EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0707

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2013/001 FI/Nokia, Finland)

/* COM/2013/0707 final */

52013PC0707

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2013/001 FI/Nokia, Finland) /* COM/2013/0707 final */


BEGRUNDELSE

Punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1] giver mulighed for gennem en fleksibilitetsmekanisme at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) inden for et årligt loft på 500 mio. EUR ud over lofterne i den finansielle rammes relevante udgiftsområder.

Betingelserne for EGF-støtte er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[2].

Den 1. februar 2013 indgav Finland ansøgning EGF/2013/001 FI/Nokia om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i Nokia plc, Nokia Siemens Networks og hos 30 af virksomhedens underleverandører i Finland.

Efter en nøje gennemgang af ansøgningen konkluderer Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, at betingelserne for økonomisk støtte i henhold til denne forordning er opfyldt.

RESUMÉ AF ANSØGNINGEN OG ANALYSE

Nøgledata: ||

EGF-referencenummer || EGF/2013/001

Medlemsstat || Finland

Artikel 2 || litra a)

Hovedvirksomhed || Nokia plc

Datterselskaber, leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled || 31

Referenceperiode || 1.8.2012 – 30.11.2012

Startdato for de individualiserede tilbud || 1.8.2012

Ansøgningsdato || 1.2.2013

Afskedigelser i referenceperioden || 2 863

Afskedigelser før og efter referenceperioden || 1 646

Støtteberettigede afskedigelser i alt || 4 509

Afskedigede arbejdstagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne || 3 719

Udgifter til de individualiserede tilbud (EUR) || 18 830 000

EGF-implementeringsomkostninger[3] (EUR) || 790 000

EGF-implementeringsomkostninger i procent || 4,03

Samlet budget (EUR) || 19 620 000

EGF-støtte (50 %) (EUR) || 9 810 000

1.           Ansøgningen blev forelagt Kommissionen den 1. februar 2013 og suppleret med yderligere oplysninger i tiden indtil den 21. august 2013.

2.           Ansøgningen opfylder betingelserne for anvendelse af EGF i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1927/2006 og blev indgivet inden for den frist på 10 uger, der er fastsat i forordningens artikel 5.

Sammenhæng mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen,

3.           For at fastslå, at der er en sammenhæng mellem afskedigelserne og de gennem­gribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, anfører Finland, at de nuværende vanskeligheder hos Nokia, Nokia Siemens Networks, næsten alle underleverandører og de berørte regioner går tilbage til februar 2011. På dette tidspunkt meddelte Nokia en væsentlig ændring i virksomhedens strategi og iværksatte et omfattende samarbejde med Microsoft om anvendelsen af Microsoft Windows Phone som det primære styresystem for virksomhedens smartphones, samtidig med at man ville beholde Nokias eget Symbian-styresystem som en softwareplatform i telefoner i et lavere prissegment indtil udgangen af 2016. Efterspørgslen efter Symbian-telefoner er i mellemtiden gået betydeligt tilbage, og udviklingen og vedligeholdelsen, som er baseret på Symbian-systemet, bliver derfor ikke opretholdt.

4.           Hensigten var at holde Nokia-anlægget i Salo i gang, samtidig med at man reducerede virksomhedens personale med ca. 12 % i anlæg globalt set. Det førte til lukningen af anlægget i Cluj i Rumænien (september 2011), for hvilket der er indsendt en anden EGF-ansøgning. Nokia Siemens Networks annoncerede også omfattende afskedigelser (november 2011). Den 22. marts 2012 blev der annonceret afskedigelser hos Nokia i Salo på 1 000 arbejdstagere ud af i alt 1 700. Finland fremsendte ansøgning EGF/2012/006 FI/Nokia Salo til støtte for disse arbejdstagere, og tilføjede, at der allerede var planlagt yderligere afskedigelser, og der ville blive udarbejdet en opfølgende ansøgning fra Finland for den næste bølge af afskedigelser hos Nokia selv og hos virksomhedens underleverandører.

5.           Nærværende er den opfølgende ansøgning til støtte for de resterende arbejdstagere fra Nokia Salo, for arbejdstagere fra Nokia i andre dele af landet (hovedsagelig Esbo, Tammerfors og Uleåborg) og de deraf følgende afskedigelser i Nokia Siemens Networks og hos 30 andre underleverandører i forskellige områder i Finland. Salo-anlægget er i mellemtiden lukket helt med tab af yderligere 900 job. Et omfattende produktudviklingsprogram blev også afsluttet, hvilket førte til tab af arbejdspladser i Uleåborg og Tammerfors samt i Salo-produktudviklingscenteret. Disse lukninger førte også til tab af arbejdspladser i støttefunktionerne, hvor indvirkningen var størst i Esbo.

6.           Hovedårsagen til afskedigelserne er overflytningen af funktioner inden for sektoren til tredjelande uden for Europa. Samleprocessen for mobiltelefoner, som tidligere fandt sted i Salo og Cluj, er blevet udflyttet til Asien (Kina, Sydkorea, Indien og Vietnam, hvor et nyt Nokia-anlæg er ved at blive indviet). Fremstillingen af komponenter og produktionen hos underleverandører var allerede blevet flyttet ud af Europa. Både design og produktudvikling er gået i samme retning som produktionen eller er ved at blive flyttet.

7.           Formålet med at flytte samleprocessen af apparater til Asien er at sikre, at apparaterne kommer hurtigere på markedet. Ved at arbejde tættere på underleveran­dørerne kan man hurtigere markedsføre innovationer og forbedre sin konkurrence­evne. Nokia har mistet terræn på sine vigtigste markeder i Kina og Indien, hvor en række virksomheder, der fremstiller billige telefoner, øger deres markedsandele. Inden for de grundlæggende mobiltelefonmodeller faldt Nokias markedsandel fra 33 % (2010) til 24 % (2011), og dette fald fortsatte i 2012. Hvad angår smartphones, har Apple og Samsung fortrængt Nokia fra de fleste markeder. I andet kvartal af 2012 havde Nokia en markedsandel på 6,6 % (et fald fra 38 % i begyndelsen af 2010), mens Apple tegnede sig for 16,9 % og Samsung for 32,6 %[4].

8.           Elektronikindustrien og den elektrotekniske industri sikrede, da den var på sit højeste, beskæftigelse til mere end 60 000 personer i Finland, men ved udgangen af 2012 var dette tal faldet til 50 000. Samtidig steg antallet af ansatte i virksomhedens datterselskaber i tredjelande inden for denne industri, hvilket er et klart vidnesbyrd om udflytning af funktioner især til Asien.

      Ansatte i Finland

       Ansatte i udenlandske datterselskaber  

9.           Mobiltelefonsektoren har indtil dato været genstand for en række EGF-ansøgninger, som alle er baseret på en handelsrelateret globalisering. Dette er den fjerde ansøgning på vegne af arbejdstagere, der er blevet afskediget af Nokia. De tre tidligere sager vedrørte tidligere arbejdstagere i Nokia i Tyskland, Rumænien og Finland.

Dokumentation for antallet af afskedigelser og opfyldelse af kriterierne i artikel 2, litra a)

10.         Finland indgav ansøgningen i medfør af interventionskriterierne i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1927/2006, som forudsætter mindst 500 afskedigelser over en periode på fire måneder i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled.

11.         Ansøgningen vedrører 4 509 afskedigelser i Nokia plc, virksomhedens datterselskab Nokia/Siemens Networks og hos 30 af virksomhedens leverandører og under­leverandører, hvoraf 2 863 var i referenceperioden på fire måneder fra den 1. august 2012 til den 30. november 2012, og yderligere 1 646 afskedigelser indtraf før og efter referenceperioden, men under den samme kollektive afskedigelsesprocedure. De 2 544 afskedigelser hos Nokia blev alle beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1927/2006, hvorimod for så vidt angår afskedigelserne hos dattervirksomheden og under­leverandørerne blev 496 beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1927/2006, og de resterende 1 469 i overensstemmelse med samme stk. 2, andet led.

Redegørelse for afskedigelsernes uforudseelighed

12.         De finske myndigheder fremfører, at afskedigelserne i Salo-anlægget ikke kunne forudses, eftersom anlægget udtrykkeligt blev friholdt, da Nokia i februar 2011 annoncerede omfattende afskedigelser i Finland. På det tidspunkt var det forventet, at Salo-anlæggets rolle skulle være produktionen af smartphones baseret på Windows Phone-platformen.

13.         Ved udgangen af november 2011, da lukningen af anlægget i Cluj (Rumænien) blev annonceret, anførte Nokia også, at den var ved at genoverveje Salo-anlæggets rolle, og at der kunne forventes en vis personalereduktion i 2012. Den 22. marts 2012 kom der meddelelse om, at Salo-personalet skulle reduceres med 1 000 arbejdstagere, og at det skulle ske senest i slutningen af juni. Den 14. juni 2012 underrettede Nokia om yderligere 3 700 afskedigelser i Finland, herunder 850 i Salo-mobiltele­fonanlægget og dets støttefunktioner. Desuden ville virksomheden i betydelig grad reducere antallet af beskæftigede inden for afdelingen "Device and Services". Der blev også bebudet lukning af anlæg, som ville føre til yderligere afskedigelser i Ulm (Tyskland) og Burnaby (Canada). Alle disse tiltag var uforudseelige efter de forsikringer, der var givet bare et år tidligere, og i lyset af det forhold, at Salo var Nokias første produktionsanlæg med produktudviklingsaktiviteter og det sted, hvor Nokia normalt startede samleprocessen og den dermed forbundne indlæring for nye og vigtige telefonmodeller. Derudover var der allerede blevet udført betydelige personalereduktioner i Finland, og yderligere nedskæringer af den størrelsesorden var ikke ventet.

Identifikation af de virksomheder, der har gennemført afskedigelser, og de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte.

14.         Ansøgningen vedrører 4 509 afskedigelser, hvoraf 2 544 er i Nokia selv og yderligere 1 965 er hos dattervirksomheden Nokia Siemens Networks og dens øvrige leverandører og underleverandører. Heraf forventes det, at 3 719 arbejdstagere vil deltage i de foranstaltninger, som medfinansieres af EGF.

Følgende virksomheder afskediger:

Virksomhed || Afskedigelser i referenceperioden || Afskedigelser før/efter referenceperioden

Nokia plc || 2 348 || 196

Nokia Siemens Networks || 23 || 644

Accenture || || 263

Are || 14 ||

Autobar Finland || 3 ||

Barona || 2 ||

Cencorp || || 13

Crelint || 35 ||

DHL Global Forwarding || 5 ||

DHL Supply Chain || 75 || 31

Digia || || 69

Flander || || 2

Foxconn || 14 || 102

Infocare || 35 || 3

ISS Palvelut || 15 ||

Ixonos || 14 || 9

Lionbridge || 1 ||

Life-on Mobile Corporation || 25 || 1

Logica Suomi || 158 ||

Mehiläinen || 1 ||

Mitron || 4 ||

Neusoft Mobile Solutions || || 17

Nice-business Solutions Finland || 3 || 6

Relacom || 6 || 18

RR Donneley || 10 ||

Saloteam || 4 ||

Sasken || 15 ||

Sodexo || 21 ||

ST-Ericsson || || 56

Teleca Finland || 10 || 17

Tieto || || 199

Turvatiimi || 22 ||

I alt || 2 863 || 1 646

15.         Fordelingen af de 3 719 arbejdstagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne, er som følger:

Kategori || Antal || Procent

Mænd || 2 338 || 62,87

Kvinder || 1 381 || 37,13

EU-borgere || 3 525 || 94,78

Ikke-EU-borgere || 194 || 5,22

15-24-årige || 30 || 0,81

25-54-årige || 3 302 || 88,79

55-64-årige || 385 || 10,35

Over 64 år || 2 || 0,05

16.         Blandt de arbejdstagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne, er 38 arbejdstagere med langvarige sundhedsproblemer eller handicap.

17.         Fordelingen af de 3 719 arbejdstagere på erhvervskategorier, der forventes at deltage i foranstaltningerne, er som følger:

Kategori || Antal || Procent

Lovgivere, højtstående embedsmænd og virksomhedsledere || 464 || 12,48

Liberale erhverv || 2 070 || 55,66

Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau || 256 || 6,88

Kontoransatte || 74 || 1,99

Personale inden for service, salg og markedsføring || 40 || 1,08

Arbejdere inden for håndværk og lignende erhverv || 62 || 1,67

Anlægs- og maskinoperatører og samlebåndsarbejdere || 537 || 14,44

Andet manuelt arbejde || 216 || 5,81

18.         I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1927/2006 har Finland bekræftet, at man i EGFs forskellige gennemførelsesfaser, især med hensyn til adgangen til den, har ført og fortsat vil føre en politik for ligestilling mellem mænd og kvinder og en politik for ikke-forskelsbehandling.

Beskrivelse af det pågældende geografiske område og de relevante myndigheder og andre interessenter

19.         Der er flere områder i Finland, som er ramt af afskedigelser, hvoraf tre (Det Sydvestlige Finland, Uusimaa og Pirkanmaa) ligger i den sydlige del af landet og et område (Det Nordlige Österbotten) i den nordlige del af landet. Regionen Det Sydvestlige Finland er den hårdest ramte med 1 050 nye afskedigelser hos Nokia og yderligere 360 hos underleverandørerne. Det er den region, hvor Salo er beliggende, og som allerede har lidt under tidligere bølger af afskedigelser hos Nokia.

20.         Salo-området er en del af Det Sydvestlige Finland, som er en af de mest eksportorienterede provinser i landet (mere end 60 % af det industrielle output eksporteres). Regionen havde en særdeles produktiv status i 1990'erne med den kraftige vækst i Nokia, som dengang var verdens førende producent af mobiltelefoner. Da Nokias position blev svækket, og den internationale finansielle og økonomiske krise indtraf, forværredes situationen i Salo med hensyn til beskæftigelse og produktion, og regionen led mere end andre regioner i Finland. Den økonomiske struktur i Salo-området har været særdeles specialiseret siden sidst i 1990'erne, idet informations- og kommunikationssektoren tegnede sig for mere end 50 % af merværdien i 2008.

I regionen Det Sydvestlige Finland omfatter målgruppen en mere lavt kvalificeret arbejdskraft end i de andre regioner. Den får vejledning om uddannelsesmuligheder inden for sundhed og den sociale sektor, transport og logistik, tjenester såsom indkvartering, cateringvirksomheder og sikkerhed, finansiel administration og ajourføring inden for IT, især inden for spilleindustrien og forretningsknowhow.

21.         Regionen Uusimaa omfatter hovedstaden Helsingfors. Selv om Helsingfors og omegn har været et af Finlands hurtigst voksende vækstområder, har det ikke kunnet undgå konsekvenserne af den globale finansielle og økonomiske krise. Omsætningen i industrien faldt i 2009 med 29 %, og handelen faldt også hurtigt. Samtidig steg antallet af arbejdsløse jobsøgende med næsten halvdelen i forhold til situationen i 2008. De økonomiske udsigter begyndte i 2010 at stabilisere sig, men blev igen mere negative i 2012. I byen Esbo, hvor Nokia har sit hovedsæde, stammede 91 % af den industrielle omsætning fra elektronikindustrien i 2010, hvor Nokia og dens underleverandører udgjorde en væsentlig del af denne helhed.

I regionen Uusimaa har de fleste i målgruppen en akademisk grad. Formålet er at vejlede dem til at ajourføre deres uddannelse på deres eget område. I IT-sektoren er der mangel på arbejdskraft i spilleindustrien for både arbejdstagere og ledere. Derfor får denne sektor særlig opmærksomhed i forbindelse med EGF's foranstaltninger i regionen Uusimaa.

22.         Regionen Pirkanmaa i det vestlige Finland er et af de mest eksportorienterede områder. Som et betydningsfuldt center for kultur, uddannelse og tjenesteydelser har den medført bedre beskæftigelsesmuligheder for sin befolkning end mange mere perifere regioner i landet. Regionen har lidt voldsomt under virkningerne af den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise og derefter under afskedigelserne i Nokia og de deraf resulterende afskedigelser, der blev anslået til ca. 1 000 i området.

I regionen Pirkanmaa har ca. 80 % af målgruppen en akademisk grad. Målet er at integrere målgruppens solide IT-kendskab i de vigtigste sektorer, hvor der forventes vækst, herunder især biologiske/økologiske produkter, miljø- og sundheds­teknologier, vedvarende energi og intelligente maskiner.

23.         Regionen Det Nordlige Österbotten med hovedstaden Uleåborg er Nordfinlands vigtigste finansielle, uddannelsesmæssige og kulturelle center. Siden 1990'erne er denne region også blevet et internationalt innovationscenter takket være Nokias succes. Det har tiltrukket unge, der søger uddannelse, og internationale specialister, der søger beskæftigelse. Regionen er også et vigtigt transportknudepunkt både til lands, til vands og i luften, og den vil få gavn af byudviklingen fra begyndelsen af 2013, da en række omkringliggende byer blev lagt ind under den.

I regionen Det Nordlige Österbotten er målet at udnytte målgruppens viden og erfaringer i de voksende sektorer, som er velfærd, miljø, bioteknologi og kultur. Endvidere forventes det, at der opstår nye IT-virksomheder.

24.         Aktørerne i alle de berørte regioner er centrene for økonomisk udvikling, transport og miljø, de regionale kontorer for beskæftigelse og økonomisk udvikling og kommunale forvaltninger. Desuden skal hver region have sine egne koordinations­grupper, der beskæftiger sig med strukturelle ændringer, som vil blive inddraget i gennemførelsen af ansøgningen.

Afskedigelsernes forventede virkning på beskæftigelsessituationen på lokalt, regionalt og nationalt plan

25.         Ifølge ministeriet for beskæftigelse og økonomi var det samlede antal arbejdssøgende inden for IKT-branchen i Finland i 2012 (inkl. de seneste afskedigelser hos Nokia og virksomhedens underleverandører) på ca. 7 700 personer. Dette store tal medfører alvorlige problemer, især for jobsøgende over 45 år (da disse antages at have forældet ekspertise) og for unge kandidater, der søger deres første job.

26.         De pludseligt indtrufne og meget omfattende afskedigelser, som denne ansøgning vedrører, udgør yderligere vanskeligheder, ikke kun for arbejdstagerne selv, men også for lokalsamfund, hvor Nokia har anlæg, og for den finske økonomi som helhed. Nokia og Nokia Siemens Networks tegnede sig tilsammen for ca. en femtedel af alle job i den finske IKT-sektor. Nokiakoncernens (Nokia og Nokia Siemens Networks) andel af det finske BNP i 2000 var på 4 %, i 2011 var det faldet til kun 0,6 %, og i 2012 var der et yderligere fald.

27.         Nokia-cluster-andelen af alle investeringer i den private sektor inden for forskning og udvikling i Finland udgjorde tidligere mere end halvdelen. Med disse afskedigelser forventes det, at investeringerne vil blive halveret, og at Finland vil miste 1 mia. EUR i F&U-investeringer.

28.         Et andet stort problem er, at underleverandørerne er specialiseret i at levere til Nokia og ikke har udviklet deres egne markeder og strategier. Som følge af lukninger bliver de nødt til at videreudvikle disse hurtigt, hvis de ønsker at overleve.

Den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der søges om støtte til, og en opdeling af de anslåede omkostninger, herunder oplysninger om komplementariteten med foranstaltninger, der modtager støtte gennem strukturfondene

29.         Finland planlægger tre typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, nemlig i) hjælpe arbejdstagerne med at skifte til et nyt job, (ii) hjælpe dem med at starte deres egen virksomhed og iii) sørge for videreuddannelse eller almen uddannelse. Alle nedenstående foranstaltninger udgør en samordnet pakke af individualiserede tilbud, der har til formål at hjælpe arbejdstagerne med at vende tilbage til beskæftigelse:

– Coaching-foranstaltninger og andre forberedende foranstaltninger: De ledige arbejdstagere kan få hjælp til jobsøgningsteknikker med rådgivning og vejledning, besøg på jobmesser, hjælp til udfærdigelse af ansøgninger og CV'er. Denne tjeneste udbydes normalt til grupper af forskellig størrelse. Afhængigt af gruppen vil videreuddannelsen blive udbudt i en periode på mellem 5 og 20 dage. Der udbydes også detaljeret erhvervsvejledning til grupper med fokus på samspil og arbejdspraksis. Denne vejledning kan vare op til 40 dage. Enkeltpersoner eller grupper kan få tilbudt jobvejledere, som kan fungere som sparringspartnere i forbindelse med jobsøgning og som vejledere for både arbejdsgivere og arbejdstagere i den første periode af et nyt job. Der kan gives op til 50 timers vejledning pr. jobsøgende.

– Arbejdstagerne kan også drage nytte af en række ekspertvurderinger. Disse kan f.eks. vurdere den enkeltes arbejdsevne, herunder sundhedsrelaterede aspekter, kompetence og faglige kvalifikationer eller iværksætterfærdigheder og arbejdstagerens potentiale.

– Jobsøgende kan også få mulighed for at gennemføre uddannelse på prøve, hvor de kan afprøve deres egnethed inden for forskellige studieområder i en prøveperiode på ca. 10 dage. De kan også teste deres iværksætterånd på forsøgsbasis i en gruppe, hvor forretningsidéer diskuteres og udvikles, eller hvor de jobsøgende arbejder på en forretningsidé, der leveres af en anden person. Der stilles en lærer til rådighed i 8 til 12 dage. Hvis en ide er blevet afsluttet og testet, kan den vordende iværksætter afprøve den i op til 6 måneder, med yderligere 4-6 dages personlig undervisning i denne periode.

– Videreuddannelse og omskoling: Formålet med undervisningsforanstaltningerne er at erhverve en grundlæggende eller erhvervsfaglig kvalifikation inden for en industrigren med en høj beskæftigelsesfrekvens; videreuddannelse styrker de eksisterende kompetencer, og der tilbydes vejledning/arbejdsmarkedsuddannelse til personer uden karriereplanlægning for fremtiden. Videreuddannelsen skræddersyes til målgruppen, og kurserne kan indeholde f.eks. udvidelse af kompetencer inden for IKT-sektoren, projekts- og kvalitetsforvaltning og økonomisk forvaltning og udvikling af virksomhedsfærdigheder. Størstedelen af den erhvervsfaglige arbejdsmarkedsuddannelse tager sigte på en kompetence. Det er i særlige tilfælde muligt at afslutte en videregående uddannelse.

– Der vil være mulighed for uddannelse inden for udvikling af SMV'er; dermed kombineres udviklingen af små og mellemstore virksomheders behov med kompetencer hos specielt uddannede arbejdsløse. Formålet med denne uddannelse er at give praktikanterne en praktisk forståelse af, hvordan SMV'er driver virksomhed, og give dem de nødvendige færdigheder til at arbejde på rentabel vis i en virksomhed såvel som kompetencer til at udvikle virksomheden. Praktikanterne lærer om virksomhedens forretningsgange og forstår vigtigheden af kvalitet i driften af en virksomhed.

– Fremme af iværksætteri og tjenesteydelser for nye iværksættere: Protomo er et miljø for åben innovation, som giver deltagerne mulighed for at udvikle idéer, der kan blive til prototyper, arbejde i grupper med pilotprojekter, udvikle nye produktformer og tjenesteydelser og starte nye virksomheder med nye job. Protomo sørger for, at nye idéer og innovative personer føres sammen. Målet i forbindelse med protomokonceptet, der i øjeblikket er under videreudvikling i Uusimaa, er yderligere at gøre det lettere at blive iværksætter.

– Protomo-konceptet fungerer på samme måde som en formidlingstjeneste for nye iværksættere. Protomo-databasen er en samling af lovende idéer, som enkelt­personer eller virksomheder i regionen har foreslået. Vejledere, som er udpeget af Protomo, hjælper små grupper af afskedigede arbejdstagere med at håndtere nye idéer gennem en ny virksomhed, hvorved man enten kan producere de varer eller tjenesteydelser, der tilsyneladende er behov for, eller gøre det muligt for arbejdstagerne at tilslutte sig ideens ophavsmand og arbejde videre med den i en eksisterende virksomhed. Protomo-gruppen stiller faciliteter og rådgivning til rådighed for dette gruppearbejde og vurderer, om forslaget kan gennemføres, ligesom de skaffer de nødvendige eksperter, hvor det er påkrævet. Protomo arbejder normalt med grupper på 4 personer, som har forpligtet sig til at videreudvikle en udvalgt idé.

– Potentielle nye iværksættere bistås med rådgivning, relevant videreuddannelse, vejledning, konsultation og støtte, lokaler og faciliteter under Protomo-projektets varighed, og der kan også gives en række tilskud til iværksætteri, hvis støttekriterierne er opfyldt. Protomo vil også kunne sørge for eksterne eksperter med særligt knowhow til nye iværksættere. Universitetslærere og studerende kan deltage for at afprøve og fremme radikale nyskabelser, der kan blive forbedret og føre til nye virksomhedsetableringer.

– Støtte til iværksættelse af selvstændige virksomhedsaktiviteter: Denne foranstalt­ning er en iværksætterstøtte, som sikrer en ny iværksætter en indtægt i op til de første 18 måneder efter starten. Grundtilskuddet består af 31,36 EUR pr. dag. Dertil kommer et variabelt tillæg, som ikke må overstige 60 % af grundtilskuddet. Det skønnes, at ca. 150 personer vil være kvalificerede til dette tilskud, og at de i gennemsnit vil få udbetalt 6 000 EUR i løbet af gennemførelsesperioden.

– Mobilitetsstøtte: Denne foranstaltning tilbyder både rejse- og opholdsudgifter som følge af jobsøgning eller videreuddannelse og flytteudgifter. De jobsøgende finder måske ikke ny beskæftigelse i det umiddelbare område og er derfor nødt til at rejse for at deltage i jobinterview og kan være nødt til at flytte til et sted uden for deres sædvanlige transportområde for at påbegynde en ledig stilling. Rejseudgifterne beregnes ud fra en kilometerbaseret tarif, om nødvendigt med betalt ophold. Flytteudgifter refunderes med op til 700 EUR.

– Arbejdsformidling på kontaktstedet: De afskedigede arbejdstagere får kontaktsteder, som tager sig af dem i gennemførelsesfasen. Kontaktstederne, som oprindeligt var i Nokias lokaler, har til formål at rådgive de berørte arbejdstagere fra starten ved at yde en langt mere personlig og indgående service til disse, end den offentlige arbejdsformidling normalt kan levere. Man er særlig opmærksom på at sørge for, at ingen af arbejdstagerne glider ud i langtidsledighed. Efter kontaktstedets intensive indledende indsats står det fortsat til rådighed med hensyn til at vejlede arbejdstagerne under deres individuelle foranstaltninger.

– Løntilskud: Disse kan udbetales til arbejdsgivere, der både er rede til at ansætte de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, velvidende, at den person, de ønsker at ansætte, har mangler i sine kompetencer eller erhvervsmæssige færdigheder, og er rede til at sikre, at disse arbejdstagere får en rimelig løn og enhver form for støtte og den nødvendige praktiske oplæring i et job, når de påtager sig et job, de ikke har kendskab til. Varigheden er fastsat efter arbejdstagerens behov, og det skønnes, at foranstaltningen vil beløbe sig til et gennemsnit på 7 453 EUR pr. arbejdstager, der deltager i denne ordning.

– Virksomhedsbaseret dataindsamlingssystem: Denne ordning giver kontorerne for beskæftigelse og økonomisk udvikling, centrene for økonomisk udvikling og ministeriet for beskæftigelse og økonomi mulighed for at gennemføre telefoninterview med virksomheder og indsamle aktuelle oplysninger om virksomhedernes personalebehov. Disse oplysninger giver kontorerne mulighed for at vejlede arbejdstagerne i den rigtige retning og hjælpe disse med deres valg af efteruddannelse. Interviewene udføres centralt, og resultaterne gøres tilgængelige for aktørerne i sorteret form.

30.         De EGF-implementeringsomkostninger, der er medtaget i ansøgningen i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1927/2006, dækker forberedelser, forvaltning og kontrolaktiviteter samt oplysning og reklame på nationalt, regionalt og lokalt plan. De arbejdstagere, der deltager i EGF's medfinansierede foranstaltninger vil få at vide, at de udbudte tjenesteydelser finansieres med EGF-støtte. De finske myndigheder er i færd med at planlægge en konference, som vil omfatte begge Nokia-ansøgninger.

31.         De individualiserede tilbud, der forelægges af de finske myndigheder, er aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som falder ind under de i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1927/2006 fastlagte støtteberettigede foranstaltninger. De finske myndigheder anslår de samlede omkostninger til 19 620 000 EUR, hvoraf udgifterne til de individualiserede tilbud anslås til 18 830 000 EUR og EGF-implementeringsomkostningerne til 790 000 EUR (4,03 % af det samlede beløb). Der anmodes om EGF-støtte på i alt 9 810 000 EUR (50 % af de samlede omkostninger).

Foranstaltninger || Anslået antal arbejdstagere, som er tiltænkt støtte || Anslåede omkostninger pr. arbejdstager, som er tiltænkt støtte (i EUR) || Samlede omkostninger i EUR (EGF og national medfinan­siering)

Individualiserede tilbud (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006)

Coaching-foranstaltninger og andre forberedende foranstaltninger || 2 680 || 1 076 || 2 884 000

Uddannelse/videreuddannelse og omskoling || 1 340 || 6 027 || 8 076 000

Fremme af iværksætteri (Protomo-projekter osv.) || 180 || 6 306 || 1 135 000

Støtte til iværksættelse af selvstændige forretningsaktiviteter || 150 || 6 000 || 900 000

Mobilitetsstøtte || 470 || 287 || 135 000

Arbejdsformidling på kontaktstedet || 3 719 || 215 || 800 000

Løntilskud || 640 || 7 453 || 4 770 000

Virksomhedsbaseret dataindsamlingssystem || 2 505 || 52 || 130 000

Subtotal - individualiserede tilbud || || 18 830 000

EGF-implementeringsomkostninger (artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1927/2006)

Forberedelser || || 50 000

Forvaltning || || 420 000

Oplysning og reklame || || 300 000

Kontrolaktiviteter || || 20 000

Subtotal - EGF-implementeringsomkostninger || || 790 000

Samlede anslåede udgifter || || 19 620 000

EGF-støtte (50 % af de samlede udgifter) || || 9 810 000

32.         Finland bekræfter, at de ovennævnte foranstaltninger er supplerende i forhold til de foranstaltninger, som er finansieret af strukturfondene, og at der er etableret foranstaltninger for at forhindre dobbelt finansiering.

Datoen/datoerne for iværksættelse eller planlagt iværksættelse af de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere

33.         Finland iværksatte den 1. august 2012 de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere fra den samordnede pakke, som EGF er blevet anmodet om at medfinansiere. Denne dato markerer således begyndelsen af støtteberettigelses­perioden for enhver EGF-støtte.

Procedurer for høring af arbejdsmarkedets parter

34.         Ministeriet for beskæftigelse og økonomi har indkaldt en gruppe, som beskæftiger sig med afskedigelserne hos Nokia og deltog i forberedelsen af EGF-ansøgningen. Denne arbejdsgruppe består af repræsentanter for centeret for økonomisk udvikling, transport og miljø i Det Sydvestlige Finland, Det Nordlige Österbotten, Pirkanmaa og Uusimaa, de lokale kontorer for beskæftigelse og økonomisk udvikling og arbejdsmarkedets parter, dvs. Rådet for Finske Industrielle Fagforeninger (f.eks. fagforeningen Pro, fagforeningen for finske metalarbejdere og akademiske ingeniører og arkitekter i Finland) samt sammenslutningen af finske teknologiindustrier med repræsentanter for Nokia.

35.         Beskæftigelsesfremmeudvalget under kontorerne for beskæftigelse og økonomisk udvikling er aktive på lokalt niveau. Dette udvalg fungerer som et samarbejdsorgan for kontorerne for beskæftigelse og økonomisk udvikling og arbejdsmarkeds­organisationerne, kommunerne og andre lokale aktører. Udvalget har til opgave f.eks. at foregribe ændringer på arbejdsmarkedet og planlægge foranstaltninger, der er nødvendige som følge af disse ændringer.

36.         De finske myndigheder bekræftede, at kravene i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen vedrørende kollektive afskedigelser er blevet overholdt.

Oplysninger om foranstaltninger, som er obligatoriske i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler

37.         Med hensyn til de kriterier, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1927/2006, kunne de finske myndigheder i deres ansøgning:

· bekræfte, at det finansielle bidrag fra EGF ikke erstatter foranstaltninger, som det påhviler virksomheder at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler

· dokumentere, at de påtænkte aktioner er støtte til de enkelte arbejdstagere og ikke skal tjene til omlægning af virksomheder eller sektorer

· bekræfte, at de ovennævnte støtteberettigede foranstaltninger ikke får støtte fra andre af EU's finansielle instrumenter.

· Desuden har de finske myndigheder bekræftet, at de havde fulgt op på og gennemført anbefalingerne fra EGF-revisionen af en tidligere sag, EGF/2007/004 FI/Perlos.

Forvaltnings- og kontrolsystemer

38.         Finland har meddelt Kommissionen, at den økonomiske støtte vil blive forvaltet af ministeriet for beskæftigelse og økonomi, som også forvalter ESF-midler. Det samme ministerium vil også optræde som attesterende myndighed. Der er en skarp adskillelse af funktioner og rapporteringer mellem de afdelinger, der er ansvarlige for disse to funktioner. Forvaltningsfunktionerne for EGF er blevet tildelt kontoret for beskæftigelse og iværksætteri, mens forvaltningsfunktionerne for ESF ligger hos det regionale kontor. De attesterende funktioner for begge fonde ligger hos enheden for menneskelige ressourcer og administration. Ministeriet har udarbejdet en vejledning, der indeholder en detaljeret beskrivelse af de procedurer, der skal følges.

Med hensyn til revision er det ansvarlige organ den uafhængige interne revisionsenhed, der arbejder under den faste afdelingschef. Opgaverne i forbindelse med overvågning og revision indgår også i den række funktioner, der hører ind under såvel forvaltnings- som attesteringsmyndighederne.

Finansiering

39.         På grundlag af ansøgningen fra Finland beløber den foreslåede EGF-støtte til den samordnede pakke af individualiserede tilbud sig til 9 810 000 EUR (inkl. EGF-implementeringsomkostninger), hvilket svarer til 50 % af de samlede omkostninger. Kommissionens foreslåede tildeling fra fonden er baseret på oplysninger fra Finland.

40.         Under hensyn til den maksimale støtte fra EGF i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006 og mulighederne for omfordeling af bevillinger foreslår Kommissionen at anvende EGF til at dække hele det ovennævnte beløb, der opføres under udgiftsområde 1a i den finansielle ramme.

41.         Med dette forslag om at anvende EGF indleder Kommissionen den forenklede trepartsprocedure, jf. punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende fonden, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om. Kommissionen opfordrer den af budgetmyndighedens to parter, som på rette politiske niveau først når til enighed om udkastet til forslaget om anvendelse af fonden, til at underrette den anden part og Kommissionen om sine hensigter. Hvis den ene af budgetmyndighedens to parter ikke kan give sin tilslutning, indkaldes der til et formelt trepartsmøde.

42.         Kommissionen forelægger særskilt en anmodning om overførsel for at få specifikke forpligtelses- og betalingsbevillinger opført på budgettet for 2013, jf. punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Kilder til betalingsbevillinger

43.         Bevillingerne fra EGF-budgetposten vil blive anvendt til at dække beløbet på 9 810 000 EUR, som er nødvendigt i forbindelse med denne ansøgning.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2013/001 FI/Nokia, Finland)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[5], særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[6], særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[7], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, og at hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)       Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(3)       Finland indgav den 1. februar 2013 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser hos Nokia plc, Nokia Siemens Networks og hos 30 af virksomhedens underleverandører og supplerede den med yderligere oplysninger i tiden indtil den 21. august 2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 9 810 000 EUR.

(4)       Der bør derfor som følge af Finlands ansøgning ydes økonomisk støtte fra EGF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) på 9 810 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

[1]               EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[2]               EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

[3]               I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1927/2006.

[4]               Markedsanalysefirmaet IDC.

[5]               EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[6]               EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

[7]               EUT C […] af […], s. […].

Top