4.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/21

Ordfører:

Ionuţ SIBIAN

1.1.

EØSU roser den indsats, Albanien gør for at nærme sig de europæiske standarder ved at fremme demokratiske reformer og bifalder EU's beslutning af 27. juni 2014 om at tildele landet kandidatstatus. EØSU understreger imidlertid betydningen af en mere gennemsigtig og inklusiv tilgang overfor civilsamfundsorganisationerne, herunder arbejdsmarkedets parter, på alle niveauer i tiltrædelsesprocessen.

1.2.

Den nationale konsensus om Albaniens integration anerkendes, men man bør udnytte den positive udvikling i 2014 og følge op med konsekvent støtte til reformer. EØSU opfordrer indtrængende regeringen og de politiske partier i oppositionen til at fortsætte den konstruktive og bæredygtige dialog. De mere erfarne civilsamfundsorganisationer kan inddrages ved at fremme en dialogkultur og ved at øge bevidstheden om de politiske partiers ansvar over for deres valgkredse for så vidt angår behovet for på tværs af partigrænser at skabe enighed om reformer samt fremme integritet og gennemsigtighed.

1.3.

Man bør styrke de strukturer og mekanismer, der skal støtte den civile og den sociale dialog i Albanien, og den institutionelle støtte til involverede interessenter bør sikres på baggrund af såvel nationale midler som EU-støtteordninger.

1.4.

De nationale myndigheder bør sikre inddragelsen af såvel civilsamfundsorganisationerne som arbejdsmarkedets parter i samtlige arbejds-/ekspertgrupper, der er forbundet med integrationsprocessen, deres ekspertise taget i betragtning på centrale områder: juridisk reform, beskyttelse af menneskerettigheder, arbejdsmarkedsreformer, inddragelse af unge og socialt iværksætteri, osv.

1.5.

Kommissionens statusrapporter bør omfatte inddragelse af civilsamfundsorganisationerne, herunder arbejdsmarkedets parter, i tiltrædelsesprocessen gennem en mere dybtgående analyse af mål og resultater i overensstemmelse med GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlingers retningslinjer om EU's støtte til civilsamfundet 2014-2020 samt GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlingers retningslinjer om EU-støtte til frihed og integritet i medierne i 2014-2020. Vurderingen af fagforeningsrettigheder og de grundlæggende arbejdstagerrettigheder bør foregå i tæt samarbejde med nationale og europæiske fagforeninger og ILO.

1.6.

EØSU fremhæver vigtigheden af social dialog og opfordrer alle parter til at gøre bedst mulig brug af de eksisterende institutioner, især det nationale arbejdsmarkedsråd. Det opfordrer regeringen til at gøre mere for at fremme det nationale arbejdsmarkedsråd og høre det mere systematisk om alle politikker, hvori arbejdsgivere og arbejdstagere har en berettiget interesse. Den sociale dialog bør yderligere fremmes på regionalt og lokalt niveau. EØSU mener, at arbejdsmarkedsdialogen bør være en helt almindelig praksis og foregå inden for strukturerede rammer og ikke kun forekomme lejlighedsvis. Desuden bør den være mere effektiv og resultatorienteret.

1.7.

EØSU ønsker, at EU-institutionerne gør fremme af arbejdsmarkedsdialogen til en af de vigtigste prioriteter over for Albanien, hvilket bør afspejles i alle de kommissionsprogrammer, der er åbne for Albanien. Dette kræver større deltagelse fra det nationale arbejdsmarkedsråd, som bør inddrages formelt og høres på hvert stadie af tiltrædelsesforhandlingerne og deltage i overvågningen af gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Albanien. Det nationale arbejdsmarkedsråd bør kunne fremsende bemærkninger og holdninger til EU-institutionerne, når disse evaluerer Albaniens fremskridt hen imod EU-medlemskab.

1.8.

EØSU mener, at styrkelse af arbejdsmarkedets parters kapacitet til at deltage aktivt i arbejdsmarkedsdialogen bør være den væsentligste prioritet i EU's hjælpeprogrammer. Der er behov for hjælp til at udvikle deres evne til effektivt at bidrage til alle økonomiske, sociale og juridiske spørgsmål, herunder til tiltrædelsesforhandlingerne med EU. Deres organisatoriske strukturer, interne kommunikation og kapacitet til at tjene medlemmerne bør styrkes.

1.9.

EØSU opfordrer den albanske regering til at udforme en omfattende strategi for bekæmpelse og begrænsning af den grå økonomi. Dette ville forbedre landets økonomiske situation, hindre urimelig konkurrence og dermed skabe bedre økonomiske betingelser og samtidig garantere en bedre overholdelse af arbejdstagernes sociale rettigheder.

1.10.

EØSU opfordrer kraftigt den albanske regering til at forpligte sig til en mere præcis og forudsigelig tidsplan og tildele ressourcer til gennemførelse af foranstaltninger i køreplanen for den albanske regerings politik til fordel for et gunstigere miljø til udvikling af civilsamfundet og til hurtigt at få etableret et nationalt råd for civilsamfundet.

1.11.

Man bør sikre, at det nationale arbejdsmarkedsråd fungerer effektivt ved at fortsætte de regelmæssige møder om emner, der er relevante for arbejdsmarkedet og erhvervslivet. EØSU anbefaler at udvikle det nationale arbejdsmarkedsråd til et ægte socialt og økonomisk råd sin i EU's medlemsstater for bedre at afspejle dets trepartsstruktur.

1.12.

EØSU anbefaler, at der etableres et blandet rådgivende udvalg EU-Albaniens civilsamfund, når forhandlingerne om Albaniens tiltrædelse af EU formelt er indledt. Det blandede rådgivende udvalg vil give civilsamfundsorganisationer på begge sider et forum for mere dybtgående dialog og give dem mulighed for at komme med input til de politiske myndigheder om kapitlerne i tiltrædelsesforhandlingerne.

1.13.

Udvælgelseskriterierne for medlemmerne i det nationale civilsamfundsråd bør klart fremgå af lovbestemmelser, og civilsamfundsorganisationerne bør støttes i at etablere deres egne gennemsigtige mekanismer i udpegelsen af deres repræsentanter. Det nationale civilsamfundsråds rolle skal være forenelig med de andre forvaltningsstrukturer (1), der har til formål at fremme samarbejdet med og inddragelsen af civilsamfundsorganisationer for at sikre komplementaritet og undgå spild af ansvar og ressourcer.

1.14.

Nyligt vedtagne love og bestemmelser (såsom loven om adgang til information, loven om underretning og høring samt Ministerrådets afgørelse nr. 953 vedrørende moms for nonprofitorganisationer) bør fremmes bedre, og der bør iværksættes mekanismer til sikring af opnåelse af de fastsatte mål. Civilsamfundsorganisationerne bør konsekvent inddrages i bevidstgørelse om lovbestemmelser samtidig med, at man slår til lyd for en effektiv høringsproces og kontrollerer opfyldelsen af lovkravene.

1.15.

Gennemsigtighed og undgåelse af interessekonflikter skal fremmes ved at:

1.16.

For at sikre civilsamfundsorganisationernes finansielle levedygtighed og bæredygtighed anbefaler EØSU at lægge særlig vægt på:

2.1.

Albanien blev identificeret som en potentiel kandidat til EU-medlemskab under Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki i juni 2003. Albanien har nydt godt af EU's autonome handelsforanstaltninger siden 2000 med tildeling af yderligere handelspræferencer under stabiliserings- og associeringsaftalen, der blev underskrevet i 2006. Albanien indgav sin ansøgning om EU-medlemskab i 2009.

2.2.

De fem centrale betingelser for indledningen af tiltrædelsesforhandlinger blev fremhævet af Kommissionen i statusrapporten fra 2013: reform af den offentlige forvaltning, uafhængighed, effektivitet og ansvarlighed i retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, beskyttelse af menneskerettigheder (herunder beskyttelse af romaer, politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og indførelse af ejendomsrettigheder). Regeringens køreplan for de fem centrale betingelser blev vedtaget i maj 2014.

2.3.

I november 2013 vedtog det albanske parlament en resolution om landets tiltrædelse af EU, hvor man godkendte en række foranstaltninger af relevans for optagelsen i EU. Parlamentsudvalget for europæisk integration overvågede regeringens køreplan for de fem centrale betingelser og udøvede desuden sin tilsynsrolle under høringer med ministeren for europæisk integration.

2.4.

Den albanske regerings og parlamentets bekræftede støtte til EU-integrationsprocessen var i høj grad medvirkende til, at Albanien den 27. juni 2014 fik status som kandidatland.

2.5.

Ikke desto mindre var anden halvdel af 2014 præget af et konfrontationssøgende politisk klima, som hindrede reformfremskridt og en effektiv gennemførelse af de trufne foranstaltninger med henblik på Albaniens tiltrædelse. I december 2014 var en aftale mellem regeringen og oppositionen, støttet af Europa-Parlamentet, med til at bane vejen for en genoprettelse af den politiske dialog i Parlamentet.

2.6.

En dialog på højt plan om centrale prioriteter blev lanceret i november 2013 som et redskab til at tilrettelægge samarbejdet mellem EU og Albanien og til at hjælpe Albanien med at fastholde fokus og konsensus om integration i EU. Oprettelsen i september 2014 af de fælles arbejdsgrupper mellem Albanien og Kommissionen om de centrale prioriteter vil være med til at sikre konsekvens i overvågningen af reformfremskridtene samt fremme rummeligheden i debatterne og sikre adgang til ekspertrådgivning og kvalitativ information.

2.7.

Lovgivningen om nedsættelse af det nationale råd for europæisk integration blev vedtaget i begyndelsen af marts 2015. Det er vigtigt at gøre denne høringsmekanisme funktionsdygtig og inklusiv og sikre, at de civilsamfundsorganisationer, der indgår i rådet, herunder arbejdsmarkedets parter, er repræsentative og udvælges på en gennemsigtig måde.

3.1.

Albanien fastholdt i årene med international finansiel og økonomisk krise sin makroøkonomiske stabilitet, men står stadig over for betydelige udfordringer. De største økonomiske problemer er den høje arbejdsløshed (18,3 % i første kvartal af 2014) og det udbredte omfang af uformel beskæftigelse (75 %), der udhuler økonomien som helhed, svækker statens budget og betyder, at arbejdstagerne er uden social sikring. Næsten en ud af tre unge er arbejdsløse. Disse problemer samt korruption er de vigtigste faktorer, der får albanere til at emigrere. Siden albanerne fik mulighed for at rejse til udlandet, er en tredjedel af befolkningen flyttet til andre lande.

3.2.

Landbruget tegner sig for 19,5 % af BNP og er stadig den sektor, der beskæftiger flest (44,6 % af den samlede beskæftigelse i 2013). 98,2 % af de 3 03  802 landbrugsbedrifter i Albanien er familiebrug med meget lav produktivitet. Hvad angår investeringer i landbruget mangler der stadig klarhed med hensyn til ejerskab af jordarealer.

3.3.

Albanien har ratificeret 80 traktater og konventioner vedtaget af Europarådet. Den seneste rapport fra Europarådets menneskerettighedskommissær (2) fremhæver imidlertid problemet med høj korruption i retsvæsenet, langsom gennemførelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og mangler i lovgivningen vedrørende retshjælp, som hindrer en effektiv adgang til retsvæsenet, især for sårbare personer.

3.4.

Albanien har ratificeret 53 ILO-konventioner (hvoraf 46 er trådt i kraft), herunder alle de grundlæggende og centrale konventioner. Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger (CEACR) har dog påpeget adskillige gennemførelsesmæssige mangler. I observationerne fra 2014 betragtes handel med børn med henblik på arbejdsmæssig eller seksuel udnyttelse som et praktisk problem trods de nationale myndigheders bestræbelser på at fremme forskellige lovgivningsmæssige foranstaltninger.

3.5.

EØSU mener, at Albanien kan blive et multikulturelt og multireligiøst land, hvor kulturelle og religiøse rettigheder samt minoritetsrettigheder beskyttes, og at alt må sættes ind for at bevare dette. De interetniske forbindelser er gode, men der er stadig behov for at forbedre lovgivningen om minoritetsrettigheder. Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog er endnu ikke vedtaget. EØSU beklager de uregelmæssigheder, som Europarådets rådgivende komité observerede under tællingen i 2011 i forbindelse med de frivillige spørgsmål om nationalitet og religion. EØSU opfordrer derfor de albanske myndigheder til ikke udelukkende at basere sig på sådanne data ved fastlæggelsen af deres politikker.

3.6.

Romaer og egyptere har stadig meget vanskelige levevilkår og oplever hyppigt social udstødelse og forskelsbehandling, navnlig i forbindelse med adgang til sundhedspleje, social beskyttelse, uddannelse, beskæftigelse og boliger.

3.7.

De retlige og institutionelle rammer vedrørende ikke-forskelsbehandling er blevet forbedret, hovedsagelig som følge af vedtagelsen i 2010 af loven om beskyttelse mod forskelsbehandling og udnævnelsen af kommissæren for beskyttelse mod forskelsbehandling. Der skal følges op på det stigende antal anbefalinger fra kommissæren, når der afsættes ressourcer til at øge den offentlige bevidsthed om eksistensen af loven og den dertil hørende klagemekanisme.

3.8.

Ombudsmandens kontor er aktivt involveret i at fremme menneskerettighederne, og dets aktiviteter bifaldes. Derfor må de albanske myndigheder sikre en stærkere politisk og økonomisk støtte for at gøre det muligt for kontoret at fortsætte sit hverv på effektiv vis og bevare sin uafhængighed og muligheden for at undgå politisk påvirkning. Opfølgningen på Ombudsmandens henstillinger skal forbedres, herunder den seneste henstilling i forbindelse med reformen af den offentlige forvaltning, der medførte en stigning i antallet af klager vedrørende tab af arbejdspladser i offentlige institutioner (3).

3.9.

Indsatsen for at øge kvinders repræsentation på centralt niveau (seks ministre ud af ca. 19 er kvinder, og ca. 17 % af parlamentsmedlemmerne er kvinder) og den ramme, der er skabt vedrørende vold i hjemmet, er positive elementer. Ikke desto mindre kræver det yderligere bestræbelser at skabe et mere miljø, der er til gunst for en større repræsentation af kvinder på politiske og offentlige poster, fjerne de resterende kønsdiskriminerende bestemmelser i lovgivningsmæssige retsakter, især forskellen på løn mellem mænd og kvinder og på adgangen til iværksætteraktiviteter og lån.

3.10.

Vedtagelsen af den nationale beskæftigelses- og kompetencestrategi 2014-2020 hilses velkommen, men der skal gøres en vedvarende indsats for at komme videre med de planlagte foranstaltninger og sikre midler til strategiens gennemførelse, herunder en effektiv anvendelse af IPA II-bevillingerne (30 mio. EUR).

4.1.

Forenings- og forsamlingsfriheden er en forfatningssikret rettighed, der i reglen respekteres. Civilsamfundsorganisationerne anerkender og udøver deres ytringsfrihed uden påvirkninger. Mediefrihed vil imidlertid forblive en udfordring, indtil der tages hånd om problemet med gennemsigtighed i forbindelse med finansiering af medierne og påvirkning fra politiske og økonomiske interesser. Gennemførelsen af loven om audiovisuelle medier bør fremskyndes, og medietilsynsmyndighedens (myndigheden for audiovisuelle medier) uafhængighed må sikres i praksis.

4.2.

De albanske civilsamfundsorganisationers sektor er fortsat opsplittet og forholdsvis underudviklet. Der foreligger stadig ingen pålidelige officielle tal for det samlede antal registrerede NGO'er (4) og endnu færre tal for aktive NGO'er (5). Ifølge INSTAT's tal fra 2013 var der på det tidspunkt 2  110 registrerede NGO'er og internationale organisationer. TACSO vurderede i 2011, at omtrent 3  000 civilsamfundsorganisationer var registreret, heraf ca. 450 aktive organisationer.

4.3.

Civilsamfundsorganisationerne er størst repræsenteret i større byer, primært i Tirana, og i mindre grad i fjerntliggende områder eller landdistrikter. Inddragelse af græsrodsorganisationer, især uden for hovedstaden, forbliver en udfordring, der skal løses som en central finansieringsprioritet med hensyn til både national og EU-finansieret bistand, dvs. ved at tilskynde til anvendelse af institutionel støtte i de nationale finansielle ordninger for civilsamfundsorganisationer, etablere et ressourcecenter eller pålidelige lokale NGO'er, der fokuserer på opbygning af lokalsamfundene, støtte medbestemmelsesprocesser til at løse problemer i lokalsamfundet samt fremme civilsamfundsorganisationernes og det frivillige arbejdes værdier.

4.4.

Donorernes strategier og finansieringsprioriteter har i et vist omfang påvirket de områder, hvor albanske civilsamfundsorganisationer er aktive. I begyndelsen havde civilsamfundsorganisationerne mere succes med at levere tjenesteydelser til sårbare grupper inden for uddannelse og med at fremme menneskerettighederne og kvinders rettigheder, hvorimod der i de seneste år mere synligt og effektivt er blevet fokuseret på rådgivning via borgergrupper, tænketanke og menneskerettighedsorganisationer: menneskehandel, fængselsvæsenet, miljø, børns rettigheder, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse, vold i hjemmet, inddragelse af unge og LGBT-rettigheder. Den aktive og faglige inddragelse af civilsamfundsorganisationer i overvågningen af det offentliges forpligtelser på centrale områder for tiltrædelse af EU, dvs. reform af retsvæsenet, reform af den offentlige forvaltning, forvaltning af offentlige finanser og gennemsigtig offentlig finansiering, bør støttes yderligere, bl.a. ved at yde landet EU-bistand.

4.5.

Civilsamfundsorganisationernes tilstedeværelse og aktive involvering i beslutningstagning og politikudformning på kritiske områder af det offentlige liv har resulteret i en række vellykkede resultater med hensyn til udvikling af nationale strategier og lovgivning vedrørende civilsamfundsorganisationer. Koalitioner og netværksopbygning bør yderligere fremmes som et middel til at øge sektorintegrationen, opbygge en stærkere stemme i den civile og sociale dialog og til at blive en stærkere partner for offentlige organer og den private sektor.

4.6.

Trods manglende juridisk anerkendelse har de albanske civilsamfundsorganisationer engageret sig i at etablere sociale virksomheder. Der er ikke tale om et stort antal organisationer, men de offentlige politikker bør anerkende og støtte promoveringen og udviklingen af socialt iværksætteri, der udvikles på græsrodsniveau. Sociale virksomheder tilfører en merværdi ved at skabe arbejdspladser for dårligt stillede og kan levere innovative løsninger på sociale behov samt gøre bedre brug af lokalsamfundenes potentiale.

4.7.

Den nylige vedtagelse af den nye lov om adgang til oplysninger (september 2014) og den nye lov om underretning og høring (oktober 2014) er en positiv udvikling, som bør overvåges nøje for at sikre, at den ledsages af relevante strukturer og mekanismer til systematiske og gennemsigtige processer for høring og dialog mellem de offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationerne. Det væsentlige forberedende arbejde i forbindelse med loven om beskyttelse af whistleblowers bifaldes, og man bør overveje den administrative kapacitet til at gennemføre og udbrede kendskabet til specifikke bestemmelser nøje, inden loven vedtages.

4.8.

EØSU bifalder de forbedringer, der er angivet med hensyn til samarbejdet mellem offentlige organer og civilsamfundsorganisationer, og glæder sig over den igangværende offentlige debat om Køreplanen for den albanske regerings politik om et mere gunstigt miljø for udvikling af civilsamfundet. Køreplanen fokuserer på ni prioriterede områder, hvor der tages hensyn til de mål, der er fastsat i retningslinjerne for EU's støtte til civilsamfundet 2014-2020, som bør revideres for bedre at kunne tage højde for de specifikke udfordringer, som arbejdsmarkedets parter står over for i forbindelse med den sociale dialog.

4.9.

Den 29. april 2014 godkendte regeringen den nationale handlingsplan for 2014-2016 inden for rammerne af partnerskabet om offentlighed i forvaltningen. Ud over at opfylde benchmarkene i handlingsplanen er det vigtigt at intensivere bestræbelserne på at øge bevidstheden om målene og værdierne for partnerskabet om offentlighed i forvaltningen, navnlig på lokalt plan. Samarbejdet med og de effektive bidrag fra koalitionen af civilsamfundsorganisationer til partnerskabet om offentlighed i forvaltningen bør videreføres.

4.10.

Såvel regeringen som civilsamfundsorganisationerne har påpeget nødvendigheden af at oprette et nationalt civilsamfundsråd — et rådgivende organ, der muliggør en regelmæssig dialog mellem regeringen og civilsamfundsorganisationerne — og udviklingen af en national strategi for etablering af et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer som prioriteter.

4.11.

Et bæredygtigt og aktivt civilsamfund kan ikke eksistere uden stærke traditioner med frivilligt arbejde, hvilket ikke er udbredt i Albanien. Drøftelserne om at fremme en lov om frivilligt arbejde bør genoptages sammen med centrale foranstaltninger vedrørende oplysning om fordelene ved deltagelse i samfundslivet og tilskyndelse af offentligheden til at engagere sig i frivilligt arbejde.

5.1.

Den sociale dialog er afgørende for den økonomiske udvikling og for at sikre den sociale samhørighed, som Albanien har brug for. Det vigtigste institutionelle forum for en trepartsdialog er det nationale arbejdsmarkedsråd, som blev nedsat i 1996, og som i 2014 afholdt fire møder om specifikke emner. Rådet består af syv repræsentanter for ministerrådet og ti repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i overensstemmelse med blot nogle af repræsentationskriterierne i ILO's standarder, som stadig drøftes af arbejdsmarkedets parter. På lokalt niveau er der via kommunekontorer og lokale arbejdsformidlingskontorer opstået en trepartsdialog på beskæftigelsesområdet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter drøfter muligheden for at udvikle et socialt og økonomisk råd som i andre lande for at håndtere økonomiske spørgsmål bedre.

5.2.

Der findes 83 etablerede og aktive fagforeninger i Albanien. Hovedparten er medlem af to sammenslutninger, mens resten er uafhængige. De to største og mest indflydelsesrige sammenslutninger er Sammenslutningen af Fagforeninger i Albanien (KSSH) med 1 10  000 medlemmer og Foreningen af Uafhængige Fagforeninger i Albanien (BSPSH) med 84  000 medlemmer, som er repræsenteret med fem medlemmer i det nationale arbejdsmarkedsråd. KSSH og BSPSH, der står for ca. 90 % af alle fagforeningsmedlemskaber i Albanien, er til stede i 12 regioner og er hovedsageligt aktive inden for uddannelse og videnskab, offentlig forvaltning, pensioner, industrien, landbruget, fødevareindustrien, folkesundhed, transport, olie, byggeri, tekstiler, håndværk, handel, metalindustrien, den kemiske industri og telekommunikation. Begge er medlemmer af Den Internationale Faglige Sammenslutning (IFS) og observatører i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS). Fagforeningerne spiller en afgørende rolle for at styrke den sociale dialog i Albanien.

5.3.

Der er typisk dannet fagforeninger i den offentlige sektor og i privatiserede virksomheder (tidligere statsejede virksomheder), mens der forekommer færre i den rent private sektor. I løbet af 2014 har fagforeningerne intensiveret deres aktiviteter vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne og overenskomstforhandlinger, men de har ikke formået at overvinde deres uenigheder. Interne reformer, der sigter mod at gøre fagforeninger mere uafhængige af politiske partier, bør prioriteres.

5.4.

Der er stadig kun tale om en mindre sektordialog og tosidet dialog, primært fordi der ikke findes en dialogkultur og på grund af arbejdsgivernes skepsis over for fagforeninger. Overenskomstforhandlinger er mest udbredte i byområder, navnlig i Tirana i Durres og Vlora, fordi de største virksomheder er koncentreret i disse byer/områder.

5.5.

Der er i alt ca. 1 04  275 aktive virksomheder i Albanien, og halvdelen har hovedsæde i distrikterne Tirana og Durres. I perioden 2012-2013 var der ca. 30 arbejdsgiverorganisationer i landet. »Biznesalbania« (Business Albania) blev i 2010 oprettet som en paraplyorganisation for arbejdsgivere med 24 virksomhedssammenslutninger og en række individuelle virksomheder (sammenslutningerne omfattede mere end 30  000 arbejdsgivere). Biznesalbania er medlem af det nationale arbejdsmarkedsråd og Den Internationale Arbejdsgiverorganisation. Derudover er følgende centrale aktører i den sociale dialog repræsenteret i det nationale arbejdsmarkedsråd: Albanian Agribusiness Council (KASH), der har 12 regionale råd og 21 nationale sammenslutninger som medlemmer, og Council of Employers Organizations of Albania (KOPSH) med 14 medlemsforbund, hvoraf hovedparten er aktive på nationalt niveau.

5.6.

Siden 1995 har Albaniens sammenslutning af handels- og industrikamre (70 medlemmer) fungeret som en nonprofitorganisation for at beskytte handels- og industriinteresser i hele landet og give centralregeringen ideer og forslag til at fremme handel og industri. Sammenslutningen koordinerer desuden arbejdet i lokale handelskamre og deres forbindelser med tilsvarende organisationer i andre lande.

5.7.

Det nationale arbejdsmarkedsråd blev i 2014 oprettet ved lov som en struktureret mekanisme til at forbedre regeringens dialog med erhvervslivet (6). Det nationale arbejdsmarkedsråd letter høringsprocesser og har en rådgivende rolle over for regeringen med hensyn til beslutninger og praksis vedrørende den økonomiske politik. Det bifaldes, at der jævnligt afholdes møder i det nationale arbejdsmarkedsråd, men der bør gøres en indsats fra begge sider for at gøre dialogen mere effektiv og forbedre rådets evne til at føre tilsyn med regeringens forpligtelser over for erhvervslivet.

5.8.

Albanien har ratificeret de otte centrale ILO-konventioner, men der kun er sket svage fremskridt med hensyn til arbejdstagerrettigheder og fagforeninger. Der er behov for fremskridt på følgende centrale områder: styrkelse af arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder, sikkerhed for, at regeringen overholder og garanterer overholdelse af de arbejdsretlige regler samt forbedring af den sociale trepartsdialog.

5.9.

Den ændrede arbejdsmarkedslov er endnu ikke vedtaget, og der er stadig flere mangler med hensyn til overensstemmelse med de internationale arbejdsmarkedsstandarder. Der forekommer stadig hyppige overtrædelser af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder i Albanien, og de mekanismer, der skal hindre og straffe disse overtrædelser, fungerer ikke tilstrækkeligt effektivt.

5.10.

Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter inddrages bedre i regeringens økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige politikker, ikke mindst med henblik på tiltrædelsesforhandlingerne med EU. Parterne bør også inddrages i bestræbelserne på at gøre Albanien støtteberettiget under Den Europæiske Socialfond og øvrige EU-fonde. Først da vil arbejdsmarkedets parter i Albanien reelt kunne udfylde deres fremtidige rolle i EU-foraene for deltagelsesdemokrati.

5.11.

EØSU støtter den vægt, der i IPA 2015-bistandspakken til Albanien lægges på vækst og beskæftigelse og anbefaler Kommissionen at tage hensyn til arbejdsmarkedets parters særlige behov ved udarbejdelsen af fremtidige indkaldelser af forslag. Desuden bør arbejdsmarkedets parter opfordres til og om muligt uddannes til bedre forberedelse af og ansøgning om EU-støttede projekter.