14.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 168/2

1.

artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

2.

Europa 2020-strategien, navnlig det overordnede mål om at øge andelen af 30-34-årige, som har afsluttet en videregående uddannelse eller en lignende uddannelse, til mindst 40 %

3.

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (1), som fastsætter fremme af lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab som et af dets fire strategiske mål og understreger, at uddannelsespolitikken bør gøre det muligt for alle borgere, uanset personlige, sociale og økonomiske forhold, at tilegne sig og løbende igennem hele livet at opdatere og udvikle såvel jobspecifikke kvalifikationer som nøglefærdigheder og -kompetencer

4.

Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (2), som understreger vigtigheden af, at der sikres lige muligheder for adgang til uddannelse af god kvalitet samt en retfærdig behandling og resultater, der er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og andre faktorer, der kan føre til uddannelsesmæssige skævheder, og som anerkender de økonomiske og sociale årsager til at forbedre det generelle uddannelsesniveau og udvikle et højt kvalifikationsniveau og noterer, at det vil spille en afgørende rolle for at forbedre borgernes beskæftigelsesegnethed, sociale inklusion og personlige udvikling, at alle sikres nøglefærdigheder og -kompetencer

5.

Rådets konklusioner af 28. november 2011 om moderniseringen af videregående uddannelser (3), som opfordrer medlemsstaterne til at fremme systematisk udvikling af effektive strategier for at sikre adgang for underrepræsenterede grupper og øge bestræbelserne på at minimere frafaldsprocenterne på de videregående uddannelser ved at forbedre uddannelsernes kvalitet, relevans og tiltrækningskraft, især gennem elevcentreret læring og ved at tilbyde relevant støtte, vejledning og rådgivning efter studiestart

6.

Bukarestkommunikéet fra ministrene på Bolognaprocessens ministerkonference den 26.-27. april 2012, hvori ministrene enes om at træffe nationale foranstaltninger til at udvide den generelle adgang til videregående uddannelser af høj kvalitet og gentager målet om, at de studerende, som påbegynder og fuldfører en videregående uddannelse, bør afspejle den europæiske befolknings mangfoldighed, sammen med den specifikke behandling af den sociale dimension af videregående uddannelse i gennemførelsesrapporten fra 2012 vedrørende Bolognaprocessen, som gennemgår de tilgængelige statistiske oplysninger om, hvordan de studerendes baggrund påvirker deltagelsen i videregående uddannelse, og forskellige politiske tilgange til at udvide adgangen

7.

meddelelsen af 20. november 2012 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater  (4), som i det ledsagende arbejdsdokument (5) fremmer udvikling og styrkelse af partnerskaber og fleksible tilgange til livslang udvikling af kvalifikationer

8.

Rådets henstilling af 20. december 2012 (6) om validering af ikkeformel og uformel læring, hvori medlemsstaterne enes om at indføre ordninger til validering af sådan læring med henblik på at sikre, at den enkelte får mulighed for at bruge de færdigheder, vedkommende har erhvervet sig uden for formel uddannelse, som led i sin karriere og videreuddannelse, herunder i videregående uddannelse

9.

den årlige vækstundersøgelse 2013, som identificerer uddannelse som en central drivkraft for vækst og konkurrenceevne sammen med innovation og forskning og udvikling, og som understreger, at investeringer i menneskelige ressourcer spiller en nøglerolle for bekæmpelse af arbejdsløshed og forberedelse af den økonomiske genopretning

10.

peerlæringsaktiviteterne i marts 2013 i Prag inden for rammerne af ET 2020 om politikker og praksis med henblik på at nedbringe frafald og forøge andelen af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, som fokuserer på nationale, institutionelle og europæiske tilgange til at forøge andelen af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, og tilpasse de institutionelle forhold til den mere forskelligartede gruppe af studerende, på baggrund af dokumentation og analyse

1.

Selv om de udfordringer, Europa står over for i dag, ikke alene kan løses gennem uddannelse, er det afgørende både økonomisk og socialt at udstyre den enkelte med de kvalifikationer og kompetencer på højt niveau, som Europa har brug for, herunder ved at tilstræbe, at der sikres en mere ligelig adgang til, deltagelse i og fuldførelse af videregående uddannelse. Der er stadig for mange kompetente mennesker, som udelukkes fra videregående uddannelse af sociale, kulturelle eller økonomiske årsager eller på grund af utilstrækkelige støtte- og vejledningssystemer.

2.

Europas økonomiske genopretning og stræben efter bæredygtig vækst, herunder gennem styrket forskning og innovation, er i stigende grad afhængig af dets evne til at udvikle alle dets borgeres kvalifikationer, hvilket viser, at sociale og økonomiske mål hænger sammen. Sideløbende med bestræbelserne på at forbedre kvalifikationer gennem erhvervsuddannelse spiller videregående uddannelse af høj kvalitet og livslang læring ligeledes en afgørende rolle i styrkelsen af beskæftigelsesegnetheden og forbedringen af konkurrenceevnen, samtidig med at de studerendes og kandidaternes personlige og faglige udvikling fremmes og den sociale solidaritet og borgernes engagement stimuleres.

3.

Bolognaprocessen og den efterfølgende udvikling af et europæisk område for videregående uddannelse, EU's dagsorden for moderniseringen af videregående uddannelser og Europa 2020-strategien viser alle, at europæisk samarbejde og fælles politiske svar udgør værdifulde bidrag til håndteringen af fælles udfordringer gennem udveksling af bedste praksis, sammenlignelige dokumentationsbaserede politiske analyser og finansieringsstøtte samt gennem tilvejebringelse af bæredygtige mekanismer til at lette mobiliteten for forskellige grupper af studerende.

1.

vedtage nationale mål med sigte på at øge underrepræsenterede eller dårligt stillede gruppers adgang til, deltagelse i og fuldførelse af videregående uddannelse med henblik på at nærme sig Bolognaprocessens mål om, at de studerende, som påbegynder, deltager i og fuldfører en videregående uddannelse på alle niveauer, bør afspejle medlemsstaternes befolknings mangfoldighed

2.

tilskynde til samarbejde mellem uddannelsesudbydere på alle niveauer, herunder dem, der udbyder ikkeformel og uformel læring, og andre relevante aktører, med henblik på at indkredse de særlige grupper, der måtte være underrepræsenteret inden for videregående uddannelse, samt at fremme øget deltagelse af underrepræsenterede grupper inden for selve lærerfaget på tværs af alle uddannelsessektorer

3.

fremme udviklingen af proaktive strategier og dermed forbundne strukturer på institutionelt niveau, herunder outreachaktiviteter og muligheder for livslang læring, orientering om muligheder og resultater på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, vejledning om passende uddannelsesvalg, mentorordninger samt rådgivning og støtte

4.

fremme gennemtrængelighed og udviklingen af fleksible og gennemsigtige overgangsmuligheder til videregående uddannelse fra især erhvervsuddannelse samt ikkeformel og uformel læring støttet af gennemsigtighedsværktøjer såsom nationale referencerammer for kvalifikationer, som er knyttet til den europæiske referenceramme for kvalifikationer

5.

øge mulighederne for fleksibel læring ved at diversificere formidlingen af læringsindhold, bl.a. gennem indførelse af elevcentrerede tilgange til undervisning og læring, udvidelse af deltidstilbud, udvikling af praktikophold med meritpoint, modularisering af programmer og fjernundervisning ved brug af ikt og kvalitetssikrede åbne uddannelsesressourcer

6.

undersøge, hvordan finansieringsmekanismer kan anspore institutioner til at udvikle og tilvejebringe kvalitetssikrede fleksible læringsmuligheder

7.

undersøge, hvordan den overordnede struktur i den institutionelle finansiering og studiestøtten påvirker underrepræsenterede og dårligt stillede gruppers deltagelse i videregående uddannelse, og overveje, hvordan finansielle støtteforanstaltninger bedst kan målrettes for at forbedre adgang, deltagelse og fuldførelse

8.

samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og andre relevante interessenter med henblik på at øge andelen af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, ved at forbedre uddannelsernes og læringsprocessens kvalitet, især gennem mere fleksibel undervisning og relevant støtte efter studiestart, og ved at forbedre uddannelsernes tiltrækningskraft og arbejdsmarkedsrelevans

9.

undersøge og forsøge at mindske regionale og geografiske forskelle i medlemsstaterne med hensyn til adgang til, deltagelse i og fuldførelse af videregående uddannelse

10.

iværksætte systematisk indsamling af relevante sammenlignelige data — idet de nuværende ressourcer udnyttes fuldt ud - for at forbedre dokumentationsgrundlaget for udviklingen af politikker og muliggøre en effektiv overvågning af de nationale mål for underrepræsenterede og dårligt stillede gruppers adgang til, deltagelse i og fuldførelse af videregående uddannelse

a)

iværksætte en kortlægning af politikker vedrørende adgang og frafald inden for videregående uddannelse samt vedrørende andelen af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, med det formål at analysere effektiviteten af de forskellige nationale og institutionelle tilgange, og hvordan strukturelle, institutionelle, personlige, sociokulturelle og socioøkonomiske faktorer påvirker frafald og fuldførelse

b)

samarbejde med Eurostat om en feasibilityundersøgelse med henblik på at forbedre metoden til at indsamle administrative data om studietider og andelen af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse

c)

udvikle en undersøgelse af, hvilken indvirkning forskellige finansieringsmodeller eller omkostningsdeling har på effektivitet og lige muligheder i forbindelse med videregående uddannelse, i overensstemmelse med tilsagnene i dagsordenen for moderniseringen af videregående uddannelser fra 2011 (7)

1.

fortsætte arbejdet med den sociale dimension af videregående uddannelse, f.eks. gennem udvikling af peerlæring og dokumentationsbaseret politikanalyse inden for dette emne gennem deltagelse i den åbne koordinationsmetode samt inden for rammerne af Bolognaprocessen og med passende organer og eksisterende initiativer

2.

anvende resultaterne af de undersøgelser og andet arbejde, som Kommissionen og andre relevante kilder udfører, som grundlag for yderligere drøftelser og politiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen af spørgsmålene om adgang, deltagelse, fuldførelse og forskellige finansieringsmodellers indvirkning for så vidt angår videregående uddannelse

3.

styrke synergien mellem EU og Bolognaprocessen i forbindelse med gennemførelsen af den sociale dimension af videregående uddannelse ved at optimere finansieringsstøtten i EU's program inden for uddannelse, ungdom og sport for perioden efter 2013

4.

anvende den finansielle støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at tilbyde målrettede muligheder inden for videregående uddannelse til dårligt stillede eller arbejdsløse unge under 25 år, så de kan tilegne sig jobspecifikke kvalifikationer.