BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i antidumpingproceduren vedrørende importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Generel baggrund

Forslaget er fremsat som led i gennemførelsen af Rettens to domme om gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af to undersøgelser, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen.

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Der blev indført endelige foranstaltninger ved Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 (EFT L 350 af 30.12.2008, s. 35.)

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Ikke relevant.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høring af interesserede parter

De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen.

Ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.

Konsekvensanalyse

Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen.

Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget

Kommissionen offentliggjorde den 3. december 2011 og igen den 19. juni 2012 en meddelelse ("meddelelse om delvis genoptagelse") i Den Europæiske Unions Tidende om den delvise genoptagelse af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Den første genoptagelse skyldtes Rettens annullering af Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 for så vidt angår de kinesiske eksporterende producenter Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd. og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd., og den anden genoptagelse skyldtes Rettens annullering i sin helhed af samme forordning, men af andre årsager. I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Den Europæiske Unions institutioner forpligtet til at efterkomme Rettens dom. Følgelig iværksatte Europa-Kommissionen den 3. december 2011 den delvise genoptagelse af antidumpingundersøgelsen først for de to ovennævnte kinesiske eksporterende producenter og dernæst den 19. juni 2012 for alle parter.

Vedlagte forslag fra Kommissionen til Rådets forordning om genindførelse af antidumping­tolden over for den pågældende import er baseret på, at de interesserede parter har fået tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger til det endelige oplysningsdokument af 6. december 2012.

Det foreslås, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, der bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende snarest muligt.

Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

Nærhedsprincippet

Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger.

Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål.

Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået middel: forordning.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund:

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige, da grundforordningen ikke foreskriver alternative muligheder.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkning for EU's budget.

2013/0017 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1] ("grundforordningen"), særlig artikel 2, stk. 7, litra a), og artikel 9.

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen ("Kommissionen") forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.           SAGSFORLØB

(1)       Kommissionen offentliggjorde den 20. oktober 2007 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina")[2]. Den 4. juli 2008 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 642/2008[3] ("forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina.

(2)       Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 6. september 2007 af den spanske nationale føderation af sammenslutninger for forarbejdningsindustrien for frugt- og grøntsager ("FENAVAL" tidligere kaldet "FNACV") ("klageren") på vegne af producenter, der udgør 100 % af EU-produktionen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.). Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare, og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)       Som anført i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told omfattede under­søgelsen af dumping og skade perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(4)       Den 9. november 2007 gjorde Kommissionen gennem forordning (EF) nr. 1295/2007[4] importen af samme vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering.

(5)       Der mindes om, at samme vare var omfattet af beskyttelsesforanstaltninger indtil den 8. november 2007. Kommissionen indførte midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) ved forordning (EF) nr. 1964/2003[5]. De endelige beskyttelsesforanstaltninger blev vedtaget ved forordning (EF) nr. 658/2004 ("forordningen om beskyttelsesforanstalt­ninger")[6]. Både de midlertidige og de endelige beskyttelsesforanstaltninger bestod af et toldkontingent, dvs. at tolden først skulle betales, når mængden af toldfri import var opbrugt.

(6)       Ved forordning (EF) nr. 1355/2008[7] ("den oprindelige forordning") indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(7)       Den endelige antidumpingtold var på mellem 361,4 og 531,2 EUR pr. ton af varens nettovægt.

1.1.        Xinshiji-dommen

(8)       Retten annullerede ved dommen af 17. februar 2011 i sag T-122/09 - Zhejiang Xinshiji Foods Co. Ltd. og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd. mod Rådet for Den Europæiske Union med støtte af Europa-Kommissionen[8] - ("Xinshiji-dommen") den oprindelige forordning, for så vidt angår ansøgerne Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd. og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd.

(9)       Rettens dom var baseret på, at Kommissionen overtrådte retten til forsvar ved ikke at give de oplysninger, der i lyset af markedets struktur var nødvendige for at fastsætte, om justeringen af eksportprisen til importørens niveau ab fabrik var passende, således at det var muligt at sammenligne eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris i samme handelsled. Retten var også af den opfattelse, at Kommissionen overtrådte forpligtelsen til at anføre begrundelsen, da begrundelserne for en foranstaltning skal være indeholdt i selve foranstaltningen og ikke må angives i skriftlige eller mundtlige forklaringer, der afgives efterfølgende, når foranstaltningen allerede er genstand for søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol.

(10)     I april 2011 appellerede Kommissionen sagen (C-195/11P) og søgte at få Xinshiji-dommen omstødt. Efter at Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") den 22. marts 2012 erklærede den oprindelige forordning for ugyldig (jf. betragtning 16), trak Kommissionen sin appelsag tilbage, da den var overflødig.

(11)     Den 3. december 2011 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse[9] om en delvis genoptagelse af antidumpingundersøgelsen ("meddelelse om den første genoptagelse") med henblik på at gennemføre Rettens Xinshiji-dom. Genoptagelsen var begrænset til at fastslå, om justeringen af eksportprisen til importørens niveau ab fabrik var passende i lyset af markedets struktur, således at det var muligt at sammenligne eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris i samme handelsled.

(12)     På samme måde modtog alle interesserede parter et oplysningsdokument, hvis bilag indeholdt forklaringer på justeringen af omkostningerne efter importen, som var blevet taget i betragtning ved beregningen af prisen på varer med oprindelse i Kina.

(13)     Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(14)     Alle parter, som anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt.

(15)     De to ansøgende eksportører, otte importører, to sammenslutninger af importører og en sammenslutning af producenter gav sig tilkende som interesserede parter.

1.2.        Referencelandsdom

(16)     Den 22. marts 2012 erklærede Domstolen i sag C‑338/10 – Grünwald Logistik Service GmbH (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt ("referencelandsdom") – den oprindelige forordning for ugyldig[10].

(17)     Domstolen var af den opfattelse, at eftersom Kommissionen og Rådet havde fastlagt den normale værdi for den pågældende vare på grundlag af de priser, der faktisk er betalt eller skal betales i Den Europæiske Union for samme vare uden at have udvist den nødvendige omhu for at fastsætte denne værdi på grundlag af priser, der betales for samme vare i et tredjeland med markedsøkonomi, havde de overtrådt kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(18)     Den 19. juni 2012 blev der offentliggjort en meddelelse[11] i Den Europæiske Unions Tidende ("meddelelse om den anden genoptagelse"). I meddelelsen blev parterne informeret om, at ud fra ovennævnte dom fra Domstolen skulle importen til Den Europæiske Union af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina ikke længere være omfattet af de antidumpingforanstaltninger, som var blevet indført ved den oprindelige forordning, og at den endelige antidumpingtold, der var blevet betalt i henhold til forordningen om den pågældende vare, skulle godtgøres eller fritages.

(19)     Ved meddelelsen blev den relevante antidumpingundersøgelse også delvis genoptaget for så vidt angår importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina for at gennemføre ovennævnte dom afsagt af Domstolen.

(20)     I meddelelsen anføres det, at genoptagelsen var begrænset til udvælgelsen af et eventuelt referenceland og til fastsættelsen af den normale værdi, der skal anvendes ved beregningen af en eventuel dumpingmargin, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(21)     Alle interesserede parter opfordredes desuden ved samme meddelelse til at tilkendegive deres synspunkter, indsende oplysninger og forelægge dokumentation for, om der findes tredjelande med markedsøkonomi, som kan vælges med henblik på at fastsætte den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), herunder også Israel, Swaziland, Thailand og Tyrkiet.

(22)     Kommissionen underrettede direkte EU-erhvervsgrenen og dennes sammenslutning, de eksporterende producenter, leverandører og importører og deres sammenslutninger, som man vidste var berørt, og myndighederne i de berørte tredjelande. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(23)     Alle parter, som anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt.

(24)     Otte importører og en sammenslutning af importører gav sig tilkende som interesserede parter.

2.           PROCEDURE EFTER FREMLÆGGELSE AF MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(25)     Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina indsendte en række interesserede parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik også lejlighed til at blive hørt.

(26)     Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen fuldendte navnlig sin undersøgelse vedrørende Unionens interesser. Der blev i den forbindelse aflagt kontrolbesøg hos følgende ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen:

– Wünsche Handelsgesellschaft International (GmbH & Co, KG), Hamborg, Tyskland

– Hüpeden & Co (GmbH & Co), Hamborg, Tyskland

– I. Schroeder KG. (GmbH & Co), Hamborg, Tyskland

– Zumdieck GmbH, Paderborn, Tyskland

– Gaston spol. s r.o., Zlin, Tjekkiet.

(27)     Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(28)     Nogle importører foreslog et fælles møde mellem alle interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 6; dette blev dog afslået af en af importørerne.

(29)     De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

3.           DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(30)     Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremførte to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, at visse typer mandariner burde udelukkes fra definitionen af den pågældende vare enten på grund af deres sødmeniveau eller deres emballering i forbindelse med eksport. Det skal bemærkes, at disse påstande ikke var ledsaget af verificerbare oplysninger og data, der kunne dokumentere, at disse typer mandariner har egenskaber, der adskiller dem fra den pågældende vare. Det bemærkes også, at forskelle i emballering ikke kan betragtes som et kritisk element, når den pågældende vare defineres, især da emballerings­formatet allerede er taget i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, jf. betragtning 16 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande afvises derfor.

(31)     Foranstaltningerne blev indført på den vare, der er defineret i den oprindelige forordning, som følger: tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som defineret i KN-position 2008, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90 (Taric-kode 2008 30 90 61, 2008 30 90 63, 2008 30 90 65, 2008 30 90 67 og 2008 30 90 69), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(32)     I den forbindelse fortolkede Domstolen i sin referencelandsdom de statistikker, som Kommissionen meddelte Domstolen den 27. juli 2011, som data, der kun vedrører den pågældende vare. Det bør imidlertid bemærkes, at sådanne statistikker har et bredere anvendelsesområde end den vare, der er underlagt foranstaltninger, da de omfatter de fulde KN-koder 2008 30 55, 2008 30 75 og 2008 30 90. De statistiske oplysninger, der kun omfattende den pågældende vare eller samme vare (KN-kode 2008 30 55 og 2008 30 75), er for ovennævnte lande i undersøgelsesperioden følgende:

Land || Importmængde (ton)

Folkerepublikken Kina || 49 791,30

Thailand || 666,10

Tyrkiet || 151,20

Israel || 4,80

Swaziland || 0

(33)     For KN-kode 2008 30 90 omfattede statistikkerne andre varer end den pågældende vare. Følgelig kan der ikke drages nogen konklusion med hensyn til importen af samme vare for denne KN-kode. Derfor kan det i modsætning til Domstolens opfattelse i præmis 33 i referencelandsdommen ikke afledes af statistikkerne, at samme vare blev importeret i betydelige mængder i undersøgelsesperioden fra Israel eller Swaziland

4.           STIKPRØVEUDTAGNING

4.1.        Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(34)     To ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører bestred, at de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, repræsenterede 60 % af den samlede eksport til Unionen. De var dog ikke i stand til at forelægge verificerbare oplysninger, der kunne drage rigtigheden i tvivl af de oplysninger, som de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter havde afgivet, og som stort set blev bekræftet i løbet af undersøgelsens videre forløb. Påstanden afvises derfor.

(35)     Tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter fremførte, at deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder var eksporterende producenter af den pågældende vare og derfor burde opføres i bilaget med samarbejdsvillige eksporterende producenter. Disse påstande blev fundet berettigede, og det blev besluttet, at det pågældende bilag revideres i overensstemmelse hermed. En ikke forretningsmæssigt forbunden EU-importør fremførte, at eksport til Unionen gennem forhandlere automatisk burde være begunstiget af de samme foranstaltninger som dem, der finder anvendelse på kinesiske eksporterende producenter. I denne forbindelse skal det bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne indføres for varer, der er fremstillet af eksporterende producenter i det land, der er omfattet af undersøgelsen, og som eksporteres til Unionen (uanset hvilken virksomhed der forhandler dem), og ikke for erhvervsvirksomheder, der kun er involveret i handelsaktiviteter. Påstanden blev derfor afvist.

5.           DUMPING

5.1.        Markedsøkonomisk behandling

(36)     Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, indkom der ingen kommentarer fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent med hensyn til konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling. Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 29-33 i forordningen om midlertidig told.

5.2.        Individuel behandling

(37)     Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 34-37 om individuel behandling i forordningen om midlertidig told.

5.3.        Normal værdi

5.3.1.     Bemærkninger fra interesserede parter efter den anden meddelelse om genoptagelse

(38)     Visse importører indvendte, at den kinesiske import er nødvendig for at dække Unionens efterspørgsel, selv om en importør fremførte, at produktionen i Spanien og Tyrkiet tilsammen ville være tilstrækkelig til at dække behovet på EU-markedet. En importør bemærkede, at indførelsen af antidumpingtolden ville have medført betydelige stigninger i prisen på den pågældende vare. Stigningen i priserne blev også nævnt af andre importører. Der blev udpeget forskellige faktorer som årsag til en sådan stigning, f.eks. færre kinesiske mandariner i Unionen som følge af den interne efterspørgsel og efterspørgslen fra andre markeder, misvækst og arbejdskraftmangel i Kina. En anden faktor, der blev nævnt, var den begrænsede konkurrence i Unionen (det skønnes, at der i øjeblikket kun er tre EU-producenter, hvorimod der var otte i 2000). En importør klagede over, at antidumping­foranstaltningerne vil favorisere de store handelsvirksomheder i stedet for de traditionelle, som i årtier har handlet med den pågældende vare med Kina. Denne importør forsvarer eksistensen af en licensordning baseret på oplysninger fra før 2001.

(39)     En gruppe importører hævdede, at EU-institutionerne burde iværksætte en hel ny undersøgelse i stedet for en delvis genoptagelse af den antidumpingundersøgelse, som havde ført til indførelsen af de foranstaltninger, der var gældende indtil referencelandsdommen. Deres påstand var baseret på det forhold, at disse importører ikke mente, at der var tilstrækkelige beviser for dumping eller skade i den nuværende markedssituation.

(40)     Andre importører fremførte, at de ikke var enige i den eventuelle anvendelse af oplysninger fra undersøgelsesperioden, hvis der skulle udregnes en ny dumpingmargen. Ifølge disse importører burde de seneste oplysninger anvendes, og især perioderne 2010-2011 og 2011-2012 blev foreslået.

(41)     En gruppe importører mente, at den delvise genoptagelse af undersøgelsen er en overtrædelse af artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ifølge disse importører bør man kun henvise til den retspraksis[12], der er omtalt i den anden meddelelse om genoptagelse, hvis foranstaltningerne annulleres eller erklæres for ugyldige som følge af en fejlagtig skadesfastsættelse. Ifølge deres egen ordlyd "begik EF-institutionerne ikke nogen fejl på det tidspunkt, hvor skaden blev fastsat, men så tidligt som ved vurderingen af, om de pågældende varer overhovedet blev dumpet". Da den oprindelige forordning i denne sag blev erklæret for ugyldig som følge af fastsættelsen af den normale værdi, hævdede importørerne, at denne retspraksis ikke finder anvendelse her.

(42)     Endelig havde en række importører anbefalet, at Tyrkiet skulle anvendes som referenceland. Ved en høring foreslog en importør, at man skulle kontakte myndighederne i Japan og Korea, da der også i disse lande ville være virksomheder, som havde fremstillet den samme vare i undersøgelsesperioden.

5.3.2.     Analyser af bemærkninger efter den anden meddelelse om genoptagelse

(43)     Med hensyn til de mange påstande, der er anført i betragtning 38, bør det fremhæves, at Kommissionen besluttede at genoptage den oprindelige undersøgelse i et begrænset omfang, som var begrænset til den mulige udpegelse af et referenceland. Den fastsatte ikke en ny undersøgelsesperiode i modsætning til den tilgang, der var blevet fulgt i den sag, der førte til dommen i Industrie des poudres sphériques mod Rådet (sag C-458/98 P, Sml. 2000 I, s. 8147). Det var baseret på den overvejelse, at i betragtning af at der var etableret antidumpingtold, ville enhver oplysning, der var blevet indsamlet under en ny undersøgelsesperiode, være blevet forvredet gennem eksistensen af denne antidumpingtold, især med hensyn til fastsættelsen af skade. Kommissionen er af den opfattelse, at de punkter, som parterne har taget op om den påståede mangel på dumping på nuværende tidspunkt, bedre kan drøftes som led i en interimsundersøgelse jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. I den oprindelige undersøgelse udførtes analysen af en eventuel skade i undersøgelsesperioden efterfølgende, hvorimod analysen af skaden i en interimsundersøgelse sker ud fra et fremadskuende perspektiv, da den skade, der blev konstateret i undersøgelsesperioden for den fornyede under­søgelse, sandsynligvis vil blive påvirket af det forhold, at der er indført en antidumpingtold.

(44)     De interesserede parter mindes om, at hvis en importør eller en anden part ønsker, at foranstaltningerne skal undersøges fuldt ud, har denne muligheden for at anmode om, at der iværksættes en interimsundersøgelse som anført i grundforordningens artikel 11, stk. 3. De pågældende parter har til enhver tid den mulighed, da perioden på et år efter indførelsen af de endelige foranstaltninger, jf. artikel 11, stk. 3, er udløbet. Enhver part, der har indsendt en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, inden referencelandsdommen, vil blive kontaktet af Kommissionens tjenestegrene for at afgøre, om parten ønsker at videreføre sin anmodning.

(45)     Med hensyn til det påståede illegale i den delvise genoptagelse bør det bemærkes, at den omtalte retspraksis ikke indebærer, at en delvis genoptagelse kun kan finde sted, hvis det vedrører fastsættelse af en skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I sag T-2/95 og sag C-458/98 P blev det præciseret, at "for så vidt angår en retsakt, hvorved en administrativ procedure, der omfatter flere faser, afsluttes, indebærer dens annullering ikke nødvendigvis en annullering af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den anfægtede retsakt, uafhængigt af annulleringsdommens begrundelse, materielt eller proceduremæssigt"[13]. Det er derfor irrelevant, om annulleringen eller erklæringen i forbindelse med en forordnings ugyldighed vedrører fastsættelsen af skade eller fastsættelsen af den normale værdi.

(46)     Med hensyn til anvendelsen af data fra undersøgelsesperioden skal det bemærkes, at den anden meddelelse om genoptagelse vedrørte en delvis genoptagelse af den oprindelige undersøgelse og ikke en ny undersøgelse. Derfor er det kun data fra undersøgelsesperioden, der kan være relevant og bør undersøges, især fordi de eksportpriser, der anvendtes ved sammenligningen også vil vedrøre denne periode. Kravet om anvendelse af nyere data må derfor afvises.

5.3.3.     Undersøgelse efter den anden meddelelse om genoptagelse

(47)     Retten henviste udtrykkeligt i sin dom, der er omtalt i betragtning 16, til fire lande, hvorfra der ifølge Eurostat-oplysninger skal have været en betydelig import til Unionen under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90. Disse lande er Israel, Swaziland, Thailand og Tyrkiet. I betragtning heraf kontaktede Kommissionen myndighederne i disse lande gennem deres repræsentationer ved Den Europæiske Union. De blev alle kontaktet inden den delvise genoptagelse af undersøgelsen og igen på selve tidspunktet for genoptagelsen. De pågældende repræsentationer, såvel som EU-delegationerne i disse fire lande, blev anmodet om at udpege eventuelle nationale producenter af samme vare og om nødvendigt om at bistå med at få dem til at samarbejde.

(48)     Der kom intet svar fra EU-repræsentationerne fra Swaziland og Thailand, selv om de blev kontaktet to gange. Repræsentationerne fra Israel og Tyrkiet svarede. Den tyrkiske repræsentation fremlagde adresser på seks påståede producenter, hvorimod den israelske repræsentation underrettede Kommissionens tjenestegrene om, at der ikke fandtes nogen produktion af samme vare i Israel i undersøgelsesperioden (og heller ikke en sådan produktion på indeværende tidspunkt).

(49)     Alle seks tyrkiske producenter blev kontaktet, fem af dem to gange. Tre svarede overhovedet ikke, og de andre tre underrettede de undersøgende parter om, at de ikke havde produceret samme vare i undersøgelsesperioden. Derfor kunne de ikke give Kommissionen de nødvendige oplysninger, selv om disse virksomheder tilbød at samarbejde. Denne konklusion blev understøttet af et indlæg fra en tysk importør med produktionsinteresser i Tyrkiet, som anførte, at der ikke var nogen produktion i Tyrkiet af samme vare i undersøgelsesperioden.

(50)     På trods af en manglende besvarelse fra repræsentationen i Thailand blev to thailand­ske virksomheder, hvis opdaterede adresser stammede fra EU-delegationen i Bangkok, kontaktet hver to gange. Disse to producenter var allerede blevet kontaktet i den oprindelige undersøgelse, men på det tidspunkt havde det ikke resulteret i deres samarbejde. Ligeledes havde en af producenterne overhovedet ikke svaret på de to anmodninger, hvorimod den anden svarede, at den ikke havde til hensigt at samarbejde i undersøgelsen.

(51)     På trods af Kommissionens bestræbelser via Swazilands repræsentation ved Den Europæiske Union og EU-delegationen i Swaziland har det ikke været muligt at udpege en eller flere producenter i Swaziland.

(52)     På baggrund af forslaget i betragtning 42 blev der også anmodet om samarbejde fra de japanske myndigheder og myndighederne i Republikken Korea, og sideløbende hermed blev EU-delegationerne i disse lande anmodet om at udpege eventuelle lokale producenter af samme vare. De koreanske myndigheder svarede ikke, men det lykkedes Kommissionen gennem EU-delegationen i Republikken Korea at få navn og adresse på en eventuel producent af samme vare i Republikken Korea. Producenten blev kontaktet en gang, men svarede ikke på anmodningen om samarbejde.

(53)     De japanske myndigheder kontaktede eventuelle japanske producenter, men ifølge de japanske myndigheder ønskede disse virksomheder ikke at samarbejde i proceduren, og de ønskede heller ikke, at oplysninger om deres identitet skulle fremsendes til Kommissionen.

5.3.4.     Konklusion om undersøgelsen efter den anden meddelelse om genoptagelse.

(54)     Det blev konkluderet, at en normal værdi på baggrund af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), ikke kunne fastsættes under hensyntagen til parternes bemærkninger, analysen heraf og det manglende samarbejde fra eventuelle producenter i et tredjeland til trods for den betydelige indsats, som Kommissionens tjenestegrene havde udvist.

5.3.5.     Bemærkninger fra de interesserede parter efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger

(55)     Den normale værdi blev som bekendt fastsat på grundlag af de oplysninger, EU-erhvervsgrenen havde indgivet. Disse oplysninger blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige EU-producenter.

(56)     Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, betvivlede alle tre kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og to ikke forret­ningsmæssigt forbundne EU-importører anvendelsen af EU-erhvervsgrenens priser til beregning af den normale værdi. Det fremførtes, at den normale værdi burde have været beregnet på basis af produktionsomkostningerne i Kina under hensyntagen til relevante justeringer begrundet i forskelligheder mellem EU-markedet og det kinesiske marked.

5.3.6.     Analyse af bemærkningerne efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger

(57)     Det skal i denne forbindelse bemærkes, at anvendelsen af oplysninger fra et ikke-markedsøkonomisk land — herunder især fra virksomheder, som ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling — ville være i strid med bestemmelserne i grund­forordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Påstanden afvises derfor. Det fremførtes også, at oplysninger om priser fra alle andre importlande eller andre relevante offentliggjorte oplysninger kunne have været anvendt som en rimelig løsning i betragtning af det manglende samarbejde med et referenceland. Imidlertid ville sådanne generelle oplysninger i modsætning til de oplysninger, Kommissionen anvendte, ikke kunne verificeres og krydskontrolleres med hensyn til deres nøjagtighed, jf. bestemmelserne i grundforordningens artikel 6, stk. 8. Påstanden afvises derfor. Der blev ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om, at den af Kommissionen anvendte metode er i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og nærmere bestemt, at den i den foreliggende sag er det eneste resterende rimelige grundlag for beregningen af den normale værdi.

5.3.7.     Konklusion om normal værdi

(58)     Til trods for den betydelige indsats fra Kommissionens tjenestegrene for at udpege en samarbejdsvillig producent i et referenceland, og da der ikke er fremsat andre bemærkninger, har det ikke været muligt at opnå oplysninger fra en producent i et referenceland for undersøgelsesperioden, og hermed bekræftes betragtning 38-45 i forordningen om midlertidig told.

5.4.        Eksportpris

(59)     Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, hævdede en kinesisk samarbejds­villig eksporterende producent, at virksomhedens eksportpriser burde justeres for at tage højde for visse omkostningselementer (herunder især skibstransport). I den forbindelse skal det bemærkes, at dette spørgsmål blev taget op under kontrolbesøget, både med hensyn til denne virksomhed og de andre virksomheder, der indgik i stikprøven. Ved denne lejlighed afgav hver virksomhed oplysninger om de pågældende omkostninger. Det beløb, virksomheden påberåber sig nu, er betydeligt højere end det oprindeligt oplyste. Det skal bemærkes, at dette nye krav ganske enkelt er baseret på en erklæring fra en speditør og ikke hidrører fra oplysninger vedrørende en faktisk gennemført transaktion. Ingen af de andre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, betvivlede de anvendte tal i forbindelse med skibstransport. Desuden kan denne påstand på grund af den sene fremlæggelse ikke verificeres. Den krævede justering vedrører navnlig ikke oplysninger, der allerede findes i sagens akter. På baggrund af denne påstand har Kommissionen dog kontrolleret oplysningerne vedrørende de pågældende udgifter i lyset af deres betydning for de af virksomheden oplyste transaktioner vedrørende eksport til Unionen. På denne baggrund kom Kommissionen til den konklusion, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende gennemsnittet af de ved kontrolbesøget verificerede fragtomkostninger ved skibs­transport for alle de kinesiske virksomheder, der indgik i stikprøven. Virksomhedens eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

(60)     En anden kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, der indgik i stikprøven, påpegede to regnefejl i beregningen af virksomhedens eksportpris i relation til de eksportoplysninger, virksomheden havde afgivet. Påstanden blev anset for berettiget, og producentens relevante eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

(61)     Da der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 46 i forordningen om midlertidig told.

5.5.        Sammenligning

(62)     Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told.

5.6.        Dumpingmargener

(63)     I lyset af ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

– Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang: 139,4 %,

– Huangyan No.1 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang: 86,5 %,

– Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd., Sanmen, Zhejiang og virksomhedens forretningsmæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Dangyang City, Hubei Province: 136,3 %,

– Samarbejdende eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven: 131 %,

alle andre virksomheder: 139,4 %.

6.           GENNEMFØRELSE AF XINSHIJI-DOMMEN

6.1.        De interesserede parters bemærkninger

6.1.1.     For tidlig genoptagelse

(64)     De berørte eksportører og en gruppe importører gjorde indsigelse mod den delvise genoptagelse inden domsafsigelsen i sag C-338/10. De indvendte, at en genoptagelse af undersøgelsen, samtidig med at der blev draget tvivl om den oprindelige forordnings gyldighed, hvilket efter parternes opfattelse sandsynligvis ville medføre, at den ville blive erklæret ugyldig, var en overtrædelse af proportionalitetsprincippet og af princippet om forsvarlig forvaltning, jf. artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, da der på unødvendig vis blev placeret en urimelig byrde på de pågældende parter med hensyn til at afsætte betydelige finansielle og personlige ressourcer til den genoptagne procedure.

(65)     De samme parter fremførte også, at genoptagelsen af undersøgelsen inden domsaf­sigelsen i appelsagen C-195/11P var for tidlig og i modstrid med artikel 266 og 264 i TEUF og artikel 60, stk. 2, i Domstolens statut, og de hævdede, at Kommissionen tog forskud på en succes i sin egen appelsag. En sådan indledning af proceduren var i modstrid til forholdet mellem på den ene side Kommissionen og Rådet og på den anden side Domstolen, og det tilsidesatte retten til at anvende et effektivt retsmiddel. De berørte importører anmodede om, at Kommissionen først afventede Domstolens endelige afgørelse, inden den genoptager antidumpingproceduren for at gennemføre den pågældende dom.

(66)     De berørte eksportører og en gruppe af importører indvendte, at genoptagelsen var en overtrædelse af grundforordningens artikel 3, da den var baseret på data, der var indsamlet i undersøgelsesperioden (dvs. fra 1. oktober 2006 - 30. september 2007) og ikke i en senere periode.

(67)     En gruppe importører drog tvivl om, hvorvidt Kommissionen var retfærdig og upartisk i henhold til artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med henvisning til, at Kommissionen efter sigende havde afvist en ansøgning fra EU-importørerne om at iværksætte en fuldstændig interimsunder­søgelse, selv om de officielle Eurostat-oplysninger allerede viste en stigning af importprisen på et bæredygtigt og vedvarende grundlag.

6.1.2.     Tilbagevirkende kraft

(68)     De berørte eksportører og en gruppe importører indvendte, at genoptagelsen var dømt til at slå fejl, da overtrædelsen af retten til forsvar og den manglende angivelse af begrundelser i tilfælde af en endelig antidumpingforordning ikke kan rettes isoleret set og heller ikke med tilbagevirkende kraft. Det blev især indvendt, at de interesserede parters ret til forsvar skulle forsvares i den igangværende antidumpingprocedure dvs. inden vedtagelsen af foranstaltningen, og der skulle være en ordentlig angivelse af begrundelserne for den endelige antidumpingforordning senest på tidspunktet for vedtagelsen af den endelige forordning.

(69)     Det blev også gjort gældende, at en retsakt baseret på en utilstrækkelig begrundelse er og forbliver ugyldig fra starten, og den planlagte foranstaltning kan kun blive gyldig gennem vedtagelsen af en ny retsakt med en ordentlig begrundelse.

6.1.3.     Utilstrækkelig fremlæggelse af oplysninger

(70)     De berørte eksportører og en gruppe importører hævdede, at fremlæggelsen af oplysninger ikke var tilstrækkelig til at rette op på de retslige fejl, som Retten havde identificeret af nedennævnte årsager.

(71)     De berørte eksportører indvendte sammen med en gruppe importører, at overtrædelsen af EU-lovgivningen, som Retten havde konstateret, påvirkede alle konklusionerne og resultatet af beregningen af skadesmargenen, hvilket krævede iværksættelsen af en ny proces under hensyntagen til de seneste oplysninger om skaden.

(72)     Endvidere fremførte de samme parter, at Kommissionen ikke korrekt havde anerkendt omfanget og konsekvenserne ved overtrædelsen. Det blev gjort gældende, at i modsætning til Kommissionens fortolkning vedrørte de lovovertrædelser, som Retten havde fastslået, ikke kun beregningen af den stigning på 2 % i importomkostningerne på de kinesiske varer (omkostninger efter import) og transportomkostningerne for de varer, som EU-producenterne havde fremstillet. De berørte importører gjorde gældende, at disse overtrædelser som et minimum vedrørte den samlede fastsættelse af skadesmargenen.

(73)     I den forbindelse blev det fremført, at fremlæggelsen af oplysninger, der var sendt på tidspunktet for genoptagelsen, ikke behandlede spørgsmålet om sammenligneligheden i forbindelse med handelsleddet, og hvordan den metode, som Kommissionen havde valgt til sammenligning af importen og EU-priserne, var berettiget i forhold til det pågældende markedsmiljø, dvs. hvorvidt de af EU-producenterne fremstillede varer og de importerede varer rent faktisk konkurrerer med hinanden på "lageret hos impor­tørerne i Hamborg". De berørte eksportører og en gruppe importører gjorde gældende, at oplysningerne om fastsættelsen af handelsled, som var blevet givet på tidspunktet for genoptagelsen, var alt for generelle, til at parterne kunne forstå, hvorfor sammen­ligningen af importprisen og prisen hos EU-erhvervsgrenen skete i samme handelsled, og de faktorer, som kom frem i forbindelse med undersøgelsen af beregnings­grundlaget, blev stort set ikke besvaret. Oplysningerne behandlede ikke spørgsmålet om, hvorfor stigningen på 2 %, som hverken indeholdt importørernes salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) eller fortjeneste, var hensigtsmæssig med henblik på at opnå sammenlignelighed mellem EU-producenternes salgspriser og de kinesiske eksporterende producenters importpriser.

(74)     De samme parter gjorde gældende, at der ikke fandtes nogen konklusioner med hensyn til antagelsen om, at EU-producenterne kun solgte varerne gennem importører. Det blev også gjort gældende, at den bagvedliggende begrundelse for det valgte handelsled, om at EU-producenterne kun solgte til importører, blev afvist, da kun 62 % af EU-producenternes salg ifølge de fremlagte oplysninger gik til uafhængige importører. Parterne anførte, at Kommissionen syntes at være uvidende om, at 38 % af EU-produktionen tilsyneladende ikke var blevet solgt gennem importører, hvilket betød, at med hensyn til dette salg konkurrerede de importerede varer på et andet handelsled. Det blev anført, at for denne del af salget var den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte skadesmargenen, ikke hensigtsmæssig, da importørens priser burde være blevet tilpasset ved at tilføje den uafhængige importørs omkostninger efter import, salgs-, administrations- og andre generalomkostninger samt en passende fortjenstmargen. Efter disse rettelser ville skadesmargenen være blevet reduceret for 38 % af EU's varer, hvilket ville føre til en generel nedsættelse af skadesmargenen og en efterfølgende væsentlig nedsættelse af antidumpingtolden.

(75)     Parterne indvendte derfor, at Kommissionen ikke havde udviklet en passende metode til fastsættelse af skadesmargenen for al import, som ville have taget højde for de faktiske markedsvilkår. Det blev anført, at der var et behov for en differentieret betragtning af salget af EU-producenternes varer i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen i betragtning af EU-producenternes forskellige distributionskanaler.

(76)     Parterne opfordrede Kommissionen til at give en detaljeret beskrivelse og analyse af den dokumentation, der er kontrolleret med hensyn til handelsstrømme og de dertil hørende mængder, som underbygger Kommissionens konklusioner, og til at fremlægge de relevante oplysninger, som ikke var fortrolige.

(77)     En gruppe importører gjorde også indsigelse over for den "stereotype henvisning" til oplysningernes fortrolighed, hvilket medførte, at de eksporterende producenter og EU-importørerne var forhindret i at få adgang til de relevante kilder, der var nødvendige for dem for at fastslå, om den pågældende justering til importørens niveau ab fabrik var hensigtsmæssig i lyset af markedets struktur, således at det var muligt at sammenligne eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris i samme handelsled. De berørte importører indvendte, at denne påstand blev opretholdt af Retten i præmis 86 i Xinshiji-dommen.

6.1.4.     Transportudgifter

(78)     De berørte eksportører modsatte sig stigningen i EU-erhvervsgrenens salgspris ab fabrik, der skulle inkludere omkostningerne ved levering til importørens lager, med den begrundelse at det stred mod det indre markeds idé, og at handelsforsvars­foranstaltningerne ikke var tiltænkt som et middel til at udligne EU-erhvervsgrenens omkostningsulemper som følge af dens produktionsfaciliteters beliggenhed.

(79)     De berørte eksportører og en gruppe importører indvendte, at Kommissionen burde havde taget det forhold i betragtning, at importørerne havde højere forsendelses­omkostninger, da de kinesiske varer blev leveret i containere, mens varerne, som EU-erhvervsgrenen fremstillede, blev anbragt på paller med henblik på transport med lastvogn og kunne derfor umiddelbart videreforsendes til kunder uden yderligere håndtering, hvilket reducerede håndteringsgebyret med 50 % eller 7 EUR pr. ton.

(80)     En gruppe importører indvendte, at Kommissionen for en procentdel af EU-erhvervsgrenens varer, som rent faktisk blev distribueret via en importør, havde overset, at transportomkostningerne for EU-erhvervsgrenens varer til importørernes lager kun påløb, hvis de konserverede mandariner "fysisk" havde været tilstede i den berørte importørs lager. Men i virkeligheden blev hovedparten af de varer, som EU-producenterne havde solgt via importører, leveret direkte af EU-producenterne til importørernes kunder. Det blev hævdet, at dette var en betydelig omkostningsfordel for EU-producenterne sammenlignet med importerede varer og, hvis der var blevet taget ordentligt højde herfor, ville det have medført en mindre skadesmargen end den, der blev fastsat ud fra Kommissionens beregningsmetode.

(81)     Sammenslutningen af importører og nogle importører gjorde indsigelse med det beløb (90 EUR), der var blevet anvendt til beregning af transportomkostningerne. Parterne hævdede, at de valgte transportomkostninger var for høje, og at de formodentlig kun gjaldt transport med lastvogn. Imidlertid blev størstedelen af varerne ifølge parternes oplysninger transporteret med skib, hvilket er en langt billigere transportform.

(82)     Parterne anmodede om en redegørelse for indberegningen i omkostningerne efter import af gebyrer for håndtering i terminalen og for omkostninger til transport med lastvogn til importørens lokaler.

6.2.        Analyse af bemærkningerne

(83)     Hvad angår synspunktet om, at undersøgelsen ikke burde være blevet genoptaget, samtidig med at der blev draget tvivl om den oprindelige forordnings gyldighed i sag C-338/10 (betragtning 64), forklarede Kommissionen, at den handlede i henhold til legalitetsformodningen.

(84)     I forbindelse med påstandene om den for tidlige genoptagelse, der er genstand for den verserende appelsag C-195/11P (betragtning 65), anser Kommissionen påstanden for at være grundløs, da genoptagelsen var baseret på Rettens konklusioner. Desuden er appelsagen i mellemtiden blevet trukket tilbage.

(85)     Hvad angår kravene om en ny undersøgelse skal det understreges, at den delvise genoptagelse kun har som mål at rette op på problemet med overtrædelsen af retten til at forsvare sig, som Retten har påpeget, ikke at genoptage hele proceduren. Kommissionen vil imidlertid informere de interesserede parter om, at de har mulighed for at anmode om indledning af en interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, hvis de ønsker, at institutionerne skal efterprøve deres påstand om, at der i henhold til nyere oplysninger ikke længere er tale om skade.

(86)     Med hensyn til påstanden om, at skadesanalysen bør baseres på nyere oplysninger (betragtning 66), skal det bemærkes, at nyere oplysninger vil blive påvirket af, at der er etableret en antidumpingtold. Derfor er det passende værktøj til analyse af nyere oplysninger en interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, og ikke en ny undersøgelse (jf. også betragtning 43).

(87)     Med hensyn til tvivlen om procedurens upartiskhed og retfærdighed (betragtning 67) beror dette på en misforståelse om, at Kommissionen afviste anmodningen om en interimsundersøgelse. Kommissionens tjenestegrene underrettede de respektive parter ved brev af 6. september 2011 om, at der ud fra de til dato foreliggende oplysninger ikke kunne træffes en beslutning om, hvorvidt der kunne iværksættes en fornyet undersøgelse. De punkter, der krævede yderligere afklaring eller dokumentation, blev kort anført. Parterne blev underrettet herom ved høringen den 29. februar 2012 og blev opfordret til at fortsætte drøftelsen med de relevante kommissionstjenestegrene. Kommissionens tjenestegrene vil underrette dem om, at de kan videreføre deres anmodning fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Den etårige periode, som var fastlagt i grundforordningens artikel 11, stk. 3, finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da det ville være imod formålet med hensyn til, at der bør være en minimumsperiode mellem den oprindelige undersøgelsesperiode og en interims­undersøgelse. I dette tilfælde er denne minimumsperiode blevet respekteret.

(88)     Med hensyn til argumentet om midlet til med tilbagevirkende kraft at rette op på problemet med overtrædelsen af retten til at forsvare sig (betragtning 68) mener Kommissionen, at som konsekvens af Rettens dom er undersøgelsen blevet genoptaget på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte. Parterne har nu mulighed for at udøve deres rettigheder i det omfang, de blev forhindret i at gøre dette, som fastlagt af Retten. Desuden vil tolden kun blive indført fremover. Set i dette lys er Kommissionen af den opfattelse, at der ikke er tale om et middel til at rette op på problemet med tilbage­virkende kraft som anført af parterne, og deres påstand må således afvises.

(89)     Hvad angår påstanden om den utilstrækkelige angivelse af begrundelser (betragtning 69), er selve formålet med genoptagelsen at rette op på den manglende angivelse af begrundelser og basere den nye retsakt på et komplet set af begrundelser. Denne påstand fremsat af parterne anses derfor for at være behandlet.

(90)     Med hensyn til dommens indhold (betragtning 72) er formålet med genoptagelsen at fastsætte det passende handelsled og især afklare, hvorfor omkostningsjusteringen efter importen af cif-eksportprisen var nødvendig for at sikre, at sammenligningen af eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris fandt sted i samme handelsled. Derfor må parternes påstand afvises.

(91)     Med hensyn til påstandene om mangler i oplysningsdokumentet af 5. december 2011 for så vidt angår redegørelsen for det handelsled, der blev anvendt i dette tilfælde (navnlig betragtning 73 til 76), fik parterne yderligere oplysninger og forklaring ved flere lejligheder, nemlig i punkt 4 og 5 i oplysningsdokumentet af 5. december 2011 og under høringerne den 29. februar 2012.

(92)     Af hensyn til den fulde klarhed angående dette punkt gengives konklusionerne vedrørende handelsled kort nedenfor: i) Undersøgelsen viste, at mandariner på dåser kun produceres i en spansk region (Valencia) og hovedsageligt sælges i Tyskland og Det Forenede Kongerige. Andelen af EU-salget til Tyskland og Det Forenede Kongerige blev fastsat til at udgøre 62 % af det samlede EU-salg. ii) På baggrund af de kontrollerede oplysninger blev det fastslået, at EU-producenterne og de kinesiske eksportører hovedsageligt solgte til de samme kunder i UP, dvs. til forhandlere eller distributører. iii) Af den grund blev prissammenligningen mellem importen fra de eksporterende producenter og EU-producenternes salg for de eksporterende producenters vedkommende foretaget ved grænsen (cif) og for EU-producenternes vedkommende ved fabrikken (ab fabrik) med justering for importørens lager. iv) Denne metode krævede følgende justeringer: på den ene side omkostningsjusteringer efter importen af de kinesiske cif-eksportpriser for transport af varerne fra havnen til importørens lager; denne justering, der var fastsat til 2 %, var baseret på de indsamlede og kontrollerede fakturaer, og den respektive beregning blev offentliggjort for de interesserede parter i bilaget til oplysningsdokumentet af 5. december 2011. På den anden side steg EU's priser ab fabrik for at afspejle fragtomkostningerne ved transport af varerne fra producenterne (Valencia) til importørens lokaler (Tyskland og Det Forenede Kongerige). Denne fragtjustering blev beregnet ud fra de etablerede transportomkostninger fra Valencia til Hamborg. Da ikke alt salg fra EU-producenterne blev leveret til Tyskland og Det Forenede Kongerige, blev dette gennemsnit, der svarede til andelen af salget til Tyskland og Det Forenede Kongerige (62 %) og andelen af det direkte salg, reduceret.

(93)     Hvad angår andelen af EU-producenternes direkte salg, har det i UP ligget mellem 2 % og 12 %. Den nøjagtige procentsats kan ikke offentliggøres af fortrolighedshensyn.

(94)     Desuden blev det gjort gældende, at der burde være udviklet en differentieret tilgang til fastsættelsen af det passende handelsled med hensyn til EU-producenternes direkte salg (betragtning 72). I den forbindelse skal det bemærkes, at ud fra de kontrollerede konklusioner blev der ikke solgt noget af den kinesiske import direkte i UP. Da der ikke fandtes et tilsvarende direkte salg for så vidt angår den kinesiske eksport, var det ikke muligt at udvikle en differentieret tilgang til fastsættelsen af et handelsled for andelen af EU-producenternes direkte salg. I stedet for blev EU-producenternes direkte salg justeret tilbage til niveauet ab fabrik og underlagt fragtjusteringen, jf. betragtning 92, punkt iv). Derfor må parternes påstand afvises.

(95)     For så vidt angår parternes krav om, at justeringen af cif-eksportprisen burde have omfattet SA&G-omkostninger samt en rimelig fortjeneste (betragtning 73), skal det bemærkes, at hvis Kommissionen havde justeret cif-eksportprisen ved at tilføje SA&G-omkostninger samt fortjeneste, så ville salget af de importerede varer have fundet sted i detailleddet. I et sådant tilfælde ville sammenligningen mellem de kinesiske eksportpriser og EU-salgspriserne have fundet sted i forskellige handelsled. Af den grund må parternes påstand afvises.

(96)     Med hensyn til parternes påstand om, at det stammer fra oplysningsdokumentet af 5. december 2011, at 38 % af EU-producenternes salg i UP fandt sted i form af direkte salg (betragtning 74) blev parterne ved høringerne af 29. februar 2012 underrettet om, at denne konklusion var fejlagtig. EU-erhvervsgrenens tal på 62 % for salg, der fandt sted til Tyskland og Det Forenede Kongerige, vedrører den geografiske distribution af salget og har ingen relevans for identificeringen af kundetype og dermed heller ikke for identificeringen af det direkte salg. Det kan kun udledes af dette forhold, hvilket også blev bekræftet, at de resterende 38 % af EU-producenternes salg fandt sted uden for Tyskland, og Det Forenede Kongerige. Da parternes formodning om handelsleddet på 38 % af EU-producenternes salg ikke er korrekt, må den efterfølgende påstand, der var baseret på denne formodning om behovet for en genberegning af skadesmargenen, også afvises.

(97)     Hvad angår påstanden om den detaljerede fremlæggelse af oplysninger om handels­strømme og dermed forbundne mængder (betragtning 76), mindes der om, at de fakta og tal, der ligger til grund for valget af metodologi til fastsættelse af handelsleddet i denne sag er blevet behandlet i punkterne 3 til 7 i oplysningsdokumentet af 5. december 2011. Parterne gøres opmærksomme på denne oplysning såvel som forklaringen under høringerne af 29. februar 2012. Af hensyn til klarheden er der redegjort for de underliggende handelsstrømme i detaljer i betragtning 92.

(98)     Med hensyn til påstanden om "stereotype henvisninger til fortrolighed" (betragtning 77) er Kommissionen af den opfattelse, at de oplysninger, der var blevet holdt fortrolige, vedrørte i) procentdelen af det direkte salg og ii) de oplysninger, der blev anvendt til beregningen af stigningen på 2 % baseret på de fakturaer og data, der var indsamlet under kontrolbesøget. I den forbindelse skal det bemærkes, at fakturaerne i sagens natur er fortrolige oplysninger. Det ikke-fortrolige resumé af sidstnævnte er vedlagt i bilaget til oplysningsdokumentet af 5. december 2011. Med hensyn til det direkte salg bekræftede høringskonsulenten ved den fælles høring af 29. februar 2012, at de faktiske tal vedrørende det direkte salg er fortrolige oplysninger og tilbød på de interesserede parters vegne at undersøge, hvordan de faktiske data i den fortrolige sag var blevet anvendt af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for undersøgelsen, og underrette parterne om, hvorvidt disse data efter konsulentens mening var korrekt gengivet i konklusionerne. Parterne anmodede ikke herom. Derfor mener Kommissionen, at kravet om at fremlægge alle oplysninger undtagen de fortrolige var opfyldt. Desuden mener Kommissionen, at den på dette stadie kan afsløre, at procentsatsen for det direkte salg er på mellem 2 % og 12 %, da de analyserede data er mere end 5 år gamle.

(99)     Hvad angår parternes indsigelse over for fragtjusteringen af EU's salgspris ab fabrik (betragtning 78), er Kommissionen af den opfattelse, at den pågældende justering skete for at transportere varerne til importørens lager, dvs. til det samme handelsled som den kinesiske eksport. Denne justering var baseret på de særlige forhold på det relevante marked, hvor mandariner på dåser kun produceres i én spansk region (Valencia) og hovedsageligt sælges i Tyskland og Det Forenede Kongerige. Det skete for at opnå en retfærdig sammenligning mellem eksportprisen og EU-prisen i samme handelsled, og ikke for at udligne den påståede omkostningsulempe for EU-producenterne som følge af deres produktionsfaciliteters beliggenhed. Parternes påstand må derfor afvises.

(100)   Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen burde have taget importørernes højere omkostninger i betragtning, eftersom de kinesiske varer blev leveret i containere, mens EU-erhvervsgrenens varer blev anbragt på paller, hvilket reducerede håndterings­gebyret for EU-producenterne (betragtning 79), skal det bemærkes, at de foretagne justeringer kun dækkede omkostningerne ved at levere varerne til importørens lager. De efterfølgende omkostninger, der påløb i forbindelse med varernes forsendelse til detailhandlere, skal afholdes efter det definerede handelsled og kan derfor ikke tages i betragtning. Af den grund må parternes påstand afvises.

(101)   For så vidt angår påstanden om, at EU-producenternes transportomkostninger burde være blevet reduceret for at tage højde for sager, hvor varerne blev leveret direkte til importørernes kunder som fremført af importørerne (betragtning 80), skal der mindes om, at fragtjusteringen af EU's salgspris ab fabrik var baseret på de fastslåede omkostninger ved fysisk levering til lageret i Hamborg (90 EUR) baseret på ind­samlede fakturaer, da lageret i Hamborg er det passende handelsled for sammenligning af eksportprisen og EU-varens priser. Fragtjusteringen er ikke berettiget med henvisning til, at den medregner de samlede transportomkostninger mellem EU-producenten og detailledet (hvilket ville være højere end leveringsomkostningerne til lageret), men med henvisning til, at lageret i Hamborg er det passende handelsled i kraft af de særlige forhold på markedet for den pågældende vare. I den forbindelse synes parternes påstand at være uvæsentlig.

(102)   Parterne hævdede, at den anvendte fragtjustering var for høj, da den var baseret på transportomkostninger for lastvogn (betragtning 81). I denne forbindelse erindres der om, at fragtjusteringen blev beregnet ud fra de etablerede omkostninger ved fysisk levering til Hamborg, hvilket omfattede både lastvogn og skib. Derfor er den justering, som parterne anmodede om, allerede inkluderet i beregningen af fragtomkostninger til Hamborg. Det var således ikke nødvendigt at kontrollere de data, som parterne havde forelagt under høringen, da omkostningerne ved levering til Hamborg i den oprindelige undersøgelse var blevet fastslået ud fra de kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne.

(103)   Med hensyn til ansøgerens bemærkning om beregning af omkostningerne efter import (betragtning 82) blev det anført, jf. punkt 9 i oplysningsdokumentet af 5. december 2011, at både gebyrerne for håndtering i terminalen og omkostningerne til transport med lastvogn til importørens lokaler var inkluderet i beregningen. I gebyrerne for håndtering i terminalen indgik der ikke omkostninger til søfragt eller fragtforsikring, da disse omkostninger allerede var inkluderet i cif-prisen, der var indsamlet og verificeret ved kontrolbesøget i eksportørens lokaler. Hvis Kommissionen havde medtaget disse omkostninger i beregningen af omkostninger efter importen, så ville dette have betydet, at gebyrerne var blevet medregnet to gange.

6.3.        Sagsforløb

(104)   Den 5. december 2011 forelagde Kommissionen et dokument med oplysninger, som indeholdt fakta og tal for så vidt angår begrundelserne for Rettens annullering af foranstaltningerne. Alle interesserede parter blev opfordret til at indsende deres bemærkninger.

(105)   Den 29. februar 2012 afholdt Kommissionen høringer med alle de parter, der ønskede dette, herunder også en fælles høring med høringskonsulenten for de berørte eksportører og en gruppe importører.

(106)   Den 26. marts 2012 underrettede en af de interesserede parter Kommissionen om, at den pågældende anså den delvise genoptagelse vedrørende omkostninger efter importen for at være grundløs i kraft af dommen i sag C-338/10.

(107)   Kommissionen svarede den 17. juli 2012, at det i lyset af genoptagelsen af 19. juni 2012 indgik i overvejelsen, at begge delvise genoptagelser stadig var uafsluttede, og at ingen af disse undersøgelser var grundløse.

6.4.        Konklusion

(108)   Rettens Xinshiji-dom er blevet gennemført ved at tilvejebringe yderligere begrundel­ser, oplysninger og redegørelser over for parterne om de genoptagne punkter i den oprindelige undersøgelse. Parterne fik mulighed for at komme med bemærkninger og blive hørt. Alle de fremsatte påstande er blevet behandlet og taget behørigt i betragtning.

(109)   Efter at parternes bemærkninger og analysen heraf var taget i betragtning blev det konkluderet, at de interesserede parters påstande og fakta ikke viste, at der var behov for at ændre den anfægtede skadesmargenberegning.

(110)   Følgelig bekræftes hermed den skadesmargen, der var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(111)   Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at gennemførelsen af Xinshiji-dommen bør finde sted i form af en genindførelse af den endelige antidumpingtold over for ansøgerne i den pågældende sag.

7.           SKADE

7.1.        EU-produktion og EU-erhvervsgren

(112)   Da der ikke er fremsat underbyggede påstande herfor, bekræftes konklusionerne i betragtning 52-54 i forordningen om midlertidig told.

7.2.        EU-forbruget

(113)   En af de eksporterende parter fremførte, at der er uoverensstemmelse mellem om­fanget af forbruget i henhold til forordning (EF) nr. 658/2004 om beskyttelses­foranstaltninger og det i forordningen om midlertidig told fastslåede forbrug. Det understreges, at forskellene i forbrugets omfang grundlæggende kunne tilskrives en anden varedækning i den nuværende undersøgelse, og at antallet af medlemsstater var forskelligt i disse to undersøgelser. Der indkom ingen yderligere og underbyggede oplysninger i denne henseende. Konklusionerne i betragtning 55-57 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. Samtidig bekræftes også de efterfølgende dele af undersøgelsen, der vedrører forbruget, i denne henseende.

7.3.        Import fra det pågældende land

7.3.1.     Mængde og markedsandel af importen af den pågældende vare

(114)   Hvad angår markedsandele, gjorde en række interesserede parter indsigelse mod de oplysninger, Kommissionen fremlagde i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told, som pegede på en stigende markedsandel for dumpingimporten. De hævdede, at markedsandelen for importen fra Kina var faldet i modsætning til Kommissionens konklusioner. Vurderingen af importen fra Kina i mængde og markedsandele blev verificeret. Som anført i samme betragtning faldt markedsandelen for importen fra Kina kun i ét enkelt år. I resten af den undersøgte periode forblev markedsandelen for importen fra Kina uændret høj. Derfor bekræftes de konklusioner, der blev fremlagt på dette midlertidige stadie.

(115)   En række parter fremførte, at også importmængderne efter undersøgelsesperioden burde undersøges med henblik på at fastslå, om importen fra Kina er stigende. Det skal bemærkes, at tendenserne for importen fra Kina blev vurderet for perioden 2002/2003 til 2006/2007, og at der kunne konstateres en klar stigning. I overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser tages begivenheder indtruffet efter undersøgelses­perioden ikke i betragtning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Under alle omstændigheder blev størrelsen af importen efter undersøgelsesperioden som an­ført i betragtning 136 undersøgt, og det konstateredes, at dens omfang var betragteligt.

7.3.2.     Prisunderbud

(116)   Tre samarbejdsvillige eksporterende producenter gjorde indsigelse mod Kommis­sionens konklusioner om prisunderbud. Den ene bestred anvendeligheden af den metode, der anvendtes til beregning af underbud, og anmodede om en justering på baggrund af de omkostninger, der bæres af forhandlere i forbindelse med deres indirekte salg. I berettigede tilfælde blev de pågældende beregninger tilpasset. Af den reviderede sammenligning fremgik det, at de pågældende importerede varer i undersøgelsesperioden blev solgt i Unionen til priser, der underbød EU-erhvervs­grenens priser med 18,4 % til 35,2 % ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige, stikprøveudvalgte eksporterende producenter.

7.4.        EU-erhvervsgrenens situation

(117)   To importører og importørsammenslutningen bestred varigheden af konserverings­sæsonen i henhold til betragtning 79 i forordningen om midlertidig told. De hævdede, at konserveringssæsonen i Spanien kun varer tre måneder og ikke fire til fem måneder som angivet i forordningen om midlertidig told. Denne påstand er imidlertid knyttet til den afgrøde (af variabel karakter) og den kvantitet, der produceres, og den har under alle omstændigheder ingen indvirkning på skadesfaktorerne som analyseret af Kommissionens tjenestegrene.

(118)   Da der ikke er fremsat andre underbyggede oplysninger eller påstande vedrørende EU-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 63-86 i forordningen om midlertidig told.

7.5.        Konklusion om skade

(119)   Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede en række importører og nogle eksporterende producenter under henvisning til betragtning 83-86 i forordningen om midlertidig told, at de oplysninger, Kommissionen havde anvendt til bestemmelse af skadestærsklen, hverken var korrekte eller objektivt vurderet. De hævdede, at næsten alle skadesrelaterede indikatorer udviste positive tendenser, og at der derfor ikke findes beviser for skade.

(120)   Hertil skal det bemærkes, at selv om nogle indikatorer udviser små forbedringer, må situationen for EU-erhvervsgrenen vurderes i sin helhed og under hensyntagen til den omstændighed, at der var blevet anvendt beskyttelsesforanstaltninger indtil udgangen af undersøgelsesperioden. Dette er nærmere beskrevet i betragtning 51-86 i forord­ningen om midlertidig told. Den omfattende omstruktureringsproces, som disse foranstaltninger tillod, og som resulterede i en storstilet reduktion af produktion og kapacitet, ville under normale omstændigheder have medført en betragtelig forbedring af EU-producenternes samlede situation, herunder produktion, kapacitetsudnyttelse, salg og pris-/omkostningsdifferentiering. I stedet er mængdeindikatorerne forblevet svage, lagrene er forøget væsentligt, og de finansielle indikatorer har fortsat været negative - i nogle tilfælde er de endda blevet forværret.

(121)   På denne baggrund er det opfattelsen, at konklusionerne vedrørende den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, som anført i forordningen om midlertidig told, ikke er ændret. Da der ikke er fremlagt yderligere underbyggede oplysninger eller argumenter hertil, bekræftes disse konklusioner derfor endeligt.

8.           ÅRSAGSSAMMENHÆNG

8.1.        Dumpingimportens virkninger

(122)   Nogle parter hævdede, at mængden af kinesisk import havde været stabil siden 1982 og derfor ikke kunne have forvoldt skade som beskrevet i forordningen om midlertidig told (jf. betragtning 58). Som beskrevet i betragtning 114 er importen fra Kina faktisk steget kraftigt i den undersøgte periode til skade for EU-erhvervsgrenens markedsandel. Desuden henvises der i denne påstand til importudviklingen, der går langt ud over den pågældende periode, og påstanden må derfor afvises.

(123)   Som anført i betragtning 116 bekræftes det endeligt, at priserne på importen fra de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, underbød EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser med 18,4 % til 35,2 % i undersøgelsesperioden. Justeringen af prisunderbudsmargenen ændrer ikke på konklusionerne om dumping­importens følgevirkninger i betragtning 100 og 101 i forordningen om midlertidig told.

8.2.        Udsving i vekselkurserne

(124)   Efter indførelsen af den midlertidige told påpegede nogle importører endvidere vekselkursens negative indflydelse på prisniveauet. Vekselkursen er efter deres mening den vigtigste skadevoldende faktor. Kommissionens vurdering refererer imidlertid kun til forskelle mellem prisniveauer, og der fremsættes intet krav om en analyse af de faktorer, der påvirker disse prisniveauer. På denne baggrund kunne det konstateres, at der findes en klar årsagssammenhæng mellem det høje dumpingniveau og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført, og derfor kan betragtning 95 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

8.3.        Levering af og priser på råmaterialer

(125)   Nogle interesserede parter fremførte, at skaden ikke skyldes dumpingimport, men det knappe udbud af frisk frugt, som udgør råmaterialet for dåsemandariner.

(126)   Officielle tal fra det spanske landbrugsministerium bekræfter imidlertid, at de mængder, der var til rådighed for konservesindustrien, var mere end tilstrækkelige til at dække de spanske producenters produktionskapacitet.

(127)   I en vis udstrækning konkurrerer producenterne med markedet for friske varer til konsum om den friske frugt. Denne konkurrence bryder imidlertid ikke årsagssam­menhængen. En klar og væsentlig årsag til EU-erhvervsgrenens relativt lave produktion, salgs- og markedsandel er snarere det massive importpres fra Kina til meget lave priser. I denne situation og i betragtning af at markedsprisen afgøres af en import, som udgør mere end 70 % af markedet, og som underbyder og trykker priserne, ville det være uøkonomisk at producere mere uden rimelige forventninger om at kunne afsætte produkterne til priser, der muliggør normale fortjenester. Derfor kunne den spanske industri rimeligt nemt producere betragteligt større mængder, hvis markedsprisen ikke havde tynget deres økonomiske resultater.

(128)   En anden omstændighed, der bekræfter denne analyse, er den vedvarende eksistens af betragtelige lagre hos EU-producenterne, hvilket understreger, at den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen ikke skyldes utilstrækkelig produktion, men at produktionen ikke kan sælges på grund af presset fra den kinesiske import.

(129)   Da råmaterialet er et landbrugsprodukt, er det underkastet sæsonmæssige udsving. Ikke desto mindre har Kommissionen i den undersøgte femårsperiode, som omfattede høstperioder med lave såvel som høje priser, observeret, at skade (f.eks. i form af finansielle tab) opstår uafhængigt af disse fluktuationer, og derfor er der ikke nogen direkte korrelation mellem EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater og disse sæsonmæssige udsving.

8.4.        Kvalitetsforskelle

(130)   En række parter har hævdet, at de kinesiske varer var af højere kvalitet end EU-produktionen. Imidlertid er eventuelle prisforskelle som følge heraf ikke tilstrækkeligt dokumenterede, og der er ikke belæg for påstanden om, at forbrugerne skulle foretrække kinesiske varer i en sådan grad, at det kan forårsage en forværring af situationen for EU-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder ville sådanne påståede prisforskelle være til de kinesiske varers fordel og føre til større prisunderbud. Da der ikke er fremlagt nye og underbyggede oplysninger eller argumenter, bekræftes betragtning 99 i forordningen om midlertidig told.

8.5.        Øgede omkostninger

(131)   En række parter fremførte, at nogle producenters ekstraordinære omkostningsstig­ninger var grunden til skaden. Disse påstande var ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Kommissionens undersøgelse afdækkede ikke sådanne begivenheder, der kunne ændre vurderingen af årsagssammenhængen eller påvirke beregningen af skadestærsklen.

(132)   En række parter fremførte bemærkninger til de stigende produktionsomkostninger og EU-erhvervsgrenens manglende evne til at reducere disse. Visse omkostninger (f.eks. energi) er steget, men deres betydning er ikke tilstrækkelig til at bryde årsagssammen­hængen i en situation, hvor et betragteligt antal dumpede kinesiske eksportvarer presser salget og produktionen (hvorved EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger stiger), og EU-erhvervsgrenens priser, som derved sænkes.

8.6.        Støtteordninger

(133)   Det fremførtes, at EU's støtteordninger forårsagede en kunstig vækst i EU's fremstil­lingssektor og derefter fremmede et reduceret råmaterialeudbud for den pågældende vares vedkommende. Denne påstand var af almen karakter og var ikke tilstrækkeligt underbygget. Under alle omstændigheder blev de pågældende ordninger ændret i 1996, hvor støtten tilfaldt landmændene i stedet for producenterne af den pågældende vare. Kommissionens undersøgelse har ikke afdækket nogen restvirkninger i løbet af undersøgelsesperioden, som har kunnet bryde årsagssammenhængen. Vedrørende udbud henvises der til betragtning 128 og 129 ovenfor.

8.7.        Konklusion om årsagssammenhæng

(134)   Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter på dette område, bekræftes betragtning 87-101 i forordningen om midlertidig told.

(135)   På denne baggrund bekræftes den foreløbige konklusion om, at der findes en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og den kinesiske dumpingimport.

9.           UNIONENS INTERESSER

9.1.        Udviklingen efter undersøgelsesperioden

(136)   Fra den 9. november 2007 blev importen fra Kina i medfør af Kommissionens for­ordning (EF) nr. 1295/2007 af 5. november 2007 om indførelse af registrering af importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("registreringsforordningen"), underlagt regi­strering[14]. Dette skete med henblik på indførelsen af en eventuel antidumpingtold med tilbagevirkende kraft. I konsekvens heraf og undtagelsesvist er også udviklingen efter undersøgelsesperioden blevet undersøgt. Eurostats data bekræfter, at importen fra Kina fortsat er betydelig, og dette underbygges af en række importører. Import­mængden for de seneste ti måneder efter undersøgelsesperioden nåede et niveau på 74 000 ton ved stabile og lave priser.

9.2.        EU-producenternes evne til at holde EU-markedet forsynet

(137)   En række parter kommenterede det lave spanske produktionsniveau, som de mente var utilstrækkeligt til at forsyne EU-markedet. Det er korrekt, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende situation ikke forsyner hele markedet i Unionen, men det bør noteres, at denne omstændighed er knyttet til virkningerne af den skadevoldende import som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder er det ikke formålet med foran­staltningerne at lukke EU-markedet for kinesisk import, men at fjerne virkningerne af skadevoldende dumping. Da der bl.a. kun eksisterer to forsyningskilder for disse varer, mener Kommissionen, at kinesiske varer selv i tilfælde af indførelsen af endelige foranstaltninger stadig vil spille en betragtelig rolle i Unionen.

9.3.        EU-erhvervsgrenens og leverandørernes interesser

(138)   En importørsammenslutning hævdede, at antidumpingforanstaltninger uden kvanti­tative begrænsninger ikke ville beskytte den spanske industri, men automatisk udløse ulovlige handelsaktiviteter. Dette er et argument, der snarere fremhæver behovet for institutioner, der kan varetage et behørigt tilsyn med foranstaltningernes håndhævelse, end det er et argument imod de fordele, EU-producenterne kunne få af foranstalt­ningerne.

(139)   En anden importør hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke ville forbedre situationen for de spanske producenter på grund af eksistensen af store lagre opbygget af EU’s importører, som med disse lagre ville være i stand til at efterkomme efterspørgslen på markedet i den nærmeste fremtid. Lagrenes størrelse og tilstede­værelsen af fænomenet oplagring bekræftedes af en anden importør. Disse bemærkninger bekræfter Kommissionens analyse i forordningen om midlertidig told og i nærværende forordning. Det bør imidlertid erindres, at foranstaltningerne skal lempe virkningerne af fem års skadevoldende dumping og ikke kun ét års dumping.

(140)   Da der ikke er fremsat nye og underbyggede oplysninger eller argumenter i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 103-106 og 115 i forordningen om midlertidig told om EU-erhvervsgrenens interesser.

9.4.        Ikke-forretningsmæssigt forbundne EU-importørers og -forhandleres interesser

(141)   De samarbejdsvillige importører udtrykte almen interesse for opretholdelsen af to forsyningskilder for den pågældende vare — Spanien og Kina — for at kunne opretholde forsyningssikkerheden til konkurrencedygtige priser.

(142)   Ikke desto mindre ville størstedelen af importørerne i tilfælde af endelige foran­staltninger foretrække foranstaltninger, der også indeholder kvantitative elementer. Kommissionen mener ikke, at det er tilstrækkeligt som forklaret i betragtning 156.

(143)   Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev kontrolleret; de bekræftede, at sektoren for dåsemandariner repræsenterer mindre end 6 % af den samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede en rentabilitet på over 10 % i løbet af både undersøgelsesperioden og perioden 2004-2008.

(144)   Ovenstående viser, at foranstaltningernes potentielle virkninger for importører/for­handlere alt i alt ikke vil være ude af proportion med de positive virkninger heraf.

9.5.        Brugernes/detailhandlernes interesser

(145)   En bruger, der repræsenterede mindre end 1 % af forbruget, fremsatte generelle bemærkninger til det reducerede udbud af mandariner i Unionen og de kinesiske varers overlegne kvalitet. Den pågældende blev opfordret til yderligere samarbejde og indlevering af individuelle oplysninger, men afslog og ønskede ikke at underbygge sine påstande. En anden forhandler, som er medlem af importørernes hovedsammen­slutning, var generelt imod en prisforhøjelse. Der er ikke fremsat andre bemærkninger vedrørende brugernes/forhandlernes interesser i løbet af undersøgelsen. I denne situation, og da der ikke er fremsat underbyggede bemærkninger fra importørernes/ forhandlernes side, bekræftes konklusionerne i betragtning 109-112 i forordningen om midlertidig told.

9.6.        Forbrugernes interesser

(146)   I modsætning til hvad en importør hævdede, blev forbrugernes interesser taget i betragtning i den midlertidige fase. Kommissionens konklusioner blev skitseret i betragtning 113 og 114 i forordningen om midlertidig told. Andre parter anførte, at virkningerne for forbrugerne ville være betragtelige. Der blev dog ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i ovennævnte betragtninger. Selv om en told skulle føre til stigende forbrugerpriser, har ingen part bestredet den omstændighed, at denne vare udgør en meget lille del af husholdningernes madudgifter. Da der ikke foreligger bemærkninger fra forbrugerne eller er indkommet nye og underbyggede oplysninger, bekræftes disse betragtninger.

9.7.        Konklusion vedrørende Unionens interesser

(147)   Ovenstående supplerende analyse af de berørte interesser har ikke ændret de foreløbige konklusioner i denne henseende. Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev kontrolleret, og de bekræftede, at sektoren for dåseman­dariner repræsenterer mindre end 6 % af deres samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede et tilfredsstillende resultat både i undersøgelsesperioden og i perioden 2004-2008, samt at konsekvenserne af foranstaltningerne for importørerne vil være minimale. Det er også fastslået, at de finansielle virkninger for den endelige bruger vil være ubetydelige, i betragtning af at der købes marginale mængder pr. forbruger i forbrugerlandene. Derfor anses konklusionerne om Unionens interesser i forordningen om midlertidig told for at være uændrede. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes disse konklusioner i forordningen om midlertidig told derfor endeligt.

10.         ENDELIGE FORANSTALTNINGER

10.1.      Skadestærskel

(148)   En importør hævdede, at fortjenstmargenen på 6,8 %, som anvendtes som reference i den midlertidige fase, er sat for højt. I den forbindelse bør det bemærkes, at dette niveau blev anvendt og accepteret i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningerne som EU-erhvervsgrenens faktiske fortjeneste i perioden 1998/99-2001/02. Niveauet afspejler EU-producenternes fortjeneste i en normal handelssituation før den stigning i importen, der påførte erhvervsgrenen skade. Påstanden afvises derfor.

(149)   EU-producenterne hævdede, at den midlertidige told ikke tog hensyn til den specielle situation, som markedet for dåsemandariner befandt sig i, hvor produktionen er koncentreret i kun ét land, og størstedelen af salget og importen er koncentreret i et andet europæisk land. Derfor blev der anmodet om, at de endelige beregninger skulle tage hensyn til transportudgifterne fra producentlandet til forbrugerlandet. Påstanden blev anset for berettiget, og beregningerne tilpasset for at afspejle koncentrationen af salget i de relevante områder i Unionen.

(150)   En part fremsatte bemærkninger vedrørende beregningen af underbud og målpris­underbud. Hvor det var berettiget, blev justeringerne foretaget på det endelige stadie.

(151)   De resulterende skadestærskler, der tager hensyn til anmodningerne fra de inter­esserede parter, når dette er berettiget, udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi for hver enkelt kinesisk eksportør, der indgik i stikprøven, var lavere end de konstaterede dumpingmargener:

– Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang: 100,1 %,

– Huangyan No.1 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang: 48,4 %,

– Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd. Sanmen, Zhejiang og dennes forretnings­mæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Dangyang City, Hubei Province: 92,0 %,

– Samarbejdende eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven: 90,6 %,

            Alle andre virksomheder: 100,1 %.

10.2.      Tilbagevirkende kraft

(152)   Som nævnt i betragtning 4 gjorde Kommissionen den 9. november 2007 importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen. Denne anmodning er trukket tilbage, og spørgsmålet er derfor ikke undersøgt yderligere.

10.3.      Endelige foranstaltninger

(153)   I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadestærskel.

(154)   På basis af ovenstående og i overensstemmelse med den berigtigelse, der er offentliggjort i EU-Tidende, L 258[15], bør den endelige told fastsættes til følgende:

– Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang: 531,2 EUR/ton

– Huangyan No.1 Canned Food Factory, Huangyan , Zhejiang: 361,4 EUR/ton

– Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd., Sanmen, Zhejiang og dennes forretningsmæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Dangyang City, Hubei Province: 490,7 EUR/ton

– Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven: 499,6 EUR/ton

            Alle andre virksomheder: 531,2 EUR/ton.

10.4.      Foranstaltningens form

(155)   En række parter anmodede om foranstaltninger, der kombinerede elementerne pris og kvantitet, således at der i forbindelse med indledende importmængder skulle betales ingen eller reduceret told. I visse tilfælde var dette knyttet til et licenssystem.

(156)   Denne mulighed blev diskuteret, men forkastet især af følgende grunde. Antidumping­tolden indføres, fordi eksportprisen er lavere end den normale værdi. De mængder, der eksporteres til Unionen, er relevante for analysen af, hvorvidt dumpingimporten forvolder skade. Imidlertid er disse mængder normalt irrelevante for den toldsats, der bør indføres. Hvis dumpingimport forårsager skade, kan der med andre ord kompenseres for dumpingen ved en told, der finder anvendelse på den første sending, der importeres efter toldens ikrafttrædelse. I det omfang, det konstateres at være i Unionens interesse, at varer i en bestemt periode importeres uden anvendelse af antidumpingtold, hjemler grundforordningens artikel 14, stk. 4, under visse omstændigheder ophævelse.

(157)   Flere parter har hævdet, at enhver form for foranstaltninger uden kvantitative restrik­tioner vil føre til toldunddragelse. De refererede igen til oplagringen i perioden efter udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Kommissionens tjenestegrenes undersøgelse har bekræftet, at dette var et klart forsøg på toldunddragelse. På baggrund af disse bemærkninger og de forhold, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told i betragtning 123 og 125 vil Kommissionen overvåge udviklingen for at kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til behørig håndhævelse af foranstaltningerne.

(158)   Andre parter har fremført, at foranstaltningerne bør udelukke mængder, der allerede er omfattet af eksisterende salgskontrakter. Dette vil i praksis være ensbetydende med toldfritagelse, hvilket ville underminere den afhjælpende virkning af foranstalt­ningerne, og dette forslag må derfor afvises. Der henvises også til betragtning 138 og 139.

(159)   Ved forordningen om midlertidig told indførtes der en antidumpingtold i form af en særlig told for hver virksomhed som følge af anvendelsen af skadestærsklen på de eksportpriser, som blev anvendt ved beregningen af dumping i undersøgelsesperioden. Denne metode bekræftes i forbindelse med de endelige foranstaltninger.

10.5.      Tilsagn

(160)   På et sent tidspunkt i løbet af undersøgelsen afgav adskillige af de eksporterende producenter i Kina pristilsagn. Disse tilsagn blev ikke anset for at være acceptable i betragtning af den betydelige prisvolatilitet for denne vare, risikoen for toldund­dragelse og -omgåelse for denne vares vedkommende (jf. betragtning 124 og 125 i forordningen om midlertidig told) og den omstændighed, at der ikke var nogen garantier fra de kinesiske myndigheders side, som kunne muliggøre behørigt tilsyn med virksomheder, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk status.

11.         REGISTRERING

(161)   Importen af den pågældende vare blev gjort til genstand for registrering gennem forordning (EU) nr. 572/2012. Den registrering bør ophøre. Muligheden for at opkræve told med tilbagevirkende kraft vil blive besluttet på et senere tidspunkt, når alle de statistiske oplysninger foreligger.

12.         FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(162)   Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne meddelelse. Parter, der anmodede herom, fik også lejlighed til at blive hørt. To grupper af importører anmodede om og blev indrømmet høringer med høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel.

(163)   Med hensyn til Xinshiji-dommen er de påstande, der blev fremsat allerede blevet analyseret og behandlet i det generelle dokument med oplysninger. Ingen af disse påstande førte til en ændring i de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at bekræfte den skadesmargen, der var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse. Med hensyn til referencelandsdommen gentog en gruppe importører bemærkninger, som allerede var blevet fremsat i undersøgelsen om omfanget af den delvise genoptagelse, anvendelsen af data fra undersøgelses­perioden og fastsættelsen af den normale værdi. Disse bemærkninger er behandlet i henholdsvis betragtning 43, 46 og 54. Den samme gruppe importører gav udtryk for, at de gik ind for et system med beskyttelsesforanstaltninger med kvoter i stedet for antidumpingtold. Begrundelsen for at forkaste et kvotesystem er givet i betragtning 156. Desuden bør det bemærkes, at beskyttelsesforanstaltninger kun kan indføres i visse tilfælde på helt bestemte betingelser i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26.februar 2009. Det er opfattelsen, at antidumpingtolden er den mest hensigtsmæssige måde at håndtere skadevoldende dumping på. Denne gruppe af importører påpegede også, at Kommissionen i relation til de spørgsmål, der blev nævnt i betragtning 44 og 85, ikke indledte en interimsundersøgelse, da den blev anmodet herom. Det skal gentages, at fra datoen for referencelandsdommen var det ikke længere muligt at indlede en interimsundersøgelse, da der ikke længere fandtes en gældende told. Kommissionen bør genoptage analysen af den igangværende anmodning om en interimsundersøgelse fra datoen for denne forordnings ikraft­trædelse. Hvis analysen af anmodningen viser, at betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 3 er overholdt, bør der indledes en interimsundersøgelse så hurtigt som muligt.

(164)   Sammenfattende kan det konkluderes, efter at have overvejet bemærkningerne efter fremlæggelsen af undersøgelsens konklusioner for de interesserede parter, at ingen af disse var af en sådan beskaffenhed, at de kunne ændre de konklusioner, der allerede var draget under undersøgelsen.

13.         FORANSTALTNINGERNES VARIGHED

(165)   Som en undtagelse til grundforordningens artikel 11, stk. 2, udløber denne forordning 5 år efter ikrafttrædelsen af den oprindelige forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.         Der genindføres en endelig antidumpingtold på importen af tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som defineret i KN-position 2008, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90 (Taric-kode 2008 30 90 61, 2008 30 90 63, 2008 30 90 65, 2008 30 90 67 og 2008 30 90 69).

2.         Den endelige antidumpingtold på de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder fastsættes til:

Virksomhed || EUR/pr. ton af varens nettovægt || TARIC tillægs-kode

Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang || 531,2 || A886

Huangyan No.1 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang || 361,4 || A887

Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd., Sanmen, Zhejiang og virksomhedens forretningsmæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Dangyang City, Hubei Province || 490,7 || A888

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, jf. bilaget || 499,6 || A889

Alle andre virksomheder || 531,2 || A999

Artikel 2

1.         Såfremt en vare er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93[16], nedsættes den antidumpingtold, der beregnes efter artikel 1, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

2.         Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

Det pålægges hermed toldmyndighederne at ophøre med den registrering af importen, der er foretaget i henhold til artikel 1 i forordning (EU) nr. 572/2012.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Denne forordning udløber den 31.12.2013 som en undtagelse til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

Artikel 6

Det skal være tilladt at anmode om fornyede undersøgelser som en undtagelse til grundforordningens artikel 11, stk. 3, fra tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne          

                                                                       Formand

BILAG

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven (Taric-tillægskode A889)

Hunan Pointer Foods Co., Ltd., Yongzhou, Hunan

Ningbo Pointer Canned Foods Co., Ltd., Xiangshan, Ningbo

Yichang Jiayuan Foodstuffs Co., Ltd., Yichang, Hubei

Ninghai Dongda Foodstuff Co., Ltd., Ningbo, Zhejiang

Huangyan No. 2 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang

Zhejiang Xinchang Best Foods Co., Ltd., Xinchang, Zhejiang

Toyoshima Share Yidu Foods Co., Ltd., Yidu, Hubei

Guangxi Guiguo Food Co., Ltd., Guilin, Guangxi

Zhejiang Juda Industry Co., Ltd., Quzhou, Zhejiang

Zhejiang Iceman Group Co., Ltd., Jinhua, Zhejiang

Ningbo Guosheng Foods Co., Ltd., Ninghai

Yi Chang Yin He Food Co., Ltd., Yidu, Hubei

Yongzhou Quanhui Canned Food Co., Ltd., Yongzhou, Hunan

Ningbo Orient Jiuzhou Food Trade & Industry Co., Ltd., Yinzhou, Ningbo

Guangxi Guilin Huangguan Food Co., Ltd., Guilin, Guangxi

Ningbo Wuzhouxing Group Co., Ltd., Mingzhou, Ningbo

[1]               EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51

[2]               EUT C 246 af 20.10.2007, s. 15

[3]               EUT L 178 af 5.7.2008, s. 19.

[4]               EUT L 288 af 6.11.2007, s. 22.

[5]               EUT L 290 af 8.11.2003, s. 3.

[6]               EUT L 104 af 8.4.2004, s. 67.

[7]               EUT L 350 af 30.12.2008, s. 35.

[8]               EUT C 103 af 2.4.2011, s. 21.

[9]               EUT C 353 af 3.12.2011, s. 15.

[10]             Domstolens dom (tredje afdeling) af 22. marts 2012 i sag C-338/10, GLS mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt.

[11]             EUT C 175 af 19.6.2012, s. 19.

[12]             Sag T-2/95 Industrie des poudres sphériques (IPS) mod Rådet, Sml. 1998 II, s. 3939 og Sag C-458/98 P Industrie des poudres sphériques (IPS) mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147.

[13]             Sag T-2/95 Industrie des poudres sphériques (IPS) mod Rådet, Sml. 1998 II, s. 3941.

[14]             EUT L 288 af 6.11.2007, s. 22.

[15]             EUT L 258 af 26.9.2008, s. 74.

[16]             EFT L 253 af 11.1.1993, s. 3.