19.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 458/52

Ordfører:

Thomas McDONOGH

1.1

Set i lyset af den skade, der forvoldes på miljøet, og den ringe kontrol med denne sektor i alle medlemsstater, bør Kommissionen gradvist indføre et fuldstændigt forbud mod fiskeri med drivgarn.

1.2

Udvalget er klar over, at et sådant forbud vil have en negativ indvirkning på beskæftigelsen i visse medlemsstater. Som et civilsamfundsorgan ønsker udvalget at give udtryk for sin bekymring for eventuelle indkomsttab og opfordrer Kommissionen til at træffe de fornødne foranstaltninger til løsning af dette problem.

1.3

Udvalget foreslår, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond anvendes til at støtte overgangen til andre fangstmetoder.

2.1

Kommissionen har til hensigt at ændre Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 812/2004, (EF) nr. 2187/2005 og (EF) nr. 1967/2006 og ophæve Rådets forordning (EF) nr. 894/97.

2.2

I begyndelsen af 1990'erne udarbejdede EU regler for fiskeri med drivgarn på grundlag af FN's Generalforsamlings resolutioner, hvori der blev opfordret til et moratorium for havfiskeri med store pelagiske drivgarn (dvs. fiskeredskaber med en rækkevidde på over 2,5 km).

2.3

EU's nuværende retlige ramme for drivgarn har imidlertid vist sig at have visse svagheder, idet det er let at omgå de gældende regler. Manglen på EU-regler vedrørende fiskeredskabernes egenskaber (f.eks. maksimal maskestørrelse, maksimal trådtykkelse, føring osv.) og anvendelsen af fiskeredskaberne (f.eks. længste afstand fra kysten, sættetid, fangstsæson osv.) kombineret med muligheden for at opbevare andre fiskeredskaber om bord har gjort det muligt for fiskere at anvende drivgarn ulovligt til at fange arter, som det er forbudt at fange med denne type fiskeredskaber, og angive, at de er fanget med andre fiskeredskaber (f.eks. langliner). Et samarbejde mellem fiskere kunne nemt resultere i brugen af fiskeredskaber, der er meget længere end 2,5 km.

2.4

Der er rapporteret om utilsigtede fangster (eller en høj risiko for påvirkning) af strengt beskyttede arter som støre, havskildpadder, havfugle og hvaler.

2.5

Derudover mistes mange meter drivgarn hvert år på havet, navnlig under voldsomme storme. Idet garnene er fremstillet af syntetiske materialer, der er meget svært nedbrydelige, fortsætter de med at indfange fisk, hajer, pattedyr, fugle, skildpadder og andre dyr i mange år som såkaldte spøgelsesnet. Kendskabet til problemets omfang er beskedent, men det er utvivlsomt en vigtig dødsårsag for havdyr som vilde laks i Østersøen, tun, blæksprutte, sværdfisk mm.

2.6

På denne baggrund er det klart, at der stadig er alvorlige miljømæssige og bevaringsmæssige problemer forbundet med anvendelsen af disse fiskeredskaber.

2.7

For de fleste fiskere udgør fiskeri med drivgarn kun nogle få måneders fiskeriaktivitet om året, og adskillige fiskere anvender kun drivgarn i mindre end 14 dage om året. Et fuldstændigt forbud mod anvendelsen af drivgarn forventes således ikke at medføre en tilsvarende reduktion i antallet af fiskere, som fortsætter med at fiske med andre fiskeredskaber, som de allerede har lov til at anvende ifølge deres fiskeritilladelse.