19.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 458/14

Hovedordfører:

Ariane RODERT

1.1

EØSU bifalder interessen for investeringer med social indvirkning, men understreger, at den bør ses i sammenhæng med EU's sociale investeringspakke (SIP) og initiativet for socialt iværksætteri (SBI).

1.2

EØSU mener, at investeringer med social indvirkning handler om at kombinere forskellige ressourcer på tværs af sektorerne med henblik på at skabe sociale virkninger, og anser dem for at udgøre en del af det sociale finansielle økosystem.

1.3

Investeringer med social indvirkning bør ikke have til formål at erstatte det offentlige ansvar for finansiering af kerneaktiviteter i den sociale sektor, men kan snarere fungere som et supplement til andre finansieringskilder. EØSU støtter Kommissionens overvejelser om ikke at medregne sociale investeringer ved beregningen af statslige nettounderskud inden for rammerne af ØMU'ens finanspolitiske regler i tråd med den gyldne finansieringsregel (»golden rule«).

1.4

I betragtning af at alle SMV'er generelt har behov for adgang til finansiering, bør skræddersyede finansielle økosystemer udvikles til de forskellige virksomhedsmodeller. EØSU understreger dog, at investeringer med social indvirkning ikke sigter mod virksomhedernes sociale ansvar, men snarere mod investeringer i sociale virksomheder, som defineret i initiativet for socialt iværksætteri.

1.5

Når aktører skal måle den sociale effekt som en del af investeringens afkast, opfordrer EØSU dem til at bygge videre på det arbejde, som allerede er udført, og de principper, som Kommissionen og EØSU allerede har opstillet på området, i stedet for at opfinde nye metoder.

1.6

Efter EØSU's opfattelse er hybride kapitalløsninger såsom »tålmodig« blandet kapital, ofte med en garantidel, de bedste modeller for investeringer med social indvirkning. Kommissionen bør undersøge det brede finansielle økosystem med innovative instrumenter, som er ved at opstå, og dets potentielt positive effekt på levering af kapital til socialøkonomiske virksomheder og fornyelse i socialpolitikken.

1.7

I forbindelse med udvikling af nye investeringsinstrumenter skal der tages hensyn til de sociale virksomheders særlige kendetegn for at sikre adgang til tjenester af høj kvalitet og tjenesternes kontinuitet.

1.8

Eftersom den sociale økonomi og sociale virksomheder er et underudviklet område i mange medlemsstater, er udviklingen af et marked for sociale investeringer sekundært i forhold til fuld gennemførelse af initiativet for socialt iværksætteri på nationalt niveau, hvilket består i aktioner som kapacitetsopbygning, anerkendelse og synlighed, der alle er lige vigtige.

1.9

Socialøkonomiske virksomheder er nært knyttet til civilsamfundssektoren. Det er afgørende vigtigt at anerkende og sikre indsatsen i denne sektor samt de særlige modeller i socialøkonomien for at skabe de tillidsfulde og innovative partnerskaber mellem sektorerne, som er meget nødvendige.

2.1

Europa kommer sig alt for langsomt efter en krise uden sidestykke og står over for betydelige samfundsmæssige udfordringer, der skaber behov for social innovation, strukturelle forandringer og stabile og bæredygtige velfærdssystemer. Det kræver mobilisering af samtlige aktører og ressourcer i samfundet at skabe nye bæredygtige løsninger, der kan understøtte og forbedre den sociale situation i Europa.

2.2

I den forbindelse fremhæves det i Kommissionens sociale investeringspakke (1), at det er vigtigt med effektive velfærdssystemer, der støtter sociale virksomheder og sociale iværksættere (2) som pionerer for forandring og innovation og som supplement til den offentlige sektors tiltag.

2.3

I Kommissionens initiativ for socialt iværksætteri (3) prioriteres skabelsen af et gunstigt miljø for udvikling og vækst i sociale virksomheder og socialøkonomien i Europa. EØSU har leveret specifik ekspertviden på dette område gennem årene (4). Begge disse EU-rammepolitikker peger klart på de socialøkonomiske virksomheders behov for bedre adgang til skræddersyet finansiering — et behov, de deler med SMV generelt.

2.4

Der er endvidere en stigende interesse blandt investorer for at kombinere sociale og miljømæssige fordele med et økonomisk udbytte af investeringer (5). I juni 2013 blev taskforcen for investeringer med social indvirkning (6) oprettet på G8-forummet om investeringer med social indvirkning. Den fik til opgave at katalysere udviklingen af et marked for investeringer med social indvirkning. Taskforcen arbejder i øjeblikket på en rapport med anbefalinger, som forventes offentliggjort i september 2014.

2.5

Denne udtalelse retter blikket mod de socialøkonomiske virksomheder og investeringer med social indvirkning, fordi de er velegnede til at opfylde sociale behov og supplere den offentlige indsats for at styrke socialpolitikkerne. Den komplementerer ikke bare arbejdet i taskforcen om investeringer med social indvirkning, men har også til formål at levere input til en bredere debat om adgang til finansiering for de socialøkonomiske virksomheder.

3.1

EØSU hilser interessen for investeringer med social indvirkning velkommen, men understreger, at den bør ses i sammenhæng med EU's sociale investeringspakke og initiativet for socialt iværksætteri og bør fokusere på at støtte social innovation, der kan opfylde sociale behov, snarere end på at skabe finansielle indtægter. EØSU anbefaler at tage udgangspunkt i sociale behov, derefter identificere de bedste løsninger og som et tredje skridt finde ud af, hvordan indsatsen bedst finansieres.

3.2

EØSU mener, at investeringer med social indvirkning handler om at kombinere ressourcer på tværs af sektorerne (den offentlige, private og sociale økonomi) med henblik på at skabe sociale virkninger. I den optik er investeringer med social indvirkning en bestanddel af det socialøkonomiske økosystem.

3.3

Eftersom dette er et område i vækst, opfordrer EØSU dog de forskellige aktører til ikke at definere det for hurtigt eller for snævert, men i stedet identificere fælles karakteristika og overvåge, hvordan området udvikler sig i medlemsstaterne. Det er afgørende, at private sociale investeringer ikke får til opgave at erstatte det offentliges ansvar for finansiering af kerneaktiviteter i den sociale sektor på grundlag af sociale love og juridiske rettigheder.

3.4

Interessen for investeringer med social indvirkning er indiskutabel, men der er stadig tale om et nyt fænomen under udvikling. Den første udfordring består i at beskrive konceptet og de efterstræbte investeringsmål. I den igangværende G8-debat er sociale virksomheder hovedmålet, men en række undermål for investeringerne dukker op. Disse omfatter forskellige kombinationer af sociale og profitmæssige formål: som hovedaktivitet (sociale virksomheder — fokus på sociale formål) eller som sideaktivitet (SMV — profit med et socialt sigte). Det er værd at notere, at selv om sociale virksomheder har deres særlige karakteristika, har de stadig en almindelig plads i økonomien.

3.5

Selv om mange virksomheder i dag har en eller anden form for socialt eller miljømæssigt engagement, kan de ikke alle alene af den grund klassificeres som sociale virksomheder. Nogle virksomheder påtager sig et socialt ansvar (CSR), hvilket Kommissionen definerer som virksomhedernes ansvar for deres indvirkning på samfundet og miljøet (7). En sådan aktivitet er frivillig for almindelige profitorienterede virksomheder.

3.6

EØSU understreger derfor, at ethvert initiativ på dette område skal leve op til definitionen af en social virksomhed i initiativet for socialt iværksætteri, da den tager højde for de forskellige modeller for sociale virksomheder i medlemsstaterne. Ifølge initiativet for socialt iværksætteri er en social virksomhed »en aktør i den sociale økonomi, hvis overordnede mål er at skabe en social indvirkning snarere end at opnå profit til sine ejere eller partnere«, og som opfylder tre hovedkriterier (8).

3.7

På denne baggrund finder EØSU det afgørende at sørge for skræddersyede finansielle økosystemer med en lang række instrumenter, modeller og produkter for alle mulige modeller og strukturer — lige fra socialt ansvarlige virksomheder til socialøkonomiske virksomheder med sociale formål, velvidende at de ikke altid er de samme. Selv om initiativer til fordel for investeringer med social indvirkning især har det sidstnævnte formål, skal det bemærkes, at SMV har de samme behov for adgang til finansiering, hvilket der også må tages fuldt hensyn til.

3.8

Efter EØSU's opfattelse skal finansiering af social innovation indeholde hele viften af finansieringskilder (fra lån til investeringer) med forskellige udbytteforventninger under hensyntagen til de sociale iværksætteres eksisterende forretningsmodeller. Dette er i modstrid med Global Impact Investment Network's (9) mest anvendte definition, ifølge hvilken »"impact«-investeringer er investeringer, der foretages i virksomheder, organisationer og fonde med henblik på at skabe en målelig, fordelagtig social og miljømæssig effekt ved siden af det økonomiske udbytte". EØSU mener ikke, at denne definition er bred nok til at omfatte alle de former af sociale investeringer, der allerede findes eller bør udvikles, eller målsætningen om at finde nye former for finansiering af sociale fremskridt. Den betragter først og fremmest sociale investeringer ud fra private investorers synsvinkel og mangler således forbindelse til fornyelse af socialpolitikken.

3.9

En vigtig del af investeringer med social indvirkning er målingen af indsatsens sociale effekt. Under henvisning til sin udtalelse om måling af social indvirkning (10) gør EØSU opmærksom på, at måling af social indvirkning bør understøtte det sociale formål, være proportionel og anerkende, at indvirkningen kan måles på mange forskellige måder alt efter virksomhedens aktiviteter. Lignende principper findes i GECES-undergruppens rapport, som blev vedtaget i juni 2014 (11). Her opfordrer EØSU medlemsstaterne og relevante aktører til at bygge på dette europæiske arbejde og eksisterende europæisk praksis i stedet for at opfinde nye metoder. Endvidere skal nye regler, som udvikles til støtte for de europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF), være proportionelle og tage hensyn til behovene og de begrænsede ressourcer i de sociale virksomheder, der investeres i.

4.1

For fuldt ud at frigøre potentialet i sektoren for socialøkonomiske virksomheder er der brug for et indbyrdes forbundet finansielt økosystem, der bygger på det eksisterende etiske og alternative finansielle system i stedet for at gøre brug af de almindelige finansielle instrumenter og mainstreamlogik, som først og fremmest fokuserer på investorernes synsvinkel.

4.2

Som EØSU har skrevet i en tidligere udtalelse (12) er der risiko for, at mange socialøkonomiske virksomheder vil få vanskeligt ved at få adgang til sociale investeringer, hvis de får form af instrumenter til egenkapitalfinansiering, fordi ejerskab og kontrol kan være uforenelig med de socialøkonomiske virksomheders modeller, værdier og juridiske form.

4.3

EØSU mener derfor, at investeringer med social indvirkning bør tilskynde til hybride kapitalløsninger. En sådan blandet kapitalmodel kombinerer tilskud med langsigtede, »tålmodige« lån og lignende, hvor den varige og langsigtede karakter understøttes af offentligt ejerskab eller offentlige garantier.

4.4

EØSU opfordrer Kommissionen til som et første skridt på dette område i vækst at fremme erfaringer med »bedste praksis«-politikker i forbindelse med de forskellige modeller for investeringer med social indvirkning og finansiering, der nu er under udvikling. I en sådan gennemgang kan man evaluere muligheder og udfordringer ved specifikke instrumenter og former for kapital og kapitalformidlere, sådan som de Social Impact Bonds (13) (sociale obligationer), Community Reinvestment Acts (retsakter om geninvestering i samfundet) og italienske sociale obligationer (14), der i øjeblikket debatteres.

4.5

Eftersom disse innovative finansielle instrumenter indtil videre især ser dagens lys på lokalt, regionalt og nationalt niveau, er interessen over grænserne begrænset. EØSU mener derfor ikke, at EU behøver at stimulere et europæisk marked for investeringer med social indvirkning yderligere på dette punkt.

4.6

Andre specifikke træk ved sociale virksomheder skal også tages med i betragtning i forbindelse med investeringer med social indvirkning. Blandt de emner, som skal overvejes, er afhændelse, langsigtet i stedet for kortsigtet investering, indvirkning på tjenesteleveringens kontinuitet, indvirkning på sociale virksomheders sociale målsætning osv.

4.7

Incitamenter, f.eks. skatteincitamenter, bør også undersøges mere indgående som led i en afkastmodel, ligesom også spørgsmålet om, hvordan man afstemmer incitamenter for investorerne i forhold til deres forventede markedsafkast. Afkast må ikke være højere end det almindelige afkast på markedet, når offentlige midler og incitamenter er involveret. Kommissionen bør se på forskellige typer af kapitalincitamenter og finansielle og/eller sociale afkast i medlemsstaterne. Det kan være nyttigt at opfordre pensionskasserne til at overveje sådanne investeringer som en del af en differentieret portefølje.

4.8

Det er også vigtigt, at Kommissionen regelmæssigt overvåger udviklingen med hensyn til investeringer med social indvirkning for at sikre, at de vigtigste målgrupper blandt de sociale virksomheder og fra den sociale økonomi virkelig har fået bedre adgang til passende kapital.

5.1

I betragtning af betydningen af adgang til passende finansiering i løbet af en virksomheds livscyklus skal udviklingen foregå inden for rammerne af en politik for social finansiering og investering, som understøtter sektoren for sociale virksomheder på medlemsstatsniveau, for derved at forhindre, at nogle medlemsstater overvejer selvstændige instrumenter i stedet for at skabe en bred politisk ramme.

5.2

Det er ligeledes vigtigt, at alle typer investorer (offentlige, private og civilsamfundet) medtænkes, således at der tages hensyn til deres specifikke motiver og forventninger med henblik på at sikre de bedste partnerskaber og resultater. Men vigtigst af alt skal opbygningen af infrastruktur for »impact«-investeringer influere positivt på velfærdsmodeller i Europa. Politikken bør på nationalt plan omhyggeligt udformes med henblik på at få sociale virksomheder og den offentlige sektor til sammen at styrke velfærdssystemerne og samtidig sikre universal adgang til tjenester af høj kvalitet og til en rimelig pris.

5.3

I denne sammenhæng spiller regeringerne en central rolle som »aftagere« af social indvirkning og ikke mindst som hovedansvarlige for sikringen af sociale rettigheder. Initiativer til fordel for markedet for sociale investeringer skal være forankret i et ønske om at opnå positiv social indvirkning for det fælles bedste og ikke have til formål, at regeringerne skal fralægge sig ansvaret for at føre socialpolitik og levere social sikkerhed og sociale tjenester.

5.3.1

EØSU støtter Kommissionens overvejelser om ikke at medregne sociale investeringer ved beregningen af statslige nettounderskud inden for rammerne af ØMU'ens finanspolitiske regler i tråd med den gyldne finansieringsregel (»golden rule«) (15).

5.4

EØSU's udtalelse om EU's sociale investeringspakke og hertil relateret arbejde (16) bør tages i betragtning i den forbindelse, idet den efterlyser innovativ finansiering og anerkender, at velplanlagte og effektive sociale investeringer vil optimere de sociale virkninger, og at velfærdsstatsinvesteringer skaber sociale fremskridt og reducerer fremtidige udgifter på det sociale område.

5.5

Investering i sociale virksomheder er meget kompliceret, fordi tjenesterne ofte involverer mennesker i nød. Interventionernes succes afhænger af ressourcer, evne til at tilpasse sig ændrede vilkår og sikring af tjenesternes kontinuitet. Anvendelse af gængs investerings- og markedslogik på dette område forudsætter omhyggelige overvejelser for at undgå negative følger for hovedmålgruppen: slutbrugerne.

5.6

Investeringer med social indvirkning skal også ses på baggrund af en større finansieringskontekst, f.eks. offentlige indkøb og udlicitering. Investeringer i innovation med social indvirkning kræver et andet indbyrdes forhold, der er baseret på ligeværdigt partnerskab mellem aktørerne, hvor de offentlige myndigheder er centrale.

5.7

Da sektoren for offentlige virksomheder stadig er underudviklet i mange lande, må ethvert initiativ vedrørende investeringer med social indvirkning overvejes nøje. Et marked for sociale investeringer forudsætter både udbud og efterspørgsel og derfor en veletableret sektor for sociale virksomheder. Udvikling af et investeringsmarked er kun sekundært i forhold til at etablere en bæredygtig sektor for sociale virksomheder.

5.8

I den forbindelse er det også vigtigt at nævne, at sociale virksomheder vokser frem i en civilsamfundskontekst. Det er derfor afgørende at støtte et uafhængigt og levedygtigt civilsamfund for at udvikle sociale virksomheder og at føre en dialog med den sociale økonomi på alle niveauer.

5.9

Selv om levering af passende kapital (investeringer med social indvirkning eller andre typer) er for hånden, vil dette marked ikke fuldt ud fungere uden kapacitetsopbygning inden for måling af social indvirkning og programmer for investeringsparathed. Fremkomsten af leverandører af disse kapacitetsopbygningstjenester, der ofte selv er sociale virksomheder, bør opmuntres. Der er også behov for at skabe kontaktflader mellem sociale virksomheder og sociale investorer, hvor særlige mellemled tildeles en central rolle. EØSU advarer dog mod at tilføje for mange mellemled eller store aktører, fordi ægte partnerskaber om social innovation afhænger af direkte og tæt kontakt mellem aktører (der ofte er små og lokale) for at skabe tillid, hvilket ikke sker gennem mæglere.

5.10

EØSU understreger betydningen af klart at skelne mellem en social virksomheds sociale effekt på den ene side og social indvirkning, som genereres gennem en særlig aktivitet eller et særligt program i virksomheden, på den anden. Sociale virksomheder bør altid overholde arbejdsmarkedslovgivning, arbejdstagernes rettigheder og relevante kollektive overenskomster.

5.11

Støtte til den sociale økonomi og sociale virksomheder kræver et holistisk syn på, hvor store idéer kommer fra, hvem der driver dem frem, og hvordan de vokser. Alle disse spørgsmål udfordrer regeringer og private investorer til at tænke i nye baner, når det gælder levering af kapital til investeringer, med henblik på at udnytte det fulde potentiale i sektoren for sociale virksomheder og samfundet. Ud over adgang til kapital stilles der krav om andre nøgleelementer for at skabe et gunstigt miljø for sektoren for sociale virksomheder i Europa. EØSU opfordrer derfor kraftigt medlemsstaterne til at udnytte mulighederne i forbindelse med EU's sociale investeringspakke og udvikle nationale støtteplaner for sektoren og tilskynder Kommissionen til at pålægge en benchmarkenhed at udvikle en fase to for den sociale investeringspakke i de kommende år.