12.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/11

—

der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som traktaten om Den Europæiske Union har rod i,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 med titlen »Industripolitik: En styrket konkurrenceevne« (COM(2011)0642),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen »En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning — Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken« (COM(2012)0582),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 om en handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa (COM(2013)0407),

—

der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om handlingsplanen for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa (1),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om stålindustrien og om omstrukturering, flytning og lukning af virksomheder i EU,

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien (2),

—

der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (3),

—

der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om stålvirksomheden Acciai Speciali Terni (AST) i Italien (O-000087/2014),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der påpeger, at den europæiske stålsektor historisk har spillet en vigtig rolle i den europæiske integrationsproces og udgør grundlaget for skabelsen af europæisk industriel merværdi;

B.

der henviser til, at stålindustrien spiller en afgørende rolle for Europas økonomi og industri, men på nuværende tidspunkt lider under et betydeligt fald i efterspørgslen, der resulterer i et kontinuerligt tab af arbejdspladser og konkurrenceevne, hvilket varsler ilde for den nødvendige genopretning af europæisk økonomi;

C.

der finder, at EU bør fremme en politik for udvikling af industriproduktionen i alle medlemsstater med henblik på at værne om beskæftigelsen inden for EU og bevæge sig hen imod det vejledende mål om at øge industriens andel af BNP til 20 % i 2020;

D.

der henviser til, at et af Den Europæiske Unions mål er at støtte stålindustrien, fjerne hindringer for og trusler mod dens konkurrenceevne og sætte den i stand til at tilpasse sig skiftende markedsvilkår i og uden for Europa;

E.

der henviser til, at stålindustrien i de seneste år har stået over for alvorlige udfordringer i form af omstruktureringer og sammenlægninger af virksomheder, med de heraf følgende sociale omkostninger, men også i form af nye krav om opfyldelse af EU's klimamål;

F.

der henviser til, at navnlig en række store stålproducenter har forfulgt strategier, der fokuserer på kortsigtede økonomiske gevinster på bekostning af innovation, investering i F&U, beskæftigelse og videreuddannelse;

G.

der henviser til, at den europæiske stålindustri befinder sig i en investeringskrise, som truer dens fremtid, samtidig med at stålmaterialer forventes at spille en afgørende rolle i udviklingen af bæredygtige industrielle løsningsmodeller inden for urbanisering, mobilitet og demografiske forandringer;

H.

der henviser til, at Europa ved blot en beskeden forøgelse af efterspørgslen vil gå fra at være nettoeksportør til nettoimportør af stål, navnlig flade produkter og produkter med høj merværdi;

I.

der henviser til, at lukning af stålværker ifølge Kommissionen har medført tab af 60 000 arbejdspladser siden 2007, ligesom produktionen er faldet fra 210 mio. ton i 2007 til 166 mio. ton i 2013 (4);

J.

der henviser til, at nødvendigheden af at opfylde strenge miljøkrav og klare sig i en stadig skrappere global konkurrence og samtidig imødekomme bekymringerne vedrørende CO2-lækage samt forbedre adgangen til råmaterialer fortsat udgør grundlæggende udfordringer for stålsektoren, ikke mindst i lyset af, at de forskellige konkurrenter ikke skal leve op til de samme standarder;

K.

der påpeger, at energiomkostningerne skal tages i betragtning i en global strategi for stålindustrien, og at energipriserne for de endelige industrielle forbrugere i EU kan have direkte indvirkning på konkurrenceevnen;

L.

der påpeger, at yderligere forbedringer af energi- og ressourceeffektiviteten kan bidrage yderligere til nedbringelsen af industriens omkostninger og emissioner;

M.

der henviser til, at efterspørgslen fra bilindustrien er begrænset på grund af strukturel overkapacitet, mens andre sektorer, såsom vedvarende energi og energiinfrastruktur, udgør reelle muligheder for sektoren (f.eks. svarer en 3mW-vindmølle til 500 biler);

N.

der påpeger, at de høje ledighedstal i EU hænger sammen med den stadig mindre industriproduktion i området, og at den nuværende krise har skabt stor social nød for de berørte arbejdstagere og regioner;

O.

der henviser til, at EU's stålindustri er en stor arbejdsgiver og tegner sig for over 350 000 direkte arbejdspladser og adskillige millioner flere i tilknyttede brancher, herunder genbrugsvirksomheder i forsyningskæden;

P.

der henviser til, at situationen på visse stålværker i Europa giver såvel arbejdstagerne som de nationale og lokale myndigheder anledning til alvorlig bekymring;

Q.

der påpeger, at de virksomheder, der gennemfører omstruktureringer, bør handle på en socialt ansvarlig måde, idet erfaringerne har vist, at en socialt og økonomisk bæredygtig omstrukturering forudsætter en fyldestgørende social dialog med særlig fokus på oplysning og høring af arbejdstagere som beskrevet i Parlamentets førnævnte beslutning af 15. januar 2013;

R.

der påpeger, at en bred inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer samt en styrkelse af den sociale dialog på EU-plan er en forudsætning for at kunne tilgodese såvel stålværkernes som deres ansattes interesser;

S.

der henviser til, at et stort antal værker med en samlet kapacitet på 20 mio. tons har været sat midlertidigt ud af drift i mere end tre år; der samtidig påpeger, at arbejdsstyrken på mange værker i Europa typisk består af ældre faglærte, som er tæt på pensionsalderen;

T.

der henviser til, at højteknologiske industrier — f.eks. i stålsektoren — har været brugt som et mønstereksempel på teknologisk knowhow, der kræver beskyttelse, og at der er behov for en hurtig indsats for at undgå, at de outsources fra EU;

U.

der påpeger, at F&U er af strategisk betydning for en industri, der skal finde metoder til nedbringelse af sine emissioner, navnlig (men ikke udelukkende) af CO2;

1.

understreger, at den europæiske økonomiske genopretning er meget afhængig af en stærk fremstillingsindustri, hvori stålindustrien spiller en nøglerolle, og at produktionen er afhængig af den indenlandske efterspørgsel og vækst;

2.

bekræfter igen behovet for at bevare den knowhow og ekspertise, som er udviklet i vigtige industriområder, som vil sikre diversificering, miljøbeskyttelsesforanstaltninger og innovative produkter;

3.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin udarbejdelse af den industripolitiske køreplan, der er bebudet i første del af 2015, for at genskabe den europæiske industris styrke på det globale marked med henblik på at garantere reelt lige konkurrencevilkår og samtidig sikre høje sociale og miljømæssige standarder i EU samt arbejde for gensidighed i tredjelande;

4.

anser en ambitiøs genindustrialiseringsstrategi som led i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien for at være af afgørende betydning for at opnå en egentlig EU-industripolitik og genskabe EU's industrielle konkurrenceevne på globalt plan;

5.

påpeger, at stålfremstilling anses for at være af strategisk betydning i en lang række lande, og opfordrer på den baggrund Kommissionen til at undersøge den europæiske stålindustris strategiske position på verdensplan og specifikt at udvikle en klar køreplan for de mellem- og langsigtede initiativer, den agter at foreslå til støtte for stålindustrien i Europa; understreger, at en sådan køreplan skal omfatte en tidlig og omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer; mener dog, at der i betragtning af den fortsatte krise også bør forelægges en årsrapport om gennemførelsen af stålhandlingsplanen med henblik på at bygge videre de på positive resultater fra sidste år og ikke miste fremdriften;

6.

anmoder Kommissionen om at indføre et instrument til indgående analyse af stålmarkedet, som kan tilvejebringe præcis information om balancen mellem udbud og efterspørgsel på europæisk og globalt plan, idet der skelnes mellem de strukturelle og cykliske komponenter i dette markeds udvikling; er af den overbevisning, at en overvågning af stålmarkedet kan bidrage væsentligt til gennemsigtigheden af markederne for stål og metalskrot og give værdifulde input til de korrigerende og proaktive foranstaltninger, som er uundgåelige på grund af stålindustriens cykliske karakter; opfordrer Kommissionen til at bruge dette markedsanalyseinstrument til at foregribe risici og undersøge, hvor lukning af stålværker påvirker sektorens genopretning;

7.

anmoder Kommissionen om på det korte sigt at udarbejde en rapport om de hovedudfordringer, stålindustrien i Europa står over for, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter; gentager i samme forbindelse, at Kommissionen efter EKSF-traktatens udløb har beføjelse til at adressere de økonomiske og sociale følger af udviklingen i den europæiske stålindustri; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de positive erfaringer, man har haft, navnlig med trepartssamarbejde omkring strategiske overvejelser og forskning;

8.

anmoder om, at gruppen på højt niveau for stålsektoren hurtigst muligt genoprettes inden for rammerne af det nyvalgte kommissærkollegium — med fuld deltagelse af Europa-Parlamentet — og at der arrangeres et møde i dette regi med henblik på at informere de relevante interessenter om fremskridtene i gennemførelsen af de 40 foranstaltninger, der optræder i Kommissionens handlingsplan for stålsektoren; opfordrer Kommissionen til, i det omfang det er hensigtsmæssigt og muligt, at afholde møder i gruppen på højt niveau på passende tidspunkter, således at dens arbejde kan give input til Konkurrenceevnerådets drøftelser; opfordrer Kommissionen til at organisere temamøder én gang om året med andre energiintensive industrier om konkurrence, handel, energi- eller klimapolitikker, idet visse af stålsektorens bekymringer også er relevante for andre energiintensive industrier;

9.

anser det for afgørende, at de regionale og lokale myndigheder og fagforeninger i de områder, hvor stålværkerne befinder sig, er snævert involveret i processen med henblik på at fremme samarbejdet samt udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem hovedinteressenterne i medlemsstaterne;

10.

fremhæver behovet for at undersøge, hvordan investeringskrisen kan overvindes med henblik på at gøre europæisk industri bæredygtig og rentabel, idet det må erindres, at investeringer i stålindustrien er kendetegnet ved langsigtede afkast; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at afsætte en del af sin investeringspakke til gennemførlige langsigtede infrastrukturprojekter samt til innovation i forbindelse med storstilede industriprojekter, herunder energieffektivitet og lavemissionsprojekter, hvilket også kan bidrage til en væsentlig forøgelse af efterspørgslen efter stål i EU;

11.

tilskynder endvidere til brug af innovative finansielle instrumenter, som f.eks. finansielle faciliteter med risikodeling, som fortrinsvis skal anvendes til kriseramte stålindustrier; opfordrer Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling til at udforme en langsigtet finansieringsramme for stålprojekter;

12.

understreger den afgørende betydning af indirekte støtte til stålsektoren, herunder den strategiske udvikling af nye stålforbrugende sektorer, f.eks. i energisektoren (generering og distribution af vedvarende energi), transportsektoren og inden for ressourceeffektive byggeprojekter, hvorved der skabes incitamenter til effektive og rimelige produktionsprocesser, det indre marked styrkes, og kompetenceudviklingen fremmes;

13.

opfordrer til, at der anvendes en livscyklusbaseret fremgangsmåde med henblik på at vurdere de miljømæssige konsekvenser og til reduceret anvendelse af ressourcer i alle livscyklusfaser, lige fra udvinding og forarbejdning af råmaterialer over fremstilling og distribution frem til brug og/eller forbrug, for at fremme genbrug og genanvendelse af materialer og energiudnyttelse og mindske endelig deponering;

14.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om anvendelse af konkurrencereglerne har ført til unfair afgørelser på det europæiske stålmarked med mulige negative virkninger for dets effektivitet og, såfremt dette er tilfældet, til at fremlægge korrigerende foranstaltninger og forhindre sådanne situationer i fremtiden; understreger, at Kommissionens afgørelser eller tiltag inden for konkurrenceretten ikke må true den økonomiske levedygtighed af de enkelte stålværker, navnlig set på baggrund af den øgede globale konkurrence; tilføjer, at Kommissionen også bør handle for at beskytte vigtig industriel infrastruktur og produktionskapacitet mod foretagender, der specialiserer sig i selskabstømning;

15.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den nuværende ordning for statsstøtte til energiintensive industrier ikke medfører forvridninger på det indre marked, og dermed sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne; mener, at energiintensive industrier har brug for stabile rammer for deres investeringer med henblik på at sikre et højt beskæftigelsesniveau;

16.

opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på industripolitik ved at træffe foranstaltninger, der kan gøre det muligt at genskabe den europæiske industris konkurrenceevne på et globalt marked, og til at sikre reelt lige konkurrencevilkår for alle økonomiske aktører;

17.

opfordrer Kommissionen til rettidigt og effektivt at løse problemet med ulovligt subsidieret stål, der importeres til dumpingpris til EU-markedet, og til i givet fald at anvende EU's handelsreguleringsinstrumenter i overensstemmelse med den gældende EU-ret;

18.

anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for justering af CO2 ved grænsen (betaling af ETS-kvoter for stål, der kommer fra lande uden for EU) med henblik på at skabe lige vilkår med hensyn til CO2-emissioner og eliminere fænomenet CO2-lækage;

19.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige handelsaftaler indeholder bestemmelser, der i markant grad forbedrer eksportmulighederne og markedsadgangen for europæisk stål og stålbaserede produkter; understreger, at rimelige handelsvilkår i forbindelse med stålprodukter kun kan fungere under forudsætning af overholdelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder, og påpeger, at import til dumpingpriser fører til illoyal konkurrence, især for producenter af rustfrit stål i Europa; understreger det presserende behov for at modernisere EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger for at fremskynde denne moderniseringsproces og dermed sikre loyal konkurrence og sætte EU i stand at træffe hurtige og forholdsmæssige foranstaltninger i kampen mod urimelig handelspraksis;

20.

mener, at de heri foreslåede positive foranstaltninger vil sætte stålindustrien i stand til at blive mere konkurrencedygtig på internationalt plan og vise, at stålprodukter fra EU opfylder højere sociale, miljømæssige og økonomiske standarder end produkter fra andre lande, ligesom kvaliteten af stålprodukter fra EU vil blive fremhævet, samtidig med at forbrugernes opfattelse vil blive mere positiv;

21.

understreger, at høje europæiske standarder for klima- og miljøbeskyttelse kan blive globale standarder, hvorved man vil sikre rimelige konkurrencevilkår;

22.

bemærker de vanskeligheder, som stålindustrien i mange EU-medlemsstater står overfor, og som til dels skyldes et markant fald i den globale efterspørgsel, stigende energiomkostninger og stigende offshoring af europæisk fremstillingsvirksomhed; opfordrer derfor Kommissionen til fuldt ud at implementere sin »køreplan til et ressourceeffektivt Europa« (COM(2011)0571) og politikhenstillingerne fra den europæiske platform for ressourceeffektivitet;

23.

mener, at affaldslovgivningen bør forbedres for at sikre et fungerende stålskrotmarked i EU, f.eks. gennem revision af direktivet om udrangerede køretøjer; påpeger vigtigheden af et velfungerende skrotmarked, som bør forbedres og stimuleres yderligere i lyset af strategien om en cirkulær økonomi i EU og for at forhindre for høje prisstigninger som et resultat af tilstedeværelsen af tredjelandsvirksomheder på det europæiske marked; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at overveje at indføre told på eksportvarer fra EU's skrotmarked for at forhindre den miljødumping, som normalt finder sted;

24.

erindrer om nødvendigheden af at investere i arbejdstageruddannelse og understreger relevansen af, at Kommissionen fører omhyggelig kontrol med den igangværende udvikling med henblik på at beskytte den industrielle kulturarv og den berørte arbejdsstyrke;

25.

anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne ikke spilles ud mod hinanden, når en stor stålproducent, der driver stålværker i flere lande, bebuder omstrukturering; opfordrer desuden, i lyset af vigtigheden af at samordne politikkerne med henblik på at sikre en bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig stålindustri, der er i stand til at reagere på forandringer både på de europæiske og ikke-europæiske markeder, til en paneuropæisk løsning, der bevarer og skaber gode arbejdspladser og industriel aktivitet i Europas regioner;

26.

understreger behovet for, at industrien, arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder tager højde for de uddannelseskrav, der vil være forbundet med en eventuel genstart af stålværker, der er sat midlertidigt ud af drift;

27.

går ind for fremme af et program for overførsel af knowhow, der kan sætte ældre faglærte arbejdstagere i stand til at overføre deres viden og færdigheder til nytilkomne på europæiske stålværker;

28.

understreger, at EU's standarder for virksomheders sociale ansvar og medarbejderindflydelse også skal overholdes af europæiske virksomheder i tredjelande;

29.

understreger, at inddragelse af arbejdstagere i innovations- og omstruktureringstiltag er en forudsætning for økonomisk succes, og opfordrer derfor Kommissionen til at skabe en platform med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der skal rådgive om, gennemføre og overvåge den europæiske handlingsplan for stålsektoren;

30.

opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter i stålværker, der står i en kritisk økonomisk situation, overvejer mulighederne for kollektivt at reducere arbejdstiden for at håndtere krisesituationer og undgå afskedigelser og tab af arbejdspladser;

31.

opfordrer Kommissionen til at strømline EU's relevante fonde, herunder Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF) og Den Europæiske Socialfond (ESF), og politikinstrumenter med henblik på at mindske de sociale omkostninger ved tilpasningen og sikre, at de relevante færdigheder bevares og udvikles til gavn for industriens fremtidige konkurrenceevne;

32.

foreslår, at indtægterne fra virksomhedernes salg af deres gratis kvoter helt og fuldt geninvesteres i lavemissionsøkonomien (udstyr, teknologi, forskning og udvikling, faglig uddannelse);

33.

mener, at man bør tage højde for fremtidige alvorlige forandringer i såvel stålsektoren som andre industrisektorer; mener i den forbindelse, at medlemsstaterne i højere grad bør indrette deres uddannelsespolitikker efter arbejdsmarkedets behov for at kunne håndtere sådanne situationer og gøre de tekniske og videnskabelige fagområder mere tiltrækkende med henblik på at sikre, at stålsektoren råder over specialister, der kan fremme innovation;

34.

understreger behovet for kvalificerede og dygtige mennesker til at klare overgangen til mere bæredygtige produktionsprocesser og produkter og opfordrer til en europæisk strategi for praktik og uddannelse; bifalder projektet for en mere miljørigtig teoretisk og praktisk teknisk uddannelse for stålsektoren, hvor stålvirksomheder, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter i fællesskab undersøger, hvilke færdigheder der er behov for med henblik på at sikre miljømæssig bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at støtte gennemførelsen af projektets resultater yderligere;

35.

anerkender behovet for at udvikle og udbrede de bedste tilgængelige teknikker (BAT) på tværs af EU og, hvor det er muligt, fremme erstatningen af mineraler med jernskrot og øge anvendelsen af lysbueovne samt erstatte kokskul med gas;

36.

opfordrer til, at investeringer ledes mod teknologier, der maksimerer udnyttelsen af den tilførte energi, f.eks. ved at optimere brugen af procesgasser og spildvarme til damp- og elektricitetsproduktion;

37.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre passende social beskyttelse, arbejdsbetingelser og anstændige lønninger gennem lovgivning eller kollektive overenskomster og effektiv beskyttelse mod urimelig afskedigelse;

38.

understreger behovet for investeringer i forskning og innovation som faktorer af afgørende betydning for genopretningen og fornyelsen af den europæiske økonomi i almindelighed og af stålindustrien i særdeleshed, som er karakteriseret ved lange livscyklusser og stort genbrugspotentiale; nævner i den forbindelse de eksisterende og nye brintbaserede, jernmalmreducerende teknologier, som har potentiale til at sikre, at store mængder af CO2-emissioner vil kunne nedbringes kraftigt eller helt elimineres; opfordrer til indførelse og promovering af et fairtrade-varemærke for stålprodukter »made in Europe«;

39.

mener, at en fælles indsats inden for forskning og udvikling vil fremme en stålproduktion, der er kulstoffattig og har en lille indvirkning, og således begunstiger en mere bæredygtig og konkurrencedygtig industri;

40.

understreger i den forbindelse den afgørende betydning af Horisont 2020-programmet og programmet for bæredygtig forarbejdningsindustri gennem ressource- og energieffektivitet (SPIRE), samt nødvendigheden af, at Den Europæiske Investeringsbank og den fremtidige NER400-facilitet finansierer de mest risikable innovations- og forskningsprogrammer;

41.

opfordrer Kommissionen til at føre en ambitiøs innovationspolitik, som skaber mulighed for energieffektive og innovative produkter og processer af høj kvalitet, der kan sætte EU i stand til at klare sig i den stadig hårdere globale konkurrence; understreger, at innovation inden for nye produkter såsom massestålprodukter, herunder stålplader med høj styrke og modstandskraft til bilproduktion samt højtlegeret stål med forskellige fysiske og kemiske egenskaber, og nye produktionsprocesser, især metallurgi baseret på brint og gensmeltning, spiller en afgørende rolle for forbedringen af den europæiske stålindustris konkurrenceevne over for tredjelandsleverandører, og at dette område bør modtage særlig støtte;

42.

minder om, at innovation skal fremmes ved at støtte ikke blot forskning og udvikling og vidensoverførsel, men også markedsføring og innovationsklynger gennem fremme af offentlig-private partnerskaber i strategiske sektorer, såsom stålindustrien, for at mobilisere mere privat kapital;

43.

støtter finansiering af industrielle pilotprojekter til nedbringelse af CO2-emissionerne med henblik på at opfylde det presserende behov for at gå over til en bæredygtig, CO2-fri økonomi baseret på energieffektivitet, vedvarende energi og intelligent infrastruktur og at omdanne teknologien for stålfremstilling med ultralav CO2-emission (ULCOS) til et energieffektivt og miljømæssigt effektivt industripolitisk værktøj;

44.

mener, at reduktionsmulighederne, navnlig for stålindustrisektorerne, i høj grad vil afhænge af nye teknologier, og understreger derfor den vigtige rolle, som EU-finansierede forsknings- og innovationsprogrammer kan spille for styrkelsen af den europæiske økonomi gennem Horisont 2020, samt deres betydning for at sikre konkurrenceevnen i den europæiske stålsektor og den høje kvalitet af dens produktion; minder om, at forskning og innovation er vigtige drivkræfter for økonomisk vækst og en konkurrencedygtig industri;

45.

opfordrer Kommissionen til, som foreslået i stålhandlingsplanen, at implementere SustSteel-initiativet, der nyder fuld støtte fra Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, og at gøre det så hurtigt som muligt;

46.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.