound blev ledsaget af en opdateret database[17] over foranstaltninger, som er truffet i årene 2008-2013. Databasen indeholder 186 casestudies fra alle EU's medlemsstater og kandidatlande. Databasen kan bruges til at søge efter foranstaltninger efter land, type af foranstaltninger, målgruppe og sektor.

Høringen af interesseparter blev gennemført i forbindelse med møder i gruppen af generaldirektører med ansvar for arbejdsmarkedsforhold (GD IR), Udvalget af Arbejdstilsynschefer og Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger. Medlemsstaternes repræsentanter anerkendte generelt merværdien af tiltag på EU-plan, som sigter mod at forebygge og afskrække fra sort arbejde, og hilste Kommissionens intention om at engagere sig mere i dette politiske område velkommen.

Synspunkter fra arbejdsmarkedets parter i Europa blev indsamlet i første fase af høringen[18] (4. juli 2013 til 4. oktober 2013). Kommissionen identificerede de vigtigste problemer i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, mindede om Kommissionens seneste aktiviteter på området og redegjorde for målene og initiativets mulige indhold. Målet med høringen var at konsultere arbejdsmarkedets parter med hensyn til de mulige retningslinjer for et EU-tiltag. Kommissionen modtog 15 svar fra arbejdsmarkedets parter (2 fælles svar, 3 svar fra arbejdstagernes repræsentanter og 10 svar fra arbejdsgiverorganisationer). Arbejdsmarkedets parter var enige om den overordnede beskrivelse af problemet og fastslog, at et tiltag på EU-plan med henblik på at bistå de nationale myndigheder, bl.a. arbejdstilsyn, socialsikrings- og skattemyndigheder, er velbegrundet for at forebygge og afskrække fra sort arbejde. Arbejdsmarkedets parter var generelt enige om, at en europæisk platform kan være et passende middel til at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne. Deres synspunkter var imidlertid forskellige.

De fleste arbejdsgiverrepræsentanter mente, at der burde oprettes en platform. De mente imidlertid, at der ikke var behov for en ny særskilt struktur. I stedet burde man overveje at oprette et underudvalg inden for en eksisterende arbejdsgruppe eller sikre en bedre koordinering af de eksisterende grupper. Alle fagforenings- og arbejdstagerrepræsentanter foretrak oprettelsen af et uafhængigt organ for at sikre, at alle aspekter af sort arbejde bliver dækket, hvilket ikke kan garanteres ved anvendelsen af de eksisterende strukturer. For så vidt angår deltagelse i platformen argumenterede fagforenings- og nogle arbejdsgiverrepræsentanter for en obligatorisk ordning for medlemsstaterne, mens andre arbejdsgiverorganisationer foretrak en ordning baseret på frivillighed. Arbejdsmarkedets parter støttede Kommissionens mål om at fremlægge et initiativ, men ønskede ikke at indgå i de nærmere drøftelser heraf.

Anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter blev gennemført fra den 30. januar til den 13. marts 2014[19]. Ved denne høring fremlagde Kommissionen et overblik over resultaterne af den første fase af høringen og redegjorde for indholdet i det planlagte initiativ. Målet med høringen var at indhente synspunkter fra arbejdsmarkedets parter vedrørende indholdet af det planlagte initiativ om forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde. Kommissionen modtog 16 svar (1 fælles svar, 4 svar fra arbejdstagernes repræsentanter og 11 svar fra arbejdsgiverorganisationer). Arbejdsmarkedets parter bakkede generelt op et tiltag på EU-plan for at forebygge og afskrække fra sort arbejde og gentog de synspunkter, som kom til udtryk under den første fase af høringen med hensyn til platformens mål, anvendelsesområde, opgaver/initiativer, deltagelse og form. Der blev foreslået nye elementer med hensyn til deltagelsen af arbejdsmarkedets parter i platformen. Fagforenings- og arbejdsgiverrepræsentanterne blev enige om, at arbejdsmarkedets parter på EU-plan, både inden for og på tværs af sektorer med en høj forekomst af sort arbejde, burde deltage i platformen som observatører. Nogle fagforenings- og arbejdsgiverrepræsentanter foreslog, at arbejdsmarkedets parter burde få medlemsstatus[20].

I konsekvensanalysen blev der nævnt flere løsningsmodeller for en forbedring af EU-samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde. Den første model, som blev overvejet, var ikke at indføre nogen nye tiltag ud over de eksisterende arbejdsgrupper og initiativer. En model for bedre koordinering af arbejdet i de forskellige eksisterende arbejdsgrupper/udvalg på EU-plan blev desuden overvejet.

Den tredje model var oprettelsen af en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde. Der blev overvejet flere delmuligheder for denne platform, bl.a. at oprette en platform med frivillig eller obligatorisk deltagelse og at overdrage ansvaret for koordineringen af medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde til Eurofound. Det blev også overvejet at oprette et decentraliseret agentur for håndhævelse af EU-retten og bekæmpelse af sort arbejde.

Analysen konkluderede, at den foretrukne model var oprettelsen af en europæisk platform med obligatorisk medlemsskab. Platformen vil sørge for, at alle relevante myndigheder i medlemsstaterne deltager i aktiviteter på EU-plan, og sikre et regelmæssigt og operationelt samarbejde på området. Som en delmulighed blev det desuden overvejet at etablere et frivilligt multilateralt samarbejde, eftersom en afvisning af deltagelse fra flere medlemsstater i høj grad ville begrænse værdien af EU-samarbejdet for de mere ambitiøse medlemsstater. Det blev anset for særlig vigtigt at sikre obligatorisk deltagelse, da der ikke kan etableres et fuldt samarbejde i forbindelse med håndteringen af de grænseoverskridende aspekter af sort arbejde, hvis nogle medlemsstater deltager i samarbejdet (medlemsstater, som giver høj prioritet til håndteringen af sådanne aspekter, oftest bestemmelseslande), mens andre står uden for. De grænseoverskridende aspekter af sort arbejde kan desuden have negative virkninger for det indre markeds funktionsmåde, eftersom arbejdsgivere, der under leveringen af tjenesteydelser i andre medlemsstater benytter sig af sort arbejde, skaber illoyal konkurrence. Disse arbejdsgivere kan levere billigere tjenesteydelser, da de ikke betaler skat eller overholder deres forpligtelser i henhold til bestemmelserne om bl.a. sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår.

I betragtning af ovenstående, dvs. behovet for bedre koordinering på EU-plan, grænseoverskridende aspekter af sort arbejde og dets indvirkning på det indre markeds funktionsmåde, skal alle medlemsstaterne på et obligatorisk grundlag deltage i det forbedrede samarbejde med henblik på bekæmpelse af alle fænomenets aspekter.

De andre løsningsmodeller ville ikke garantere deltagelse af alle relevante myndigheder i alle medlemsstaterne, og samarbejdet ville være begrænset til udveksling af god parksis, eller det ville ikke i tilstrækkeligt omfang være muligt at behandle håndhævelsesspørgsmål, og det ville således blive umuligt at udarbejde den samlede strategi, der er nødvendig for at imødegå problemet. De andre løsningsmodeller ville desuden indebære, at problemet ikke opnår tilstrækkelig synlighed og prioritering på EU-plan.

Platformen vil samle de forskellige håndhævelsesmyndigheder fra alle medlemsstaterne som medlemmer. Andre interesseparter, især arbejdsmarkedets parter på EU-plan, de relevante decentraliserede EU-agenturer, bl.a. Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), og internationale organisationer, bl.a. Den Internationale Arbejderorganisation (ILO), samt repræsentanter fra EØS-landene, vil få observatørstatus.

Platformen vil varetage en række opgaver, som skal defineres og gennemføres på grundlag af de aftalte arbejdsprogrammer. Udveksling af god praksis vil blive samarbejdets første praktiske skridt. Denne udveksling vil forbedre vores viden om fænomenet og bidrage til at udvikle en bedre forståelse af, hvordan man kan bekæmpe sort arbejde, og hvem der er de vigtigste aktører i medlemsstaterne. For at sikre bedst mulig udnyttelse af udvekslingen kan der oprettes en vidensbank på grundlag af Eurofound-databsen, som bl.a. kan videreudvikle håndhævelsesspørgsmålene og føre til udviklingen af fælles retningslinjer og principper. Det forventes, at platformen vil udvikle sig gradvist fra et forum for udveksling af information og god praksis til en mere solid form for samarbejde, efterhånden som den gensidige tillid og erfaring opbygges. Når platformen er færdigudviklet, skal det inden for rammerne heraf være muligt at gennemføre fælles uddannelse, udveksling af personale og koordinering af operationelle foranstaltninger, herunder fælles tilsyn og dataudveksling.

Forslaget vil forbedre udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter, politikker (fremme af varig beskæftigelse af høj kvalitet, garanti for tilstrækkelig og anstændig social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom og forbedring af arbejdsvilkårene) og relevante lovgivning og fremme evidensbaserede politiske beslutninger og sociale fremskridt i samarbejde med forskellige interesseparter.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.        Juridisk grundlag

EU har kompetence til at handle på området for sort arbejde på grundlag af artiklerne om socialpolitik i TEUF. Navnlig artikel 151 i TEUF, hvori det fastslås, at Unionen og medlemsstaterne "har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene [...], en passende social beskyttelse [...], der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau og bekæmpelse af social udstødelse." I artikel 153, TEUF, nævnes de områder, hvor Unionen skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats, bl.a. med hensyn til arbejdsvilkår, integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse.

Forslaget om et forbedret EU-samarbejde i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde er baseret på artikel 153, stk. 2, litra a), i TEUF, som giver Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Hovedformålet med dette initiativ er fremme af beskæftigelsen og forbedring af arbejdsvilkårene (artikel 151 i TEUF). Da bekæmpelse af sort arbejde i de forskellige medlemsstater varetages af forskellige typer håndhævelsesorganer (som forklaret i afsnit 1), skal dette initiativ udvides til at omfatte alle nationale myndigheder, herunder dem, der ikke er direkte involveret i beskæftigelses- og socialområdet, men som er ansvarlige for eller spiller en rolle i forebyggelse af eller afskrækkelse fra sort arbejde, bl.a. skatte-, migrations og toldmyndigheder.

3.2.        Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Valget af reguleringsmiddel – Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse – er det mest hensigtsmæssige i betragtning af, at artiklen henviser til den almindelige lovgivningsprocedure for vedtagelse af initiativet.

Selv om de vigtigste beføjelser i forbindelse med bekæmpelse af sort arbejde ligger hos medlemsstaterne, er de udfordringer, som alle medlemsstaterne står over for, fælles, herunder de negative konsekvenser af sort arbejde for økonomien og samfundet, vanskeligheder i forbindelse med håndtering af grænseoverskridende former for sort arbejde, balancen mellem passende skatte- og reguleringsniveauer og behovet for at forhindre, at man tilskynder arbejdsgiverne til at ty til sort arbejde, samt manglende samarbejde mellem de forskellige håndhævelsesmyndigheder. Et EU-tiltag, som forbedrer samarbejdet på EU-plan vil støtte medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge og afskrække fra sort arbejde ved at gøre disse mere effektive. EU-tiltaget bidrager således til at styrke værdien af medlemsstaternes foranstaltninger. De nationale håndhævelsesmyndigheder befinder sig på det mest passende niveau med hensyn til håndtering af udfordringerne i forbindelse med sort arbejde. De grænseoverskridende aspekter kan bedre håndteres på EU-plan. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det er en foranstaltning, som tager sigte på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Det blev overvejet at oprette et nyt decentraliseret EU-agentur, men denne model blev forkastet på grund af de administrative omkostninger, som er forbundet med oprettelsen af et nyt agentur.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013[21] fastlægger Den Europæiske Unions program for beskæftigelse og social innovation for perioden 2014-2020. Midlerne til platformen vil komme fra Progress-aksen. Der afsættes et vejledende beløb på 2,1 mio. EUR om året til varetagelsen af opgaverne, f.eks. indførelse af praktiske redskaber, støtte fra tjenesteleverandører, offentliggørelse af fælles retningslinjer, principper og håndbøger, udvikling af en mere permanent uddannelsesordning og en fælles ramme for gennemførelsen af fælles uddannelsesaktiviteter, tilrettelæggelse af peer reviews og europæiske kampagner. Derudover afsættes der midler til tilskud til finansiering af projekter, som støtter opnåelsen af platformens mål. Der vil blive brugt op mod 224 000 EUR om året til godtgørelse af omkostninger i forbindelse med deltagelse i platformens møder.  Det skal desuden erindres, at Den Europæiske Socialfond (ESF) støtter medlemsstaternes indsats for at forbedre kvaliteten af den offentlige forvaltning og regeringsførelse og således fremmer deres strukturelle reformer. Midlerne forventes fundet inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Medlemsstaterne opfordres til at anvende ESF til at styrke de nationale myndigheders kapacitet med hensyn til håndtering af sort arbejde.   Det lovgivningsmæssige forslag er budgetneutralt og kræver ikke yderligere personaleressourcer. Kommissionens personale – 2,5 fuldtidsækvivalenter – som for øjeblikket er beskæftiget i Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion – vil fungere som platformens sekretariat. Nærmere oplysninger findes i finansieringsoversigten i bilaget til forslaget.

Inddragelse af Den Europæiske Unions decentraliserede agenturer, Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, som observatører af platformens arbejde vil ikke medføre en udvidelse af deres eksisterende mandater. For disse agenturer er forslaget budgetneutralt.

2014/0124 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[22],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[23],

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I sin meddelelse af 18. april 2012[24] fremhævede Kommissionen behovet for bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og lancerede høringer om oprettelse af en platform på EU-plan for arbejdstilsyn og andre håndhævelsesmyndigheder med henblik på at bekæmpe sort arbejde, forbedre samarbejdet, udveksle god praksis og udpege fælles principper for tilsyn.

(2)       I henhold til traktatens artikel 18, stk. 4, vedtog Rådet ved afgørelse 2010/707/EU[25] retningslinjer[26] for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse integrerede retningslinjer giver medlemsstaterne vejledende principper for fastlæggelse af deres nationale reformprogrammer og for gennemførelse af reformer. Beskæftigelsesretningslinjerne udgør grundlaget for landespecifikke henstillinger, som Rådet retter til medlemsstaterne i henhold til nævnte artikel. I de seneste år har disse henstillinger indeholdt landespecifikke henstillinger om bekæmpelse af sort arbejde.

(3)       Traktatens artikel 151 fastlægger mål på det socialpolitiske område som fremme af beskæftigelsen og forbedring af leve- og arbejdsvilkårene. Med henblik på at opnå disse mål kan Unionen støtte og supplere medlemsstaternes indsats med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår, integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse.

(4)       Europa-Parlamentet hilste i sin beslutning om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa Kommissionens initiativ om oprettelse af en europæisk platform velkommen og opfordrede til et tættere samarbejde på EU-plan med henblik på bekæmpelse af sort arbejde[27].

(5)       På europæisk plan defineres sort arbejde som "enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til forskellene i medlemsstaternes retssystem"[28], og det omfatter dermed ingen ulovlige aktiviteter.

(6)       Misbrug af betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende, enten på nationalt plan eller i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, forbindes ofte med sort arbejde. Proformaselvstændig er en betegnelse for en person, der erklærer sig som selvstændig, selv om vedkommende opfylder alle de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Proformaselvstændige aktiviteter er derfor uretmæssigt angivet arbejde og bør være omfattet af platformens anvendelsesområde.

(7)       Sort arbejde har også alvorlige budgetmæssige konsekvenser på grund af lavere skatte- og socialsikringsindtægter. Det har en negativ indvirkning på beskæftigelse, produktivitet, overholdelse af arbejdsvilkår, kompetenceudvikling og livslang læring. Det undergraver de sociale sikringssystemers finansielle bæredygtighed, forhindrer arbejdstagerne i at få gavn af passende sociale ydelser og medfører ringere pensionsrettigheder og begrænset adgang til sundhedssystemet.

(8)       Der er blevet indført en bred vifte af politiske strategier og foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af sort arbejde i medlemsstaterne. Medlemsstaterne har desuden indgået bilaterale aftaler og gennemført multilaterale projekter vedrørende visse aspekter af sort arbejde. Platformen vil ikke forhindre anvendelsen af bilaterale aftaler eller ordninger vedrørende administrativt samarbejde.

(9)       Samarbejdet på EU-plan er derfor stadig langt fra dækkende, både for så vidt angår de deltagende medlemsstater og de spørgsmål, som behandles. Der findes ingen formel mekanisme for grænseoverskridende samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med behandling af spørgsmål vedrørende sort arbejde.

(10)     Det er nødvendigt med et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan for at hjælpe medlemsstaterne med at forebygge og afskrække fra sort arbejde på en mere effektiv måde.

(11)     Platformen sigter mod at lette udvekslingen af god praksis og information, skabe en ramme på EU-plan for udviklingen af ekspertviden og analyser og forbedre den operationelle koordinering af foranstaltninger mellem de forskellige nationale håndhævelsesmyndigheder i medlemsstaterne.

(12)     Platformen bør udnytte alle relevante informationskilder, især undersøgelser, bilaterale aftaler mellem medlemsstater og multilaterale samarbejdsprojekter, og skabe synergier mellem eksisterende instrumenter og strukturer på EU-plan for at give disse foranstaltninger størst mulig effekt med hensyn til at forebygge og afskrække fra sort arbejde. Den operationelle koordinering af medlemsstaternes foranstaltninger kan gennemføres som fælles uddannelsesprogrammer, peer reviews og løsninger for dataudveksling. Europæiske kampagner eller fælles strategier kan øge bevidstheden om sort arbejde.

(13)     Tre forskellige nationale håndhævelsesmyndigheder varetager de vigtigste opgaver i forbindelse sort arbejde: arbejdstilsyn, socialsikringsmyndigheder og skattemyndigheder. I visse tilfælde kan migrationsmyndigheder og arbejdsformidlinger samt toldmyndigheder, politi, anklagemyndigheder og arbejdsmarkedets parter også være involveret.

(14)     Med henblik på i stort omfang og med godt resultat at komme sort arbejde til livs skal der gennemføres en politiksammensætning i medlemsstaterne, som lettes af et struktureret samarbejde mellem de relevante myndigheder. Samarbejdet bør inddrage alle de nationale myndigheder, som er ansvarlige for og/eller aktive i forebyggelse af og/eller afskrækkelse fra sort arbejde.

(15)     For at opfylde sine mål bør platformen støttes af et enkelt kontaktpunkt i hver medlemsstat, der bør have de fornødne beføjelser til at fungere som forbindelsesled mellem de nationale myndigheder, som varetager de mange forskellige aspekter af sort arbejde.

(16)     Platformen bør inddrage arbejdsmarkedets parter på EU-plan, både på tværs af og inden for de sektorer, der er mest udsat for sort arbejde, og samarbejde med relevante internationale organisationer, bl.a. Den International Arbejderorganisation (ILO) og EU's decentraliserede agenturer, især Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Inddragelse af Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur som observatører af platformens arbejde vil ikke medføre en udvidelse af deres eksisterende mandater.

(17)     Platformen bør vedtage sin egen forretningsorden og sine egne arbejdsprogrammer og regelmæssige rapporter.

(18)     Direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[29] og de nationale gennemførelsesforanstaltninger dertil finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne afgørelse. Da Kommissionen er part i den europæiske platform finder forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[30] desuden anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne afgørelse.

(19)     Platformen kan nedsætte arbejdsgrupper, som skal undersøge specifikke spørgsmål og bør kunne trække på fagfolks ekspertviden inden for forskellige områder.

(20)     Platformen vil samarbejde med relevante ekspertgrupper og udvalg på EU-plan, som arbejder inden for områder med tilknytning til sort arbejde.

(21)     Platformen og varetagelsen af dens opgaver bør finansieres gennem Progress-aksen under programmet for beskæftigelse og social innovation inden for de bevillinger, der er fastsat af budgetmyndigheden.

(22)     Kommissionen vil tage de nødvendige administrative skridt til at oprette netværket —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Oprettelse af platformen

1.           Der oprettes en platform for forbedring af EU-samarbejdet i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse fra sort arbejde, i det følgende benævnt "platformen".

2.           Platformen består af:

a)      de nationale håndhævelsesmyndigheder, som udpeges af alle medlemsstaterne

b)      Kommissionen.

3.           Følgende personer kan deltage i platformens møder som observatører på de betingelser, der er fastlagt i platformens forretningsorden:

a)      repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på tværfagligt plan og på EU-plan og arbejdsmarkedets parter inden for sektorer, som har en høj forekomst af sort arbejde

b)      en repræsentant for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og en repræsentant for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

c)      en repræsentant for Den Internationale Arbejderorganisation (ILO)

d)      repræsentanter for EØS-landene.

Artikel 2

Mål

Platformen, jf. artikel 1, stk. 1, bidrager til en bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning samt mindskelse af sort arbejde og skabelse af lovlig beskæftigelse og sigter således mod at undgå en forringelse af kvaliteten i arbejdet og fremme integration på arbejdsmarkedet og social inklusion ved:

a)      at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes forskellige håndhævelsesmyndigheder på EU-plan for at forebygge og afskrække fra sort arbejde, herunder proformaselvstændige aktiviteter, på en mere effektiv måde

b)      at forbedre medlemsstaternes forskellige håndhævelsesmyndigheders tekniske kapacitet til at håndtere grænseoverskridende aspekter af sort arbejde

c)      at øge bevidstheden i befolkningen om det presserende behov for en indsats og tilskynde medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at bekæmpe sort arbejde.

Kapitel II

Kommissorium og opgaver

Artikel 3

Kommissorium

Med henblik på at opnå målene i artikel 2 skal platformen:

a)      udveksle god praksis og information

b)      udvikle ekspertviden og analyser

c)      koordinere grænseoverskridende operationelle foranstaltninger.

Artikel 4

Opgaver

1.           For at opfylde sit kommissorium skal platformen især varetage følgende opgaver:

a)      forbedre vores viden om sort arbejde ved hjælp af fælles begreber, målingsværktøjer og fremme af fælles komparative analyser samt relaterede relevante indikatorer

b)      udvikle analyser af effektiviteten af forskellige politiske foranstaltninger med hensyn til at mindske udbredelsen af sort arbejde, herunder forebyggende foranstaltninger og straffeforanstaltninger samt generelle afskrækkelsesforanstaltninger

c)      etablere instrumenter, f.eks. en vidensbank over forskellige praksisser/foranstaltninger, bl.a. bilaterale aftaler, som anvendes i medlemsstaterne til at forebygge og afskrække fra sort arbejde

d)      vedtage ikke-bindende retningslinjer for tilsyn, håndbøger med god praksis og fælles principper for tilsyn med henblik på bekæmpelse af sort arbejde

e)      udvikle samarbejdsformer, som forbedrer den tekniske kapacitet til håndtering af grænseoverskridende aspekter af sort arbejde, ved at vedtage en fælles ramme for fælles operationer i forbindelse med tilsyn og udveksling af personale

f)       undersøge, hvordan man kan forbedre dataudvekslingen i overensstemmelse med Unionens databeskyttelsesregler, herunder undersøge muligheden for at bruge informationssystemet for det indre marked (IMI) og EESSI-systemet (Electronic Exchange of Social Security Information).

g)      udvikle en permanent uddannelsesordning for håndhævelsesmyndigheder og vedtage en fælles ramme for gennemførelse af fælles uddannelsesaktiviteter

h)      tilrettelægge peer reviews med henblik på at følge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til bekæmpelse af sort arbejde, herunder støtte til gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, der er relateret til bekæmpelse eller forebyggelse af sort arbejde, som er udstedt af Rådet

i)       øge bevidstheden om problemet ved at gennemføre fælles aktiviteter, f.eks. europæiske kampagner og vedtagelse af strategier på regionalt plan eller EU-plan, herunder sektorspecifikke strategier.

2.           Under udførelsen af sine opgaver skal platformen anvende alle relevante informationskilder, herunder undersøgelser og multilaterale samarbejdsprojekter, og tage hensyn til relevante EU-instrumenter og -strukturer samt erfaringer fra relevante bilaterale ordninger. Platformen skal etablere samarbejde med Eurofound og EU-OSHA.

Kapitel III

Platformens funktionsmåde

Artikel 5

Kontaktpunkter

1.           Alle medlemsstater udpeger et kontaktpunkt som medlem af platformen. De kan desuden udpege en suppleant.

2.           Når medlemsstaterne udpeger deres repræsentanter, bør de inddrage alle offentlige myndigheder, som spiller en rolle i forbindelse med forebyggelse af og/eller afskrækkelse fra sort arbejde, bl.a. arbejdstilsyn, socialsikringsmyndigheder, skattemyndigheder, arbejdsformidlinger og migrationsmyndigheder, i det følgende benævnt "håndhævelsesmyndigheder". De kan ligeledes i overensstemmelse med national lov og/eller praksis inddrage arbejdsmarkedets parter.

3.           Medlemsstaterne fremsender en liste med kontaktoplysninger på alle de håndhævelsesmyndigheder, som er involveret i forebyggelse af og/eller afskrækkelse fra sort arbejde.

4.           Kontaktpunkterne fungerer som forbindelsesled til alle håndhævelsesmyndigheder, som er involveret i forebyggelse af og/eller afskrækkelse fra sort arbejde for så vidt angår platformens aktiviteter og sikrer, at de deltager i møderne og/eller bidrager til platformens aktiviteter eller dens arbejdsgrupper, hvis de behandlede spørgsmål vedrører deres kompetenceområde.

Artikel 6

Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter

1.           Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på tværfagligt plan og inden for sektorer med en høj forekomst af sort arbejde kan deltage i platformens møder som observatører efter de procedurer, som vedtages af deres organisationer.

2.           På grundlag af forslag fra arbejdsmarkedets parter på tværfagligt plan og arbejdsmarkedets parter i de enkelte sektorer på EU-plan består denne gruppe af observatører af:

a)      maksimalt 8 observatører, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter på tværfagligt plan (fordelt ligeligt mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer)

b)      maksimalt 10 observatører, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter i sektorer med en høj forekomst af sort arbejde (fordelt ligeligt mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer).

Artikel 7

Drift

1.           Kommissionen koordinerer platformens arbejde og leder møderne.

2.           Med henblik på opfyldelsen af sit kommissorium vedtager platformen ved flertalsbeslutninger:

a)      forretningsordenen, som bl.a. indeholder platformens beslutningsproces

b)      et toårigt arbejdsprogram for platformen, som bl.a. fastlægger dens opgaver i detaljer, og hvilke regelmæssige rapporter der skal udarbejdes hvert andet år

c)      oprettelsen af arbejdsgrupper, som skal undersøge de spørgsmål, der er fastlagt i platformens arbejdsprogram. Sådanne arbejdsgrupper opløses, når deres mandat er opfyldt.

3.           Eksperter med specifikke kompetencer inden for et af de behandlede områder kan fra sag til sag indbydes til at deltage i platformens eller arbejdsgruppens drøftelser, hvis det er hensigtsmæssigt og/eller nødvendigt.

4.           Platformen bistås af et sekretariat, som varetages af Kommissionen. Sekretariatet forbereder møderne, platformens arbejdsprogrammer og rapporter.

5.           Kommissionen underretter jævnligt Europa-Parlamentet og Rådet om platformens aktiviteter.

Artikel 8

Samarbejde

Platformen samarbejder, når det er relevant, med andre relevante ekspertgrupper og udvalg på EU-plan, hvis arbejde er knyttet til sort arbejde, især Udvalget af Arbejdstilsynschefer, Ekspertudvalget for Udstationering af Arbejdstagere, Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, Beskæftigelsesudvalget (EMCO), Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) og Arbejdsgruppen for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet. Der kan desuden tilrettelægges fælles møder.

Artikel 9

Godtgørelse af udgifter

Kommissionen godtgør rejseudgifter og, hvis relevant, opholdsudgifter for medlemmer, observatører og indbudte eksperter i forbindelse med platformens aktiviteter.

Medlemmer, observatører og indbudte eksperter modtager ikke vederlag for det udførte arbejde.

Artikel 10

Finansiel støtte

De samlede midler til gennemførelsen af denne afgørelse fastlægges som led i programmet for beskæftigelse og social innovation, hvis årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

Kapitel IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

Revision

Fire år efter denne afgørelses ikrafttrædelse forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af den for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. I rapporten skal det især vurderes, i hvor høj grad platformen har bidraget til opfyldelsen af målene i artikel 2 og udført de opgaver, der er fastlagt i artikel 3 og i platformens arbejdsprogram.

Artikel 12

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[31]

Beskæftigelse, sociale spørgsmål, arbejdsmarked og inklusion

1.3.        Forslagets/initiativets art

n Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning.

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[32]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Bidrage til Europa 2020-målene: - fremme øget deltagelse på arbejdsmarkedet - udvikle et sikkert, fleksibelt og mobilt europæisk arbejdsmarked - fremme social inklusion - fremme den sociale og økonomiske samhørighed

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1.

Støtte udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter, politikker (fremme af varig beskæftigelse af høj kvalitet, garanti for tilstrækkelig og anstændig social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom og forbedring af arbejdsvilkårene) og relevante lovgivning og fremme evidensbaserede politiske beslutninger, social innovation og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer samt offentlige og private organer.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter: Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Målet med forslaget er at forbedre samarbejdet mellem håndhævelsesmyndigheder på EU-plan, bl.a. arbejdstilsyn, socialsikringsmyndigheder, skattemyndigheder og andre relevante myndigheder, men henblik på at forebygge og afskrække fra sort arbejde på en mere effektiv måde.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

De resultater, der skal nås, vil blive fastlagt i toårige arbejdsprogrammer for platformen. Derudover vil Kommissionen en gang årligt forelægge Rådet en rapport om platformens arbejde. I disse rapporter skal der redegøres for platformens detaljerede arbejdsprogrammer, initiativer, der er iværksat af platformen og mødefrekvensen. Fire år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse vil platformens aktiviteter blive evalueret.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Målet med denne afgørelse er at bidrage til en bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning, skabelse af lovlig beskæftigelse, forbedring af kvaliteten af arbejdsvilkår, integration på arbejdsmarkedet og den overordnede sociale inklusion ved: a)           at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes forskellige håndhævelsesmyndigheder på EU-plan for at forebygge og afskrække fra sort arbejde på en mere effektiv måde b)           at forbedre medlemsstaternes forskellige håndhævelsesmyndigheders tekniske kapacitet til at håndtere grænseoverskridende aspekter af sort arbejde c)           øge bevidstheden i medlemsstaterne om det presserende behov for at gribe ind og støtte indsatsen for bekæmpelse af sort arbejde.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

At forebygge og afskrække fra sort arbejde bidrager til en bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning, især på beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og sundheds- og sikkerhedsområdet og i forbindelse med koordinering af socialsikringsområdet. I overensstemmelse med målene i artikel 151 vil et tiltag på EU-plan med henblik på bekæmpelse af sort arbejde bidrage til skabelse af lovlig beskæftigelse, forbedre kvaliteten af arbejdsvilkår og bidrage til at øge integrationen på arbejdsmarkedet og den overordnede sociale inklusion. I overensstemmelse med artikel 153 i TEUF, hvor medlemsstaterne og Unionen har delt kompetence, vil EU-tiltaget støtte medlemsstaternes indsats ved at øge samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde på EU-plan og gøre deres indsats mere effektiv og dermed forbedre medlemsstaternes foranstaltninger.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Indtil nu har der ikke været en sammenhængende strategi, som inddrager alle de relevante myndigheder fra alle medlemsstaterne i bekæmpelsen af sort arbejde på EU-plan.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Grundlæggende rettigheder: Forslaget er i overensstemmelse med EU's strategi vedrørende grundlæggende rettigheder, KOM(2010) 573 endelig. Europa 2020-strategien: Initiativet vil bidrage til jobskabelse og social inklusion som led i strategien for intelligent, bæredygtig og socialt inklusiv vækst, KOM(2010) 2020.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

n Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra datoen for vedragelse af denne afgørelse

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[33]

n Direkte forvaltning ved Kommissionen

– n ved dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i Unionens delegationer

– ¨  ved forvaltningsorganerne

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Indirekte forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– ¨ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– ¨ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

– ¨ organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og artikel 209

– ¨ offentligretlige organer

– ¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Fire år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse vil platformens aktiviteter blive evalueret. Evalueringen skal baseres på resultatindikatorer, bl.a. på kvaliteten af samarbejdet med andre medlemsstater, regelmæssige rapporter og yderligere forskning. I evalueringen skal det vurderes, i hvor høj grad platformen har bidraget til opfyldelsen af målene. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

For så vidt angår ledsageforanstaltninger under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation: Under dette program vil direkte forvaltning indebære, at tildelingen af kontrakter og tilskud til specifikke aktiviteter og betalingen af tilskud varetages af statslige og ikke-statslige organisationer. Den primære risiko vedrører kapaciteten hos (især) mindre organisationer til effektivt at kontrollere udgifterne og sikre gennemsigtigheden i de gennemførte foranstaltninger.

2.2.2.     Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem

For så vidt angår ledsageforanstaltninger under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation: kontrolforanstaltningerne i forordning 1296/2013 finder anvendelse.

2.2.3.     Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen og evaluering af det forventede fejlrisikoniveau

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

For så vidt angår ledsageforanstaltninger under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation: Foranstaltningerne til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder i forordning 1296/2013 finder anvendelse.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer […]Udgiftsområde………………………………………...……….] || OB/IOB ([34]) || fra EFTA-lande[35] || fra kandidat-lande[36] || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1 || 04.03.02.01 EaSI || Opdelte || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

1 || 04.01.04.02 EaSI || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 1 || Intelligent og inklusiv vækst

GD: EMPL || || || År 2014[37] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

04.03.02.01 (EaSI) || Forpligtelser || (1) || 0,150 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,150

Betalinger || (2) || 0 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,000

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || ||

Betalinger || (2a) || || || || || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[38] || || || || || || || ||

04.01.04.02 (EaSI) || || (3) || 0,115 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 1,459

Bevillinger I ALT til GD EMPL || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0,265 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,609

Betalinger || =2+2a +3 || 0,115 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,459

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 0,150 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,150

Betalinger || (5) || 0 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,000

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0,115 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 1,459

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,265 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,609

Betalinger || =5+ 6 || 0,115 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,459

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

GD: EMPL || ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 2,310

Ÿ Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

I ALT GD EMPL || Bevillinger || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 2,310

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 2,310

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,595 || 2,654 || 1,754 || 2,354 || 1,654 || 2,354 || 1,554 || 12,919

Betalinger || 0,445 || 2,654 || 1,754 || 2,354 || 1,654 || 2,354 || 1,554 || 12,769

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– n  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

RESULTATER

Type[39] || Gnsntl. omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[40]: Støtte udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter, politikker og relevante lovgivning og fremme evidensbaserede politiske beslutninger, social innovation og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer samt offentlige og private organer.

Udveksling af god praksis og information, uddannelsesaktiviteter, teknisk kapacitetsopbygning med henblik på forbedring af samarbejdet, oplysningskampagner || Vidensbank, fælles retningslinjer mv., fælles operationer, udveksling af personale, uddannelsesaktiviteter, kampagner, strategier, evaluering || 0,366 || 1 || 0,15 || 4 || 2,100 || 4 || 1,200 || 4 || 1,800 || 4 || 1,100 || 4 || 1,800 || 4 || 1,000 || 25 || 9,150

|| || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || 1 || 0,150 || 4 || 2,100 || 4 || 1,200 || 4 || 1,800 || 4 || 1,100 || 4 || 1,800 || 4 || 1,000 || 25 || 9,150

OMKOSTNINGER I ALT || 1 || 0,150 || 4 || 2,100 || 4 || 1,200 || 4 || 1,800 || 4 || 1,100 || 4 || 1,800 || 4 || 1,000 || 25 || 9,150

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– n  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014[41] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 2,31

Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[42] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrationsudgifter || 0,115 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 1,459

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 0,445 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 3,769

Bevillingerne til menneskelige ressourcer vil blive dækket ved hjælp af de af generaldirektoratets bevillinger, som allerede er afsat til forvaltning af aktionen, og/eller ved omfordeling i generaldirektoratet, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

– n  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) (2AD+0,5AST) || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[43] ||

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy[44] || - i hovedsædet || || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, UNE, V - indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT || || || || || || ||

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte (2AD + 0,5 AST) || AD1: Overblik over aktiviteterne i forbindelse med sort arbejde, tilrettelæggelse af sekretariatets arbejde for platformen, ledelse af platformens møder, herunder udarbejdelse af udkast til dagsordner, diskussionsoplæg og udkast til mødereferater. Koordinering af samarbejdet Koordinering af forslagsindkaldelser/udbud. AD2: Overblik over platformens operationelle aktiviteter, bl.a. forvaltning af vidensbanken, fælles uddannelsesaktiviteter, tilsyn, personaleudveksling, offentliggørelse af fælles dokumenter mv. Støtte til koordinering af samarbejdet. Støtte til forslagsindkaldelser/udbud. 0,5AST: Administrativ støtte til sekretariatet, herunder dokumentstyring, tilrettelæggelse af møder (lokalereservation, indbydelser, behandling af anmodninger om godtgørelse mv.), distribution af mødedokumenter, almindelige korrespondance.

Eksternt personale ||

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– n  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[45].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– n Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– ¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6). || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– n  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[46]

År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6).

Artikel […] || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. 

[1]               Meddelelse fra Kommissionen "Øget indsats til bekæmpelse af sort arbejde" KOM(2007) 628, http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52007DC0628:DA:HTML.

[2]               Jf. konsekvensanalysen om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, bilag II.

[3]               Alle tal er fremkommet ved direkte undersøgelser, som er baseret på personlige interviews med EU-borgere. Det betyder, at viden, nationale definitioner, åbenhed omkring sort arbejde og tillid til spørgeren er væsentlige faktorer for, at de udspurgte borgere har været i stand til at angive, om de har udført eller nydt godt af sort arbejde.

[4]               Special Eurobarometer 402 "Undeclared work in the European Union", 2013 http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_402_en.pdf.

[5]               Europa-Kommissionen, Employment and Social Developments in Europe 2013, Luxembourg, 2014.

[6]               Meddelelse fra Kommissionen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", KOM(2010) 2020 af 3.3.2010                http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:2020:FIN:DA:PDF   Meddelelse fra Kommissionen "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse", KOM(2010) 682 endelig af 23.11.2011.

[7]               Meddelelse fra Kommissionen "Et opsving med høj beskæftigelse", COM(2012) 173 final af 18.4.2012.

[8]               Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

[9]               http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-recommendations/index_da.htm

[10]             http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P7-TA-2014-0012.

[11]             I Tyskland er der indgået en aftale mellem forbundsregeringens finansministerium og arbejdsmarkedets parter inden for bygge- og malerbranchen og sektoren for industrielle tekstiltjenesteydelser, i Bulgarien er der blevet oprettet et nationalt center for virksomhedsregler, og i Luxembourg er der blevet indført et ID-kort for alle arbejdstagere på byggepladserne.

[12]             Special Eurobarometer 402, Undeclared work in the European Union Report, 2013.

[13]             Jf. konsekvensanalysen om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, afsnit 3.2.2, tabel 1.

[14]             "Joining up in the fight against undeclared work in Europe: Feasibility study on establishing a European platform for cooperation between labour inspectorates, and other relevant monitoring and enforcement bodies, to prevent and fight undeclared work", Regioplan 2010 http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6676&langId=en .

[15]             Special Eurobarometer 402, Undeclared work in the European Union Report       http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_402_en.pdf.

[16]             "Tackling undeclared work in 27 European Union Member States and Norway. Approaches and measures since 2008", Eurofound 2013 http://www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef13243.htm.

[17]             http://www.eurofound.europa.eu/areas/labourmarket/tackling/search.php.

[18]             "Consultation of social partners under article 154 TFEU on enhancing EU cooperation in the prevention and deterrence of undeclared work", høringsdokument C(2013) 4145 http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=10345&langId=en.

[19]             "Second stage consultation of Social Partners under Article 154 TFEU on enhancing EU cooperation in the prevention and deterrence of undeclared work" C(2014) 452 final.     http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=11424&langId=en.

[20]             Yderligere oplysninger findes i konsekvensanalysen om en europæisk platform for forbedring af EU-samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, bilag I.

[21]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration.

[22]             EUT C […] af […], s. […].

[23]             EUT C […] af […], s. […].

[24]             Meddelelse fra Kommissionen "Et opsving med høj beskæftigelse", COM(2012) 173 final af 18.4.2012 http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=101&newsId=1270&furtherNews=yes.

[25]             Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).

[26]             Retningslinjerne er blevet ajourført i 2011, 2012 og 2013.

[27]             Europa-Parlamentets beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa (2013/2112/INI) http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?lang=en&reference=2013/2112(INI).

[28]             Meddelelse fra Kommissionen "Øget indsats til bekæmpelse af sort arbejde" KOM (2007) 628 af 24. oktober 2007.           http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52007DC0628:DA:HTML.

[29]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, 23.11.1995, s. 31).

[30]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8, 12.01.2001, s. 1).

[31]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[32]             Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

[33]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[34]             EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

[35]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[36]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[37]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[38]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[39]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[40]             Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

[41]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[42]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[43]             KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne.

[44]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[45]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for perioden 2007-2013).

[46]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.