Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014AP0075(01)

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. februar 2014 om udkast til Rådets afgørelse om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (12274/2013 — C7-0237/2013 — 2011/0410(CNS))

    EUT C 93 af 24.3.2017, p. 249–257 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.3.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 93/249


    P7_TA(2014)0075

    Forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side *

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. februar 2014 om udkast til Rådets afgørelse om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (12274/2013 — C7-0237/2013 — 2011/0410(CNS))

    (Særlig lovgivningsprocedure — høring)

    (2017/C 093/46)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12274/2013),

    der henviser til artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0237/2013),

    der henviser til forretningsordenens artikel 55,

    der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0054/2014),

    1.

    godkender udkastet til Rådets afgørelse som ændret;

    2.

    opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

    3.

    anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

    4.

    pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

    Ændring 1

    Forslag til afgørelse

    Betragtning 10

    Rådets tekst

    Ændring

    (10)

    Unionens bistand bør koncentreres om de områder, hvor virkningen er størst, under hensyntagen til dens kapacitet til at handle globalt og imødegå globale udfordringer såsom udryddelse af fattigdom, fremme af en bæredygtig og inklusiv udvikling og fremme af demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og retsstatsprincipper overalt i verden samt dens langsigtede engagement i udviklingsbistand og dens rolle i samordningen med medlemsstaterne.

    (10)

    Unionens bistand bør koncentreres om de områder, hvor virkningen er størst, under hensyntagen til dens kapacitet til at handle globalt og imødegå globale udfordringer såsom udryddelse af fattigdom, fremme af en bæredygtig og inklusiv udvikling og vækst eller fremme af demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og retsstatsprincipper overalt i verden samt dens langsigtede engagement i udviklingsbistand og dens rolle i samordningen med medlemsstaterne.

    Ændring 2

    Forslag til afgørelse

    Betragtning 11

    Rådets tekst

    Ændring

    (11)

    Rammerne om partnerskabet mellem EU og Grønland bør åbne mulighed for regelmæssige drøftelser af spørgsmål af interesse for EU eller Grønland, såsom globale spørgsmål, hvor drøftelser og eventuelle afstemninger af idéer og holdninger kan være til gavn for begge parter. Klimaændringernes stigende indvirkning på menneskelige aktiviteter og miljøet, søtransport, naturressourcer, herunder råvarer, samt forskning og innovation rejser et behov for dialog og styrket samarbejde.

    (11)

    Rammerne om partnerskabet mellem EU og Grønland bør åbne mulighed for regelmæssige drøftelser af spørgsmål af interesse for EU eller Grønland, såsom globale spørgsmål, hvor drøftelser og eventuelle afstemninger af idéer og holdninger kan være til gavn for begge parter. Klimaændringernes stigende indvirkning på menneskelige aktiviteter og miljøet, søtransport, naturressourcer, herunder råvarer, samt uddannelse, forskning og innovation rejser et behov for dialog og styrket samarbejde.

    Ændring 3

    Forslag til afgørelse

    Betragtning 11 a (ny)

    Rådets tekst

    Ændring

     

    (11a)

    Grønlands Landsstyre bør udarbejde og fremsende et programmeringsdokument for bæredygtig udvikling i Grønland. Dette dokument bør udarbejdes, gennemføres og vurderes på grundlag af en gennemsigtig og deltagelsesorienteret tilgang.

    Ændring 4

    Forslag til afgørelse

    Betragtning 13

    Rådets tekst

    Ændring

    (13)

    Unionens finansielle støtte i perioden 2014-2020 bør koncentreres om ét eller højst to samarbejdsområder med det formål at give partnerskabet størst mulig virkning og åbne mulighed for stordriftsfordele, synergieffekter og større effektivitet og synlighed af Unionens indsats.

    (13)

    Unionens finansielle støtte i perioden 2014-2020 bør koncentreres om et mindre antal samarbejdsområder med det formål at give partnerskabet størst mulig virkning og åbne mulighed for skalafordele, synergieffekter og større effektivitet og synlighed af Unionens indsats.

    Ændring 5

    Forslag til afgørelse

    Betragtning 13 a (ny)

    Rådets tekst

    Ændring

     

    (13a)

    Ethvert samarbejde inden for efterforskning, udvinding og udnyttelse af Grønlands naturressourcer, navnlig af mineraler, olie og gas, bør leve op til de højeste sikkerhedsmæssige, sociale og miljømæssige standarder og opfylde strenge miljøforvaltningsmæssige kriterier for at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og bevare Arktis' værdifulde omend skrøbelige økosystem.

    Ændring 6

    Forslag til afgørelse

    Betragtning 17

    Rådets tekst

    Ændring

    (17)

    De programmeringsdokumenter og finansieringsforanstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser  (5) . Under hensyntagen til karakteren af disse gennemførelsesretsakter, især deres politiske karakter eller finansielle virkninger, bør de i princippet vedtages efter undersøgelsesproceduren, undtagen hvor der er tale om tekniske gennemførelsesvirkninger af mindre økonomisk omfang.

    udgår

    Ændring 7

    Forslag til afgørelse

    Betragtning 17 a (ny)

    Rådets tekst

    Ændring

     

    (17a)

    Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår vedtagelse af de programmeringsdokumenter og finansieringsforanstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

    Ændring 8

    Forslag til afgørelse

    Artikel 1 — stk. 2

    Rådets tekst

    Ændring

    2.   Det anerkender Grønlands geostrategiske placering i den arktiske region , spørgsmålene om udforskning og udnyttelse af naturressourcer, herunder råvarer, og sikrer et styrket samarbejde og en styrket politikdialog om disse spørgsmål.

    2.   Det anerkender Grønlands geostrategiske placering i den arktiske region og sikrer et styrket samarbejde og en styrket politikdialog om spørgsmål af fælles interesse for begge parter.

    Ændring 9

    Forslag til afgørelse

    Artikel 2 — stk. 2 — led 1

    Rådets tekst

    Ændring

    Globale spørgsmål, såsom energi, klimaændringer og miljø, naturressourcer, herunder råvarer, søtransport, forskning og innovation.

    Globale spørgsmål, såsom energi, klimaændringer og miljø, biodiversitet, naturressourcer, herunder råvarer, søtransport, forskning og innovation.

    Ændring 10

    Forslag til afgørelse

    Artikel 2 — stk. 2 — led 2

    Rådets tekst

    Ændring

    Arktiske spørgsmål.

    Arktiske spørgsmål , herunder den Europæiske Unions deltagelse som fast observatør i Arktisk Råd

    Ændring 11

    Forslag til afgørelse

    Artikel 3 — stk. 1 — litra a

    Rådets tekst

    Ændring

    (a)

    at støtte og samarbejde med Grønland om at imødegå de store udfordringer, det står overfor, navnlig bæredygtig diversificering af økonomien, nødvendigheden af at forbedre arbejdsstyrkens kompetencer, bl.a. på det videnskabelige område, og af at forbedre Grønlands informationssystemer inden for IKT. Realiseringen af disse mål måles på grundlag af handelsbalancens procentvise andel af BNP, fiskerisektorens procentvise andel af den samlede eksport og resultaterne af uddannelsesstatistiske indikatorer samt andre indikatorer, som skønnes egnede.

    (a)

    at støtte og samarbejde med Grønland om at imødegå de store udfordringer, det står overfor, navnlig bæredygtig udvikling og diversificering af økonomien, nødvendigheden af at forbedre arbejdsstyrkens kompetencer, bl.a. på det videnskabelige område, og af at forbedre Grønlands informationssystemer inden for IKT. Realiseringen af disse mål måles på grundlag af handelsbalancens procentvise andel af BNP, fiskerisektorens procentvise andel af den samlede eksport og resultaterne af uddannelsesstatistiske indikatorer samt andre indikatorer, som skønnes egnede.

    Ændring 12

    Forslag til afgørelse

    Artikel 3 — stk. 1 — litra a

    Rådets tekst

    Ændring

    (a)

    at støtte og samarbejde med Grønland om at imødegå de store udfordringer, det står overfor, navnlig bæredygtig diversificering af økonomien, nødvendigheden af at forbedre arbejdsstyrkens kompetencer, bl.a. på det videnskabelige område, og af at forbedre Grønlands informationssystemer inden for IKT. Realiseringen af disse mål måles på grundlag af handelsbalancens procentvise andel af BNP, fiskerisektorens procentvise andel af den samlede eksport og resultaterne af uddannelsesstatistiske indikatorer samt andre indikatorer, som skønnes egnede.

    (a)

    at støtte og samarbejde med Grønland om at imødegå de store udfordringer, det står overfor, især bæredygtig diversificering af økonomien, nødvendigheden af at forbedre arbejdsstyrkens kompetencer, bl.a. inden for minedrift og på det videnskabelige område, og af at forbedre Grønlands informationssystemer inden for IKT. Realiseringen af disse mål måles på grundlag af handelsbalancens procentvise andel af BNP, fiskerisektorens procentvise andel af den samlede eksport og resultaterne af uddannelsesstatistiske indikatorer samt andre indikatorer, som skønnes egnede.

    Ændring 13

    Forslag til afgørelse

    Artikel 3 — stk. 2 — litra c

    Rådets tekst

    Ændring

    (c)

    energi, klima , miljø og biodiversitet;

    (c)

    energi, klimaændringer , miljø og biodiversitet;

    Ændring 14

    Forslag til afgørelse

    Artikel 4 — stk. 4 — afsnit 1

    Rådets tekst

    Ændring

    PDBU baseres på konsultationer og dialog med civilsamfundet, de lokale myndigheder og andre interessenter og trækker på indvundne erfaringer og bedste praksis for at sikre tilstrækkeligt ejerskab til PDBU.

    PDBU baseres på konsultationer og dialog med det grønlandske civilsamfund, arbejdsmarkedets parter , Landstinget , de lokale myndigheder og andre interessenter og trækker på indvundne erfaringer og bedste praksis for at sikre tilstrækkeligt ejerskab til PDBU.

    Ændring 15

    Forslag til afgørelse

    Artikel 4 — stk. 6

    Rådets tekst

    Ændring

    6.   PDBU vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 9, stk. 2 . Denne procedure finder også anvendelse ved enhver større revision, som vil indebære en væsentlig ændring af strategien eller programmeringen. Den finder ikke anvendelse på mindre ændringer af PDBU i form af tekniske tilpasninger, omfordeling af midler inden for de vejledende tildelinger til de enkelte prioriterede områder eller forhøjelser eller nedsættelser af den oprindelige vejledende tildeling med under 20 %, forudsat at disse ændringer ikke påvirker de i PDBU fastlagte prioriterede områder og mål. I sådanne tilfælde underrettes Europa-Parlamentet og Rådet senest inden en måneds udløb om tilpasningerne.

    6.   PDSD vedtages ved hjælp af delegerede retsakter efter proceduren i henholdsvis artikel 9a og 9b . Denne procedure finder også anvendelse ved enhver større revision, som vil indebære en væsentlig ændring af strategien eller programmeringen. Den finder ikke anvendelse på mindre ændringer af PDBU i form af tekniske tilpasninger, omfordeling af midler inden for de vejledende tildelinger til de enkelte prioriterede områder eller forhøjelser eller nedsættelser af den oprindelige vejledende tildeling med under 20 %, forudsat at disse ændringer ikke påvirker de i PDBU fastlagte prioriterede områder og mål. I sådanne tilfælde underrettes Europa-Parlamentet og Rådet senest inden en måneds udløb om tilpasningerne.

    Ændring 16

    Forslag til afgørelse

    Artikel 7 — stk. 1

    Rådets tekst

    Ændring

    1.   Senest den 31. december 2017 foretager Europa-Kommissionen, Naalakkersuisut og den danske regering en midtvejsgennemgang af PDBU og dets virkninger for Grønland som helhed. Kommissionen inddrager alle relevante interessenter , herunder ikkestatslige aktører og lokale myndigheder , heri.

    1.   Senest den 31. december 2017 foretager Europa-Kommissionen, Naalakkersuisut og den danske regering en midtvejsgennemgang af PDBU og dets virkninger for Grønland som helhed. Kommissionen inddrager alle relevante interessenter , jf. artikel 4, stk. 4 , heri.

    Ændring 17

    Forslag til afgørelse

    Artikel 8 — stk. 1 a (nyt)

    Rådets tekst

    Ændring

     

    1a.     Såfremt Grønlands Landsstyre beslutter at indføre en anmodning i PDBU om finansiel støtte fra EU på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet, skal der i forbindelse med en sådan støtte tages behørigt hensyn til behovet for at bidrage til Grønlands bestræbelser på at styrke kapacitetsopbygningen på dette område og for at yde teknisk bistand.

    Ændring 18

    Forslag til afgørelse

    Artikel 9 a (ny)

    Rådets tekst

    Ændring

     

    Artikel 9a

     

    Delegation af beføjelser til Kommissionen

     

    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt med henblik på godkendelse af PDBU, i overensstemmelse med artikel 9b.

    Ændring 19

    Forslag til afgørelse

    Artikel 9 b (ny)

    Rådets tekst

    Ændring

     

    Artikel 9b

     

    Udøvelse af de delegerede beføjelser

     

    1.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

     

    2.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9a, tillægges Kommissionen for hele denne afgørelses gyldighedsperiode.

     

    3.     Den i artikel 9a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. Når Rådet har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber det sig på at give Europa-Parlamentet og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser, der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen herom i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

     

    4.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

     

    5.     En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9b træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse senest to måneder efter at have fået den meddelt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ.

     

    Hvis Rådet agter at gøre indsigelse, bestræber det sig på at give Europa-Parlamentet meddelelse herom i rimelig tid, inden det træffer den endelige afgørelse, og angiver samtidig, hvilken delegeret retsakt det agter at gøre indsigelse mod, samt den mulige begrundelse herfor.

    Ændring 20

    Forslag til afgørelse

    Artikel 10

    Rådets tekst

    Ændring

    Artikel 10

    udgår

    Udvalgsprocedure

     

    1.     Europa-Kommissionen bistås af Grønlandsudvalget (i det følgende benævnt »udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

     

    2.     Når der henvises til stk. 1, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

     

    3.     Hvor komitéens udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den skriftlige procedure uden noget resultat, hvis formanden træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af komitéens medlemmer anmoder herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

     

    Ændring 21

    Forslag til afgørelse

    Artikel 11

    Rådets tekst

    Ændring

    Det vejledende beløb til gennemførelsen af denne afgørelse for perioden 2014-2020 er [217,8  mio.] EUR (6).

    I betragtning af de langvarige og særlige forbindelser mellem EU og Grønland og Arktis' voksende globale betydning bekræftes videreførelsen af EU's finansielle forpligtelser over for Grønland. Det vejledende beløb til gennemførelsen af denne afgørelse for perioden 2014-2020 er derfor 217,8  mio. EUR.


    (5)   EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13-18.

    (6)   Alle referencebeløb indsættes efter afslutningen af forhandlingerne om den flerårige ramme (2014-2020)


    Top