52014AP0280

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52014AP0280 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52014AP0280

Help

Europa-Parlamentets ændringer af 3. april 2014 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2013/36/EU og 2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (COM(2013)0547 — C7-0230/2013 — 2013/0264(COD))

EUT C 408 af 30.11.2017, p. 429–511 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

30.11.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 408/429

P7_TA(2014)0280

Betalingstjenester i det indre marked ***I

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2017/C 408/28)

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Direktiv 2007/64/EF blev vedtaget i december 2007 på grundlag af et forslag fra Kommissionen fra december 2005. Siden da er der på detailbetalingsmarkedet sket væsentlig teknisk innovation med det hurtigt stigende antal elektroniske betalinger og mobilbetalinger og fremkomsten af nye typer betalingstjenester på markedet.

(2)

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Gennemgangen af EU's retlige rammer for betalingstjenester og særlig konsekvensanalysen af direktiv 2007/64/EF og høringen om Kommissionens grønbog »På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger« (24) har vist, at udviklingen har medført væsentlige udfordringer for lovgivningen. Store dele af betalingsmarkedet — kort-, internet- og mobilbetalinger — er stadig ofte fragmenteret langs landegrænserne. Mange innovative betalingstjenesteprodukter eller -tjenester hører slet ikke eller kun i mindre grad ind under anvendelsesområdet for direktiv 2007/64/EF. Endvidere viste det sig, at direktiv 2007/64/EF vedrørende anvendelsesområdet og især de undtagne elementer med hensyn til visse betalingsrelaterede aktiviteter, der er undtaget for bestemmelserne, i nogle få tilfælde er for tvetydigt, for generelt eller blot forældet i lyset af markedsudviklingen. Det har medført retsusikkerhed, potentielle sikkerhedsrisici i betalingskæden og manglende forbrugerbeskyttelse på nogle områder. Det har også vist sig at være vanskeligt for innovative og brugervenlige digitale betalingstjenester at få fodfæste på markedet og give forbrugere og handlende effektive, praktiske og sikre betalingsmetoder i Unionen.

(3)

Gennemgangen af Unionens retlige rammer for betalingstjenester og særlig konsekvensanalysen af direktiv 2007/64/EF og høringen om Kommissionens grønbog »På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger« (24) har vist, at udviklingen har medført væsentlige udfordringer for lovgivningen. Store dele af betalingsmarkedet — kort-, internet- og mobilbetalinger — er stadig ofte fragmenteret langs landegrænserne. Mange innovative betalingstjenesteprodukter eller -tjenester hører slet ikke eller kun i mindre grad ind under anvendelsesområdet for direktiv 2007/64/EF. Endvidere viste det sig, at direktiv 2007/64/EF vedrørende anvendelsesområdet og især de undtagne elementer med hensyn til visse betalingsrelaterede aktiviteter, der er undtaget for bestemmelserne, i nogle få tilfælde er for tvetydigt, for generelt eller blot forældet i lyset af markedsudviklingen. Det har medført retsusikkerhed, potentielle sikkerhedsrisici i betalingskæden og manglende forbrugerbeskyttelse på nogle områder. Det har også vist sig at være vanskeligt for innovative , sikre og brugervenlige digitale betalingstjenester at få fodfæste på markedet og give forbrugere og handlende effektive, praktiske og sikre betalingsmetoder i Unionen. Der er et stort positivt potentiale i dette, som skal udnyttes mere systematisk.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)	Det er af afgørende betydning, at der oprettes et integreret indre marked for elektroniske betalinger for at sikre, at forbrugerne, de handlende og virksomhederne kan udnytte det indre marked fuldt ud set i lyset af udviklingen i den digitale økonomi.

(4)

Det er af afgørende betydning, at der oprettes et integreret indre marked for sikre elektroniske betalinger for at understøtte væksten i Unionens økonomi og sikre, at forbrugerne, de handlende og virksomhederne kan vælge gennemsigtige betalingstjenester og dermed udnytte det indre marked fuldt ud set i lyset af udviklingen i den digitale økonomi.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Der bør fastsættes nye regler for at lukke hullerne i lovgivningen og samtidig give større retssikkerhed og sikre ensartet anvendelse af de retlige rammer i hele Unionen. Der bør garanteres lige forretningsvilkår for både eksisterende og nye markedsaktører, så det bliver nemmere for nye betalingsmidler at nå ud til et større marked, så der sikres en høj grad af forbrugerbeskyttelse i forbindelse med betalingstjenester i hele Unionen. Det forventes at presse omkostninger og priser for betalingstjenestebrugere nedad samt give større udvalg af og gennemsigtighed i betalingstjenester.

(5)

Der bør fastsættes nye regler for at lukke hullerne i lovgivningen og samtidig give større retssikkerhed og sikre ensartet anvendelse af de retlige rammer i hele Unionen. Der bør garanteres lige forretningsvilkår for både eksisterende og nye markedsaktører, så det bliver nemmere for nye betalingsmidler at nå ud til et større marked, så der sikres en høj grad af forbrugerbeskyttelse i forbindelse med betalingstjenester i hele Unionen. Det forventes at skabe effektivitet i betalingssystemet som helhed og at presse omkostninger og priser for betalingstjenestebrugere nedad samt give større udvalg af og gennemsigtighed i betalingstjenester , idet det samtidig styrker forbrugernes tillid til et harmoniseret betalingsmarked .

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5a)

Det fælles eurobetalingsområde (SEPA) vil nå en vigtig milepæl i 2014 med migrationen af nationale pengeoverførsler og direkte debiteringer i euro til SEPA-instrumenterne for nationale pengeoverførsler og direkte debiteringer. Oprettelsen af et integreret, konkurrencedygtigt, innovativt og fair marked for eurodetailbetalinger i euroområdet bør fortsættes for at opnå et egentligt indre marked for betalingstjenester i Unionen. Denne løbende oprettelse bør understøttes af en stærkere styring under ledelse af Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB's erklæring om oprettelsen af det europæiske udvalg for detailbetalinger (ERPB), efterfølgeren til SEPA-Rådet, forventes at bidrage til og lette opnåelsen af dette mål. ERPB's sammensætning bør under hensyntagen til en bedre balance mellem udbuds- og efterspørgselssiden af betalingsmarkedet sikre effektiv rådgivning om SEPA-projektets fremtidige orientering og hindringer for dets virkeliggørelse, måder at adressere dem på og måder til at fremme innovation, konkurrence og integration inden for detailbetalinger i euro i Unionen. Kommissionen bør deltage som observatør for at sikre, at ERPB's opgaver, sammensætning og funktion bidrager til at fremme SEPA-projektet.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

I de seneste år er de sikkerhedsrisici, der er forbundet med elektroniske betalinger blevet større, hvilket skyldes deres større tekniske kompleksitet, de stadigt stigende mængder af elektroniske betalinger i hele verden og de nye typer betalingstjenester. Da sikre betalingstjenester er en forudsætning for et velfungerende betalingstjenestemarked, bør betalingstjenestebrugere være tilstrækkeligt beskyttet mod sådanne risici. Betalingstjenester er nødvendige for opretholdelsen af centrale økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, og derfor er betalingstjenesteudbydere såsom kreditinstitutter blevet klassificeret som markedsoperatører i henhold til artikel 3, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [pls insert number of NIS Directive after adoption] (25).

(6)

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

I tillæg til de generelle foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan i henhold til direktiv [pls insert number of NIS Directive after adoption], bør de sikkerhedsrisici, der er forbundet med betalingstransaktioner, også imødegås af betalingstjenesteudbyderne. De sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes af betalingstjenesteudbyderne, skal stå i forhold til de pågældende sikkerhedsrisici. Der bør indføres en mekanisme til regelmæssig rapportering, så betalingstjenesteudbyderne årligt giver de kompetente myndigheder opdaterede oplysninger om vurderingen af deres sikkerhedsrisici og de (yderligere) foranstaltninger, de har truffet for at imødegå disse risici. Endvidere er det for at sikre, at skadevirkninger for andre betalingstjenesteudbydere og betalingssystemer, såsom væsentlige forstyrrelser af et betalingssystem, og skadevirkninger for brugerne holdes på et minimum, nødvendigt at forpligte betalingstjenesteudbyderne til uden unødig forsinkelse at underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om alvorlige sikkerhedshændelser.

(7)

I tillæg til de generelle foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan i henhold til direktiv [pls insert number of NIS Directive after adoption], bør de sikkerhedsrisici, der er forbundet med valget af teknisk system til at tilbyde betalingstransaktioner, også imødegås af betalingstjenesteudbyderne og for deres regning og risiko. De sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes af betalingstjenesteudbyderne, skal stå i forhold til de pågældende sikkerhedsrisici for deres kunder . Der bør indføres en mekanisme til regelmæssig rapportering, så betalingstjenesteudbyderne mindst tre gange årligt giver de kompetente myndigheder opdaterede oplysninger om vurderingen af deres sikkerhedsrisici og de yderligere foranstaltninger, de har truffet for at mindske disse risici. Endvidere er det for at sikre, at skadevirkninger for andre betalingstjenesteudbydere og betalingssystemer, såsom væsentlige forstyrrelser af et betalingssystem, og skadevirkninger for brugerne holdes på et minimum, nødvendigt at forpligte betalingstjenesteudbyderne til uden unødig forsinkelse at underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om alvorlige sikkerhedshændelser. Denne bør hvert år udsende en rapport om sikkerheden i forbindelse med digitale betalingstjenester i Unionen.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)

For at forbrugerne skal forstå deres rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv, skal de oplyses på en klar og let forståelig måde. Kommissionen udarbejder derfor senest to år efter direktivets ikrafttræden en brugervenlig elektronisk folder, som på en klar og let forståelig måde anfører forbrugernes rettigheder og pligter i henhold til dette direktiv og i tilhørende EU-lovgivning om betalingstjenester. Denne information bør gøres tilgængelig på Kommissionens websted og webstedet for den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (1a) og de nationale banktilsynsmyndigheders websteder. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere gratis stiller folderen elektronisk til rådighed i originalt format for alle deres eksisterende og nye kunder på deres websteder og i papirform i deres filialer, hos deres agenter og enheder, som får udliciteret deres aktiviteter.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Den reviderede retlige ramme for betalingstjenester suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [XX/XX/XX] (26). Forordningen indfører regler vedrørende opkrævning af multilaterale og bilaterale interbankgebyrer for alle debet- og kreditkorttransaktioner, der foretages af forbrugere, og elektroniske betalinger og mobilbetalinger i tilknytning til sådanne transaktioner, og begrænser brugen af en række forretningsregler vedrørende korttransaktioner. Nævnte forordning søger at fremskynde opnåelsen af et effektivt integreret marked for alle kortbaserede betalinger.

(8)

Den reviderede retlige ramme for betalingstjenester suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [XX/XX/XX] (26). Forordningen indfører regler vedrørende opkrævning af multilaterale og bilaterale interbankgebyrer for alle debet- og kreditkorttransaktioner, der foretages af forbrugere, og elektroniske betalinger og mobilbetalinger i tilknytning til sådanne transaktioner, og fjerner dermed en vigtig barriere mellem nationale betalingsmarkeder og begrænser brugen af en række forretningsregler vedrørende korttransaktioner. Nævnte forordning søger at fremskynde opnåelsen af et effektivt integreret marked for alle kortbaserede betalinger.

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

For at undgå forskellige praksisser i medlemsstaterne til skade for forbrugerne bør bestemmelserne om gennemsigtigheds- og oplysningskrav i dette direktiv også gælde for transaktioner, hvor betalerens eller betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder befinder sig inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »EØS«), og den anden betalingstjenesteudbyder befinder sig uden for EØS. Det er også hensigtsmæssigt at udvide anvendelsen af bestemmelserne om gennemsigtighed og oplysning til transaktioner i alle valutaer mellem betalingstjenesteudbydere, der befinder sig inden for EØS.

(9)

For at undgå forskellige praksisser i medlemsstaterne til skade for forbrugerne bør bestemmelserne om gennemsigtigheds- og oplysningskrav og om rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udbud og brug af betalingstjenester i dette direktiv også gælde for transaktioner, hvor betalerens eller betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder befinder sig inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »EØS«), og den anden betalingstjenesteudbyder befinder sig uden for EØS. På grundlag af en evaluering og, hvis det er nødvendigt, et forslag til retsakt fra Kommissionen bør anvendelsen af dette direktiv på sådanne transaktioner også udvides til at omfatte størsteparten af bestemmelserne om rettigheder og pligter i forbindelse med at levere og benytte betalingstjenester. Det er også hensigtsmæssigt at udvide anvendelsen af bestemmelserne om gennemsigtighed og oplysning til transaktioner i alle valutaer mellem betalingstjenesteudbydere, der befinder sig inden for EØS.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)	Definitionen af betalingstjenester bør være teknologisk neutral og give plads til yderligere udvikling af nye typer betalingstjenester, samtidig med at der sikres lige forretningsvilkår for både eksisterende og nye betalingstjenesteudbydere.

(10)	Definitionerne af betalingstjenester, betalingsprotokoller og standarder bør være teknologisk neutrale og give plads til yderligere udvikling af nye typer betalingstjenester, samtidig med at der sikres lige forretningsvilkår for både eksisterende og nye betalingstjenesteudbydere.

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Tilbagemeldinger fra markederne viser, at de betalingsaktiviteter, der dækkes af undtagelsen om begrænsede net, ofte omfatter store betalingsmængder og -værdier og tilbyder forbrugerne hundreder eller tusinder af forskellige produkter og tjenester, der ikke passer til formålet med den undtagelse for begrænsede net, der er indført ved direktiv 2007/64/EF. Det medfører større risici og ingen retlig beskyttelse for betalingstjenestebrugere, især for forbrugerne, og væsentlige ulemper for regulerede markedsaktører. Det er nødvendigt med en mere præcis beskrivelse af et begrænset net, i overensstemmelse med direktiv 2009/110/EF, for at begrænse disse risici. Et betalingsinstrument bør derfor betragtes som et instrument, der benyttes inden for et begrænset net, hvis det kun kan benyttes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forretning eller forretningskæde eller til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester, uanset salgsstedets geografiske placering. Sådanne instrumenter kunne omfatte butikskort, benzinkort, medlemskort, kort til den kollektive trafik, spisebilletter eller billetter til specifikke tjenester, der eventuelt er omfattet af bestemte skatte- eller arbejdsmarkedsregler, der er udformet med henblik på at fremme anvendelsen af sådanne instrumenter for at opfylde målsætningerne i social- og arbejdsmarkedslovgivningen. I de tilfælde hvor et sådant specifikt instrument udvikler sig til et generelt instrument, bør undtagelsen fra dette direktivs anvendelsesområde ikke længere finde anvendelse. Instrumenter, der kan benyttes i forretninger, der optræder på en liste, bør ikke undtages fra dette direktivs anvendelsesområde, da sådanne instrumenter typisk er beregnet til anvendelse blandt et net af tjenesteudbydere, der er i stadig vækst. Undtagelsen bør anvendes sammen med et krav om, at potentielle betalingstjenesteudbydere oplyser om aktiviteter, der hører ind under definitionen af et begrænset net.

(12)

Tilbagemeldinger fra markederne viser, at de betalingsaktiviteter, der dækkes af undtagelsen om begrænsede net, ofte omfatter store betalingsmængder og -værdier og tilbyder forbrugerne hundreder eller tusinder af forskellige produkter og tjenester, der ikke passer til formålet med den undtagelse for begrænsede net, der er indført ved direktiv 2007/64/EF. Det medfører større risici og ingen retlig beskyttelse for betalingstjenestebrugere, især for forbrugerne, og væsentlige ulemper for regulerede markedsaktører. Det er nødvendigt med en mere præcis beskrivelse af et begrænset net, i overensstemmelse med direktiv 2009/110/EF, for at begrænse disse risici. Et betalingsinstrument bør derfor betragtes som et instrument, der benyttes inden for et begrænset net, hvis det kun kan benyttes til erhvervelse af varer og tjenester hos en bestemt forhandler eller forhandlerkæde eller til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester, uanset salgsstedets geografiske placering. Sådanne instrumenter kunne omfatte butikskort, benzinkort, medlemskort, kort til den kollektive trafik, parkeringsbilletter , spisebilletter eller billetter til specifikke tjenester, der eventuelt er omfattet af bestemte skatte- eller arbejdsmarkedsregler, der er udformet med henblik på at fremme anvendelsen af sådanne instrumenter for at opfylde målsætningerne i social- og arbejdsmarkedslovgivningen. I de tilfælde hvor et sådant specifikt instrument udvikler sig til et generelt instrument, bør undtagelsen fra dette direktivs anvendelsesområde ikke længere finde anvendelse. Instrumenter, der kan benyttes i forretninger, der optræder på en liste, bør ikke undtages fra dette direktivs anvendelsesområde, da sådanne instrumenter typisk er beregnet til anvendelse blandt et net af tjenesteudbydere, der er i stadig vækst. Undtagelsen bør anvendes sammen med et krav om, at potentielle betalingstjenesteudbydere oplyser om aktiviteter, der hører ind under definitionen af et begrænset net.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

I anvendelsesområdet for direktiv 2007/64/EF er der en undtagelse for visse betalingstransaktioner, der udføres ved hjælp af telekommunikations- eller it-udstyr, hvor netværksoperatøren ikke udelukkende agerer som formidler ved leveringen af digitale varer og tjenesteydelser gennem det pågældende udstyr, men også tilføjer værdi til disse varer eller tjenesteydelser. Denne undtagelse giver bl.a. mulighed for såkaldt operatørfakturering eller køb, der opkræves direkte på telefonregningen, hvilket bidrager til udviklingen af nye forretningsmodeller, der er baseret på salg af digitalt indhold af mindre værdi, hvilket allerede er tilfældet med ringetoner og sms-særtjenester. Tilbagemeldinger fra markedet tyder ikke på, at denne betalingsmetode, som forbrugerne anser for praktisk for betalinger af små beløb, er blevet til en generel betalingsformidlingstjeneste. Imidlertid anvendes denne bestemmelse forskelligt i medlemsstaterne på grund af den nuværende undtagelses tvetydige ordlyd. Det giver juridisk uklarhed for operatørerne og forbrugerne og har undertiden gjort det muligt for andre betalingsformidlingstjenester at kræve undtagelse fra direktiv 2007/64/EF. Direktivets anvendelsesområde bør derfor indskrænkes. Undtagelsen bør specifikt fokusere på mikrobetalinger for digitalt indhold, såsom ringetoner, baggrunde, musik, spil, videoer eller applikationer. Undtagelsen bør kun gælde for betalingstjenester, når de udbydes som accessoriske tjenester til elektroniske kommunikationstjenester (dvs. den pågældende operatørs kernevirksomhed).

(13)

I anvendelsesområdet for direktiv 2007/64/EF er der en undtagelse for visse betalingstransaktioner, der udføres ved hjælp af telekommunikations- eller it-udstyr, hvor netværksoperatøren ikke udelukkende agerer som formidler ved leveringen af digitale varer og tjenesteydelser gennem det pågældende udstyr, men også tilføjer værdi til disse varer eller tjenesteydelser. Denne undtagelse giver bl.a. mulighed for såkaldt operatørfakturering eller køb, der opkræves direkte på telefonregningen, hvilket bidrager til udviklingen af nye forretningsmodeller, der er baseret på salg af digitalt indhold af mindre værdi, hvilket allerede er tilfældet med ringetoner og sms-særtjenester. Tilbagemeldinger fra markedet tyder ikke på, at denne betalingsmetode, som forbrugerne anser for praktisk for betalinger af små beløb, er blevet til en generel betalingsformidlingstjeneste. Imidlertid anvendes denne bestemmelse forskelligt i medlemsstaterne på grund af den nuværende undtagelses tvetydige ordlyd. Det giver juridisk uklarhed for operatørerne og forbrugerne og har undertiden gjort det muligt for andre betalingsformidlingstjenester at kræve undtagelse fra direktiv 2007/64/EF. Direktivets negative anvendelsesområde bør derfor indskrænkes. For ikke at lade store betalingsaktiviteter være uden regulering, bør undtagelsen fokusere på mikrobetalinger for digitalt indhold, såsom ringetoner, baggrunde, musik, spil, videoer eller applikationer. Undtagelsen bør kun gælde for betalingstjenester, når de udbydes som accessoriske tjenester til elektroniske kommunikationstjenester (dvs. den pågældende operatørs kernevirksomhed).

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

I direktiv 2007/64/EFer der en undtagelse for betalingstjenesteydere, der understøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt kommer i besiddelse af de midler, der skal overføres. Tjenester, der typisk falder ind under denne undtagelses anvendelsesområde, er behandling og lagring af data, tillidsskabende tjenester og IT-teknologi. Undtagelsen omfatter som sådan også udviklingen af tekniske betalingsløsninger for betalingstjenesteydere (der undertiden benævnes »elektroniske punge«), idet de typisk gør deres betalingstjenester tilgængelige på en mobiltelefon eller it-udstyr.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Tjenesteudbydere, der søger at udnytte en undtagelse i direktiv 2007/64/EF, henvender sig ofte ikke til myndighederne for at høre, om deres aktiviteter er dækket af eller undtaget fra direktivet, men forlader sig på deres egne vurderinger. Det kunne se ud til, at nogle undtagelser kan være blevet anvendt af betalingstjenesteudbydere til at ændre deres forretningsmodeller, så de udbudte betalingstjenester ville falde uden for direktivets anvendelsesområde. Det kan medføre flere risici for betalingstjenestebrugere og uensartede betingelser for betalingstjenesteudbydere i det indre marked. Derfor bør tjenesteudbydere forpligtes til at meddele visse aktiviteter til de kompetente myndigheder for at sikre ensartet fortolkning af reglerne i hele det indre marked.

(15)

Tjenesteudbydere, der søger at udnytte en undtagelse i direktiv 2007/64/EF, henvender sig ofte ikke til myndighederne for at høre, om deres aktiviteter er dækket af eller undtaget fra direktivet, men forlader sig på deres egne vurderinger. Det kunne se ud til, at nogle undtagelser kan være blevet anvendt af betalingstjenesteudbydere til at ændre deres forretningsmodeller, så de udbudte betalingstjenester ville falde uden for direktivets anvendelsesområde. Det kan medføre flere risici for betalingstjenestebrugere og uensartede betingelser for betalingstjenesteudbydere i det indre marked. Derfor bør tjenesteudbydere forpligtes til at meddele deres aktiviteter til de kompetente myndigheder for at sikre ensartet fortolkning af reglerne i hele det indre marked.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Siden vedtagelsen af direktiv 2007/64/EF er der kommet nye typer betalingstjenester, især inden for internetbetalinger. Blandt andet tredjemandsbetalingstjenesteudbydere er kommet til og tilbyder såkaldte betalingsinitieringstjenester til forbrugere og handlende, ofte uden at de kommer i besiddelse af de midler, der skal overføres. Disse tjenester letter betalinger ved e-handel ved at oprette en softwarebro mellem den handlendes websted og forbrugerens netbank platform for at initiere internetbetalinger på grundlag af kreditoverførsler eller direkte debiteringer. Tredjemandsbetalingstjenesteudbyderne udgør et billigt alternativ til kortbetalinger for både handlende og forbrugere og giver forbrugerne mulighed for at foretage onlinekøb, selv hvis de ikke ejer et betalingskort. Tredjemandsbetalingstjenesteudbydere har også et lovende potentiale med hensyn til at lette grænseoverskridende e-handel på det indre marked. Tredjemandsbetalingstjenesteudbydere udgør også en stor sikkerhedsmæssig udfordring med hensyn til at sikre integriteten af de betalinger og personoplysninger, som betalerne stiller til rådighed for dem. Da tredjemandstjenesteudbydere ikke er underlagt direktiv 2007/64/EF, er de imidlertid ikke nødvendigvis under tilsyn af en kompetent myndighed og retter sig ikke efter kravene i direktiv 2007/64/EF. Det rejser en række juridiske spørgsmål vedrørende bl.a. forbrugerbeskyttelse, sikkerhed og ansvar, samt konkurrence- og databeskyttelsesspørgsmål. De nye regler bør derfor imødegå alle disse udfordringer på behørig vis og sikre, at tredjemandsbetalingstjenesteudbydere, der opererer i Unionen, har tilladelse eller registreres og overvåges som betalingsinstitutter.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Pengeoverførsel er en simpel betalingstjeneste, der sædvanligvis er baseret på kontant indbetaling fra en betaler til en betalingstjenesteudbyder, der viderebetaler det tilsvarende beløb, for eksempel via et kommunikationsnet, til en betalingsmodtager eller en anden betalingstjenesteudbyder, der handler på vegne af betalingsmodtageren. I nogle medlemsstater udbyder supermarkeder og andre handlende en tilsvarende tjeneste til borgerne, idet de formidler betaling af regninger fra offentlige tjenesteudbydere og andre almindelige regninger. Disse regningsbetalingstjenester bør behandles som en pengeoverførsel, medmindre de kompetente myndigheder anser denne aktivitet for at henhøre under en anden betalingstjeneste.

(19)

Pengeoverførsel er en simpel betalingstjeneste, der sædvanligvis er baseret på kontant indbetaling fra en betaler til en betalingstjenesteudbyder, der viderebetaler det tilsvarende beløb, for eksempel via et kommunikationsnet, til en betalingsmodtager eller en anden betalingstjenesteudbyder, der handler på vegne af betalingsmodtageren. I nogle medlemsstater udbyder pengeautomater, supermarkeder og andre handlende en tilsvarende tjeneste til borgerne, idet de formidler betaling af regninger fra offentlige tjenesteudbydere og andre almindelige regninger. Disse regningsbetalingstjenester bør behandles som en pengeoverførsel, medmindre de kompetente myndigheder anser denne aktivitet for at henhøre under en anden betalingstjeneste.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(19a)

Med henblik på at fuldføre det indre marked for betalinger og sikre, at det bidrager til at fremme den elektroniske handel og økonomiske vækst, er det vigtigt at tilbyde eventuelle nytilkomne og eksisterende betalingstjenesteudbydere alternativer til kortbetalinger, så de kan udvikle og forbedre deres tjenester til forbrugere og handlende. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed forelægger derfor senest to år efter dette direktivs ikrafttræden en udførlig vurdering af, hvorvidt det er muligt og ønskværdigt at indføre et krav om at gøre IBAN, jf. artikel 2, stk. 15, i forordning (EU) nr. 260/2012, eller en anden tilsvarende identifikator, tilgængelig i et elektronisk læsbart format på debetkort og andre relevante betalingsinstrumenter. Vurderingen tager højde for reglerne om forebyggelse af svig og databeskyttelse.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

I tilfælde hvor betalingsinstitutter beskæftiger sig med udbud af en eller flere af de betalingstjenester, som er omfattet af dette direktiv, må de kun være i besiddelse af betalingskonti, der udelukkende anvendes til betalingstransaktioner. For at betalingsinstitutter kan udbyde betalingstjenester, skal de have adgang til betalingskonti. Medlemsstaterne bør sikre, at sådan en adgang stilles til rådighed uden forskelsbehandling og på en måde, der står i forhold til det legitime mål, der søges opfyldt. Adgangen kan være basal, men den skal altid have et omfang, så betalingsinstituttet kan levere sine tjenester effektivt og uden forhindringer. De gebyrer, der opkræves for en sådan adgang, bør ikke være urimelige eller ude af trit med almindelig forretningspraksis.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændring

(29)

Overordnet set har samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder, der har ansvaret for at meddele tilladelse til betalingsinstitutter, udøve den løbende kontrol og træffe beslutning om inddragelse af en tilladelse, vist sig at fungere tilfredsstillende. Samarbejdet mellem de kompetente myndigheder bør dog forbedres, både med hensyn til de oplysninger, der udveksles, og med hensyn til ensartet anvendelse og fortolkning af direktivet, i tilfælde hvor det betalingsinstitut, der er meddelt tilladelse, ønsker at yde betalingstjenester i en anden medlemsstat end sit hjemland ved at gøre brug af etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser (pasordningen). Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) bør pålægges at udarbejde retningslinjer for samarbejdet og dataudvekslingen

(29)

Overordnet set har samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder, der har ansvaret for at meddele tilladelse til betalingsinstitutter, udøve den løbende kontrol og træffe beslutning om inddragelse af en tilladelse, vist sig at fungere tilfredsstillende. Samarbejdet mellem de kompetente myndigheder bør dog forbedres, både med hensyn til de oplysninger, der udveksles, og med hensyn til ensartet anvendelse og fortolkning af direktivet, i tilfælde hvor det betalingsinstitut, der er meddelt tilladelse, ønsker at yde betalingstjenester i en anden medlemsstat end sit hjemland ved at gøre brug af etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser (pasordningen). Den Europæiske Banktilsynsmyndighed bør udarbejde retningslinjer for samarbejdet og dataudvekslingen efter at have hørt et rådgivende panel, som nedsættes i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010, og som blandt andet repræsenterer interesserede parter, der er aktive uden for banksektoren.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

For at forbedre gennemsigtigheden vedrørende de betalingsinstitutter, der har fået meddelt tilladelse af eller er registreret hos de kompetente myndigheder, herunder deres agenter og filialer, bør der hos EBA oprettes en webportal, som tjener som europæisk elektronisk indgangsportal, der forbinder de nationale registre. Foranstaltningerne bør søge at bidrage til at forbedre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder.

(30)

Ændring 22

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændring

(32)

I dette direktiv fastsættes de minimumsbeføjelser, de kompetente myndigheder bør have, når de fører tilsyn med betalingsinstitutternes overholdelse af de gældende regler, men disse beføjelser skal dog udøves under hensyntagen til grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelse af privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser, der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation, bør medlemsstaterne iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug eller enhver vilkårlighed, for eksempel gennem forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retsmyndighed.

(32)

I dette direktiv fastsættes de minimumsbeføjelser, de kompetente myndigheder bør have, når de fører tilsyn med betalingsinstitutternes overholdelse af de gældende regler, men disse beføjelser skal dog udøves under hensyntagen til grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelse af privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser, der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation, bør medlemsstaterne , uden at det berører en uafhængig myndigheds (den nationale databeskyttelsesmyndighed) kontrol i henhold til artikel 8, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder , iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug eller enhver vilkårlighed, for eksempel gennem forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retsmyndighed.

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændring

(34)

Det er vigtigt for betalingstjenesteudbydere at have adgang til betalingssystemernes tekniske infrastrukturtjenester. En sådan adgang bør imidlertid være underlagt de nødvendige krav for at sikre systemernes integritet og stabilitet. Betalingstjenesteudbydere, der søger om at deltage i et betalingssystem, bør over for deltagerne i betalingssystemet dokumentere, at deres interne ordninger er tilstrækkelig modstandsdygtige over for alle former for risici. Disse betalingssystemer omfatter typisk for eksempel kortordninger med fire parter og store systemer, der behandler kreditoverførsler og direkte debitering. For at sikre ens behandling i hele Unionen af de forskellige kategorier af betalingstjenesteudbydere med tilladelse i overensstemmelse med betingelserne i deres tilladelse er det nødvendigt at afklare reglerne om adgang til at udbyde betalingstjenester og adgang til betalingssystemer.

(34)

Det er vigtigt for betalingstjenesteudbydere at have adgang til betalingssystemernes tekniske infrastrukturtjenester. En sådan adgang bør imidlertid være underlagt de nødvendige krav for at sikre systemernes integritet og stabilitet. Betalingstjenesteudbydere, der søger om at deltage i et betalingssystem, bør selv bære risikoen for sit eget valg af system og over for deltagerne i betalingssystemet dokumentere, at deres interne ordninger er tilstrækkelig modstandsdygtige over for alle former for risici og misbrug fra en tredjepart som følge af valget af driftssystemer. Disse betalingssystemer omfatter typisk for eksempel kortordninger med fire parter og store systemer, der behandler kreditoverførsler og direkte debitering. For at sikre ens behandling i hele Unionen af de forskellige kategorier af betalingstjenesteudbydere med tilladelse i overensstemmelse med betingelserne i deres tilladelse er det nødvendigt at afklare reglerne om adgang til at udbyde betalingstjenester og adgang til betalingssystemer.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Betragtning 41

Kommissionens forslag

Ændring

(41)

Ved dette direktiv bør det præciseres, hvilke forpligtelser der gælder for betalingstjenesteudbydere hvad angår oplysningerne til betalingstjenestebrugere, der bør have samme høje niveau af klare oplysninger om betalingstjenester for at kunne foretage velinformerede valg og kunne vælge frit i hele Unionen. Af hensyn til gennemsigtigheden bør direktivet fastsætte de harmoniserede krav, der er nødvendige for at sikre, at betalingstjenestebrugerne får de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, hvad angår betalingstjenesteaftalen og betalingstransaktionerne. For at fremme et velfungerende indre marked for betalingstjenester bør medlemsstaterne ikke kunne vedtage andre bestemmelser om oplysningskrav end de krav, der er fastsat i dette direktiv.

(41)

Ved dette direktiv bør det præciseres, hvilke forpligtelser der gælder for betalingstjenesteudbydere hvad angår oplysningerne til betalingstjenestebrugere, der bør have samme høje niveau af klare oplysninger om betalingstjenester på grundlag af en sammenligning af de forskellige udbyderes betingelser (navnlig med hensyn til gebyrstrukturer) for at kunne foretage velinformerede valg og kunne vælge frit i hele Unionen. Af hensyn til gennemsigtigheden bør direktivet fastsætte de harmoniserede krav, der er nødvendige for at sikre, at betalingstjenestebrugerne får nødvendige, tilstrækkelige og forståelige oplysninger, hvad angår betalingstjenesteaftalen og betalingstransaktionerne. For at fremme et velfungerende indre marked for betalingstjenester bør medlemsstaterne ikke kunne vedtage andre bestemmelser om oplysningskrav end de krav, der er fastsat i dette direktiv samt i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Ændring 25

Forslag til direktiv

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Ændring

(43)	De krævede oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til brugernes behov og gives i et standardiseret format. Oplysningskravene for en enkelt betalingstransaktion bør imidlertid være forskellige fra kravene i en rammeaftale om flere betalingstransaktioner.

(43)	De krævede oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til brugernes behov og gives i et standardiseret og klart format, som forbedrer effektiviteten. Oplysningskravene for en enkelt betalingstransaktion bør imidlertid være forskellige fra kravene i en rammeaftale om flere betalingstransaktioner.

Ændring 26

Forslag til direktiv

Betragtning 46

Kommissionens forslag

Ændring

(46)

Ved dette direktiv bør forbrugeren gives ret til at modtage relevante oplysninger vederlagsfrit, før den pågældende bindes af en betalingstjenesteaftale. Forbrugeren bør også til enhver tid under aftaleforholdet kunne anmode om forudgående oplysninger og om at få rammeaftalen på papir vederlagsfrit for at have mulighed for at sammenligne betalingstjenesteudbydernes tjenester og betingelser og i tilfælde af tvister kunne efterprøve sine aftalemæssige rettigheder og forpligtelser. Disse bestemmelser bør være forenelige med direktiv 2002/65/EF. De udtrykkelige bestemmelser om vederlagsfri oplysninger i dette direktiv bør ikke bevirke, at der gives tilladelse til at opkræve gebyrer for levering af oplysninger til forbrugerne i henhold til andre gældende direktiver.

(46)

Ved dette direktiv bør forbrugeren gives ret til at modtage relevante oplysninger vederlagsfrit, før den pågældende bindes af en betalingstjenesteaftale. Forbrugeren bør også til enhver tid under aftaleforholdet kunne anmode om forudgående oplysninger og om at få rammeaftalen på papir vederlagsfrit for at have mulighed for at sammenligne betalingstjenesteudbydernes tjenester og betingelser og i tilfælde af tvister kunne efterprøve sine aftalemæssige rettigheder og forpligtelser , så der opretholdes et højt niveau af forbrugerbeskyttelse . Disse bestemmelser bør være forenelige med direktiv 2002/65/EF. De udtrykkelige bestemmelser om vederlagsfri oplysninger i dette direktiv bør ikke bevirke, at der gives tilladelse til at opkræve gebyrer for levering af oplysninger til forbrugerne i henhold til andre gældende direktiver.

Ændring 27

Forslag til direktiv

Betragtning 49

Kommissionens forslag

Ændring

(49)

For at fremme kundemobiliteten bør forbrugerne kunne opsige en rammeaftale efter et år , uden at det medfører gebyrer. For forbrugerne bør opsigelsesperioden ikke være mere end en måned, og for betalingstjenesteudbydere bør opsigelsesperioden være på mindst to måneder. Dette direktiv berører ikke den forpligtelse, som betalingstjenesteudbyderen har til under ekstraordinære omstændigheder at opsige betalingstjenesteaftalen i henhold til anden relevant EU-lovgivning eller national lovgivning, herunder lovgivning om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, alle foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og alle særlige foranstaltninger, der knytter sig til forebyggelse og efterforskning af kriminalitet.

(49)

For at fremme kundemobiliteten bør forbrugerne kunne opsige en rammeaftale, uden at det medfører gebyrer. For forbrugerne bør opsigelsesperioden ikke være mere end en måned, og for betalingstjenesteudbydere bør opsigelsesperioden være på mindst tre måneder. Dette direktiv berører ikke den forpligtelse, som betalingstjenesteudbyderen har til under ekstraordinære omstændigheder at opsige betalingstjenesteaftalen i henhold til anden relevant EU-lovgivning eller national lovgivning, herunder lovgivning om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, alle foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og alle særlige foranstaltninger, der knytter sig til forebyggelse og efterforskning af kriminalitet.

Ændring 28

Forslag til direktiv

Betragtning 51

Kommissionens forslag

Ændring

(51)

Det er nødvendigt at fastsætte de kriterier, i henhold til hvilke tredjemandsbetalingstjenesteudbydere har adgang til og kan bruge oplysningerne om disponible midler på betalingstjenestebrugerens konto hos en anden betalingstjenesteudbyder. For eksempel bør de nødvendige databeskyttelses- og sikkerhedskrav, der er fastsat i dette direktiv, eller som er inkluderet i EBA's gennemførelsesmæssige tekniske standarder , opfyldes af både tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen og den betalingstjenesteudbyder, der fører betalingstjenestebrugerens konto. EBA bør udvikle disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter at have hørt det rådgivende panel, som er omhandlet i betragtning 29. Betalerne bør oplyses klart og tydeligt, når de benytter en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, og de bør give udtrykkeligt samtykke til tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens adgang til deres betalingskonti og oplyses om adgangens omfang. Foruden tredjemandsbetalingstjenesteudbydere er der andre tredjemandsbetalingsinstrumentudstedere på markedet, der — ligesom tredjemandsbetalingstjenesteudbydere — ikke kan modtage indskud, men som til forskel fra tredjemandsbetalingstjenesteudbyderne baserer deres forretningsmodeller på udstedelse af kortbaserede betalingsinstrumenter. For at muliggøre udviklingen af disse tredjemandsbetalingsinstrumentudstedere er det nødvendigt, at kontoførende betalingstjenesteudbydere giver dem oplysninger om de disponible midler, hvis betaleren har indvilliget i, at disse oplysninger videregives til dem . Med henblik på at give innovative betalingstjenesteudbydere fri markedsadgang bør det ikke være et krav, at der indgås en kontrakt eller en aftale mellem en kontoførende betalingstjenesteudbyder og en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder.

Ændring 29

Forslag til direktiv

Betragtning 51 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(51a)

For at fremme innovationen og bevare lige konkurrencevilkår bør tredjemandsbetalingstjenesteudbydere ikke pålægges at indgå kontrakter med kontoførende betalingstjenesteudbydere i forbindelse med initiering af betalinger eller kontooplysningstjenester. Tredjemandsbetalingstjenesteudbydere bør kun skulle overholde de almindelige lovgivnings- og tilsynsbestemmelser.

Ændring 30

Forslag til direktiv

Betragtning 54

Kommissionens forslag

Ændring

(54)

I tilfælde af autoriserede betalingstransaktioner bør betaleren omgående få tilbagebetalt beløbet for den pågældende transaktion. For at forhindre, at betaleren stilles ugunstigt, bør valørdatoen for kreditering ikke være senere end den dato, hvor det pågældende beløb blev debiteret. For at tilskynde betalingstjenestebrugeren til snarest muligt at underrette udbyderen om et eventuelt tyveri eller tab af et betalingsinstrument og således mindske risikoen for uautoriserede betalingstransaktioner bør brugeren kun hæfte for et begrænset beløb, medmindre betalingstjenestebrugeren har handlet svigagtigt eller groft forsømmeligt. I den sammenhæng synes et beløb på 50 EUR at være tilstrækkeligt for at sikre en harmoniseret og omfattende brugerbeskyttelse i Unionen. Når brugeren har meddelt betalingstjenesteudbyderen, at vedkommendes betalingsinstrument kan være misbrugt, bør brugeren ikke længere skulle dække tab som følge af uautoriseret brug af instrumentet. Dette direktiv bør ikke berøre betalingstjenesteudbyderens ansvar for den tekniske sikkerhed vedrørende egne produkter.

(54)

I tilfælde af autoriserede betalingstransaktioner bør betaleren inden for en arbejdsdag få tilbagebetalt beløbet for den pågældende transaktion. For at forhindre, at betaleren stilles ugunstigt, bør valørdatoen for kreditering ikke være senere end den dato, hvor det pågældende beløb blev debiteret. Såfremt dette ikke længere er teknisk muligt, bør betaleren også modtage erstatning for rentetab. For at tilskynde betalingstjenestebrugeren til snarest muligt at underrette udbyderen om et eventuelt tyveri eller tab af et betalingsinstrument og således mindske risikoen for uautoriserede betalingstransaktioner bør brugeren kun hæfte for et begrænset beløb, medmindre betalingstjenestebrugeren har handlet svigagtigt eller groft forsømmeligt. I den sammenhæng synes et beløb på 50 EUR at være tilstrækkeligt for at sikre en harmoniseret og omfattende brugerbeskyttelse i Unionen. Når brugeren har meddelt betalingstjenesteudbyderen, at vedkommendes betalingsinstrument kan være misbrugt, bør brugeren ikke længere skulle dække tab som følge af uautoriseret brug af instrumentet. Dette direktiv bør ikke berøre betalingstjenesteudbyderens ansvar for den tekniske sikkerhed vedrørende egne produkter.

Ændring 31

Forslag til direktiv

Betragtning 57

Kommissionens forslag

Ændring

(57)

Dette direktiv bør fastsætte regler om tilbagebetaling, der beskytter forbrugeren, når den gennemførte betalingstransaktion overstiger det beløb, der med rimelighed kunne forventes. For at undgå et finansielt tab for betaleren skal det sikres, at valørdatoen for kreditering af en tilbagebetaling ikke ligger senere end den dato, hvor det pågældende beløb blev debiteret. Med hensyn til direkte debiteringer bør betalingstjenesteudbydere kunne give kunderne endnu gunstigere vilkår, hvor kunderne har ubetinget ret til tilbagebetaling af enhver betalingstransaktion, der gøres indsigelse mod. Denne ubetingede ret til tilbagebetaling, der sikrer det højeste forbrugerbeskyttelsesniveau, er dog ikke berettiget i tilfælde, hvor den handlende allerede har opfyldt aftalen, og den pågældende vare eller tjenesteydelse allerede er forbrugt. Hvis brugeren kræver tilbagebetaling af en betalingstransaktion, bør retten til tilbagebetaling hverken påvirke betalerens ansvar over for betalingsmodtageren fra det underliggende forhold, for eksempel hvad angår varer og tjenester, som er bestilt, forbrugt eller retmæssigt faktureret, eller brugerens rettigheder hvad angår tilbagekaldelse af en betalingsordre.

(57)

Dette direktiv bør fastsætte regler om tilbagebetaling, der beskytter forbrugeren, når den gennemførte betalingstransaktion overstiger det beløb, der med rimelighed kunne forventes. For at undgå et finansielt tab for betaleren skal det sikres, at valørdatoen for kreditering af en tilbagebetaling ikke ligger senere end den dato, hvor det pågældende beløb blev debiteret. Såfremt dette ikke længere er teknisk muligt, bør betaleren også modtage erstatning for rentetab. Med hensyn til direkte debiteringer bør betalingstjenesteudbydere kunne give kunderne endnu gunstigere vilkår, hvor kunderne har ubetinget ret til tilbagebetaling af enhver betalingstransaktion, der gøres indsigelse mod. Hvis brugeren kræver tilbagebetaling af en betalingstransaktion, bør retten til tilbagebetaling hverken påvirke betalerens ansvar over for betalingsmodtageren fra det underliggende forhold, for eksempel hvad angår varer og tjenester, som er bestilt, forbrugt eller retmæssigt faktureret, eller brugerens rettigheder hvad angår tilbagekaldelse af en betalingsordre.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Betragtning 63

Kommissionens forslag

Ændring

(63)

Forskelle i national praksis vedrørende gebyropkrævning for anvendelse af et givet betalingsinstrument (i det følgende benævnt »opkrævning af brugergebyrer«) har ført til vidt forskellige forhold på EU's betalingsmarkeder og er blevet en kilde til forvirring for forbrugerne, især med hensyn til e-handel og grænseoverskridende handel. Handlende i medlemsstater, hvor det er tilladt at opkræve brugergebyrer, udbyder produkter og tjenesteydelser i medlemsstater, hvor det er forbudt, og opkræver alligevel brugergebyr fra forbrugeren. En anden god grund til at revidere praksis for opkrævning af brugergebyrer er, at forordning (EU) nr. xxx/yyyy fastsætter regler for multilaterale interbankgebyrer for kortbaserede betalinger. Da interbankgebyrer er hovedårsagen til, at de fleste kortbetalinger er dyre, og opkrævning af brugergebyrer i praksis er begrænset til kortbaserede betalinger, bør reglerne om interbankgebyrer ledsages af en revidering af reglerne om opkrævning af brugergebyrer. For at fremme gennemsigtighed i omkostningerne og brugen af de mest effektive betalingsinstrumenter bør medlemsstaterne og betalingstjenesteudbyderne ikke forhindre betalingsmodtageren i at opkræve et gebyr fra betaleren for brug af et specifikt betalingsprodukt, idet der tages hensyn til bestemmelserne i direktiv 2011/83/EU . Imidlertid bør betalingsmodtagerens ret til at opkræve et sådan brugergebyr kun gælde for betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrer ikke er regulerede. Dette forventes at fungere som styringsmekanisme hen imod de billigste betalingsmidler.

(63)

Forskelle i national praksis vedrørende gebyropkrævning for anvendelse af et givet betalingsinstrument (i det følgende benævnt »opkrævning af brugergebyrer«) har ført til vidt forskellige forhold på Unionens betalingsmarkeder og er blevet en kilde til forvirring for forbrugerne, især med hensyn til e-handel og grænseoverskridende handel. Handlende i medlemsstater, hvor det er tilladt at opkræve brugergebyrer, udbyder produkter og tjenesteydelser i medlemsstater, hvor det er forbudt, og opkræver alligevel brugergebyr fra forbrugeren. Der er også mange eksempler på handlende, som har opkrævet brugergebyrer, der er meget højere end den handlendes omkostning til at anvende et specifikt betalingsinstrument. En anden god grund til at revidere praksis for opkrævning af brugergebyrer er, at forordning (EU) nr. xxx/yyyy fastsætter regler for multilaterale interbankgebyrer for kortbaserede betalinger. Da interbankgebyrer er hovedårsagen til, at de fleste kortbetalinger er dyre, og opkrævning af brugergebyrer i praksis er begrænset til kortbaserede betalinger, bør reglerne om interbankgebyrer ledsages af en revidering af reglerne om opkrævning af brugergebyrer. For at fremme Unionens indre betalingsmarked, mindske forvirringen for forbrugerne og sætte en stopper for overdrevne brugergebyrer bør medlemsstaterne forbyde opkrævning af brugergebyrer ved konsekvent at forhindre betalingsmodtagere i at opkræve et gebyr fra betaleren for brug af et specifikt betalingsprodukt.

Ændring 33

Forslag til direktiv

Betragtning 66

Kommissionens forslag

Ændring

(66)

Det er vigtigt, at betalingstjenestebrugerne kender de faktiske omkostninger og gebyrer for betalingstjenester, for at de kan træffe deres valg. Derfor bør det ikke være tilladt at bruge ugennemsigtige prissætningsmetoder, da det er den almindelige opfattelse, at sådanne metoder gør det særdeles vanskeligt for brugerne at fastslå den faktiske pris for en betalingstjeneste. Navnlig bør brugen af valørdatoer til skade for brugerne ikke være tilladt.

(66)

For at styrke forbrugernes tillid til et harmoniseret betalingsmarked er det vigtigt, at betalingstjenestebrugerne kender de faktiske omkostninger og gebyrer for betalingstjenester, for at de kan træffe deres valg. Derfor bør det ikke være tilladt at bruge ugennemsigtige prissætningsmetoder, da det er den almindelige opfattelse, at sådanne metoder gør det særdeles vanskeligt for brugerne at fastslå den faktiske pris for en betalingstjeneste. Navnlig bør brugen af valørdatoer til skade for brugerne ikke være tilladt.

Ændring 34

Forslag til direktiv

Betragtning 68

Kommissionens forslag

Ændring

(68)

Betalerens betalingstjenesteudbyder bør påtage sig ansvaret for, at betalingen gennemføres korrekt, herunder navnlig det fulde transaktionsbeløb og gennemførelsestiden, og det fulde ansvar for forsømmelser begået af andre parter i betalingskæden indtil betalingsmodtagerens konto. På grund af dette ansvar bør betalerens betalingstjenesteudbyder, når det fulde beløb ikke eller først sent krediteres betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder, rette betalingstransaktionen eller snarest muligt tilbagebetale betaleren det relevante transaktionsbeløb, uden at dette berører andre krav, der kan påberåbes i henhold til national ret. På grund af betalingstjenesteudbyderens ansvar bør betaleren eller betalingsmodtageren ikke pålægges nogen omkostninger i forbindelse med den fejlbehæftede betaling. Ved en manglende, fejlbehæftet eller for sent gennemført betalingstransaktion bør medlemsstaterne sikre, at valørdatoen for betalingstjenesteudbyderens efterbetalinger altid er den samme som valørdatoen ved en korrekt gennemførelse.

(68)

Betalerens betalingstjenesteudbyder, hvad enten det er en kontoførende betalingstjenesteudbyder eller, hvor denne inddrages, tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen , bør påtage sig ansvaret for, at betalingen gennemføres korrekt, herunder navnlig det fulde transaktionsbeløb og gennemførelsestiden, og det fulde ansvar for forsømmelser begået af andre parter i betalingskæden indtil betalingsmodtagerens konto. På grund af dette ansvar bør betalerens betalingstjenesteudbyder, når det fulde beløb ikke eller først sent krediteres betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder, rette betalingstransaktionen eller snarest muligt tilbagebetale betaleren det relevante transaktionsbeløb samme dag, som betalingstjenesteudbyderen er blevet opmærksom på fejlen, uden at dette berører andre krav, der kan påberåbes i henhold til national ret. På grund af betalingstjenesteudbyderens ansvar bør betaleren eller betalingsmodtageren ikke pålægges nogen omkostninger i forbindelse med den fejlbehæftede betaling. Ved en manglende, fejlbehæftet eller for sent gennemført betalingstransaktion bør medlemsstaterne sikre, at valørdatoen for betalingstjenesteudbyderens efterbetalinger altid er den samme som valørdatoen ved en korrekt gennemførelse. Modstandere af ubetinget tilbagebetaling påpeger en risiko for misbrug fra forbrugernes side. Der er intet belæg for misbrug af denne rettighed fra lande, hvor forbruerne har en ubetinget ret til tilbagebetaling. Ethvert misbrug af denne ret ville blive straffet med et fornyet betalingskrav fra betalingsmodtageren, ekstra omkostninger for den part, som har forårsaget denne tilbagebetalingstransaktion, at forbrugeren blev sortlistet eller udelukket fra at anvende tjenesten gennem ophævelse af den underliggende aftale, og en tilbagekaldelse af en betaling ville ikke fjerne pligten til at betale for de forbrugte varer.

Ændring 35

Forslag til direktiv

Betragtning 71

Kommissionens forslag

Ændring

(71)

For at fremme en effektiv forebyggelse af svig og bekæmpe betalingssvig i Unionen bør der indføres bestemmelser om en effektiv udveksling af oplysninger mellem betalingstjenesteudbydere, der bør have mulighed for at indsamle, behandle og udveksle personoplysninger om de personer, der er involveret i betalingssvig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (37), de nationale regler, der gennemfører direktiv 95/46/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (38) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.

(71)

Levering af betalingstjenester kan medføre behandling af personoplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (37), de nationale regler, der gennemfører direktiv 95/46/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (38) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.

Ændring 36

Forslag til direktiv

Betragtning 72 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(72a)

Pligten til at indberette sikkerhedshændelser berører ikke andre pligter til at indberette hændelser, som er fastsat i anden lovgivning, navnlig kravene vedrørende brud på datasikkerheden i henhold til databeskyttelseslovgivningen, som er fastlagt i direktiv 2002/58/EF, i forordning (EU) nr. …/… [generel forordning om databeskyttelse] og i de planlagte indberetningskrav for sikkerhedshændelser i direktiv…/…/EU [direktiv om netværks- og informationssikkerhed].

Ændring 37

Forslag til direktiv

Betragtning 74

Kommissionens forslag

Ændring

(74)

Uden at det berører brugernes ret til at anlægge sag ved en domstol, bør medlemsstaterne sikre, at konflikter mellem betalingstjenesteudbydere og forbrugere vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, kan løses med begrænsede omkostninger og på en lettilgængelig og udenretslig måde. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (40) fastsættes det, at den forbrugerbeskyttelse, som de obligatoriske lovregler i det land, hvor de pågældende har deres sædvanlige opholdssted, giver, ikke kan tilsidesættes af eventuelle aftalemæssige bestemmelser om lovvalg. Med hensyn til etablering af en effektiv procedure for tvistbilæggelse bør medlemsstaterne sikre, at betalingstjenesteudbyderne iværksætter en effektiv procedure for kundeklager , der kan følges af deres forbrugere, før tvisten indbringes til bilæggelse ved en udenretslig procedure eller for en domstol. Klageproceduren bør indeholde korte og klart definerede tidsrammer, inden for hvilke betalingstjenesteudbyderen bør besvare en klage.

(74)

Uden at det berører brugernes ret til at anlægge sag ved en domstol, bør medlemsstaterne sikre, at tvister mellem betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, kan løses på en lettilgængelig, uafhængig, upartisk, gennemsigtig og effektiv udenretslig måde. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (40) fastsættes det, at den forbrugerbeskyttelse, som de obligatoriske lovregler i det land, hvor de pågældende har deres sædvanlige opholdssted, giver, ikke kan tilsidesættes af eventuelle aftalemæssige bestemmelser om lovvalg. Med hensyn til etablering af en effektiv procedure for tvistbilæggelse bør medlemsstaterne sikre, at betalingstjenesteudbyderne iværksætter en effektiv procedure for klager , der kan følges af deres betalingstjenestebrugere , før tvisten indbringes til bilæggelse ved en udenretslig procedure eller for en domstol. Klageproceduren bør indeholde korte og klart definerede tidsrammer, inden for hvilke betalingstjenesteudbyderen bør besvare en klage.

Ændring 38

Forslag til direktiv

Betragtning 74 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(74a)

Som følge af ECB's forpligtelse til at oprette og lede ERPB (Euro Retail Payments Board) og Kommissionens tilsagn om at deltage aktivt i ERPB, bør Kommissionen sikre, at SEPA-governance styrkes hurtigst muligt efter dette direktivs ikrafttræden. Den skal sikre, at EU-metoden anvendes, hvor det er muligt, og at interessenternes (både på udbuds- og efterspørgselssiden) ejerskab samtidig fremmes gennem aktiv inddragelse, høring og fuld gennemsigtighed. Det er navnlig vigtigt, at brugerne er repræsenteret på lige fod med betalingstjenesteudbyderne, da det sikrer en aktiv inddragelse af interessenterne og medvirker til at holde slutbrugerne orienteret om og overvåge gennemførelsen SEPA-processen.

Ændring 39

Forslag til direktiv

Betragtning 80

Kommissionens forslag

Ændring

(80)

Med henblik på ensartet anvendelse af dette direktiv bør Kommissionen kunne benytte sig af ekspertise og støtte fra EBA, der bør have til opgave at udarbejde retningslinjer og reguleringsmæssige tekniske standarder om sikkerhedsaspekter ved betalingstjenester og om samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrørende udbud af tjenesteydelser og etablering af betalingsinstitutter med tilladelse i andre medlemsstater. Kommissionen bør bemyndiges til at vedtage disse lovgivningsmæssige tekniske standarder. Disse specifikke opgaver er i fuld overensstemmelse med EBA's rolle og ansvarsområder som defineret i forordning (EU) nr. 1093/2010, i henhold til hvilken EBA er oprettet.

(80)

Med henblik på ensartet anvendelse af dette direktiv bør Kommissionen kunne benytte sig af ekspertise og støtte fra EBA, der bør have til opgave at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder om sikkerhedsaspekter ved betalingstjenester og om samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrørende udbud af tjenesteydelser og etablering af betalingsinstitutter med tilladelse i andre medlemsstater. Hvor disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrører sikkerhedsaspekter ved betalingerne, tager EBA også hensyn til de henstillinger, der er vedtaget af det europæiske forum for sikkerhed ved detailbetalinger (SecurePay-forummet) for så vidt angår sikkerheden i forbindelse med internetbetalinger og tjenester, der giver adgang til betalingskonti. Når EBA efterkommer disse krav, bør den høre det rådgivende panel, som er omhandlet i betragtning 29. Kommissionen bør bemyndiges til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Disse specifikke opgaver er i fuld overensstemmelse med EBA's rolle og ansvarsområder som defineret i forordning (EU) nr. 1093/2010, i henhold til hvilken EBA er oprettet.

Ændring 40

Forslag til direktiv

Betragtning 80 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(80a)

For at opnå, at betalingstjenester fungerer gnidningsløst og sikre, at det videre SEPA-projekt kan udnytte sit potentiale fuldt ud, er det afgørende, at alle interessenterne og især brugerne, herunder forbrugerne, inddrages i et snævert samarbejde og får adgang til at spille en fuldgyldig rolle. Oprettelsen af SEPA-styringsorganet er et skridt fremad for styringen af SEPA og yderligere betalingstjenester på grund af den forbedrede repræsentation af interessenterne, men beslutningsprocessen vedrørende betalingstjenester har fortsat slagside til leverandørsiden og især de europæiske banker gennem Det Europæiske Betalingsråd (EPC). Derfor er det afgørende, at Kommissionen som led i sin gennemgang bl.a. undersøger sammensætningen af EPC, samspillet mellem EPC og en overordnet styringsstruktur, såsom ØPA-Rådet, og den overordnede strukturs rolle. Hvis Kommissionens vurdering bekræfter behovet for yderligere initiativer med henblik på at forbedre SEPA-styringen, skal den overveje at fremsætte et lovgivningsforslag, hvis det er relevant.

Ændring 41

Forslag til direktiv

Betragtning 83 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(83a)

I henhold til principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn bør medlemsstaternes kompetente myndigheder enten inddrage eller lade være med at give en godkendelse, hvis faktorer, som f.eks. forretningsprogrammets indhold, den geografiske fordeling eller de aktiviteter, der faktisk udøves, klart viser, at et betalingsinstitut har valgt retssystemet i en bestemt medlemsstat for at undgå de strammere regler, der gælder i en anden medlemsstat, hvor det agter at udøve eller allerede udøver størstedelen af sin virksomhed. Et betalingsinstitut bør godkendes i den medlemsstat, hvor det har sit registrerede hjemsted eller sit hovedkontor, hvis det ikke har et vedtægtsmæssigt registreret hjemsted. Medlemsstaterne bør i øvrigt kræve, at et betalingsinstituts hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er investeringsselskabets hjemland, og hvor investeringsselskabet faktisk udøver sin virksomhed.

Ændring 42

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen evaluerer anvendelsen af dette direktiv. Den skal inden … (*1) på grundlag af denne evaluering fremsætte et forslag til retsakt, hvis det er relevant udvide anvendelsen af bestemmelserne i kapitel IV som supplement til artikel 78 til betalingstransaktioner, hvor kun en af betalingsudbyderne er beliggende i Unionen, for så vidt angår de dele af betalingstransaktionen, der gennemføres i Unionen, hvis det er teknisk muligt.

Ændring 43

Forslag til direktiv

Artikel 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	betalingstransaktioner, der indebærer ikke-erhvervsmæssig indsamling og levering af kontanter inden for rammerne af almennyttig virksomhed

d)	Betalingstransaktioner, der indebærer nonprofit- indsamling og behandling af donationer inden for rammerne af almennyttig virksomhed, der drives af en godkendt organisation

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 3 — litra j

Kommissionens forslag

Ændring

tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester, der understøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt kommer i besiddelse af de midler, som skal overføres, bl.a. behandling og lagring af data, tillidsskabende tjenester og tjenester til beskyttelse af privatlivets fred, autentifikation af data og enheder, levering af it- og kommunikationsnetværk, levering og vedligeholdelse af terminaler og udstyr til brug for betalingstjenester, med undtagelse af betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester

tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester, der understøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt kommer i besiddelse af de midler, som skal overføres, bl.a. behandling og lagring af data, tillidsskabende tjenester og tjenester til beskyttelse af privatlivets fred, autentifikation af data og enheder, levering af it- og kommunikationsnetværk, sikre kanaler til levering og vedligeholdelse af terminaler og udstyr til brug for betalingstjenester, med undtagelse af betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester

Ændring 45

Forslag til direktiv

Artikel 3 — litra k

Kommissionens forslag

Ændring

tjenester baseret på specifikke instrumenter, der er udformet med henblik på at opfylde præcise formål, og som kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren af det specifikke instrument mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer eller tjenester

tjenester baseret på specifikke instrumenter, der er udformet med henblik på at opfylde præcise formål, og som kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren af det specifikke instrument mulighed for at erhverve varer eller tjenester fra kun én udsteder eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer eller tjenester

Ændring 46

Forslag til direktiv

Artikel 3 — litra k a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ka)

et instrument, der er gyldigt i kun én medlemsstat, er reguleret af en specifik social eller skattemæssig ramme og er stillet til rådighed på anmodning af en virksomhed eller offentlig enhed, og som giver en person ret til at modtage varer eller tjenesteydelser fra leverandører, der har indgået en kommerciel aftale med udstederen, og som ikke kan veksles til penge

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 3 — litra l

Kommissionens forslag

Ændring

betalingstransaktioner, der gennemføres af en udbyder af elektroniske kommunikationsnetværk eller -tjenester, hvis transaktionen udbydes til en abonnent på netværket eller tjenesten og til køb af digitalt indhold som accessoriske tjenester til elektroniske kommunikationstjenester , uanset hvilken anordning der anvendes til køb eller forbrug af indholdet , forudsat at værdien af den enkelte betalingstransaktion ikke overstiger 50 EUR og den samlede værdi af betalingstransaktionerne ikke overstiger 200 EUR i en enkelt faktureringsmåned

betalingstransaktioner, der gennemføres af en udbyder med mellemmandsfunktion af elektroniske kommunikationsnetværk eller -tjenester og betalingstransaktioner, der supplerer udbyderens kernevirksomhed , hvis transaktionen udbydes til en abonnent på netværket eller tjenesterne og til køb af digitalt indhold eller tjenester , uanset hvilken anordning der anvendes til køb eller forbrug af det digitale indhold eller tjenesten , forudsat at værdien af den enkelte betalingstransaktion ikke overstiger 20 EUR og den samlede værdi af betalingstransaktionerne ikke overstiger 100 EUR i en enkelt kalendermåned

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 12

Kommissionens forslag

Ændring

12.	»betalingstjenestebruger«: en fysisk eller juridisk person, som bruger en betalingstjeneste enten som betaler eller som betalingsmodtager eller begge dele

12.	»betalingstjenestebruger«: en fysisk eller juridisk person, som bruger en betalingstjeneste enten som betaler eller som betalingsmodtager eller begge dele, men som udelukker en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, når denne handler på vegne af en betalingsbruger

Ændring 49

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 18

Kommissionens forslag

Ændring

18.	»betalingsordre«: enhver form for instruks fra en betaler eller betalingsmodtager til en betalingstjenesteudbyder om at gennemføre en betalingstransaktion

18.	»betalingsordre«: enhver form for instruks fra en betaler eller betalingsmodtager til dennes betalingstjenesteudbyder, enten initieret direkte eller via en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder , om at gennemføre en betalingstransaktion

Ændring 50

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 21

Kommissionens forslag

Ændring

21.	»autentifikation«: en procedure , der giver betalingstjenesteudbyderen mulighed for at verificere identiteten af brugeren af et specifikt betalingsinstrument, bl.a. ved hjælp af personaliserede sikkerhedsfeatures eller kontrol af personaliserede identitetsdokumenter

21.

»autentifikation«: procedurer , der giver betalingstjenesteudbyderen mulighed for at verificere gyldigheden af brugen af et specifikt betalingsinstrument, bl.a. ved hjælp af brugerens personaliserede sikkerhedsakkreditiver eller kontrol af personaliserede identitetsdokumenter, eller at identificere en medvirkende tredjemandsbetalingstjenesteudbyder

Ændring 51

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 22

Kommissionens forslag

Ændring

22.

»stærk kundeautentifikation«: en procedure for validering af en fysisk eller juridisk persons identifikation baseret på anvendelse af to eller flere elementer, der kategoriseres som viden, besiddelse og iboende egenskab, og som er uafhængige, idet et brud på et af dem ikke svækker de andres pålidelighed, og som desuden er udformet således, at den beskytter fortroligheden af autentifikationsdataene

22.

»stærk kundeautentifikation«: en procedure for verificering af gyldigheden af et betalingsinstrument baseret på anvendelse af to eller flere elementer, der kategoriseres som viden ( noget, kun brugeren ved ), besiddelse ( noget, kun brugeren ejer ) og iboende egenskab ( noget, brugeren er ), og som er uafhængige, idet et brud på et af dem ikke svækker de andres pålidelighed, og som desuden er udformet således, at den beskytter fortroligheden af autentifikationsdataene

Ændring 52

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 26

Kommissionens forslag

Ændring

26.	»betalingsinstrument«: enhver form for personaliseret instrument og/eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen, og som bruges for at initiere en betalingsordre

26.	»betalingsinstrument«: enhver form for personaliseret instrument og/eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen, og som bruges af betalingstjenestebrugeren eller på dennes vegne, for at initiere en betalingsordre

Ændring 53

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 32

Kommissionens forslag

Ændring

32.

»betalingsinitieringstjeneste«: en betalingstjeneste, der giver adgang til en betalingskonto, som stilles til rådighed af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, og hvor betaleren kan være aktivt involveret i betalingsinitieringen eller tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens software, eller hvor betalingsinstrumenterne kan anvendes af betaleren eller betalingsmodtageren til at overføre betalerens brugeroplysninger til den kontoførende betalingstjenesteudbyder

32.	»betalingsinitieringstjeneste«: en betalingstjeneste, der giver adgang til en betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder på anmodning fra betaleren, fra en betalingskonto, som indehaves af betaleren med en kontoførende betalingstjenesteudbyder

Ændring 54

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 33

Kommissionens forslag

Ændring

33.	»kontooplysningstjeneste«: en betalingstjeneste, hvor der stilles konsoliderede og brugervenlige oplysninger til rådighed for en betalingstjenestebruger om en eller flere betalingskonti, som betalingstjenestebrugeren har hos en eller flere kontoførende betalingstjenesteudbydere

33.

»kontooplysningstjeneste«: en tjeneste, som stilles til rådighed af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder på anmodning fra betalingstjenestebrugeren til levering af konsoliderede oplysninger om en eller flere betalingskonti, som betalingstjenestebrugeren har hos en eller flere andre kontoførende betalingstjenesteudbydere

Ændring 55

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 38 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

38a.	»personaliserede sikkerhedsfeatures«: oplysninger, der bruges til validering af en fysisk eller juridisk persons identitet.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 38 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

38b.	»tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder«: en ikke-kontoførende betalingstjenesteudbyder, der udøver forretningsvirksomhed som omhandlet i punkt 3 eller 5 i bilag I

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 38 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

38c.

»kreditoverførsel«: en indenlandsk eller grænseoverskridende betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto med en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner fra en betalers betalingskonto, foretaget af den betalingstjenesteudbyder, som forvalter betalerens betalingskonto, på grundlag af instruks fra betaleren

Ændring 58

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 38 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

38d.

»følsomme betalingsdata«: data, der kan bruges til at begå svig, bortset fra kontohaverens navn og kontonummeret, herunder data, der gør det muligt at initiere en betaling, data til brug i forbindelse med godkendelse, data til brug i forbindelse med bestilling af betalingsinstrumenter eller autentifikationsværktøjer, der skal sendes til kunderne, samt data, parametre og software, som, i tilfælde af at de ændres, kan påvirke den legitime parts mulighed for at kontrollere betalingstransaktioner, tillade e-mandater eller kontrollere kontoen

Ændring 59

Forslag til direktiv

Artikel 4 — nr. 38 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

38e.

»indløsning af betalingstransaktioner«: en betalingstjeneste, der direkte eller indirekte udbydes af en betalingstjenesteudbyder, som indgår en aftale direkte eller indirekte med en betalingsmodtager om at modtage og behandle betalingsmodtagerens betalingstransaktioner, som er initieret af en betalers betalingsinstrument, som fører til overførsel af penge til betalingsmodtageren; denne tjeneste kan omfatte ydelse af autentifikations- og autorisationstjenester og andre tjenester, der vedrører forvaltning af overførsel af penge til betalingsmodtageren, uanset hvorvidt betalingstjenesteudbyderen ligger inde med midlerne på vegne af betaleren.

Ændring 60

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 1 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)	en beskrivelse af den procedure, der er indført for at overvåge, spore og begrænse adgangen til følsomme betalingsdata samt logiske og fysiske kritiske ressourcer

g)	en beskrivelse af den procedure, der er indført for at overvåge, spore og begrænse adgangen til følsomme betalingsdata

Ændring 61

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 1 — litra k

Kommissionens forslag

Ændring

en beskrivelse af de interne kontrolforanstaltninger, som ansøgeren har indført for at opfylde forpligtelserne vedrørende hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets (45) direktiv 2005/60/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (46)

for så vidt angår betalingsinstitutter, der er underlagt forpligtelserne vedrørende hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (45) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (46), en beskrivelse af de interne kontrolforanstaltninger, som ansøgeren har indført for at opfylde disse forpligtelser

Ændring 62

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 3 a — afsnit 1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal efter at have hørt et rådgivende panel, som oprettes i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 1093/2010, som repræsenterer alle interesserede parter, herunder dem der er aktive uden for banksektoren, udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, der skal forelægges for de kompetente myndigheder ved ansøgningen om tilladelse til at udøve virksomhed som betalingsinstitut, herunder kravene i litra a), b), c), e) og g) — j) i første afsnit

Ændring 63

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 3 a — afsnit 2 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den …

Ændring 64

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 3 a — afsnit 3 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Kommissionen vedtager udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i andet afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Ændring 65

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kræver af betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester , og som samtidig udøver andre forretningsaktiviteter som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), at de skal beskytte alle midler, der er modtaget fra betalingstjenestebrugerne eller gennem en anden betalingstjenesteudbyder med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner, på følgende måder:

1. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kræver af betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester som anført i bilag 1 eller udøver en forretningsaktivitet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), at de skal beskytte alle midler, der er modtaget fra betalingstjenestebrugerne eller gennem en anden betalingstjenesteudbyder med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner, på følgende måder:

Ændring 66

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

de må ikke på noget tidspunkt blandes sammen med midler fra andre fysiske eller juridiske personer end de betalingstjenestebrugere, som midlerne stammer fra, og skal, hvis betalingsinstituttet stadig er i besiddelse af dem, og de endnu ikke er udbetalt til betalingsmodtageren eller overført til en anden betalingstjenesteudbyder ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, indsættes på en særskilt konto i et kreditinstitut eller investeres i sikre, likvide aktiver med lav risiko som fastlagt af hjemlandets kompetente myndigheder; og de skal i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning i betalingstjenestebrugernes interesse være beskyttet mod krav fra betalingsinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i tilfælde af insolvens

de må ikke på noget tidspunkt blandes sammen med midler fra andre fysiske eller juridiske personer end de betalingstjenestebrugere, som midlerne stammer fra, og skal, hvis betalingsinstituttet stadig er i besiddelse af dem, og de endnu ikke er udbetalt til betalingsmodtageren eller overført til en anden betalingstjenesteudbyder ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, efter dette tidspunkt indsættes på en særskilt konto i et kreditinstitut eller investeres i sikre, likvide aktiver med lav risiko som fastlagt af hjemlandets kompetente myndigheder; og de skal i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning i betalingstjenestebrugernes interesse være beskyttet mod krav fra betalingsinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i tilfælde af insolvens

Ændring 67

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Betalingsinstitutter, der i henhold til lovgivningen i hjemlandet skal have et vedtægtsmæssigt hjemsted, skal have hovedkontor i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende.	3. Betalingsinstitutter, der i henhold til lovgivningen i hjemlandet skal have et vedtægtsmæssigt hjemsted, skal have hovedkontor i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, og hvor det rent faktisk udfører sine forretningsaktiviteter .

Ændring 68

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. De kompetente myndigheder kan kun inddrage en meddelt tilladelse til et betalingsinstitut, såfremt følgende forhold gør sig gældende for instituttet:	1. De kompetente myndigheder kan kun inddrage en meddelt tilladelse til et betalingsinstitut, såfremt et af følgende forhold gør sig gældende for instituttet:

Ændring 69

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	det ville udgøre en trussel mod betalingssystemets stabilitet eller tilliden til det, hvis det fortsatte sin betalingstjenestevirksomhed

d)	det ville udgøre en trussel mod betalingssystemets stabilitet eller tilliden til det, hvis det fortsatte sin betalingstjenestevirksomhed eller

Ændring 70

Forslag til direktiv

Artikel 13 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Registeret skal endvidere indeholde oplysninger om og en begrundelse for alle inddragelser af tilladelser, der er foretaget af de kompetente myndigheder.

Ændring 71

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes de tekniske krav vedrørende adgang på EU-plan til de oplysninger, der er indeholdt i de i artikel 13 omhandlede offentlige registre. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [… within two years of the date of entry into force of this Directive].	4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes de tekniske krav vedrørende adgang på EU-plan til de oplysninger, der er indeholdt i de i artikel 13 omhandlede offentlige registre, efter at have hørt det rådgivende panel omhandlet i artikel 5, stk. 3a .
	EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … (*2)

Ændring 72

Forslag til direktiv

Artikel 17 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis betalingsinstitutter beskæftiger sig med udbud af en eller flere betalingstjenester, må de kun føre betalingskonti, der udelukkende anvendes til betalingstransaktioner. Medlemsstaterne sikrer, at betalingsinstitutterne får adgang til kreditinstitutionernes betalings- og indlånskontotjenester på en objektiv, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt korrekt måde. Denne adgang skal have et omfang, der er tilstrækkeligt til, at betalingsinstitutterne kan levere betalingstjenester effektivt og uden forhindringer.

Ændring 73

Forslag til direktiv

Artikel 21 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis der på en medlemsstats område er mere end én kompetent myndighed for de spørgsmål, der er omfattet af dette afsnit, sikrer medlemsstaten, at disse myndigheder samarbejder tæt, således at de kan varetage deres respektive opgaver effektivt. Det samme gælder i de tilfælde, hvor de myndigheder, der er kompetente i forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af dette afsnit, ikke er de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med kreditinstitutter.

3. Hvis den myndighed, der er kompetent i forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af dette afsnit, ikke er den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med kreditinstitutter, sikrer medlemsstaten, at disse myndigheder samarbejder tæt, således at de kan varetage deres respektive opgaver effektivt.

Ændring 74

Forslag til direktiv

Artikel 22 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	kræve, at betalingsinstituttet fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen

a)	kræve, at betalingsinstituttet fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen ved hjælp af en formel beslutning, som præciserer retsgrundlaget og formålet med denne anmodning, hvilke oplysninger der er brug for, og fristen for fremlæggelse af disse oplysninger.

Ændring 75

Forslag til direktiv

Artikel 22 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Enhver anmodning om oplysninger eller dokumenter fra kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal fremsættes på grundlag af en afgørelse, der fastlægger retsgrundlaget herfor, anmodningens formål, detaljer vedrørende nødvendige oplysninger eller dokumenter, tidspunktet for, hvornår de er påkrævet, og det tidsrum, oplysningerne eller dokumenterne skal opbevares i.

Ændring 76

Forslag til direktiv

Artikel 25 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder med hinanden og, hvor det er relevant, med Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes nationale centralbanker, EBA og andre relevante kompetente myndigheder, som er udpeget i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning om betalingstjenesteudbydere. Hvis disse myndigheder behandler personlige oplysninger, skal de anføre det specifikke formål og anføre det passende retsgrundlag i Unionens lovgivning.

Ændring 77

Forslag til direktiv

Artikel 25 — stk. 2 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)

Europol i egenskab af Unionens retshåndhævende myndighed og som ansvarlig for at bistå og koordinere medlemsstaternes kompetente politimyndigheders indsats for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, anden alvorlig kriminalitet og terrorisme, herunder eurofalskmøntneri samt forfalskning af penge og andre betalingsmidler.

Ændring 78

Forslag til direktiv

Artikel 25 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. EBA skal have bemyndigelsen til og fremme bindende mægling til bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder som følge af informationsudveksling.

Ændring 79

Forslag til direktiv

Artikel 26 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Medlemsstaterne stiller ikke yderligere krav til et betalingsinstitut i Unionen, som ønsker at levere betalingstjenester i et hjemland, som ikke gælder for betalingsinstitutter, der er godkendt af hjemlandet.

Ændring 80

Forslag til direktiv

Artikel 26 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. De kompetente myndigheder udveksler alle væsentlige og/eller relevante oplysninger, navnlig om overtrædelser begået af agenter, filialer eller enheder, til hvilke aktiviteterne er outsourcet, eller mistanke om sådanne overtrædelser. I denne forbindelse fremlægger de kompetente myndigheder på anmodning alle relevante oplysninger og giver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. Ved lagring af personoplysninger overstiger de kompetente myndigheders opbevaring af de personlige oplysninger ikke 10 år. Under alle omstændighederne skal opbevaringen af personlige oplysninger ske i overensstemmelse med direktiv/95/46/EF.

Ændring 81

Forslag til direktiv

Artikel 26 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. EBA udsteder retningslinjer rettet til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om de elementer, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, hvorvidt den aktivitet, som betalingsinstituttet har anmeldt og ønsker at udbyde i en anden medlemsstat, jf. stk. 1 i denne artikel, udgør udøvelse af etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Disse retningslinjer udstedes senest [… within two years of the date of entry into force of this Directive].

Ændring 82

Forslag til direktiv

Artikel 27 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende person, herunder også agenter, for hvilke personen har det fulde ansvar, ikke overstiger 1 mio. EUR pr. måned. Dette krav vurderes på grundlag af det forventede samlede beløb for betalingstransaktioner i forretningsplanen, medmindre de kompetente myndigheder kræver en tilpasning af denne plan

gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført eller initieret af den pågældende person, herunder også agenter, for hvilke personen har det fulde ansvar, ikke overstiger 1 mio. EUR pr. måned. Dette krav vurderes på grundlag af det forventede samlede beløb for betalingstransaktioner i forretningsplanen, medmindre de kompetente myndigheder kræver en tilpasning af denne plan

Ændring 83

Forslag til direktiv

Artikel 31 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Medlemsstaterne sikrer, at enkeltpersoner får passende oplysninger om behandlingen af personoplysninger i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 10 og 11 i direktiv 95/46/EF og med artikel 11 i forordning (EF) nr. 45/2001.

Ændring 84

Forslag til direktiv

Artikel 33 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Når betalingstjenesteudbyderen kan afkræve gebyrer for oplysninger i henhold til stk. 2, skal de være passende og stå i rimeligt forhold til betalingstjenesteudbyderens faktiske omkostninger.	3. Når betalingstjenesteudbyderen kan afkræve gebyrer for oplysninger i henhold til stk. 2, skal de være rimelige og stå i rimeligt forhold til betalingstjenesteudbyderens faktiske omkostninger.

Ændring 85

Forslag til direktiv

Artikel 33 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere, der skifter betalingskonto, efter anmodning og mod et rimeligt gebyr kan modtage de transaktioner, der er blevet gennemført på den tidligere betalingskonto som lagret på et varigt medium, fra den overførende betalingstjenesteudbyder.

Ændring 86

Forslag til direktiv

Artikel 34

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne kan fastsætte , at betalingstjenesteudbyderen har bevisbyrden med hensyn til at bevise, at oplysningskravene i dette afsnit er opfyldt.	Medlemsstaterne fastsætter , at betalingstjenesteudbyderen har bevisbyrden med hensyn til at bevise, at oplysningskravene i dette afsnit er opfyldt.

Ændring 87

Forslag til direktiv

Artikel 37 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne kræver, at betalingstjenesteudbyderen, inden betalingstjenestebrugeren bliver bundet af en enkeltstående betalingstjenesteaftale eller et enkeltstående betalingstjenestetilbud, skal stille de oplysninger og betingelser, der er anført i artikel 38, til rådighed for betalingstjenestebrugeren på en let tilgængelig måde. Efter anmodning fra betalingstjenestebrugeren meddeler betalingstjenesteudbyderen oplysningerne og betingelserne på papir eller et andet varigt medium. Oplysningerne og betingelserne affattes i et letforståeligt sprog og på en tydelig og forståelig måde på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor betalingstjenesten udbydes, eller på et andet sprog, som parterne fastsætter indbyrdes.

1. Medlemsstaterne kræver, at betalingstjenesteudbyderen, inden betalingstjenestebrugeren bliver bundet af en enkeltstående betalingstjenesteaftale eller et enkeltstående betalingstjenestetilbud, skal stille de oplysninger og betingelser, der er anført i artikel 38, vedrørende dennes egne tjenester, til rådighed for betalingstjenestebrugeren på en let tilgængelig måde. Efter anmodning fra betalingstjenestebrugeren meddeler betalingstjenesteudbyderen oplysningerne og betingelserne på papir eller et andet varigt medium. Oplysningerne og betingelserne affattes i et letforståeligt sprog og på en tydelig og forståelig måde på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor betalingstjenesten udbydes, eller på et andet sprog, som parterne fastsætter indbyrdes.

Ændring 88

Forslag til direktiv

Artikel 37 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Medlemsstaterne kræver, at tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen, når denne initierer en betalingsordre, stiller de oplysninger og betingelser, der er anført i artikel 38, til rådighed for betalingstjenestebrugeren. Oplysningerne og betingelserne anføres i en tydelig og letforståelig form og på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor betalingstjenesten udbydes, eller på et andet sprog, som parterne fastsætter indbyrdes.

Ændring 89

Forslag til direktiv

Artikel 38 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Medlemsstaterne sikrer for så vidt angår betalingsinitieringstjenester, at tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen stiller oplysninger til rådighed for betaleren om de udbudte tjenester og kontaktoplysninger vedrørende tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen.

2. Medlemsstaterne sikrer for så vidt angår betalingsinitieringstjenester, at tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen inden initieringen stiller følgende klare og fyldestgørende oplysninger til rådighed for betaleren:

a)	tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens kontaktoplysninger og registreringsnummer og navnet på den ansvarlige tilsynsmyndighed

b)	hvor det er relevant en øvre tidsgrænse for betalingsinitieringsproceduren

c)	alle gebyrer, som betalingstjenestebrugeren skal betale til tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen, og, hvor det er relevant, en liste over gebyrerne

d)	hvor det er relevant, den faktiske vekselkurs eller referencekursen, der skal gælde

Ændring 90

Forslag til direktiv

Artikel 39 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
En tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der på betalerens anmodning initierer en betalingsordre, meddeler umiddelbart efter initieringen betaleren og, hvis det er relevant, betalingsmodtageren følgende data eller stiller dem til rådighed for denne :	En tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der på betalerens anmodning initierer en betalingsordre, meddeler umiddelbart efter initieringen betaleren og, hvis det er relevant, betalingsmodtageren følgende data på en klar og utvetydig måde :

Ændring 91

Forslag til direktiv

Artikel 39 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	en bekræftelse på, at betalingsordren er blevet initieret korrekt hos betalerens kontoførende betalingstjenesteudbyder

a)	en bekræftelse på, at betalingstransaktionen er blevet initieret hos betalerens kontoførende betalingstjenesteudbyder

Ændring 92

Forslag til direktiv

Artikel 39 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	hvis det er relevant, størrelsen af eventuelle gebyrer for betalingstransaktionen og, hvis det er relevant, en udspecificering heraf.

d)	hvis det er relevant, størrelsen af eventuelle gebyrer, der skal betales til tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen , for betalingstransaktionen, idet disse udspecificeres individuelt.

Ændring 93

Forslag til direktiv

Artikel 39 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Denne artikel berører ikke de databeskyttelsesforpligtelser, der gælder for tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen og betalingsmodtageren.

Ændring 94

Forslag til direktiv

Artikel 41 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Umiddelbart efter modtagelsen af betalingsordren meddeler betalerens betalingstjenesteudbyder betaleren følgende oplysninger eller stiller dem til rådighed for denne på samme måde som fastsat i artikel 37, stk. 1:	Umiddelbart efter modtagelsen af betalingsordren meddeler den kontoførende betalingstjenesteudbyder betaleren følgende oplysninger vedrørende egne tjenester eller stiller dem til rådighed for denne på samme måde som fastsat i artikel 37, stk. 1:

Ændring 95

Forslag til direktiv

Artikel 42 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Umiddelbart efter gennemførelsen af betalingstransaktionen meddeler betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder betalingsmodtageren samtlige følgende oplysninger eller stiller dem til rådighed for denne på samme måde som fastsat i artikel 37, stk. 1:	Umiddelbart efter gennemførelsen af betalingstransaktionen meddeler betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder betalingsmodtageren samtlige følgende oplysninger vedrørende egne tjenester eller stiller dem til rådighed for denne på samme måde som fastsat i artikel 37, stk. 1 såfremt den pågældende selv råder direkte over dem:

Ændring 96

Forslag til direktiv

Artikel 44 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne kræver, at betalingstjenesteudbyderen, i god tid inden betalingstjenestebrugeren bliver bundet af en rammeaftale eller et tilbud, på papir eller et andet varigt medium meddeler denne de oplysninger og betingelser, der er anført i artikel 45. Oplysningerne og betingelserne affattes i et letforståeligt sprog og på en tydelig og forståelig måde på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor betalingstjenesten udbydes, eller på et andet sprog, som parterne fastsætter indbyrdes.

1. Medlemsstaterne kræver, at betalingstjenesteudbyderen, i god tid inden betalingstjenestebrugeren bliver bundet af en rammeaftale eller et tilbud, på papir eller et andet varigt medium stiller de oplysninger og betingelser, der er anført i artikel 45, til rådighed eller på betalingstjenestebrugerens anmodning meddeler denne de pågældende oplysninger . Oplysningerne og betingelserne affattes i et letforståeligt sprog og på en tydelig og forståelig måde på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor betalingstjenesten udbydes, eller på et andet sprog, som parterne fastsætter indbyrdes.

Ændring 97

Forslag til direktiv

Artikel 45 — nr. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

а)	en beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved den pågældende betalingstjeneste

а)	en klar beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved den pågældende betalingstjeneste

Ændring 98

Forslag til direktiv

Artikel 45 — nr. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	formen og proceduren for meddelelse af samtykke til at initiere eller gennemføre en betalingstransaktion og tilbagekaldelse af et sådant samtykke i overensstemmelse med artikel 57 og 71

c)	formen og proceduren for meddelelse af samtykke til at initiere en betalingsordre eller gennemføre en betalingstransaktion og tilbagekaldelse af et sådant samtykke i overensstemmelse med artikel 57 og 71

Ændring 99

Forslag til direktiv

Artikel 45 — nr. 6 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	hvis det er aftalt, oplysninger om, at betalingstjenestebrugeren anses for at have godkendt de ændrede betingelser i overensstemmelse med artikel 47, medmindre han inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato meddeler betalingstjenesteudbyderen, at han ikke kan godkende dem

hvis det er aftalt, oplysninger om, medmindre ændringen er klart og utvetydigt mere gunstig for betalingstjenestebrugerne i henhold til artikel 47, stk. 2, at betalingstjenestebrugeren anses for at have godkendt de ændrede betingelser i overensstemmelse med artikel 47, medmindre han inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato meddeler betalingstjenesteudbyderen, at han ikke kan godkende dem, idet en sådan meddelelse er ineffektiv, hvis ændringen klart og utvetydigt er mere gunstig for betalingstjenestebrugerne;

Ændring 100

Forslag til direktiv

Artikel 47 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Betalingstjenesteudbyderen skal foreslå eventuelle ændringer i rammeaftalen og i de oplysninger og betingelser, der er anført i artikel 45, på samme måde som fastsat i artikel 44, stk. 1, og senest to måneder inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato.	1. Betalingstjenesteudbyderen skal foreslå eventuelle ændringer i rammeaftalen, som ikke er klart og utvetydigt mere gunstige for betalingstjenestebrugerne , og i de oplysninger og betingelser, der er anført i artikel 45, på samme måde som fastsat i artikel 44, stk. 1, senest to måneder inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

Ændring 101

Forslag til direktiv

Artikel 47 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Ændringer i rentesatsen eller vekselkursen kan anvendes øjeblikkeligt og uden varsel, forudsat at en sådan ret er aftalt i rammeaftalen, og at ændringerne bygger på den referencerentesats eller den referencekurs, der er aftalt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 3, litra b) og c). Betalingstjenestebrugeren skal underrettes om eventuelle ændringer i renten så hurtigt som muligt på samme måde som fastsat i artikel 44, stk. 1, medmindre parterne har aftalt, at oplysningerne skal gives eller stilles til rådighed med en bestemt hyppighed eller på en bestemt måde. Ændringer i rentesatsen eller vekselkursen, der er mere gunstige for betalingstjenestebrugerne, kan dog anvendes uden varsel.

2. Ændringer i rentesatsen eller vekselkursen kan anvendes øjeblikkeligt og uden varsel, forudsat at en sådan ret er aftalt i rammeaftalen, og at ændringerne i rentesatsen eller vekselkursen bygger på den referencerentesats eller den referencekurs, der er aftalt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 3, litra b) og c). Betalingstjenestebrugeren skal underrettes om eventuelle ændringer i renten så hurtigt som muligt på samme måde som fastsat i artikel 44, stk. 1, medmindre parterne har aftalt, at oplysningerne skal gives eller stilles til rådighed med en bestemt hyppighed eller på en bestemt måde. Ændringer i rentesatsen eller vekselkursen, der er mere gunstige for betalingstjenestebrugerne , og ændringer i rammeaftalen, som er klart og utvetydigt mere gunstige for betalingstjenestebrugerne , kan dog anvendes uden varsel.

Ændring 102

Forslag til direktiv

Artikel 48 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. En rammeaftale, der er indgået for en tidsbegrænset periode på mere end 12 måneder eller på ubestemt tid, skal kunne opsiges efter udløbet af 12 måneder , uden at det medfører opsigelsesgebyr for betalingstjenestebrugeren. I alle andre tilfælde skal opsigelsesgebyrerne være passende og stå i rimeligt forhold til omkostningerne.	2. En rammeaftale skal kunne opsiges, uden at det medfører opsigelsesgebyrer for betalingstjenestebrugeren.

Ændring 103

Forslag til direktiv

Artikel 50 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. En rammeaftale kan indeholde en bestemmelse om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal meddeles eller stilles til rådighed mindst én gang om måneden og på en aftalt måde, som gør det muligt for betaleren at lagre og gengive oplysninger uændret.	2. En rammeaftale indeholder en bestemmelse om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal meddeles eller stilles gratis til rådighed mindst én gang om måneden og på en aftalt måde, som gør det muligt for betaleren at lagre og gengive oplysninger uændret.

Ændring 104

Forslag til direktiv

Artikel 50 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Medlemsstaterne kan dog kræve, at betalingstjenesteudbydere skal meddele oplysninger på papir én gang om måneden vederlagsfrit.	3. Medlemsstaterne kan dog kræve, at betalingstjenesteudbydere skal meddele oplysninger på papir eller på et andet varigt medium én gang om måneden vederlagsfrit.

Ændring 105

Forslag til direktiv

Artikel 51 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	den reference, der gør det muligt for betalingsmodtageren at identificere betalingstransaktionen og, hvor det er relevant , betaleren, samt eventuelle oplysninger, der fulgte betalingstransaktionen

a)	den reference, der gør det muligt for betalingsmodtageren at identificere betalingstransaktionen og betaleren, samt eventuelle oplysninger, der fulgte betalingstransaktionen

Ændring 106

Forslag til direktiv

Artikel 51 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Medlemsstaterne kan dog kræve, at betalingstjenesteudbydere skal meddele oplysninger på papir én gang om måneden vederlagsfrit.	3. Medlemsstaterne kan dog kræve, at betalingstjenesteudbydere skal meddele oplysninger på papir eller på et andet varigt medium én gang om måneden vederlagsfrit.

Ændring 107

Forslag til direktiv

Artikel 52 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis der tilbydes en valutaomregningstjeneste, før betalingstransaktionen initieres, og hvis denne valutaomregningstjeneste tilbydes på salgsstedet eller af betalingsmodtageren, er den part, der tilbyder valutaomregningstjenesten til betaleren, forpligtet til at give denne alle oplysninger om gebyrer samt om den vekselkurs, der anvendes ved valutaomregningen.	2. Hvis der tilbydes en valutaomregningstjeneste, før betalingstransaktionen initieres, og hvis denne valutaomregningstjeneste tilbydes på en hæveautomat , salgsstedet eller af betalingsmodtageren, er den part, der tilbyder valutaomregningstjenesten til betaleren, forpligtet til at give denne alle oplysninger om gebyrer samt om den vekselkurs, der anvendes ved valutaomregningen.

Ændring 108

Forslag til direktiv

Artikel 53 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis en betalingstjenesteudbyder eller tredjemand opkræver gebyr for brugen af et givet betalingsinstrument, underretter de betalingstjenestebrugeren herom, før betalingstransaktionen initieres.	udgår

Ændring 109

Forslag til direktiv

Artikel 53 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Hvis en betalingstjenesteudbyder må pålægge betaleren tredjemandsgebyrer, er betaleren ikke forpligtet til at betale dem, medmindre det fulde beløb blev oplyst, før betalingstransaktionen blev initieret.

Ændring 110

Forslag til direktiv

Artikel 55 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Betalingstjenesteudbyderen må ikke afkræve betalingstjenestebrugeren gebyr for opfyldelse af sin oplysningspligt eller korrigerende og forebyggende foranstaltninger i henhold til dette afsnit, medmindre andet fremgår af artikel 70, stk. 1, artikel 71, stk. 5, og artikel 79, stk. 2. Disse gebyrer aftales mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen og skal være passende og stå i rimeligt forhold til betalingstjenesteudbyderens faktiske omkostninger.

Ændring 111

Forslag til direktiv

Artikel 55 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Betalingstjenesteudbyderen må ikke hindre betalingsmodtageren i at opkræve et gebyr hos betaleren, tilbyde den pågældende en rabat eller på anden måde styre vedkommende i retning af at anvende et bestemt betalingsinstrument. De gebyrer, der anvendes, må dog ikke overstige de omkostninger, som betalingsmodtageren afholder for at anvende det pågældende betalingsinstrument.	3. Betalingstjenesteudbyderen må ikke hindre betalingsmodtageren i at opkræve et gebyr hos betaleren, tilbyde den pågældende en rabat eller på anden måde styre vedkommende i retning af at anvende et bestemt betalingsinstrument. De gebyrer, der anvendes, må dog ikke overstige de direkte omkostninger, som betalingsmodtageren afholder for at anvende det pågældende betalingsinstrument.

Ændring 112

Forslag til direktiv

Artikel 55 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne fastsætte, at betalingsmodtageren ikke kan opkræve gebyr for anvendelsen af et betalingsinstrument.

Ændring 113

Forslag til direktiv

Artikel 57 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

2. Samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner meddeles i den form, der er aftalt mellem betaleren og dennes betalingstjenesteudbyder. Samtykke kan også meddeles direkte eller indirekte via betalingsmodtageren. Samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion anses også for at været meddelt, hvis betaleren giver en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder tilladelse til at initiere betalingstransaktionen hos den kontoførende betalingstjenesteudbyder.

2. Samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner ( herunder direkte debitering ) meddeles i den form, der er aftalt mellem betaleren og dennes betalingstjenesteudbyder. Samtykke kan også meddeles direkte eller indirekte via betalingsmodtageren. Samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion anses også for at været meddelt, hvis betaleren giver en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder tilladelse til at initiere en betalingstransaktion hos den kontoførende betalingstjenesteudbyder, der fører betalerens konto.

Ændring 114

Forslag til direktiv

Artikel 58 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Tredjemandsbetalingstjenesteudbyderes adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger	Tredjemandsbetalingstjenesteudbyderes og tredjemandsbetalingsinstrumentudstederes adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger

Ændring 115

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til at gøre brug af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder for at få betalingstjenester, der giver adgang til betalingskonti som omhandlet i punkt 7 i bilag I.

1. Medlemsstaterne sikrer, at en betaler, forudsat at denne betaler er indehaver af en betalingskonto, som kan tilgås via netbank, har ret til at gøre brug af en autoriseret tredjemandsbetalingstjenesteudbyder for at få betalingstjenester, der giver adgang til betalingskonti som omhandlet i punkt 7 i bilag I. Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til at gøre brug af en autoriseret tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder for at få adgang til et betalingsinstrument, der muliggør betalingstransaktioner.

Ændring 116

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Den kontoførende betalingstjenesteudbyder må i henhold til denne artikel ikke nægte adgang til tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen eller til tredjemandsbetalingsinstrument-udstederen, når denne er blevet autoriseret til at gennemføre en bestemt betaling på vegne af betaleren, forudsat at betaleren udtrykkeligt meddeler sit samtykke i overensstemmelse med artikel 57.

Ændring 117

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. Betalingsmodtagere, der giver betalere mulighed for at gøre brug af tredjemandsbetalingstjenesteudbydere eller tredjemandsbetalingsinstrumentudstedere, skal give betaleren fuldstændige oplysninger om den relevante tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, herunder udbyderens registreringsnummer og navnet på dens ansvarlige tilsynsmyndighed.

Ændring 118

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. En tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der af betaleren er blevet autoriseret til at udbyde betalingstjenester i henhold til stk. 1, har følgende forpligtelser:	2. En tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der af betaleren er blevet autoriseret til at udbyde betalingstjenester i henhold til stk. 1, vil have følgende forpligtelser:

Ændring 119

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	at sikre, at andre parter ikke har adgang til betalingstjenestebrugerens personaliserede sikkerhedsfeatures

a)	at sikre, at andre parter ikke har adgang til betalingstjenestebrugerens personaliserede sikkerhedsakkreditiver

Ændring 120

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	at autentificere sig på en entydig måde over for kontohaverens kontoførende betalingstjenesteudbyder(e)

b)	at autentificere sig på en entydig måde over for kontohaverens kontoførende betalingstjenesteudbyder(e), hver gang en betaling initieres eller oplysninger indsamles

Ændring 121

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	ikke at lagre betalingstjenestebrugerens følsomme betalingsdata eller personaliserede sikkerhedsfeatures.

c)	ikke at lagre betalingstjenestebrugerens personaliserede sikkerhedsakkreditiver.

Ændring 122

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	ikke at bruge dataene til andre formål end dem, som betaleren udtrykkeligt har anmodet om

Ændring 123

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Hvis betaleren har givet sit samtykke til, at en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder, som har stillet et betalingsinstrument til rådighed for betaleren, indhenter oplysninger om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til rådighed til en bestemt betalingstransaktion på en bestemt betalingskonto, som indehaves af betaleren, udleverer den kontoførende betalingstjenesteudbyder for den pågældende betalingskonto sådanne oplysninger til tredjemandsbetalingsinstrumentudstederen umiddelbart efter modtagelsen af betalerens betalingsordre. Oplysninger om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til rådighed, bør kunne besvares med et simpelt ja eller nej og bør ikke indebære fremvisning af en kontooversigt i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

Ændring 124

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Kontoførende betalingstjenesteudbydere behandler betalingsordrer, der overføres gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, uden forskel, medmindre der foreligger objektive grunde hvad angår timing og prioritet i forhold til betalingsordrer, der overføres direkte af betaleren selv.	4. Kontoførende betalingstjenesteudbydere behandler betalingsordrer, der overføres gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder eller gennem en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder , uden forskel, medmindre der foreligger objektive grunde , navnlig hvad angår timing og prioritet eller gebyrer i forhold til betalingsordrer, der overføres direkte af betaleren selv.

Ændring 125

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Tredjemandsbetalingstjenesteudbydere skal ikke pålægges at indgå kontrakter med kontoførende betalingstjenesteudbydere i forbindelse med initiering af betalinger eller kontooplysningstjenester.

Ændring 126

Forslag til direktiv

Artikel 58 — stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4b. Medlemsstaterne sikrer, at når først de fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder er blevet etableret og gennemføres af kundens kontoførende betalingstjenesteudbyder over for tredjemandsbetalingstjenesteudbydere som fastlagt i artikel 94a, kan betalingstjenestebrugeren bruge den mest sikre og avancerede tekniske løsning ved initiering af e-betalingstransaktioner gennem tredjemandsbetalingstjenesteudbydere.

Ændring 127

Forslag til direktiv

Artikel 59

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 59	udgår
Tredjemandsbetalingstjenesteinstrumentudstederes adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til at gøre brug af en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder for at få adgang til betalingskorttjenester.
2. Hvis betaleren har givet sit samtykke til, at en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder, som har stillet et betalingsinstrument til rådighed for betaleren, indhenter oplysninger om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til rådighed til en bestemt betalingstransaktion på en bestemt betalingskonto, som indehaves af betaleren, udleverer den kontoførende betalingstjenesteudbyder for den pågældende betalingskonto sådanne oplysninger til tredjemandsbetalingsinstrumentudstederen umiddelbart efter modtagelsen af betalerens betalingsordre.
3. Kontoførende betalingstjenesteudbydere behandler betalingsordrer, der overføres gennem en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder, uden forskel, medmindre der foreligger objektive grunde hvad angår timing og prioritet i forhold til betalingsordrer, der overføres direkte af betaleren personligt.

Ændring 128

Forslag til direktiv

Artikel 61 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal betalingstjenestebrugeren, så snart denne modtager et betalingsinstrument, navnlig træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte sine personaliserede sikkerhedsfeatures . Betalingstjenestebrugernes forsigtighedsforpligtelser må ikke være til hinder for anvendelsen af betalingsinstrumenter og -tjenester, for hvilke der er meddelt tilladelse i henhold til dette direktiv.

2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal betalingstjenestebrugeren, så snart denne modtager et betalingsinstrument, navnlig træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte sine personaliserede sikkerhedsakkreditiver . Betalingstjenestebrugernes forsigtighedsforpligtelser må ikke være til hinder for anvendelsen af betalingsinstrumenter og -tjenester, for hvilke der er meddelt tilladelse i henhold til dette direktiv.

Ændring 129

Forslag til direktiv

Artikel 62 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	at sikre sig, at betalingsinstrumentets personaliserede sikkerhedsfeatures ikke er tilgængelige for andre end den betalingstjenestebruger, som er berettiget til at bruge betalingsinstrumentet, jf. dog betalingstjenestebrugerens forpligtelser i overensstemmelse med artikel 61

at sikre sig, at betalingsinstrumentets personaliserede sikkerhedsakkreditiver virkelig er sikre, og at de ikke er tilgængelige for andre end den betalingstjenestebruger, som er berettiget til at bruge betalingsinstrumentet, jf. dog betalingstjenestebrugerens forpligtelser i overensstemmelse med artikel 61

Ændring 130

Forslag til direktiv

Artikel 62 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Risikoen ved at sende et betalingsinstrument eller dets personaliserede sikkerhedsfeatures til betaleren påhviler betalingstjenesteudbyderen.	2. Risikoen ved at sende et betalingsinstrument til betaleren eller sende personlige sikkerhedsakkreditiver påhviler udbyderen af betalingsservice.

Ændring 131

Forslag til direktiv

Artikel 63 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder er involveret , skal også den kontoførende betalingstjenesteudbyder foretage berigtigelse over for betalingstjenestebrugeren i henhold til stk. 1 i denne artikel, jf. dog artikel 65, stk. 2, og artikel 80, stk. 1.	2. Hvis en betalingstjenestebruger har valgt at gøre brug af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, skal betalingstjenestebrugeren underrette sidstnævnte og den kontoførende betalingstjenesteudbyder. Den kontoførende betalingstjenesteudbyder skal foretage berigtigelse over for betalingstjenestebrugeren i henhold til stk. 1 i denne artikel, jf. dog artikel 80, stk. 1.

Ændring 132

Forslag til direktiv

Artikel 63 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Betalingstjenestebrugeren meddeler sin kontoførende betalingstjenesteudbyder om enhver hændelse, som de har kendskab til, og som har indvirkning på førstnævnte i forhold til brugen af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder eller tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder. Den kontoførende betalingstjenesteudbyder skal underrette de kompetente nationale myndigheder om enhver hændelse. De kompetente nationale myndigheder skal i tæt samarbejde med ECB følge de procedurer, der er fastsat af EBA, jf. artikel 85.

Ændring 133

Forslag til direktiv

Artikel 64 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis en betalingstjenestebruger afviser at have autoriseret en gennemført betalingstransaktion eller hævder, at betalingstransaktionen ikke blev gennemført korrekt, kræver medlemsstaterne, at det er betalingstjenesteudbyderen og, hvis det er relevant, den eventuelt involverede tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der skal bevise, at betalingstransaktionen var autentificeret, korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

1. Hvis en betalingstjenestebruger afviser at have autoriseret en gennemført betalingstransaktion eller hævder, at betalingstransaktionen ikke blev gennemført korrekt, kræver medlemsstaterne, at det er betalingstjenesteudbyderen og den eventuelt involverede tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der skal bevise, at betalingstransaktionen var autentificeret, korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Ændring 134

Forslag til direktiv

Artikel 64 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis betalingstransaktionen er initieret gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, bærer denne bevisbyrden for, at betalingstransaktionen ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl i tilknytning til den betalingstjeneste, denne udbyder har ansvaret for.	Hvis betalingstjenestebrugeren initierer betalingstransaktionen gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, bærer denne bevisbyrden for, at betalingstransaktionen var autentificeret, korrekt registreret og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl i tilknytning til den betalingstjeneste, denne udbyder har ansvaret for.

Ændring 135

Forslag til direktiv

Artikel 64 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en betalingstjenestebruger nægter at have autoriseret en gennemført betalingstransaktion, er brug af et betalingsinstrument, der er registreret af betalingstjenesteudbyderen, herunder i givet fald tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen, i sig selv ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at bevise, at betalingstransaktionen var autoriseret af betaleren, eller at betaleren handlede svigagtigt, eller at denne med forsæt eller ved grov forsømmelse undlod at opfylde en eller flere af sine forpligtelser i henhold til artikel 61. I sådanne tilfælde kan rene antagelser uden understøttende beviser ud over den registrerede brug af et betalingsinstrument ikke anvendes som bevis over for betalingstjenestebrugeren. Betalingstjenesteudbyderen og, hvis det er relevant, tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen skal fremlægge understøttende beviser for at påvise svig eller grov forsømmelse fra betalerens side.

Ændring 136

Forslag til direktiv

Artikel 65 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sikrer, at betalerens betalingstjenesteudbyder med forbehold for artikel 63 i tilfælde af en uautoriseret betalingstransaktion straks tilbagebetaler betaleren beløbet for den uautoriserede betalingstransaktion og, hvor det er relevant, fører den debiterede betalingskonto tilbage til den situation, der ville have været gældende, hvis den uautoriserede betalingstransaktion ikke var blevet gennemført. Herved skal det også sikres, at valørdatoen for kreditering af betalerens betalingskonto ikke ligger senere end den dato, hvor beløbet blev debiteret.

1. Medlemsstaterne sikrer, at betalerens betalingstjenesteudbyder med forbehold for artikel 63 i tilfælde af en uautoriseret betalingstransaktion tilbagebetaler betaleren beløbet for den uautoriserede betalingstransaktion senest 24 timer efter, at vedkommende har konstateret eller er blevet underrettet om transaktionen , og, hvor det er relevant, fører den debiterede betalingskonto tilbage til den situation, der ville have været gældende, hvis den uautoriserede betalingstransaktion ikke var blevet gennemført. Herved skal det også sikres, at valørdatoen for kreditering af betalerens betalingskonto ikke ligger senere end den dato, hvor beløbet blev debiteret.

Ændring 137

Forslag til direktiv

Artikel 65 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder er involveret, tilbagebetaler den kontoførende betalingstjenesteudbyder beløbet for den uautoriserede betalingstransaktion og, hvor det er relevant, fører den debiterede betalingskonto tilbage til den situation, der ville have været gældende, hvis den uautoriserede betalingstransaktion ikke var blevet gennemført. Hvis tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen ikke kan bevise, at den ikke er ansvarlig for den uautoriserede transaktion, skal den inden for én arbejdsdag yde passende kompensation til den kontoførende betalingstjenesteudbyder og betale de omkostninger, der er opstået som følge af tilbagebetalingen til betaleren, herunder beløbet for den uautoriserede betalingstransaktion.

Ændring 138

Forslag til direktiv

Artikel 66 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Uanset artikel 65 kan betaleren forpligtes til at dække tab i forbindelse med enhver uautoriseret betalingstransaktion op til højst 50 EUR, der skyldes brug af et tabt eller stjålet betalingsinstrument eller uberettiget tilegnelse af et betalingsinstrument.

1. Uanset artikel 65 kan betaleren forpligtes til at dække tab i forbindelse med enhver uautoriseret betalingstransaktion op til højst 50 EUR eller et tilsvarende beløb i en anden national valuta , der skyldes brug af et tabt eller stjålet betalingsinstrument eller uberettiget tilegnelse af et betalingsinstrument. Dette gælder ikke, hvis brugen af det tabte eller stjålne betalingsinstrument eller den uberettigede tilegnelse af betalingsinstrumentet ikke kunne opdages af betaleren forud for betalingen.

Ændring 139

Forslag til direktiv

Artikel 66 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. EBA udsteder i tæt samarbejde med ECBog efter at have hørt det rådgivende panel omhandlet i artikel 5, stk. 3a, retningslinjer for betalingstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om fortolkningen og den praktiske anvendelse af begrebet »grov forsømmelse« i denne forbindelse. Disse retningslinjer udstedes senest [insert date — twelve months of the date of entry into force of this Directive] og opdateres løbende.

Ændring 140

Forslag til direktiv

Artikel 66 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2b. I de tilfælde, hvor betaleren ikke har optrådt svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 61, kan medlemsstaterne begrænse det i stk. 1 omhandlede ansvar under hensyntagen til navnlig arten af betalingsinstrumentets personaliserede sikkerhedsfeatures og de omstændigheder, under hvilke det blev tabt, stjålet eller uberettiget tilegnet.

Ændring 141

Forslag til direktiv

Artikel 66 — stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2c. Betaleren skal ikke dække økonomiske følger af brug af et tabt, stjålet eller uberettiget tilegnet betalingsinstrument, hvis den uautoriserede betaling var mulig på grund af en kendt svigagtig metode eller et sikkerhedsbrud, som allerede har været kendt og dokumenteret, og hvis betalingstjenesteudbyderen ikke har truffet sikkerhedsforanstaltninger, som effektivt kan blokere yderligere og tilsvarende angreb, undtagen hvis betaleren selv har handlet svigagtigt.

Ændring 142

Forslag til direktiv

Artikel 67 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
På betalingstjenesteudbyderens anmodning bærer betaleren bevisbyrden for, at sådanne betingelser er opfyldt.	På betalingstjenesteudbyderens anmodning skal betaleren give faktuelle oplysninger om sådanne betingelser.

Ændring 143

Forslag til direktiv

Artikel 67 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Tilbagebetalingen skal udgøre det fulde beløb for den gennemførte betalingstransaktion. Dette indebærer også, at valørdatoen for kreditering af betalerens betalingskonto ikke ligger senere end den dato, hvor beløbet blev debiteret.	udgår

Ændring 144

Forslag til direktiv

Artikel 67 — stk. 1 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

Ved direkte debiteringer har betaleren en ubetinget ret til tilbagebetaling inden for de frister, der er fastsat i artikel 68, undtagen hvis betalingsmodtageren allerede har opfyldt sine aftalemæssige forpligtelser og tjenesterne allerede er blevet modtaget eller varerne allerede er blevet forbrugt af betaleren. På betalingstjenesteudbyderens anmodning bærer betalingsmodtageren bevisbyrden for, at de i tredje afsnit omhandlede betingelser er opfyldt.

Medlemsstaterne sikrer, at betaleren udover den ret, der er omhandlet i stk. 1, ved direkte debiteringer har en ubetinget ret til tilbagebetaling inden for de frister, der er fastsat i artikel 68.

Ændring 145

Forslag til direktiv

Artikel 67 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Tilbagebetalingen skal udgøre det fulde beløb for den gennemførte betalingstransaktion. Valørdatoen for kreditering af betalerens betalingskonto må ikke ligge senere end den dato, hvor beløbet blev debiteret. Selve tilbagebetalingen af en betalingstransaktion ændrer ikke på betalingsmodtagerens underliggende retskrav.

Ændring 146

Forslag til direktiv

Artikel 67 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3b. Medlemsstaterne kan tillade betalingstjenesteudbydere at tilbyde mere gunstige vilkår i forbindelse med retten til tilbagebetaling i henhold til deres ordninger for direkte debitering, hvis de er mere fordelagtige for betaleren.

Ændring 147

Forslag til direktiv

Artikel 67 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 67a
	Betalingstransaktioner, for hvilke beløbet ikke er kendt på forhånd
	1. I tilfælde af betalingstransaktioner, for hvilke beløbet ikke er kendt på indkøbstidspunktet, fastsætter medlemsstaterne et rimeligt maksimumsbeløb for midler, der kan blokeres på betalerens betalingskonto, og en maksimumsfrist for, hvor længe disse midler kan blokeres af betalingsmodtageren.
	2. Betalingsmodtageren har pligt til at oplyse betaleren inden betalingstransaktionen, hvis midler, der overstiger prisen for indkøbet, vil blive blokeret på betalerens konto.
	3. Hvis midler, der overstiger indkøbsbeløbet, er blokeret på betalerens betalingskonto, oplyser betalingstjenesteudbyderen betaleren herom i form af en kontoudskrift.

Ændring 148

Forslag til direktiv

Artikel 68 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne sikrer, at betaleren inden for en periode på otte uger efter den dato, hvor midlerne blev debiteret, kan anmode om tilbagebetaling i henhold til artikel 67 af en autoriseret betalingstransaktion initieret af eller via en betalingsmodtager.	1. Medlemsstaterne sikrer, at betaleren inden for en periode på mindst otte uger efter den dato, hvor midlerne blev debiteret, kan anmode om tilbagebetaling i henhold til artikel 67 af en autoriseret betalingstransaktion initieret af eller via en betalingsmodtager.

Ændring 149

Forslag til direktiv

Artikel 69 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sikrer, at modtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor en betalingsordre, der er initieret direkte af betaleren eller på dennes vegne af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder eller indirekte af eller via en betalingsmodtager, modtages af betalerens betalingstjenesteudbyder. Hvis modtagelsestidspunktet ikke er en arbejdsdag for betalerens betalingstjenesteudbyder, anses betalingsordren for at være modtaget den følgende arbejdsdag. Betalingstjenesteudbyderen kan fastsætte et seneste tidspunkt (cut-off-tidspunkt), der ligger tæt på slutningen af en arbejdsdag, efter hvilket alle modtagne betalingsordrer anses for at være modtaget den følgende arbejdsdag.

1. Medlemsstaterne sikrer, at modtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor en betalingsordre, der er initieret direkte af betaleren eller på dennes vegne af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder eller indirekte af eller via en betalingsmodtager, modtages af betalerens betalingstjenesteudbyder. Modtagelsestidspunktet må ikke være senere end tidspunktet for debiteringen af betalerens konto. Hvis modtagelsestidspunktet ikke er en arbejdsdag for betalerens betalingstjenesteudbyder, anses betalingsordren for at være modtaget den følgende arbejdsdag. Betalingstjenesteudbyderen kan fastsætte et seneste tidspunkt (cut-off-tidspunkt), der ligger tæt på slutningen af en arbejdsdag, efter hvilket alle modtagne betalingsordrer anses for at være modtaget den følgende arbejdsdag.

Ændring 150

Forslag til direktiv

Artikel 70 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis en betalingstjenesteudbyder afviser at gennemføre en betalingsordre, skal betalingstjenestebrugeren underrettes om afvisningen og om muligt om grundene hertil samt proceduren for rettelse af eventuelle faktuelle fejl, der har ført til afvisningen, medmindre det er forbudt i henhold til anden relevant EU-lovgivning eller national lovgivning.

1. Hvis en betalingstjenesteudbyder, herunder i givet fald tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen , afviser at gennemføre en betalingsordre eller at initiere en betalingstransaktion , skal betalingstjenestebrugeren underrettes om afvisningen og om muligt om grundene hertil samt proceduren for rettelse af eventuelle faktuelle fejl, der har ført til afvisningen, medmindre det er forbudt i henhold til anden relevant EU-lovgivning eller national lovgivning.

Ændring 151

Forslag til direktiv

Artikel 70 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Rammeaftalen kan indeholde en bestemmelse om, at betalingstjenesteudbyderen kan kræve betaling for denne underretning, hvis afvisningen er objektivt begrundet .	Betalingstjenesteudbyderen må ikke afkræve brugeren betaling for denne underretning.

Ændring 152

Forslag til direktiv

Artikel 73 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Denne afdeling finder anvendelse på andre betalingstransaktioner, medmindre andet er aftalt mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen, jf. dog artikel 78, som ikke kan fraviges af parterne ved aftale. Når betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen aftaler en længere frist end dem, der er fastsat i artikel 74, for betalingstransaktioner inden for Unionen, må denne frist dog højst være fire arbejdsdage efter modtagelsestidspunktet i overensstemmelse med artikel 69.

2. Denne afdeling finder anvendelse på andre betalingstransaktioner, medmindre andet er aftalt mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen, jf. dog artikel 78, som ikke kan fraviges af parterne ved aftale. Når betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen aftaler en længere frist end dem, der er fastsat i artikel 74, for betalingstransaktioner inden for Unionen, må denne frist dog højst være fire arbejdsdage, eller det tidsrum, som er tilladt i henhold til andre retlige forpligtelser, der er omfattet af national lovgivning eller EU-lovgivning, efter modtagelsestidspunktet i overensstemmelse med artikel 69.

Ændring 153

Forslag til direktiv

Artikel 74 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne kræver, at betalerens betalingstjenesteudbyder sikrer, at betalingstransaktionsbeløbet efter modtagelsestidspunktet i henhold til artikel 69 senest ved afslutningen af den følgende arbejdsdag krediteres betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyders konto. Disse frister kan forlænges med endnu en arbejdsdag for papirbaserede betalingstransaktioner.	1. Medlemsstaterne kræver, at betalerens betalingstjenesteudbyder sikrer, at betalingstransaktionsbeløbet efter modtagelsestidspunktet i henhold til artikel 69 senest ved afslutningen af den følgende arbejdsdag krediteres betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyders konto. Denne frist kan forlænges med endnu en arbejdsdag for papirbaserede betalingstransaktioner.

Ændring 154

Forslag til direktiv

Artikel 79 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a. Medlemsstaterne sikrer, at såfremt et forsøg på at inddrive midlerne i overensstemmelse med stk. 3 slår fejl, er den ukorrekt identificerede betalingsmodtagers betalingstjenesteudbyder forpligtet til at stille alle de oplysninger til rådighed for betaleren, der er nødvendige for at tage kontakt til modtageren af midlerne og om nødvendigt indgive søgsmål med henblik på inddrivelse heraf.

Ændring 155

Forslag til direktiv

Artikel 80 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis betalerens betalingstjenesteudbyder eller en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder har ansvaret i henhold til første eller andet afsnit, skal den relevante betalingstjenesteudbyder uden unødig forsinkelse godtgøre betaleren det manglende eller mangelfuldt betalte beløb og, hvor det er relevant, føre den debiterede betalingskonto tilbage til den situation, der ville have været gældende, hvis den mangelfulde betalingstransaktion ikke var blevet gennemført. Valørdatoen for kreditering af betalerens betalingskonto må ikke ligge senere end den dato, hvor beløbet blev debiteret.

Ændring 156

Forslag til direktiv

Artikel 80 — stk. 1 — afsnit 6

Kommissionens forslag	Ændring
Ved en manglende eller mangelfuldt gennemført betalingstransaktion, hvor betalingsordren initieres af betaleren, skal betalingstjenesteudbyderen, uanset hvem der har ansvaret ifølge dette stykke, efter anmodning øjeblikkeligt forsøge at spore betalingstransaktionen og orientere betaleren om resultatet. Dette er vederlagsfrit for betaleren.	Ved en manglende eller mangelfuldt gennemført betalingstransaktion, hvor betalingsordren initieres af betaleren, skal dennes betalingstjenesteudbyder , uanset hvem der har ansvaret ifølge dette stykke, efter anmodning øjeblikkeligt forsøge at spore betalingstransaktionen og orientere betaleren om resultatet. Dette er vederlagsfrit for betaleren.

Ændring 157

Forslag til direktiv

Artikel 80 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en betalingsordre initieres af eller via betalingsmodtageren, har betalingstjenesteudbyderen uanset artikel 63, artikel 79, stk. 2 og 3, og artikel 83 ansvaret over for betalingsmodtageren for den korrekte fremsendelse af betalingsordren til betalerens betalingstjenesteudbyder i overensstemmelse med artikel 74, stk. 3. Hvis betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder har ansvaret i henhold til dette afsnit, skal denne øjeblikkelig videresende den pågældende betalingsordre til betalerens betalingstjenesteudbyder. Ved forsinket fremsendelse af betalingsordren skal beløbet have valørdato på betalingsmodtagerens betalingskonto senest den dato, beløbet skulle have haft valørdato, hvis transaktionen var gennemført korrekt.

Ændring 158

Forslag til direktiv

Artikel 80 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Derudover har betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder uanset artikel 63, artikel 79, stk. 2 og 3, og artikel 83 ansvaret over for betalingsmodtageren for at behandle betalingstransaktionen i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til artikel 78. Hvis betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder har ansvaret i henhold til dette afsnit, skal vedkommende sikre, at betalingstransaktionsbeløbet er til rådighed for betalingsmodtageren, straks efter at beløbet er krediteret betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyders konto. Beløbet må ikke have valørdato på betalingsmodtagerens betalingskonto senere end den dato, hvor beløbet skulle have haft valørdato, hvis transaktionen var gennemført korrekt.

Ændring 159

Forslag til direktiv

Artikel 80 — stk. 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Ved en manglende eller mangelfuldt gennemført betalingstransaktion, som betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder ikke har ansvaret for i henhold til første og andet afsnit, har betalerens betalingstjenesteudbyder ansvaret over for betaleren. Hvis betalerens betalingstjenesteudbyder således har ansvaret, skal denne om nødvendigt og uden unødig forsinkelse godtgøre betaleren det manglende eller mangelfuldt betalte betalingstransaktionsbeløb og føre den debiterede betalingskonto tilbage til den situation, der ville have været gældende, hvis den mangelfulde betalingstransaktion ikke var blevet gennemført. Valørdatoen for kreditering af betalerens betalingskonto må ikke ligge senere end den dato, hvor beløbet blev debiteret.

Ændring 160

Forslag til direktiv

Artikel 80 — stk. 2 — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
Ved forsinket gennemførelse af betalingstransaktionen kan betaleren beslutte, at beløbet får valørdato på betalingsmodtagerens betalingskonto senest den dato, beløbet skulle have haft valørdato, hvis transaktionen var gennemført korrekt.	Ved forsinket gennemførelse af betalingstransaktionen kan betaleren beslutte, at beløbet får valørdato på betalingsmodtagerens betalingskonto senest den dato, beløbet skulle have haft valørdato, hvis transaktionen var gennemført korrekt. Såfremt dette ikke længere er teknisk muligt, modtager betaleren også erstatning for rentetab.

Ændring 161

Forslag til direktiv

Artikel 82 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis en betalingstjenesteudbyders ansvar i henhold til artikel 80 kan tilskrives en anden betalingstjenesteudbyder eller en mellemmand, skal denne betalingstjenesteudbyder eller mellemmand holde den første betalingstjenesteudbyder skadesløs for ethvert tab eller beløb betalt i henhold til artikel 80. Dette omfatter godtgørelse, hvis en betalingstjenesteudbyder undlader at anvende stærk kundeautentifikation.

1. Hvis en betalingstjenesteudbyders ansvar i henhold til artikel 65 og artikel 80 kan tilskrives en anden betalingstjenesteudbyder eller en mellemmand, skal denne betalingstjenesteudbyder eller mellemmand holde den første betalingstjenesteudbyder skadesløs for ethvert tab eller beløb betalt i henhold til artikel 65 og artikel 80. Dette omfatter godtgørelse, hvis en betalingstjenesteudbyder undlader at anvende stærk kundeautentifikation.

Ændring 162

Forslag til direktiv

Artikel 82 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. EBA skal have bemyndigelse til at indlede og fremme bindende mægling til bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder med henblik på udøvelse af de rettigheder, der er fastsat i denne artikel.

Ændring 163

Forslag til direktiv

Artikel 84 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Behandling af personoplysninger som følge af dette direktiv skal udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

1. Medlemsstaterne tillader, at betalingssystemer og udbydere af betalingstjenester behandler personoplysninger, når det er nødvendigt at hensyn til forebyggelse, undersøgelse og afsløring af betalingssvig. Behandling af sådanne personoplysninger skal udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Ændring 164

Forslag til direktiv

Artikel 84 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Behandling af personoplysninger som følge af dette direktiv skal ske i overensstemmelse med principperne om nødvendighed, proportionalitet, formålsbegrænsning og en rimelig dataopbevaringsperiode.

Ændring 165

Forslag til direktiv

Artikel 84 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. Især gælder det, at en udbyder, aktør eller bruger, der behandler personoplysninger, kun bør tilgå, behandle og opbevare de personoplysninger, der er nødvendige for udførelsen af den pågældendes betalingstjenester.

Ændring 166

Forslag til direktiv

Artikel 84 — stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1c. Indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem indstillinger skal indgå i alle de databehandlingssystemer, der udvikles og bruges som led i dette direktiv.

Ændring 167

Forslag til direktiv

Artikel 84 — stk. 1 d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1d. De i artikel 5, litra j), omhandlede dokumenter skal bl.a. også fastsætte de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at overholde principperne om sikkerhed og fortrolighed og gennemføre principperne om indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem indstillinger.

Ændring 168

Forslag til direktiv

Artikel 84 — stk. 1 e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1e. Udvikling af standarder og sikring af interoperabilitet i forbindelse med dette direktiv skal være baseret på en konsekvensanalyse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred, som skal gøre det muligt at identificere, hvilke risici der er forbundet med hver af de tilgængelige tekniske muligheder, og hvilke foranstaltninger der kan træffes for at minimere databeskyttelsesrisici.

Ændring 169

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Betalingstjenesteudbydere er underlagt direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted] og navnlig kravene vedrørende risikostyring og anmeldelse af hændelser i artikel 14 og 15 deri.

1. Betalingstjenesteudbydere fastsætter en ramme med passende afbødende foranstaltninger og kontrolmekanismer til håndtering af de operationelle risici, herunder sikkerhedsmæssige risici, i forbindelse med de betalingstjenester, de leverer. Inden for denne ramme fastsætter og fastholder betalingstjenesteudbyderen en række effektive procedurer til håndtering af hændelser, herunder opdagelse og klassificering af alvorlige hændelser.

Ændring 170

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Den myndighed, der er udpeget efter artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted], underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i hjemlandet og EBA om de anmeldelser af NIS-hændelser, den har modtaget fra betalingstjenesteudbydere .	2. Betalingstjenesteudbydere underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i betalingstjenesteudbyderens hjemland om enhver alvorlig operationel hændelse, herunder sikkerhedsproblemer .

Ændring 171

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Ved modtagelse af anmeldelsen fremsender den kompetente myndighed i hjemlandet uden unødig forsinkelse de relevante oplysninger fra anmeldelsen af hændelsen til EBA.

Ændring 172

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Ved modtagelse af anmeldelsen, og hvor det er relevant , underretter EBA de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater.	3. Ved modtagelse af anmeldelsen vurderer EBA, i samarbejde med den kompetente myndighed i hjemlandet, hændelsens relevans, og underretter , ud fra denne vurdering, de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater.

Ændring 173

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Den nationale kompetente myndighed træffer, om nødvendigt, forebyggende foranstaltninger for at beskytte det finansielle systems umiddelbare sikkerhed.

Ændring 174

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Ud over bestemmelserne i artikel 14, stk. 4, i direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted] skal betalingstjenesteudbyderen, hvis sikkerhedshændelsen kan påvirke betalingstjenesteudbyderens betalingstjenestebrugeres økonomiske interesser, uden unødig forsinkelse underrette sine betalingstjenestebrugere om hændelsen og oplyse dem om mulige risikobegrænsningsforanstaltninger, som de kan træffe for at begrænse hændelsens negative følger.

4. Betalingstjenesteudbyderen skal, hvis sikkerhedshændelsen kan påvirke betalingstjenesteudbyderens betalingstjenestebrugeres økonomiske interesser, uden unødig forsinkelse underrette sine betalingstjenestebrugere om hændelsen og oplyse dem om alle forhåndenværende risikobegrænsningsforanstaltninger, som de kan træffe for at begrænse hændelsens negative følger.

Ændring 175

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. EBA udvikler i tæt samarbejde med ECB og efter høring af det i artikel 5, stk. 3a, omhandlede rådgivende panel retningslinjer, der fastlægger rammen for anmeldelsen alvorlige hændelser som omtalt i ovennævnte stykker. Retningslinjerne præciserer omfanget af og behandlingen af de oplysninger, der skal indgives, herunder kriterier for hændelsers relevans og standardanmeldelsesmodeller, med henblik på at sikre en konsekvent og effektiv anmeldelsesprocedure.

Ændring 176

Forslag til direktiv

Artikel 85 — stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4b. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere løbende stiller data om tilfælde af svig i forbindelse med forskellige betalingsmidler til rådighed for de nationale kompetente myndigheder og EBA.

Ændring 177

Forslag til direktiv

Artikel 86 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere årligt giver den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted], opdaterede oplysninger om vurderingen af de drifts- og sikkerhedsrisici, der er forbundet med de betalingstjenester, de udbyder, og oplysninger om, hvorvidt de iværksatte risikobegrænsningsforanstaltninger og kontrolmekanismer, der skal imødegå disse risici, er tilstrækkelige. Den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted], sender uden unødig forsinkelse en kopi af disse oplysninger til den kompetente myndighed i hjemlandet.

1. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere årligt giver den kompetente myndighed opdaterede og omfattende oplysninger om vurderingen af de drifts- og sikkerhedsrisici, der er forbundet med de betalingstjenester, de udbyder, og oplysninger om, hvorvidt de iværksatte risikobegrænsningsforanstaltninger og kontrolmekanismer, der skal imødegå disse risici, er tilstrækkelige.

Ændring 178

Forslag til direktiv

Artikel 86 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Uden at dette berører artikel 14 og 15 i direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted], udarbejder EBA i tæt samarbejde med ECB retningslinjer med hensyn til oprettelsen, gennemførelsen og overvågningen af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder certificeringsprocesserne, når det er relevant. EBA tager bl.a. hensyn til de standarder og/eller specifikationer, Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted].	2. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ECB gennemførelsesmæssige tekniske standarder med hensyn til oprettelsen, gennemførelsen og overvågningen af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder certificeringsprocesserne, når det er relevant. EBA tager bl.a. hensyn til de standarder og/eller specifikationer, Kommissionen offentliggør, samt til ECB's Eurosystems anbefalinger til sikkerhed ved internetbetalinger under »SecuRePay Forum«.
	EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den …
	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Ændring 179

Forslag til direktiv

Artikel 86 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. EBA gennemgår i tæt samarbejde med ECB retningslinjerne løbende, dog mindst hvert andet år.	3. EBA gennemgår i tæt samarbejde med ECB de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 2, løbende, dog mindst hvert andet år.

Ændring 180

Forslag til direktiv

Artikel 86 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Uden at dette berører artikel 14 og 15 i direktiv [NIS Directive] [OP please insert number of Directive once adopted], udsteder EBA retningslinjer, der skal gøre det nemmere for betalingstjenesteudbyderne at bestemme alvorlige hændelser og de forhold, under hvilke et betalingsinstitut skal indberette en sikkerhedshændelse . Disse retningslinjer udstedes senest (insert date — two years of the date of entry into force of this Directive).

4. EBA koordinerer udvekslingen af oplysninger inden for operationelle risici og sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med betalingstjenester med de kompetente myndigheder og ECB.

Ændring 181

Forslag til direktiv

Artikel 87 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis en betalingstjenesteudbyder udbyder tjenester omhandlet i punkt 7 i bilag I, skal denne autentificere sig selv over for kontoindehaverens kontoførende betalingstjenesteudbyder.	2. Hvis en betalingstjenesteudbyder udbyder tjenester omhandlet i punkt 7 i bilag I, skal denne autentificere sig selv over for kontoindehaverens kontoførende betalingstjenesteudbyder i overensstemmelse med de fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder, der er fastlagt i artikel 94a.

Ændring 182

Forslag til direktiv

Artikel 87 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. EBA udsteder i tæt samarbejde med ECB retningslinjer til betalingstjenesteudbydere jf. artikel 1, stk. 1, i dette direktiv, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om den mest avancerede kundeautentifikation og enhver undtagelse fra brugen af stærk kundeautentifikation. Disse retningslinjer udstedes senest (insert date — two years of the date of entry into force of this Directive) og opdateres løbende.

3. EBA udsteder i tæt samarbejde med ECB og efter at have hørt EDPS og det rådgivende panel, som er omhandlet i artikel 5, stk. 3a , retningslinjer til betalingstjenesteudbydere jf. artikel 1, stk. 1, i dette direktiv, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om, hvordan tredjemandsbetalingstjenesteudbydere skal autentificere sig over for kontoførende betalingstjenesteudbydere , om den mest avancerede kundeautentifikation og om enhver undtagelse fra brugen af stærk kundeautentifikation. Disse retningslinjer træder i kraft inden … (*4) og opdateres løbende.

Ændring 183

Forslag til direktiv

Artikel 88 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer, som giver betalingstjenestebrugere og andre interesserede parter, herunder forbrugerorganisationer, mulighed for at indgive klager til de kompetente myndigheder i forbindelse med betalingstjenesteudbyderes påståede overtrædelser af dette direktiv.	1. Medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer, som giver betalingstjenestebrugere og andre interesserede parter, herunder forbrugerorganisationer, mulighed for at indgive klager til de kompetente myndigheder eller ATB-myndighederne i forbindelse med betalingstjenesteudbyderes påståede overtrædelser af dette direktiv.

Ændring 184

Forslag til direktiv

Artikel 89 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne udpeger kompetente myndigheder, der skal sikre og overvåge, at dette direktiv reelt efterleves. Disse kompetente myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre efterlevelsen. De skal være uafhængige af betalingstjenesteudbyderne. De skal være kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 4, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1039/2010.	1. Medlemsstaterne udpeger kompetente myndigheder, der skal sikre og overvåge, at dette direktiv reelt efterleves. Disse kompetente myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre efterlevelsen. De skal være uafhængige af betalingstjenesteudbyderne. De skal være kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 4, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1093 /2010.

Ændring 185

Forslag til direktiv

Artikel 89 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal have alle de beføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver. Er mere end én kompetent myndighed beføjet til at sikre og overvåge den reelle efterlevelse af dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder indgår i et tæt samarbejde, så de kan udføre deres respektive opgaver effektivt.	2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal have alle de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

Ændring 186

Forslag til direktiv

Artikel 89 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. EBA udsteder efter høring af ECB retningslinjer til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om de klageprocedurer, der skal tages højde for for at sikre overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv i henhold til ovenstående stk. 1. Disse retningslinjer udstedes senest den … (*5) [insert date — two years of the date of entry into force of this Directive] og opdateres løbende.

Ændring 187

Forslag til direktiv

Artikel 90 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbyderne indfører tilstrækkelige og effektive procedurer til bilæggelse af forbrugerklager fra betalingstjenestebrugere vedrørende rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv.	1. Medlemsstaterne sikrer og overvåger, at betalingstjenesteudbyderne indfører og anvender tilstrækkelige og effektive procedurer til bilæggelse af forbrugerklager fra betalingstjenestebrugere vedrørende rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv og overvåger deres resultater i denne henseende.

Ændring 188

Forslag til direktiv

Artikel 90 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbyderne gør deres yderste for skriftligt at besvare betalingstjenestebrugernes klager, idet alle spørgsmål behandles, inden for en passende tidsramme og senest inden for 15 arbejdsdage. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, hvor svaret ikke kan afgives inden for 15 arbejdsdage på grund af omstændigheder, som betalingstjenesteudbyderen ikke har nogen indflydelse på, skal denne sende et foreløbigt svar, der tydeligt angiver årsagerne til den forsinkede besvarelse af klagen og angiver en frist for, hvornår forbrugeren modtager det endelige svar. Fristen må under ingen omstændigheder overstige yderligere 30 arbejdsdage.

Ændring 189

Forslag til direktiv

Artikel 90 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Oplysningerne i stk. 2 skal være varigt tilgængelige på en nem, direkte og fremtrædende måde på betalingstjenesteudbyderens websted, hvis et sådant findes, i de generelle vilkår og betingelser for aftalen mellem betalingstjenesteudbyderen og betalingstjenestebrugeren samt i fakturaer og kvitteringer vedrørende sådanne aftaler . Det skal angives, hvor yderligere oplysninger om den pågældende enhed for udenretslig erstatning og betingelserne for brug af den er tilgængelige.

4. Oplysningerne i stk. 3 skal være tilgængelige på en tydelig, forståelig og nem måde på den erhvervsdrivendes websted, hvis et sådant findes, og i givet fald i de generelle vilkår og betingelser for købsaftalen eller tjenesteaftalerne mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren .

Ændring 190

Forslag til direktiv

Artikel 91 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sikrer, at der i henhold til den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivningen oprettes tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere vedrørende rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv, og kan med henblik herpå eventuelt gøre brug af eksisterende organer. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne procedurer finder anvendelse på betalingstjenesteudbydere, og at de også dækker udpegede repræsentanter.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der i henhold til den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivningen oprettes tilstrækkelige, uafhængige, upartiske, gennemsigtige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere vedrørende rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv, og kan med henblik herpå eventuelt gøre brug af eksisterende kompetente organer. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne procedurer finder anvendelse på og er tilgængelige for såvel betalingstjenesteudbydere som betalingstjenestebrugere, og at de også dækker udpegede repræsentanter.

Ændring 191

Forslag til direktiv

Artikel 91 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere er knyttet til en eller flere ATB-instanser.

Ændring 192

Forslag til direktiv

Artikel 91 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne pålægger de i stk. 1 omhandlede enheder at samarbejde med henblik på bilæggelse af grænseoverskridende tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv.	2. Medlemsstaterne pålægger de i stk. 1 omhandlede enheder at samarbejde med henblik på bilæggelse af grænseoverskridende tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer, at disse enheder har tilstrækkelig kapacitet til at deltage i et sådant grænseoverskridende samarbejde på en tilstrækkelig og effektiv måde.

Ændring 193

Forslag til direktiv

Artikel 92 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2а. EBA udsteder retningslinjer om sanktioner under punkt 2 og sikrer, at de er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Ændring 194

Forslag til direktiv

Οverskrift 5

Kommissionens forslag	Ændring
DELEGEREDE RETSAKTER	DELEGEREDE RETSAKTER OG TEKNISKE STANDARDER

Ændring 195

Forslag til direktiv

Artikel 93 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 93a
	Tekniske standarder
	EBA indfører udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der indeholder betingelserne for at anvende kapitalgrundlagskravene i artikel 7 og 8 og beskyttelseskravene i artikel 9.
	EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den …
	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Ændring 196

Forslag til direktiv

Artikel 94 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 93 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 93 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 197

Forslag til direktiv

Artikel 94 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 94a
	Fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder
	1. EBA udvikler i tæt samarbejde med ECB og efter at have hørt det rådgivende panel omhandlet i artikel 5, stk. 3a, udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder i form af fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder for at fastlægge, hvordan kontoførende betalingstjenesteudbydere og tredjemandsbetalingstjenesteudbydere og tredjemandsbetalingsserviceinstrumentudstedere skal kommunikere med hinanden.
	EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … (*6) .
	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
	2. De fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder, som er omhandlet i stk. 1, omfatter tekniske og funktionsmæssige specifikationer for formidling af information og fokuserer på at optimere sikkerheden og effektiviteten af denne kommunikation.
	3. De fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder fastlægger navnlig på grundlag af bestemmelserne i artikel 58 og artikel 87, hvordan tredjemandsbetalingstjenesteudbydere skal autentificere sig over for kontoførende betalingstjenesteudbydere, og hvordan kontoførende betalingstjenesteudbydere skal meddele sig til og underrette tredjemandsbetalingstjenesteudbydere.
	4. EBA sikrer i tæt samarbejde med ECB, at de fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder udvikles efter tilstrækkelig høring af alle interesserede parter på markedet for betalingstjenester, herunder interesserede parter, der er aktive uden for banksektoren.
	5. Medlemsstaterne sikrer, at de fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder bruges af de kontoførende betalingstjenesteudbydere, tredjemandsbetalingstjenesteudbydere og tredjemandsbetalingsudstedere.
	6. De fælles og sikre åbne kommunikationsstandarder gennemgås løbende for at tage højde for innovationer og den tekniske udvikling.
	7. Denne artikel udelukker ikke anvendelse af andre krav som fastsat i dette direktiv.

Ændring 198

Forslag til direktiv

Artikel 94 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 94b
	1. EBA skal på sit websted offentliggøre en liste over alle certificerede betalingstjenesteudbydere i Unionen.
	2. Denne liste skal henvise til alle certificerede betalingstjenesteudbydere, hvis registrering er blevet ophævet og årsagerne til dette.
	3. Alle betalingsinstitutter offentliggør på deres websteder direkte links til den kompetente myndigheds websted med en liste over alle certificerede betalingstjenesteudbydere.

Ændring 199

Forslag til direktiv

Artikel 94 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 94c
	Forpligtelse til at informere forbrugere om deres rettigheder
	1. Kommissionen udarbejder senest den … (*7) efter en offentlig høring om et udkast en brugervenlig elektronisk folder, som klart og let forståeligt anfører forbrugernes rettigheder i henhold til dette direktiv og tilhørende EU-lovgivning.
	2. Folderen som omtalt i stk. 1 stilles til rådighed for alle forbrugere i Unionen og andre interesserede parter på Kommissionens, EBA's og de nationale banktilsynsmyndigheders websteder og skal være nem at downloade og overføre til andre websteder. Kommissionen underretter medlemsstaterne, betalingstjenesteudbyderne og forbrugerorganisationerne om offentliggørelsen af denne folder.
	3. Alle betalingstjenesteudbydere sikrer, at folderen stilles elektronisk til rådighed i originalt format til alle kunder, herunder ikke-kunder, på deres websteder og i papirform i deres filialer, hos deres agenter og enheder, som får udliciteret deres aktiviteter.
	I disse filialer og hos disse agenter og enheder opslås nedenstående let læselige meddelelse med følgende tekst, således at den er synlig for forbrugerne: »Henvend dig ved disken for et dokument med dine rettigheder som betalingstjenestebruger.«
	Følgende synlige meddelelse skal vises på deres websteder: »Klik her for dine rettigheder som betalingstjenestebruger.« Betalingstjenesteudbyderne skal ligeledes sikre, at disse oplysninger til enhver tid er let tilgængelige for kunderne via deres eventuelle onlinekonti.
	4. Folderen udsendes navnlig elektronisk eller i papirformat, når kunden indgår en hvilken som helst kontrakt. Kunder, som er eksisterende kunder på folderens offentliggørelsesdato, underrettes inden for et år om Kommissionens offentliggørelse af folderen.
	5. Alle betalingstjenesteudbydere offentliggør på deres websteder direkte links til den kompetente myndigheds websted med en liste over alle certificerede betalingstjenesteudbydere.
	6. Betalingstjenesteudbydere må ikke afkræve deres kunder gebyr for oplysninger i henhold til denne artikel.
	7. Med hensyn til blinde og synshæmmede finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse ved hjælp af hensigtsmæssige alternative midler.

Ændring 200

Forslag til direktiv

Artikel 95 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis en medlemsstat anvender en af mulighederne i stk. 1, underretter den Kommissionen herom og om eventuelle efterfølgende ændringer. Kommissionen offentliggør oplysningerne på et websted eller på en anden let tilgængelig måde.	2. Hvis en medlemsstat anvender en af mulighederne i stk. 1, underretter den Kommissionen herom og om eventuelle efterfølgende ændringer. Kommissionen offentliggør oplysningerne på et websted eller på en anden let tilgængelig måde og underretter samtidig Parlamentet herom .

Ændring 201

Forslag til direktiv

Artikel 96 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Inden den … (*8) , forelægger Kommissionen en rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovforslag om virkningerne af at indføre ordninger med tre aftalepartnere under anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende betalingssystemer, idet navnlig konkurrenceniveauet og markedsandelen af kortordninger må tages i betragtning.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0169/2014).

(24) KOM(2011)0941.

(24) COM(2012)0941.

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv XXXX/XX/EU af [date] om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (EUT L x, s. x).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [XX/XX/XX/] af [date] om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. (EUT L x, s. x).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

(*1) To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

(46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler (EUT L 345 af 8.12.2006, s. 1).

(*2) To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(*3) 12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(*4) Gennemførelsesdatoen for dette direktiv (to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden).

(*5) To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(*6) 12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(*7) To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(*8) To år efter nærværende direktivs ikrafttrædelsesdato.

Top

Choose the experimental features you want to try