52014DC0549

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2013

1.           Baggrund for årsrapporten om forsknings- og udviklingsaktiviteter

Årsrapporten om forskning og teknologisk udvikling i Den Europæiske Union er udarbejdet i medfør af artikel 190 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Formålet med rapporten er at give et overblik over de vigtigste foranstaltninger i rapporteringsåret.

2.           Den bredere politiske kontekst i 2013

I 2013 påbegyndte og videreførte medlemsstaterne betydelige reformer med henblik på at vende tilbage til bæredygtig økonomisk vækst og velstand. Europa-Kommissionen gennemførte vigtige foranstaltninger for at forbedre og supplere disse bestræbelser, herunder styrket inddragelse af arbejdsmarkedets parter i processen med det europæiske semester. Som følge heraf har der siden begyndelsen af 2013 fundet et gradvist opsving sted i den europæiske økonomi, som manifesterede sig tydeligere i andet kvartal 2013. Selv om opsvinget forventes at fortsætte, skal EU fortsat samarbejde for at styrke sin globale konkurrenceevne.

Til trods for det fortsat vanskelige økonomiske klima i det seneste år har EU gjort fremskridt hen imod Europa 2020-målene ved at sætte gang i positive strukturelle tendenser såsom højnelse af uddannelsesniveauet, tilvejebringelse af et mere bæredygtigt energimiks, reduktion af kulstofintensiteten i økonomien og fremskridt hen imod F&I- investeringsmålet på 3 %.

Hvis Europas position som en global konkurrent skal styrkes, og der igen skal skabes vækst i økonomien, er investeringer i forskning og innovation (F&I) af afgørende betydning. Derfor bør F&I fortsat være et centralt element i EU's dagsorden for intelligente job og vækst og i EU's investeringer.

Horisont 2020, der blev iværksat ved udgangen af 2013, er det finansielle instrument til gennemførelse af EU's 2020-flagskibsinitiativ "Innovation i EU". Det nye rammeprogram har til formål at imødegå og løse samfundsmæssige udfordringer og fremme økonomisk velstand ved at støtte videnskab, teknologi og innovation i topklasse.

3.           Horisont 2020

Efter trepartsforhandlingerne mellem EU-institutionerne blev Horisont 2020-pakken vedtaget med et stort flertal i både Europa-Parlamentet den 21. november 2013 og Rådet for Den Europæiske Union den 3. december 2013.

Med et EU-budget (2014-2020) på 79,2 mia. EUR i løbende priser udgør EU's nye rammeprogram[1] et brud med fortiden – med en betydelig forenkling, der muliggør bredere deltagelse, integrering af forskning og innovation og en udfordringsbaseret tilgang. Horisont 2020 vil bidrage til at mindske kløften mellem forskning og markedet og samtidig yderligere styrke topkvalitet, hvilket giver store muligheder for at omsætte ny viden og teknologiske gennembrud til innovative tjenester og produkter af høj kvalitet.

Det nye program rummer særdeles gode muligheder for at forene offentlige og private finansieringskilder med henblik på at styrke Europas innovative virksomheder:

· Der er blevet sikret flere private investeringer med henblik på at løse vigtige samfundsmæssige udfordringer og styrke Europas industrielle konkurrenceevne. Den 10. juli 2013 fremsatte Kommissionen forslag til en række offentligt-private og offentligt-offentlige partnerskabsinitiativer, som indgår i innovationsinvesteringspakken[2]. Disse partnerskaber vil være et af nøgleelementerne i Horisont 2020, da de vil give mulighed for omfattende og langsigtede innovationsaktiviteter gennem et samarbejde mellem den private sektor, EU og medlemsstaterne med et budget på over 20 mia. EUR.

Der er gennemført foranstaltninger til afhjælpning af den utilstrækkelige adgang til finansiering i EU, der er en stor hindring for markedsføringen af innovation. Finansieringsfaciliteten for risikodeling, der er oprettet af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe i fællesskab, har sikret, at EIB for 1 mia. EUR i EU-budgetmidler har mobiliseret 12 mia. EUR i form af lån og over 30 mia. EUR i form af endelige F&I-investeringer. Dette har ført til supplerende ressourcer på op til 40 mia. EUR siden 2007 til forsknings- og innovationsaktiviteter, som ellers ikke ville være blevet finansieret. I tråd med mainstreamingstrategien i Horisont 2020 er der planlagt foranstaltninger til oprettelse af en robust støtteordning, der navnlig skal tilgodese små og mellemstore virksomheder og lette deres adgang til finansieringsmuligheder på tværs af hele programmet. Det nye målrettede SMV-instrument støtter de mest innovative idéer i europæiske SMV'er, som har store ambitioner om at udvikle sig, vokse og gøre sig gældende på internationalt plan. Inden for målet om, at 20 % af den generelle finansiering skal gå til samfundsmæssige udfordringer, og det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" er 5 % blevet afsat til permanent åben indkaldelse i 2014-2015 og 7 % til den samlede programperiode.

Sideløbende med den politiske beslutningstagning har Kommissionen igangsat de nødvendige forberedelser til at gennemføre det nye program.

a)           Arbejdsprogrammer for 2014-2015 under Horisont 2020

Den 10. december 2013 vedtog Europa-Kommissionen det første arbejdsprogram under Horisont 2020. Kommissionen anførte finansieringsprioriteter for to år, hvilket gav forskere og virksomheder mere sikkerhed end nogensinde før for retningen i EU's forskning og innovationsmuligheder. Der blev åbnet for indkaldelse af forslag den 11. december 2013. Blandt de vigtigste emner kan nævnes:

Der fokuseres primært på små og mellemstore virksomheder (SMV'er), navnlig gennem et nyt målrettet instrument. SMV'er vil kunne ansøge om 253 mio. EUR i form af innovationstilskud under denne nye særlige nye ordning alene i 2014. Som fastsat i indkaldelserne for 2014-2015 er der øremærket et samlet budget på næsten 20 mio. EUR til individuelle tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd (næsten 14 mio. EUR) og Marie Skłodowska-Curie-aktioner (næsten 7 mio. EUR) til fremme af forskeruddannelse og -mobilitet. Med henblik på at mindske innovationskløften omfatter udvidelsesforanstaltninger indkaldelser af forslag vedrørende "professorater i det europæiske forskningsrum" (34 mio. EUR), samarbejdsaktioner (12 mio. EUR) i 2014 og samarbejdsaftaler (74 mio. EUR) i 2015.

b)         Forenklet adgang

Den 4. december 2013 blev der lanceret en ny udgave af forsknings- og innovationsdeltagerportalen, i hvilken forbindelse der blev indført forbedret it-kapacitet, en mere tidssvarende teknologi, ændret og forenklet navigering samt videreudviklet layout og indhold. Den nye onlinevejledning for Horisont 2020-deltagere – Horizon 2020 Online Manual – blev udviklet som led i et samarbejde med henblik på at lette forståelsen af programmets processer. Vejledningen er let tilgængelig fra alle dele af deltagerportalen[3] og fører brugerne direkte til det relevante afsnit i vejledningen.

4.           Innovation i EU

Innovation i EU er et centralt element i Europa 2020-strategien med henblik på at fremme Europas innovationskapacitet. Med Innovation i EU er det lykkedes at skabe et momentum omkring innovation gennem øgede investeringer i F&I, mobilisering af interessenter og integrering af innovation i de europæiske, nationale og regionale politikker.

Som en overordnet strategi omfatter Innovation i EU en bred vifte af elementer, der indvirker på Europas innovative økosystem, og har haft held til at ændre det. Der er gjort store fremskridt med at opnå resultater med de enkelte prioriteter i Innovation i EU:

Styrkelse af videnbasen og mindskelse af fragmentering: Videnbasen i Europa er ved at blive styrket, navnlig gennem lanceringen af Horisont 2020, ved at rette fokus i De Europæiske Fonde for Regionaludvikling mod intelligente specialiseringsstrategier og ved at støtte udvikling af kompetencer samt gøre fremskridt hen imod det europæiske forskningsrum (EFR) – se afsnit 5 nedenfor. Markedsføring af idéer: Der er gjort betydelige bestræbelser på at tilvejebringe værktøjer for at skabe et mere innovationsvenligt erhvervsklima i Europa såsom enhedspatentet og de reviderede direktiver om offentlige indkøb, der giver bedre muligheder for innovation. Der er indført instrumenter, som skal lette adgangen til finansiering, navnlig instrumenterne under Horisont 2020, og de begynder at give resultater, herunder styrkede låne- og egenkapitalfaciliteter og venturekapitalpasset.

Mens offentlig intervention tidligere typisk er blevet anvendt til at fremme udbuddet af forskning og ny viden, anvendes den nu i stigende grad til at fremme efterspørgslen efter innovation med instrumenter som prækommercielle offentlige indkøb, innovationsvenlig regulering, fastsættelse af standarder osv. F.eks. blev indkøb af innovation lettet, der blev udviklet og afprøvet en metode til screening af bestemmelser for deres indvirkning på innovation, handlingsplanen for økoinnovation blev lanceret, og fastsættelsen af standarder blev moderniseret og fremskyndet.

Maksimering af den sociale og territoriale samhørighed: Innovation i EU har omfattet udfordringen med territorial og social samhørighed. F.eks. er intelligente specialiseringsstrategier blevet oprettet som en forudsætning for investeringsprioriteter inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation med henblik på at fremme bedre innovationsresultater på tværs af de europæiske regioner og medlemsstater, uden at der er gået på kompromis med topkvaliteten. Den øgede vægt på innovation i den sociale og offentlige sektor sikrer en bredere anvendelse og samfundsmæssig virkning af innovation samt en mentalitetsændring med hensyn til, hvem der skal være berørt af innovation, og hvem der kan blive aktør for forandring i EU. Der er navnlig ved at blive skabt et momentum omkring innovation i den offentlige sektor, hvor de trufne foranstaltninger har oversteget de oprindelige forventninger til Innovation i EU. De europæiske innovationspartnerskaber (EIP) udgør en ny tilgang til forskning og innovation i EU. Der er blevet lanceret fem EIP'er på nøgleområderne aktiv og sund aldring, vand, landbrug, råstoffer og intelligente byer. De befinder sig nu i gennemførelsesfasen, idet de har fastlagt prioriteter, inddraget en bred vifte af partnere på udbuds- og efterspørgselssiden af innovation og er begyndt at give de første resultater, f.eks. kortlægning af god praksis, praktiske værktøjssæt i forbindelse med gentagelse, indsamling af dokumentation for virkning og gennemførelse af integrerede tjenester.

En ekspertgruppe har vurderet fremskridtene og evalueret de samlede resultater af EIP'erne. Gruppen har konkluderet, at EIP'erne er den rigtige fremgangsmåde til at fremme EU's fremtidige økonomiske vækst og velfærd. Deres anbefalinger indebærer forbedringer, der kan foretages af de nuværende EIP'er, og betydelige ændringer i den måde, hvorpå fremtidige EIP'er kan lanceres og gennemføres.

Styrkelse af vores politikker udadtil: Den globale dimension af innovation er også blevet taget i betragtning. Der er udviklet flere initiativer til at øge Europas tiltrækningskraft som et mål for forskning og innovation, og partnerskaberne mellem EU og dets medlemsstater er blevet styrket i forbindelse med fastlæggelsen af prioriteter for samarbejde med tredjelande, herunder udvikling af globale forskningsinfrastrukturer. Hvordan skal det føres ud i livet? Fremskridtene i Europa og medlemsstaternes forsknings- og innovationsresultater er blevet overvåget inden for rammerne af den integrerede økonomiske samordning ("det europæiske semester") gennem resultattavlen for forskning og innovation[4], rapporten om konkurrenceevnen for Innovation i EU og gennem den nye resultatindikator for innovation. Den nye indikator bygger på fire indikatorer fra de forskellige typer af resultater og virksomhedsaktiviteter i resultattavlen for forskning og innovation, der er opdelt i tre dele (patenter, beskæftigelse inden for videnintensive aktiviteter og videnintensive varers og tjenesteydelsers konkurrenceevne), og en ny måling af beskæftigelsen i hurtigtvoksende virksomheder i innovative sektorer.

Overvågningen vil fortsætte og blive forbedret gennem en facilitet til understøtning af politikkerne under Horisont 2020. Udveksling af bedste praksis og gensidig læring er ligeledes blevet lettet af EU.

I de seneste år har der fundet en grundlæggende ændring sted i den rigtige retning, hvorved forskellen i innovationsresultater i forhold til vores vigtigste konkurrenter er blevet mindsket. Den seneste resultattavle for forskning og innovation viser, at EU siden 2008 har været i stand til at indhente næsten halvdelen af sit innovationsefterslæb i forhold til USA og Japan. Alligevel udvides forskellen i forhold med Sydkorea, og Kina er hurtigt er ved at indhente det forsømte. Derfor skal EU, dets medlemsstater og andre interessenter fortsat arbejde sammen om at forbedre det europæiske innovative økosystem.

5.           Det europæiske forskningsrum (EFR)

Efter vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst (EFR-meddelelsen) den 17. juli 2012 og oprettelsen af en overvågningsmekanisme for det europæiske forskningsrum (EMM) til overvågning af fremskridt i gennemførelsen af EFR fortsatte Kommissionen med at konsolidere EMM i hele 2013. Kommissionen arbejdede tæt sammen med ad hoc-arbejdsgruppen vedrørende overvågning under det nyoprettede udvalg for det europæiske forskningsrum og innovation (ERAC) med henblik på at videreudvikle EFR-indikatorerne og de hertil knyttede dataindsamlingsmetoder, navnlig EFR-undersøgelsen.

Arbejdet med EMM resulterede i vedtagelsen af den første EFR-statusrapport i september 2013, der giver et øjebliksbillede af situationen i medlemsstaterne og visse associerede lande og fastlægger udgangspunktet for en fuldstændig vurdering af fremskridtene i det følgende år[5]. EFR-statusrapporten for 2013 blev drøftet på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) i september 2013, hvor nødvendigheden af at fremskynde strukturelle reformer af de nationale systemer og styrke overvågningen af fremskridtene med EFR blev gentaget. Formidlingen af EFR-statusrapporten for 2013 omfattede en vurdering af de fremskridt, der er gjort på målområder såsom åben og fair rekruttering af forskere og større udbredelse af videnskabelig viden.

Den årlige vækstundersøgelse for 2014[6], der blev vedtaget i 2013, fremhævede nødvendigheden af, at medlemsstaterne vedtager reformer i tråd med EFR-meddelelsen, og har gjort det muligt at integrere EFR's overvågningsmekanisme og statusrapport fuldt ud i det europæiske semesters politikcyklus.

Gennemførelsen af EFR-meddelelsen blandt interessenter på forskningsområdet er blevet støttet gennem udvidelse og styrkelse af interessenternes platform. En sjette organisation[7] tilsluttede sig platformen i juli 2013. De seks interessenters organisationer[8] og Kommissionen undertegnede en fælles erklæring den 13. december 2013. Alle organisationer bekræftede deres fælles forpligtelse til at nå målene for EFR. Ved udgangen af 2013 havde alle interessenter aflagt rapport om de fremskridt, de havde gjort med deres forpligtelser til at gennemføre EFR, og kom med deres input til EFR-statusrapporten for 2013.

EFR-manifestet – et initiativ, som Europa-Parlamentet for nylig har iværksat, og som samler medlemmer af Europa-Parlamentet og interessenter på forskningsområdet – har også givet fornyet kraft til gennemførelsen af EFR-aktionerne hos de nationale myndigheder og forskerinteressenterne.

6.           Internationalt samarbejde

2013 var det første hele år af gennemførelsen af meddelelsen "Styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovation: En strategisk tilgang"[9]. I tråd med Innovation i EU søger strategien at styrke EU's ekspertise og tiltrækningskraft inden for forskning og innovation og dets økonomiske og industrielle konkurrenceevne, tackle globale samfundsmæssige udfordringer og støtte EU's eksterne politikker. Med henblik herpå blev integreringen af strategien i Horisont 2020-lovgivningspakken sikret under den interinstitutionelle debat. Pakken omfatter en politik for associering med Horisont 2020 med fokus på udvidelse, EFTA-lande og nabolande. Der blev indledt forhandlinger med en række lande i 2013, og aftalen blev paraferet med Israel i december.

Det strategiske forum for internationalt V&T-samarbejde gennemgik og strømlinede sin forretningsorden for at forbedre koordinationen af og med medlemsstaternes internationale samarbejdsaktiviteter. Det østlige partnerskabs panel vedrørende forskning og innovation nåede til enighed om, at det i fællesskab ville arbejde hen imod udarbejdelsen af en fælles strategi for samarbejde. På mødet i november 2013 inden for rammerne af den politiske dialog på højt plan mellem EU og Afrika om videnskab, teknologi og innovation aftalte parterne, at de ville begynde at arbejde hen imod et langsigtet forsknings- og innovationspartnerskab med fælles finansiering og ejerskab, som først og fremmest skulle fokusere på fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug.

Mødet på højt plan med emnet "Atlanterhavet: en fælles ressource" blev afholdt i maj i Galway og førte til, at EU, Canada og USA undertegnede Galway-erklæringen, og til lanceringen af den transatlantiske alliance vedrørende havforskning.

Der blev afholdt tre "Destination Europe"-konferencer i USA sammen med medlemsstaterne og de associerede lande for at øge bevidstheden om den høje kvalitet af europæisk forskning og de karriere- og finansieringsmuligheder, der findes i Europa for forskere fra hele verden.

I overensstemmelse med målet om at fremme lige vilkår for samarbejde og tackle rammebetingelser, der hindrer samarbejdet, fandt det første møde på højt plan inden for rammerne af dialogen om innovationssamarbejde med Kina sted i Beijing i november 2013. Der var en fælles interesse i at fremme forudsigelige, gennemsigtige og effektive rammebetingelser for innovation, og der blev oprettet en eksperttaskforce om innovationssamarbejde med henblik på at identificere og fremme god praksis i EU og Kina.

Videnskabsåret, der er et samarbejde mellem EU og Rusland, blev lanceret i november på vellykket vis. Dette møde på højt plan gav begge parter mulighed for at bekræfte deres engagement i samarbejdet mellem EU og Rusland om videnskab og teknologi.

7.           Det Fælles Forskningscenter (FFC)

FFC er Europa-Kommissionens interne videnskabelige tjenestegren og den eneste af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for direkte forskning. FFC har til opgave at yde uafhængig, evidensbaseret videnskabelig og teknisk støtte til EU's politikker gennem hele den politiske proces. I tæt samarbejde med de politiske generaldirektorater tager FFC vigtige samfundsmæssige udfordringer op, samtidig med at det fremmer innovation gennem udvikling af nye metoder, værktøjer og standarder og deler sin knowhow med medlemsstaterne, videnskabelige kredse og internationale partnere.

I 2013 reagerede FFC på et stigende antal anmodninger om videnskabelig støtte til politikken fra Kommissionens politikformulerende tjenestegrene vedrørende EU's prioriteter, navnlig inden for rammerne af EU's plan for intelligent vækst – Europa 2020. FFC ydede direkte videnskabelig støtte til tematiske politikområder såsom finansiel stabilitet og Den Økonomiske og Monetære Union, det indre marked, vækst, beskæftigelse og innovation, lavkulstoføkonomi, ressourceeffektivt miljø og klimaændringer, energi og transport, landbrug og fødevaresikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse, informationssamfundet og den digitale dagsorden, folkesundhed og sikkerhed samt nuklear sikkerhed.

Med henblik på effektivt at forvalte sit voksende ansvar har FFC lagt sig fast på en mere tværfaglig og tværsektoriel tilgang ved at udarbejde det første FFC-arbejdsprogram (2014-2015) under Horisont 2020, der er baseret på en nyoprettet rullende plan og en mere detaljeret projektstruktur. Stærkere innovation kombineret med nye internationale partnerskaber bidrager til at løse presserende globale spørgsmål såsom klimaændringer, sundhed, fødevaresikkerhed og fattigdom. FFC's styrkede forbindelser og netværk med EU og internationale partnere er afgørende for global videnskabelig topkvalitet.

At basere politikker på solid videnskabelig dokumentation og forsvarlig analyse kræver en avanceret infrastruktur for videnskabelige aktiviteter, kvalitetsdata og passende analyseværktøjer. F.eks. blev der åbnet en ny miljøvenlig og energieffektiv videnskabsbygning på FFC's anlæg i Ispra (Italien).

8.           Gennemførelse af det syvende rammeprogram

I 2012 lancerede Kommissionen det hidtil største sæt indkaldelser af forslag under det syvende rammeprogram (RP7). For at lette overgangen til Horisont 2020 var der stærk fokus på foranstaltninger, der integrerer en vifte af aktiviteter, som potentielt kan få stor gennemslagskraft. Der blev gennemført ca. 45 indkaldelser af forslag i 2013 med et samlet foreløbigt budget på 4,9 mia. EUR. Der blev modtaget i alt ca. 20 000 støtteberettigede forslag, hvoraf næsten 3 000 blev udvalgt til støtte, hvilket resulterede i en succesrate på næsten 15 % i forhold til antallet af støtteberettigede forslag.

I alt 67 630 ansøgere deltog i samtlige støtteberettigede forslag med samlede projektomkostninger på over 34 mia. EUR og et ansøgt EU-bidrag på i alt næsten 28 mia. EUR. I alt 12 702 ansøgere deltog i de udvalgte forslag med samlede projektomkostninger på næsten 6 mia. EUR og et ansøgt EU-bidrag på over 4 mia. EUR. Den samlede succesrate var på 18,78 % set i forhold til antallet af ansøgere og 15,96 % i forhold til ansøgte EU-bidrag.

9.           Udsigterne for 2014

Kommissionen er fortsat besluttet på at gennemføre målene i Europa 2020-strategien. Den er for øjeblikket ved at gennemføre meddelelsen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om evaluering af forskning og innovation som kilde til fremtidig vækst med titlen "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst".[10]

Med henblik på udvikling af arbejdsprogrammet for 2016-2017 under Horisont 2020 vil en bredere høring og drøftelse med medlemsstaterne være blandt Kommissionens prioriteter. Den vil også tage hensyn til nye oplysninger om videnskabelige, teknologiske, økonomiske, markedsmæssige og sociale tendenser og fremsyn samt nuværende og kommende politiske behov med henblik på at udnytte sine konkurrencefordele og gribe nye muligheder.

I 2014 vil Kommissionen også fortsat arbejde for at gennemføre foranstaltningerne i forbindelse med Innovation i EU. Den vil fremlægge rapporten "Status over Innovation i EU 2010-2014", der viser resultaterne og de vigtigste konklusioner. I lyset af den aktuelle krise er EU dog nødt til at fortsætte sine bestræbelser på at gøre Innovation i EU til virkelighed.

EFR-statusrapporten for 2013 blev drøftet på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) i september 2013 og vil bane vej for vedtagelsen af Rådets konklusioner om EFR i 2014. Kommissionen vil afholde en konference efter offentliggørelsen af statusrapporten for 2014, der vil blive udsendt i september. Der vil blive foretaget en fuldstændig vurdering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af EFR, gennem EFR-undersøgelsen for 2014, der har til formål at afdække de gennemførelsesforanstaltninger, som er nødvendige for at fuldende det indre marked for forskere, viden og teknologi. EFR-undersøgelsen for 2014 vil være af afgørende betydning for kortlægningen af områder, hvor der er gjort fremskridt, og hvor der kræves en yderligere indsats.

Kommissionen har desuden lanceret en EU-dækkende høring af alle interessenter om de de erfaringer, der er gjort, og om de vigtigste faktorer, der skal hjælpe Kommissionen ved udformningen af de næste faser i EU's vækststrategi efter krisen for perioden 2015-2020. Den vil fremsætte konkrete forslag i begyndelsen af 2015.

[1]               http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/news/horizon-2020-brief-eu-framework-programme-research-innovation

[2]               Vedtaget af Europa-Parlamentet den 15. april 2014 og af Rådet for Den Europæiske Union den 6. maj 2014.

[3]               http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/home.html

[4]               http://ec.europa.eu/enterprise/policies/innovation/policy/innovation-scoreboard/index_en.htm

[5]               EFR-statusrapporten for 2013 var ledsaget af faktuelle oplysninger og tal, som viste de forskellige grader af fremskridt hen imod afslutningen af EFR, hvilket afspejler de nationale prioriteter. Se: http://ec.europa.eu/research/era/era-progress-2013.htm

[6]               COM(2013) 800 final.

[7]               Konferencen af Europæiske Skoler for Avanceret Teknisk Uddannelse og Forskning (CESAER) tilsluttede sig interessentplatformen den 17. juli 2013 som den sjette interesseorganisation og afleverede en ensidig erklæring til Kommissionen.

[8]               Det drejer sig om: Den Europæiske Sammenslutning af Forsknings- og Teknologiorganisationer (EARTO), Den Europæiske Universitetssammenslutning (EUA), Ligaen af Europæiske Forskningsuniversiteter (LERU), NordForsk, Science Europe og CESAER.

[9]               COM(2012) 497.

[10]             COM(2014) 339.