23.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 242/31

1.1.

EØSU anerkender og er bekymret over forekomsten af elektromagnetisk overfølsomhed. Det glæder udvalget at bemærke, at der foregår en grundig forskning for at forstå problemet og dets årsager. Udvalget bemærker endvidere, at SCENIHR (Preliminary opinion on Potential health effects of exposure to electromagnetic fields (EMF) SCENIHR 29.11.2013 — http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_041.pdf) i de senere år har beskæftiget sig indgående med dette spørgsmål og om kort tid vil færdiggøre sin seneste udtalelse baseret på omfattende offentlige høringer.

1.2.

EØSU forstår, at hovedkonklusionen i denne rapport ikke i det væsentlige vil afvige fra den foreløbige udtalelse fra 2013, hvori anførtes: »Overordnet er der dokumentation for, at eksponering for elektromagnetiske felter ikke forårsager symptomer eller påvirker menneskers kognitive funktioner. Den Videnskabelige Komités tidligere udtalelse konkluderede, at radiobølger ikke forårsagede nogen negative virkninger for forplantningsevne og udvikling ved eksponeringsniveauer under de tilladte grænser. Inddragelsen af nyere data for mennesker og dyr ændrer ikke denne vurdering«. (Preliminary opinion on Potential health effects of exposure to electromagnetic fields (EMF) SCENIHR 29.11.2013 — http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_041.pdf).

1.3.

Den foreløbige udtalelse bemærkede endvidere, at ny dokumentation, som er kommet til efter den tidligere udtalelse fra 2009, underbygger den konklusion, at eksponering for radiobølger ikke forårsager symptomer. Det blev bemærket, at en persons tro på, at han er eksponeret (når det i realiteten ikke er tilfældet), er nok til at udløse symptomer.

1.4.

Ikke desto mindre opfordrer EØSU — for at imødekomme den fortsatte folkelige bekymring og under anvendelse af forsigtighedsprincippet — Kommissionen til at videreføre sit arbejde på dette område, navnlig da der fortsat er brug for videre forskning for at indsamle dokumentation om eventuelle potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af langvarig eksponering, f.eks. brug af en mobiltelefon i over 20 år.

1.5.

Hvad der også er vigtigt, er, hvordan folk opfatter tingene. Visse mennesker ser forekomsten af elektromagnetiske felter (EMF) som en trussel — på arbejdspladsen, i hjemmet og på offentlige steder. Tilsvarende grupper er lige så bekymrede over eksponering for kemiske stoffer, udbredt fødevareintolerans eller eksponering for partikler, fibre eller bakterier i omgivelserne. Sådanne mennesker har brug for støtte, ikke kun i forbindelse med behandling af faktiske sygdomssymptomer, men også i forhold til de bekymringer, de har over det moderne samfund.

1.6.

EØSU bemærker, at symptomerne hos dem, der lider af elektromagnetisk overfølsomhed, er reelle. Der bør gøres en indsats for at forbedre deres helbredstilstand med fokus på at reducere funktionsnedsættelserne som beskrevet i »Biomedicine and Molecular Biosciences COST Action BM0704« (BMBS COST Action BM0704 Emerging EMF Technologies and Health Risk Management).

2.1.

Hensigten med nærværende udtalelse er at undersøge de bekymringer, som grupper i civilsamfundet giver udtryk for vedrørende anvendelse af udstyr, der udsender radiobølger, i industrielt og privat udstyr og tjenesteydelser, der er baseret på trådløs kommunikation, og konsekvenserne af denne anvendelse. Dette opfattes som relevant af dem, der både lider af en uspecificeret række helbredsproblemer, og som benytter begrebet det elektromagnetiske overfølsomhedssyndrom (EHS) som beskrivelse af og implicit årsag til deres symptomer.

3.1.

Desværre, for dem, er den altdominerende lægelige og videnskabelige vurdering, at der ikke findes nogen afgørende dokumentation for forbindelsen mellem den brede vifte af symptomer, der beskrives som EHS, og eksponering for elektromagnetiske felter og radiobølger. Således anfører Verdenssundhedsorganisationen (WHO): »Alle hidtidige undersøgelser har vist, at eksponering under de grænseværdier, som er blevet anbefalet i ICNIRP's 1998-retningslinjer om elektromagnetiske felter, omfattende frekvensområdet mellem 0 og 300 GHz, ikke medfører nogen kendte negative virkninger for helbredet« (WHO: http://www.who.int/peh-emf/research/en/). Alligevel kræver kampagner gennemført af aktivistorganisationer i flere lande fortsat en stærkere anerkendelse af problemet og en styrket præventiv og afhjælpende indsats i forhold til intensiteten og forekomsten af EMF-kilderne. Disse organisationer opfatter i bedste fald myndighedernes manglende indsats som udtryk for magelighed og i værste fald som en del af en sammensværgelse inspireret af myndigheder, kommercielle interesser eller udenlandske interesser, som vægrer sig ved de omfattende justeringer, der ville skulle foretages, hvis Wi-Fi (eller andet elektrisk udstyr) skulle modereres eller begrænses.

3.2.

EU har både før og efter Rådets henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) af 1999 (Rådets henstilling 1999/519/EF) været aktivt engageret i dette spørgsmål og søgt at opnå de mest kvalificerede videnskabelige og lægefaglig råd — fremlagt via en række arbejdsgrupper og Kommissionens Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR). Dette har udmøntet sig i en lind strøm af analyser, positionspairer og udtalelser, som afspejler den alvor, hvormed dette spørgsmål behandles af myndighederne, lægefaget, forskningen og videnskabsfolk.

3.3.

Dette er ikke blot et spørgsmål, der vedrører EU. Kommissionen organiserede i november 2014 den 18. årlige »Global Coordination of RF Communications on Research and Health Policy Conference« (konference om verdensomspændende koordinering af RF-meddelelser om forskning og sundhedspolitik), som gennemgik den omfattende globale forskning om dette spørgsmål. Indtil videre har disse videnskabelige udtalelser ikke ført til et videnskabeligt rationale, som kan begrunde en ændring af de eksponeringsgrænser (basisrestriktioner og referenceniveauer), der blev fastlagt i Rådets henstilling 1999/519/EF. Imidlertid medgiver Kommissionen, at de grundlæggende data for evaluering af visse risici stadig er begrænsede, navnlig for langvarig lavniveaueksponering, hvilket begrunder behovet for yderligere forskning.

3.4.

De, der lider af elektromagnetisk overfølsomhed, hævder fortsat, at indsatsen i forhold til deres problem både fra medlemsstaternes og fra EU's side er helt utilstrækkelig i forhold til, hvad de mener, der er brug for. Dette er de fleste sundhedsmyndigheder imidlertid ikke enige i (for eksempel »UK National Health Service« — se http://www.nhs.uk/Conditions/Mobile-phone-safety/Pages/QA.aspx#biological-reasons). Langt de fleste uafhængige forsøg, der hidtil er blevet udført, har peget på, at de, der erklærer at lide under elektromagnetisk overfølsomhed, ikke kan skelne mellem eksponering for rigtige og falske (dvs. ingen bølger) elektromagnetiske felter. De såkaldte dobbelte blindtester peger på, at personer, som beretter om elektromagnetisk overfølsomhed, ikke er i stand til at opdage tilstedeværelsen af elektromagnetiske felter og i lige så høj grad beretter om helbredsgener efter en nul-eksponering som efter eksponering for rigtige elektromagnetiske felter (British Medical Journal 332 (7546): 886–889).

3.5.

Hensigten her er imidlertid ikke at benægte realiteten af de symptomer, der henføres til elektromagnetisk overfølsomhed. Mange mennesker mener på basis af en selvdiagnose, at de lider af en række uafhængige helbredsproblemer, som de henfører til elektromagnetiske felter. Den andel af befolkningen, der hævder denne diagnose, varierer betragteligt mellem de enkelte medlemsstater. Verdenssundhedsorganisationen bemærker: »Der findes ingen klare diagnosekriterier for elektromagnetisk overfølsomhed, og der er intet videnskabeligt belæg for at etablere en forbindelse mellem EHS-symptomer og EMF-eksponering. Dertil kommer, at elektromagnetisk overfølsomhed ikke er en medicinsk diagnose, og at det ej heller er klart, at det udgør et velafgrænset medicinsk problem.« (WHO: Electromagnetic fields and public health http://www.who.int/peh-emf/publications/facts/fs296/en/).

3.6.

Derimod har elektromagnetiske felters varmepåvirkning af den menneskelige krop været en anerkendt kendsgerning i over 100 år, og som nævnt findes der EU-rådshenstillinger for elektromagnetiske felter og internationale standarder for strålingssikkerhed, som efterses regelmæssigt. I EU er der vedtaget følgende retsinstrumenter vedrørende de elektromagnetiske felter:

3.7.

For så vidt angår forskning bemærker EØSU, at Kommissionen siden 2000, i tilgift til Kommissionens aktive involvering i dette spørgsmål, har tilvejebragt forskningsmidler for 37 mio. euro til forskning i elektromagnetiske felter og mobiltelefoner.

3.8.

EØSU har udtrykt sin bekymring over disse emner i de udtalelser, det har afgivet i forbindelse med disse lovgivningstiltag og udarbejdelsen af dem, og erklæret sin støtte til minimering af eksponeringen for ikke-ioniserende stråling. De, der lider af elektromagnetisk overfølsomhed, tilskriver imidlertid deres symptomer til elektromagnetiske felter med intensiteter, som ligger langt under de tilladte grænseværdier.