22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/31

—

der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. september 2013 med titlen »Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer« (COM(2013)0654) og det ledsagende arbejdsdokument om analyse og kortlægning af innovativ undervisning og læring for alle gennem nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer i Europa (SWD(2013)0341),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juli 2013 med titlen »De europæiske videregående uddannelser over for resten af verden« (COM(2013)0499),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (1),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 24. februar 2014 om effektiv og innovativ uddannelse med henblik på at investere i kvalifikationer — som støtte til det europæiske semester 2014 (2),

—

der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (3),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 14. februar 2011 om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien (4),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (5),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse (6),

—

der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om nytænkning på uddannelsesområdet (7),

—

der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse: tid til at skifte til et højere gear (8),

—

der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om almen uddannelse, erhvervsuddannelse og Europa 2020 (9),

—

der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om modernisering af Europas videregående uddannelser (10),

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job (11),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011»Unge på vej — en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa« (12),

—

der henviser til udtalelse af 26. februar 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (13),

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. januar 2014 (14),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0249/2014),

A.

der henviser til, at det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne med henblik på at opnå lige muligheder for læring og opfylde det stigende behov for fortsat opdatering af viden og færdigheder og kravene på det stadigt mere internationale arbejdsmarked og samtidig tilstræbe større effektivitet og lighed;

B.

der henviser til, at målet med Europa 2020-strategien er at fremme innovation, skabe nye beskæftigelsesmuligheder, forbedre den sociale samhørighed og lægge et solidt fundament for en bæredygtig og inklusiv vækst i EU gennem en højtkvalificeret arbejdsstyrke, som har lige adgang til uddannelse;

C.

der henviser til, at der på samme tid er høj arbejdsløshed, især blandt unge, herunder universitetsuddannede, og et betydeligt antal ledige stillinger i Europa, der ikke kan besættes, hvilket tyder på en markant kvalifikationskløft, som bedst vil kunne overvindes ved hjælp af bl.a. vekseluddannelsesmodeller; der henviser til, at 15,8 % af de unge i EU i 2012 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEETs) og således er i fare for at blive udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af et voksende misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer;

D.

der henviser til, at det forventes, at det i 2020 vil være nødvendigt at være digitalt kompetent i 90 % af stillingerne, og at der i 2015 vil være op mod 900 000 ubesatte stillinger inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt-relaterede stillinger) i EU;

E.

der henviser til, at antallet af universitetsuddannede forventes at være firedoblet i 2030;

F.

der henviser til, at 18-28 % af de studerende i EU har begrænset mulighed for adgang til internettet og til at bruge det enten i skolen eller i hjemmet; der henviser til, at kun 30 % af de studerende i EU kan betragtes som digitalt kompetente; der henviser til, at kun 20 % af de studerende i EU undervises af digitalt sikre og støttende lærere; der henviser til, at kun 70 % af underviserne i EU betragter sig selv som digitalt kompetente og gerne vil udvikle deres ikt-færdigheder yderligere; der henviser til, at 40 % af europæerne i aldersgruppen 16-74 år har ringe eller ingen ikt-færdigheder;

G.

der henviser til, at åbne uddannelsesressourcer kan spille en stor rolle med hensyn til at lette livslang læring for alle lærende og forbedre kvaliteten af indholdet og fordelingen af udbydere af både formel og uformel uddannelse, og henviser samtidig til, at et digitalt utilstrækkeligt uddannelsessystem kan hæmme udviklingen af de lærendes viden og kvalifikationer;

H.

der henviser til, at Den Europæiske Union stadig ikke helt har forstået ikt's potentiale for så vidt angår kulturel og uddannelsesmæssig rigdom og mangfoldighed, adgang til information og udveksling af god praksis;

I.

der henviser til, at moderniseringen af uddannelsessystemerne i Europa kræver investeringer i uddannelsesfaciliteter, der er veludstyret med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi;

J.

der henviser til, at det derfor er yderst vigtigt, at bredbånd bliver mere udbredt, også i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende egne i medlemsstaterne;

K.

der henviser til, at skolerne også bør oplære børn og unge i praktisk og kritisk brug af digitale teknologier og internettet;

1.

bifalder Kommissionens meddelelse, hvori der er fastlagt en europæisk dagsorden på området for åbne uddannelsesressourcer, og hvor der fokuseres på mulighederne for at udnytte disse ressourcer til at øge adgangen til uddannelse og lige muligheder på uddannelsesområdet og til yderligere at diversificere uddannelserne og anerkende de åbne uddannelsesressourceres relevans i et stadigt mere digitaliseret samfund; mener, at det kan give mulighed for forbedring af medlemsstaternes uddannelsessystemer, hvis der kommer en europæisk ramme for udvikling af åbne uddannelsesressourcer;

2.

bemærker, at foranstaltninger, der fører til universel digital uddannelse med fokus på god praksis og fremme heraf i forskellige miljøer, bør støttes med henblik på at opnå fordelene ved åbne uddannelsesressourcer;

3.

understreger, at åbne uddannelsesressourcer skaber nye muligheder for både enkeltpersoner som underviserne, de studerende, eleverne og ældre lærende og uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne for at undervise og lære på nye måder; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at vurdere de mulige fordele ved åbne uddannelsesressourcer i de respektive uddannelsessystemer yderligere og også med henblik på at skabe organisatoriske rammer, hvor sådanne nyskabelser påskønnes, internaliseres, anvendes og fremmes; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og regionerne til som et led i intelligente specialiseringsstrategier at oprette ekspertisecentre inden for innovation og opstart, som gør fuld brug af potentialet i ikt;

4.

beklager, at der i Kommissionens meddelelse ikke differentieres mellem klassetrin for så vidt angår anvendelsen af nye teknologier og digitalt indhold i uddannelsesmæssigt øjemed; understreger, at lærende tilegner sig forskellige færdigheder og kompetencer afhængigt af deres alder, og at læseplaner og læringsmetoder derfor varierer afhængigt af klassetrin;

5.

bemærker, at kvalitetssikring spiller en stor rolle med hensyn til at øge tilliden til og anvendelsen af åbne uddannelsesressourcer; tilskynder til forskning og formidling af god praksis for at fremme effektiv anvendelse af åbne uddannelsesressourcer og til navnlig at investere i metodiske forsøg, metafærdigheder (refleksiv, proaktiv og kritisk tankegang) og i bløde kvalifikationer; bemærker, at der ligeledes bør tilskyndes til forskning i metoder til vurdering af de færdigheder, som er opnået på disse kurser, og som ikke kan begrænses til peerevaluering eller automatiserede systemer, som det er tilfældet i brugergrupper;

6.

erkender, at åbne uddannelsesressourcer generelt fremstilles på et begrænset antal sprog og hovedsagelig, men dog ikke udelukkende, af højere læreanstalter (navnlig for så vidt angår store åbne uddannelseskurser [MOOC’er]); opfordrer uddannelsesinstitutionerne og andre relevante aktører på alle niveauer i medlemsstaterne til at fremstille åbne uddannelsesressourcer på deres nationale sprog for fuldt ud at udnytte den digitale teknologi og flersprogethed; minder om, at disponibiliteten, tilgængeligheden og den innovative karakter af materialer spiller en central rolle med hensyn til at gøre brug af e-læringsmateriale i undervisningsøjemed;

7.

fremhæver, at ikt og åbne uddannelsesressourcer for tiden hovedsagelig anvendes på højere læreanstalter; tilskynder til, at de også anvendes på folkeskoleniveau og gymnasialt niveau samt i erhvervsuddannelser og andre uformelle læringsmiljøer, hvor der ligeledes er et enormt potentiale for elevorienteret læring kombineret med ikt;

8.

bemærker, at en passende kontekstualisering er af afgørende betydning, hvis undervisningssoftware skal være effektiv; påpeger, at denne proces skal integreres på passende vis i undervisnings- og indlæringsprocesserne og tage højde for pædagogiske mål og formålet med læseplaner, redskaber og individuelle uddannelsesforløb;

9.

understreger, at der er behov for at lette anerkendelsen af viden og færdigheder erhvervet via åbne uddannelsesressourcer gennem yderligere dialog med aktører og opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale kvalifikationsrammer på passende vis at indarbejde former for validering af en sådan læring;

10.

understreger behovet for at gøre det lettere at opnå anerkendelse af kompetencer erhvervet i udlandet og for at lette brugen af åbne uddannelsesressourcer og store åbne uddannelseskurser ved at reducere bureaukratiske strukturer;

11.

fremhæver det forhold, at udbuddet af og adgangen til gratis egnet online undervisningsmateriale af høj kvalitet er af stor betydning;

12.

understreger behovet for at harmonisere de nuværende begrænsninger og undtagelser inden for ophavsret for så vidt angår anskueliggørelse i forbindelse med ikke-kommerciel undervisning for at fremme åbne uddannelsesressourcer og fjernundervisning på tværs af grænserne og give europæiske platforme mulighed for at konkurrere på globalt plan ved at skabe stordriftsfordele;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag om revision af direktiv 2001/29/EF med det formål at indføre et harmoniseret og fleksibelt system for ophavsret og beslægtede rettigheder i EU, der egner sig til den digitale tidsalder, og som anerkender den samfundsmæssige værdi af adgang til viden;

14.

tilskynder medlemsstaterne til at undersøge det forventede potentiale for så vidt angår åbne uddannelsesressourcer for at mindske de offentlige og private uddannelsesomkostninger, navnlig med hensyn til udgifterne til undervisningsmaterialet, uden at tilsidesætte kvaliteten;

15.

bemærker betydningen af at sikre holdbare modeller til oprettelse af åbne uddannelsesressourcer og store åbne uddannelseskurser; opfordrer Kommissionen til i dialog med de relevante aktører at støtte yderligere forskning i, hvordan disse dannes, anvendes og udbredes;

16.

anerkender, at indførelsen af åbne uddannelsesressourcer bør ske på en måde, som fremmer udvikling af det 21. århundredes læringsformer og åbner op for nye erhvervsmuligheder for små og mellemstore innovative europæiske udbydere af læringsformer;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke uformel undervisning i onlinesikkerhed og fastlægge politikker for onlinesikkerhed i skoler ved at tilbyde lærerne passende uddannelse;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre en samordnet og progressiv undervisning i internetsikkerhed i skolerne; bemærker, at forældre og værger bør betragtes som partnere med hensyn til at sikre websikkerheden, og anbefaler, at der udarbejdes supplerende strategier rettet mod dem, så forældrenes rolle som formidlere kan styrkes; understreger, at disse bestræbelser bør have til formål at styrke unges uafhængighed, således at de kan tage ansvar for deres handlinger på internettet og udvikle e-færdigheder; understreger, at det er nødvendigt at sikre undervisernes og de lærendes fysiske og psykologiske integritet og privatliv i forbindelse med brug af åbne uddannelsesressourcer;

19.

opfordrer Kommissionen til at støtte udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne i den formelle og uformelle uddannelsessektor med hensyn til onlinesikkerhed, udvikling af relevant uddannelsesmæssigt indhold og dannelse af offentligt-private partnerskaber med det formål at involvere unge, deres forældre og lærere samt alle, der arbejder med unge, herunder NGO'er involveret i netværket Safer Internet;

20.

bemærker, at nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer giver mulighed for en mere interaktiv læring og er værdifulde redskaber til at sætte den lærende i centrum af uddannelsesprocessen;

21.

understreger, at undervisere på alle undervisningsniveauer har en grundlæggende opgave med hensyn til at lette lærendes adgang til og anvendelse af undervisningsmateriale på internettet og bistå dem med at opnå digitale færdigheder;

22.

understreger, at det er bydende nødvendigt, at alle lærende har det hurtigste og det bedste tekniske udstyr samt den absolut nødvendige adgang til bredbåndsinternet;

23.

minder om den afgørende betydning af læreruddannelser af høj kvalitet, der skal suppleres med obligatorisk faglig uddannelse under hele karriereforløbet og have fokus på innovative undervisningsmetoder og undervisning af lærende om tilgange til uddannelse (»lære at lære«);

24.

opfordrer stærkt medlemsstaterne til at støtte underviserne i deres faglige udvikling ved at tilbyde dem moderne kurser helt fra starten i undervisernes uddannelsesforløb og ved at tilbyde dem former for efteruddannelse på arbejdspladsen, der kan give dem kompetencer, som er nødvendige for anvendelsen af digitale undervisningsmetoder;

25.

understreger især de påviste fordele ved udenlandserfaring for lærere, f.eks. gennem programmet Erasmus+, og opfordrer til en omfattende udvidelse af dette program og andre dertil knyttede programmer;

26.

fremhæver, at grundlæggende skrive- og regnefærdigheder ud over metafærdigheder og bløde kvalifikationer samt tværfaglige færdigheder, som f.eks. kritisk tænkning og at lære at lære, er en forudsætning for at kunne udvikle digitale færdigheder og anvende onlineundervisningsmateriale herunder åbne uddannelsesressourcer effektivt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at vurdere indvirkningen af digitalt undervisningsmateriale og/eller onlineundervisningsmateriale på lærendes præstation i forhold til deres alder og skoletrin;

27.

erkender værdien af de traditionelle undervisnings- og indlæringsmetoder og opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan åbne uddannelsesressourcer og store åbne uddannelseskurser kan styrke enkeltpersoners læring som et supplement til eller en integreret del af traditionelle undervisningsmetoder;

28.

minder om, at innovative undervisningsmetoder, der lettes gennem ikt og åbne uddannelsesressourcer, bidrager til udviklingen af bløde og tværfaglige kvalifikationer, såsom kritisk tænkning, beslutningstagning, kommunikationsfærdigheder og problemløsning, der er af afgørende betydning for beskæftigelsesegnetheden og muligheden for at kunne realisere sig selv på arbejdsmarkedet;

29.

understreger, at uddannelsespolitikker primært bør tage sigte på at bistå de lærende i udviklingen af vigtige kognitive og sociale færdigheder; opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere, hvilken indvirkning anvendelsen af digitale enheder og digitalt indhold til pædagogiske formål har på de lærende, samtidig med at deres fysiske og psykiske integritet sikres;

30.

fremhæver, at der bør udvikles åbne uddannelsesressourcer, som er tilpasset voksne lærendes behov, med henblik på at sikre yderligere muligheder for livslang læring for lavtuddannede europæiske borgere, idet mange lærende har dårlige ikt-færdigheder;

31.

understreger, at digitale færdigheder og digital viden er af afgørende betydning for borgere i et informationsbaseret samfund, der har det mål at blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden;

32.

bemærker, at digitale færdigheder åbner nye kanaler for kommunikation og uddannelse og således har en positiv indvirkning med hensyn til at styrke den sociale samhørighed, den personlige udvikling, den interkulturelle dialog og et aktivt borgerskab;

33.

fremhæver, at ikt og onlineundervisningsmateriale, herunder åbne uddannelsesressourcer, kan være en hjælp til at undervise i og lære fremmedsprog på alle uddannelsesniveauer; understreger, at social interaktion er en forudsætning for at lære et fremmedsprog;

34.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre og uddybe de digitale færdigheder, bl.a. ved at medtage kodning og programmering i deres respektive læseplaner, med henblik på at fremme økonomisk konkurrenceevne og udstyre studerende med de rette færdigheder til fremtidens arbejdsmarked;

35.

minder om, at fortsat efteruddannelse, hvad angår viden og færdigheder, er nødvendig for at finde en plads på arbejdsmarkedet og bemærker, at åbne uddannelsesressourcer kan lette livslang læring, der er nødvendig for at forblive konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet; opfordrer til en mere kønsafbalanceret anvendelse af ikt med henblik på at sikre, at kvinder, der står uden for arbejdsmarkedet i en given periode (pga. barsel eller andre familieopgaver), også kan få gavn af denne form for uddannelse, således at de kan ajourføre deres færdigheder og uddanne sig og derved forbedre deres fremtidige genbeskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet;

36.

påpeger, at offentlige biblioteker og uddannelsescentre kan tilbyde fri adgang til computere og internet og undervisning i internetressourcer;

37.

understreger betydningen af adgang til uddannelse og it-udstyr for alle lærende i alle aldersgrupper, herunder handicappede, personer fra svagt stillede miljøer, unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), samt personer fra fjerntliggende regioner og alle, der ønsker at forbedre deres kvalifikationer;

38.

bemærker endnu engang, at ikke alle har adgang til ikt-teknologier på samme vilkår ud fra et pris- og kvalitetsmæssigt synspunkt, og at byområder generelt nyder gavn af bedre service end landområder, hvilket skaber en digital kløft, som undergraver begrebet om lige muligheder for alle borgere, uanset hvor de befinder sig i Den Europæiske Union;

39.

understreger den voksende betydning af voksenuddannelse, navnlig i forbindelse med livslang erhvervsuddannelse, og opfordrer til anerkendelse, styrkelse og fremme af alle uddannelsesorganisationer på europæisk plan;

40.

fremhæver fordelene ved læring på tværs af generationer og påpeger det store uddannelsesmæssige potentiale, som ligger i digital læring og i de åbne uddannelsesressourcer, også hvad angår udvidet adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse for alle aldersgrupper;

41.

erkender, at de nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer (især store åbne uddannelseskurser) har gjort det muligt for uddannelsesinstitutionerne at nå ud til tusindvis af lærende i EU, herunder i EU's fjernområder og rundt omkring på kloden; erkender, at uddannelse og viden nu om dage let krydser grænserne, hvilket øger mulighederne for internationalt samarbejde og bidrager til at fremme europæiske uddannelsesinstitutioner som centre for innovation og udvikling af nye teknologier;

42.

bemærker, at det er vigtigt at sikre en rimelig balance mellem kvaliteten af og tilgængeligheden til uddannelse; fremhæver det forhold, at nye teknologier kan anvendes til at sikre, at en øget tilgængelighed af uddannelse ikke er ensbetydende med en forringet uddannelseskvalitet;

43.

bemærker, at EU risikerer at sakke bagud i forhold til andre regioner i verden som USA eller Asien, hvor der investeres massivt i forskning og udvikling, nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer; bemærker, at EU skal bygge videre på sin styrke inden for kulturel og sproglig mangfoldighed og foretage investeringer i e-læringsmateriale, herunder åbne uddannelsesressourcer, og i nye teknologier for at støtte sine borgere bedst muligt;

44.

minder om, at nye teknologier kan bidrage til fremme europæisk uddannelse på globalt plan, muliggøre internationalisering af de europæiske videregående uddannelser og derved gøre Europa til et attraktivt uddannelsessted;

45.

understreger, at åbne uddannelsesressourcer kan bidrage til at forbedre kvaliteten af europæiske uddannelser; tilskynder i denne forbindelse til samarbejde med uddannelsesinstitutioner i hele verden, navnlig i USA;

46.

gentager, at vellykkede strategier for åbne uddannelsesressourcer og store åbne uddannelseskurser (MOOC’er) kan understøtte internationaliseringsstrategier ved at øge kvaliteten og synligheden af europæiske (videregående) uddannelsesinstitutioner og tiltrække studerende og forskere i en stadig mere global konkurrence om talent;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejde og synergi på området for livslang læring, navnlig for at gøre det så let som muligt at få adgang til læring, og til at tilpasse og modernisere uddannelsesinstitutionernes læseplaner til det hastigt voksende potentiale og mulighederne inden for digital læring og åbne uddannelsesressourcer, for at imødegå de nye udfordringer i den moderne verden så effektivt som muligt;

48.

opfordrer til styrket samarbejde mellem de europæiske uddannelsesinstitutioner og med internationale organisationer og aktører med henblik på at fremme en større forståelse af nye undervisnings- og indlæringsmetoder og virkningerne af ikt på uddannelsesområdet; tilskynder til udviklingen af fælles platforme beregnet til et sådant samarbejde;

49.

understreger, at brugen af nye teknologier i undervisningen bør være målrettet til at reagere på arbejdsmarkedets behov og fjerne den nuværende kvalifikationskløft; understreger behovet for forbedret kommunikation og samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet;

50.

bemærker, at ny teknologi og e-læring har den merværdi, at det giver de personer, der ikke deltager i mobilitetsordninger, en international læringsoplevelse;

51.

fremhæver, at digitale teknologier ikke udnyttes fuldt ud i uddannelserne i EU; frygter, at denne situation kan føre til en yderligere opsplitning af undervisnings- og læringsmetoderne; opfordrer medlemsstaterne til at anvende principperne om lighed på de nye markeder, da åbne uddannelsesressourcer bør forblive et redskab til at øge adgangen til uddannelse og ikke blive en ren økonomisk mekanisme;

52.

understreger, at den digitale teknologi er et vigtigt undervisningsredskab for medborgerskab, idet det letter deltagelsen for mange borgere, som bor i yderområder, og navnlig for unge, ved at give dem mulighed for til fulde at udnytte ytringsfrihed og onlinekommunikation;

53.

bifalder lanceringen af den europæiske portal for åben uddannelse på alle EU-sprog, der er en fælles indgangsport til europæiske åbne uddannelsesressourcer, og opfordrer til en dynamisk udvikling af denne portal og fremme heraf i medlemsstaterne;

54.

bemærker, at passende digital infrastruktur baseret på almindeligt anvendte og populære teknologier er en forudsætning for, at flest mulige lærende kan få gavn af åbne uddannelsesressourcer;

55.

opfordrer Kommissionen til at afholde en årlig europæisk regional planlægningskonference for at sikre, at alle borgere har adgang til ikt-tjenester, uanset hvor de befinder sig i Den Europæiske Union;

56.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder spiller en betydningsfuld rolle, hvad angår udbygningen af infrastruktur, udbredelse og offentliggørelse af forskellige tiltag til den bredere offentlighed, inddragelse af andre lokale aktører og udbredelse og gennemførelse af de relevante europæiske initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan;

57.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at bruge de disponible midler i de europæiske struktur- og investeringsfonde til at overvinde den territoriale digitale kløft ved at forbedre infrastrukturen og netværkene og fremme uddannelser inden for ikt og en effektiv anvendelse heraf under hensyntagen til uddannelsesinstitutionernes behov, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende regioner; bemærker, at en intelligent og omfattende anvendelse af EU-midler forudsætter synergi mellem de forskellige programmer og instrumenter, herunder Erasmus+, Horisont 2020 og struktur- og investeringsfondene;

58.

opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne og tage udgangspunkt i eksisterende projekter og indhøstede erfaringer;

59.

bifalder Kommissionens initiativ om at udarbejde indikatorer, der kan anvendes til at føre et nært tilsyn med indarbejdelsen af ikt i uddannelsesinstitutionerne og til at udarbejde kvantitative undersøgelser på EU-plan;

60.

opfordrer Kommissionen til at fremme og udvide European Schoolnets netværk og aktiviteter;

61.

påskønner, at alt uddannelsesmateriale, der er udarbejdet med støtte fra Erasmus+, vil blive stillet til rådighed for offentligheden inden for rammerne af en åben licens; opfordrer til, at der anvendes lignende fremgangsmåder i andre af EU's programmer, herunder en omfattende udbredelse af åben adgang under Horisont 2020-programmet;

62.

understreger det forhold, at Erasmus+ og Horisont 2020 kan spille en betydningsfuld rolle med hensyn til at udvikle åbne uddannelsesressourcer gennem praktiske fællesskaber såsom skolelærere, der anvender eTwinning-platformen; opfordrer til, at anvendelsesområdet for disse platforme udvides til at omfatte andre uddannelsessektorer;

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.