This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0014
Proposal for a COUNCIL IMPLEMENTING REGULATION imposing a definitive anti-dumping duty on imports of bioethanol originating in the United States of America
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater
/* COM/2013/014 final - 2013/0009 (NLE) */
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater /* COM/2013/014 final - 2013/0009 (NLE) */
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets
forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
("grundforordningen"), i antidumpingproceduren vedrørende importen af
bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater. Generel baggrund Forslaget er fremsat som led i gennemførelsen
af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse
med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. Gældende bestemmelser på det område, som
forslaget vedrører Der blev ikke truffet midlertidige
foranstaltninger i dette tilfælde. Overensstemmelse med andre EU-politikker og
-mål Ikke relevant.
2.
RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSER
Høring af interesserede parter De interesserede parter, der er berørt af
proceduren, har haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse
med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. Ekspertbistand Der har ikke været behov for ekstern
ekspertbistand. Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af
grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en generel
konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal
vurderes.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Resumé af forslaget Vedlagte forslag til Rådets forordning er
baseret på de endelige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng
og Unionens interesser. Det foreslås således, at Rådet
vedtager vedlagte forslag til forordning, der bør offentliggøres senest den 22.
februar 2013. Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af
30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er
medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. Nærhedsprincippet Forslaget hører under Den Europæiske Unions
enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
af følgende grunde: Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte
grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. Det er ikke relevant at forklare, hvordan
byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale
regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere,
begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. Reguleringsmiddel/reguleringsform Foreslået middel: forordning. Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige
af følgende grund: Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige,
da grundforordningen ikke foreskriver alternative muligheder.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkning for EU's budget. 2013/0009 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold
på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets
forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1]
("grundforordningen"), særlig artikel 9, stk. 4, under henvisning til forslag
fra Europa-Kommissionen ("Kommissionen") efter høring af det
rådgivende udvalg, og ud fra følgende betragtninger: 1.
SAGSFORLØB 1.1.
Indledning (1)
Den 25. november 2011 offentliggjorde
Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en meddelelse
("indledningsmeddelelsen") i Den Europæiske Unions Tidende[2] om indledning af en
antidumpingprocedure ("AD-proceduren" eller "proceduren")
vedrørende importen til Unionen af bioethanol med oprindelse i Amerikas
Forenede Stater ("USA" eller "det pågældende land"). (2)
Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse
i Den Europæiske Unions Tidende[3]
om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen
af bioethanol med oprindelse i USA og indledte en separat undersøgelse
("AS-proceduren"). Denne procedure afsluttes den
21. december 2012, uden at der træffes antisubsidieforanstaltninger. (3)
AD-proceduren blev indledt som følge af en klage,
der blev indgivet den 12. oktober 2011 af European Producers Union of Renewable
Ethanol Association (ePURE) ("klageren") på vegne af producenter, der
tegner sig for over 25 % af den samlede produktion af bioethanol i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af
den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for
tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse. 1.2.
Parter, som er berørt af proceduren (4)
Kommissionen underrettede officielt klageren, andre
kendte EU-producenter, eksportører/producenter i USA, importører og andre
parter, som den vidste var berørt, samt myndighederne i USA om indledningen af
proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at
tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en mundtlig
høring inden for fristen i indledningsmeddelelsen. (5)
Alle interesserede parter, der anmodede herom og
påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. 1.2.1.
Stikprøver af eksportører/producenter i USA (6)
I betragtning af det potentielt store antal eksportører/producenter
i USA påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. (7)
For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå,
om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en
stikprøve, blev alle eksportører/producenter i USA anmodet om at give sig til
kende senest 15 dage efter datoen for undersøgelsens påbegyndelse og som
angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres
aktiviteter i forbindelse med produktion og salg af bioethanol i perioden fra
den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 ("undersøgelsesperioden"
eller "UP"). (8)
De relevante amerikanske myndigheder blev også hørt
i forbindelse med udtagelsen af en repræsentativ stikprøve. (9)
Mere end 60 eksportører/producenter gav sig til
kende og fremlagde de ønskede oplysninger inden for fristen på 15 dage. (10)
I overensstemmelse med grundforordningens artikel
17 udtog Kommissionen en stikprøve ud fra den største repræsentative
eksportmængde af bioethanol til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges
inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod
af seks amerikanske bioethanolproducenter (US-stikprøven). (11)
I forbindelse med undersøgelsen blev det
konstateret, at produktionen fra en af producenterne i US-stikprøven, ikke blev
eksporteret til Unionen i UP. Denne virksomhed blev derfor
fjernet fra stikprøven. (12)
Selv om de øvrige producenter i stikprøven nævnte
eksport af bioethanol til Unionen i stikprøvespørgeskemaet, viste
undersøgelsen, at ingen af dem eksporterede bioethanol til EU-markedet. De solgte bioethanol på hjemmemarkedet til ikke forretningsmæssigt
forbundne forhandlere/blandingsproducenter, som derefter blandede bioethanol
med benzin og solgte det videre på hjemmemarkedet og til eksport, særlig til
Unionen. I forbindelse med kontrolbesøget viste det sig, at i modsætning til
det indtryk, man havde fået på basis af oplysningerne i de stikprøveudvalgte
amerikanske producenters stikprøvespørgeskemaer, var disse producenter ikke systematisk
klar over, om deres produktion var bestemt til EU-markedet eller til andre
destinationer, herunder det amerikanske marked, og havde ikke kendskab til
forhandlernes/blandingsproducenternes salgspriser. Det vil i realiteten sige,
at de amerikanske producenter af bioethanol ikke eksporterer den pågældende
vare til Unionen. Eksportørerne er faktisk forhandlerne/blandingsproducenterne.
Derfor gør de data, der blev indsamlet og kontrolleret i forbindelse med
US-stikprøven på det indledende stadium, det ikke muligt at konstatere, om der
blev eksporteret bioethanol fra USA til dumpingspriser til Unionen i UP. (13)
Derfor kunne der ikke træffes
antidumpingforanstaltninger på det pågældende tidspunkt. (14)
For at fastlægge eksporten af bioethanol til
Unionen tog US-stikprøven hovedsageligt udgangspunkt i oplysninger fra de ikke
forretningsmæssigt forbundne blandingsproducenter/forhandlere, som ikke var
omfattet af undersøgelsen på det indledende stadium. Selv
om én sådan forhandler samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen på det
indledende stadium og indgav yderligere oplysninger, var oplysningerne ikke
tilstrækkelige til at danne et præcist og troværdigt grundlag for beregning af
dumpingmargener. (15)
For at afslutte dumpingundersøgelsen blev det
således anset for nødvendigt i stedet at baserede den på oplysningerne fra
forhandlere og blandingsproducenter, som rent faktisk ekporterede den
pågældende vare til Unionen. (16)
Der blev således sendt dumpingspørgeskemaer til de
otte største forhandlere/blandingsproducenter i USA, som blev identificeret i
forbindelse med undersøgelsen af US-stikprøven. Disse
forhandlere/blandingsproducenter tegner sig for over 90 % af den samlede
eksport af bioethanol til Unionen. To af dem indvilligede i at samarbejde i
forbindelse med undersøgelsen, og deres eksport tegner sig for ca. 51 % af den
samlede eksport af bioethanol til Unionen i UP. 1.2.2.
Stikprøveudtagning af EU-producenter (17)
I betragtning af det potentielt store antal
EU-producenter påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. (18)
Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at
den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenterne (EU-stikprøven). Denne stikprøve bestod af fem virksomheder og grupper ud af de 19
EU-producenter, som var kendt inden undersøgelsens indledning. Stikprøven blev
udtaget på grundlag af den mængde bioethanol, der blev produceret i
undersøgelsesperioden, og de kendte producenters placering. Denne stikprøve
tegnede sig for 48 % af den samlede anslåede produktion i Unionen i UP. (19)
Men undersøgelsen viste, at de grupper, som indgik
i EU-stikprøven, bestod af et stort antal selskaber eller enkelte enheder, som
producerer og sælger samme vare. Det ville i dette
tilfælde have betydet, at 13 selskaber skulle undersøges, og i betragtning af
den tid, der var til rådighed for undersøgelsen, var det ikke muligt at undersøge
dem alle. Det blev således besluttet at undersøge de forhåndenværende
oplysninger endnu en gang med henblik på at udtage en repræsentativ stikprøve. Der
var enighed om, at stikprøven burde baseres på de største individuelle
produktionsenheder i Unionen og i grupperne, samtidig med at der også burde
tages hensyn til en vis geografisk spredning blandt EU-producenterne. (20)
Derfor blev der til sidst udtaget en endelig
EU-stikprøve bestående af seks individuelle producenter, og det skete på et
repræsentativt grundlag set i forhold til produktionen og den solgte mængde
bioethanol i UP samt de enkelte producenters geografiske placering. Disse producenter, som befinder sig i Belgien, Nederlandene, Frankrig,
Det Forenede Kongerige, Sverige og Tyskland, tegner sig for 36 % af den samlede
anslåede EU-produktion og 44 % af den samlede produktion, som selskaberne
indberettede med henblik på udtagelse af en stikprøve. Denne stikprøve blev
anset for at være repræsentativ i forbindelse med undersøgelsen af den
eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. (21)
Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte
bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg af stikprøve. (22)
Nogle parter hævdede, at EU-stikprøven var mindre
repræsentativ end den oprindeligt udtagne, som omfattede hele selskabsgrupper. For dem at se kunne der kun foretages en objektiv analyse af
EU-erhvervsgrenens situation, hvis alle selskaberne i grupperne indgik i
stikprøven. De hævdede navnlig, at omkostninger og indtægter kunne tildeles
visse selskaber i en gruppe, hvor der ikke aflægges besøg, og at de derfor
muligvis ikke afspejles i skadesanalysen. (23)
I den forbindelse bør det bemærkes, at Kommissionen
på behørig vis har taget hensyn til og undersøgt oplysningerne fra alle de
stikprøveudvalgte og ikke-stikprøveudvalgte selskaber, og navnlig de selskaber,
der tilhører grupper, for at sikre, at alle omkostninger og indtægter i
forbindelse med de stikprøveudvalgte selskabers produktion og salg afspejles
fuldt ud og korrekt i skadesanalysen. (24)
Nogle parter gjorde indsigelse imod, at
EU-producenter i opstartsfasen blev medtaget i EU-stikprøven. De hævdede også, at et selskab, der havde stor ledig kapacitet i 2011,
og som befinder sig i en medlemsstat, der ikke har gennemført direktivet om
vedvarende energi, ikke burde have været medtaget i stikprøven. Det blev også
anført, at hvis disse selskaber endte med at indgå i stikprøven, burde
Kommissionen justere deres oplysninger for at tage højde for disse særlige
omstændigheder. (25)
Selv om selskaber for nylig er startet op eller har
genoptaget deres aktiviteter, anses det ikke at være en grund til at udelukke
dem fra at udgøre en del af stikprøven. Medtagelse af
sådanne selskaber er ikke i strid med kriterierne for stikprøveudtagning, jf.
grundforordningens artikel 17. Med hensyn til justeringen af deres oplysninger gjorde
parterne hverken særlige spørgsmål eller dokumentation gældende til støtte for
deres krav, og de undlod at beskrive, på hvilket grundlag den krævede justering
skulle foretages. (26)
Undersøgelsen afslørede heller ikke omkostninger,
f.eks. fremskyndede afskrivninger, som burde justeres med henblik på at
korrigere eventuelle forvridninger som følge af opstartsaktiviteterne. Kravet blev derfor afvist. (27)
Nogle parter gjorde også indsigelse imod, at et
selskab, som foreløbigt blev udvalgt til at indgå i EU-stikprøven, og som
befinder sig i en medlemsstat med et stort forbrug og en stor produktion af
bioethanol, ikke længere udgjorde en del af EU-stikprøven.
De hævdede, at selskabets økonomiske situation var god, og antydede, at det var
grunden til udelukke selskabet fra stikprøven. De hævdede endvidere, at
stikprøven var skruet samme med henblik på at konstatere skade. Ifølge disse
parter burde Kommissionen have sendt såkaldte minispørgeskemaer til alle
producenterne for at indsamle de relevante oplysninger til udtagning af en
stikprøve. (28)
Med hensyn til at udsende minispørgeskemaer bør det
bemærkes, at forud for stikprøveudtagningen anmodede Kommissionen alle de
EU-producenter, som den vidste var berørt, om oplysninger med henblik på at
indsamle de relevante oplysninger til udtagning af en stikprøve. Som anført i punkt 5.2.1 i indledningsmeddelelsen var disse
oplysninger tilgængelige fra den dato, hvor undersøgelsen blev indledt, i det
dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og var ikke af en
sådan karakter, at de viste repondenternes økonomiske situation. Kommissionen
havde derfor tilstrækkelige relevante oplysninger til rådighed til at kunne
udtage en repræsentativ stikprøve i overensstemmelse med kriterierne i
grundforordningens artikel 17, men kunne ikke foretage en resultatorienteret
udtagelse af selskaberne. Påstandene blev derfor afvist. (29)
Endelig hævdedes det, at stikprøven burde have
omfattet selskaber, som producerer bioethanol af sukkerroer, idet produktion på
grundlag af dette råmateriale kan være langt mere fortjenstgivende end
produktion på grundlag af f.eks. hvede. Selv om denne
påstand ikke blev underbygget, har foreliggende oplysninger dog vist, at
bioethanol produceret af sukkerroer kun tegner sig for en mindre del af den
samlede EU-produktion, dvs. ca. 12 % i 2011, og at to af de selskaber, der
indgik i stikprøven, delvis anvender sukkerroer som råmateriale ved produktion
af bioethanol. Derfor afvises påstanden. (30)
På grundlag af ovenstående anses den stikprøve, der
blev udtaget som forklaret ovenfor med henblik på skadesanalysen, for at være
repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. 1.2.3.
Stikprøveudtagning af ikke
forretningsmæssigt forbundne importører (31)
I betragtning af det potentielt store antal
importører i forbindelse med proceduren påtænktes det i indledningsmeddelelsen
at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens
artikel 17. (32)
Kun tre importører indsendte de ønskede oplysninger
og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i
indledningsmeddelelsen. På grund af det begrænsede antal
samarbejdsvillige importører blev det konkluderet, at stikprøveudtagning ikke
var nødvendig. 1.2.4.
Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg (33)
Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de
parter, som den vidste var berørt af sagen. Der blev
således sendt spørgeskemaer til de stikprøveudvalgte eksportører/producenter i
USA, til EU-producenterne i stikprøven, til de tre samarbejdsvillige, ikke
forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og til alle brugere, om hvem
det vidstes, at de var berørt af undersøgelsen. (34)
Der blev modtaget svar fra de
eksportører/producenter i USA, som indgik i stikprøven, fra de EU-producenter,
der indgik i stikprøven, fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører og
fra fire brugere. (35)
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de
oplysninger, der blev indsendt af interesserede parter, og som den anså for
nødvendige med henblik på en endelig fastsættelse af dumping, deraf følgende
skade og Unionens interesser. (36)
Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende
virksomheder: Eksportører/producenter i USA: · - Marquis Energy LLC, Hennepin, Illinois · - Patriot Renewable Fuels LLC, Annawan, Illinois · - Platinum Ethanol LLC, Arthur, Iowa · - Plymouth Energy Company LLC, Merrill, Iowa · - POET LLC, Wichita, Kansas and Sioux Falls, South Dakota Ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere
i USA · - Bio Urja Trading LLC, Houston, Texas Forretningsmæssigt forbundet forhandler i
Schweiz · - Cargill International SA, Genève EU-producenter · - Abengoa Energy Netherlands B.V., Rotterdam, Nederlandene · - BioWanze, S.A. Wanze, Belgien · - Crop Energies Bioethanol GmbH, Mannheim, Tyskland · - Ensus, Yarm, Det Forenede Kongerige · - Lantmännen Energi / Agroetanol, Norrkoping, Sverige · - Tereos BENP, Lillebonne, Frankrig Ikke forretningsmæssigt forbundne
EU-importører · - Shell Trading Rotterdam B.V., Rotterdam, Nederlandene · - Greenergy Fuels Limited, London, Det Forenede Kongerige Brugere i Unionen · - Shell Nederland Verkoopmaatschappij B.V. Rotterdam, Nederlandene 1.3.
Undersøgelsesperioden og den betragtede
periode (37)
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede
perioden fra 1. oktober 2010 til den 30. september 2011. Undersøgelsen
af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade
omfattede perioden fra jauar 2008 til udgangen af undersøgelsesperioden
("den betragtede periode"). 2.
DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE 2.1.
Den pågældende vare (38)
Den pågældende vare er bioethanol, som undertiden
kaldes "brændstofethanol", dvs. ethylalkohol produceret af
landbrugsprodukter (opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde), denatureret eller ikke denatureret, med undtagelse af varer med
et vandindhold på over 0,3 % (m/m) målt i henhold til standard EN 15376, men herunder
ethylalkohol produceret af landbrugsprodukter (opført i bilag I til traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde) i blandinger med benzin med et
ethylalkolholindhold på over 10 % (v/v) med oprindelse i USA og i øjeblikket
henhørende under KN-kode ex 2207 10 00, ex 2207 20 00, ex 2208 90 99, ex 2710
12 21, ex 2710 12 25, ex 2710 12 31, ex 2710 12 41, ex 2710 12 45, ex 2710 12
49, ex 2710 12 51, ex 2710 12 59, ex 2710 12 70, ex 2710 12 90, ex 3814 00 10,
ex 3814 00 90, ex 3820 00 00 og ex 3824 90 97. (39)
Bioethanol kan fremstilles af forskellige
landbrugsvarer, f.eks. sukkerrør, sukkerroer, kartofler, maniok og majs. I USA skelnes der med udgangspunkt i de forskellige råvarer som
beskrevet i det følgende mellem: a) Det almindelige biobrændstof (primært
fremstillet af majs som råvare og oftest betegnet majsethanol), der defineres
som et fornyeligt brændstof udvundet af majsstivelse, produceret på anlæg, som
blev påbegyndt opført efter indførelsesdatoen for Energy Independence and
Security Act i december 2007[4],
og som i fremtiden skal sikre en nedbringelse af drivhusgasemissioner på
20 % i forhold til udgangspunktet for vugge til grav-emissioner af
drivhusgasser fra benzin og diesel. b) Det avancerede biobrændstof, der defineres
som et andet fornyeligt brændstof end ethanol udvundet af majsstivelse, som er
udvundet af fornyelig biomasse og har et niveau for vugge til grav-emissioner
af drivhusgas som fastlagt af administratoren af Energy Policy Act
("EPA"), som er mindst 50 % lavere end udgangspunktet for vugge til
grav-emissioner af drivhusgasser. Denne term dækker
"celluloseholdige biobrændstoffer" som f.eks. bioethanol og
"biomassebaseret diesel". Bilaget for avancerede biobrændstoffer
omfatter bilaget for celluloseholdige biobrændstoffer, biomassebaseret diesel
og udifferentierede avancerede biobrændstoffer. (40)
Mere specifikt defineres celluloseholdigt
biobrændstof[5]
som et fornyeligt brændstof udvundet af enhver cellulose, hemicellulose eller
lignin, som er udvundet af fornyelig biomasse og har et niveau for vugge til
grav-emissioner af drivhusgasser som fastlagt af EPA-administratoren, som er
mindst 60 % lavere end udgangspunktet for vugge til grav-emissioner af
drivhusgasser. Celluloseholdige biobrændstoffer omfatter
celluloseholdig bioethanol. Der findes forsknings- og pilotprojekter, som i
vidt omfang får støtte af den amerikanske regering til produktion af avancerede
biobrændstoffer og navnlig celluloseholdig bioethanol fremstillet af især
affaldsmaterialer fra landbrug og skovbrug. Ifølge de amerikanske embedsmænd og
offentligt tilgængelige data[6]
vil produktionen af denne type bioethanol nå op på ca. 4 mia. liter i
2014 og over 50 mia. liter inden 2021. Produktionen af
celluloseholdig bioethanol var ubetydelig i UP. (41)
I undersøgelsesperioden og indtil dato har majs
været den primære råvare i USA, mens det i EU har været hvede. (42)
Undersøgelsen viste, at bioethanol generelt sælges
i sin rene form til blandingsproducenter/forhandlere, som blander[7] den med benzin, navnlig for at
fremstille blandinger med et højt indhold af bioethanol, som eksporteres eller
sælges på hjemmemarkedet til yderligere blanding og anvendes til
brændstofforbrug. Blanding er ikke en særlig kompliceret
operation og kan udføres ved at blande den ønskede andel af bioethanol og
benzin i særlige tanke. (43)
For at identificere forskellige typer bioethanol,
bioethanolblandinger og blandinger i brug verden over skal
ethanolbrændstofblandinger mærkes med "E"-numre, som angiver
ethanolbrændstoffets andel af blandingen. F.eks. betyder
E85 et indhold på 85 % vandfri ethanol og 15 % benzin. Blandinger med
lavt indhold af ethanol fra E5 til E25 kendes også som gasohol, om end denne
term internationalt mest benyttes om blandingen E10. E10-blandinger og derunder
har været brugt i over 20 lande i hele verden frem til 2011, anført af USA,
hvor næsten al benzin solgt i detailleddet i 2010 var blandet med 10 %
bioethanol. (44)
Undersøgelsen viste, at alle typer bioethanol anses
for at være biobrændstoffer i henhold til det nugældende program, National
Renewable Fuel Standard program (RFS1), som er oprettet i henhold til Energy
Policy Act fra 2005 om ændring af Clean Air Act gennem oprettelse af den første
nationale standard for fornyelige brændstoffer. Den
amerikanske kongres gav US Environmental Protection Agency (EPA) ansvaret for
at koordinere udformningen og gennemførelsen af dette program med US Department
of Energy, US Department of Agriculture og interessenter. (45)
Som følge af den energipolitik, der har været ført,
blev USA verdens største producent af bioethanol fra 2005 med 57,5 % af
den globale produktion. I 2009 sikrede de krav, som EPA
stillede, at der blev produceret mindst 11 mia. gallons fornyelige
brændstoffer, navnlig for at nå målene i Energy Independence and Security Act fra
2007. Stordriftsproduktionen gjorde det også muligt for amerikanske producenter
at eksportere bioethanol til andre markeder, herunder Unionen. (46)
På grundlag af officielle oplysninger,
markedsoplysninger og offentligt tilgængelige oplysninger[8] betragtes alle typer bioethanol
og bioethanol i blandinger, dvs. en blanding af bioethanol og mineralsk benzin,
jf. betragtning 43, som produceres i USA og sælges enten i USA eller
eksporteres, som bioethanolbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke
vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer i
USA. (47)
Det er blevet konstateret, at alle typer bioethanol
og bioethanol i de blandinger, der er omfattet af denne undersøgelse, på trods
af eventuelle forskelle med hensyn til de råmaterialer, som anvendes ved produktionen,
eller produktionsprocessen har samme eller meget ensartede fysiske, kemiske og
tekniske egenskaber og anvendes til samme formål. Eventuelle
mindre variationer med hensyn til den pågældende vare ændrer ikke dens
grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse
af den. (48)
Nogle parter hævdede, at definitionen af den
pågældende vare ikke var klar, navnlig fordi den ikke tillod en sondring mellem
bioethanol til brændstofanvendelse og bioethanol til andre anvendelsesformål. De hævdede således, at undersøgelsen burde dække ethanol til enhver
brug og ethanol fra alle kilder, herunder syntetisk ethanol, som konkurrerer
med bioethanol til industriel brug. (49)
En anden part hævdede det modsatte, nemlig at
undersøgelsen kun burde omfatte bioethanol til brændstofanvendelse, og at
bioethanol til industriel brug således burde udelukkes. (50)
I denne forbindelse bemærkes det, at den pågældende
vare primært bør defineres på baggrund af sine grundlæggende fysiske, tekniske
og kemiske egenskaber og ikke ud fra brugen eller anvendelsen heraf. En vare, som har forskellige anvendelsesformål, kan nemlig have samme
eller ensartede grundlæggende egenskaber uanset den senere brug, og under visse
omstændigheder kan det være nødvendigt at uddybe analysen af varedefinitionen
og varedækningen i lyset af de særlige træk ved erhvervsgrenen eller markedet. (51)
I nærværende tilfælde stod det klart, at det i
indledningsmeddelelsen ikke var hensigten at dække syntetisk ethanol i
varedefinitionen. Syntetisk ethanol har andre egenskaber
end bioethanol og opfylder ikke ovenstående kriterier, der er knyttet til
definitionen af den pågældende vare. Ingen producenter, som fokuserer på
produktion af den vare, deltog i denne undersøgelse. Derfor kan syntetisk
ethanol ikke omfattes af definitionen af den pågældende vare og falder således
uden for undersøgelsens rammer. I modsætning til det forslag, som visse parter
fremsatte, fører denne præcisering hverken til en ændring af undersøgelsens
rammer eller af den pågældende vares definition og havde ingen indvirkning på
kvaliteten af de anvendte data. (52)
Bioethanol til brændstofanvendelse og bioethanol
beregnet til andre anvendelsesformål kan have ensartede egenskaber. Men i forbindelse med undersøgelsen blev dumping vurderet i forhold
til amerikanske erhvervsdrivende, som producerede eller blandede bioethanol til
brændstofanvendelse, dvs. bioethanol, som skulle indgå i en brændstofblanding. På
samme måde gjaldt undersøgelsen af EU-producenterne bioethanol beregnet til
brændstofanvendelse og ikke andre anvendelsesformål. Derfor bør bioethanol
beregnet til andre formål end brændstof ikke være omfattet af denne
undersøgelse. (53)
Importører, som ikke vil bruge importeret biethanol
fra USA til brændstofanvendelse, har mulighed for at indgive en toldangivelse i
overensstemmelse med bestemmelserne om endeligt anvendelsesformål i artikel
291-300 i gennemførelsesbestemmelserne til Unionens toldkodeks[9]. 2.2.
Samme vare (54)
Det blev konstateret, at bioethanol, der
fremstilles af EU-erhvervsgrenen og sælges på EU-markedet, har de samme
grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som bioethanol, der
eksporteres til Unionen fra USA. (55)
Som beskrevet ovenfor i betragtning 39 kan
bioethanol fremstilles af forskellige råmaterialer. Undersøgelsen
viste imidlertid ikke, at det anvendte råmateriale ville medføre forskelle i
slutvarens egenskaber. Det blev konstateret, at den pågældende vare fremstillet
i USA, navnlig af majs, og eksporteret til Unionen er ombyttelig med den vare,
der er fremstillet, navnlig af hvede, og solgt i Unionen af EU-producenter. Desuden
er der ingen betydelige forskelle, hvis nogen overhovedet, med hensyn til
anvendelsesformålene og opfattelsen af varen blandt de erhvervsdrivende og
brugerne på markedet for bioethanol. (56)
Det bekræftes derfor, at bioethanol fremstillet og
solgt i Unionen og den pågældende vare eksporteret fra USA bør anses for at
være identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4. (57)
Nogle af de stikprøveudvalgte US-producenter
hævdede, at bioethanol fremstillet og solgt på det amerikanske marked ikke er
samme vare som den pågældende vare, fordi det ikke svarer nøjagtigt til
produktbeskrivelsen i indledningsmeddelelsen. De typer
bioethanol, der sælges på de amerikanske marked, har faktisk et vandindhold,
som ligger over tærskelværdien på 0,3 %, og de svarer snarere til den
amerikanske standard (ASTM) end til EN 15376. (58)
Men undersøgelsen viste, at bioethanol fremstillet
til salg på det amerikanske marked stort set har de samme grundlæggende
fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som den pågældende vare. Ifølge grundforordningens artikel 1, stk. 4, skal samme vare ikke
nødvendigvis i enhver henseende være mage til den pågældende vare; den kan være
en vare, der — om end den ikke i enhver henseende er mage til — har egenskaber,
som ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber. Det er tilfældet for
bioethanol solgt på det amerikanske marked og bioethanol eksporteret til
Unionen. Der er tidligere eksempler på varer, som blev anset for at være samme
vare som den pågældende vare til trods for visse forskelle[10]. (59)
Det blev derfor besluttet at ændre den foreløbige
konklusion og at anse ASTM bioethanol solgt på det amerikanske marked for at
være samme vare som den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk.
4. 3.
DUMPING 3.1.
Indledning (60)
Som forklaret i betragtning 6-16 ovenfor omfattede
undersøgelsen, som havde til formål at konstatere eventuel dumping, dels
bioethanolproducenter, dels forhandlere/blandingsproducenter, som eksporterede
den pågældende vare til EU-markedet. (61)
I grundforordningens artikel 9, stk. 5, hedder det,
at i forordningen om indførelse af tolden anføres tolden for hver enkelt
leverandør, eller, hvis dette ikke er praktisk muligt tolden for det pågældende
leverandørland. (62)
Visse producenter hævdede, at det var muligt at
identificere og spore deres varer, når de blev solgt til amerikanske erhvervsdrivende
med henblik på eksport, navnlig til Unionen. De henviste til
certificeringsproceduren i direktivet om vedvarende energi, men de kunne
navnlig ikke skabe en forbindelse mellem deres salg på det amerikanske marked
og andre erhvervsdrivendes eksport til Unionen. Som omtalt i betragtning 12 og
63 havde disse producenter heller ikke kendskab til det niveau, som
eksportpriserne til Unionen befandt sig på. (63)
I dette tilfælde kunne det konstateres, at det på
grund af bioethanolindustriens struktur og den måde, hvorpå den pågældende vare
blev fremstillet og solgt på det amerikanske marked og eksporteret til Unionen,
ikke var praktisk muligt at indføre individuelle dumpingmargener for
amerikanske producenter. Det forholdt sig nærmere betegnet
således, at producenterne i US-stikprøven ikke eksporterede den pågældende vare
til Unionen, og de undersøgte forhandlere/blandingsproducenter tilvejebragte
bioethanol fra forskellige producenter, blandede det og solgte det, navnlig til
eksport til Unionen, og derfor var det i modsætning til ovennævnte parters
påstande ikke muligt at spore alle indkøb individuelt og sammenligne de normale
værdier med de relevante eksportpriser, og det er ikke muligt at identificere
producenten på det tidspunkt, der eksporteres til Unionen. Alle forsendelser
til Unionen indeholder med andre ord bioethanol produceret af forskellige
amerikanske producenter i USA og ikke blot af producenterne i US-stikprøven. Endvidere
viste undersøgelsen også, at de priser, som producenterne i US-stikprøven
anvendte ved salg til deres amerikanske kunder i USA, ikke var på linje med den
pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved
eksport til Unionen. (64)
Derfor bør der indføres en landsdækkende
dumpingmargen. 3.2.
Normal værdi (65)
For så vidt angår fastsættelse af normal værdi, jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først, om de to
samarbejdsvillige forhandleres/blandingsproducenters hjemmemarkedssalg af den
pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede
mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Unionen
i UP. (66)
Da salgsmængden af samme vare på hjemmemarkedet var
tilstrækkelig, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den pris, som
uafhængige kunder i USA betalte eller skulle betale til de to omtalte
forhandlere/blandingsproducenter. 3.3.
Eksportpris (67)
De samarbejdsvillige
forhandlere/blandingsproducenter indsendte data, som gjorde det muligt at
fastsætte en eksportpris på grundlag af de priser, der faktisk er betalt eller
skal betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. For
de transaktioner, hvor importen til Unionen skete gennem en forretningsmæssigt
forbunden forhandler, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen for
denne forretningsmæssigt forbundne forhandlers første videresalg til uafhængige
kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. (68)
For så vidt angår til salget gennem den
forretningsmæssigt forbundne forhandler i Schweiz blev salgs- og
administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt
fortjeneste ikke trukket fra eksportprisen, idet disse poster ikke blev
betragtet som omkostninger mellem import og videresalg i Unionen. Undersøgelsen viste, at den forretningsmæssigt forbundne forhandlers
hovedaktivitet bestod af likviditetsstyring for "sukkerenheden", som biobrændstoffer
hører ind under, og hedging mod de risici, der udgør en naturlig del af
forretninger i landbrugssektoren, ved at indgå derivataftaler både OTC og på
organiserede finansielle markeder. (69)
Visse amerikanske producenter hævdede, at
institutionerne i praksis normalt anvender ekportørens salgspris til den første
uafhængige kunde som den eksportpris, der anvendes til dumpingberegninger. I dette tilfælde ville denne pris være de amerikanske producenters
salgspris til amerikanske ikke forretningsmæssigt forbundne
forhandlere/blandingsproducenter. Men som nævnt i betragtning 62 og 63
eksporterede ingen af de amerikanske bioethanolproducenter den pågældende vare
til Unionen, og de havde ikke kendskab til det niveau, som eksportpriserne til Unionen
befandt sig på. Derfor kan deres hjemmemarkedspris ikke anvendes, for det er
ikke en eksportpris, som betales eller skal betales for den pågældende vare i
Unionen. Deres påstand kan derfor ikke godtages. 3.4.
Sammenligning (70)
Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige
normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. produkttype fastsat
for de samarbejdsvillige forhandlere/blandingsproducenter blev foretaget ab
fabrik under hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne
og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. En forhandler/blandingsproducent hævdede, at oplysningerne om hjemmemarkedssalg
ikke var repræsentative. Da forhandlerne/blandingsproducenterne
ikke indgav oplysninger om hele hjemmemarkedssalget, er beregningen baseret på
oplysningerne i spørgeskemaet og fra kontrolbesøget. (71)
En forhandler/blandingsproducent hævdede, at beregningen
af salgsprisen på hjemmemarkedet bør baseres på oplysninger om spotmarkedet fra
NYMEX. Kommissionen er af den opfattelse, at kontrollerede data fra de to
forhandlere/blandingsproducenter er mere troværdige. (72)
Derfor blev der i form af justeringer taget
behørigt hensyn til forskelle i forbindelse med transport-, forsikrings-,
håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger i det
omfang, det var muligt og berettiget. (73)
Den pågældende vare og samme vare har det særlige
kendetegn, at forhandlerne/blandingsproducenterne modtog støtte, hovedsagelig i
form af punktafgiftsfritagelser i UP i forbindelse med salg af
bioethanolblandinger. Den metode, som anvendes til at
fastsætte den normale værdi og eksportprisen, tager i fuldt omfang højde for
nævnte forhandleres/blandingsproducenters faktiske salgspriser på
hjemmemarkedet og ved eksport. Ved en sammenligning af
forhandlernes/blandingsproducenternes salg på det amerikanske marked og
forhandlernes/blandingsproducenternes eksportpriser til Unionen med det formål
at beregne dumpingniveauet for den pågældende vare fjernes derfor den
eventuelle indvirkning, som støtten kan have haft på priserne, for støtten
påvirkede i samme grad både salget på hjemmemarkedet og eksportsalget i UP. En
forhandler/blandingsproducent hævdede, at virksomheden ikke havde modtaget
støtte ved salg på hjemmemarkedet. Virksomheden har dog
ikke fremlagt dokumentation for denne påstand; det er endvidere vanskeligt at
forene denne påstand med oplysninger fra de amerikanske myndigheder om brugen
af denne støtte. 3.5.
Dumping (74)
I overensstemmelse med grundforordningens artikel
2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver
varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af
den pågældende vare. På grundlag af denne sammenligning
kunne det konstateres, at de samarbejdsvillige, ikke forretningsmæssigt
forbundne forhandlere/blandingsproducenter har været involveret i dumping. (75)
Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen på 9,5 %
blev beregnet på grundlag af de samarbejdsvillige
forhandleres/blandingsproducenters samlede data og svarer til den landsdækkende
dumpingmargen for USA. (76)
Visse af de stikprøveudvalgte amerikanske producenter
hævdede, at de forventede at opnå en individuel toldmargen i tilfælde af
endelige antidumpingforanstaltninger. I lyset af indholdet
i betragtning 6-16 og begrundelserne i betragtning 60-64 kan dette krav ikke
accepteres, da undersøgelsen bekræftede, at det for så vidt angår disse erhvervsdrivende,
navnlig fordi de ikke eksporterede til Unionen i UP, ikke var muligt at spore
deres varer ved eksport til Unionen, og at de normalt hverken havde kendskab
til eksporttidpunktet eller til den pris, som EU-importørerne betalte eller
skulle betale, og derfor var det ikke muligt at beregne en
troværdig eksportpris og dumpingmargen for disse producenter. (77)
Visse producenter anmodede om yderligere
oplysninger om dumpingberegningerne for de to samarbejdsvillige
forhandlere/blandingsproducenter. Men det bør for det første tages i betragtning,
at de ønskede oplysninger indeholder forretningshemmeligheder og derfor ikke
kan videregives til andre end den berørte part. For det andet er det almindelig
praksis i institutionerne at oplyse om den generelle metode, som anvendes til
at fastlægge dumping for alle parter, hvor individuelle oplysninger ikke indgår
i beregningerne. Denne metode er beskrevet i det dokument med generelle
oplysninger, som er sendt til alle parter. 4.
SKADE 4.1.
EU-produktion og EU-erhvervsgren (78)
EU-produktionen blev fastlagt på grundlag af en
markedsrapport, som klageren indgav i forbindelse med undersøgelsen. Den samlede EU-produktion af samme vare i henhold til denne rapport
blev sammenlignet med oplysningerne fra de 17 samarbejdsvillige EU-producenter.
Der kunne konstateres en beskeden forskel på ca. 5 % mellem de to sæt data. Det
skyldes, at nogle relativt små, ikke samarbejdsvillige EU-producenter ikke
indgav oplysninger om deres produktion. På dette grundlag blev den samlede
EU-produktion anslået til 3,42 millioner ton i UP. De EU-producenter, der
tegnede sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf.
grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes derfor
som "EU-erhvervsgrenen". 4.2.
EU-forbruget (79)
EU-forbruget blev beregnet på grundlag af EU-erhvervsgrenens
samlede EU-produktion plus importmængden fra tredjelande, fastsat på grundlag
af de bedste tilgængelige statistikker, mens EU-erhvervsgrenens lagerændringer
og eksport, som indberettet af EU-erhvervsgrenen, blev trukket fra. Visse parter hævdede, at de statistikker, der blev anvendt til at
beregne forbruget, ikke var fuldstændige, fordi der ikke blev taget højde for
en væsentlig import af bioethanal fra andre tredjelande, navnlig i UP. De mente
også, at Kommissionen havde overvurderet importmængden fra USA, og at tallene
for forbrug og markedsandel derfor ikke var pålidelige. (80)
Disse påstande blev analyseret og krydstjekket med
de forhåndenværende oplysninger. Med hensyn til importen
fra andre lande fremlagde parterne ingen form for dokumentation for
importmængderne af den pågældende vare. Importen fra andre lande blev dog taget
i betragtning i forbindelse med skønnet over importen. For så vidt angår
importmængden fra USA blev der fundet en skrivefejl i skønnet over den importen
fra USA i UP. Derfor er importmængden vurderet på ny og tilpasset i nødvendigt
omfang. Det har dog ingen indvirkning på konklusionerne i forbindelse med
vurderingerne af skade og årsagssammenhæng. (81)
For så vidt angår importen af den pågældende vare
bør det understreges, at der ikke findes specifikke toldkoder i den kombinerede
nomenklatur for den pågældende vare. Endvidere omfatter de
koder i den kombinerede nomenklatur, hvorunder den pågældende vare kan angives
til toldmyndighederne, andre varer ud over den pågældende vare. (82)
For så vidt angår importen af bioethanolblandinger
har de kontrollerede spørgeskemabesvarelser fra de ikke forretningsmæssigt
forbundne importører vist, at hovedparten af importen blev angivet til
toldmyndighederne under Taric-kode 3824 90 97 99. Oplysninger
om importmængden kan dog ikke indhentes direkte fra Eurostat, fordi denne
Taric-kode omfatter forskellige kemiske varer ud over den pågældende vare. (83)
Med hensyn til den import, som blev angivet under
kode 2207 10 00 og 2207 20 00 i den kombinerede nomenklatur, var det ikke
muligt at skelne mellem den pågældende vare og andre varer, som ikke var
omfattet af undersøgelsen, på grund af manglende oplysninger om den importerede
vare. (84)
Da det ikke var muligt at indhente fuldstændige
oplysninger om importen fra Eurostat, blev det derfor besluttet også at anvende
andre oplysningskilder til at fastlægge importen af den pågældende vare til
EU-markedet. (85)
For at opnå det bedste skøn over importen af den
pågældende vare med oprindelse i USA blev det besluttet, at statistikkerne fra
US International Trade Commission (ITC) ville tilvejebringe det mest troværdige
grundlag. De indberettede eksportmængder svarer til
US-toldkode 2207 10 60 og 2207 20 00. (86)
Der blev for at fastlægge den amerikanske import
til EU-markedet anlagt en rimelig tilgang til vurdering af denne import, og der
blev taget højde for alle de mængder, som US International Trade Commission
havde indberettet. (87)
Skønnet over importen til Unionen med oprindelse i
Brasilien blev baseret på følgende informationskilder: rapporter
fra Renewable Fuels Agency i Det Forenede Kongerige vedrørende importen til Det
Forenede Kongerige; uddrag af toldmyndighedernes detaljerede importdatabaser
fra Nederlandene, Sverige og Finland og fra Eurostat. For så vidt angår
Nederlandene, Sverige og Finland blev importmængden anslået på grundlag af
importør- og eksportørnavne og produktbeskrivelsen, hvis den forelå. Der blev
anlagt en forsigtig tilgang til vurdering af denne import. Alle de indberettede
mængder blev taget i betragtning i forbindelse med beregningen af importen. (88)
Endelig blev Eurostat også anvendt til at anslå
restimporten til Unionen for andre medlemsstater end dem, der er nævnt i
betragtning 87. Importmængderne blev justeret på grundlag
af procentsatsen for den mængde bioethanol, der anvendes som brændstof i
Unionen. Kilden til denne justering findes i klagen. Procentsatsen stammer fra
den årlige opgørelse over ethanol, som Europa-Kommissionen offentliggør[11]. Den mængde bioethanol, der
anvendes som brændstof i Unionen, udgjorde 54 % i 2008, 66 % i 2009 og 68 % i
2010. For så vidt angår UP blev procentsatsen for 2010 anvendt til at anslå den
relevante import i UP. (89)
Eurostat og uddragene af toldmyndighedernes
detaljerede importdatabaser fra Nederlandene, Sverige og Finland blev anvendt
som informationskilder til at anslå import med anden oprindelse. Den samme metodologi blev anvendt til at beregne importen fra
Brasilien. (90)
Uddraget af toldmyndighedernes detaljerede
importdatabaser fra Nederlandene, Sverige og Finland blev anvendt som informationskilde
til at beregne den gennemsnitlige cif-enhedspris ved import fra USA og
Brasilien. Og for så vidt angår USA blev der også anvendt
data fra det kontrollerede spørgeskema til ikke forretningsmæssigt forbundne
importører. For så vidt angår USA blev de gennemsnitlige cif-priser for 2008 og
2009 anslået på grundlag af den gennemsnitlige pris, som ITC i USA havde
indberettet for disse år, udtrykt i forhold til den gennemsnitlige
cif-enhedspris opnået i 2010. (91)
Lagerændringerne blev beregnet på grundlag af de
oplysninger fra EU-erhvervsgrenen, som klageren havde indgivet. (92)
På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig
således: || 2008 || 2009 || 2010 || UP Samlet EU-produktion (i ton) (A) || 2 153 118 || 2 797 948 || 3 274 665 || 3 389 503 Samlet import fra tredjelande, herunder det pågældende land (i ton) (B) || 1 252 705 || 1 130 703 || 859 605 || 1 031 226 EU-erhvervsgrenens samlede eksport til ikke-EU-lande (i ton) (C) || 26 263 || 41 023 || 53 085 || 59 633 Lagerændringer[12] (i ton) (C) || 0 || 4 730 || -8 415 || -5 458 EU-forbrug (i ton) || 3 379 559 || 3 882 897 || 4 089 600 || 4 366 554 Indeks: 2008=100 || 100 || 115 || 121 || 129 Kilde: (A)
markedsrapport, (B) Eurostat, US International Trade Commission, Renewable
Fuels Agency i Det Forenede Kongerige og uddrag af toldmyndighedernes
importdatabase fra Nederlandene, Sverige og Finland; (C) klage,
spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter, oplysninger om
EU-erhvervsgrenen indgivet i klagen (93)
EU-forbruget steg betydeligt i den betragtede
periode, dvs. med 29 %. Stigningen skyldes til dels, at
direktivet om vedvarende energi, som opstiller mål for væksten i forbruget af
vedvarende energi, blev gennemført i medlemsstaterne. 4.3.
Importen til Unionen fra det pågældende land 4.3.1.
Importmængde, markedsandel og pris for
importen fra det pågældende land (94)
Med hensyn til mængde, markedsandel og pris
udviklede importen til Unionen fra USA sig i den betragtede periode som følger: || 2008 || 2009 || 2010 || UP Importmængde fra USA (i ton) (A) || 63 406 || 53 332 || 348 868 || 686 185 Indeks: 2008=100 || 100 || 84 || 550 || 1 082 Markedsandel (%) || 1,9 % || 1,4 % || 8,5 % || 15,7 % Indeks: 2008=100 || 100 || 73 || 454 || 837 Gennemsnitlig pris (EUR/ton) (B) || 590,6 || 552,5 || 542,5 || 626,7 Indeks: 2008=100 || 100 || 94 || 92 || 106 Kilde: (A)
eksportmængde angivet af US International Trade Commission, (B) uddrag af
toldmyndighedernes importdatabase fra Nederlandene, Sverige og Finland og en
kontrolleret spørgeskemabesvarelse fra ikke forretningsmæssigt forbundne
importører. (95)
Mængdemæssigt steg importen fra USA betydeligt fra
63 406 ton til 686 185 ton i den betragtede periode. US-eksportørernes
markedsandel i Unionen steg også betydeligt fra 1,9 % til 15,7 % i denne
periode. (96)
Selv om de amerikanske importpriser steg med 6 % i
gennemsnit i den betragtede periode, lå de amerikanske eksportørers priser
konsekvent lavere end EU-producenternes gennemsnitspriser, jf. betragtning 117. De amerikanske eksportørers systematiske prisunderbud er forklaringen
på den betydelige stigning i markedsandelen, som de opnåede i den betragtede
periode. 4.3.2.
Prisunderbud forårsaget af import fra det
pågældende land (97)
For at kunne vurdere et eventuelt prisunderbud i UP
blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i
stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet,
justeret til ab fabrik-niveau, sammenlignet med de tilsvarende vejede
gennemsnitlige priser for hver varetype ved de amerikanske eksportørers salg
til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis. For at muliggøre en fair prissammenligning blev US-prisen justeret i
passende omfang for gældende told og omkostninger efter import. (98)
Sammenligningen fremviste et konsekvent
prisunderbud, udtrykt i procent af de stikprøveudvalgte EU-producenters
salgspriser i undersøgelsesperioden, på i gennemsnit 5,6 %. Prisunderbuddet er udtryk for det pristryk, som importen fra det
pågældende land udøvede på EU-markedet, navnlig i UP. 4.4.
EU-erhvervsgrenens økonomiske situation 4.4.1.
Indledende bemærkninger (99)
I overensstemmelse med grundforordningens artikel
3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for
EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der kunne have
indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. (100) Skadesanalysen er for så vidt angår makroøkonomiske data, f.eks.
produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde,
markedsandel, vækst, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens
størrelse, baseret på oplysningerne fra ePURE om EU-erhvervsgrenen som helhed. (101) Skadesanalysen er for så vidt angår mikroøkonomiske data, f.eks.
priser, rentabilitet, likviditet, investering, investeringsafkast, evne til at
tilvejebringe kapital, lønninger og lagerbeholdninger, udarbejdet på grundlag
af de oplysninger, som de stikprøveudvalgte EU-producenter har indgivet gennem
de kontrollerede spørgeskemabesvarelser. (102)
I Unionen befinder bioethanolindustrien sig stadig
i opstartsfasen. Nogle virksomheder har for nylig
investeret i nye produktionsfaciliteter eller har udvidet eksisterende
kapaciteter for at dække den stigende efterspørgsel i Unionen. Det forhold, at
nye producenter påbegyndte produktion i den betragtede periode, førte til en
positiv udvikling af indikatorer som f.eks. produktion, produktionskapacitet,
salgsmængde og beskæftigelse. (103) Undersøgelsen viste også, at denne type industrier har brug for en vis
tid, mellem to og tre år fra opstartstidspunktet, til at nå op på et normalt
produktionsniveau. 4.4.2.
Produktion, produktionskapacitet og
kapacitetsudnyttelse || 2008 || 2009 || 2010 || UP Produktionsmængde (i ton) || 2 153 118 || 2 797 948 || 3 274 665 || 3 389 503 Indeks: 2008=100 || 100 || 130 || 152 || 157 Produktionskapacitet (i ton) || 3 443 766 || 3 992 640 || 4 670 076 || 4 734 915 Indeks: 2008=100 || 100 || 116 || 136 || 137 Kapacitets-udnyttelse || 63 % || 70 % || 70 % || 72 % Indeks: 2008=100 || 100 || 112 || 112 || 114 Kilde: baseret på
data fra EU-erhvervsgrenen indgivet af klageren (104)
Som følge af direktivet om vedvarende energi steg EU-produktionen
betydeligt i den betragtede periode, dvs. med ca. 57 %. Fra
2008 til 2010 steg EU-produktionen med 36 %, men derefter aftog væksten
betydeligt og lå kun på 3,5 % i UP sammenlignet med 2010. (105)
Produktionskapaciteten steg med 37 % i den
betragtede periode og fulgte nogenlunde det samme mønster som produktionen. (106) Kapacitetsudnyttelsen steg med 14 % i den betragtede periode, og
stigningen fandt sted i begyndelsen af den betragtede periode. Visse EU-producenter befandt sig i opstartsfasen i 2009, og derfor forventedes
det, at kapacitetudnyttelsen ville være steget yderligere, idet producenter
normalt har behov for to til tre år fra opstarten til at nå op på et normalt
produktionsniveau, jf. betragtning 103. Det har dog ikke været tilfældet. (107)
Undersøgelsen bekræftede således, at flere virksomheder
i Unionen begyndte at producere i begyndelsen eller i løbet af den betragtede
periode i forventning om offentliggørelse af direktivet om vedvarende energi.
Det medførte en positiv udvikling, navnlig for så vidt angår skadesfaktorerne, især
i perioden indtil 2010. Men situationen på EU-markedet
ændrede sig i takt med den kraftige stigning i dumpingimporten fra USA i 2010,
og den forventede vækst i aktiviteten i UP fandt ikke sted. 4.4.3.
Salgsmængde og markedsandel || 2008 || 2009 || 2010 || UP Salgsmængde (i ton) || 2 035 367 || 2 650 526 || 3 117 410 || 3 229 326 Indeks: 2008=100 || 100 || 130 || 152 || 159 Markedsandel || 60,2 % || 68,3 % || 76,2 % || 74,0 % Indeks: 2008=100 || 100 || 113 || 126 || 122 Kilde: baseret på
data fra EU-erhvervsgrenen indgivet af klageren (108)
EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 59 % og
markedsandelen med 13,8 procentpoint i den betragtede periode. Salgsmængden steg jævnt mellem 2008 og 2010, men mellem 2010 og UP
steg salgsmængden mindre end forbruget, som øgedes med 6,8 % i den periode. (109)
På samme måde steg EU-erhvervsgrenens markedsandel
indtil 2010 og faldt derefter i UP. I perioden mellem 2010
og UP faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 2,2 procentpoint, mens importen
fra USA næsten fordoblede sin markedsandel med en forøgelse på 7,2
procentpoint. 4.4.4.
Vækst (110)
EU-forbruget steg betydeligt i den betragtede
periode, dvs. med 29,2 %. Selv om salgsmængden og
markedsandelen også steg i denne periode, drog EU-erhvervsgrenen ikke i fuldt
omfang fordel af denne stigning i forbruget, navnlig fra 2010. Fra 2010 og indtil
UP aftog stigningen i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, og markedsandelen faldt i
forhold til de forudgående år. (111)
Nogle parter hævdede, at vækstmønstret i visse
indikatorer i den betragtede periode, ikke afspejler situationen i en skadet
erhvervsgren. Men som nævnt viste undersøgelsen, at
nedgangen i EU-erhvervsgrenens vækst i 2010 og i UP faldt sammen med en kraftig
stigning i lavprisdumpingimporten fra USA. 4.4.5.
Beskæftigelse og produktivitet || 2008 || 2009 || 2010 || IP Antal ansatte || 2 331 || 2 419 || 2 523 || 2 552 Indeks: 2008=100 || 100 || 104 || 108 || 109 Produktivitet (enhed/ansat) || 924 || 1 157 || 1 298 || 1 328 Indeks: 2008=100 || 100 || 125 || 141 || 144 Kilde: baseret på data fra EU-erhvervsgrenen
indgivet af klageren (112)
Beskæftigelsen steg med 9 % i den betragtede
periode. Den steg, nærmere betegnet, med 8 % fra 2008 til
2010, men steg kun marginalt med 1 % i UP. Denne udvikling afspejler tendensen
for så vidt angår kapacitet og produktion i Unionen. (113)
EU-erhvervsgrenens produktivitet blev målt som den årlige
produktion pr. ansat. Den steg betydeligt i den betragtede
periode, dvs. med 44 %, og afspejler læringseffekten og effektivitetsstigningen
i og efter opstartsfasen. 4.4.6.
Den faktiske dumpingmargens størrelse (114)
I betragtning af mængden af, markedsandelen for og
priserne på det pågældende lands dumpingimport kan virkningen på
EU-erhvervsgrenen af de dumpingmargener, der blev konstateret i UP, ikke anses
for ubetydelig. 4.4.7.
Genrejsning efter virkningerne af tidligere
dumping (115)
Dette spørgsmål er ikke relevant i denne
forbindelse, da der ikke findes virkninger af tidligere dumping. 4.4.8.
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige
enhedssalgspriser || 2008 || 2009 || 2010 || UP Enhedspris (EUR) || 702,59 || 634,88 || 657,41 || 768,59 Indeks: 2008=100 || 100 || 90 || 94 || 109 Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra stikprøveudvalgte EU-producenter (116)
EU-erhvervsgrenens priser steg samlet set med
9 % i løbet af den betragtede periode. De faldt i
2009 sammenlignet med 2008, men steg derefter jævnt indtil udgangen af UP. Men
undersøgelsen viste, at prisstigningerne ikke var tilstrækkelige til at dække
EU-erhvervsgrenens omkostninger. Forskellen mellem salgspriserne og
omkostningerne øgedes yderligere, navnlig i UP. Det skete samtidig med den
øgede tilstedeværelse af lavprisdumpingimport fra USA på EU-markedet. (117)
Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens priser
forblev højere (indtil 23 %) end priserne på dumpingimporten fra USA i den
betragtede periode. 4.4.9.
Rentabilitet, likviditet, investeringer,
investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital || 2008 || 2009 || 2010 || UP Nettofortjeneste før skat (i EUR) || -33 305 225 || 1 343 823 || -33 932 738 || -82 070 168 Indeks: 2008= -100 || -100 || 4 || -102 || -246 Rentabilitet ved EU-salget (% af nettosalget) || -11,65 % || 0,33 % || -5,72 % || -9,74 % Indeks: 2008= -100 || -100 || 3 || -49 || -84 Likviditet (i EUR) || -2 528 061 || 34 783 260 || 48 733 697 || 36 832 646 Indeks: 2008=-100 || -100 || 1376 || 1928 || 1457 Likviditet i % af EU-salget til ikke forretningsmæssigt forbundne parter || -0,9 % || 8,7 % || 8,2 % || 4,4 % Indeks: 2008=-100 || -100 || 980 || 930 || 494 Investeringer (i EUR) || 330 441 830 || 86 279 988 || 38 710 739 || 23 018 175 Indeks: 2008=100 || 100 || 26 || 12 || 7 Investeringsafkast || -10 % || 2 % || -88 % || -357 % Indeks: 2008=100 || -100 || 15 || -870 || -3 538 Kilde:
Spørgeskemabesvarelser fra stikprøveudvalgte EU-producenter (118)
EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet både
i absolutte beløb (nettofortjenesten før skat) og udtrykt som nettofortjenesten
eller –tabet før skat i procent af omsætningen ved salg af samme vare. EU-erhvervsgrenens rentabilitet var negativ i den betragtede periode,
dog ikke i 2009, da det lykkedes for de stikprøveudvalgte virksomheder at opnå
balance. (119)
Investeringsafkastet fulgte et lignende mønster,
men lå langt under det afkast, som var nødvendigt, for at EU-erhvervsgrenen
kunne overleve. (120)
Likviditeten var negativ i 2008, men forbedredes i
2009 og 2010. I UP begyndte likviditeten dog at falde igen
og afspejlede dermed en forringelse af EU-erhvervsgrenens evne til selv at
finansiere sine aktiviteter. (121)
Udviklingen i rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet
i den betragtede periode begrænsede EU-erhvervsgrenens evne til at investere i
sine aktiviteter og underminerede dens udvikling, hvilket tydeligt fremgår af
en nedgang på 93 % i investeringerne i denne periode. 4.4.10.
Lønninger || 2008 || 2009 || 2010 || UP Lønninger (i EUR) || 45 066 253 || 57 253 228 || 68 711 959 || 76 030 008 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) || 75 691 || 81 233 || 88 638 || 99 646 Indeks: 2008=100 || 100 || 107 || 117 || 132 Kilde:
Spørgeskemabesvarelser fra stikprøveudvalgte EU-producenter (122)
Lønningerne steg med 32 % i den betragtede periode
og afspejler produktivitetsgevinster blandt de ansatte. 4.4.11.
Lagerbeholdninger || 2008 || 2009 || 2010 || UP Slutlagre (i ton) || 34 585 || 24 022 || 38 649 || 31 408 Indeks: 2008=100 || 100 || 69 || 112 || 91 Lagre i forhold til produktion || 8,3 % || 3,5 % || 3,8 % || 2,5 % Kilde:
Spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven (123) Lagerbeholdningerne faldt en anelse i den betragtede periode. 4.5.
Konklusion om skade (124)
Undersøgelsen har vist, at den kraftige stigning i
lavprisdumpingimporten på EU-markedet fandt sted i 2010, navnlig i UP. I den periode udviste visse skadesindikatorer vedrørende
EU-erhvervsgrenens økonomiske situation en forbedring, men væksten lå ikke på
linje med stigningen i forbruget i den betragtede periode, og forbedringerne
var derfor ikke tilstrækkelige til at give EU-erhvervsgrenen mulighed for at
udvikle sine aktiviteter. (125)
Som det er normalt i forbindelse med nye
aktiviteter i vækst, udviste visse indikatorer, f.eks. salgmængde, produktion
og udnyttelseskapacitet, en positiv tendens i den betragtede periode. Forklaringen er den, at nye EU-producenter kom ind på markedet i den
pågældende periode. Men undersøgelsen viste, at situationen på EU-markedet fra
2010, da den kraftige stigning i lavprisimporten fandt sted, ikke gav
EU-producenterne mulighed for at nå op på et aktivitets- og prisniveau, der var
tilstrækkeligt til at udvide og opretholde de betydelige investeringer, der
blev gjort i den betragtede periode. (126)
Det kunne konstateres, at lavprisimporten konstant
underbød EU-erhvervsgrenens priser. På grund af
prisniveauet kunne erhvervsgrenen ikke dække sine omkostninger og tilvejebringe
den likviditet og den fortjeneste, der skulle til for at udvikle aktiviteterne. (127)
Skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens
finansielle resultater, f.eks. rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, forringedes
eller forblev langt under det normale niveau. Det
påvirkede i alvorlig grad EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og
foretage yderligere investeringer i sine aktiviteter. (128)
I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at
EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i UP, jf. grundforordningens artikel
3, stk. 5. 5.
ÅRSAGSSAMMENHÆNG 5.1.
Indledning (129)
I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5
og 6, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med
oprindelse i det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade; andre
kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kunne forvolde
EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade,
der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten. 5.2.
Dumpingimportens virkninger (130)
Som omhandlet ovenfor voksede EU-forbruget
væsentligt med 29 % i den betragtede periode. Dumpingimporten fra det
pågældende land steg imidlertid betydeligt i mængde, dvs. fra en andel på
1,9 % af EU-markedet ved begyndelsen af den betragtede periode til
15,7 % i UP. Det medførte klart et pres på EU-erhvervsgrenen især fra 2010
til slutningen af UP, da denne import mere end fordobledes. Fra 2010 og især i
UP befandt der sig store mængder lavprisimport fra USA på EU-markedet, som
underbød EU-erhvervsgrenens priser. Denne situation forhindrede erhvervsgrenen
i at udvikle sig i UP som forventet. (131)
Nogle parter har indvendt, at EU-erhvervsgrenens
situation forbedredes netop fra 2010 til UP, og at den var sammenfaldende med
fordoblingen af importen fra USA. Som anført i betragtning 102 og 107 førte det
forhold, at mange EU-producenter begyndte at komme ind på markedet i den
betragtede periode, til positive tendenser inden for visse skadesfaktorer,
f.eks. produktion og salgsmængde. EU-erhvervsgrenen mistede imidlertid
markedsandel i UP sammenlignet med 2010, mens EU-markedet samtidig oplevede den
største stigning i dumpingimporten fra USA. Eksistensen af prisunderbud og
pristryk førte til forværringen af EU-erhvervsgrenens overordnede finansielle
situation, især med hensyn til rentabiliteten. (132)
Lavprisimporten har således spillet en betydelig
rolle i forbindelse med den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i
UP. 5.3.
Andre faktorers indvirkning (133)
Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan
have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev undersøgt for at sikre, at eventuel
skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten:
importen fra andre lande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, virkningen af
den økonomiske krise og andre faktorer, som f.eks. udsving i råmaterialepriserne,
efterspørgslens udvikling og de påståede interne problemer hos virksomhederne i
EU-erhvervsgrenen. 5.3.1.
Import fra andre lande (Brasilien) (134)
Ifølge tilgængelige oplysninger var der bortset fra
Brasilien ikke andre lande, der eksporterede den pågældende vare til Unionen i
betydelige mængder i den betragtede periode. Med hensyn til priser er de
brasilianske importpriser forblevet et godt stykke under EU-producenternes
priser. Dog har importen fra Brasilien klart vist en faldende tendens i mængde
(-81 %) og markedsandel (-25,8 %) i den betragtede periode. Da
importmængden blev reduceret til et så lavt niveau i UP, kan den følgelig ikke
anses for at have brudt årsagssammenhængen mellem lavprisimport fra USA og
skaden for EU-erhvervsgrenen i UP. || 2008 || 2009 || 2010 || UP Importmængden fra Brasilien (i ton) || 1 022 980 || 884 020 || 396 249 || 195 342 Indeks: 2008=100 || 100 || 86 || 39 || 19 Markedsandel for importen fra Brasilien (%) || 30,3 % || 22,8 % || 9,7 % || 4,5 % Den gennemsnitlige (Cif-enhedspris (EUR/pr. importeret ton) || 560,8 || 496,2 || 580,8 || 622,4 Indeks: 2008=100 || 100 || 88 || 104 || 111 Kilde: Eurostat,
the UK Renewable Fuels Agency, toldmyndighedernes importdatabase fra Nederlandene,
Sverige, Finland og klageren. (135)
En række parter hævdede, at importen fra Brasilien
lå over bagatelgrænsen i hele den betragtede periode, og at den fandt sted til
dumpingpriser på EU-markedet. De fremførte desuden, at importen fra USA kun
erstattede den markedsandel, som var til overs efter den brasilianske import. Importen
fra USA kan derfor ikke påstås at være årsagen til EU-erhvervsgrenens
væsentlige skade. (136)
Som forklaret ovenfor faldt den brasilianske import
betydeligt i den betragtede periode. Markedsandelen faldt fra 30,3 % til
4,5 % på et tidspunkt, hvor forbruget steg betydeligt. I betragtning af de
brasilianske eksportørers prisniveau på EU-markedet kan det ikke udelukkes, at
tilstedeværelsen af brasiliansk bioethanol i en vis grad bidrog til
EU-erhvervsgrenens skade. Det er imidlertid opfattelsen, at denne import blev
reduceret til et sådant niveau i UP, at den ikke kan anses for at være en
væsentlig årsag til denne skade. Faktisk steg dumpingimporten fra USA mere end
330 000 ton i perioden mellem 2010 og UP, hvorimod importen fra Brasilien
faldt med ca. 200 000 ton. Det er således opfattelsen, at tilstedeværelsen
af brasiliansk bioethanol på EU-markedet, især i UP, ikke er af en sådan
beskaffenhed, at den bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra USA
og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen i den periode. 5.3.2.
EU-erhvervsgrenens eksportresultater || 2008 || 2009 || 2010 || UP Eksportsalg (i ton) || 26 263 || 41 023 || 53 085 || 59 633 Kilde: Klagen og
spørgeskemabesvarelser fra stikprøveudvalgte EU-producenter (137)
Det fremgik af undersøgelsen, at mindre mængder af
bioethanol blev eksporteret af EU-erhvervsgrenen i UP til priser, der stort set
lå over EU-markedets priser. Derfor konkluderedes det, at eksportresultatet
ikke er en faktor, som har brudt årsagssammenhængen mellem den skade, som
EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra det pågældende land. 5.3.3.
Virkningen af den økonomiske krise (138)
Det blev ikke konstateret, at den økonomiske krise
havde haft en negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. Forbruget af bioethanol i
Unionen oplevede sin største stigning i 2009, det år som generelt opfattes som
det værste år i den økonomiske krise. I samme periode steg også
EU-producenternes produktion og salg. (139)
Ud fra ovenstående er det opfattelsen, at den økonomiske
krise ikke har brudt årsagssammenhængen mellem lavprisimporten fra det
pågældende land og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenens har lidt. 5.3.4.
Andre faktorer (140)
Parterne har også nævnt andre faktorer, som kunne
have brudt årsagssammenhængen som f.eks. udsving i råmaterialepriserne,
efterspørgslens udvikling, som var lavere end ventet, lovgivningsrammer i
Unionen, som angiveligt er til ulempe for EU-producenterne, og visse påståede
interne problemer hos EU-producenterne. (141)
Med hensyn til udsving i råmaterialepriserne blev
det konstateret, at både priserne på majs og hvede var volatile i den
betragtede periode. Det fremgik af undersøgelsen, at de fleste producenter
imidlertid sikrer sig mod denne risiko gennem en særlig
prisfastsættelsesmekanisme med deres leverandører eller via finansmarkederne. Deraf
følger, at råmaterialepriserne i anden halvdel af UP var mere eller mindre
identiske, selv om disse priser var forskellige især fra 2008 til 2010, da
prisen på majs var lavere end prisen på hvede. Det viser, at prisforskelle
reduceres til et minimum, og at de ikke er af varig art. (142)
Nogle parter har hævdet, at gennemførelsen af direktivet
om vedvarende energi i medlemsstaterne har været for langsom, og at forbruget
sakkede agterud i forhold til de mål, som nævnte direktiv havde fastsat. Men
selv om de oprindelige mål ikke blev nået fuldt ud i den betragtede periode, er
det en positiv faktor, at forbruget er vokset betydeligt, nemlig med
29,2 % i den periode, og det kan ikke tilsidesættes i analysen. Under alle
omstændigheder kan den påståede langsomme gennemførelse af direktivet om
vedvarende energi ikke berettige tilstedeværelsen af de store mængder
lavprisdumpingimport på EU-markedet, som underbød EU-erhvervsgrenens priser og
forvoldte skade for denne erhvervsgren. Derfor afvises denne påstand. (143)
Parterne har også fremført, at EU-erhvervsgrenen
alene ikke kunne efterkomme EU's efterspørgsel som følge af en
lovgivningsmæssig usikkerhed, og at certificeringssystemet er meget langsomt
og dermed undergraver de fordele, der findes for de certificerede
EU-producenter. Nogle parter har endelig fremført, at det forhold, at mange
EU-producenter havde interne problemer i den betragtede periode, forklarer
enhver skade, de led. Disse påstande var imidlertid ikke dokumenteret, og
undersøgelsen bekræftede ikke, at disse påstande var rigtige. Det bør dog
påpeges, at det fremgik af undersøgelsen, at ethvert påstået lavt niveau med
hensyn til EU-produktionen hovedsageligt var berettiget på grund af et lavt
niveau for salgspriserne på EU-markedet, der generelt var påvirket af den
kraftige stigning i lavprisimporten fra USA, som underbød EU-producenternes
priser, især i UP. Tilsyneladende havde EU-producenterne ikke andet valg end at
stoppe produktionen, da priserne ikke engang kunne dække omkostningerne til
råmaterialer især i UP. Følgelig er de ovennævnte udokumenterede påstande ikke
af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem
dumpingimporten og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen i UP. (144)
Det konkluderes således, at alle de ovennævnte
faktorer ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem den skade, som
EU-erhvervsgrenen led, og dumpingimporten fra USA. (145)
Parterne nævner til sidst, at en betragtelig mængde
import blev angivet under KN-kode 3824 i UP, hvilket medførte en lav told. Efter
udgangen af UP blev denne told sat op. Parterne er af den opfattelse, at skaden
forvoldtes af den lave told og ikke af dumpingen. I den forbindelse skal det
tilføjes, at tolden kan ændre sig til enhver tid, og denne påstand kan derfor
ikke sætte spørgsmål ved, om der opstod skade i undersøgelsesperioden. 5.4.
Konklusion om årsagssammenhæng (146)
Ovenstående analyse har vist, at der i den
betragtede periode var en kraftig stigning i mængder og markedsandele for
importen fra det pågældende land til lave priser. Dertil kommer, at det blev
konstateret, at priserne på denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser på
EU-markedet. (147)
Denne stigning i mængde og markedsandel i
forbindelse med lavprisimporten fra det pågældende land faldt sammen med en
generel og løbende stigning i forbruget i Unionen og også med negative
resultater hos EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Eksportørerne fra
det pågældende land havde held til at øge deres markedsandel ved systematisk at
underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Samtidig var EU-erhvervsgrenen ikke i
stand til at nå bæredygtige og positive rentabilitetsniveauer til trods for
deres aktivitetsforøgelse. (148)
Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som
kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer
ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen
mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den skade, som
EU-erhvervsgrenen har lidt. (149)
På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev
behørigt skelnet mellem virkningerne af alle de kendte faktorer, der har
betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af
dumpingimporten, konkluderedes det, at dumpingimporten fra USA har forvoldt
EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. 6.
UNIONENS INTERESSER 6.1.
Indledende bemærkning (150)
I overensstemmelse med grundforordningens artikel
21 blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om skadevoldende
dumping fra det pågældende land var tvingende årsager til at konkludere, at det
ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger
i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en
vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder
EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. 6.2.
EU-erhvervsgrenens interesser (151)
Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen har lidt
væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra USA. Uden foranstaltninger til
afhjælpning af de handelsforvridende virkninger af denne import forekommer en
yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation særdeles
sandsynlig. (152)
Det forventes, at indførelsen af antidumpingtold
vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet, således at EU-erhvervsgrenens
priser kan afspejle produktionsomkostningerne. Det kan forventes, at
indførelsen af foranstaltninger også vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan øge
salgsmængden og således genvinde den markedsandel, der blev tabt på grund af
dumpingimporten. Dette vil igen have positive virkninger for EU-erhvervsgrenens
økonomiske situation og rentabilitet. (153)
Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af
antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med
oprindelse i USA ville være i EU-erhvervsgrenens interesse. 6.3.
Importørernes interesser (154)
To virksomheder besvarede spørgeskemaet for ikke
forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen. Der fandt kontrolbesøg sted
hos disse samarbejdsvillige importører. For begge virksomheder, hvor der blev aflagt
besøg, udgør bioethanolaktiviteten kun en lille del af deres samlede omsætning
(under 5 %). Desuden anførte de begge, at de kunne videregive enhver
prisstigning til deres kunder, dvs. brugerne. (155)
Ud fra de tilgængelige oplysninger blev det
konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville få en betydelig
negativ virkning på importørerne. 6.4.
Brugernes interesser (156)
Fire virksomheder besvarede spørgeskemaet for
brugerne i Unionen. Der fandt kontrolbesøg sted hos en af disse. (157)
For den virksomhed, hvor der blev aflagt besøg,
udgør bioethanolaktiviteten kun en lille del af dens samlede omsætning (under
5%). Virksomheden har foretaget en konsekvensanalyse med udgangspunkt i en
blanding af E5 og beregnet, at en told på 100 EUR pr. m3 ville medføre en prisstigning
på 0,5 EUR pr. liter ved pumpen. (158)
For så vidt angår de andre tre brugere, er det ud
fra oplysningerne i deres spørgeskemabesvarelser klart, at virkningen også vil
være begrænset. For en virksomhed er den mængde, der er indkøbt i det
pågældende land, ret begrænset, og indførelsen af en antidumpingtold ville kun
føre til en minimal virkning på dens rentabilitet. (159)
De andre to samarbejdsvillige brugere er
forretningsmæssigt forbundet og har angivet, at enhver indførelse af
antidumpingtold kan videregives til deres kunder. De gjorde det også klart, at
de har tilstrækkelige valgmuligheder med hensyn til forsyningskilder, og at de
ikke er afhængige af amerikansk import. (160)
En række parter har påstået, at der ikke er
tilstrækkelig kapacitet i Unionen til at efterkomme den samlede efterspørgsel,
og at Unionen har brug for importen for at dække sit bioethanolbehov. De kontrollerede
tal for kapaciteten viser, at der stadig var uudnyttet kapacitet i Unionen især
i betragtning af de lave salgspriser. Følgelig vil EU-producenterne være i
stand til at øge deres produktion for at opfylde den stigende efterspørgsel,
især når handelsforvridningerne fjernes fra markedet. Endvidere forventes det,
at der vil blive bygget nye anlæg, som vil blive taget i brug i den nærmeste fremtid,
hvilket reducerer enhver påstået risiko for forsyningsproblemer i Unionen. (161)
I lyset af ovenstående blev det
konkluderet, at resultatet af antidumpingforanstaltningerne over for importen
af bioethanol med oprindelse i USA ikke ville få en betydelig negativ virkning
på brugerne i Unionen. 6.5.
Konklusion vedrørende Unionens interesser (162)
I lyset af ovenstående blev det ud fra de
tilgængelige oplysninger om Unionens interesser konkluderet, at der overordnet
set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger
over for importen af bioethanol med oprindelse i USA. 7.
ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER 7.1.
Skadestærskel (163)
På baggrund af konklusionerne om dumping, skade,
årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger
for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved
dumpingimport. (164)
For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger
blev dumpingmargenerne taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for
at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog
at overstige den konstaterede dumpingmargen. (165)
Ved beregningen af den told, som er nødvendig for
at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at
enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine
produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare
i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne
type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden
dumpingimport. (166)
I dette tilfælde blev det i lyset af
bemærkningerne, navnlig i betragtning 102 og 103, konkluderet, at
målfortjenesten for EU-erhvervsgrenen bør baseres på den fortjeneste, der blev
opnået, da importen fra USA var ubetydelig, dvs. den gennemsnitlige
fortjenstmargen før skat hos en af EU-producenterne i stikprøven i 2008 og 2009,
en producent, som ikke var i opstartsfasen på det pågældende tidspunkt. Det blev derfor konstateret, at en margen på 6,8 % af omsætningen er
rimelig og kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne
have forventet at opnå under normale handelsforhold uden den skadevoldende
dumping i UP. (167)
På dette grundlag blev der beregnet en
ikkeskadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved at justere de
salgspriser, der blev krævet af EU-producenterne i stikprøven, med den faktiske
fortjeneste eller det faktiske tab i UP og ved at lægge ovennævnte
fortjenstmargen til. (168)
Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat
på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige amerikanske eksportører/producenters
vejede gennemsnitlige importpris som fastsat ved beregningen af underbud, og
den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på
EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne
sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige
cif-importværdi. 7.2.
Toldens form og størrelse (169)
Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med
grundforordningens artikel 9, stk. 4, indføres en endelig antidumpingtold på
importen af den pågældende vare svarende til enten dumping- eller
skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den
lavest mulige told. Alle toldsatser bør derfor fastsættes
på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener. (170)
Der foreslås følgende endelige antidumpingtold: || Dumping-margen || Skades- margen || Endelig told % Landsdækkende dumpingmargen || 9,5 % || 31,1 % || 9,5 % (171)
Da antidumpingtolden også vil finde anvendelse på
blandinger, der indeholder mere end 10 vægtprocent (v/v) bioethanol, anses det
med henblik på medlemsstaternes toldmyndigheders effektive gennemførelse af
foranstaltningen for passende at fastsætte tolden som et fast beløb på grundlag
af indholdet af ren bioethanol. (172)
Den antidumpingtoldsats, der er anført i denne
forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den udførte
undersøgelse. Den afspejler den situation, der
konstateredes i løbet af undersøgelsen. Denne landsdækkende toldsats for alle
virksomheder finder anvendelse på import af den pågældende vare med oprindelse
i USA. (173)
På grund af den formodede dynamiske
markedsudvikling i forbindelse med den pågældende vare var det oprindeligt
hensigten at begrænse foranstaltningernes varighed til 3 år, men som følge af
bemærkninger fra interesserede parter blev dette spørgsmål taget op til fornyet
overvejelse. Klagerne hævdede navnlig, at det på indeværende tidspunkt er for
tidligt at forvente en større ændring i markedsmønstrene, for overgangen til en
ny generation af bioethanol kan meget vel strække sig over lang tid og bør ikke
tages i betragtning i forbindelse med dette forslag. På samme måde er det også
være for tidligt at forudsige, hvordan resultaterne og virkningerne af visse
reguleringsforslag, som nu er til behandling, bliver for alle de
erhvervsdrivende på markedet. Efter en nærmere gennemgang af disse argumenter
blev det ikke anset for hensigtsmæssigt at afvige fra foranstaltningernes
normale gyldighedsperiode, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det
hindrer dog ikke eventuelle interesserede parter i at anmode om en fornyet
undersøgelsen, hvis omstændighederne berettiger til det, jf. artikel 11, stk.
3. 8.
REGISTRERING (174)
Klageren har anmodet Kommissionen om at registrere
importen af bioethanol med oprindelse i USA. I
overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6, kan Kommissionen
efter høring af det rådgivende udvalg pålægge toldmyndighederne at tage de
nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan
anvendes foranstaltninger over for denne import fra datoen for registreringen. Importen
kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen,
hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en
sådan foranstaltning. Klageren hævdede, at eftersom der blev indført
registrering i forbindelse med den parallelle antisubsidieprocedure vedrørende
importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater[13], var disse betingelser
automatisk opfyldt. (175)
Det bør dog understreges, at registreringen i den
parallelle antisubsidieprocedure finder sted under helt anderledes
omstændigheder. På trods af at der blev konstateret
udligningssubsidiering og deraf følgende væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen
i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 10 i forordning (EU) nr. 771/2012,
besluttede Kommissionen ikke at indføre midlertidig udligningstold, da det blev
foreløbigt konkluderet, at den vigtigste subsidieordning, der var i kraft i
undersøgelsesperioden, var blevet bragt til ophør i den forstand, at den ikke
længere medførte en fordel på det tidspunkt, hvor de midlertidige
foranstaltninger ville være blevet indført. Der forelå imidlertid dokumentation
for, at USA muligvis vil genindføre den vigtigste subsidieordning, der blev
konstateret at være udligningsberettiget, i de kommende måneder med
tilbagevirkende kraft. I så fald mente Kommissionen, at den ville have været
berettiget til at indføre (og senere opkræve) midlertidig udligningstold under
den igangværende undersøgelse. For at bevare Den Europæiske Unions rettigheder
under disse særlige omstændigheder besluttede Kommissionen således at pålægge
toldmyndighederne at registrere importen. Disse særlige omstændigheder gør sig
ikke gældende i forbindelse med denne antidumpingprocedure ‑ VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 1.
Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på
importen af bioethanol, kaldet "brændstofethanol", dvs. ethylalkohol
produceret af landbrugsprodukter (opført i bilag I til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde), denatureret eller ikke denatureret, med
undtagelse af varer med et vandindhold på over 0,3 % (m/m) målt i henhold til
standard EN 15376, men herunder ethylalkohol produceret af landbrugsprodukter
(opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) i
blandinger med benzin med et ethylalkoholindhold på over 10 % (v/v) til
anvendelse som brændstof, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2207 10 00,
ex 2207 20 00, ex 2208 90 99, ex 2710 12 21, ex 2710 12 25, ex 2710 12 31, ex
2710 12 41, ex 2710 12 45, ex 2710 12 49, ex 2710 12 51, ex 2710 12 59, ex 2710
12 70, ex 2710 12 90, ex 3814 00 10, ex 3814 00 90, ex 3820 00 00 og ex 3824 90
97 (Taric-kode 2207 10 00 12, 2207 20 00 12, 2208 90 99 12, 2710 12 21 11, 2710
12 25 92, 2710 12 31 11, 2710 12 41 11, 2710 12 45 11, 2710 12 49 11, 2710 12
51 11, 2710 12 59 11, 2710 12 70 11, 2710 12 90 11, 3814 00 10 11, 3814 00 90
71, 3820 00 00 11 og 3824 90 97 67) og med oprindelse i Amerikas Forenede
Stater. 2.
Den endelige antidumpingtold for den i stk. 1 omhandlede
vare fastsættes til 62,3 EUR pr. tons netto. Antidumpingtolden
finder anvendelse på andelen i varen i vægtprocent af det samlede indhold af
ren ethylalkohol fremstillet af landbrugsprodukter (opført i bilag I til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) (bioethanolindholdet). 3.
De varer, der er beskrevet i stk. 1, er fritaget
for den endelige antidumpingtold, hvis de anvendes til andre formål end til
brændstof. Fritagelse er betinget af de vilkår, som er
anført i de relevante EU-bestemmelser med henblik på toldtilsyn med anvendelsen
af sådanne varer (se artikel 291 til 300 i Kommissionens forordning (EØF)
nr. 2454/93). 4.
I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før
overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal
betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold
til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om
visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om
indførelse af en EF-toldkodeks[14],
reduceres det toldbeløb, der er beregnet på grundlag af de ovenfor anførte
beløb, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er
betalt eller skal betales. 5.
Gældende bestemmelser vedrørende told finder
anvendelse, medmindre andet er fastsat. Artikel 2 Denne
forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den . På
Rådets vegne […]
Formand [1] EUT L 343 af 22.12 2009, s. 51. [2] EUT C 345 af 25.11.2011, s. 7. [3] EUT C 345 af 25.11.2011, s. 13. [4] Se www.ethanol.org – RFS (Renewable fuels
standard – standard for fornyelige brændstoffer) ifølge Energy Independence and
Security Act fra 2007. [5] Se US Internal Revenue Code (IRC) – sec. 40(b)(4) punkt
E. [6] Se www.ethanol.org – RFS (Renewable fuels
standard – standard for fornyelige brændstoffer) ifølge Energy Independence and
Security Act fra 2007. [7] Undersøgelsen viste, at det var tilstrækkeligt at blande
ren bioethanol med blot 0,1 % benzin for at opnå afgiftsfritagelse for
alkoholblandinger (alcohol mixture credit) som defineret i section 40(b)(3) i
US IRC. [8] F.eks. a) oplysninger offentliggjort af American
Coalition for Ethanol (ACE) på internettet, b) Energy Policy Act (EPA) fra
2005, især P.L. 110-58, c) Energy Independence and Security Act fra 2007 (P.L. 110-140,
H.R.6) om ændring og udvidelse af Renewable Fuels Standard (RFS), som kræver et
forbrug på 9 mia. gallons fornyelige brændstoffer i 2008 og 13,9 mia. gallons i
2011, d) faktablade udstedt af US Department of Energy i henhold til Clean
cities actions, osv. [9] Kommissionens forordning (EØF) nr. 2453/93 af 2.7.1993. [10] F.eks. Rådets forordning om persulfater, hvor det
stadfæstes, at den kinesiske vare udgjorde samme vare som EU-varen til trods
for kvalitetsforskelle med hensyn til renhed og jernindhold (EFT L 308 af
21.12.1995, s. 61, betragtning 10). Jf. også dom afsagt af Retten i
sag T-2/95, Industrie des poudres sphériques, hvor Retten stadfæstede, at
institutionerne retsmæssigt kunne konkludere, at kinesisk og russisk
calciummetal udgjorde samme vare som EU-calciummetal til trods for forskelle
med hensyn til oxygenindholdet, som gjorde EU-varen uegnet til en bestemt
særlig anvendelse, svarende til 11 % af EU-forbruget (T-2/95, præmis 202-221). Dette
punkt blev ikke anfægtet under appelsagen (C-458/98 P). [11] EUT C 225 af 18.9.2009, s. 13, EUT C 176 af 2.7.2010, s.
6, EUT C 236 af 12.8.2011, s. 16. [12] Det antages, at der ikke var tale om lagerændringer i
2008. [13] Kommissionens forordning (EU) nr. 771/2012 af 23.8.2012,
EUT L 229 af 24.8.2012, s. 20. [14] EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.