52014PC0024

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for afsides liggende regioner i EU, herunder de fire franske oversøiske departementer (DOM), tillader i princippet ingen afgiftsforskelle i DOM mellem lokale varer og varer, der kommer fra det franske hovedland eller andre medlemsstater. EUF-traktatens artikel 349 (tidl. EF-traktatens artikel 299, stk. 2) åbner dog mulighed for at indføre særlige foranstaltninger for disse afsides beliggende regioner på grund af de varige ugunstige vilkår, der påvirker deres sociale og økonomiske situation.

Rådets beslutning 2004/162/EF af 10. februar 2004 (som ændret ved Rådets beslutning 2008/439/EF af 9. juni 2008 og Rådets afgørelse 448/2011/EU af 19. juli 2011), der blev vedtaget på basis af EF-traktatens artikel 299, stk. 2, tillader, at Frankrig indrømmer fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften "octroi de mer" på bestemte varer, der er produceret i de oversøiske departementer Guadeloupe, Guyana, Martinique og Réunion. Bilaget til den førnævnte beslutning indeholder listen over varer, for hvilke der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af afgiften. Alt efter den pågældende vare må afgiftsforskellen mellem lokalt producerede varer og andre varer ikke overstige 10, 20 eller 30 procentpoint.

Beslutning 2004/162/EF indeholder begrundelserne for de særlige foranstaltninger, nemlig departementernes afsides beliggenhed, deres afhængighed af råstoffer og energi, nødvendigheden af at opbygge større lagre, det lokale markeds beskedne størrelse kombineret med en svag eksportaktivitet. De ugunstige vilkår medfører samlet set en forøgelse af produktionsomkostningerne og dermed af kostprisen for lokalt producerede varer, der uden særforanstaltninger vil være mindre konkurrencedygtige end varer udefra, selv når der tages hensyn til omkostningerne ved transporten til DOM. Uden særforanstaltninger ville det være vanskeligere endnu at opretholde en lokal produktion. De særlige foranstaltninger i beslutning 2004/162/EF tjener dermed til at styrke det lokale erhvervsliv og øge dets konkurrenceevne.

Det Europæiske Råd har ved afgørelse 2012/419/EU om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union truffet afgørelse om, at Mayotte fra den 1. januar 2014 får status som region i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i stedet for status som et af de oversøiske lande eller territorier som nævnt i artikel 355, stk. 2, i TEUF. Mayotte er derfor ved ovennævnte rådsafgørelse blevet optaget på listen over regioner i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i TEUF. Traktaten og hele EU's skatte- og afgiftslovgivning finder dermed anvendelse på Mayotte fra datoen for ændringen af status.

Forslaget til Rådets direktiv af 7. august 2013[1] skal sikre, at Mayotte i henseende til moms og punktafgifter behandles som de øvrige franske regioner i den yderste periferi ved at udelukke dette DOM fra det territoriale anvendelsesområde for moms- og punktafgiftsdirektiverne fra den 1. januar 2014.

De franske myndigheder har meddelt Kommissionen, at de i Mayotte agter at indføre særafgiften "octroi de mer" på vilkår svarende til dem, der gælder for Guyana, og de har anmodet Kommissionen om tilladelse til at anvende en differentieret beskatning alt efter, om varerne er produceret lokalt eller ej. I deres anmodning af 24. maj 2013 meddelte de franske myndigheder derfor Kommissionen en liste med omkring 100 varer, for hvilke de ønskede at anvende en differentieret beskatning alt efter, om varerne er produceret lokalt eller ej. De franske myndigheder er ved flere lejligheder blevet anmodet om supplerende oplysninger og om, for de forskellige varers vedkommende, at godgøre, at der eksisterer en lokal produktion, og om at sætte tal på markedsandelen for denne lokale produktion og på ekstraomkostningerne forbundet med den lokale produktion i forhold til lignende varer produceret andetsteds.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

De franske myndigheders anmodning for Mayottes vedkommende er indgivet på baggrund af de berørte erhvervssektorers ønsker.

Kommissionen har ikke foretaget en konsekvensanalyse.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget Forlaget tjener til at tilpasse Rådets beslutning 2004/162/EF for at gøre den anvendelig på Mayotte. Det opstiller også, for Mayottes vedkommende, en liste over de varer, for hvilke Frankrig bemyndiges til, inden for visse grænser, at indrømme fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften "octroi de mer" på visse lokalt producerede varer. Det foreslås, at der gives bemyndigelse til anvendelse af et differentieret beskatningssystem for 59 varer, der produceres lokalt i Mayotte. For alle disse varers vedkommende har de franske myndigheder været i stand til at bevise følgende: for det første at der forekommer en lokal produktion, for det andet at der forekommer en betydelig import (herunder fra det franske hovedland og andre medlemsstater), der kan gøre det vanskeligt at opretholde den lokale produktion, og endelig at den lokale produktion er forbundet med ekstraomkostninger sammenlignet med importerede varer, der gør lokalt producerede varer mindre konkurrencedygtige. Den tilladte beskatningsforskel må ikke overstige de påviste ekstraomkostninger. Det foreslås at udvide del A i bilaget til Rådets beslutning 2004/162/EF med 11 varer (tilladt forskel i beskatning på 10 procentpoint), at udvide del B i bilaget med 32 varer (tilladt forskel i beskatning på 20 procentpoint) og endelig at udvide del C i bilaget med 16 varer (tilladt forskel i beskatning på 30 procentpoint). Betragtning 5-7 til forslaget til Rådets afgørelse indeholder nærmere oplysninger om de pågældende varer.

Retsgrundlag Artikel 349 i TEUF.

Nærhedsprincippet Rådet har enekompetence til på grundlag af EUF-traktatens artikel 349 at vedtage særlige foranstaltninger til fordel for afsides beliggende regioner med henblik på at tilpasse anvendelsen af traktaterne til disse regioner, herunder de fælles politikker, på grund af de varige ugunstige vilkår, der påvirker disse regioners sociale og økonomiske situation. Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde.

Det tjener til at tilpasse beslutning 2004/162/EF for at gøre den anvendelig på Mayotte. Det gælder kun for varer, for hvilke det er påvist, at der knytter sig ekstraomkostninger til den lokale produktion. ||

Den maksimale difference for hver enkelt vare, som dette forslag omhandler, er ligeledes begrænset til det strengt nødvendige set i forhold til de ekstraomkostninger, som den pågældende lokale produktion kæmper med. Afgiftsbyrden på de varer, der indføres i det franske oversøiske departement Mayotte, er ikke større, end hvad der er nødvendigt for at kompensere for de lokalt producerede varers ringere konkurrenceevne.

Reguleringsmiddel

Foreslået middel: rådsafgørelse.

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde: Dokumentet, som danner grundlag for ændringen, er en rådsafgørelse, der er vedtaget på samme retsgrundlag (den daværende artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten).

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget.

2014/0010 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af beslutning 2004/162/EF med henblik på anvendelse heraf i Mayotte fra den 1. januar 2014

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2],

efter en særlig lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Rådets beslutning 2004/162/EF[3] giver de franske myndigheder bemyndigelse til at indrømme fritagelser for eller nedsættelser af særafgiften "octroi de mer" for varer, der er lokalt fremstillet i de franske oversøiske departementer, og som er anført i bilaget til beslutningen. Disse fritagelser eller nedsættelser udgør særlige foranstaltninger, der tager sigte på at kompensere for de særlige begrænsninger, som afsides beliggende regioner er konfronteret med, og som bevirker, at lokale virksomheders produktionsomkostninger forøges, og at deres varer står ringe i konkurrencen med tilsvarende varer importeret fra det franske hovedland og andre medlemsstater. Mayotte befinder sig i samme situation som Frankrigs øvrige afsides beliggende regioner.

(2)       I henhold til afgørelse 2012/419/EU[4] bliver Mayotte med virkning fra den 1. januar 2014 en region i den yderste periferi som nævnt i traktatens artikel 349. Med virkning fra denne dato finder samtlige traktatens bestemmelser således anvendelse på Mayotte.

(3)       De franske myndigheder har anmodet om, at beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen finder anvendelse på Mayotte med virkning fra den 1. januar 2014, og de har indsendt en liste over varer, for hvilke de ønsker at anvende en differentieret beskatning alt efter, om varerne er produceret lokalt eller ej.

(4)       Denne afgørelse bør bemyndige de franske myndigheder til at anvende en differentieret beskatning på varer, for hvilke de har påvist, at der for det første forekommer en lokal produktion, for det andet forekommer en betydelig import (herunder fra det franske hovedland og andre medlemsstater), der kan gøre det vanskeligt at opretholde den lokale produktion, og endelig at den lokale produktion er forbundet med ekstraomkostninger sammenlignet med importerede varer, der gør lokalt producerede varer mindre konkurrencedygtige Den tilladte beskatningsforskel bør ikke overstige de påviste ekstraomkostninger. Disse principper vil gøre det muligt at anvende traktatens artikel 349 uden at gå ud over, hvad der er nødvendigt, og uden at skabe uberettigede fordele for den lokale produktion.

(5)       De varer, for hvilke de franske myndigheder har påvist de tre forhold, der er angivet i del A, B og C i bilaget til Rådets beslutning 2004/162/EF. De pågældende varer, der optræder i del A i bilaget til beslutningen (tilladt forskel i beskatning på 10 procentpoint), er peber (vare 0904 11 og 0904 12[5]), vanilje (vare 0905), kakao (vare 1806), visse varer af plast (vare 3925 10 10, 3925 90 80, 3926 90 90 og 3926 90 97), sten (vare 6901 og 6902) og tandproteser (vare 9021 21 90).

(6)       De pågældende varer, der optræder i del B i bilaget til Rådets beslutning 2004/162/EF (tilladt forskel i beskatning på 20 procentpoint), er fisk (vare 0301, 0302, 0303, 0304 og 0305), visse varer af træ (vare 4407, 4409, 4414, 4418, 4419, 4420 og 4421), visse varer af papir eller pap (vare 4819 og 4821), visse aviser og tidsskrifter (vare 4902, 4909, 4910 et 4911), visse varer af planglas (vare 7003 og 7005), visse varer af jern (vare 7210, 7301, 7312, 7314, 9406 00 31 og 9406 00 38), visse varer af aluminium (vare 7606, 7610 og et 8310) og visse siddemøbler (vare 9401 69, 9401 90 30 et 9403 40).

(7)       De pågældende varer, der optræder i del C i bilaget til Rådets beslutning 2004/162/EF (tilladt forskel i beskatning på 30 procentpoint), er mælk og mejeriprodukter (vare 0401, 0403 et 0406), visse tilberedte varer af kød (vare 1601 og 1602), visse blandinger og dej til fremstilling af bagværk (vare 1901 et 1905), konsumis (vare 2105), mineralvand og vand tilsat kulsyre (vare 2201 og 2202), øl (vare 2203), ylang-ylang (vare 3301 29 11 og 3301 29 31), sæbe og vaskemidler (vare 3401 og 3402) samt skummadrasser (vare 9404 29 90).

(8)       Beslutning 2004/162/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)       Grundet sagens hastende karakter bør der indrømmes en undtagelse fra den periode på otte uger, der er fastsat i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet til Lissabontraktaten –

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2004/162/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 1, første afsnit, affattes således:

Uanset traktatens artikel 28, 30 og 110 bemyndiges de franske myndigheder til indtil den 1. juli 2014 at indrømme de i bilaget anførte varer fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften "octroi de mer", når disse varer er fremstillet lokalt i de franske oversøiske departementer Guadeloupe, Guyana, Martinique, Mayotte og Réunion."

2) I bilaget foretages følgende ændringer:

a) i del A tilføjes følgende punkt 5:

"5. Departementet Mayotte

0904 11, 0904 12, 0905,1806, 3925 10 00, 3925 90 80, 3926 90 90, 3926 90 97, 6901, 6902, 9021 21 90."

b) i del B tilføjes følgende punkt 5:

"5. Departementet Mayotte

0301, 0302, 0303, 0304, 0305, 4407, 4409, 4414, 4418, 4419, 4420, 4421, 4819, 4821, 4902, 4909, 4910, 4911, 7003, 7005, 7210, 7301, 7312, 7314, 7606, 7610 10, 8310, 9401 69, 9401 90 30, 9403 40, 9406 00 31, 9406 00 38."

c) i del C tilføjes følgende punkt 5:

"5. Departementet Mayotte

0401, 0403, 0406, 1601, 1602, 1901, 1905, 2105, 2201, 2202, 2203, 3301 29 11, 3301 29 31, 3401, 3402, 9404 29 90."

Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2008/18/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte (COM(2013) 577 final).

[2]               EUT C […] af […], s. […].

[3]               Rådets beslutning 2004/162/EF af 10. februar 2004 om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer og om forlængelse af beslutning 89/688/EØF (EUT L 52 af 21.2.2004, s. 64).

[4]               EUT L 204 af 31.7.2012, s. 131.

[5]               Ifølge nomenklaturen i den fælles toldtarif.