23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 482/152

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og den indiske forfatning,

—

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet,

—

der henviser til den anden revision af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Union og dets medlemsstater (Cotonouaftalen) og de menneskerettighedsklausuler, der indgår heri, navnlig i artikel 8, stk. 4, og artikel 9,

—

der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der forpligter såvel EU som medlemsstaterne til i deres forbindelser med tredjelande at fremme og forsvare de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer,

—

der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som vedtoges af Rådet den 24. juni 2013,

—

der henviser til redegørelsen af 20. december 2013 af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om vedtagelsen af lovforslaget mod homoseksualitet i Uganda,

—

der henviser til Catherine Ashtons erklæring af 15. januar 2014, der giver udtryk for hendes bekymring over lovfæstelsen af lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn i Nigeria,

—

der henviser til sin tidligere beslutning af 5. juli 2012 om vold mod lesbiske kvinder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) i Afrika (1), sin holdning af 13. juni 2013 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (2) og sin beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området (3),

—

der henviser til sin tidligere beslutning af 17. december 2009 om Uganda: lovforslag om kriminalisering af homoseksualitet (4), af 16. december 2010 om Uganda: det såkaldte Bahati-lovforslag og diskrimination mod LGBT-personer (5), af 17. februar 2011 om Uganda: drabet på David Kato (6),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger af 15. marts 2012 (7) og af 4. juli 2013 (8) om situationen i Nigeria,

—

der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og med rettigheder; der henviser til, at alle stater har en forpligtelse til at forebygge vold og had samt stigmatisering på grundlag af individuelle karakteristika, herunder seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;

B.

der henviser til, at op til 78 lande fortsat betragter samtykkende aktiviteter med voksne af samme køn som en forbrydelse, hvor syv lande foreskriver dødsstraf for sådanne »forbrydelser« (Iran, Mauretanien, dele af Nigeria, Saudi-Arabien, dele af Somalia, Sudan og Yemen); der henviser til, at disse retlige begrænsninger er forældede i lyset af den generelle mainstreaming af rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-rettigheder) i løbet af de seneste årtier, og at den positive udvikling i mange lande bør fungere som et eksempel for en forbedring på verdensplan med hensyn til LGBTI-spørgsmål;

C.

der henviser til, at samtykkende handlinger mellem personer af samme køn allerede blev straffet med 14 års fængsel i Uganda og syv års fængsel i Nigeria (eller dødsstraf i 12 stater i henhold til sharialovgivningen) og har været afkriminaliseret i Indien ved en afgørelse fra Delhis landsret i 2009;

D.

der henviser til, at Ugandas parlament den 20. december 2013 vedtog lovforslaget mod homoseksualitet, som straffer støtte af LGBTI-personers rettigheder med op til syv års fængsel, manglende fordømmelse af LGBTI-personer med op til tre års fængsel og »gentagelsesovertrædere« eller hivpositive lovovertrædere med fængsel på livstid, og at samtykkende samkvem mellem personer af samme køn allerede kriminaliseres i henhold til paragraf 145 i Ugandas straffelov;

E.

der henviser til, at det nigerianske senat den 17. december 2013 vedtog lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, som straffer personer i parforhold med en person af samme køn med op til 14 års fængsel og personer, som er vidne til ægteskaber mellem personer af samme køn, eller som driver LGBTI-væresteder eller -organisationer eller afholder møder for LGBTI-personer, med op til ti års fængsel; der henviser til, at præsident Goodluck Jonathan i januar 2014 undertegnede lovforslaget og gjorde det til lov;

F.

der henviser til, at den indiske højesteret den 11. december 2013 omstødte en dom fra Delhis landsret, hvori denne ret fastslog, at paragraf 377 i den indiske straffelov, en lov fra kolonitiden, som forbyder homoseksualitet, krænkede den indiske forfatnings lighedsprincip, og højesteret kriminaliserede dermed homoseksualitet på ny med op til fængsel på livstid;

G.

der henviser til, at den russiske Statsduma vedtog en lov, der forbød såkaldt »homoseksuel propaganda«, som i alvorlig grad begrænser LGBTI-organisationers ytrings- og forsamlingsfrihed, og at præsident Vladimir Putin har undertegnet lovforslaget og gjort det til lov;

H.

der henviser til, at medierne, offentligheden, politiske og religiøse ledere i disse lande i stigende grad søger at intimidere LGBTI-personer, begrænse deres rettigheder og legitimisere volden imod dem;

I.

der henviser til, at adskillige stats- og regeringschefer, ledende personer i FN, repræsentanter for regeringer og parlamenter, EU (herunder Rådet, Parlamentet, Kommissionen, den højtstående repræsentant) og adskillige personer på verdensplan på det kraftigste har fordømt lovgivning, der kriminaliserer LGBTI-personer;

1.

fordømmer kraftigt disse alvorlige trusler mod universelle rettigheder til liv, frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling, ret til privatlivets fred og ytrings- og forsamlingsfrihed sammen med alle former for forskelsbehandling mod og retlige begrænsninger for LGBTI-personer og enhver, der forsvarer deres menneskerettigheder; understreger, at lige muligheder for LGBTI-personer er et ubestrideligt element i grundlæggende menneskerettigheder;

2.

fordømmer kraftigt vedtagelsen af stadig mere repressive love mod LGBTI-personer; gentager, at seksuel orientering og kønsidentitet er spørgsmål, som henhører under individers ret til privatliv, som er sikret ved folkeretten og nationale forfatninger; opfordrer de førnævnte 78 lande til at bringe kriminaliseringen af samtykkende handlinger mellem voksne af samme køn til ophør;

3.

opfordrer Ugandas præsident til at afstå fra at ophøje lovforslaget mod homoseksualitet til lov og til at ophæve paragraf 145 i Ugandas straffelov; erindrer Ugandas regering om dens forpligtelser i henhold til folkeretten og Cotonouaftalen, som kræver overholdelse af de universelle menneskerettigheder;

4.

fordømmer kraftigt vedtagelsen og undertegnelsen af lovforslaget om (forbud mod) ægteskab mellem personer af samme køn i Nigeria; opfordrer Nigerias præsident til at ophæve denne lov sammen med paragraf 214 og 217 i den nigerianske straffelov;

5.

fremhæver, at samtykkende handlinger mellem voksne af samme køn er lovlige i Burkina Faso, Benin, Tchad, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Gabon, Guinea-Bissau, Elfenbenskysten, Madagaskar, Mali, Niger, Rwanda og Sydafrika, og at forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering er ulovlig i henhold til den sydafrikanske forfatning, hvilket viser, at de afrikanske tilgange til spørgsmålet er forskellige;

6.

anmoder Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne om at give udtryk for den kraftigste modstand mod de tre pågældende love og gøre det klart, at de vil have betydelige følger for de pågældende landes bilaterale forbindelser med EU og dets medlemsstater;

7.

glæder sig over den indiske regerings initiativ til at anmode højesteret om at revidere sin afgørelse, da den overtræder det forfatningssikrede lighedsprincip; opfordrer det indiske parlament til at ophæve paragraf 377, hvis højesteret undlader at revidere sin afgørelse;

8.

er dybt bekymret over de negative følger af loven, der forbyder propaganda for »ikke-traditionelle seksuelle forhold« i Rusland, som øger forskelsbehandlingen af og volden mod LGBTI-personer; opfordrer de russiske myndigheder til at ophæve denne lov og til fortsat international opmærksomhed omkring dette spørgsmål;

9.

minder om, at love, der kriminaliserer samtykkende aktiviteter mellem voksne af samme køn og forsvaret af LGBTI-personers menneskerettigheder, udgør en betydelig hindring for bekæmpelsen af hiv/aids, øger systematisk overførslen af hiv og seksuelt overførbare sygdomme, idet risikogrupper er bange for at kontakte sundhedspersoner, og de bidrager til et klima af ekstrem homofobi og forskelsbehandling; bemærker, at disse love blandt andet vil gøre forebyggelsen af hiv/aids endnu vanskeligere i lande med høje forekomster;

10.

understreger, at yderligere kriminalisering af samtykkende aktiviteter mellem voksne af samme køn vil gøre det endnu vanskeligere at nå både årtusindudviklingsmålene, navnlig med hensyn til ligestilling og sygdomsbekæmpelse og opnå enhver form for succes i udviklingen efter 2015;

11.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at bruge alle eksisterende kanaler, herunder bilaterale og multilaterale forummer og igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale med Indien, for på det kraftigste at give udtryk for deres modstand mod kriminaliseringen af LGBTI-personer;

12.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at give enhver mulig bistand til ngo'er og menneskerettighedsforkæmpere ved at gøre brug af LGBTI-retningslinjerne, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder og andre programmer;

13.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage en udtrykkelig henvisning til ikke-forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i forbindelse med den næste revision af Cotonouaftalen, hvilket Parlamentet flere gange har anmodet om;

14.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne, Ugandas, Nigerias, og Indiens og Ruslands regeringer og parlamenter og Ugandas, og Nigerias og Ruslands præsident.