24.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/2

—

der henviser til den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011) (COM(2012)0714),

—

der henviser til Kommissionens rapport med titlen »Evalueringsrapport for EU Pilot« (COM(2010)0070),

—

der henviser til Kommissionens beretning med titlen »Den anden evalueringsrapport om EU Pilot« (COM(2011)0930),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. september 2007 med titlen »Et resultatorienteret Europa — Anvendelse af fællesskabsretten« (COM(2007)0502),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (COM(2002)0141),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012 om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten (COM(2012)0154),

—

der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om 27. årsrapport om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2009) (1),

—

der henviser til udtalelse af 26. november 2013 fra Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste vedrørende aktindsigt i sager, hvor der ikke er indledt en traktatbrudssag, i forbindelse med EU Pilot og årsberetningen om kontrol med gennemførelsen af EU-retten,

—

der henviser til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (SWD(2012)0399 og SWD(2012)0400),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A7-0055/2014),

A.

der henviser til, at der med Lissabontraktaten blev indført en række nye retsgrundlag, der havde til formål at fremme implementering, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten;

B.

der henviser til, at retten til god forvaltning i artikel 41 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder defineres som en ret for enhver person til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af institutionerne;

C.

der henviser til, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

D.

der henviser til, at EU Pilot, en online-platform, der anvendes af medlemsstaterne og Kommissionen til at præcisere det faktuelle grundlag og retsgrundlaget for problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af EU-retten, ifølge Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste ikke har nogen retlig status, og at Kommissionen i henhold til rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen skal stille oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen til rådighed for Parlamentet, herunder på enkeltsagsbasis, og kun kan nægte adgang til personoplysninger i EU Pilot;

1.

gentager, at artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) definerer Kommissionens grundlæggende rolle som »traktaternes vogter«; bemærker i denne forbindelse, at Kommissionens beføjelser og pligt til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og bl.a. indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat, der ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til traktaterne (2), er en hjørnesten i EU's retsorden og som sådan er i overensstemmelse med opfattelsen af en Union baseret på retsstatsprincippet;

2.

bemærker, at Kommissionen i henhold til sin årsberetning (3) har nedbragt antallet af nye traktatbrudssager i de seneste år, idet der var 2 900 åbne sager i 2009, 2 100 i 2010 og 1 775 i 2011; bemærker endvidere, at årsberetningen også viser, at der er sket en stigning i antallet af sager om forsinket gennemførelse i de seneste år (1 185 i 2011, 855 i 2010, 531 i 2009), og at de fire politikområder, hvor der bliver indledt flest traktatbrudsprocedurer, er miljø (17 %), det indre marked (15 %), transport (15 %) og beskatning (12 %);

3.

bemærker det faldende antal af traktatbrudssager (60,4 %), der blev afsluttet i 2011, før de nåede Domstolen, i sammenligning med 88 % af sagerne i 2010; mener, at det er særdeles vigtigt fortsat at kontrollere medlemsstaternes handlinger omhyggeligt og i den forbindelse tage i betragtning, at nogle andragender til Europa-Parlamentet og nogle klager til Kommissionen vedrører problemer, der varer ved, selv efter at en sag er afsluttet;

4.

gør opmærksom på, at i alt 399 traktatbrudssager blev afsluttet, fordi medlemsstaten påviste, at den overholder EU-retten, og der blev gjort en seriøs indsats for at løse sagen uden domstolsprøvelse, og bemærker endvidere, at Domstolen i 2011 afsagde 62 domme på grundlag af artikel 258 i TEUF, hvoraf 53 domme (85 %) faldt ud til fordel for Kommissionen;

5.

giver udtryk for sin bekymring over, at antallet af traktatbrudssager mod medlemsstaterne på grund af for sen gennemførelse af direktiver er støt stigende, da 763 sager om for sen gennemførelse stadig var uafsluttede ved udgangen af 2011, hvilket svarer til en stigning på 60 % i forhold til tallene fra det foregående år;

6.

bemærker, at Kommissionen i slutningen af 2011 indbragte den første traktatbrudssag vedrørende for sen gennemførelse for Domstolen med anmodning om finansielle sanktioner i henhold til artikel 260, stk. 3, i TEUF;

7.

mener dog, at disse statistikker ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle situation for så vidt angår manglende overholdelse af EU-retten, men kun repræsenterer de mest alvorlige overtrædelser eller klagerne fra de mest højlydte personer eller enheder; bemærker, at Kommissionen i øjeblikket hverken har politikken eller ressourcerne til systematisk at identificere og håndhæve alle tilfælde af manglende gennemførelse (4);

8.

gør opmærksom på, at aftalen mellem EU's institutioner om, at erklæringer, der angiver forholdet imellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter (»sammenligningstabeller«), først trådte i kraft den 1. november 2011, og at det derfor ikke har været muligt at evaluere aftalens implementering i denne årsberetning;

9.

forventer, at Kommissionen foretager sin første revision af disse erklæringer inden den 1. november 2014, som det er blevet lovet i årsberetningen;

10.

mener med hensyn til, hvordan traktatbrudssager i henhold til artikel 258 og 260 i TEUF fungerer, at Kommissionen bør sikre, at andragender til Parlamentet og klager til Kommissionen behandles med samme grad af opmærksomhed;

11.

henviser til, at der ifølge andragender, der er indgivet af EU-borgere, især på områderne for grundlæggende rettigheder, miljø, det indre marked og ejendomsrettigheder, forekommer overtrædelser af EU-retten; mener, at andragenderne viser, at der stadig findes hyppige og udbredte tilfælde af ufuldstændig gennemførelse eller forkert anvendelse af EU-retten;

12.

opfordrer Kommissionen til at gøre overholdelse af EU-retten til en reel politisk prioritet, der skal forfølges i nært samarbejde med Parlamentet, som har pligt til a) at holde Kommissionen politisk ansvarlig og b) som medlovgiver at sikre, at det selv bliver orienteret fuldt ud med henblik på hele tiden at forbedre sit lovgivningsmæssige arbejde;

13.

bemærker, at det er nødvendigt systematisk at anvende værktøjer til at fremme overholdelse og at udnytte Europa-Parlamentets ret til indsigelse i procedurer til behandling af klager;

14.

bemærker, at traktatbrudsproceduren består af to faser: den administrative fase (undersøgelsesfasen) og den retslige fase for Domstolen; bemærker, at Kommissionen anerkender, at »borgere, virksomheder og interessentorganisationer yder et væsentligt bidrag (…) ved at indberette mangler i medlemsstaternes myndigheders gennemførelse og/eller anvendelse af EU-retten; bemærker endvidere, at når Kommissionen har indkredset problemer, indledes der bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat med henblik på så vidt muligt at løse dem i EU Pilots regi« (5);

15.

bemærker i denne forbindelse, at EU Pilot defineres som en platform for bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne (6), der ikke har nogen retlig status, men blot er et arbejdsredskab inden for rammerne af Kommissionens administrative autonomi (7) før traktatbrudsproceduren;

16.

beklager EU Pilots manglende retlige status og mener, at der kun kan sikres legitimitet ved at give mulighed for gennemsigtighed og inddragelse af klagerne og [Europa-Parlamentet]… i EU Pilot, og at den retlige status kan sikres gennem vedtagelse af en retligt bindende retsakt så hurtigt som muligt, der indeholder reglerne for alle de indledende procedurer og selve traktatbrudsproceduren som angivet i Parlamentets nylige undersøgelse (8); mener, at en sådan retligt bindende retsakt bør præcisere klagernes og Kommissionens rettigheder og forpligtelser i henhold til lovgivningen og tilstræbe at sikre deltagelse af klagerne i EU Pilot i videst muligt omfang, idet det som minimum sikres, at de bliver informeret om de forskellige faser i proceduren;

17.

beklager i denne forbindelse, at der ikke er blevet fulgt op på dets tidligere beslutninger, særlig dets opfordring til at indføre bindende regler i form af en forordning i henhold til artikel 298 i TEUF, hvori fastlægges de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren — herunder anmeldelser, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt, pligten til at anføre grunde og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter — for at styrke borgernes rettigheder og sikre gennemskuelighed;

18.

mener, at implementeringen af EU Pilot skal styrkes med hensyn til gennemsigtighed i forhold til klagere; anmoder om at få adgang til den database, hvor alle klager samles, med henblik på at gøre det muligt for Parlamentet at udføre sin opgave med at kontrollere Kommissionens rolle som traktaternes vogter;

19.

understreger betydningen af en god administrativ praksis og opfordrer til, at der oprettes en »proceduremæssig kodeks« i form af en forordning, der har artikel 298 i TEUF som retsgrundlag, og som redegør for de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren.

20.

opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at foreslå bindende regler i form af en forordning i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF for at sikre fuld respekt for borgernes ret til god forvaltning som fastlagt i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder;

21.

minder om, at Kommissionen i den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen forpligter sig til at stille »oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen til rådighed for Parlamentet, herunder — efter anmodning fra Parlamentet, … oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren«, og forventer, at denne bestemmelse bliver anvendt loyalt i praksis;

22.

gentager derfor, at Parlamentet har ret til at modtage detaljerede oplysninger om specifikke retsakter eller bestemmelser, der giver anledning til problemer med gennemførelsen, og om antallet af klager angående specifikke retsakter eller bestemmelser (9), og at Parlamentet, selv om Kommissionen har ret til at nægte det adgang til personoplysninger i EU Pilot-databasen, har ret til at anmode om oplysninger i anonym form for at få fuldt kendskab til alle relevante aspekter i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten (10);

23.

glæder sig over, at alle medlemsstaterne deltager i EU Pilot; håber på, at dette vil resultere i en yderligere nedgang i antallet af traktatbrudsprocedurer; opfordrer til mere oplysning til borgerne om EU Pilot;

24.

betragter spørgsmålet om EU Pilot og mere generelt om overtrædelse af EU-lovgivningen og Parlamentets adgang til relevante oplysninger om traktatbrudsproceduren som et væsentligt punkt på dagsordenen for en kommende interinstitutionel aftale;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes parlamenter.